Generalforsamling Vejen Lærerkreds

Transkript

1 Generalforsamling Vejen Lærerkreds MUNDTLIG BERETNING: Jeg vil starte med at sige, at denne beretning jo burde være holdt af Birthe Cramon. Dette er desværre ikke muligt da hun, som de fleste nok allerede har hørt, er blevet alvorligt syg. Det har ikke forhindret hende i at være med på sidelinjen. Det er vi styresen meget taknemmelige for. I den situation vi står i i øjeblikket er det selvfølgelig ikke rart at undvære vores formand, men vi er jo ikke selv herre over hvad livet kan byde os på. Vi glæder os selvfølgelig til at Birthe igen er på banen, når hun er igennem behandlingsforløbet. Det skal dog ikke skjules at der er meget store udfordringer- også for kredsstyrelsen - i den nuværende situation, bl.a. fordi ingen af os er frikøbt nok til at yde den optimale indsats. Vi er forpligtet til at passe vores arbejde på skolerne samtidig med at vi gerne skulle holde skuden i vandet. Vi gør selvfølgelig alt hvad vi kan for at varetage jeres interesser bedst muligt, men kredsen har desværre ikke økonomi til at vi kan købe os til ret meget ekstra frikøb. Vi vil derfor komme til at få ekstra meget brug for TR éne og jer, hvis vi havner i en LockOut. Jeg vil prøve at holde denne beretning efter bedste evne. Hovedvægten bliver selvfølgelig lagt på den situation vi er midt i lige i øjeblikket. En meget alvorlig situation faktisk den mest alvorlige i Danmarks Lærerforenings historie Inden jeg kommer mere detaljeret ind på det, vil jeg dog først sige noget om et emne der også har en plads i denne beretning, nemlig inklusionsprocessen i Vejen Kommune. Vejen Kommune har siden 2011 arbejdet målrettet med inklusion. Vi har haft/ får 3-4- år til at arbejde med en omlægning, der skal gøre skolen mere inkluderende, dvs. rumme flere elever i almenundervisningen. Vi er enige i målsætningen om at flest mulige elever skal være en del af fællesskabet, forudsat at skolerne og dermed os får de rammer og den økonomi der er nødvendigt, for at det kan gennemføres. I modsætning til er række andre kommuner, ser det ikke ud til at Vejen Kommune vil anvende inklusionsprocessen som en spare øvelse, hvilket også ville være ødelæggende for troværdigheden og muligheden for at nå målet.

2 Politikerne i byrådet har bestemt at pengene skal blive i systemet, så almendelen ( folkeskolerne ) får tilført penge i takt med at færre elever kommer i specialklasser. Dette sker via den nye tildelingsmodel som byrådet agter at vedtage. I 2011 er der overført 1,5 mio. kr. Næste skoleår vil beløbet vokse endnu mere. Vejen Kommune har også lovet penge til løbende at efteruddanne alle medarbejdere i forhold til emner og temaer som er knyttet til inklusion. Endvidere uddannes 25lærere og pædagoger som inklusionsagenter, så alle skoler har mindst en inklusionsagent, der kan understøtte og vejlede kollegaerne. Det har været helt afgørende for os i kredsstyrelsen, at den enkelte lærer og børnehaveklasseleder ikke må komme til at stå alene med problemerne i forbindelse med at inkludere flere elever. Det er helt afgørende ikke mindst for arbejdsmiljøet at opgaverne på skolerne reelt bliver et fælles projekt ikke kun den enkelte medarbejders personlige ansvar og problem. Lige som ved alle andre forhold på skolerne, er god ledelse også et must for at tingene skal kunne lykkes. Dette gælder selvfølgelig også for inklusionsprocessen. Det er helt afgørende at lederne leverer varen, i form at støtte og vejledning, ved at være med hvor tingene foregår, ved at vise retning og ikke mindst ved at skabe en tryg ramme og indgå i en ægte dialog med medarbejderne. Lederene er blevet efterudannet og fremtiden må så vise om det er tilstrækkeligt til at processen kan lykkes. Lederne har også ansvaret for at de penge der tilføres yderligere til skolerne bliver brugt til det, de er tiltænkt, nemlig inklusion ikke til alle mulige andre ting man også kunne føle man har brug for. En anden gruppe der har afgørende betydning for om inklusionsprocessen kommer til at lykkes er forældrene. Hvis de ikke har forståelse for og accept af at flere elever skal inkluderes, vil det ikke blive en succes. Kommunen og skolerne har derfor en stor udfordring med at overbevise forældrene om at det giver mening. Ellers risikerer man blot at endnu flere vælger folkeskolen fra til fordel for en privatskole. I denne sammenhæng vil jeg også nævne, at der jo som I sikkert ved, er sket en omdefinering af specialundervisning. Dette betyder at først når en elev visiteres til mere en 12 lektioner er der tale om egentlig specialundervisning. Heller ikke her har kommunen tænkt sig at udnytte situationen til besparelser, da man har lovet at pengene der tidligere har været anvendt, fortsat bliver på skolerne, så man stadig kan støtte de elever som tidligere var sikret hjælp efter den gamle definition på specialundervisning.

3 Alle disse betragtninger er grunden til, at Vejen Lærerkreds er medunderskriver af den udtalelse, der har været bragt i pressen. Vi har set det som en sikring af, at kommunen holder de løfter, som de har givet os fx på de møder vi regelmæssigt holder med forvaltningen og i de udvalg vi har siddet i (og sidder i ) ang. Inklusion. Inden jeg helt forlader emnet inklusion, vil jeg for god ordens skyld lige nævne at der er en joker som kan komme til at få afgørende betydning, nemlig, som jeg vil komme ind på om lidt, hele situationen omkring vores arbejdstid og folkeskolereformen. Der er afgjort en betydelig risiko for at det kommer til at få en negativ betydning også for- inklusionsprocessen. Så også af den grund vil vi fortsat nøje følge inklusionsprocessen. Jeg vil nu sige noget om folkeskolereformen. Kort efter valget lancerede den nye regering efter at regeringsgrundlaget var udformet i tårnet er udspil til ny folkeskolereform. Meget tyder på at primært tre ministre, nemlig statsminister Helle Thorning Smith, finansminister Bjarne Corydon samt indenrigsminister Margrethe Vestager, er de egentlige arkitekter til såvel reform, som den strategi der skal få den gennemført. Det er langt fra første gang at en regering prøver at vise handlekraft på folkeskoleområdet. Som alle her ved er vi konstant udsat for nye love og reguleringer på vores felt. Folkeskoleloven er ændret et utal af gange, ikke mindst inden for de seneste år. Vi kan ikke ofte ikke nå at implementere en ændring, før der kommer noget nyt igen. Denne gang kom den nye regering med et meget omfattende forslag om en heldagsskole. De ældste elever skal gå 37 klokketimer i skole pr uge, de yngre lidt mindre. Begrundelsen for den obligatoriske heldagsskole viste sig primært begrundet i fornemmelser og følelser ikke i evidens baseret viden. Flere ministre og andre politikere bedyrede, at blot lærerne ville være mere sammen med eleverne, ville alt ændre sig til det bedre. Man vil give eleverne såvel flere lektioner i de centrale fag, samt indføre nogle såkaldte aktivitetstimer midt på skoledagen. Dette lyder meget ambiciøst, og det er det også i hvert fald økonomisk. Under normale omstændigheder ville en sådan udvidelse koste flere milliarder kr. Som alle ved er vi i en alvorlig økonomisk situation og nye penge er en mangelvarer. Derfor - må man formode- aftalte man med KL at reformen skulle finansieres ved at omlægge lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid. Dette

4 kan ses helt tydeligt i de papirer der har været offentliggjort fra lukkede møder mellem finansministeriet, undervisningsministeriet og KL, hvor det står ordret flere steder. Dette sker til trods for, at kommunerne de seneste år har sparet 10% af stillingerne væk, selv om børnetallet kun er reduceret med 2%. Regeringen valgte altså helt fra begyndelsen, at blande sig i overenskomstforhandlingerne mellem KL og Lærernes Centralorganisation. Man gør det fortsat. Både Vestager og Antorini har direkte blandet sig for en uge siden, ved at kommenterer og nedgøre den kampagnje DLF har lanceret. Man bryder sig ikke om at vi kalder dårligt forberedt undervisning for discount undervisning. Man er utilfreds med at vi blander OK forhandlingerne sammen med folkeskolereform, selv om de selv ikke har foretaget sig andet fra dag et. Det må være et klart udtryk for hykleri. Selvfølgelig er det folketing og regering der bestemmer her i landet, men vi bryster os samtidig af den såkaldte danske model, der indebærer at overenskomstforhandlinger udelukkende er et anliggende for de to parter der forhandler- i dette tilfælde KL og LC. Man er således fra regeringens side selv medvirkende til at forplumre forhandlingerne, så det måske ender i en lock- out, som bestemt ikke gavner nogen hverken børnene, forældrene, KL, regering, samfundet som helhed eller os. Meget tyder på at den Danske Model her bliver ofret på heldagsskolens alter. Dette er i stigende omfang ved at gå op for andre fagforbund, især på det offentlige område. Som I sikkert har bemærket er der kommet sympatitilkendegivelser, først fra KTO efterfulgt at Sundhedskartellet. De støtter os nu ved at forlange at vores modpart KL begynder at forhandle reelt med os ( LC ). I modsat fald nægter de at underskrive deres, ellers indgåede, aftale. Vi er selvfølgelig meget taknemmelige for denne støtte, men KTO og Sundhedskartellet gør det også fordi det kunne tyde på, at vi kun er begyndelsen. Finansministeren har netop lanceret en plan for det offentlige arbejdsmarked, der indebærer, at der skal effektiviseres for 12 milliarder kr. Det kan kun lade sig gøre, såfremt de øvrige fagområder kommer til at stå for tur efter os. De forskellige faggrupper i SAS har allerede mærket hvad Finansministerens nye tilgang betyder. Som bekendt har disse medarbejdere været tvunget at give afkald på såvel en stor del af deres hidtidige løn, samt en række andre til forhandlede goder. Der skal derfor også rettes en tak herfra, fordi kabinepersonalet mødte op ved Forligsen i mandags, for at støtte os. Corydons SMS til kabinepersonalet i SAS er dog barnemad i sammenligning med den indblanding vi udsættes for i øjeblikket. Som allerede nævnt synes forløbet at være nøje tilrettelagt

5 fra regeringens side. Vores profession har været udsat for massiv indirekte kritik. På overfladen har man gjort sig anstrengelser for at omtale os pænt, men samtidig er medierne blevet anvendt flittigt til at udbrede og forstærke myter om lærerene. Vi underviser kun 16 timer om ugen, vi snyder nok på vægten med vores råderum / forberedelse, vi går hjem kl. 13 osv. Men vi er selvfølgelig kloge nok til at gennemskue at det, ikke så meget er de ord der kommer ud af munden på politikerne, der betyder noget, men langt mere de konkrete handlinger de står bag. KL`s stålsathed og regeringens indblanding har medført et næsten surealistisk forløb indtil nu. Forhandlingerne mellem KTO og LC har været i gang i flere måneder, men først midt i februar modtager vore forhandlere det første skriftlige udspil fra KL om arbejdstid. Alligevel påstår Michael Ziegler at der har været forhandlet arbejdstid i 3 måneder. Tirsdag d sender Bondo 11 spørgsmål på mail til KL. Forhandlingerne er i den sidste face, og mailen uddyber, hvad vi savner at få belyst i KL`s udkast til arbejdstidsaftale, som er fremlagt 14 dage tidligere, og som fremover vil lade det være op til skolelederne at aftale arbejdstiden med den enkelte lærer og børnehaveklasseleder. Vi får dog aldrig nogle svar på fx spørgsmål som: ( Læs op fra bilag - de11 spørgsmål ). Kl. 01 om natten til d meddeler Ziegler at forhandlingerne er brudt sammen. Begrundelsen er at LC har bombarderet KL med åbne spørgsmål i stedet for at komme med konkrete forslag. Dette til trods for at vi fx har tilbudt at undervise 25t ( jvf. vores egen forslag til skolereform ) og vi har også tilbudt at indgå en arbejdstids aftale svarende til skolepædagogernes, der ikke har fået opsagt deres aftale. Torsdag d kl. 13 udsender KL`s bestyrelse så lockout- varsel for alle medlemmer af LC på det kommunale område ( også på statens og regionernes område ca. samtidig ). Som vi alle ved kan dette nemt føre til konflikt fra 2.4., hvis ikke forligsmanden udskyder det i op til 2 x14 dage. Michael Ziegler har udtalt at det vil udløse en regulær krise, hvis forhandlingerne bryder sammen, men i så fald er det en af de mest planlagte og ventede kriser længe, for regeringens skolereform og udmeldinger forud for forhandlingerne har efterladt os uden noget reelt at forhandle om. Man bliver tilsyneladende først tilfreds hvis vi betingelsesløst skriver under på KL`s udspil. Dette skyldes nok at det lukkede udvalg bestående af medlemmer fra finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL i månedsvis havde

6 drøftet vores arbejdstid før OK forhandlingerne og bestemt at afskaffelsen af vores arbejdstidsaftale skal finansiere de ekstra timer i regeringens forslag. Det drejer sig har undervisningsministeren senere svaret enhedslistens Lars Dohn i et åbent samråd om ca. 2 millioner ekstra undervisningslektioner og ikke mindre end 6 millioner aktivitetstimer. Offentligheden og vi har de seneste måneder været vidne til et højdramatisk forhandlingsforløb med beskyldninger om løgn og uansvarlighed, der mest af alt har haft karakter af skolekomedie med finansministeren som instruktør assisteret af Christine Antorini. Hovedrollerne har været besat af Bondo, som den uvillige lærer og Ziegler som den store helt, hvis mission er at redde folkeskolen. Når KL lover, at lærerne ikke skal arbejde over, hvis vi går med på de offentlige arbejdsgiveres stålsatte krav om at afskaffe vore arbejdstidsaftaler, mangler der noget i regnestykket. Medmindre kommunerne og regeringen mener, at vi har arbejdet 7,5 millioner timer for lidt om året indtil nu. Jeg tror ikke nogen af jer har samme opfattelse. Jeg kan i hvert tilfælde se at mange af mine egne kollegaer arbejder meget hårdt med de udfordringer de udsættes for. Nogle er allerede nu bukket under for arbejdspresset, andre hænger kun på med det yderste af neglene. Hvordan vil det ikke gå, når det ser ud til at ende med måske efter et lovindgreb fra folketinget- at vi får presset KL`s model ned over hovedet. Den model som ser ud til at afskaffe den øverste grænse for arbejdstiden, så vi pludselig står med det grænseløse arbejde, hvor vi ikke ved hvornår vi har fri og hvornår vi skal arbejde. Tilbage står spørgsmålet, om regeringens stort anlagte folkeskolereform ender i en skoletragedie, fordi os lærere og børnehaveklasseledere, der skal fører reformen ud i livet føler os taget ved næsen. Heldigvis ser det ud til at tiden arbejder til vores fordel. Jeg har allerede nævnt andre faggruppers støtte. Herudover ser det ud til at der i flere af regeringspartiers ( SF & R )baglande er en ulmende uro og utilfredshed med såvel forslaget til Folkeskolereform,samt den måde forhandlingerne forløber på. Kulturminister Marianne Jelved har ved flere lejligheder givet udtryk for at hun håber Bondo vinder. Hun begrunder det med, at der efter 00èrnes VKO flertal, er opstået en ny politisk kultur, hvor dialog og forhandling er afløst af topstyring. Man gider kun beskæftige sig med synspunkter der befinder sig inden for skiven. Synspunkter der ligger uden for, som fx vore argumenter i forbindelse med såvel

7 Folkeskolereform samt arbejdstid, behøver man ikke forholde sig seriøst til eller tage alvorligt. Det ser med andre ord ud til at politikerne over en bred kant ønsker et opgør med den demokratiske dialog og medindflydelse, som ellers har været kendetegnende for vores demokrati førhen. Også opbakningen blandt forældrene til heldagsskolen synes at være for nedadgående. Da forslaget blev lanceret, så det ud til at opbakningen blandt forældrene var stor. Den seneste undersøgelse viser at opbakningen nu er svundet betydeligt ind. Dette kan meget vel skyldes den kampgnie DLF har kørende, samt at det går op for flere og flere at en obligatorisk heldags- model ikke vil løse de udfordringer vi står over for. Flere og flere påpeger også det problematiske i at samfundet stjæler en stigende del af børnenes tid, så det vi normalt kalder fritid nu er ved næsten at forsvinde. Et barn i dag kan se frem til at tilbringe gennemsnitlig timer i institution, hvilket er dobbelt så meget som forældrene og ca. 3 gange så meget som bedsteforældrene. En af de pædagogiske eksperter, der påpeger det, er Erik Sigsgård, der også slår fast, at læring ikke alene finder sted i skolen, men i endnu højere grad andre steder gennem det han kalder social praksis og fri leg.rambøll har netop evalueret 12 danske skoler, der har indført en eller anden form for heldagsskole. Denne evaluering kan heller ikke bruges som overbevisende argument for at heldagsskole rammen er fornuftigt. Man målte på resultater af de obligatoriske test. 5 skoler klarede sig bedre end før, 5 klarede sig ringere end før og de 2 sidste var uændrede. Man kunne heller ikke konstatere at heldagsskoler var bedre til at bryde den sociale arv, hvilket også er et af hovedargumenterne for at indføre den. Også blandt frivillige organisationer er der betydelig skepsis m.h.t. den lange skoledag. Vil børnene deltage i samme omfang, hvis de kommer endnu senere hjem end i dag? Jeg ved at DLF og DGI taler sammen og han nogenlunde samme holdning til heldagsskolen. Heller ikke eleverne har modtaget tanken om heldagsskolen med kyshånd tvært imod. Der har allerede været elevprotester flere steder, og jeg har mødt mange af egne elever, der klart ikke ønsker en længere skoledag. Når det er sagt, vil jeg i den nuværende situation kraftigt advare jeg om ikke at prøve at påvirke jeres elever i en bestemt retning. Det vil kun ramme os selv, hvis det kommer til at se ud som om, vi

8 benytter eleverne i vores kamp. I stedet tror jeg vi bør fortsætte DLF`s strategi med de tre spor: Omdømme- sporet, konsekvens- sporet og forhandlings- sporet. Vi kan så håbe på den såkaldte ketchup- effekt, lige som ved betalings ringen. Regeringen magter klart ikke at argumentere overbevisende for heldagsskolen, men lyder mest som papagøjer der gentager de samme statesments igen og igen. KL fremtræder i stigende omfang så stålsatte, at det bliver klart for flere og flere, at de ikke agter at give sig en tomme, fordi de har indgået en alliance med regeringen om hvad arbejdstidsforhandlingerne skal ende med. Jeg vil nu sige lidt om hvordan Vejen Lærerkreds har ageret indtil nu i forhandlingsforløbet. Måske skulle jeg først sige at DLF er en fagforening med en meget høj organisations grad. Ca. 96 % af alle folkeskolelærere og børnehaveklasseledere er medlemmer af DLF Det er vist noget nær verdensrekord. Også i Vejen Kommune er langt de fleste organiserede. I en situation som den vi står midt i, er det imidlertid ikke nok blot at betale kontingent. Alle niveauer må spille sammen og trække på samme hammel. Vore arbejdsgivere og regering ser helst at vi kommer til at fremstå splittede. Man forsøger hele tiden at drive en kile ind mellem det enkelte medlem og DLF. Det ser ud til at man konsekvent omtaler lærere og DLF som to forskellige størrelser. Vi hopper forhåbentlig ikke med på den, da det ville være begyndelsen til enden for vores forening. Det er derfor utrolig vigtigt med et højt informationsniveau, så den enkelte lærere og børnehaveklasseleder bliver informeret om det vigtigste af det, der foregår. Dette er selvfølgelig baggrunden for at vi har afholdt flere klubmøder på alle skoler, for at informere og diskuterer. Her er TRène selvfølgelig nøglepersoner. Som noget nyt sender DLF nu mails direkte ud til alle medlemmer. Også dette er et forsøg på at opnå et højt informationsniveau. Mange af os deltog d 28.2 eller der omkring, i den landsdækkende aktion, hvor der bl.a. blev uddelt flyers til forældre og andre forbipasserende. Det er en tydelig manifestation på at vi står sammen. Også på nettet boltre vi os, fx på Facebook. Alle har vist også set hittet på Youtube : Gangvagts style, der bl.a. er blevet set af elever, med også mange andre. Sidst jeg så efter havde mere end set videoen. Vi håber også at I vil deltage d kl i Esbjerg, Odense, Århus, Aalborg eller København, hvor der er fælles

9 demonstration arrangeret af Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Lærerforening og DLF. En lang række andre offentlige forbund støtter ligeledes op. Formålet er at vise, at alle offentlige ansatte risikerer at blive ramt af KL`s og Finansministeriets ageren, og at vi udviser samlet modstand. Hvis det skal lykkes for os at få acceptable arbejdsbetingelser fremover, må vi også have de lokale forældrene på banen. Vi må få dem til at forholde sig til om de virkelig ønsker en obligatorisk heldagsskole på bekostning af kvaliteten af undervisningen. Vejen Lærerkreds har derfor i sidste uge sendt et brev til alle skolebestyrelsesmedlemmer i kommunen, for at gøre opmærksom på nogle af konsekvenserne af Heldagsskolen. ( vi har trykt brevet og I kan se det på bordene ). Men det er selvfølgelig ikke nok. Alle må være med til at forsøge at bibringe forældrene den viden, der kræves for at tage kvalificeret stilling. Også jer. Vi har også i kredsen foretaget en del for at forsøge at påvirke politikere og embedsmænd i Vejen Kommune. Jeg har tidligere nævnt, at vi mener, at have opnået et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen. Dette giver sig fx udtryk i at vi jævnligt holder møder med forvaltningen. På disse møder har vi selvfølgelig fremført vore synspunkter. På det sidste har vi også bedt om og afholdt møder med borgmester Egon Fræhr. Han har taget imod tilbuddet, og indtil nu har vi mødtes 3 gange. Formålet har overordnet været, at få kommunen til at lægge pres på KL for at få dem til at forhandle reelt med os. Egon Fræhr har haft forskellige embedsmænd med til møderne, bl.a. Carsten Lund og Ivar Bak. På det sidste møde virkede det som om man var ved at få øjnene op for alvoren i situationen. Alle virkede rystet. Man var meget bekymret for, hvordan personalet på skolerne og Kredsen ville reagere efter en evt. LockOut i en situation uden arbejdstidsaftale. Man var også særdeles bekymret over, hvad der kommer til at ske fra næste skoleår ( 13/ 14 ). En frigørende konflikt indebærer, at alle nuværende arbejdstidsaftaler bortfalde, også vores lokale AO8 aftale, der ellers skulle gælde i kommende skoleår. Man indrømmede blankt, at man ikke havde planer for det senarie. Efterfølgende, for at lægge yderligere pres på, har vi sendt et åbent brev til alle i Vejen Byråd, incl. Borgmesteren (også dette brev ligger på bordene ). Det er vores indtryk at Vejen Kommune ( Egon Fræhr, Ole Slot og Carsten Lund ) har støttet KL`s hårde linje, og vi har derfor også prøvet, at få borgmesteren til at forholde sig til, om han deler det

10 syn på lærere og børnehaveklasseledere, som KL afslører på en ny hjemmeside. Det samme tema er taget op ved, at nogle lærer på forskellige skoler har sendt personlige breve til Egon Fræhr. På møderne har vi også udtrykt bekymring omkring det psykiske arbejdsmiljø i fremtiden. Vi frygter, at sygefraværet vil stige på grund af det øgede arbejdspres. Selv om sygefraværet normalt er mindre i kristider, hvor man frygter for sit job, er der en reel risiko for, at især langtidsfraværet vil stige, med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Dette er ikke grebet ud af den blå luft. Rektoren på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, der støtter kommunernes krav om at afskaffe vores arbejdstidsaftale, er selv kommet i problemer. Man afskaffede arbejdstidsaftalen for skolens ansatte for 2 år siden, og nu har skolen fået et så dårligt psykisk arbejdsmiljø, at det ifølge Arbejdstilsynet truer de ansattes helbred. Vi er alvorligt bekymrede for at det samme vil ske på vore skoler. Nogle vil nok spørge hvor skolelederne står i alt dette. Det har vi også spurgt os selv om. Før jul spurgte vi Keld Rimmer, som er formand for skolelederne i Vejen Kommune, om vi ikke skulle holde et fælles møde mellem deres og vores bestyrelse. Umiddelbart mente han, at det skulle vi. Der er dog ikke kommet noget ud af det. Det ser ud til at man ikke ønsker et samarbejde med os, heller ikke i den nuværende situation. Det kan forekomme ret besynderligt, da alt tyder på at lederne får en meget problematisk nøglerolle, såfremt der ikke er nogen arbejdstidsaftale. Det bliver den enkelte skoleleder der kommer til at føre kniven når vi alle skal pålægges de ekstra arbejdsopgaver. Det bliver også dem der skal fordele opgaverne imellem os, og stå på mål for, at det sker rimeligt og retfærdigt. Ikke just nogen misundelsesværdig opgave. Det kan dog ikke udelukkes at nogle finder opgaven spændende, og måske ser frem til den magt den kan medføre. Dog er sagen jo den, at kun hvis man formår at få etableret et godt samarbejde, med respekt for hinanden, vil der være en chance for at få tingene til at fungere nogenlunde. Vi mener faktisk ikke, at lederne er klædt ordentligt på til at udøve den form for ledelse, der lægges op til. Tvært imod frygter vi at den pædagogske ledelse får endnu mindre plads i skolernes hverdag, selv om den er en forudsætning, hvis man skal rykke afgørende, for at løse tidens udfordringer.

11 Den nærmeste fremtid vil nu vise, om der bliver en LockOut. Gør der det, står vi i en meget krævende situation ikke mindst hvis den træder i kraft lige efter påske ( 2.4. ). Jeg håber at jeres TR har fortalt om det på et klubmøde. I er bl.a. blevet bedt om at finde et sted, hvor I kan mødes lokalt. Vi er også ved at prøve at finde et lokale hvor alle LockOutede fra kommunen kan samles. Vi må jo ikke benytte skolerne. Vi må heller ikke bruge skolens udstyr og lignende. Personaleintra står heller ikke til vores rådighed, så vi må finde andre kommunikations kanaler. Håber I har registreret E- mail adresser på Min Side på DLF`s hjemmeside, samt lavet telefonliste. Man holder jo ikke fri fordi man er i konflikt. I er i stedet ansat af Foreningen, og forventes at møde op hver dag, for at deltage i forskellige ting. Vi håber på jeres kreativitet i denne situation, så vi fortsat kan opretholde et stort pres på KL og regering. Jeg er sikker på at Niels Lynnerup efter generalforsamlingen kan uddybe og svare på spørgsmål også om konflikt. I skrivende stund ser det ud til at konfliktstøtten vil blive udbetalt som et lån på 825kr pr dag. Dette svarer nogenlunde til begyndelseslønnen. Fordelen ved en lånemodel er, at vore konfliktmidler vil kunne dække en længere periode, da man sparer skatten. Man betaler ikke skat af et lån. Det er også besluttet at tjenestemændene, der ikke kan LockOutes, fra konfliktens start indbetaler et konfliktkontingent, for at være solidariske med de LockOutede, og for hurtigere at få fyldt konfliktkassen op igen. I bedes følge nøje med i udviklingen i den nærmeste fremtid, så vi alle er klædt på til at kunne imødegå en evt. konflikt bedst muligt. Jeg vil nu til at afslutte denne beretning. Trods de meget mørke skyer i horisonten, vil jeg på styrelsens vegne takke alle medlemmer for jeres støtte, respons og opbakning. Tak til jer, der har uddelt flyers, skrevet læserbreve, sendt breve til borgmester osv. Tak fordi I har deltaget i klubmøder. Der skal også lyde en stor tak til tillidsrepræsentanterne for det gode arbejde, som I udfører ude på skolerne. I er medvirkende til, at tingene glider ude på skolerne og i tager ofte konflikterne på kollegaernes vegne. Også tak fordi I mødte op d.5.3 til den nationale TR dag i Odense. Det var en flot manifestation af sammenhold i vores forening, som gjorde indtryk landet over.

12 En tak til skoleledere og skoleforvaltningen. Vi har ( endnu ) et godt samarbejde, som i øjeblikket bærer præg af store interessemodsætninger. Tak til seniorerne og en særlig tak til Karin Frischmuth, som sammen med seniorbestyrelsen arrangerer gode oplevelser for alle pensionister. Vi vil også takke Rødding Skole, fordi vi må være her i aften. Jeg vil også takke den øvrige Kredsstyrelse samt Poul & Mona for et godt samarbejde og stor støtte. Alle har taget stor ansvar i den vanskelige situation med sygdom og konflikt. Vi har alle arbejdet som et team, hvor alle tager et medansvar for at løse de opgaver vi står over for. Sidst men ikke mindst vil jeg sende en stor tak til Birthe, som trods sygdom har været med indtil nu, med støtte og hjælp fra sidelinjen. Hun følger med på sin computer, og insistere på at vi skal kontakte hende når der er behov herfor. Med disse ord overlader jeg den mundtlige beretning til generalforsamlingen.