Mere sikker medicinering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere sikker medicinering"

Transkript

1 Mere sikker medicinering - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet

2

3 Indhold Forord 5 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 6 Apoteket fanger fejl i recepter 9 Farmaceuter sikrer bedre medicinering danskere mangler dosispakket medicin 15 Medicinfejl ved indlæggelse og udskrivning kan undgås 18 Samarbejde om medicin mangler 20 Kilder 23

4

5 Forord - apotekets bidrag til kvalitet i sundhedsvæsenet Medicin er et vigtigt led i sikringen af mange danskeres sundhed og livskvalitet. Fire millioner danskere indløste i 2006 recept på medicin på apoteket, og det samlede medicinforbrug kostede i 2006 over 17 milliarder kroner. Det er derfor en vigtig del af kvalitetsreformen at give borgerne et mere sikkert medicinforløb. De kontroller, der er indbygget i medicinforløbet, fra lægen ordinerer medicinen, til den havner i den rette mund, er til gavn for såvel læger som patienter. Men der kan ske fejl. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet arbejder sammen om at forbedre forløbet og forebygge fejl til gavn for patientsikkerheden og for borgernes sundhed og livskvalitet. Apotekerne ekspederer hvert år omkring 30 millioner recepter og finder fejl i omkring af dem. Omkring af fejlene kunne potentielt få betydning for behandlingen, fordi det for eksempel drejer sig om forkert styrke, forkert dosering, forkert lægemiddel eller forkert patient. Omkring 10 procent af fejlene er alvorlige. Apotekerne er naturligvis heller ikke fejlfrie. Trods dobbeltkontrol og omfattende sikkerhedsprocedurer udleverer apotekerne i omkring tilfælde om året svarende til 0,01 procent af alle udleveringer et forkert lægemiddel. Hertil kommer, at op mod halvdelen af alle de omkring 1½ million kronisk eller langvarigt syge danskere ikke tager medicinen, som lægen har ordineret den. Op mod danskere indlægges hvert år på grund af medicinproblemer, og desværre har helt op mod af indlæggelserne dødelig udgang. Op mod af indlæggelserne kunne være forebygget. Medicinproblemerne koster samfundet mellem 4 og 6 milliarder kroner årligt. Desuden bliver der hvert år rapporteret om over utilsigtede hændelser med medicin på sygehusene. Hver gang en patient flyttes mellem primær og sekundær sundhedssektor opstår i gennemsnit 2 fejl. Og embedslægerne fandt fejl og mangler i medicinhåndteringen på 62 procent af landets plejehjem. Alt det bør ikke kunne ske i dagens Danmark. Vi kan gøre det langt bedre. Men det kræver et godt samarbejde mellem aktørerne i sundhedsvæsenet patient, læge, apotek, sygehus, plejehjem, kommune, region, ministerium/styrelse med flere at opnå et godt og sikkert medicinforløb. En bedre udnyttelse af arbejdsdelingen i sundhedsvæsenet kan også frigive ressourcer fra medicinhåndtering til pleje og omsorg. I dette oplæg præsenterer en række af apotekets bidrag til at styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet gennem samarbejdet om et mere sikkert medicinforløb. Et forløb, der er til gavn for borgernes sundhed, sikkerhed og livskvalitet. Vi lægger op til en bred debat og et konstruktivt samarbejde blandt alle aktører i sundhedsvæsenet.

6 Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald Hvert år indlægges op mod danskere på sygehuset på grund af medicinproblemer. Og op mod af dem dør. Over halvdelen af tilfældene kunne være undgået med bedre styr på medicinen. Sundhedsstyrelsen modtog i rapporter om utilsigtede hændelser på sygehusene. 35 procent af hændelserne vedrørte medicin (1). Det svarer til, at patienter har været udsat for utilsigtede hændelser med medicin på blot ét år. Det spænder over alt fra dobbeltmedicinering og manglende medicinering til fejldosering og forbytning af lægemidler. Hertil kommer et antal hændelser som ikke registreres i Sundhedsstyrelsens database. Engelske undersøgelser viser, at 6,5 procent af alle indlæggelser skyldes utilsigtede hændelser, for eksempel forkert brug af medicin. De utilsigtede hændelser kostede her borgerne 8 dages indlæggelse, og de optager 4 procent af sygehusenes kapacitet (2). Udenlandske undersøgelser omregnet til danske forhold peger på, at mellem og danskere årligt bliver indlagt på grund af medicinproblemer. De koster samfundet mellem 4 og 6 milliarder kroner årligt (3). Mellem og Fakta om problemer i medicinanvendelsen Under halvdelen af borgere i langtidsbehandling følger den medicinske behandling, som lægen har anvist (4). Kun 15 ud af 100 borgere med type 2-diabetes tager medicinen fast efter et års behandling. 85 procent ændrer selv lægens behandling. De foretager valg og fravalg af deres behandling, og de øger dermed deres risiko for komplikationer som øjensygdom/blindhed, dårligt blodomløb og amputationer. Type 2-diabetes bliver derfor en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år (5). Undersøgelser af borgere i behandling med blodtryksmedicin viser, at over halvdelen dropper ud af behandlingen inden for det første år. Kun halvdelen af de, der forbliver i behandling, tager mere end 80 procent af de ordinerede lægemidler. Det anslås, at knap halvdelen af alle danskere over 60 år har forhøjet blodtryk (6). Det anslås, at knap 6 procent af befolkningen får astmamedicin til inhalation svarende til borgere. Her viser undersøgelser, at der er følgende problemer knyttet til anvendelse af medicin (7): procent har manglende viden om sygdom og medicin procent af borgerne følger ikke lægens anvisning procent af borgerne oplever bivirkninger procent bruger for lav dosering procent har tekniske problemer med inhalation. Blodfortyndende medicin, vanddrivende medicin og smertestillende medicin af NSAID-typen giver så mange bivirkninger, at de er årsag til 75 procent af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører indlæggelser (8). Der kan også være praktiske barrierer i forhold til den medicinske behandling. I praksis havde 152 ud af 500 ældre besvær med at åbne emballagen, 83 borgere havde besvær med at få medicinen ud af emballagen, 75 borgere havde besvær med at læse etiketten og 47 borgere havde besvær med at synke medicinen (9).

7 af tilfældene kunne være forebygget, og mellem og af de borgere, som indlægges på grund af medicinproblemer, dør (7). Der er derfor stort potentiale for forbedringer, idet mange af disse indlæggelser og dødsfald vil kunne forebygges med bedre styr på medicinen. Medicinsk behandling bliver i takt med den teknologiske udvikling stadig mere kompleks og stadig mere effektiv. Desværre er det også en af de vigtigste grunde til, at der kan opstå fejl og utilsigtede hændelser (8). Det er ganske enkelt kompliceret at tage sin medicin rigtigt, hvad enten det drejer sig om effektiv inhalationsteknik eller korrekt indtagelse af flere typer medicin med varierende doser. De helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af forkert brug af medicin kan vise sig på mange måder. Blandt andet i form af lægemiddelrelaterede indlæggelser, unødvendige lægemiddeludgifter, generende symptomer, bivirkninger og dårligere helbredstilstand. Mange af disse lægemiddelrelaterede problemer kan forebygges eller reduceres. Det danske sundhedsvæsen bygger på, at den praktiserende læge har overblikket over medicinen. Men det er ikke altid tilfældet. I en tværsnitsundersøgelse fra 2001 havde kun 55 procent af lægerne nøjagtig kendskab til, hvad borgeren fik af receptpligtig medicin. Der er i dag ingen klare retningslinjer for, hvordan den praktiserende læge håndterer borgere, som får meget medicin (8). Et lægemiddelrelateret problem defineres som: En uønsket situation, som patienten oplever, der skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen (7).

8 Myndighedernes opfordring: Brug medicinen bedre brug klinisk farmaci Lægemiddelstyrelsen har på opdrag fra indenrigs- og sundhedsministeren lavet deres bud på, hvordan man bruger medicinen bedre (10). Rapporten viser, at der er god mening i at øge brugen af klinisk farmaci det vil sige brug af farmaceutisk viden i praksis til sikring af optimal brug af medicin i tæt samspil med læger, sygeplejersker og medicinbrugere. Det er altså en klar opfordring til øget samarbejde i sundhedsvæsenet om brug af klinisk farmaci. Lægemiddelrelaterede problemer kan opstå på alle trin i medicinforløbet lige fra lægens ordination til en senere opfølgning på behandlingen. De fleste problemer opstår, når medicinen skal tages. Husker man at tage den? Får man for mange bivirkninger af den? Får man overhovedet hentet medicinen på apoteket? Der er også store problemer omkring manglende opfølgning på medicinens virkning. Får borgeren overhovedet den effekt af medicinen, som var tiltænkt? Har medicinen givet borgeren flere problemer? Skal behandlingen ændres? Borgernes overgang mellem forskellige dele af sundhedssektoren, for eksempel ved indlæggelse på sygehus (den sekundære sundhedssektor) og siden udskrivning til videre behandling i eget hjem, i lægepraksis, på plejehjem eller i kommunal rehabilitering (den primære sundhedssektor) er kilde til mange problemer. Her er det ekstra vigtigt at kunne få overblik over borgerens medicinering, fordi flere læger ordinerer medicin til samme borger. Omkostningerne ved medicinproblemer kan være store. De kan føre til flere indlæggelser, unødvendige medicinudgifter, generende symptomer, bivirkninger og dårligere helbredstilstand og livskvalitet. Mange af disse medicinrelaterede problemer kan forebygges eller reduceres. Men det kræver en indsats. Udstrakt brug af klinisk farmaci er et af de mulige tiltag til forebyggelse eller reduktion af medicinproblemer. Klinisk farmaci er derfor vejen mod bedre helbred for borgerne og mod samfundsøkonomiske besparelser (10). Apotekets bidrag til samarbejde om et mere sikkert medicinforløb De lægemiddelrelaterede problemer er knyttet til forskellige faser i medicineringsforløbet. Apotekerne kan i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle tilbyde omkostningseffektive løsninger, som både kan forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer. De praktiserende læger er i denne sammenhæng den vigtigste sundhedsprofessionelle samarbejdspartner. Undersøgelser dokumenterer stor tilfredshed hos lægerne med apotekernes indsats og loyale samarbejde, som giver borgerne større forståelse for deres sygdom og behandling, større medicinefterlevelse og øget tryghed (11). I det følgende præsenteres apotekets bidrag til samarbejde om et mere sikkert medicinforløb. Forslagene knytter sig til følgende faser af medicinforløbet: Receptkontrol og sikker udlevering af og rådgivning om medicin Bedre brug af lægeordineret medicin Øget brug af dosispakket medicin Færre medicinproblemer ved indlæggelse og udskrivning (sektorovergange) Øget samarbejde om forebyggelse af medicinproblemer. En utilsigtet hændelse defineres af Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren som: En ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedssektorens handlinger eller mangel på samme (7).

9 Apoteket fanger fejl i recepter gange om året retter apotekerne fejl i recepter. Det er især vigtigt at få rettet de af fejlene, der handler om forkert lægemiddel, forkert styrke, forkert dosering, forkert mængde og forkert patient. Helt centralt er også apotekets rådgivning og dialog med borgere og andre i sundhedsvæsenet. Det sikrer en bedre brug af medicin, og det er med til at forebygge fejl. Ny faglig standard på apotekerne, bedre adgang til den Personlige Elektroniske Medicinprofil og mere samarbejde på tværs af sundhedssektoren skal styrke dette arbejde. Hver dag fanger apotekerne fejl og mangler i de recepter, som ekspederes. Nogle fejl kan få alvorlige konsekvenser for borgerne, hvis ikke de opdages. En undersøgelse fra 2006 (1) viser, at danske apoteker finder og retter fejl i 6 ud af recepter. Det svarer til ca receptfejl på et år. En del af fejlene er administrative forhold, som udgåede præparater, leveringssvigt og fejl i tilskudsangivelsen med videre. Men knap halvdelen, svarende til af receptfejlene, kan potentielt være af betydning for patientens behandling og sikkerhed, da de drejer sig om fejl i styrke, dosering, mængde eller patient. En større undersøgelse fra 2005 (2) dokumenterer, at de forskellige kontroller, der er indbygget i forløbet, fra lægen ordinerer medicinen, til den havner i den rette mund, har effekt og er til gavn for såvel læger som patienter. I denne undersøgelse blev der foretaget en vurdering af den potentielle alvor af de skader, som kunne opstå, hvis recept-

10 fejlen ikke var blevet opdaget og rettet. Den viste, at 12,6 procent af receptfejlene var alvorlige. I samme undersøgelse blev det dokumenteret, at det er sjældent, at en fejl når ud til borgeren. Der blev således kun påvist 1 fejludlevering per ordinationer, svarende til omkring fejludleveringer om året på landsplan. Ud af cirka 38 mio. årlige kontakter til almen lægepraksis, bliver der i cirka 40 procent af tilfældene udstedt en recept (3). Den kan være beregnet til at ekspederes en eller flere gange inden for receptens gyldighedsperiode på 2 år. I 2006 ekspederede de danske apoteker ca. 50 mio. receptordinationer fordelt på lidt over 30 mio. recepter. Receptmedicin er værd at vente på for en sikkerheds skyld Apotekernes arbejde med recepterne har det mål, at sikre, at borgerne får den rigtige medicin, i den rigtige styrke og dosis, til den rigtige pris i respekt for gældende regler og den nyeste viden om lægemidler. Målet nås gennem kontrol af recepten. Overholder recepten reglerne. Hvad har lægen ordineret? I hvilken styrke? Til hvor mange dage? Og passer det sammen med den indikation (sygdom eller symptom), som lægen har skrevet? Så skal apoteket finde det billigste mærke af den rigtige medicin, først derefter kan borgerens tilskud til medicin beregnes. Apoteket skriver en etiket til medicinen, så medicinen mærkes med borgerens navn, hvordan medicinen skal tages og mod hvad. Så er der større sandsynlighed for, at medicinen bliver taget rigtigt. Endelig kontrolleres det en ekstra gang, at det er det rigtige præparat, der er fundet frem og forsynet med de rigtige oplysninger. Apoteket giver råd om korrekt brug af medicin Den afsluttende rådgivning ved skranken på apoteket er en vigtig anledning til at sikre sig, at borgeren ved, hvorfor han/hun skal behandles med den udleverede medicin, hvordan medicinen skal bruges, og hvad man selv kan gøre for at undgå eventuelle bivirkninger eller andre problemer, der knytter sig til brugen af medicin. Det er i denne dialog, apotekets medarbejdere har muligheden for at opdage og forebygge forkert brug af medicinen. Eksempler på alvorlige receptfejl fra hverdagen på et apotek: Apoteket opdager, at medicinen er udskrevet til et forkert cpr-nummer og dermed en forkert patient. Fejlen er opstået, fordi lægen ikke har fået lukket skærmbilledet fra den foregående patient ned. Apoteket opdager, at en borger har fået recept på hjertemedicinen Digoxin i en 4 gange for høj styrke (0,25 mg i stedet for 62,5 mikrogram), som kunne have medført alvorlige bivirkninger eller i værste fald døden. Apoteket opdager ved dialog med kunden, at vagtlægen har ordineret for lav dosis penicillin, fordi det drejer sig om skovflåtbid. Styrke og dosering (1,2 mio. IE, 2 gange daglig) er o.k. ved andre infektioner, men er for lav mod Borreliainfektion ved skovflåtbid. Apoteket opdager i sin dialog med kunden, at det Zovir 200 mg, der er ordineret mod herpes, skal bruges til behandling af Herpes Zoster, hvilket kræver en højere dosis (800 mg i stedet for 200 mg) for at være effektiv. Apoteket opdager, at der er ordineret Malarone til malariaforebyggelse i en børnestyrke til en voksen, der dermed ikke ville være tilstrækkeligt beskyttet. 10

11 Apotekerne arbejder målrettet med at standardisere, systematisere og kvalitetssikre rådgivningen på alle apoteker i forbindelse med ekspedition af recepter. Det sker ved at invitere til dialog om den udleverede medicin, så kundens behov for rådgivning afdækkes. Som en del af apotekernes nye strategi bliver der i løbet af 2007 indført en fælles faglig standard for rådgivning på alle landets apoteker, som løbende udvikles. Det betyder i første omgang, at alle borgere vil blive mødt med mindst to spørgsmål og mindst én information om det udleverede lægemiddel. På den måde sikres dialog med borgeren om god og sikker brug af medicin. Hvad kan gøres bedre? Apoteket har en særlig kompetence inden for lægemiddelsikkerhed. For al medicin gælder det, at der er en unik balance mellem fordele og risici. Farmaceuterne er netop uddannede i kvalitetssikring af medicinens udvikling, fremstilling, distribution og anvendelse. Samtidig har apotekerne i Danmark en meget lang tradition for kvalitetssikring og konstant fokus på patientsikkerhed. Apotekets farmaceuter har stor erfaring med at dokumentere fejl og utilsigtede hændelser og med at lære af egne fejl. Værd at vide: Apoteket opdagede og rettede op mod fejl i recepterne i fejl kunne potentielt have betydning for behandlingen for eksempel på grund af forkert styrke, dosering, mængde eller patient. I en undersøgelse fra 2005 var 12,6 procent af receptfejlene alvorlige. Ny strategi sikrer høj fælles standard for faglig rådgivning på alle landets apoteker. Apoteksfarmaceuter kan derfor levere et attraktivt bidrag til et tværfagligt samarbejde om en bedre patientsikkerhed, både i den primære og i den sekundære sundhedssektor. Den indsats kan medvirke til at forebygge og løse lægemiddelrelaterede problemer og utilsigtede hændelser. Over halvdelen af landets apoteker har allerede frivilligt ladet sig certificere på baggrund af kvalitetsstyringen i Apotekernes Kvalitetshåndbog. har desuden i 2007 indgået aftale med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet om, at alle apoteker bliver omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet. Til forskel fra mange andre sundhedsprofessionelle er apoteksfarmaceuter således både særligt uddannet til og i praksis særdeles vante til at forebygge kvalitetsbrister og forkert brug af medicin, herunder bivirkninger og utilsigtede hændelser. Apotekernes mulighed for at tilgodese patientsikkerhed og korrekt brug af medicin skal styrkes. mener, at det blandt andet bør ske ved, at apotekerne får umiddelbar adgang til medicinprofilen på lige fod med læger og hjemmesygeplejersker. Forebyggelse af medicinproblemer er omkostningseffektivt, og der er dokumenteret tilfredshed med apotekernes indsats hos de praktiserende læger (4). Apotekernes kompetencer kan derfor bruges langt bedre. Til gavn for borgernes sikkerhed og helbred og til gavn for økonomien i både kommuner og regioner. 11

12 Farmaceuter sikrer bedre medicinering Halvdelen af alle kronisk syge bruger medicinen forkert. 85 procent af borgere med type 2-diabetes tager ikke medicinen efter forskrifterne et år efter første ordination. Halvdelen af blodtrykspatienterne holder helt op med at tage den ordinerede medicin i løbet af det første år. Farmaceutsamtaler, medicingennemgang og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet kan afhjælpe mange problemer med brug af medicinen. Nye dokumenterede behandlingsprincipper betyder ofte indtagelse af mange slags medicin. Behandlingen er effektiv, men kan også være årsagen til, at der opstår fejl og utilsigtede hændelser. Kronisk medicinerede borgere i eget hjem med kontakt til hjemmeplejen bruger i gennemsnit 5 slags medicin eller mere om dagen. For de borgere, som er bosat i plejecentre og lignende, er gennemsnittet det dobbelte slags medicin om dagen. De mange slags medicin skyldes mere sammensatte sygdomsbilleder, hvor patienterne lider af flere sygdomme på samme tid (1). Medicinanvendelse er derfor en særlig udfordring i hverdagen for de mange kronisk medicinerede borgere. Ældre over 60 år står for knap 60 procent af det danske medicinforbrug. 9 ud af 10 hjemmeboende ældre kender ikke konsekvensen af at ændre i doseringen af deres medicin. Alligevel bruger over to tredjedele af dem doser, som afviger fra det, lægen har ordineret. 1 ud af 5 hjemmeboende ældre har ikke alle de ordinerede lægemidler (2). Hos hjemmeboende ældre er der derfor grobund for mange fejl og utilsigtede hændelser, som koster indlæggelser. Kronisk syge borgere efterlever i meget ringe grad lægens anvisninger. Under halvdelen tager medicinen, som anvist af lægen (3). Kun 15 ud af 100 borgere med type 2-diabetes tager efter et års behandling medicinen fast (4). Og over halvdelen af patienter i behandling med blodtryksmedicin dropper ud af behandlingen inden for det første år (5). Denne manglende medicinefterlevelse såkaldt non-compliance er udbredt, og den findes inden for alle sygdoms- og lægemiddelgrupper. Det er ikke muligt at forudsige præcis, hvilke patienter, der er i risiko for ikke at efterleve lægens anvisninger. Men der er dog faktorer, som øger risikoen. Undervisning af patienter Sundhedscenter Østerbro har siden 2005 tilbudt uddannelse af kronikere med diagnosen hjertesvigt, diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). 700 borgere har været i behandling på sundhedscenteret. En lokal apoteksfarmaceut har gennemført medicinsamtaler med i alt 22 kronikere. Farmaceuten opdagede blandt andet, at de ikke tog medicinen som anbefalet og samtidig brugte medicinen forkert. Flere fik desuden for små eller for store doser af medicin (8). I Horsens Kommune har fire apoteker på skift leveret en times undervisning i inhalationsteknik og brug af inhalationsmedicin. Undervisningen er leveret til byens sundhedscenter i forbindelse med fem patientuddannelsesforløb til KOL-patienter. 12

13 Jo flere slags medicin, man skal tage om dagen, og jo flere gange om dagen, man skal tage sin medicin, og jo ældre borgeren er, desto større er risikoen for, at man ikke får taget sin medicin efter forskriften. Men det spiller også en rolle, hvor lang tid man skal tage medicinen, om der er bivirkninger, tidligere dårlige erfaringer med lignende behandling, hyppige skift i behandlingen, eller manglende eller forsinket virkning af medicinen. Patientundervisning og systematiserede samtaler mellem en farmaceut og borgerne om deres medicin har vist sig at kunne forbedre borgernes udbytte af deres medicinske behandling (6). Det er desuden dokumenteret, at patienterne er glade for samtalerne. Også farmaceuterne og andre sundhedsprofessionelle er tilfredse. En arbejdsgruppe under Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at farmaceutsamtaler udbygges som tilbud for borgere i fast behandling med cirka fem eller flere receptpligtige lægemidler dagligt samt for astmapatienter (7). Hvad kan gøres bedre? Stadig flere medicinbrugere har brug for støtte til at bruge deres medicin rigtigt. Det kan ske hos praktiserende læge eller på apoteket. På apoteket vil medicinsamtalerne styrke borgernes opfattelse af, at medicinen kan gavne dem på kort eller lang sigt. Det er vigtigt, at borgeren ved, hvorfor medicinen skal tages, hvordan den skal tages, og hvad man skal gøre for at undgå problemer, og endelig 13

14 hvem man kan henvende sig til, hvis der alligevel opstår problemer. Et sådant tilbud bør indføres i et samarbejde mellem praktiserende læge, apotek og kommune. Det er fortsat lægen, som har ansvaret for behandlingen, men apoteket har mulighed for at tale om medicin og kvalitet i brugen af medicin med borgeren, og det skal ses som et supplement og til aflastning af de praktiserende læger. Erfaringer med medicingennemgang i ældreplejen er gode, og i en evaluering udført af Rambøll Management anbefales medicingennemgang udbredt til flere af landets kommuner. Undersøgelser viser, at der er en nettobesparelse på kr. pr. ældre, der får en medicingennemgang, hvilket på landsplan giver et besparelsespotentiale på 328 mio. kr. årligt (7). opfordrer myndigheder og politikere til at sikre, at de vigtigste anbefalinger i Lægemiddelstyrelsens rapport om klinisk farmaci bliver ført ud i livet. Værd at vide: Mindre end halvdelen af borgerne i langtidsbehandling efterlever den behandling, lægen har anvist (3). Hos ældre borgere i eget hjem er det kun 29 procent, som tager medicinen som foreskrevet (2). Over halvdelen af patienterne i behandling med blodtryksmedicin dropper ud af behandlingen inden for det første år. Kun halvdelen af dem, der forbliver i behandling, tager mere end 80 procent af de ordinerede lægemidler (5). Kun 15 ud af 100 borgere med type 2-diabetes tager efter et års behandling medicinen fast (4). Farmaceutsamtaler gavner kvaliteten i lægemiddelbehandlingen og øger dermed livskvaliteten, og giver færre indlæggelser, færre kontakter til sundhedsvæsenet og en nedgang i antal sygedage (6). Blandt de centrale forslag i rapporten er farmaceutsamtaler og medicingennemgang til alle borgere i fast behandling med cirka 5 eller flere receptpligtige lægemidler og til astmapatienter. Desuden er der forslag om medicingennemgang og undervisning i bedre medicinhåndtering til plejehjem og ældreplejen i landets kommuner. For at udbrede brugen af disse tiltag inden for klinisk farmaci er det imidlertid også vigtigt, at politikerne styrker de økonomiske incitamenter til, at kommunerne iværksætter forebyggelse på medicinområdet. Problemet er, at omkring 80 procent af besparelsen ved færre sygehusindlæggelser som udgangspunkt tilfalder regionen og ikke den kommune, der skal finansiere forebyggelsen. 14

15 danskere mangler dosispakket medicin Dosispakning af medicin giver større tryghed, færre medicineringsfejl og sparede hospitalsindlæggelser. Samtidig frigives kommunale hænder til øget pleje og omsorg danskere kan have gavn af dosispakket medicin. Men kun omkring får det i dag (1). Der er behov for samarbejde og fælles opbakning til øget udbredelse. Det kan have alvorlige konsekvenser ikke at have kontrol over, hvor meget medicin, der er taget præcist hvornår. Specielt for ældre, der ofte tager adskillige slags medicin fra forskellige pakninger på forskellige tidspunkter af døgnet. Det kan være svært at bevare overblikket, og det kan desværre betyde, at nogle kommer til at tage for meget medicin, og det øger risikoen for fald, bivirkninger og forgiftning. Det er desuden et kendt problem, at for eksempel borgere, der lider af gigt og Parkinsons sygdom har svært ved at åbne emballagen til medicinen. Får borgerne i stedet leveret deres medicin dosispakket altså pakket i små poser med de daglige doser til morgen, middag, aften og nat vil borgerne bedre kunne åbne medicinpakkerne, der vil være færre medicineringsfejl, og borgerne vil være tryggere ved at tage deres medicin. Desuden vil dosispakket medicin betyde et fald i antallet af besøg hos praktiserende læge, og det vil give færre hospitalsindlæggelser (2). 15

16 Målgruppen for dosispakket medicin er borgere, der har været i stabil behandling med mindst 2 lægemidler i mindst 3 måneder. Mindst ét lægemiddel skal være tilskudsberettiget, og så er det op til lægen at udskrive recepten (2). Det er dokumenteret, at cirka danskere kunne få glæde af dosispakket medicin. Potentialet for dosispakket medicin er stort. 2 ud af 3 ældre borgere over 75 år bruger i løbet af et år mindst 3 forskellige typer medicin, og op til 15 procent af de ældre får mere end 10 forskellige typer medicin om året. Pr. juli 2007 fik personer leveret deres medicin dosispakket (1). Det er typisk de kommunale ledelser, der tager initiativ til at indføre dosispakket medicin til borgere i eget hjem og på plejecentre. Samtidig er dosispakket medicin en stor lettelse for sygeplejerskerne. De skal blandt andet ikke længere manuelt trykke medicin ud af blisterpakninger til 14 dages forbrug. Nu skal de højst hjælpe borgerne med at indtage medicinen, og det frigiver ressourcer til andre plejeopgaver. Det giver mere tid til andre funktioner (for eksempel et udkørende akutteam), tid og ro til samtale med borgeren samt en større fleksibilitet for sygeplejerskerne, idet hjemmebesøg ikke længere behøver være på en fast ugedag (2). Økonomisk er det normalt status quo for borgerne, fordi gebyret til dosispakning typisk opvejes af den økonomiske fordel ved, at netop den nødvendige mængde medicin dosispakkes ud fra store billige pakninger. Hvis lægen ordinerer medicinen dosispakket, giver sygesikringen tilskud til både medicinen og gebyret. Dosispakket medicin er i 7 ud af 10 tilfælde billigere for borgeren end almindelig pakket medicin, fordi der dosispakkes ud fra større og billigere pakninger (3). Opgørelser fra to kommuner viser, at der i gennemsnit bruges 30 minutter på en manuel dosering. Skjern Kommune vurderer, at maskinel dosispakning til 230 brugere i hjemmeplejen kan spare kommunen godt en mio. kroner årligt. Fakta om dosispakket medicin Maskinel dosispakket medicin sker på ti apoteker landet over. Apotekerne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Medicinen pakkes efter et såkaldt doseringskort, som det lokale apotek udarbejder på baggrund af lægens recepter. Medicinen pakkes til 14 dage ad gangen i en lang sammenhængende rulle bestående af delvis gennemsigtige poser. På hver pose er angivet navn, cpr-nummer, posens indhold (lægemiddelnavn og styrke) og indtagelsestidspunkt. Produktionen af dosispakket medicin er underlagt strenge produktionskrav på lige fod med medicinalindustrien, herunder krav til sikkerheden, kvaliteten og kontrolprocedurer. I Odense Kommune får 400 plejehjemsbeboere deres medicin leveret dosispakket. Det betyder, at de hver fjortende dag får leveret en æske med medicin, pakket i små poser med de daglige doser til morgen, middag, aften og nat. I stedet for at en sygeplejerske pakker medicinen i en doseringsæske, bliver medicinen pakket maskinelt på apoteket en ordning, der har eksisteret siden I kommunen er der nu så stor tilfredshed med ordningen, at den skal udbredes til også at gælde for hjemmeboende ældre. Målet er større sikkerhed i medicineringen. Der er lagt en aktiv strategi, hvor lægerne tages i ed fra begyndelsen (14). 16

17 Der findes dog også barrierer for at indføre dosispakket medicin i kommunerne. Undersøgelser beskriver frygt for eget arbejdsområde, diskussioner om faggrænser, tidskrævende og besværlig opstart samt manglende vilje blandt de praktiserende læger. De samme undersøgelser afslører også stor tilfredshed blandt plejepersonalet med ordningen, når indkøringsperioden er overstået. For at imødegå barriererne har Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og Danmarks Apotekerforening i fællesskab i 2005 udgivet en informationspjece om dosispakning, som er sendt til de praktiserende læger, apotekerne, hjemmesygeplejen, plejehjem og sygehuse. Den er ledsaget af en fælles politisk opfordring til at arbejde for en yderligere udbredelse af dosispakning. Pjecen indeholder information og gode råd om, hvordan ordningen kan tages i anvendelse, herunder hvordan der sikres et godt lokalt grundlag for samarbejdet mellem parterne. Nogle kommuner og sygehuse oplever problemer, når borgere indlægges på eller udskrives fra hospitaler, især fordi det ikke er muligt at få dosispakket medicin klar til udskrivelsesdatoen. Det skyldes ikke kun apotekernes leveringstid, men også at en del sygehuslæger ikke ordinerer dosispakket medicin. Generelt er der behov for at styrke samarbejdet og kommunikationen om medicin mellem sygehussektoren og praktiserende læge, kommune og apotek i forbindelse med udskrivning og indlæggelse. Hvad kan gøres bedre? Undersøgelser viser, at der er brug for en bedre koordinering og mere samarbejde mellem læger, sygehuse, plejepersonale og apoteker specielt i forbindelse med indslusning af borgere i ordningen med dosispakket medicin (5). Desuden mangler der en lang række forbedringer på IT-området. Der er for eksempel behov for ud- Værd at vide: borgere får i dag leveret deres medicin dosispakket (juli 2007). Potentialet er tæt på borgere (1). Dosispakning giver bedre overblik over medicinen, større sikkerhed og bedre kontrol med ordinationerne. Mængden af returmedicin og medicinlagrene på plejehjem bliver mindre ved anvendelse af dosispakning (2). Maskinelt dosispakket medicin giver færre pakkefejl end manuelt pakket medicin. De store fordele er tryghed for borgeren og frigørelse af personaleressourcer til pleje og omsorg i kommunerne. vikling og implementering af IT-systemer, som gør det muligt at sende elektroniske doseringskort direkte fra lægen til apoteket, og der er behov for, at den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) viser, at borgeren får dosispakket medicin. De centrale parter bør sætte sig sammen og aftale fælles mål for udbredelsen, som parterne forpligter sig til at bidrage til at realisere gennem et intensiveret lokalt samarbejde. For at styrke udbredelsen opfordres PLO, til at tilskynde deres medlemmer til at støtte op om øget brug af ordningen. Samarbejdet og dialogen mellem den udskrivende hospitalsafdeling, den praktiserende læge, apoteket og den kommunale hjemmepleje bør styrkes, for eksempel ved at gøre det muligt elektronisk at udveksle relevante fortrolige oplysninger om udskrevne patienter. Til gengæld bør apotekerne kunne levere dosispakket medicin til udskrevne patienter få dage efter udskrivelsen fra hospitalet. 17

18 Medicinfejl ved indlæggelse og udskrivning kan undgås Hver gang en patient udskrives eller indlægges opstår i gennemsnit 2 fejl. Op mod hver sjette borger, der udskrives fra hospital oplever utilsigtede hændelser med medicin. En fjerdedel kunne være forebygget. Patientundervisning og medicingennemgang ved indlæggelse, udskrivning og rehabilitering kan mindske medicinproblemer og genindlæggelser. Det samme kan elektroniske sygehusrecepter og et bedre samarbejde mellem sygehus og apotek omkring medicin ved udskrivning. Det er især i forbindelse med borgeres indlæggelse på eller udskrivning fra hospital (såkaldte sektorovergange mellem primær og sekundær sundhedssektor), at der opstår problemer, både kommunikationsmæssige og praktiske. Patienterne befinder sig i en gråzone mellem sektorerne. Undersøgelser viser, at mellem 11 og 17 procent af patienter, der bliver udskrevet fra hospital, oplever utilsigtede lægemiddelhændelser, og dette kan resultere i skadestuebesøg, genindlæggelser og dødsfald. Omkring 25 procent af hændelserne kunne være forebygget. De skyldes ofte mangelfuld overvågning af behandlingen (1). Kommunalreformens intentioner om at forbedre rehabiliteringen hos patienter efter hospitalsindlæggelse, gør det nødvendigt også at fokusere på, at lægemiddelbehandlingen fungerer optimalt. Det er vigtigt at undgå genindlæggelse, der skyldes lægemiddelrelaterede problemer. Patienterne skal have den bedst mulige livskvalitet og færrest mulige helbredsproblemer generelt. I 2004 levede personer i Danmark med en hjertesygdom. Alle patienter, der indlægges på sygehus med en hjertesygdom, har krav på en systematisk vurdering af behov for og tilbud om hjerterehabilitering. Danske og internationale retningslinjer for hjerterehabilitering lægger vægt på optimal medicinsk behandling, som blandt andet omfatter forebyggende behandling med henblik på forbedring i livskvalitet og forebyggelse af nye indlæggelser og død. Retningslinjerne siger imidlertid ikke noget om, hvordan man skal opnå god medicinefterlevelse (compliance) og dermed optimal medicinsk behandling. Flere end danskere skønnes i dag at have KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (også kaldet rygerlunger). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at KOL-patienter skal tilbydes undervisning for at styrke deres evne til tage vare på deres egen behandling og styrke deres livskvalitet. Undervisningen skal give patienten kendskab til sygdommens karakter, og der undervises i medicinens virkning og bivirkninger herunder inhalationsteknik (2). Et idékatalog fra Sundhedsstyrelsen fra december 2006 foreslår desuden, at der skal gennemføres medicingennemgang ved indlæggelse og efter udskrivning fra sygehus, og at der i gennemgangen skal indgå patient, praktiserende læge, eventuelt hjemmesygeplejerske og om muligt klinisk farmakolog, farmaceut eller anden person med indsigt i området (3). Nyudskrevne patienter vil ofte have brug for selv at fremskaffe den medicin, som sygehusets læger har besluttet, at de skal behandles med efter udskrivelsen. I nogle tilfælde vil patienten få udleveret den fornødne mængde medicin til den allerførste tid fra sygehusafdelingen, indtil patienten selv kan skaffe medicinen fra det lokale apotek. Hvis udskrivningen af patienter foregår sidst på eftermiddagen, om aftenen, i løbet af natten eller på søn- og helligdage, og hvor patienten af en eller anden grund ikke har/kan få udleveret noget medicin, vil disse patienter komme i vanskeligheder. En vigtig kilde til kvalitetsforbedring er, at sygehusene i langt højere grad bruger elektroniske recepter korrekt på samtlige sygehusafdelinger. De 18

19 kan lægges direkte ind på receptserveren, og de kan hentes ned og ekspederes, hvor som helst i landet og når det måtte være aktuelt. Patienten eller afdelingen, hvor patienten er indlagt, kan aftale med apoteket i nærheden af patientens bopæl eller sygehuset, at medicinen bringes ud enten til patientens privatadresse eller til sygehuset mod et mindre udbringningsgebyr. I de situationer, hvor det lokale apotek har lukket, kan døgnapotekerne nedhente recepterne og udlevere og eventuelt udbringe medicinen, og det samme kan apoteker med tilkaldevagt gøre. Hvad kan gøres bedre? Alle patienter i et rehabiliteringsforløb bør i et samarbejde mellem apotek, praktiserende læge og sygehus tilbydes en medicingennemgang med en farmaceut. De bør undervises i medicinens virkning og bivirkninger og korrekt brug. Medicingennemgangen bør ske både som led i sygehusbehandlingen og i primærsektoren. Værd at vide: procent af patienter, der bliver udskrevet fra hospital, oplever utilsigtede lægemiddelhændelser, 25 procent kunne være forebygget. God rehabilitering efter sygehusophold kræver optimal medicinsk behandling. Et idékatalog fra Sundhedsstyrelsen foreslår medicingennemgang ved indlæggelse og udskrivning fra sygehus. Samarbejde mellem sygehus og apotek om medicin kan øge kvaliteten i behandlingen ved udskrivning. Det kan blandt andet ske gennem etablering af elektronisk kommunikation. Samarbejdet mellem udskrivende sygehusafdeling og apotek i primærsektoren om levering af medicin til nyudskrevne patienter skal forbedres. Alle sygehuse opfordres til at fremme indførelse af elektroniske recepter via receptserveren mest muligt. 19

20 Samarbejde om medicin mangler Medicin er skyld i indlæggelser om året. De fleste kunne være undgået. Samarbejde mellem læge, farmaceut og patient om medicin er omkostningseffektiv og gavner borgernes sundhed og livskvalitet. Erfaringerne med medicingennemgang for ældre er gode, og de anbefales udbredt til landets kommuner. Men der mangler handling og penge bag ordene. Medicin er den direkte årsag til mellem 6 og14 procent af alle sygehusindlæggelser. 80 procent af de medicinrelaterede indlæggelser er alvorlige, og 3 procent af dem har dødelig udgang. 60 procent af indlæggelserne kan forebygges (1). Jo ældre borgerne er, og jo flere lægemidler de tager samtidig, desto større er risikoen for at blive indlagt på grund af medicinproblemer. Patienter med medicinrelaterede indlæggelser er indlagt længere tid end gennemsnittet. De koster både kommuner og regioner mange penge hvert år. Medicinproblemer koster samlet set samfundet mellem 4 og 6 milliarder kroner årligt (2). Samtidig viser embedslægernes plejehjemstilsyn, at der er fejl og mangler ved medicinhåndteringen på over halvdelen af alle landets plejehjem. De økonomiske gevinster af medicingennemgang for ældre borgere, som tager meget medicin, er store. Der er vist en nettobesparelse pr. ældre borger på kr., hvilket giver et besparelsespotentiale på 328 mio. kr. på landsplan. Besparelserne ses i form af færre indlæggelser, færre kontakter til praktiserende læge og lavere udgifter til medicin (3). Hos borgere med astma er udgifterne til sygedage 40 procent højere hos dem som ikke har haft en medicinsamtale med en farmaceut. Medicinsamtalen halverer også udgifterne til offentlige sundhedsydelser som lægehenvendelser, indlæggelser og så videre. (4). En nylig afprøvning af samarbejdet mellem praktiserende læge og farmaceut ved medicingennemgang viste stor tilfredshed blandt de praktiserende læger. Det lykkedes at finde en samarbejdsform, der signalerede loyalitet over for lægen, kommunikation i øjenhøjde og fleksibilitet både på apotek og i lægepraksis. Men det tager tid at komme i gang. Blandt andet skal der et indledende møde mellem læge og farmaceut til. Lægerne fandt, at borgernes gevinster var større medicinefterlevelse/compliance og en langt større forståelse for deres sygdom og behandling. Borgerne var også tilfredse med den større indsigt og forståelse. Men det gav også borgerne stor tryghed, at samtalerne blev afholdt som et samarbejde mellem praktiserende læge og apoteket (5). En del danske apoteker tilbyder i dag medicingennemgang. Udbredelsen er dog ikke stor på grund af den manglende finansiering. Borgernes tilslutning er stor, så længe hele eller dele af samtalen finansieres af kommune eller region. Egenbetaling til ydelsen er med til at grave dybere i den sociale ulighed i sundhed, da det meget ofte er de socialt dårligt stillede grupper, som tager meget medicin og som dermed har allermest brug for samtalen. Effekten af medicinsamtaler er klar. Et sammendrag af resultaterne fra en række undersøgelser viser også, at lægerne er meget tilfredse med farmaceuternes ændringsforslag/justeringer af medicinen. Lægerne følger mellem 75 og 95 procent af farmaceuternes forslag (3): Ud over selve gennemgangen af borgernes medicin, er der også andre faktorer, der kan være med til at forebygge medicinrelaterede indlæggelser. Nemlig plejepersonalets kompetencer på plejecentre og i hjemmeplejen. 11 procent af kommunernes ansatte i ældreplejen er ikke uddannet. 34 procent er uddannet social- og sundhedshjælpere, 20

21 Fakta om medicingennemgang En medicingennemgang består af en samtale mellem farmaceut og borger eller borgerens medicinansvarlige kontaktperson. Samtalen har til formål at afdække borgerens brug af medicin, den aktuelle medicin samt eventuelt foreslå ændringer/justeringer til borgerens læge. Farmaceuten er ikke behandler, og det er altid lægen, der træffer det endelig valg af behandling. Et sammendrag af resultaterne fra en række undersøgelser af medicingennemgang viser (3): Lægen var enig i 95,8 procent af de problemer, som farmaceuten havde identificeret, og lægerne fulgte 87,3 procent af løsningsforslagene. I et diabetesstudie implementerede lægerne 75 procent af farmaceuternes rekommandationer. I en dansk astmaundersøgelse faldt antallet af uløste lægemiddelproblemer drastisk. Inhalationsfejl blev stort set elimineret. 24 procent er social- og sundhedsassistenter, og 8 procent er uddannet sygeplejersker. I flere kommuner er pædagoger endda ansat til at varetage medicinhåndtering på botilbud og sociale bosteder. Med kvalitetsreformen er det derfor et oplagt sted at sætte ind over for medicinrelaterede indlæggelser (6). Øget brug af farmaceutiske kompetencer i samarbejde med den praktiserende læge, plejecentre og hjemmepleje vil kunne forbedre borgernes medicinefterlevelse og patientsikkerheden. Det vil desuden øge udbyttet af den medicinske behandling hos borgerne samtidig med at indsatsen er omkostningseffektiv. Hvad kan gøres bedre? En systematisk forebyggelse og løsning af medicinrelaterede problemer vil give en langt bedre patientsikkerhed i primærsektoren. 21

22 Plejecentres samarbejde med udskrivende sygehusafdeling og med apotekets farmaceuter og borgernes læge efter en sygehusindlæggelse kan modvirke systemfejl ved overgangen mellem den primære og den sekundære sundhedssektor. Myndigheder og politikere opfordres til at sikre, at de vigtigste anbefalinger i Lægemiddelstyrelsens rapport om klinisk farmaci bliver ført ud i livet. Det foreslås, at der via sundhedsaftalerne etableres samarbejde mellem apoteker, læger, regioner og kommuner om regelmæssig farmaceutisk medicingennemgang. Det skal omfatte alle ældre over 65 år som bruger mere end 4 forskellige lægemidler, samt alle borgere der henvises til de kommunale sundhedscentre, modtager kommunal hjemmepleje eller er beboer på et plejecenter. Værd at vide: Medicin er den direkte årsag til mellem 6 og14 procent af alle sygehusindlæggelser. Medicingennemgang hos ældre borgere, som tager meget medicin, giver en nettobesparelse pr. borger på kr. på grund af færre indlæggelser, færre kontakter til praktiserende læge og mindre medicin. Lægerne er glade for farmaceuternes kompetencer på medicinområdet. Medicingennemgang gav bedre compliance og større viden om sygdom og behandling hos borgerne. Lægerne er meget tilfredse med farmaceuternes ændringsforslag/justeringer af medicinen. Lægerne accepterer op til 95 procent af farmaceuternes forslag. Gode erfaringer På et plejecenter i Valby blev 34 social- og sundhedsassistenter undervist i medicinhåndtering. Målet var et kompetenceløft, så en større del af personalegruppen kunne tage medansvar for den medicinske pleje hos beboerne. Undervisningen tog udgangspunkt i social- og sundhedsassistenternes hverdag på plejecenteret. Knap to tredjedele har efterfølgende øget deres opmærksomhed omkring beboernes medicinering, og stort set alle mente, at undervisningen var brugbar i hverdagen, og at de havde lyst til at vide mere. I Lyngby-Taarbæk Kommune vælger kommunen at tilbyde en medicingennemgang til alle nye beboere og beboere, som bruger mere end 5 typer medicin dagligt. På et år har de lokale apoteker lavet 144 medicingennemgange fordelt på 9 plejecentre. Det førte til i alt 172 ændringsforslag. En stor del af ændringsforslagene indeholdt en nedsættelse af den aktuelle medicindosis, for eksempel sovemedicin og antidepressiv medicin. Derudover har cirka 80 medarbejdere på plejehjemmene i Lyngby-Taarbæk Kommune modtaget undervisning i god brug af medicin. Plejepersonalet har efterfølgende selv taget initiativ til at få mere viden om beboernes medicin. Og de kontakter nu i højere grad lægen, hvis de observerer helbredsmæssige forandringer hos beboerne. Hermed forebygges både lægekonsultationer og indlæggelser. I en midtvejsevaluering af erfaringerne med medicingennemgang med videre på plejehjemmene i Lyngby-Taarbæk anbefales det at udbrede ordningen til flere af landets kommuner (7). 22

23 Kilder Medicinproblemer koster tusindvis af dødsfald 1) Årsrapport 2006 DPSD. Dansk Patient- SikkerhedDatabase. Sundhedsstyrelsen. 2) Adverse drug reactions as cause of admission to hospital: Prospective analysis of patients. Pirmohamed M, James S. Meakin S. et al. BMJ 2004, vol. 329: ) Brug medicinen bedre. Gevinster ved klinisk farmaci.. Februar ) Adherence to long term therapies. World Health Organization ISBN ) Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes. Apotekernes dokumentationsdatabase ) Dokumentationsdatabasenotat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme. Apotekernes dokumentationsdatabase ) Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, 2006 (version 2.1). Apotekernes dokumentationsdatabase. 8) Ældre og medicin, Vass M og Hendriksen C, artikel i Månedsskrift for praktisk lægegerning, nr. 6, juni 2007, ) Søndergaard, B. et al. Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets ældre Service. Pharmakon ) Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen ISBN ) Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang. Executive summary. Pultz, K, Bolvig T og Fonnesbæk L. Pharmakon, februar 2007 Apoteket fanger fejl i recepter 1) Analyse af receptkorrektioner på apotek dec ) Apotekets forebyggelse af fejl. Kortlægning og aggregerede kerneårsagsanalyser., Pharmakon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, juni ) Almen praksis i Danmark Almen praksis i sundhedstjenesten, om funktion, love, administration og udvikling. Publikation udgivet af Månedsskrift for praktisk lægegerning ) Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang. Executive summary. Pultz, K, Bolvig T og Fonnesbæk L. Pharmakon, februar 2007 Farmaceuter sikrer bedre medicinering 1) Ældre og medicin, Vass M og Hendriksen C., Månedsskrift for praktisk lægegerning, nr. 6 juni 2007, ) Lægemidler og 75-årige, Barat Ishay, ph.d.- afhandling, Århus Universitet, ) Adherence to long term therapies. World Health Organization ISBN ) Dokumentationsdatabasenotat vedrørende diabetes. Apotekernes dokumentationsdatabase ) Dokumentationsdatabasenotat vedrørende hypertension og hjerte-kar-sygdomme. Apotekernes dokumentationsdatabase ) Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg, 2006 (version 3.1) 7) Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen ISBN ) Bedre økonomi og større trivsel med medicingennemgang. Tre samarbejdspartnere taler ud danskere mangler dosispakket medicin 1) 2) Sørensen, Jan et al. Maskinel dosisdispensering i primærsektoren: Elementer af en medicinsk teknologivurdering. Sammenfattende rapport. Maj ) Nyhedsbrev fra, ( af 9. januar ) Flere ældre i Odense skal have dosispakket medicin. Tre samarbejdspartnere taler ud. 5) Kortlægning og analyse af arbejdsprocesser relateret til udleveringsapotekernes salg og ekspedition af dosisdispenseret medicin. Apotekerforeningen. Maj 2006 Medicinfejl ved indlæggelse og udskrivning kan undgås 1) Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, 2006 (version 2.1). Apotekernes dokumentationsdatabase. 2) Anbefalinger for KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsen ISBN: ) Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idé-katalog. Sundhedsstyrelsen ISBN Samarbejde om medicin mangler 1) Evidensrapport 7. Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer, 2006 (version 2.1). Apotekernes dokumentationsdatabase. 2) Brug medicinen bedre. Gevinster ved klinisk farmaci., februar ) Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg, 2006 (version 3.1) 4) Søndergaard, B, Thorleifsson, S, Herborg, H et al. Kvalitetssikring af astmapatienters lægemiddelbehandling. Sundhedsøkonomisk analyse. Ugeskr. f. Læger 2000; 162: ) Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang. Executive summary. Pultz, K, Bolvig T og Fonnesbæk L. Pharmakon, februar ) Kompetencekløften. Artikel Ugebrevet Mandag morgen, nr. 11, 19. marts 2007, ) Midtvejsevaluering af medicinhåndteringsprojekt på plejehjem i Lyngby-Taarbæk kommune. Rambøll Management. September 2006 Foto: Anne Bang, Peter M. Madsen, Kaj Bonne Mortensen, Polfoto, Gregers Kirdorf Layout: Esben Bregninge Design 23

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Kommuner opruster på medicinsikkerhed 6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks - personale. Bilag 3 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen i

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Surveyrapport til offentliggørelse

Surveyrapport til offentliggørelse Dato Godkendt af Begrundelse Akkr.status 26-10-2011 jp-nævn Jesper Poulsen To standarder er "ikke" opfyldt. Akkrediteret med bemærkninger Krav om opfølgning fremgår af den enkelte standard. Fælles er dog,

Læs mere

Medicinposer til alle i Region Midtjylland

Medicinposer til alle i Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Dato: 13.03.19 Henriette Haase Fischer Mail:

Læs mere

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark

Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et litteraturstudie over erfaringer med brug af dosispakket medicin i Danmark Et delstudie til projektet Fra maskine til mund: Hvordan kan dosisdispensering føre til øget sikkerhed og øget effektivitet?

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2 Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune 1 Indholdsfortegnelse Udvikle/ fastholde... 3 Hverdagens aktiviteter... 3 Sociale sammenhænge og kontakt til personer i netværket.... 6 Personlige

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Udvalget for Social og Sundhed

Udvalget for Social og Sundhed Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsfremme og forebyggelse Medfinansiering af sundhedsudgifter Genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

Sammen forebygger vi bedst

Sammen forebygger vi bedst Sammen forebygger vi bedst Sundhedsprofilen 2017 viser, at danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Det er et fælles ansvar. Apotekerne er, som en del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret er 31227305. Apotekets adresse er Teglporten

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apotek er en filial af Birkerød Apotek. Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret

Læs mere

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser

Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser Patientrettede forebyggelsesindsatser - Foreslåede indsatser I notatet beskrives nuværende og foreslåede indsatser i forhold til bevilligede beløb til den patientrettede forebyggelsesindsats: I 2013 er

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Tre samarbejdspartnere taler ud

Tre samarbejdspartnere taler ud Tre samarbejdspartnere taler ud Apotekerne i Danmark har bedt tre kommuner om, at fortælle om deres erfaringer med apoteket som samarbejdspartner. Det er der kommet tre fortællinger ud af. Fortællingen

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267 af 7-03-206 :29 Apotekerens navn Apotekets navn Peter Schjørring-Thyssen Køge Torvets Apotek Adresse Brogade Postnummer / by 4600 Køge Telefon 56 650 2 Faxnummer 56 65 2 E-mail Hjemmeside koege@apoteket.dk

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Tilsynsrapport 2005. for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr. 15-17-31/3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf.

Tilsynsrapport 2005. for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr. 15-17-31/3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf. EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN K ØBENHAVNS A MT j.nr. 15-17-31/3 Tilsynsrapport 2005 for Værebropark Plejecenter Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Tlf.: 39574442 Kommune: Gladsaxe Tilsynet blev foretaget

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer.

Derfor vil Danske Fysioterapeuter i strategiplan 2016 have som mål at få flere og mere tilfredse medlemmer. Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision er at sætte dagsorden for, hvordan befolkningen opnår mere sundhed og sikrer fysioterapeuter

Læs mere

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger

Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse

Læs mere

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet

Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 86 Offentligt Medicinhåndtering på ældreområdet Baggrund for medicinprojektet Fund ved medicingennemgange Nye indsatser på medicinområdet Baggrund Embedslægetilsyn

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg

Tilsynsrapport 2009. Otiumgården. J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007. Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor. Kommune: Aalborg J. nr.: 1-17-98/4 P nr.: 1003386007 Tilsynsrapport 2009 Otiumgården Adresse: Otiumvej 7 og 7A, 9000 Aalbor Kommune: Aalborg Leder: Plejehjemsleder/plejehjemsassistent Britta Hilgren, tiltrådt 1. februar

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.

I forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014. Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk

Læs mere