at gå på pension og en del skifter arbejde. Nogle, særligt børnefamilier, skifter arbejde som en konsekvens af kravet om fuld tilstedeværelse.

Transkript

1

2 Forord Kredsstyrelsens årsberetning 2014/2015 dækker sammen med den mundtlige beretning, der aflægges på generalforsamlingen, perioden 1. april marts Årsberetningen indeholder, udover selve beretningen, forslag til forretningsorden, årsregnskab for 2014 og en liste over Roskilde Lærerforenings repræsentationer. Redigeringen af årsberetningen er afsluttet ultimo januar Med henblik på at placere beretningen centralt i generalforsamlingens debat og gøre beretningen overskuelig, fokuseres på udvalgte områder af Roskilde Lærerforenings daglige arbejde. Dette er ikke et udtryk for, at der ikke arbejdes med områder, der ikke er nævnt i beretningen eller at disse er blevet nedprioriteret. Beretningen giver således indblik i nogle af de opgaver, der har været i årets løb opgavebeskrivelse, de faktuelle præmisser, såvel overenskomstmæssige som politiske, samt den lokale løsning og eventuelle afledte opgaver. Den mundtlige beretning, der aflægges på generalforsamlingen, skal dels betragtes som et uddybende supplement til denne skriftlige årsberetning og dels som et bud på de kommende udfordringer og arbejdet med disse. Organisationsområdet Lov 409 og folkeskolereform August 2014 vil gå over i skolehistorien som det tidspunkt, hvor de nye vilkår for folkeskolen blev en realitet. I Roskilde var det blevet besluttet at begynde lærernes arbejdsår med fælles foredrag i Roskilde Hallerne og pædagogiske småkurser fordelt rundt på kommunens skoler. Mange lærere fandt god inspiration og fik gode ideer til egen undervisning, men flere udtrykte alt fra stille undren til stor vrede over at blive tvunget til sådanne inspirationsaktiviteter på et tidspunkt af skoleåret, hvor lærerne tidligere havde al deres opmærksomhed rettet mod planlægning og tilrettelæggelse af kommende skoleårs konkrete undervisning. 1 Første del af skoleåret blev med al tydelighed præget af forskellighed i Roskilde. Heldigvis var der steder, hvor man med stoisk ro tog fat på skoleåret og primært var optaget af fortsat at levere undervisning med kvalitet, men desværre var der også udbredt forvirring og store mængder energi blev brugt på at afklare ubetydelige detaljer, der tidligere havde været omfattet af aftaler. Som i resten af landet oplever lærerne i Roskilde, at tiden til forberedelse bliver markant indsnævret. Foruden undervisningstimetallet bliver antallet af nye opgaver forøget flere steder. Det er som om, at der med kravet om fuld tilstedeværelse pludselig ikke er nogen grænser for, hvor mange opgaver lærerne kan få. Det resulterer for nogens vedkommende i alenlange opgaveoversigter vel at mærke uden angivelse af timetal for den enkelte opgaves løsning. Som bekendt lykkedes det ikke for Roskilde Lærerforening at indgå en aftale om lærernes arbejdsvilkår. Men der har været og er en løbende dialog med såvel politikere som forvaltning om udmøntningen af Lov 409 i Roskilde. Kredsstyrelsen arbejder med udgangspunkt i et fortsat ønske om at indgå aftaler, hvor det viser sig muligt og hensigtsmæssigt. Helt overordnet ønsker: Roskilde Lærerforening at sikre lærerne et maksimalt undervisningstimetal og at sætte hegn om lærernes tid til forberedelse. I bestræbelserne på at kunne hjælpe og støtte medlemmerne på den enkelte arbejdsplads, arbejder Roskilde Lærerforening endvidere for, at tillidsrepræsentanterne har ordentlige vilkår for udførelsen af opgaven.

3 Det kommunale budget 2015 Forhandlingerne om budget 2015 gav på skoleområdet ikke anledning til stor politisk debat. Statens stramme styring af kommunerne er slået tydeligt igennem: der polstres og spares med stor nidkærhed og beskeden er, at der ikke er plads til budgetudvidelser. Roskilde Lærerforening fremhævede i sit høringssvar, at der i en tid med store forandringer i folkeskolen og øgede krav til resultater er et behov for udvidelser af ressourcen til blandet andet inklusionsopgaven. Vores krav blev delvist imødekommet, idet Byrådet besluttede at afsætte 7 millioner kroner ekstra til skoleområdet, hvoraf de 5 millioner kroner udmøntes direkte til skolerne i Nyansatte Med de mange forandringer er også fulgt en større udskiftning i lærergruppen end vi tidligere har set. Flere end sædvanligt vælger at gå på pension og en del skifter arbejde. Nogle, særligt børnefamilier, skifter arbejde som en konsekvens af kravet om fuld tilstedeværelse. Et krav, der ikke hænger sammen med transporttid og institutioners åbningstider. Andre skifter job, fordi de slet og ret finder et andet arbejde, der bedre er i stand til at imødekomme deres ønsker. Tilsvarende går strømmen også den anden vej og nye lærere bliver ansat i Roskilde. Igennem nogle år har vi i Roskilde haft en god tradition for sammen med kommunen at planlægge og afholde en introdag for nyansatte lærere. MED-systemet Arbejdet i MED-systemet finder sted på flere niveauer. I HovedMEDudvalget (HMU) sidder repræsentanter fra alle medarbejdergrupper i kommunen sammen med alle forvaltningsdirektører. Her drøftes således kun sager af helt overordnet betydning for medarbejdere og arbejdspladser. Hver forvaltning har et Forvaltnings- MEDudvalg (FMU) og herunder et antal OmrådeMEDudvalg (OMU). Roskilde Lærerforening er repræsenteret på alle niveauer og søger herigennem indflydelse på vilkårene for medlemmernes arbejde. Særligt i OMU har man været optaget af udviklingen i forbindelse med arbejdstidslov og folkeskolereform. Flere gange har Roskilde Lærerforening rejst relevante emner til drøftelse bl.a. på baggrund af tilkendegivelser i referater fra de lokale MEDudvalg (LMU). Sagsbehandling En stor og vigtig del af arbejdet på kredskontoret er fortsat håndtering af henvendelser fra medlemmer med diverse 2 spørgsmål om f.eks. barsel, sygdom og konkrete arbejdsforhold. Henvendelser vedr. pensionsberegning for tjenestemænd og sygemeldinger som følge af arbejdsbetinget stress har været stigende. Begge dele skal formodentlig ses i lyset af de mange ændringer af arbejdsvilkår. Tillidsrepræsentanter En af grundpillerne i Den danske model er tillidsrepræsentantsystemet. Det er tillidsrepræsentanten, der sammen med ledelsen, skal se til og samarbejde om, at aftaler og overenskomster overholdes og udmøntes på de enkelte arbejdspladser. Tillidsrepræsentanten vælges af og blandt medarbejderne og gives dermed et vigtigt mandat af kollegerne. Tillidsrepræsentantens rolle og opgaver er detaljeret beskrevet i de forskellige MED-aftaler. Også i dette spørgsmål slog den nye forskellighed igennem i Roskilde. Mange steder fik tillidsrepræsentanten desværre betydeligt forringede vilkår fra 1. august KL s bastante udmeldinger om, at TR-opgaven nu var væsentligt reduceret som følge af arbejdstidsaftalernes afskaffelse, blev på flere skoler i Roskilde taget meget bogstave-

4 ligt. Tillidsrepræsentanten blev nogle steder mødt med en total afvisning af forud tildelt tid til arbejdet. Alle tillidsrepræsentanter melder om et øget arbejdspres i dette skoleår og på en enkelt skole har det ikke været muligt at finde en lærer der vil påtage sig hvervet. MEDLEMSMØDER/ -KURSER Skyd på Roskilde Lærerforening Som i de tidligere år har Roskilde Lærerforening deltaget på lokale møder i faglig klub på mange skoler. Det er meget givende for os at få indsigt i lokale problemstillinger og mulighed for i mere direkte form at diskutere politik og strategi med medlemmerne. Alle steder mødes vi af en konstruktiv tilgang; men vi er fuldt ud klar over de mange frustrationer og den afmagtsfølelse, der følger af mangel på indflydelse. De lokale fortællinger og indtryk er særdeles vigtige i det politiske arbejde for medlemmernes vilkår. Det er derfor fortsat højt prioritet i Roskilde Lærerforening at deltage i de lokale møder i faglig klub. Netværksmøder Traditionen med netværksmøder for grupper af medlemmer med særlige opgaver og funktioner har Roskilde Lærerforening søgt at opretholde i det forgangne år. Dog med visse ændringer. Da vi ved, at der i kommunen arbejdes med planer for vejlederområdet under et, afholdt vi i november møde for alle medlemmer med vejlederfunktioner. Arbejdsmiljørepræsentanterne har to gange været indkaldt til møde sammen med tillidsrepræsentanterne og løbende har der efter behov været møder for særlige medlemsgrupper. Det planlagte netværksmøde for medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelserne blev grundet for få tilmeldte aflyst. I april er der planlagt møde for børnehaveklasseledere. Desværre har arbejdsgivernes krav om fuld tilstedeværelse gjort det mere ufleksibelt at mødes, hvilket synes paradoksalt i en tid med et næsten umætteligt behov for gensidig læring og vidensdeling! Introdag for nyansatte medlemmer Som tidligere nævnt har Roskilde Lærerforening de seneste år, i samarbejde med Roskilde Kommune, arrangeret en introdag for nyansatte lærere i kommunen. Således også i 2014, hvor dagen blev afviklet den 25. september. Der deltog omkring 60 nyansatte, hvilket er markant flere end tidligere. 3 Øvrige medlemsmøder Deltagerne i det kommunale pilotprojekt vedr. linjefagskompetence mødtes hos Roskilde Lærerforening i september. Efter igangsættelse af projektet var der et stort behov for en diskussion af projektets mål og rammer i et fagligt perspektiv. I oktober blev der afholdt medlemsmøde for alle medlemmer, hvor deltagerne udvekslede erfaringer med arbejdet under de nye vilkår og Roskilde Lærerforening gav en status på det politiske arbejde. KS/TR-KURSER KS-seminar Kredsstyrelsen (KS) havde sit årlige seminar den maj I overensstemmelse med årsplanen er det her styrelsen drøfter og evaluerer seneste års arbejde og lægger linjen for det kommende år. KS har i dette år haft fokus på arbejdet for en sikring af et maksimalt undervisningstimetal samt ordentlige vilkår for forberedelse.. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 73% svarer, at mulighederne for at levere en tilfredsstillende kvalitet i skole-/hjemsamarbejdet er blevet dårligere eller væsentligt dårligere i forhold til sidste år TR/KS-kursus Roskilde Lærerforening afholder hvert år et KS/TR-kursus. I dette skoleår således i dagene august I år var fokus på udvikling af tillidsrepræsentant-rollen set i lyset af de nye vilkår. Desuden videreførte den nytiltrådte skolechef, Holger B. Olsen, den

5 gode tradition med en aktuel orientering fra Roskilde Kommune. PENSIONISTARBEJDET Gitte Bruun fra pensionistudvalget har bidraget med følgende: Vi er nu 300 pensionistmedlemmer og samarbejder med kreds 42, der har omkring 110 medlemmer i 2 pensionistudvalg om at lave arrangementer for pensionistmedlemmerne. I april havde vi et lokalt mødested: Stændertorvet med Lotte Fang som fortæller, hun kæmpede bravt med lyden fra brolæggerne, mem vi fik en god gennemgang af torvets historie. Bagefter frokost hos Upstairs i Skomagergade. Den 22. maj mødtes vi i Køge ved minibyen, hvor vi fik en omvisning og så værkstedet. Så gik vi til Den Gule Hal og så på skibsmodeller af skibe knyttet til slagene i Køge Bugt, inden fhv. kommandørkaptajn Palle Nielsen fortalte om skibsbyggeri i 1600-tallet og om de 2 linieskibe og fregatternes rolle i søslagene 1677 og Bagefter frokost i KØS s cafe. I juni var vi på bustur til Helsingør, hvor vi stoppede ved Nivågårds park for at se og gå tur under de store, blomstrende rhodondendron. Så gik det videre til havnen i Helsingør, hvor vi var på Søfartsmuseet i dokken, virkelig spændende arkitektur, og på Værftsmuseet til foredrag ved en af de frivillige tidl. værftsarbejdere. Lækker frokostbuffet på Kulturværftet. Hjemturen gik ad Kystvejen og Strandvejen. I august mødtes man ved Frederiksdal om eftermiddagen og fik kaffe/kage i Den gamle Have inden afgang med bådfarten til en 2 timers aftensejllads. Udvalget havde sørget for sandwich, og drikkevarer kunne købes om bord. I september var der bustur. Første stop Tadre Mølle med rundvisning ved Kurt Olsen, derefter til Aastrup Gods og kloster, hvor Henrik Wedell-Wedellsborg viste rundt inden døre og fortalte om de forskellige måder bygningen har været brugt. Der var tid til en lille tur rundt i parken og at sidde i den russiske havestue. Derefter kørte vi til Gershøj, hvor kroen serverede frokost. Man kunne gå tur ved havnen inden bussen kørte tilbage til Roskilde. Søndag d. 19. oktober mødtes vi ved Christiansborg. Vi skulle på kunstomvisning i Folketinget og Proviantgården, der kan man nemlig kun komme om søndagen. Efter en grundig kontrol lidt a la den ved lufthavne, slap vi ind og fik en kompetent gennemgang. Bagefter var der frokost i den nyindrettede restaurant i tårnet. Desværre stod regnen ned i stænger, så udsigten gik i vasken. Der er kun 30 pladser på sådan en tur (sikkerhedsgrunde), så der var kamp om at komme med. Og efterfølgende kraftige opfordringer til at gentage turen. 23. november var der julefrokost igen i Odd- Fellow Palæet v. domkirken. I år var det Jens Brandts jazz-trio, der stod for musikalsk underholdning. Han er også pensionistmedlem i kreds 41. God mad og megen hygge. 4 Den 12/1-15 afholdtes det årlige medlemsmøde i fraktion 4 på Havnevej med gennemgang af afholdte arrangementer og mulighed for nye forslag. Fagpolitiske emner gennemgås. Udvalgene sørger for brunch-buffet, og der er også tid til hyggelig snak. Den 2/2 arrangement i DUI-huset med demenskoordinator Majbritt Nielsen, Roskilde. Stadig flere rammes af demens, hvordan kan vi som sygdomsramt, familie, partner og ven bedst forholde os til det så det sker med værdighed for den ramte, og hvilke forholdsregler kan man træffe. Mulighed for spørgsmål. Et rejseudvalg har arbejdet med en rejse til Krakow over Wroclaw, men desværre var der for få tilmeldte, så den måtte aflyses.

6 Overenskomstområdet og arbejdsmiljø LØNFORHANDLINGER I 2014 Centralt niveau I 2014 fik vi to små centrale lønstigninger. Den 1. januar fik vi 0,5% og 1. oktober 0,63%, hvoraf de 0,26% skyldtes reguleringsordningen. Der var ikke midler udlagt til lokal forhandling. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 85% svarer, at mulighederne for at levere en tilfredsstillende kvalitet i undervisningen er blevet dårligere eller væsentligt dårligere i forhold til sidste år Kommuneniveau I forbindelse med vedtagelsen af Lov 409, blev den Bilag 3-aftale, som blev aftalt med A08-aftalen i 2011 opsagt. Bilag 3 aftalen beskrev vores Roskildetillæg. Vores tidligere Roskildetillæg indeholdt teamtillæg, udlagte lokallønsmidler, undervisningstillæg og ulempetillæg da politikkerne med Lov 409 vedtog genindførelsen af undervisningstillægget og ulempetillæggene, kunne disse ikke længere være en del af Roskildetillægget. Det første udspil fra kommunen betød, at for at oppebære den samme løn, som man havde haft skoleåret før, så skulle man have 810 timers undervisning. Roskilde Kommune erkendte, at mange lærere derfor ville opleve en løntilbagegang. Det lykkedes Roskilde Lærerforening at få tilført det nye Roskildetillæg i omegnen af 3,5 millioner kr., som betyder, at de overenskomstansatte, skal undervise 662 timer for at oppebære den samme løn som skoleåret før. Lønaftalen med Roskilde Kommune har betydet, at ganske få lærere har oplevet en løntilbagegang, mens de fleste har haft en lønstigning. Roskilde Kommune vedtog at nedlægge Udviklingsrådet, og derfor findes funktionen som udviklingskoordinator ikke mere i vores centrale kommuneaftale. Lønaftalen med Roskilde Kommune er en etårig aftale. Skoleniveau På skole- og arbejdsstedsniveau er langt de fleste lokalaftaler videreført. Tre skoler valgte at opsige lokallønsaftalerne i forbindelse med Lov 409. På to af skolerne har Roskilde Lærerforening lavet nye aftaler, mens der i skrivende stund er forhandlinger i gang med den sidste af de tre skoler. Der er på enkelte skoler aftalt vejledertillæg for nye vejlederfunktioner. Det drejer sig om bevægelsesvejleder og matematikvejleder UU-Roskilde Lønforhandlingerne på UU-Roskilde resulterede i, at der blev foretaget en udjævning af forskellene i de enkeltes personlige løntillæg. SCR (Specialcenter Roskilde) Der var forhandlinger med SCR-kommunikation i december måned. Resultatet 5 blev, at flere blev omfattet af funktionstillæg, og at nogle funktionstillæg blev forhøjet. Inklusionscentret (tidligere PPR) På grund af de store strukturelle forandringer og besparelser, hvor PPR blev inkluderet i det nye Inklusionscenter, har medarbejdere været pålagt ekstra arbejdsopgaver. Dette merarbejde er efter aftale med Roskilde Lærerforening blevet honoreret med et engangsvederlag. Audiologopæder, som har en master-titel sidestilles med kvalifikationstillægget for bachelor- og kandidatuddannelse. Sygehuslærerne Der blev i februar 2014 indgået en lønaftale for sygehuslærerne. Aftalen blev indgået med virkning fra og giver en mere homogen løndannelse. Sygehuslærerne er nu også er omfattet af Roskildetillægget. De fleste sygehuslærere fik lønstigninger og

7 efterbetaling af løn. For ét medlem betød det kr. i efterbetaling af løn. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 50% svarer, at der er lavet tiltag på arbejdspladsen, der fremmer lærernes arbejdsvilkår med Lov 409 Løntjek Roskilde Lærerforening har i efteråret lavet tjek af lærernes løn og fandt fejl for et sekscifret beløb fejl som oftest skyldtes forkert undervisningstillæg, forkert beskæftigelsesgrad og manglende funktionstillæg. Siden 1. august har lærerne fået løn efter den nye lønaftale. Lærerne er gået fra et lønsystem, hvor der i det gamle Roskildetillæg både var inkluderet undervisningstillæg og ulempetillæg til et lønsystem, hvor dette er trukket ud af månedslønnen og bliver udbetalt særskilt. Det har ikke været uproblematisk. Roskilde Lærerforening har fået mange henvendelser fra lærere, som troede, at de havde en lønnedgang, da deres månedsløn var lavere i august end i juli. Men når de efterfølgende har lagt undervisningstillægget til, har stort set alle oplevet en lønfremgang. Ansættelser, forflyttelser, afskedigelser, rekruttering og fastholdelse Med den nye folkeskolereform fulgte det nye begreb understøttende undervisning i daglig tale kaldet USU. Hvis pædagoger og lærere deler USU-timerne ligeligt imellem faggrupperne og skolelederne udmønter hele budgettet til lærerstillinger, vil det betyde 50 nye lærerstillinger i kommunen. Når dette ikke er sket skyldes det dels, at skolelederne pålægger lærerne mere undervisning end budgettet nødvendiggør dels, at en stigende personaleomsætning medfører perioder med ubesatte stillinger. På Specialcenter Roskilde har der været interne forflyttelser imellem afdelingerne. Byrådet har besluttet, at der oprettes fire børnehaveklasser mere i skoleåret 2015/2016. Der er derfor stillingsfremgang på området, som sidste år var ramt af forflyttelser på grund af faldende børnetal. OK15 Efter sidste overenskomsts forhandlingsforløb, som resulterede i den forsmædelige lockout og efterfølgende lovindgreb, så er det med spændte forventninger, at vi afventer resultatet af overenskomstforhandlingerne i foråret Der har i løbet af efteråret 2014 været afholdt faglig klub møder, hvor krav til overenskomsten er blevet diskuteret. Herefter er kravene blevet indsendt til Danmarks Lærerforening, som har prioriteret dem. Kravene til OK15-forhandlingerne er på lønområdet generelle procentvise lønstigninger og videreførelse af den nuværende reguleringsordning. 6 Medlemsundersøgelsen 2014/15: 85% svarer, at rammerne i arbejdstiden i mindre grad eller slet ikke giver tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen Vedrørende arbejdstid ønskes der rammer, der sikrer lærerne og børnehaveklasselederne mulighed for at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen, samt at løse øvrige opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder have et godt samarbejde med forældrene. Øvrige krav er ret til afvikling af 6. ferieuge som det øvrige arbejdsmarked og ændring af hovedaftalen således, at sparede lønmidler ved konflikt skal indbetales til en uddannelsesfond. ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøgruppen under HovedMEDudvalget har i 2014 især arbejdet med forebyggelse af arbejdsulykker, forbedring af trivslen og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne samt sammenhængen mellem produktivitet og arbejdsmiljø.. Der er stort fokus på nær-ved-ulykker og vejledning samt introduktion af nyansatte i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker. Fra arbejdsulykkesstatistikkerne ved vi, at nyansatte, i det 1.år, procentvis har en meget højere ulykkesrisiko end øvrige ansatte. HovedMEDudvalget har endvidere haft den årlige arbejdsmiljødrøftelse og har vedtaget

8 3 indsatsområder for I 2014 blev ulykkesstatistikken ændret fra kvartalsvis- til halvårlige rapporter for at frigive midler til at få et mere brugbart analyseredskab til arbejdsulykkerne. Arbejdsgruppen under HovedMEDudvalget har planlagt de kommunale kurser for arbejdsmiljørepræsentanterne. Roskilde Lærerforening har efter konflikten intensiveret samarbejdet med arbejdsmiljørepræsentanterne. De udfører et stort og vigtigt arbejde, for at sikre etablering af brugbare faste arbejdspladser på skolerne. Vores medlemsundersøgelse viser, at lærerne generelt er tilfredse med de nye arbejdspladser. Roskilde Lærerforening deltager i det forpligtende kredssamarbejde om arbejdsmiljø. I dette regi afholdes hvert år en arbejdsmiljøkonference. Den syvende fandt sted i februar Konferencen blev en inspirerende dag med rekordstor deltagelse. 166 ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter deltog. Konferencens tema var Et godt arbejdsmiljø i en folkeskole med store udfordringer. En ny arbejdsmiljøkonference afholdes i begyndelsen af februar 2015 Danmarks Lærerforening afholdt i 2014 et introarrangement for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter i det forpligtende kredssamarbejde. Det var et vellykket arrangement, hvor tre nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter fra Roskilde deltog. Roskilde Lærerforenings comfort-o-meter har været udlånt til flere arbejdspladser. Comfort-o-metret måler et rums CO 2 -indhold og temperatur. Foruden comfort-o-metret har arbejdspladserne også mulighed for at låne en lysmåler (luxmeter). Efter etableringen af lærerarbejdspladser på skolerne, har redskaberne både været udlånt til at teste lys- og luftkvaliteten i lærerarbejdsrum og elevlokaler. Der er flere skoler, hvor luftkvaliteten er meget ringe på grund af mangelfuld- eller ingen udsugning. Skolechefen har givet tilsagn om, at dette vil blive et indsatsområde i 2015, hvor problemets omfang skal afdækkes og afhjælpes. 7 I 2014 blev der fundet for høje PCB forekomster på to af Roskildes skoler. Ved en intensiv og målrettet indsats er disse problemer nu løst. Roskilde Lærerforenings medlemsundersøgelse 2014/15 viste, at der er store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø på skolerne i Roskilde. 22% har henvendt sig til egen læge for at tale om arbejdsbetinget stress og der er siden sidste undersøgelse i 2013 sket mere end en fordobling af lærere, som har været sygemeldt på grund af stress (fra 7% 15%). Medlemsundersøgelsens resultater viser med al tydelighed, at såvel politikkere som forvaltning og skoleledere må tage et aktivt ansvar for lærernes arbejdsmiljø. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 55% svarer, at de slet ikke er blevet anvist måder, hvorpå de kan forberede deres undervisning MØLLEHUSVEJ 8 Der har igennem flere år været problemer med toiletforholdene i Roskilde Lærerforenings lokaler. Efter vejledning fra en rådgivende ingeniør, besluttede kredsstyrelsen at få etableret to toiletter på første sal i forbindelse med mødelokalerne. Det ene gamle toilet i kælderen er nedlagt og lavet til depotrum, mens det andet er bibeholdt til spidsbelastningsperioder. I forbindelse med etablering af toiletterne blev kloaksystemet og omfangsdræn renoveret. Endvidere er et vinduesfag i stueetagen blevet erstattet med en terrassedør, så der nu er direkte udgang fra kontoret til haven. Da bygningen i 2013 havde været udsat for graffiti på træværk/vinduer, som vender ud

9 mod boldbanerne, er der efter aftale med kommunen plantet en bøgehæk. Med tiden vil hækken blive så stor, at den forhåbentlig vil besværliggøre hærværk på ejendommen. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 51% erklærer sig meget enig eller enig i, at de alt i alt trives på deres nuværende arbejdsplads Skole- og uddannelsespolitisk område Medlemsundersøgelse 2014 Roskilde Lærerforenings medlemsundersøgelse 2014 har fokus på hvordan implementeringen af Lov 409 opleves af lærerne. 78 % af medlemmerne har svaret på undersøgelsen, hvilket er en flot svarprocent. 85 % af lærerne svarer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Undersøgelsen viser med stor tydelighed, at det kan betale sig at arbejde målrettet på at forbedre lærernes arbejdsvilkår. Halvdelen af lærerne angiver, at der er lavet tiltag, som fremmer deres arbejdsvilkår og særligt de nyetablerede arbejdspladser fremhæves. Undersøgelsen viser, at der er ledere, der aktivt forsøger at skabe ordentlige arbejdsforhold for lærerne. Det ses endvidere at lærerne generelt er tilfredse med fleksible løsninger. Lærerarbejdet egner sig ikke til rigide ordninger. I undersøgelsen spørges der til lærernes arbejdsmiljø. Der er desværre alt for mange lærere, der føler sig stressede af deres arbejde. Som tidligere omtalt i beretningen har et foruroligende stort antal lærere været hos læge grundet arbejdsbetinget stress. Flere end nogensinde sygemeldes endog som følge deraf. Det er resultater, der kalder på en reaktion fra arbejdsgiverne. Roskilde Lærerforening bruger medlemsundersøgelsen aktivt til arbejdet med at skabe ordentlige arbejdsvilkår for lærerne. 8 Kommunal kompetenceudviklingsplan linjefagskompetencer I forbindelse med de landspolitiske beslutninger om reform af folkeskolen, blev det besluttet, at kun lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer må varetage undervisningen i fagene efter I Roskilde lavede forvaltningen i samarbejde med UCSJ en model for udmøntningen af dette i praksis. Roskilde Lærerforening blev inviteret med til de indledende møder med forvaltningen og UCSJ. Der blev iværksat et pilotprojekt for 20 lærere, som skulle prøve at gennemføre et linjefag i den såkaldte MOOC (Massive Open Online Course). De studievilkår lærerne i den forbindelse blev tilbudt var meget forskellige, og flere var stærkt kritisable. Roskilde Lærerforening har presset hårdt på for at få evalueret pilotprojektet. I skrivende stund vides det, at alle lærere, der skal på linjefagsuddannelse i 2015/16 vil få tildelt et grundtimetal svarende til en studiedag pr. uge i 20 uger. Sammenlignet med andre kommuner er det ikke meget. Yderligere tid skal forhandles mellem den enkelte lærer og skoleleder. I oplægget vil denne tid afhænge af individuelle behov, påvist af en indledende screening. Roskilde Lærerforening bakker op om et ensartet grundtimetal, men mener, at 20 studiedage er bekymrende lidt i forhold til de formelle studiekrav. Endvidere er der gode grunde til bekymring hvad angår den individuelle del. Selvom hensigten er, at det skal ske efter saglig vurdering, viser erfaringen, at det oftere bliver på grundlag af subjektive, kortsigtede beslutninger - styret af den aktuelle økonomi.

10 Medlemsundersøgelsen 2014/15: 68% svarer, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at gennemføre undervisningen, så alle elever får den rette undervisning Inklusion I Roskilde er inklusion stadig et tema, der i høj grad præger lærernes arbejde. I en redegørelse til Skole- og Børneudvalget i Roskilde Kommune skriver forvaltningen, at der siden 2011 er sket et fald i antallet af elever, der er i særlige tilbud. Det konkluderes på den baggrund, at der er sket en øget inklusion. Roskilde Lærerforening deler som udgangspunkt ønsket om, at elever inkluderes i almenundervisningen. Men hele spørgsmålet om inklusion behøver en langt større afklaring end det er tilfældet i dag. Inklusion handler om mere end blot at rumme flere i klasseværelset. Hvis inklusion skal lykkes, er det blandt andet en forudsætning, at der er de nødvendige resurser til rådighed i klasserne, at ledelsen bakker lærerne op i arbejdet og at lærerne bliver efteruddannet til at påtage sig inklusionsopgaven. Roskilde Kommune har lanceret en storstilet plan for efter-videreuddannelse. En del af denne plan omhandler kurser om inklusion for alle lærere i kommunen. Roskilde Lærerforening efterlyser dog stadig en tilbundsgående analyse af arbejdet med inklusion på skolerne og at der opstilles kvalitative mål for arbejdet. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 79% svarer, at de inden for det sidste år har haft episoder, hvor de følte sig stresset af deres arbejde Lejrskole I Lov 409 er der fastsat et timetal, som endelig afregning for deltagelse i lejrskoler. Dette timetal er efter Roskilde Lærerforenings mening ikke dækkende for det arbejde, lærerne udfører på en lejrskole. Vi mødes med argumentet om, at det tidligere har været almindelig praksis, at lærerne ikke fik alle 24 timer pr. døgn for deltagelse i lejrskole. Med Lov 409 er alle kutymer og aftaler opsagt og dette gælder også her. Der er lavet et uenighedspapir med Roskilde Kommune, der er sendt til Lærernes Centralorganisation med henblik på afgørelse i en faglig voldgift. 9 Ungdomsvejledning Vejledningen er som følge af EUD-reformen blevet kraftigt beskåret i Roskilde. Vejledningen skal nu målrettes de svageste elever og dermed er en stor del af ressourcerne fjernet fra UU-Roskilde. Den resterende vejledning foretages nu af lærerne på skolerne eller skal tilkøbes for skolernes egne ressourcer. Dette betyder en forringelse af vejledningen af de unge. Målretningen betyder, at de kollektive aktiviteter for alle elever i vidt omfang er skåret væk. De individuelle samtaler skal målrettes de 20 % svageste elever. Roskilde Lærerforening arbejder for at ressourcerne til vejledning forbliver i UU-centeret. Roskilde Lærerforening påpegede problemet i forbindelse med budgetlægningen og Byrådet besluttede før jul at tilføre området yderligere 1 mio. kroner i Læreruddannelse I sommeren 2013 startede første hold på den nye læreruddannelse. Med denne uddannelse kom der et øget fokus på praktik. De studerende skal blandt andet til eksamen efter deres praktik. Det medfører nye krav til praktikvejledningen for de lærere, der har studerende i praktik. Blandt andet skal lærerne nu deltage ved eksaminationen af de studerende. Roskilde Lærerforening påpegede fejl ved aflønningen af denne opgave, som efterfølgende blev rettet. Der arbejdes på at lave en lønaftale, der dækker læreres deltagelse i eksamination. Medlemsundersøgelsen 2014/15: 15% svarer, at de inden for det sidste år har været sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress (en fordobling siden medlemsundersøgelsen 2013)

11 Repræsentationer Roskilde Lærerforening er direkte eller indirekte repræsenteret i flere sammenhænge og for at give et indtryk af de mange arbejdsområder, bringes her en oversigt: Det forpligtende kredssamarbejde/dlf Formænd/næstformænd Arbejdsmiljøudvalg Pædagogisk udvalg Kursusudvalg Pensionistudvalg FTF-årsmøde, Region Sjælland Regionsbestyrelsen i FTF/Region Sjælland Dialogforum for skoleområdet HovedMEDudvalget (HMU) i Roskilde Kommune ForvaltningsMEDudvalget for Velfærd (FMU) OmrådeMEDudvalget for Skole og Klub og for Børn og Unge Nedsatte styre- og arbejdsgrupper i MED-organisationen Nedsatte arbejdsgrupper mellem Skoleafdelingen og Roskilde Lærerforening FTF/sektion K kommunegruppe/roskilde Fælles Faglig Forum/ Roskilde kommune Feriefondens bestyrelse/ Roskilde Kommune 17, stk. 4 udvalget om folkeskolereformen Lokalt Beskæftigelses Netværk Lokalt Beskæftigelses Råd (LBR) 10

12 Forslag til forretningsorden Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen afholdt i Roskilde Lærerforening. 1 Generalforsamlingen afholdes i overensstemmelse med vedtægternes 6 og 8. Forretningsordenen godkendes af generalforsamlingen. 2 Vedtægternes 6, stk. 7 pålægger kredsstyrelsen at udarbejde forslag til forretningsorden for generalforsamlingens afholdelse. Kredsstyrelsen foreslår følgende: 1. Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent, som foranstalter valg af stemmetællere og påser, at afstemningsmateriale foreligger, og at kredsstyrelsen har udpeget en referent. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standses eller udsættes og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Medlemmerne må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talerne får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstillere når som helst efter et indlæg tildeles ordet, ligesom dirigenten kan tillade svarreplik. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. Dirigenten bestemmer, i hvilken rækkefølge, forslag eller ændringsforslag sættes til afstemning efter princippet: det mest vidtgående forslag sættes til afstemning først. 5. Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal jf. dog kredsens vedtægters 17, hvorefter ændringer af vedtægterne kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for. Afstemningen kan foretages ved håndsoprækning, men skal være skriftlig såfremt 1 medlem begærer det, vedtægternes 6, stk Formanden eller kredsstyrelsen kan forlange debatten afbrudt for at holde et kort kredsstyrelsesmøde. Valgene foretages jf. vedtægternes 11, stk Derudover afgøres valg af enkeltpersoner ved simpelt flertal. 11 Generalforsamlingen kan træffe bestemmelse om, at kandidater til revisorvalg, der ikke opnår valg, kan indtræde som suppleanter i den rækkefølge, der angives af de opnåede stemmer. Såfremt der ikke er opstillet flere kandidater end det antal, der skal vælges, er de foreslåede kandidater valgt uden afstemning.

13 REGNSKAB SIDE

14 Roskilde Lærerforening, Kreds 41 Møllehusvej Roskilde Hermed foreligger årsrapporten for Roskilde Lærerforening, Kreds 41 for regnskabsåret Årsrapporten foreligger på siderne 1-6 med noterne 1-9. Roskilde den 10/ Formand Kasserer Revisorpåtegning kritiske revisorer: Vi, Roskilde Lærerforenings kritiske revisorer, har konstateret, at kredsens midler er anvendt efter deres formål under hensyn til kredsens vedtægter, budget og vedtagelser på kredsens generalforsamling og på kredsens styrelsesmøder. Roskilde den / 2015 Revisor Revisor Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til Ledelsen i Roskilde Lærerforening, Kreds 41 Vi har revideret årsrapporten for Roskilde lærerforening, kreds 41 for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014, omfattende resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ikast den 26. januar 2015 H. L. Revision, Ikast ApS Registreret revisionsanpartsselskab Hugo Kold Registreret revisor FSR danske revisorer 13

15 Resultatopgørelse for perioden 1. januar december 2014 Note Budget Samlede kontingentindtægter: Administrationsbidrag fra fonde Resultat af Akutfond: Vederlag og frikøb, Styrelsen: Øvrig løn og vederlag: Revisor Møder og kurser: Lokaleomkostninger: Kontorhold og administration: Udadvendte aktiviteter: Det forpligtende kredssamarbejde Lønsumsafgift Resultat før finansiering Finansieringsindtægt: Årets resultat Der af bestyrelsen foreslås overført til næste år. 14

16 Balance Aktiver pr. 31. december 2014 Indestående i pengeinstitutter Ejendommen Møllehusvej 8, Roskilde Aktiver i alt Balance Passiver pr. 31. december 2014 Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital I alt Henlæggelser: Henlæggelse til medlemskursus Henlæggelse til kontor Henlæggelse frikøbsforpligtelse Henlæggelser i alt Egenkapital og henlæggelser i alt

17 Gæld Skyldige omkostninger Feriepengeforpligtelse m.v Kreditforeningslån Skyldig A-skat m.v Skyldig frikøb Gæld ialt Passiver i alt

18 Roskilde Lærerforening, Særlig Fond 3A Møllehusvej Roskilde Hermed foreligger årsrapporten for Roskilde Lærerforening, Særlig Fond 3 A for regnskabsåret Årsrapporten foreligger på siderne 1-4. Roskilde den 10/ Formand Kasserer Revisorpåtegning kritiske revisorer: Vi, Roskilde Lærerforenings kritiske revisorer, har konstateret, at fondens midler er anvendt efter deres formål under hensyn til fondens vedtægter, budget og vedtagelser på kredsens generalforsamling og på kredsens styrelsesmøder. Roskilde den / 2015 Revisor Revisor Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til Ledelsen i Roskilde Lærerforening, Særlig fond 3 A Vi har revideret årsrapporten for Roskilde lærerforening, særlig fond 3 A for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014, omfattende resultatopgørelse og balance. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ikast den 26. januar 2015 H. L. Revision, Ikast ApS Registreret revisionsanpartsselskab Hugo Kold Registreret revisor FSR danske revisorer 17

19 Resultatopgørelse for perioden 1. januar december 2014 Renteindtægt pengeinstitut 9 Administrationsomkostninger 0 Årets resultat 9 Der af bestyrelsen foreslås overført til næste år. Balance Aktiver pr. 31. december 2014 Lån & Spar Bank A/S Aktiver i alt Balance Passiver pr. 31. december 2014 Egenkapital primo Årets resultat 9 Egenkapital I alt Passiver i alt

20 Roskilde Lærerforening, Særlig Konfliktfond 3 B Møllehusvej Roskilde Hermed foreligger årsrapporten for Roskilde Lærerforening, Særlig Konfliktfond 3 B for regnskabsåret Årsrapporten foreligger på siderne 1-4. Roskilde den 10/ Formand Kasserer Revisorpåtegning kritiske revisorer: Vi, Roskilde Lærerforenings kritiske revisorer, har konstateret, at fondens midler er anvendt efter deres formål under hensyn til kredsens vedtægter, budget og vedtagelser på kredsens generalforsamling og på kredsens styrelsesmøder. Roskilde den / 2015 Revisor Revisor Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet Til Ledelsen i Roskilde Lærerforening, Særlig Konfliktfond 3 B Vi har revideret årsrapporten for Roskilde Lærerforening, Særlig Konfliktfond 3 B for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014, omfattende resultatopgørelse og balance. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ikast den 26. januar 2015 H. L. Revision, Ikast ApS Registreret revisionsanpartsselskab Hugo Kold Registreret revisor FSR danske revisorer 19