ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - MARTS 2012 JOURNAL CLUB NO BLAME - NO SHAME I DETTE NUMMER: En oplevelse for livet. Journal Club.

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 40. ÅRGANG - MARTS 2012 JOURNAL CLUB NO BLAME - NO SHAME 12 I DETTE NUMMER: 6 En oplevelse for livet 16 Journal Club 20 Jobsøgning

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer IND HOLD FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på FORMAND: Charlotte Graungaard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt EN OPLEVELSE FOR LIVET Allerede ved studiestart havde Hulia besluttet at hun ville til udlandet i løbet af sit radiografstudie, men det var ikke let at vælge det hospital, hun ville på. Da det var gjort kom Hulia på en stor oplevelsestur til Istanbul, blandt andet med hjælp fra Radiograf Rådets studiefond. VI KAN BETJENE STRÅLEUDSTYR På radiograf.dk kunne du i februar læse om portørernes egen opfattelse af deres kompetencer. Fællestillidsrepræsentanten på Aalborg Sygehus var uforstående over for kritikken fra Radiograf Rådet af, at portører og social- og sundhedsassistenter efter tre dages undervisning betjener stråleudstyr med høj dosis. NO BLAME - NO SHAME På Radiologisk Afdeling Sygehus Syd, Slagelse Sygehus arbejder de konstruktivt med de indrapporteringer radiograferne giver. Så konstruktivt at hen af halvdelen rent faktisk fører til procedureændringer. Radiografen har talt med overradiograf Birthe Degn og kvalitetskoordinator Maria Madsen. DEL DIN VIDEN FORBEDRE DIT ARBEJDE Alle professionelle i sundhedsvæsnet sidder på en guldgrube af viden og idéer. Ved at sprede de idéer og erfaringer man har, kan man blive bedre til sit arbejde og undgå fejl. Det er tanken bag onlineportalen vis.dk. JOURNAL CLUB Journal Club konceptet har eksisteret i over 100 år, og har en lang tradition inden for det sundhedsvidenskabelige forskningsfelt. Det gælder især indenfor medicin, psykiatri, sygepleje m.fl. Desværre er Journal Clubs endnu ikke udbredt på de radiologiske afdelinger. Læs Hvad Malene Roland V. Pedersen skriver om fænomenet. JOBSØGNING Der findes et hav af forskellige definitioner af kvalifikationer og kompetencer og man kan bruge lang tid på at diskutere, hvad kompetencer egentlig er for en størrelse. Læs nogle bud nærmere 10 og bliv klogere på jobsøgning. DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG Marts April Maj I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4 STUDIESIDEN 22 KURSUSKALENDEREN 23 2 RADIOGRAFEN MARTS 2012

3 FORMANDEN HAR ORDET DER SKANNES PÅ LIVET LØS Af Charlotte Graungaard, Formand Det har de også fundet ud af i SIS. Og det er ikke bare i Danmark. Sverige, Finland, Island og i særdeleshed Norge er også godt med. Derfor har de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder udarbejdet en fælles udtalelse vedrørende CT-undersøgelser. Så langt så godt. Antallet af undersøgelser er da også fordoblet gennem de sidste 10 år. Det er måske ikke så fantastisk unaturligt, da der i perioden er sket en kraftig forøgelse af kapaciteten. Ligesom skanningstiden er faldet kraftigt på CT skanninger. Der er således i dag langt større mulighed for visitere en undersøgelse til CT end der var for 10 år siden. Så langt så godt. Men når jeg ser på SIS og de nordiske strålebeskyttelsesmyndigheders grundlag for at udsende deres opfordring, så synes jeg at det lader meget tilbage at ønske for at have et egentligt grundlag at handle ud efter. De understreger vigtigheden af tre elementer i indsatsen for at undgå uberettigede CT-undersøgleser, nemlig opmærksomhed på strålerisikoen, relevans ved anvendelsen af CT ved en given undersøgelse og overvågning af anvendelsen af CT ved audits. Hvis man tolker som jeg, så ligger der en provokation i udtalelsen. Vi skal have opmærksomhed på strålerisikoen. Siger DE! Derudover så er det da altid fornuftigt at tage gældende praksis op til løbende revurdering. Og opfordringen til at gøre dette vil jeg da meget gerne give videre. I Radiograf Rådets hovedbestyrelse tog vi på mødet tidligere på måneden også emnet op. Vi diskuterede baggrunden for og mulige løsninger på problematikken om øget brug af CT. Først og fremmest så er det et problem, at der udelukkende ses på antallet af skanninger. Der er derigennem ikke et reelt belæg for at konkludere at dosis er stigende. Vi vil meget gerne tage diskussionen, også på det foreliggende grundlag. Men vi er nødt til at sige at grundlaget bygger på en unuanceret og gammeldags betragtning på brugen af CT. Mange af betragtningerne gælder i øvrigt også konventionel røntgen. Men når alt kommer til alt, så er der i dag nemmere adgang til brugen af CT, og derfor flere og flere undersøgelser hvor CT anvendes. Der ligger en vægtning over imod nice to know frem for at have fuldt fokus på need to know. Det er radiografen, der er patientens vigtigste beskyttelse imod unødig stråling, og vi har i høj grad en opgave i at stille spørgsmål ved tvivlsomme visitationer og foreslå alternative dosisbesparende metoder til at opnå et billede, hvorfra den ønskede diagnose kan stilles. Det er et større problem for folkesundheden end selve antallet af CT undersøgelser, at der ikke i højere grad opmuntres til at tilstræbe ALARA princippet. Vi kan i flæng nævne at folk uden fornøden uddannelse betjener CT. Vi har haft en sag om portører, og på det nys overståede Landskursus havde jeg en diskussion med en ikke-radiografuddannet, der havde den holdning at det jo bare er at trykke på en knap. Vi bør have en løbende opmærksomhed på kendskabet til strålebeskyttelse for alle der arbejder med røntgen. Ikke kun radiografer. Det er et større problem at der foretages mange dobbeltskanninger, og at vi ikke har et landsdækkende PACS, men et nyt hospital ofte betyder en ny skanning. Hovedbestyrelsen var inde på at rette fokus på den enkelte patient ved at indføre et strålepas eller på anden måde registrere den faktiske bestråling af patienten. Endelig så er det et stort problem at antallet af udførte skanninger faktisk belønnes i det nuværende system. Både økonomisk og politisk. Det fremstår altid som et godt eksempel når en skanner billedligt talt sprøjter patienter ud, hvorimod et tiltag til nedbringelse af dosis i bedste fald giver et skulderklap eller i værste fald ignoreres fordi det tager længere tid. Men i hvert ikke belønnes økonomisk. Der er meget at gøre endnu, javel. Men det kræver at SIS og politikerne kommer rigtigt på banen. Og for at få dem på banen må vi have jer på banen. Er du provokeret af at SIS antyder at du ikke fokuserer nok på stråledosis? Har du et bud på best practice? Har du lyst til (gerne anonymt, bare VI kender din identitet) at beskrive nogle af de problemer i støder på? Så tøv ikke. Vi er forpligtede af vores faglighed. Ikke mindst for patienternes skyld. MARTS 2012 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT FORSKRIFTER FOR GOD PRAKSIS VED UDVIKLING OG FORSKNING INDEN- FOR RADIOGRAFI Som en direkte forlængelse af arbejdet med etiske retningslinjer, som blev præsenteret på konressen i 2008, har gruppen arbejdet videre med arbejdstitlen forskningsetiske retningslinjer. Dette arbejde er nu mundet ud i Forskrifter for god praksis ved udvikling og forskning indenfor radiografi. Forskrifterne har til formål at hjælpe den enkelte radiograf til at vurdere de overordnede aspekter i et projekt, så projektet kan forsvares; eller sagt på en anden måde, at det er etisk acceptabelt. Pjencen vil være at finde på Radiograf Rådets hjemmeside indenfor en overskuelig fremtid, ligesom vi vil bringe en mere uddybende artikel i næste nummer af Radiografen. EFTERLØN SÅDAN HØRER DU FRA DSA OM EFTERLØN DSA sender s og breve til medlemmer i marts om, hvordan og hvornår du kan få dine efterlønsbidrag retur I marts 2012 orienterer DSA gennem breve og s om, hvordan og hvornår du kan få dit efterlønsbidrag retur. Har DSA din adresse, modtager du information pr. . Hvis ikke, så sender de et brev til dig. Valget skal du senere foretage digitalt mellem 2. april og 1. oktober Det kan du læse meget mere om i brevet/ en, du modtager. I den første halvdel af marts sendes breve og til medlemmer mellem år I anden halvdel af marts sendes breve og til medlemmer mellem år DSA har valgt at sende s til alle medlemmer, hvor de har registreret for at holde omkostningerne nede. Det har a-kassen fokus på for at kunne holde dit medlemskontingent lavt og fortsætte som den billigste a-kasse i Danmark breve har i februar fået sat frimærker på. FTF-A: ALLE EFTERLØNSBREVE TIL MEDLEMMERNE ER POSTET Mere end Så mange breve er blevet sendt fra FTF-A og ud til de medlemmer, der betaler til efterlønsordningen. FTF-A var den første a-kasse, der var ude med breve om ændringerne i efterlønsreglerne. Her får medlemmerne svar på, hvor mange penge de har stående, hvor længe de kan være på efterløn og fra hvornår, og endelig om FTF-A vil anbefale dem at blive i efterlønsordningen eller trække sig og få pengene udbetalt skattefrit. FOKUS PÅ HJÆLPEMIDLER FOREBYGGER RYGSMERTER HOS PLEJEPERSONALE Mere fokus på brugen af hjælpemidler kan nedbringe rygsmerter hos sundhedspersonale. Det et viser en stor undersøgelse, som Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital i fællesskab har gennemført. Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem Hospitalsenheden Horsens og Aarhus Universitetshospital, hvor i alt seks afsnit fra de to hospitaler har deltaget. Alle medarbejdere på de deltagende afsnit deltog indledningsvis på et kursus, hvor de fik præsenteret og øvede anvendelse af en række nye hjælpemidler, hvorefter afsnittene selv stod for at indkøbe hjælpemidler efter deres individuelle behov. Og antallet af medarbejdere på afsnittene, der oplever rygsmerter, faldt markant over det år, som projektet kørte. Perspektiverne peger der for også på, at det kan betyde færre sygedage for den enkelte og forebygge nedslidning.

5 I DETTE NUMMER: NORDISK BLADSAMARBEJDE På det nys overståede Nordiske Møde i Wien, der i øvrigt for første gang havde deltagelse af de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, tiltrådte Danmark, Norge, Sverige og Island en samarbejdsaftale om øget adgang til at bruge hinandens artikler i vores respektive fagblade, Radiografen (DK), Hold Pusten (N) og Røret (S) (Island har pt. ikke noget fysisk magasin, men ønskede alligevel at tiltræde samarbejdet). Finland og de baltiske lande kunne ikke på mødet tiltræde aftalen. Læsere af Radiografen har allerede stødt på en enkelt norsk artikel, og i næste nummer bringer vi endnu en. Vi har allieret os med Kathrine Brøn- nes, som har påtaget sig opgaven at oversætte artiklerne til dansk. TVIVLSOM TARMKRÆFT-SCREENING Staten brænder milliarder af med en ny, dyr screening for tarmkræft der skal indføres fra Men ny forskning viser, at den bliver indført på et videnskabeligt vaklende grundlag. Fra 2014 bliver alle danskere mellem 50 og 75 år tilbudt screening for tarmkræft. Målet er, at 150 færre danskere skal dø af sygdommen hvert år. Den politiske beslutning om at indføre screeningerne vil i 2014 koste staten 220 mio. kroner et beløb, der stiger hvert år indtil 2023, hvor det vil ende på 391 mio. kroner. Men alvorlig videnskabelig kritik hiver nu tæppet væk under hele projektet. Det viser sig, at den bekostelige beslutning, ifølge John Brodersen, lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet, bygger på fire fejlbehæftede videnskabelige undersøgelser.»vi har taget de fire forsøg, som ligger til grund for indførelsen af screeningen, og gennemgået deres grundlag. Det viser sig, at man har overvurderet screeningers effekt. Vi ved faktisk ikke, om de overhovedet virker. Og på den baggrund vil man sende mange millioner kroner efter et screeningsprogram,«siger John Brodersen. SYGE FÅR ERSTATNINGSFERIE I foråret har regeringen bebudet et lovforslag, der giver ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg i ferien. Det sker efter pres fra EU-kommissionen, der den 28. november 2011 sendte en åbningsskrivelse til Danmark om, at hidtidig praksis er i strid med de gældende EU-regler. Hidtidig dansk praksis er at sygdom i ferien som udgangspunkt ikke giver ret til erstatningsferie. Kommissionen henviser til den såkaldte Pereda dom fra 2009, som fastslog at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte ferie, efter anordning har ret til at afholde ferien på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven. ADIOGRAFEN RadiogRaf Rådet 40. årgang - februar 2012 LANDSKURSUS 2012 En åbningsskrivelse fra EU-kommissionen er første fase i en mulig sag om traktatbrud. Regeringen har besvaret skrivelsen med oplysning om, at loven ændres snarest. Lovændringen skal efter planen træde i kraft ved starten på det nye ferieår den 1. maj My Master degree Radiograf Rådet i dagens Medicin generalforsamling i Regionen MARTS 2012 RADIOGRAFEN 5

6 EN OPLE 6 RADIOGRAFEN MARTS 2012

7 STUDIEOPHOLD VELSE FOR LIVET Allerede fra 1. modul havde jeg besluttede mig for at komme til udlandet i løbet af mit radiografstudie, men det var ikke let for mig at vælge det Hospital, jeg ville på. Af Hulia S. Omar, 8.moduls praktik i Istanbul På det tidspunkt gik jeg på UCL, og det var Helle Precht, som var den internationale koordinator der. Hun var meget god til at forklare procedurerne omkring udlandspraktikken, hvilket gjorde det nemmere for mig at vælge destinationen. Jeg valgte at tage til netop Istanbul, fordi jeg ville rejse til et land med en helt anden kulturel baggrund end herhjemme og dermed opleve en anderledes sygehuskultur. Derudover ville jeg til en meget stor by, hvor jeg kunne kom ud og opleve en masse ting, når jeg havde fri. Opholdet var en kæmpe oplevelse som gav mig masser af personlige og faglige udviklingsmuligheder. Ikke mindst lærte jeg sproget, og jeg vil derfor mene, at man ikke behøves at kunne et sprog flydende for at kunne arbejde i udlandet, det kan læres meget hurtigt, hvis der er interesse for det. Planlægning Det jeg synes, der var det sværeste ved dette ophold var, at jeg ikke fik min studieplan inden jeg tog af sted, selvom jeg efterspurgte den flere gange. Det ville have gjorte det meget nemmere for mig at planlægge mit ophold og finde den rette bolig hjemmefra, hvis jeg vidste, hvilket sygehus jeg ville komme til at arbejde på, og om der lå nogle feriedage i praktik perioden. Det var først, da jeg kom derned, at de besluttede, hvilket sygehus jeg skulle have praktik på, og så skulle jeg til at finde et sted at bo i Istanbul, i en by hvor det i forvejen er svært at finde bolig. Så mit råd er: hvis I tager på udenlandsophold, prøv da at finde ud af, om I ikke kan få en studieplan og adresse på sygehuset, inden I tager af sted. MARTS 2012 RADIOGRAFEN 7

8 Jeg havde meget svært ved at finde noget at bo i og flyttede fra sted til sted, men vejlederen på det internationale kontor i Istanbul var rigtig venlig og hjælpsom. Hun gjorde alt for at hjælpe mig med bolig og fandt mig et bofællesskab, som var tæt på sygehuset. Det var jeg virkelig taknemmelig for. Inkluderet Jeg boede sammen med 13 lokale piger - det havde både sine fordele og ulemper. Hvis jeg havde haft muligheden, ville jeg hellere have boet sammen med Erasmusstuderende, så vi kunne tage på udflugter sammen. De lokale var ikke så meget til udflugter, og til tider savnede jeg en, som også interesserede sig for at komme ud og opleve Istanbul. Derimod lærte jeg meget hurtigt sproget og den tyrkiske kultur ved at bo sammen med de lokale. Jeg trivedes rigtig godt med personalet i den radiologiske afdeling. De så mig ikke bare som studerende, og jeg blev hurtigt inkluderet i teamet Jeg var også meget heldig, idet jeg trivedes rigtig godt med personalet i den radiologiske afdeling. De så mig ikke bare som studerende, og jeg blev hurtigt inkluderet i teamet og fik lov til at deltage i arbejdet på afdelingen, så meget som jeg ville. Metropol Istanbul er byen som aldrig sover, der er gang i barerne og diskotekerne alle ugens dage, ikke kun i weekenderne. Gaderne vrimler med mennesker 24/7, og du kan møde folk fra hele verden. Desuden er der rigtig mange historiske seværdigheder, som man kan komme til at se for under 30 danske kr. Transport er også meget billig. Man kan rejse 3 timer med bus for 3 danske kroner, og derudover er det ikke mindst forholdsvist billigt at spise ude og smage alle de tyrkiske specialiteter. Alt i alt en fantastisk og lærerig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Jeg vil takke Radiograf Rådets studiefond og Erasmusfonden for at give mig økonomiske støtte og hermed mulighed for at komme til udlandet. Jeg vil også gerne takke alle de parter, som har været med til at organisere mit ophold, og i særdeleshed de internationale koordinatorer: Helle Precht (UCL) og Basak Mendi (Istanbul). Hulia blev blandt andet hjulpet af sted med midler fra Radiograf Rådets Studiefond. Husk at der er ansøgningsfrist den Det er lige om lidt 8 RADIOGRAFEN MARTS 2012

9 EFTERLØN eller ej? k.com/ o o de h vi d e s k faceb - Vælg inden 1. okt o Fra 2. april til 1. oktober 2012 skal du vælge, om du vil fortsætte i efterlønsordningen, eller om du vil have udbetalt dine efterlønsbidrag. Vi har samlet alt, hvad du behøver at vide for, at du kan træffe dit valg. Se mere på dsa.dk Bliv fan af vores Facebookside DSA De Hvide Sko og hold dig opdateret om efterløn, kurser, dagpenge og nye tiltag fra DSA. DSA - Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Sankt Annæ Plads DK-1013 København K - dsa@dsa.dk

10 SET PÅ RADIOGRAF.DK SIDST I FEBRUAR KUNNE MAN PÅ RADIOGRAF.DK LÆSE HISTORIEN: Portør: VI KAN BETJENE STRÅLEUDSTYR FOA havde i et nyhedsbrev interviewet portørernes fællestillidsrepræsentant på Aalborg Sygehus. Han var uforstående over for kritikken fra Radiograf Rådet af, at portører og social- og sundhedsassistenter efter tre dages undervisning betjener stråleudstyr med høj dosis? Jeg tror ikke på, at læger med deres lægefaglige viden ville tillade det, hvis det var forbundet med en sundhedsrisiko, udtaler han til foa.dk. Ikke alle læger er røntgenteknikere Dermed gav han, ifølge Radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard udtryk for en udbredt og misforstået opfattelse af lægernes kompetencer. En opfattelse der netop understreger, hvorfor det er fagprofessionelle radiografer der skal foretage undersøgelserne/behandlingerne. Læger er dygtige og højt specialiserede fagfolk. Men at tro at alle læger også per automatik er uddannende teknikere med forstand på og indsigt i teknisk radiologisk udstyr og strålehygiejne er en misforståelse, mener formanden for Radiograf Rådet, Charlotte Graungaard, som understreger, at hun hverken er ude efter portørerne, social- og sundhedsassistenterne eller lægerne for den sags skyld. Hendes ærinde er patienternes sikkerhed og deres krav på at være omgivet af fagfolk, der ved hvad de har med at gøre. Og budskabet er, at ioniserende stråling IKKE ER vitaminer. Med autorisationen følger et ansvar Charlotte Graungaard er klar over, at hun risikerer at blive beskyldt for blot at ville kæmpe en fagkamp. Men hvis man kommer med sådan en beskyldning, så har man ifølge hende slet ikke forstået problemstillingen. Jeg og alle mine radiografkolleger er autoriserede og vi har pligt til at råbe op om ting, der ikke er som de skal være. Vi er patienternes ambassadører og den forpligtelse lever vi op til, forklarer hun: Og udtalelser som ikke at skulle vente på en radiograf, giver større patientflow viser med stor tydelighed, hvor lidt patientens sundhedsrisiko, sikkerhed og rettigheder prioriteres. Hvis andre faggrupper føler sig ramt må det, ifølge Radiograf Rådets formand, være myndighedernes ansvar. At de giver dispensation til faggrupper, der har deres kompetencer andre steder og signalerer til dem, at tre dages undervisning giver kompetencer nok til at anvende ioniserende stråling, er rystende og helt urimeligt overfor de pågældende faggrupper og ikke mindst patienterne, konstaterer hun. 10 RADIOGRAFEN MARTS 2012

11 NY PRIS KURSUS I KVALITETSUDVIKLING maj 2012 Rigshospitalet Prisen er reduceret til 1900,-. De allerede tilmeldte til samme 1900,-. Sidste frist for tilmelding er mandag den 23. april LIDT BAGGRUND FOR KURSET ER: Vi har oprettet et kursus med det formål at blive opdateret inden for lovgivning og produktudvikling, hvor firmaerne er inviteret til at komme og fortælle kort omkring, hvad der sker inden for deres områder. Kurset afholdes i hyggelige rammer, hvor der lægges vægt på samspil mellem foredragsholdere og kursusdeltagere. Kurset henvender sig til radiografer, radiologer og alle med interesseret i området. Vi vil ramme bredt med kurset med relevante emner, som vi mødes med i hverdagen og måske komme med et bud på, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Hvis ovenstående har vakt interesse og nysgerrighed så læs mere omkring kursusprogrammet på: og tilmelding. Radiologisk Klinik og Medicoteknisk afdeling, Rigshospitalet DELEGERETMØDE 2012 I DSA DIN A-KASSE DSA indkalder til delegeretmøde onsdag 6. juni 2012 kl på Royal Hotel, Hammerichsgade 1, København V. Delegeretforsamlingen er a-kassens øverste politiske myndighed og fastlægger bl.a. kontingentet. Kom og vær med Medlemmer af DSA kan overvære delegeretmødet som tilhører, dvs. uden tale- og stemmeret. Du tilmelder dig ved at sende en mail til dsa@dsa.dk med dit navn og fødselsdato senest 30. maj Send dit forslag Alle medlemmer kan indsende forslag, der skal behandles af delegeretforsamlingen. Du skal sende dit forslag til dsa@dsa.dk. Forslagene skal være DSA i hænde senest 6. maj 2011 kl Forslagsstillere har taleret, når det pågældende forslag bliver behandlet. DAGSORDEN 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af dagsorden 5. Beretning 6. Regnskab 7. Fastsættelse af administrationsbidrag for Behandling af indkomne forslag 9. Valg af formand 10. Valg af næstformand 11. Valg af HB-medlemmer og suppleanter 12. Valg af revisorer 13. Eventuelt Læs mere om hovedbestyrelsens arbejdsopgaver på dsa.dk. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse dsa.dk

12 NO BLAME - NO SHAME På Radiologisk Afdeling Sygehus Syd, Slagelse Sygehus arbejder de konstruktivt med de indrapporteringer til Dansk Patient Sikkerheds Database radiograferne giver. Så konstruktivt at hen ved halvdelen af indrapporteringerne rent faktisk fører til procedureændringer. Af Michael Dreyer Der er helt klare retningslinjer for, hvordan en radiograf skal agere når han eller hun opdager en utilsigtet hændelse (Terminologien fejl bruges ikke, da denne er negativt ladet og bærer en byrde af skyld med sig). Og retningslinjerne har de helt klare formål, dels at eliminere eller begrænse risikoen for patientskader, der kan opstå som følge af utilsigtede hændelser og dels at via rapportering af en utilsigtet hændelse give mulighed for læring og respons på hændelserne i form af vidensdeling og initiativer til at forbedre patientsikkerheden. Det, at arbejde systematisk med indberetningen af utilsigtede hændelse startede for omkring tre år siden udtaler kvalitetskoordinator Maria Madsen, Slagelse. Ledende overradiograf Birthe Degn mener at det vigtigt at organisationen er på plads i forhold til at arbejde målrettet med egne og andres fejl. Det er vigtigt at personalet har forudsætninger for at arbejde konstruktivt med patientsikkerheden. Det handler om flere ting. Det handler for det første om at der skal være fokus på em- net. Afdelingen har derfor valgt at ansætte en kvalitetskoordinator - Maria Madsen - på fuld tid, som bl.a. har ansvaret for at alle fejl og utilsigtede hændelser (UTH) indrapporteres. Lokale procedurer Det handler for det andet om at der skal foreligge lokale procedurer. Radiologisk Afdeling i Slagelse er vant til at arbejde med registreringer, da afdelingen i mange år har været certificeret i Dansk Standard ISO 9001(kvalitetsledelsessystem). I dette system er der krav til at indrapportere procedurefejl. Derudover arbejder vi med UTH i dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD) som alle er omfattet af. Vi har derfor i afdelingen udarbejdet lokale retningslinjer for de to former for indrapporteringer (Afvigelser og forbedringsforslag i D4request (registreringsstyrings- Utilsigtede hændelser i DPSD Den enkelte medarbejder skal rapportere de UTH, som vedkommende selv er impliceret i samt hændelser, der er observeret hos andre. Alle UTH, der sker i forbindelse med patientforløb i afdelingen, skal rapporteres. Rapporteringen skal ske elektronisk til DPSD senest 7 dage efter, at UTH er sket eller når man bliver opmærksom på hændelsen. Afvigelser og forbedringsforslag i D4request (registreringsstyringssystem) Medarbejdere, der har konstateret eller har forudset en observation skal indrapportere dette. Eksempel; Mangelfulde henvisninger, Fejlbookinger, Manglende MR- kontrolskemaer, Fejl vedrørende vores procedurer. Det kan være en uregelmæssighed eller et irritationsmoment, der forsinker eller giver mere arbejde. 12 RADIOGRAFEN MARTS 2012

13 LEDELSE system) og Utilsigtede hændelser i DPSD) som alle medarbejdere skal kende udtaler Maria Madsen. Som det tredje handler det om at personalet undervises og løbende vejledes i hvordan der skal indrapporteres. Det er vigtigt at alle personalegrupper på afdelingen kender formålet med indrapporteringerne og ved at det nytter noget siger Birthe Degn. Når nogen har brug for hjælp er Maria klar, ligesom der er afsat tid til introduktion når der ansættes nyt personale. Det betyder at medarbejderen ved hvordan der skal indrapporteres, når det er påkrævet. Det er den enkelte medarbejder, som skal rapportere UTH vedkommende selv er impliceret i, samt hændelser der er observeret hos andre. Hvis medarbejderne på Radiologisk Afdeling konstaterer fejl eller har et forbedringsforslag (procedurefejl, mangelfulde henvisninger, fejlbookinger), indrapporterer de det i et D4request. De indrapporterer ca sager hver måned. Rapporteringspligten omfatter altså også utilsigtede hændelser, som man efterfølgende er blevet opmærksom på i forbindelse med en undersøgelse. Sidstnævnte betyder, at patienter der fx kommer ind på Radiologisk Afdeling og enten ikke er røntgenklar eller ikke er i stand til at få gennemført en undersøgelse rapporteres som en utilsigtet hændelse eller som en procedurefejl. Medarbejderne indrapporterede i D4request 854 afvigelser/forbedringsforslag i Indrapporteringer i DPSD var i 2011 ca. 200 sager. 56 af disse sager omhandler hændelser der er sket i radiologisk afdeling, de øvrige omhandler patientforløb i relation til afdelingen fx klargøring af patienter. Endelig handler det om at der skal etableres et effektivt feedback system Det er vigtigt at alle personalegrupper på afdelingen kender formålet med indrapporteringerne og ved at det nytter noget udtaler Birthe Degn. Vi sikrer at der sker opsamling på de indrapporterede sager på de månedlige kvalitetsteammøder. På disse møder diskuteres forbedringer af kvalitet og patientsikkerhed, blandt andet på baggrund af de indrapporteringer der har været om utilsigtede hændelser samt afvigelserne på afdelingen. Sagerne sorteres i grupper og for de områder hvor der er mange og et mønster lægges der en handleplan. Et eksempel kunne være de mange henvisninger fra rekvirenter som ikke er udfyldt tilstrækkeligt der bliver de aktuelle afdelinger involveret og MARTS 2012 RADIOGRAFEN 13

14 Maria følger op på det med de ansvarlige kvalitetsmedarbejdere i de aktuelle afdelinger. også gerne stå ved hændelsen, og derved kunne få mulighed for at bidrage til eventuelle procedureændringer. Efterfølgende orienteres personalet om hvilke tiltag der er iværksat, så man kan se at det nytter at indrapportere. Handleplanerne ligges i kvalitetsstyringssystemet D4. Halvårligt afholdes der endvidere kvalitetstemadag med de enkelte teams hvor Maria deltager i forhold til emner der vedrører patientsikkerhed og kvalitetssikring. Dette er også med til at give ejerskab til personalet udtaler Birthe Degn. No-blame Som der står i retningslinjerne for rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser, så er systemet ikke-sanktionerende, der kan fx ikke udtales kritik eller ske fratagelse af autorisationer på baggrund af de hændelser, som rapporteres. Det er vigtigt at fokus rettes væk fra hvem der begik fejlen og over til, hvordan det kan undgås at den utilsigtede hændelse gentager sig. Det er også fordi at no-blame (ingen beskyldning) er dybt forankret i afdelingens måde at arbejde med utilsigtede hændelser på, at ingen har valgt den mulighed der ligger i at indrapportere anonymt. Alle er bevidst om at det er muligt, ligesom det fremgår af den indberetningsblanket der er udarbejdet til formålet. Men alle vil Det, at alle står ved deres handlinger med navns nævnelse, giver også den fordel at Maria Madsen med egne ord har kendskab til alt på afdelingen, så den videre sagsbehandling bliver mere fyldestgørende da hun kan gå til radiografen og spørge ind til sagen. Maria Madsen veres direkte i alle indrapporteringerne, involog derudover er der et kvalitetsteam, der mødes 1 gang om måneden for at diskutere forbedringer af kvalitet og patientsikkerhed, blandt andet på baggrund af de indrapporteringer der har været om utilsigtede hændelser på afdelingen. Udfordringen Men så langt som at få defineret uhensigtsmæssige procedurer og få dem ændret er jo kun første og andet skridt på vejen. Det helt store skridt er så, at få disse ændringer bundfældet i praksis. Når næsten halvdelen af alle registrerede sager medfører en eller anden form for ændring i proceduren, så er vi oppe på gennemsnitligt to ændringer om måneden. Det kan være justeringer i brug af motorsprøjter, patientidentifikation eller korrekt h/v markering. Til dette arbejde er det nødvendigt løbende at kontrollere om nu også kommunikationen er nået ud til medarbejderne. Først og fremmest, så skal ændringerne i proceduren fremlægges på personalemøder, siger Maria Madsen, og tilføjer: Derudover går overradiografen og jeg kvalitetsrunderinger i afdelingen hver måned, hvor vi følger op på ændringerne og om personalet arbejder efter de ændrede procedurer. Det er ifølge Maria Madsen nødvendigt hele tiden at være opmærksom på procedurerne og kommunikere disse ud på en god og saglig måde. Det er selvfølgelig en fordel at der ligger erfaring fra praksis bag de justeringer der kommer løbende, og hun tror også at lige præcis denne erfaring er sagens kerne. Der er ikke tale om ændringer for ændringernes skyld, men ændringer for at højne patientsikkerhed generelt, udtaler Maria Madsen og slutter: På Radiologisk Afdeling i Slagelse håber vi at anvendelsen af systemet på sigt bruges mere konsekvent af alle dvs. alle kliniske afdelinger, lægepraksis, patienter og pårørende m.fl. således at vi også gøres opmærksom på egne fejl og derved kan yde en bedre service for patienterne og vores samarbejdspartnere. 14 RADIOGRAFEN MARTS 2012