Med genoprettelsen af et boligministerium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med genoprettelsen af et boligministerium"

Transkript

1 61 HOVED- STADS- METRO- POLENS SOCIALE BOLIG- BYGGERI Af Henning Bro På grundlag af sit arbejde med både boligpolitikkens og hovedstadsmetropolens historie trækker Henning Bro de lange linjer i metropolens sociale boligbyggeri i de sidste 150 år. Med genoprettelsen af et boligministerium og med kapitlet Gode boliger og bedre byer i regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen satte S-R-SF-regeringen ved sin tiltrædelse i oktober 2011 på ny fokus på boligpolitikken som et væsentligt indsatsområde. Det skete efter et årti, hvor der blev taget skridt til en afvikling af velfærdsstatens boligpolitik. I form af et stærkt fald i antal nyopførte almennyttige familieboliger, muligheder for frasalg af almennyttige boliger til ejerboliger og nedlæggelse af By- og boligministeriet, hvorved dets ressort blev spredt på flere ministerier, og initiativet i endnu højere grad gik fra staten til det kommunale selvstyre. På trods heraf har Danmark i dag almene boliger svarende til en femtedel af boligmassen eller tæt ved halvdelen af alle lejeboliger, og boligpolitikken bygger endnu på gammelkendte virkemidler over for lejeboligbyggeriet byggestøtte til alment og andelsbaseret byggeri, huslejeregulering og boligstøtteordninger. Disse virkemidler indgik allerede for snart 90 år siden som hjørnestenen i den boligpolitik, der op gennem resten af det 20. århundrede skulle blive en af de bærende søjler i velfærdsstaten. Som landets suverænt største bysamfund blev de boligpolitiske dispositioner mest vidtgående først i selve hovedstaden, København og Frederiksberg, og siden i de forstæder der voksede op uden om. Denne oversigtsartikel tager afsæt i centrale træk i boligpolitikkens udvikling fra midten af det 19. århundrede og frem til årtusindeskiftet, og sætter for samme periode særlig fokus på hovedstadsmetropolens offentligt støttede boligbyggeri, dets andel af boligproduktion- og masse samt hovedtræk ved dets fysiske udformning. I natvægterstatens skygge Efter frigivelsen af byggeriet uden for det fæstningsindespærrede København i 1852

2 62 ARBEJDERHISTORIE NR bebyggedes op gennem den sidste del af århundredet indre Nørre- og Vesterbro og dele af voldkvarteret med etagebyggeri og indre Østerbro fortrinsvis med villaer. I samme periode omdannedes landsbyen Frederiksberg til en villaby. Dog med tæt karrébyggeri ved Sankt Jørgens Sø og i det nye bycentrum syd for banegården ved Falkoner Allé i vest. Samlet blev folketallet forøget fra til i 1890, samlet mere end en tredjedel eller 1 procent pr. år. Bag boligbyggeriet stod et utal af småspekulanter, fortrinsvis bestående af mindre håndværksmestre inden for bygge- og anlæg, der bebyggede de enkelte grunde med udlejningsejendomme ofte kun med et par opgange. Boligforsyningen og huslejedannelsen blev således overladt til markedet, som stat og kommune holdt sig helt ude fra. De offentlige myndigheder indskrænkede sig, af hensyn til den private ejendoms- og dispositionsret, til minimale reguleringer af byggeriets fysiske udformning, med det resultat at der i de to brokvarterer og de tæt bebyggede dele af Frederiksberg opstod industri- og arbejderkvarterer med arealintensive lejekaserne og store fabriksanlæg. En højnelse af arbejderklassens boligforhold blev overladt til borgerskabets filantropi og byggeforeningsinitiativer baseret på tanken om privat hjælp til selvhjælp. Tidlige former for kooperative byggeforeninger og filantropiske byggeselskaber gjorde sig gældende både i København og på Frederiksberg, men alligevel nåede det samlede foreningsbyggeri i 1890 kun op på fem procent af byens samlede boligmasse. Boligpolitikken og boligspørgsmålets løsning lå således helt på linje med de liberalistiske og residuale træk, der kendetegnede den herskende natvægterstat. Den kapitalistiske økonomi var endnu så svagt udviklet, at en række samfundsopgaver løstes af det private initiativ. Klassen af byarbejdere var ganske vist voksende, men var som følge af svag politisk og faglig organisering ikke i stand til at fremsætte krav om velfærdsreformer. Borgerskabet blev dermed dagsordenssættende i sociale og boligpolitiske spørgsmål. 1 De første boligpolitiske initiativer Som følge af et yderligere industriopsving forøgedes hovedstadens befolkning i 1914 til samlet med 63 procent eller 4,1 procent pr. år. I København fortsatte etagebyggeriet ud på de ydre dele af Nørre- og Vesterbro, på indre Østerbro samt i Lygte-

3 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 63 Kulissebyggeri med kommunale og offentlig støttede storgårdskarreer langs Peter Bangs Vej på Frederiksberg i I forgrunden Arbejdernes Andelsboligforenings afdeling 11 fra Storgårdskarreen blev under første verdenskrig og gennem den første del af mellemkrigstiden nærmest et symbol på gennembruddet af velfærdsstatens boligpolitik. I slutningen af 20 erne introduceredes den åbne storgårdskare. En åbning af bygningskroppen på karreens ene side sikrede her lys og luft til stuerne og værelserne, der lå ud mod den grønne gårdside. (Frederiksberg Stadsarkiv). kvarter, Valby og Sundbyerne i de i 1901 indlemmede distrikter. Frederiksberg forvandledes i perioden fra en villaby til en egentlig storby, hvor etagehuse med store lejligheder voksede frem i de sidste ubebyggede dele af den østlige del af byen, og nogle fortrængte det ældre villabyggeri. Lejekaserner og industri blev derimod helt frem-

4 64 ARBEJDERHISTORIE NR herskende i de nye bydele Svømmehals- og Mariendalskvarterne. Mens en del af udlejningsbyggeriet fortsat blev tilvejebragt af en stor gruppe af små ejendomsbesiddere og bygherrer, gled det fra århundredeskiftet i stigende grad over på mere økonomisk magtfulde aktører banker, byggekonsortier, aktieselskaber og byggeadvokater. De opførte og besad flere og langt større ejendomme, og ofte bebyggedes hele eller halve karréer af samme bygherre. Selv om boligforsyning og lejedannelse således stadig skete via markedet, repræsenterede perioden på boligområdet det første brud med de liberale traditioner. Helt parallelt med de samtidige sociale reformer, der gennemførtes under den liberalistiske socialhjælpsstat, begyndte staten på socialdemokratisk initiativ fra 1887 at yde lån til selvhjælpsbaserede byggeforeninger. Byggestøtteordninger blev opretholdt frem til første verdenskrig, og gav omkring århundredeskiftet stødet til, at mere velbjergede arbejdere nu selv kunne danne et større antal små kooperative byggeforeninger. Samlet nåede hovedstadens foreningsbyggeri i 1914 op på 7,6 procent af boligmassen. Andelen af byarbejdere var blevet kraftigt forøget, og den socialdemokratiske arbejderbevægelse voksede dermed frem på politisk, fagligt og kooperativt niveau, og blev for alvor dagsordenssættende i velfærds- og boligpolitiske spørgsmål. Navnlig efter århundredeskiftet var den på landspolitisk niveau indirekte med til at drive yderligere sociale reformer frem. I hovedstadens to kommunalbestyrelser forsøgte Socialdemokratiet fra slutningen af 90 erne i samarbejde med Det radikale Venstre, under parolen kommune-socialisme, at føre en mere vidtgående velfærdsstrategi igennem. Her spillede reformkravet om kommunalt boligbyggeri en central rolle, men da det var meget gennemgribende i forhold til det fortsat urørlige private boligmarked, kom partiet end ikke med radikal støtte igennem med sine krav. Til gengæld eksperimenterede de to hovedstadskommuner efter århundredeskiftet med kommunale boliger for gasværksarbejdere i København og særlige mønsterhuse for mindrebemidlede på Frederiksberg. Da arbejderbevægelsens første almennyttige boligselskaber, Arbejdernes Andelsboligforening og Arbejdernes Kooperative Byggeforening, og de første haveboligforeninger opstod under den begyndende boligmangel lige før verdenskrigen, indledte de to kommuner en mere vidtgående understøttelse af foreningsbyggeriet. Med en bred politisk erkendelse af, at den planløse overbebyggelse, der tidligere havde kendetegnet hovedstadens udvikling, skulle imødegås, gennemførte de to hovedstadskommuner endvidere en mere vidtgående bebyggelsesregulering med klare byplanmæssige målsætninger. Virkemidlerne blev servitutstyring af byggeriet på private grundarealer, særlige vej- og bebyggelsesplaner for kvarterer på kommunale grunde og yderlige jordopkøb for at fremtidssikre den kommende bebyggelse. Resultatet blev lejekaserner i forholdsvis lange og smalle karreer, men friholdt for baggårdsbyggeri, og nye fabriksanlæg opført på selvstændige grunde eller i særligt udlagte industrikvarterer. 2 Fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik Under den første verdenskrig, op gennem mellemkrigstiden og i besættelsesårene udbyggedes først de ydre københavnske brokvarterer og siden størstedelen af bydelene i de i 1901 i København indlemmede distrikter. På Frederiksberg gjaldt det hele byen vest for Fasanvej-linjen. Samlet kunne hovedstadens to byer i 1945 mønstre en befolkning på Væksten blev genereret af den fortsatte vækst inden for industri og øvrige byerhverv, der fandt sted til trods for periodens tilbagevendende kriser. I årene og af de kriser i markedsøkonomien der fulgte af verdenskrigene og deres eftervirkninger, og i 30 erne af årtiets recession.

5 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 65 Tabel 1. Procentandel af boligproduktion og masse, hovedstaden (København-Frederiksberg) Kommunalt Bygge- og Støttet Kommunalt og Byggeri boligforeninger Byggeri støttet byggeri Procentandel af boligproduktionen Procentandel af boligmassen Anm: Støttet byggeri omfatter såvel bygge- og boligforeninger som privat udlejnings- og parcelbyggeri Kilde: Statistisk årbog for København, Frederiksberg og Gentofte, , s, 71 og 83 Velfærdspolitisk boligpolitik I kraft af det stigende antal af byarbejdere, men nu også af lavere funktionærer, befæstede Socialdemokratiet yderligere sin styrkeposition. I årene var partiet støtteparti for og senere regeringsparti i den siddende radikale regering, og selvstændigt regeringsbærende i årene og igen fra 1929 til samarbejdspolitikkens sammenbrud i I København opnåede Socialdemokratiet flertallet allerede i 1917, og på Frederiksberg anlagde det spinkle konservative flertal en velfærdspolitisk linje, ofte i et konsensussøgende samarbejde med det store socialdemokratiske mindretal. Sammen med den dybe og tilbagevendende økonomiske krise var det afgørende for, at der på statsplan og i hovedstaden skete de fundamentale brud med de liberale traditioner i velfærds- og boligpolitikken, der i perioden banede vejen for den universalistiske velfærdsstat. Som følge af den samfundstruende boligmangel og de kraftigt stigende huslejer under og efter første verdenskrig og op gennem 20 erne gennemførtes forskellige og meget vidtgående statslige byggestøtteordninger. De to kommuner fulgte op med et omfattende kommunalt boligbyggeri og yderligere understøttelse af bestemte typer af privat udlejningsbyggeri og navnlig eksisterende bygge- og boligforeninger og de nye boligorganisationer, der opstod i perioden: mere end 100 solo-andelsboligforeninger, flere haveboligforeninger og de to store almennyttige boligselskaber Københavns Andels Byggeforening (1918) og Københavns almindelige Boligselskab (1920). Herudover gennemførtes offentlig huslejeregulering og andre direkte indgreb på boligmarkedet, der sikrede at huslejedannelsen i det ældre byggeri kom til at ligge væsentligt under den almindelige prisudvikling, og at lejerne her blev sikret mod urimelige og vilkårlige opsigelser fra husværternes side. Den kollektive løsning, med offentlige lån til socialt boligbyggeri, blev fastholdt af begge hovedstadskommuner, efter at Statsboligfonden lukkede ned ved udgangen af 1927, for at dukke op igen med fornyet kraft med en ny byggestøttelov i 1933 og fortsatte kommunale byggesubsidier. Stadig med klare boligsociale formål, men nu også motiveret af beskæftigelsespolitikken. Byg-

6 66 ARBEJDERHISTORIE NR gestøttelovgivningen blev udbygget med bl.a. også huslejetilskud i 1938, for under besættelsesårenes accellerende boligmangel at bliver yderligere udvidet af flere omgange, med en massiv opskrivning af udlånsrammerne, højere lånegrænser og renter helt ned til 2 procent. Fortsat med kommunalt og visse former for privat udlejningsbyggeri som aftager af de billige offentlige lån, men med et stadig større fokus på de almene boligselskaber. Dels dem der allerede var opstået, dels tidens nyskabelser Frederiksberg Boligselskab (1930), Foreningen Socialt Boligbyggeri (1933), Frederiksberg forenede Boligselskaber (1940), Arbejderbo (1941), Dansk almennyttigt Boligselskab (1942) og Lejerbo (1944). Endelig blev huslejereguleringen, der alene i hovedstaden var opretholdt frem til 1931 og med overgangsbestemmelser til 1934, på ny her genoplivet i 1937 med en særlig boligret, og førte to år efter til et generelt landsdækkede huslejestop. 3 Kvantiteter Mellem 1916 og 1945 tilvejebragtes i København og på Frederiksberg mere end lejligheder i kommunalt samt offentligt støttet foreningsbaseret og privat boligbyggeri. 4 Det svarede til næsten halvdelen af periodens boligproduktion eller tæt ved en fjerdedel af den samlede boligmasse i befrielsesåret tabel og 37 procent af boligproduktionen var blevet tilvejebragt ved henholdsvis kommunalt og støttet byggeri, hvor bygge- og boligforeninger tegnede sig for ikke mindre end en fjerdel af produktionen. Som følge af ændringer i byggestøtteordningernes rækkevidde og størrelsen af det kommunale boligbyggeri blev der dog betydelige forskelle i statens og kommunernes engagement i boligforsyningen op gennem perioden. Med en samlet udgift på over en halv milliard eller 17 millioner kr/år blev indsatsen målt i løbende priser størst under og efter første verdenskrig og igennem det Figur 1. Gennemsnitligt årligt antal nye lejligheder, hovedstaden (København-Frederiksberg) og forstæderne, Kilde: (statbank5a) meste af 20 erne, hvor det private ustøttede byggeri lå underdrejet- figur 1. Det støttede og kommunale boligbyggeri nåede her 74 procent af den samlede boligforsyning, og ud over det støttede private byggeri blev periodens boligforsyning for næsten to tredjedels vedkommende sikret gennem kommunernes og bygge- og boligforeningernes nybyggeri. Samlet kunne det sociale byggeris andel af boligmassen således på kun 15 år hæves fra førkrigsniveauet på godt syv procent til en femtedel af boligmassen i Trods den økonomiske recession normaliseredes de vanskelig pris- og finansieringsforhold i 30 erne så meget, at det private byggeri kunne forøges i et sådan omfang, at den samlede boligproduktion fordobledes i forhold til den foregående periode. Statens og kommunernes rolle som garant for boligforsyningen kunne dermed for en tid drosles ned til fordel for understøttelse af nybyggeri, der kunne højne standarden i hovedstadens samlede boligmasse. Dette tilvejebragtes nu gennem offentligt støttede bygge- og boligforeninger, mens det kommunale nybyggeri, der frem til 1930 overvejende

7 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 67 bestod af familieboliger, reduceredes og kun kom til at omfatte boliger for særligt socialt udsatte grupper i form af pensionistboliger og bebyggelser for børnerige familier. Med denne omlægning af boligpolitikken kunne Københavns og Frederiksberg kommunes samlede omkostninger til eget og støttet byggeri i 30 erne reduceres til 51 millioner kr. eller godt en halv million årligt, hvorved det kommunale og støttede byggeris samlede andel af årtiets boligproduktion faldt til knap en fjerdel. 5 Besættelsesårenes vanskelige konjunkturer og øvrige restriktioner førte til et kollaps i det ustøttede private byggeri, og da både København og Frederiksberg samtidig nærmede sig en total udbygning, blev boligproduktionen mere end halveret i forhold til 30 erne og lagde sig på et endnu lavere niveau end under de meget vanskelige byggeforhold under første verdenskrig og i 20 erne. I nærheden af 90 procent af det boligbyggeri, der alligevel rejste sig, blev dermed opført af kommunerne selv eller med statslig eller kommunal støtte. Det kommunale boligbyggeri forøgedes, tegnede sig for tæt ved en femtedel af boligproduktionen, og kom for en periode til igen at omfatte almindelige familieboliger. Tæt ved 70 procent af de nye boliger blev dog tilvejebragt gennem støttet byggeri, hvor bygge- og boligforeninger stod bag næsten to tredjedel af samtlige nye lejligheder. 6 Kvaliteter I kraft af det kommunale og det øvrige offentligt støttede boligbyggeri og de to kommuners store jordbesiddelser, servitutstyring på private grundarealer og særlige sek- Plantegning af Foreningen Socialt Boligbyggeris (FSB) afdeling Bispeparken, der opførtes på det københavnske Bispebjerg i årene Hovedparten af lejlighederne var på 2 værelser med kammer og havde badeværelse, altan, centralvarme, nedstyrtningsskakt samt adgang til centralvaskeri i kælderen. De fritliggende blokke, udlagt i et parklignende terræn i de ydre bydele i Københavns og på Frederiksberg, var en videreudvikling af 20 ernes blokbyggeri og pegede som en af 30 ernes store landvindinger videre mod de følgende årtiers boligbyggeri. Sådanne parkbebyggelser, ofte med mindre butikstorv, blev særlig udbredt i forstæderne i 40 erne og den første del af 50 eren.(foreningen Socialt Boligbyggeri, , 1941).

8 68 ARBEJDERHISTORIE NR torbyplaner for kommunale jorder skabtes der allerede fra omkring første verdenskrig en så betydelig kommunal kontrol over bebyggelsesudviklingen, at det op gennem mellemkrigstiden lykkedes, at skabe nye, åbne og mindre tæt bebyggede bydele med betydelige rekreative friarealer og en klar adskillelse af bebyggelsesarterne. 7 Det blev tilfældet på Københavns yderste brokvarterer, og i særlig grad i de københavnske bydele i de indlemmede distrikter samt bydelene i hele den vestlige del af Frederiksberg. Her opstod ud over betydelige grønne områder samlede kvarterer med etagebyggeri, særlige industrikvarterer og vidtstrakte villakvarterer, der ud til de gennemgående hovedgader afsluttedes med kulissebyggeri, i form af etagehuse på begge sider af gaderne og i reglen med småbutikker i stueetagerne. Som følge af det offentliges engagement blev der i hovedstaden tilvejebragt et boligbyggeri, som betegnede et markant kvalitativt løft i forhold til førkrigsniveauet, og endda til huslejer på et niveau der lå under det samtidige private men ustøttede nybyggeri. Under første verdenskrig og i 20 erne i form af den først lukkede og siden åbne storgårdskarré med stadig større og mere parkligende indre gårdrum, men også nydannelser som blokbyggeri og rækkehusbebyggelser og i bygge- og haveboligforeninger og i det understøttede parcelbyggeri enkeltog dobbelthuse med små nette haver. I 30 erne og besættelsesårene blev blokbyggeri stadig mere udbredt og fik mange steder karakter af parkbebyggelser, hvor blokkene, ofte forskudt og solorienteret, anbragtes i et større terræn med grønne plæner og legepladser. Selv om lejlighedernes planløsning stadig var traditionel blev den to-treværelses på m 2, den mest udbredte lejlighedstype. Allerede fra årene omkring første verdenskrig forsynet med WC, og fra slutningen af 20 erne i stigende grad også med bruse- og karbad, centralvarme og altaner. I 30 erne blev det standardudstyr i de fleste lejligheder i både det kommunale og det offentligt støttede byggeri, ligesom nedstyrtningsskakt på etagerne og maskinvaskerier i kældrene. 8 De første forstæder Samtidig med København og Frederiksbergs udbygning op gennem den først halvdel af det 20. århundrede opstod forstæder udenom. 9 Gentofte Kommune udbyggedes stort set med forstadsbydelene Hellerup, Charlottenlund, Ordrup, Klampenborg, Gentofte, Jægersborg, Dyssegård og Vangede. Vest for dannedes i Gladsaxe Sognekommune i et bredt forstadsbælte langs Søborg Hovedgade, mens den gamle stationsby Lyngby med nye vestlige og sydlige bydele fik karakter af forstad, sammen med de første bebyggelser i Virum i den nordlige del af kommunen. Samtidig blev kimen til Vestegnens store forstæder lagt med forstadsbælter mellem Damhussøen og Rødovrevej og langs Roskildevej i Rødovre Sognekommune samt mellem Damhusåen og Hvidovrevej i Hvidovre Sognekommune. Mens forstadskommunerne i starten anlagde liberale anskuelser ved styring af bebyggelsen, slog de op gennem mellemkrigstiden ind på en bebyggelsesregulering, der lå på linje med København og Frederiksbergs. 10 Bebyggelsen blev dermed åben og adskilt efter art og funktion. Omfattende villakvarterer, med i øvrigt meget forskelligartede villatyper, blev det helt dominerende element. Fabriksproduktion henvistes til området ved Tuborg Havn i Hellerup og det i 1934 udlagte Gladsaxe Industrikvarter, mens etagebyggeriet henlagdes som kulissebyggeri langs de gennemgående hoved- og forretningsgader i Gentofte bydelene, Søborg og Lyngby eller i særlige zoner f.eks. blokbebyggelserne Blidahpark i Hellerup eller Damparken i Rødovre. Mest gennemgribende blev bolig- og bebyggelsesreguleringspolitikken i Lyngby-Taarbæk Kommune, der i lighed med hovedstaden tidligt udviklede sig til en velfærds-

9 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 69 kommune. Ved udlæggelse af de nye bydele vest for Lyngby stationsby og omkring Virums nye S-banestation fulgtes således principper, som blev helt grundlæggende for bebyggelsen i efterkrigstidens forstæder stationsnært butikstorv med højere etagebyggeri, derefter lavere etagehuse og længere ude villa- og rækkehusbebyggelser. Herudover opførte kommunen selv, under og efter første verdenskrig og i 20 erne, et boligbyggeri, der svarede til 27 procent af boligproduktionen, og gav sammen med staten støtte til yderligere 44 procent gennem privates og boligforeningers byggeri. Det var mere, end der i gennemsnit blev ydet til periodens boligbyggeri i provinsbyerne, og i 30 erne fortsattes med kommunalt garanterede statslån til det private etagebyggeri i de nye bydele. Under og efter første verdenskrig blev både Gentofte og Gladsaxe kommune som følge af boligbøden tvunget til at opføre et vist boligbyggeri og understøtte enkelte boligforeninger. Men initiativet fik ikke den samme og permanente karakter som i Lyngby-Taarbæk, hvorfor hovedparten af boligbyggeriet i forstæderne frem til 1945 blev opført gennem det private initiativ uden offentlig understøttelse. 11 Boligen og velfærdsstaten I den boligpolitik, der udformedes op gennem den første halvdel af det 20. århundrede, var målgruppen helt entydigt blevet fastlagt til arbejdere, samt gruppen af, som det hed i samtidens terminologi, dermed ligestillede : lavt rangerende funktionærer og små selvstændigt næringsdrivende. For denne store del af befolkningen var det boligpolitikkens udtrykte mål at sikre den boligforsyning, som markedet ikke var i stand til at levere, og i næste led, via gode og billige boliger, at skabe bedre levevilkår og at forebygge de sociale konsekvenser, der fulgte af levevilkårene i byernes ældre og forslummede bydele. I såvel nyt som ældre byggeri skulle boligudgiften holdes under den faktiske og markedsbestemte størrelse, hvorved disse lavindkomstgrupper ville få mulighed for at bebo større og bedre udstyrede lejligheder og få frigjort en større del af indkomsten til forbedringer af levevilkårene på andre områder. Med denne befolkningsmæssigt brede målgruppe og de socialt sikrende og fordelingspolitiske målsætninger havde boligpolitikken allerede fået de klare, velfærdspolitiske og universalistiske træk, som der kunne bygges videre på i århundredets sidste halvdel. Den offentlige sektor fik netop efter anden verdenskrig en stadig mere fremskud position i samfundsudviklingen. I første omgang i forbindelse med de første efterkrigsårs regulerings- og velfærdspolitik, og siden som resultat af den universalistiske velfærdsstat der byggedes færdig i 50 erne og årtierne fremover. Boligpolitikken fik i den sammenhæng en meget central placering. Rammerne blev de samme, som dem der var lagt i mellemkrigstiden, men interventionen gik nu langt mere i dybden og førte administrativt bl.a. til oprettelsen af et selvstændigt Boligministerium i 1947 og selvstændige boligadministrationer ude i de større bykommuner. 12 Boligpolitikkens lange landspolitiske linjer Bag boligpolitikkens opprioritering i det første efterkrigsårti lå ikke alene den meget omfattende boligmangel på boliger, der på landsplan var realiteten i befrielsesåret, men også en række aktuelle problemer på boligmarkedet. På produktionssiden: knaphed på byggematerialer og faglært arbejdskraft, et højt omkostningsniveau, realkreditinstitutionernes meget forsigtige udlånspolitik og en byggesektor med et utidssvarende og håndværksbaseret produktionsapparat. På efterspørgselssiden: øget vandring fra land til by, befolkningstilvækst, 20 ernes store fødselsårgange der nu kastedes ud på boligmarkedet, samt det familiemønster der havde været under udvik-

10 70 ARBEJDERHISTORIE NR ling op gennem mellemkrigstiden: flere førhen gifte og unge ugifte, der søgte en selvstændig bolig. Over for de vanskeligheder var der som udgangspunkt betydelig afstand mellem de politiske aktører. De borgerlige partier, arbejdsgiver- og erhvervs-, og grundejerorganisationerne ønskede tilbagevenden til et frit boligmarked og et nærmest enerådende privat byggeri. På den anden side stod, med fuld opbakning fra arbejderbevægelsens organisationer, Socialdemokratiets 1945-program Fremtidens Danmark, der ud over velfærdsstaten pegede på delvis socialisering og planstyring af dele af markedsøkonomiens sektorer. Heri indgik nationalisering af cementfabrikker og kalk- og teglværker og en planmæssig løsning af boligspørgsmålet under ledelse af samfundets egne organer eller under dets direkte kontrol. Trods det ideologiske spænd blev boligpolitikken på landsplan, fra befrielsesåret og til et stykke op i 50 erne, præget af betydelig konsensus. I lyset af den politiske radikalisering lige efter krigen og den udbredte boligmangel måtte man fra borgerlig side, af hensyn til den sociale og politiske stabilitet indgå forlig om en boligpolitik, der blev udstukket af tidens helt overvejende socialdemokratisk ledede regeringer. For at opnå en kraftig forøgelse af boligproduktionen og fastholde et lavt lejeniveau i nybyggeriet gennemførtes således med 1946-boligloven meget betydelige udvidelser i den statslige byggestøtte. Loven stillede en meget stor udlånssum til rådighed, og i lighed med de tidligere ordninger var der tale om kontantlån, der kunne placeres yderligt efter de normale 1. og 2.prioriteter. Renten fastsattes til 3,5 procent, men blev administrativt nedsat til ca. 2 procent, hvilket var 2-4 procent under markedsrenten i disse prioriteter. Det almennyttige byggeri blev særlig begunstiget, idet næsten ¾ af den samlede udlånsramme var afsat til dette byggeri, og idet der kunne lånes op til en lånegrænse på 97 procent af anskaffelsessummen. Restbeløbet fordeltes på privat parcelbyggeri for mindrebemidlede og privat udlejningsbyggeri, hvor der låntes ud til lånegrænser på henholdsvis 90 og 85 procent. Støtteordningen fra 1946 blev allerede i 1951 udvidet både med hensyn til udlånsramme og lånegrænser. En lovrevision i 1955 indførte afdragsfrie (15 år) statslån samtidig med, at udlånsrammen blev beskåret noget. Ved samtidig at nedsætte låne-

11 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 71 Det centrale Brøndby blev fra slutningen af 50 erne tilrettelagt efter tidens forstadsidealer. Bolighøjhuse og mellemliggende lavere blokbebyggelse opført af forskellige almennyttige boligselskaber i et stationsnært område. Længere ude lavere boligblokbebyggelser og villakvarterer og fjernest industriområder. (Rødovre Kommunes Lokalhistoriske Samling). grænserne kunne der dog ydes støtte til det samme antal boliger som før, og som modvægt til forringelserne i låneordningerne gennemførtes statslige driftstilskud i forhold til etagearealet de såkaldte kvadratmetertilskud. Tilskuddene ydedes i 12 år og blev størst i det almennyttige byggeri og for de lejlighedstyper, hvor behovet var størst lejligheder på m 2. Samlet fik disse statslåneordninger af-

12 72 ARBEJDERHISTORIE NR gørende betydning for det første efterkrigsårtis boligbyggeri. Mellem 1946 og 1956 etableredes over lejligheder, og med et samlet udlån på over 3,5 milliarder kr. var staten med til at finansiere hen ved 85 procent af periodens boligproduktion tabel 2. En vis del tilfaldt det private udlejningsbyggeri, men de gunstige statslån resulterede også i et stort byggeri af private række- og parcelhuse. Navnlig det almennyttige byggeri oplevede det helt store opsving og kom til at stå for tæt ved halvdelen af de nye boliger. I Hovedstadsmetropolen og de større provinsbyer opstod et stort antal nye afdelinger under eksisterende og nyetablerede boligselskaber, men også i de mindre provinsbyer og større stationsbyer blev sociale boligforeninger et velkendt fænomen. Mange af de nye foreninger var afdelinger eller selskaber under de store landsdækkende boligorganisationer med tæt tilknytning til arbejderbevægelsen, men også mere selvstændige og lokalt baserede boligselskaber forekom i en hel del tilfælde. Også med hensyn til statslånenes andel af byggeriets finansiering blev støtteordningerne meget vidtrækkende. Mens statslånene i 30 erne kun dækkede i gennemsnit en tredjedel af anskaffelsessummen i det støttede etagebyggeri, steg denne andel fra 1946 til næsten to tredjedele. Sammen med den lave rente og de yderlige og vide prioritetsbesættelser uden kurstab var der tale om særdeles gunstige lånevilkår. Som konsekvens heraf kunne huslejerne i nybyggeriet i holdes på 1939-niveuet, men fra 1949 brast forudsætningerne. Trods statsstøtten pressede stigende omkostninger og højere renter på kredit- og hypotekforeningslån sammen med det bedre boligudstyr lejerne i vejret. For at sikre, at børnerige lavindkomstfamilier ikke tabte i kapløbet om de gode men dyrere boliger i det støttede almennyttige nybyggeri, blev der allerede i forbindelse med 1946-boligloven foretaget en klækkelig udvidelse af de eksisterende huslejetilskud og i kommunernes muligheder for at betale det nødvendige beboerindskud. I 1951 forhøjedes tilskudsprocenterne yderligere, og ordningen udvidedes til at omfatte alt nyt udlejningsbyggeri og nye grupper: familier med 2 børn, enlige med et barn samt aldersog invaliderentemodtagere og kronisk syge. Med hensyn til huslejerne i den ældre boligmasse opført før 1940 forlængedes huslejestoppet og opsigelsesforbuddet fra 1939 frem til Herefter åbnede boliglovgivningen for mindre lejestigninger, reguleret af kommunale huslejenævn, i forhold til 1939-niveauet. Som følge af den meget konsekvente lejereguleringspolitik undgik man dog i det ældre byggeri i det væsentligste større huslejestigninger og fik gennemført en betydelig lejersikring. Omvendt blev huslejespændet mellem nyt og ældre byggeri stadig større, hvilket bl.a. hæmmede mobiliteten på boligmarkedet og nyt privat udlejningsbyggeri. For at udjævne dette spænd fjernedes lejereguleringen i 1958 i mindre kommuner, mens der de steder hvor den opretholdtes åbnedes for lejestigninger op til 30 procent i forhold til 1939-lejeniveauet. Samtidig afvikledes statslåneordningerne helt til privat byggeri, mens der indførtes statsgaranti for private lån i 3. prioritet til nyt almennyttigt byggeri, der forsat kunne modtage de statslige kvadratmetertilskud. Bag dette kursskifte lå den gradvise normalisering på boligmarkedet, der blev følgen af den eksplosive vækst i det private parcelhusbyggeri, som genereredes af de stigende reallønninger, der i slutningen af årtiet og i de følgende 15 år fulgte med den nye industrialiseringsbølge og stigende beskæftigelse i den offentlige sektor. Men også politiske faktorer gjorde sig gældende. Fra borgerlig side stilledes krav om byggestøttens afvikling og en gradvis opløsning af lejereguleringen. Selv om disse reguleringsområder var urørlige for Socialdemokratiet, spillede en ideologiske nyorientering i partiet en afgørende rolle. Socialdemokratiet opgav således igennem 50 erne sin planstyringsstrategi til fordel for den blandings-

13 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 73 Tabel 2. Fuldførte lejligheder i hovedstaden og provinsbyerne, Procentvis fordelt på bygherreforhold: Privat byggeri Almennyttigt byggeri Uden offentlig støtte Med offentlig støtte Offentligt støttet 15, 9 34,6 49,5 Procentvis fordelt efter ejendommens art: Etagehuse Rækkehuse Parcelhuse m.v. Ved ombygninger 53, 9 9,3 35,3 1,5 Procentvis fordelt efter lejlighedsstørrelse: Antal værelser eller flere Byggeri, ,9 16,8 41,9 26,5 9,9 Samlet boligmasse Kilde: Bygge- og boligforholdene (Boligministeriet), Kbh s økonomiske velfærdstatsmodel. Ved hjælp af den økonomiske politik og andre vækststimulerende indgreb skulle der, kontrolleret, fyres op under markedsøkonomien. Væksten var forudsætningen for den velfærdsstat, hvis fordelings- og sikringssystem skulle skabe større lighed i samfundet. I den sammenhæng kunne partiet acceptere en vis frisættelse af boligmarkedet, under forudsætning af at de boligpolitiske indgreb af fordelingshensyn samtidig primært orienteredes mod lavindkomstgrupperne i form af støttet almennyttigt byggeri, huslejeregulering i udlejningsbyggeriet samt mere indkomstbestemt boligstøtte. Disse elementer blev bærende i de følgende efterkrigsårtier. Op gennem 60 erne og 70 erne samt i starten af 80 erne fortsat båret frem af fortrinsvis socialdemokratisk ledede regeringer. I 1966, under indtryk af den fortsatte økonomiske og industrielle tilvækst, ved en styrkelse af både det fordelingspolitiske element gennem nye statslige låne- og rentetilskudsordninger til det almene byggeri samt indkomstbestemt boligsikring, men også markedstilpasning gennem frihed til udstykning af ejerlejligheder og nævnsregulerede huslejestigninger til en offentligt fastsat brugs- og lejeværdi. Under indtryk af 70 ernes og de tidlige 80 eres socialdemokratiske regeringers krisepolitik med mere fokus på boligpolitikkens fordelings- og beskæftigelsespolitiske element. Allerede fra 1972 med et stop for udstykning af ejerlejligheder i private ejendomme fra før 1966 og styrkelse af rentesikring. I 1974 i form af rente- og afdragsfri offentlig grundkapital på 23 procent af byggefinansieringen og delvis statslig rentedækning ved øvrige lån i almennyttigt byggeri med en byggekvote på samt huslejeregulering på grundlag af omkostningsbestemt leje. Fra 1979 med et endeligt stop for udstykning af private ejendomme i ejerlejligheder. I 1980, ved siden af den fortsat eksisterende grundkapital, indexlån med en statsbetalt rente til alment byggeri, tilsvarende indexlån med statsstøtte til private andelsbo-

14 74 ARBEJDERHISTORIE NR Udsigt over Albertslund Syd og Vallensbæk Nordmark i midten af 70 erne. Forstaden opstod i løbet af godt 10 år og blev, med stationscenter, almennyttige gårdhavehuse og lavere blokbebyggelser, et af tidens øvrige forstadsidealer. (Vallensbæk Bibliotek). ligforeninger samt boligydelse til pensionister. Fra 1982 tillige med offentlig støtte til byfornyelse og boligmodernisering. Med tiltrædelse af den konservativt ledede borgerlige regering i 1982 ændredes den politisk-ideologiske tilgang til den samfundsøkonomiske krise. Vægten blev lagt på frisættelse af markedskræfterne og nedbringelse af erhvervslivets omkostninger gennem privatisering, brugerbetaling, offentlige besparelser, deregulering og stram indkomstpolitik. Som en del af besparelsesinitiativerne nedsattes byggekvoten for alment byggeri til 3000 og den offentlige grundkapital hertil til 6 procent, ligesom andelsboligforeninger skulle betale en fjerdel af rentebyrden på optagne indexlån. Af markedshensyn ophævedes huslejereguleringen for nyt privat udlejningsbyggeri, der tillige fik mulighed for at optage de lange indexlån. Under de socialdemokratisk ledede regeringer i årene forøgedes derimod det almene byggeris kvote igen til lejligheder pr.år, beboerindskuddene nedsattes til 4 procent og staten begyndte at yde særlige rentetilpasningslån. Fokus var igen på velfærdsstaten som afgørende for beskæftigelse, økonomisk omstilling og vækst og social balance. 13 København og Frederiksberg Til forskel fra resten af Danmark faldt boligproduktionen i København og på Frederiksberg yderligere i den sidste halvdel af 40 erne, for i modsætning til det øvrige land i de to følgende efterkrigsårtier at lægge sig på et endnu lavere niveau tabel 1. Netop i disse årtier udbyggedes de sidste, men langt mindre end tidligere, restarealer, der i de to

15 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 75 hovedstadskommuner var udlagt til byggeri: i 40 erne og 50 erne i København de ydre dele af Valby-Vigerslev, Vanløse, Husum og Sundbyerne, og på Frederiksberg områderne langs de vestligste og yderste dele af Godthåbsvej, Finsensvej, Peter Bangs Vej og Roskildevej. I hovedsagen bebygget med blokbebyggelser eller trefløjede eller vinkelformede karreer der åbnede sig til solsiden, samt bolighøjhusene på Bellahøj i København og ved Borgmester Fischers Vej på Frederiksberg. Sidstnævnte repræsenterede et markant brud på hovedstadens tidligere etagebyggeri, og var direkte inspireret af Le Corbusiers byplanteori om høje punkthuse udlagt i et parklignende friareal med tilknyttet butikstorv med et mindre antal forretninger. Bebyggelserne, med samlet næsten lejligheder, opførtes som følge af de gennemgribende boliglove og kommunernes egen subsidiering som støttet eller kommunalt byggeri, der i den sidste halvdel af 40 erne omfattede tre fjerdel af boligproduktionen. Da det kommunale byggeri, som i 30 erne, igen alene rummede boliger for bestemte socialt udsatte grupper og kun fik en andel på godt 10 procent tegnede det støttede byggeri sig for tæt ved to tredjedele. 13 procent af de nye lejligheder således i støttet privat udlejningsbyggeri og mere end halvdelen i almene boligselskaber figur 2. Med afviklingen af det offentliges subsidiering af privat byggeri i slutningen af 50 erne faldt det støttede byggeris andel af tiårets boligproduktion til 43 procent dog med det almene byggeris bidrag på omkring 40 procent af samtlige nye lejligheder. Med et yderligere fald i det kommunale boligbyggeri kom dette og det understøttede byggeri op på lige halvdelen af 50 ernes boligproduktion. Denne procentandel opretholdtes i 60 erne, dog således at den almene sektor, nu som den eneste aktør i det støttede byggeri, dækkede 45 procent af dette tiårs boligproduktion. Det blev fortrinsvis henvist til hovedstadens sidste ubebyggede friarealer og Figur 2. Almennyttigt byggeris procentandel af boligproduktionen, hovedstaden (København- Frederiksberg) samt forstæder, Kilde: (statbank5a) omfattede helt nye kvarterer: dels Urbanplanen i Sundbyerne og Tingbjerg ved Brønshøj i København dels kvarteret ved Nordens Plads på Frederiksberg. Også her adskilte bebyggelsesmåden sig fuldstændig fra den øvrige del af hovedstaden og fulgte samme mønster som i forstæderne på Vestegnen og ned langs Køge Bugt: bolighøjhus med center, tæt ved lavere blokbebyggelser og længere væk tæt-lavt byggeri samt alle former for institutioner skoler, plejehjem og daginstitutioner. Trods dette boligbyggeri faldt befolkningstallet i København og på Frederiksberg fra det højeste niveau i 1950 på til i 1970 som resultat af udflytning til forstæder og den parallelt løbende begyndende afindustrialisering. Denne proces forstærkedes yderligere i efterkrigstidens to sidste årtier, hvor det samlede folketal i hovedstaden faldt til det laveste nogensinde, med i Med den større mængde lejligheder der hermed blev frigivet gennemføres i 70 erne og 80 erne omfattende saneringer på indre Nørre-, Vester- og Amagerbro i København

16 76 ARBEJDERHISTORIE NR Tabel 3. Procentandel af boligmasse- og produktion, , hovedstaden (København og Frederiksberg) samt forstæder Almene Private Offentlige Offentligt og boligselskaber andelsboligforeninger myndigheder støtte byggeri Procentandel af boligmassen Hovedstaden Forstæderne Andel af boligproduktionen, Hovedstaden Forstæderne Hovedstadsmetropolen Anm. Støttet byggeri omfatter såvel kommunalt som alment byggeri samt private andelsboligforeninger. Forstæderne er fastlagt til kommune i København Amtskommune samt Farum, Birkerød, Hørsholm og Greve kommuner i de tilstødende amtskommuner Kilde: (statbank 5a) samt i Schønbergskvarteret og tidligere industriområder i Svømmehals- og Mariendalskvarterene på Frederiksberg. Hovedparten af boligbyggeriet blev dermed nye og moderne lejligheder i det erstatningsbyggeri, der på de sanerede arealer primært opførtes af almene boligselskaber. Dets andel af boligproduktionen forøgedes i 70 erne til næsten 50 procent, for, bl.a. under indtryk af de statslige støtteordninger til byfornyelse og boligmodernisering fra 1982, at lægge sig på knapt tre fjerdele op gennem 80 erne. I takt med at hovedparten af Hovedstadens sidste industri forsvandt i årtierne omkring årtusindeskiftet, gennemførtes meget omfattende byomdannelsesprojekter, hvorved store og tidligere erhvervs- og industriområder omdannedes til helt nye byområder bl.a. på havne- og militærområder i Købehavn samt på NKTs fabriksgrund, det gamle banegårdsområde og de kommunale værkers grunde på Frederiksberg. Selv om der ved flere dereuleringer i boliglovgivningen åbnedes for et øget privat byggeri, kunne den almene sektor alligevel tegne sig for en betydelig del af boligerne i det erstatningsbyggeri, der rejste sig i de nye byomdannede områder i 90 erne over 60 procent af boligproduktionen. Med de samtidige omfattende og offentligt støttede moderniseringer af den ældre boligmasse kunne hovedstaden sammen med erstatningsbyggeriet efterhånden tilbyde en betragtelig mængde tidssvarende boliger. Da der i det øvrige erstatningsbyggeri på samme tid skabtes moderne institutions-, forretningsog kontorbyggeri, og dermed forudsætningen for at de serviceproducerende erhverv blev hovedstadens nye erhvervsgrundlag, var København og Frederiksberg i stand til på ny at tiltrække nye befolkningsgrupper. Fra 1990 begyndte folketallet på ny at stige og kunne i 2011 runde Samlet tilvejebragtes i den sidste halvdel af det det 20. århundrede gennem det almene og kommunale boligbyggeri 53 og 4 procent af periodens boligproduktion, hvilket medførte, at de to typer af boligbyggeri ved årtusindeskiftet kunne tegne sig for henholdsvis 22 og 1 procent af hovedstadens

17 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 77 samlede boligmasse tabel 3. Yderligere 10 procent var blevet skabt af offentligt subsidierede private andelsboligforeninger, hvorved to tredjedel af tidens samlede boligproduktion blev opført med offentlig støtte eller af hovedstadskommunerne selv. Da den offentlige understøttelse af private andelsboliger efter lovgivningen fra 1980 primært anvendtes til omdannelse af tidligere og ældre privatejede ejendomme til andelsboligforeninger, kunne denne type byggeri, både det nyopførte og det omdannede, i 1999 tegne sig for 37 procent af Københavns og Frederiksbergs samlede boligmasse, hvilket bragte det kommunale og det samlede offentligt understøttede byggeri op på 60 procent af samme. 15 Forstæderne Figur 3. Almennyttigt byggeris procentandel af boligproduktion- og masse, hovedstadens forstadskommuner I, Kilde: (statbank5a) I det 20. århundredes første halvdel havde Københavns-egnen udviklet sig til et hovedstadsmetropol, der, med forstædernes indbyggere og København og Frederiksbergs , i befrielsesåret 1945 rundede et folketal på 1,1 millioner Danmarks suverænt største bysamfund. Fra midten af 40 erne fortsatte bebyggelsen i de nordlige forstadskommuner, mens der indledtes omfattende forstadsdannelser i Herlev og Ballerup og på Vestegnen vest for det ældre forstadsbælte i Rødovre og Hvidovre. Hurtigst udbyggedes Gentofte Kommune, og med en massiv tilvækst i boligproduktionen var de øvrige nordlige kommuner, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Søllerød fuldt udbygget inden 1970 figur 1. Det samme gjaldt i det store hele de vestlige kommuner: Herlev, Ballerup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby samt Glostrup. I 70 erne blev de totalt udbygget, samtidig med at forstadsdannelsen fortsatte med fuld kraft ned langs Køge Bugt og i den yderste Vestegn Albertslund og Høje Taastrup. Med en langt lavere boligproduktion blev efterkrigstidens forstadsomdannelse af hele Københavns Amt og af tilgrænsende kommuner i naboamterne endelige afsluttet omring I de følgende årtier rykkede forstadsomdannelsen længere ud, og fik også karakter af satelitbyfunktioner i de omkringliggende provins- og stationsbyer nåede det samlede metropol en befolkning på næsten 1,9 millioner. Udbygningen af de ældre forstæder, der var vokset frem op gennem mellemkrigstiden, blev allerede fastlagt i løbet af 40 erne, i de byplaner kommunerne med lovgivningen fra 1938 skulle udarbejde og have godkendt i centraladministrationen, men gennemførtes uden at der var truffet mere overordnede regionale plandispositioner. Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taabæk kommuner og de indre og østlige dele af Herlev, Rødovre og Hvidovre smeltede således sammen til et koncentrisk forstadsbælte uden om hovedstaden, hvor bebyggelsen i vekselvirkning som hidtil adskiltes i mindre zoner efter funktion og art villakvarterer, områder med etagebyggeri og industrikvarterer. Ved bebyggelsen af Nordvest- og Vestegnen

18 78 ARBEJDERHISTORIE NR og Køge Bugt området afpassedes lokale by- og byudviklingsplaner derimod efter de regionale planhensyn, der var nedlagt i Fingerplanen (1947), 1. etapeplan (1962) og efterfølgende senere regionsplaner. Det overordnede princip var her brede radiale forstadsbælter langs nyanlagte S-baner og udfaldsveje fra hovedstaden og mellemliggende grønne og rekreative kiler. Ved de enkelte S-banestationer etableredes forretningscenter i tilknytning til højt etagebyggeri, der længere ude i forstadsbæltet afløstes af først lavere etagebyggeri, siden tæt-lavt byggeri og i periferien industrikvarterer, der som oftest voksede sammen med tilsvarende kvarterer i den tilstødende forstadsby. Mens over 90 procent af boligerne i København og på Frederiksberg ved årtusindeskiftet lå i etagehuse blev det karakteristisk for udbygningen af forstæderne i århundrets sidste halvdel, at boligmassen her stort set kom til at fordele sig ligeligt på etagebyggeri, overvejende opført af almene boligselskaber, og villaer, rækkehuse og andet tæt-lavt byggeri, som det private initiativ fortrinsvis stod bag. Allerede i 40 erne og navnlig i årtiets sidste halvdel igangsattes et omfattende alment boligbyggeri, der i 50 erne accelererede så meget, at det kom til at tegne sig for 55 procent af boligproduktionen figur 2. Lagdes hertil, at en tredjedel af de nye boliger blev tilvejebragt gennem subsidieret privat udlejningsbyggeri og mindre parcelbyggeri, blev næsten 90 procent af forstædernes boligproduktion i disse år offentligt understøttet. Det almene byggeri kom i første omgang til at hvile på den bebyggelsesform, der var opstået i mellemkrigstiden i form af blokbebyggelser langs veje eller anbragt i parklignede områder, ofte med et mindre tilknyttet butikstorv. Samtidig udvikledes den særlige parkbebyggelse, hvor store beplantede og sluttede arealer bebyggedes med forskellige typer af boligbyggeri lavere etagebyggeri, række-, dobbelt- og enkelthuse samt butikstorv. I løbet af 50 erne vandt desuden bolighøjhuse, ofte udlagt sammen med lavere blokbebyggelser og med tilknyttet butikscenter i sammen område, frem i det almene byggeri, og fik særlig stor udbredelse i 60 erne og 70 erne. De største og mest markante bebyggelser blev: Fortunbyen Øst og Sorgenfrivang II (Lyngby-Taarbæk Kommune), Høje Gladsaxe og Værebroparken (Gladsaxe Kommune), Bispevangen og Hedeparken (Ballerup Kommune), Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune) Brøndbyøster og Brøndby Strand (Brøndby Kommune). Mens byggeriet hidtil havde hvilet på århundrede lange håndværksmæssige traditioner, blev det i løbet af 50 erne stadig mere industrialiseret ved anvendelse af betonelementer, montageteknik, løftekraner m.m. Som reaktion mod bolighøjhuset udvikledes i 60 erne gårdhavehuset og senere andre former for tæt-lavt byggeri, som blev stadig mere udbredt i det almene byggeri i de følgende årtier. Den traditionelle boligblok blev samtidig fastholdt, men blev efterhånden blødt noget op i forhold til 60 ernes stereotype betonklodser til 70 ernes terrassebyggeri (f.eks. Farum Midtpunkt) og 80 - og 90 ernes mere eksperimenterende former med brud i facadeudtryk og varierende bygningshøjde (f.eks. Solbjerg Have på Frederiksberg). I kraft af det omfattende private parcelhusbyggeri faldt det almene byggeris andel af forstædernes boligproduktion i 60 erne til godt 40 procent, for efter en stigning i 70 erne, at lægge sig omkrig 45 procent i resten af det 20. århundrede. Samlet kom det almene byggeri af familieboliger til at tegne sig for 45 procent af boligproduktionen i århundredets sidste halvdel, og udgjorde ved dettes udgang knap 40 procent af boligmassen i forstæderne tabel Da det offentligt støttede private byggeri kun gennemførtes frem til slutningen af 50 erne, blev dets rolle i det samlede billede beskedent, ligesom det kommunale boligbyggeri, også i forstæderne, alene blev koncentreret til socialt udsatte grupper. Samme position fik offentligt støttede private andelsboligforeninger. 17

19 HOVEDSTADSMETROPOLENS SOCIALE BOLIGBYGGERI 79 Figur 4. Almennyttigt byggeris procentandel af boligproduktion- og masse, hovedstadens forstadskommuner II, Anm.: Furesø Kommune omfattede før 2007: Farum og Værløse kommuner, mens Rudersdal Kommune omfattede Søllerød og Birkerød kommuner. Kilde: (statbank5a) Perspektiv Selv om det store almene boligbyggeri traditionelt, blandt flere faktorer, er taget som udtryk for, at hovedstadsmetropolens forstæder blev et produkt af den universalistiske velfærdstat, der byggedes færdig i det 20. århundredes sidste halvdel, var billedet langt fra entydigt. Det markant største almene boligbyggeri blev således etableret i hovedstadsmetropolens Nordvestkvarter og Vestegn, langs Køge Bugt samt i Gladsaxe og Tårnby kommuner figur 3. Socialdemokratisk styrede kommuner, der ved planlægningen af forstadsudviklingen samtidig udlagde meget store områder til industrikvarter for at skabe vækst i området og dermed omplantede velfærdsstatens idegrundlag om økonomisk vækst og et universalistisk fordelings- og sikringssystem til en velfærdskommunemodel. En lokal samfundsmodel, hvor der var både arbejdspladser, et udbygget system af offentlige institutioner og et differentieret boligudbud i såvel private parcel- og rækkehuse som i et stort offentligt understøttet almennyttigt byggeri i form af både etagebebyggelser og tæt-lavt byggeri. I modsætning hertil kom det almene byggeri målt i andel af både boligmasse og produktion op gennem den sidste halvdel af det sidste århundrede til at ligge under landsgennemsnit i de nordlige forstæder, enkelte Vestegnskommuner og Dragør Kommune figur 4. Overvejende borgerligt styrede kommuner, der i byplanlægningen afsatte langt mindre områder til erhvervsformål og etagebyggeri og i velfærdspolitikken ikke gik længere end lovgivningen og samfundsviklingen krævede. Kommuner der sigtede mod at udvikle sig til boligforstæder og ved arealanvendelsen i højere grad prioriterede store grønne rekreative områder for borgerne og et omfattende byggeri af privatejede parcel- og rækkehuse. Som et af Hørsholms sognerådsmedlemmer, senere borgmester ( ), Svend Jørgensen udtrykte det i allerede i 1946: Imidlertid må vi være klar over, at det lille parcelhus byder sine ejere den bedst mulige boligform og den største kærlighed til ejendommen. 18 I den konkrete udformning af hovedstadsmetropolens forstad blev koblingen mellem bolig og velfærd og den traditionelle politiske højre-venstre skala tydelig. Trods forskellig ideologisk-politiske tilgange hos de seneste årtiers regeringer er velfærdspolitikken, og dermed også boligpolitikken, dog i nogen grad blevet en urørlighedszone. Spørgsmålet er imidlertid, om denne konsensus kan opretholdes med den iboende modsætning mellem en nationalt baseret velfærdsstat og en kapitalistisk markedsøkonomi præget af krise og internationalisering og dermed opløsning af den traditionelle globale arbejdsdeling. Hele fundamentet for velfærdsområdet, og dermed også boligpolitikken, synes allerede nu under et stigende pres, og vil, som følge af nationale økonomiske problemer, alt afhængig af det

20 80 ARBEJDERHISTORIE NR landspolitiske magtforhold, i større eller mindre grad gå i retning af privatisering, brugerbetaling, besparelser, deregulering og afviklingsinitiativer. Indtil der skabes politisk grundlag for og vilje til at sikre gennemgribende velfærds-, beskæftigelses- og vækstordninger på et overnationalt europæiske niveau svarende til økonomiens internationalisering og i takt med afviklingen af den nationale velfærdsstats selvstændige politiske handlekraft. Noter 1. Henning Bro: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat. Bygge- og boligpolitik i København , 2008, s Ibid., s Ibid.. s , , , Dansk forvaltningshistorie, bd. II, 2000, s Trods kommunalpolitiske forskelle adskilte den boligpolitiske linje i København og på Frederiksberg sig ikke afgørende: Både målt i boligudgifter pr. indbygger og omfanget af kommunalt og støtte byggeris andel af boligproduktionen, hvor København med 56 procent i hele perioden kun lå en smule højre end Frederiksberg med 48 procent. Frederiksberg Kommune var dog mindre tilbøjelig til at understøtte bygge- og boligforeninger end København, og fra 1930 gik de kommunale og statslige subsidier her fortrinsvis til byens egne boligselskaber Frederiksberg Boligselskab og Frederiksbergs forenede Boligselskaber. Omvendt fik det kommunale boligbyggeri et relativt større omfang på Frederiksberg under og efter første verdenskrig og i 20 erne, mens kommunen i 30 erne og under besættelsen i højere grad understøttede privat udlejningsbyggeri med smålejligheder end i København. 5. Det spillede endvidere en rolle, at kommunerne kunne indskrænke sin støtte til garantistillelse for større statslån, mindre direkte lån og fortrinsvis støttede byggeriet gennem anvisning af kommunale byggegrunde til en værdi og til en rente, der blev sat betydelig under markedsniveauet. 6. Bro, 2008, s , Statistisk årbog for København, Frederiksberg og Gentofte, , s. 72 og Med byplanloven, den københavnske bygningslov og lovgivningen om boligsyn og saneringer fra slutningen af 1930 erne, fik kommunerne nye beføjelser til at regulere bebyggelsen, men på byplan området var der i realiteten blot tale om en lovfæstelse af den byplanmæssige praksis, som København og Frederiksberg og andre store bykommuner allerede var slået ind på i den forudgående periode. 8.Bro, 2008, s , Forstæderne er fastlagt til kommunerne i København Amtskommune samt Farum, Birkerød og Hørsholm kommuner i de tilstødende amtskommuner 10. I det liberal-konservative Gentofte sikredes villapræget dog tidligt, gennem de servitutter ejerne selv eller kommunen ved godkendelse af private vejplaner lagde på grundene. Servitutter der desuden ofte forbød videresalg eller udlejning til personer af arbejderklassen 11. Bro, 2008, s , , Hovedstadsmetropolen efter 1945, 2011 (red. Henning Bro m.fl.), s Allerede omkring første verdenskrig var der opstået boligadministrationer. Dels i form af Indenrigsministeriets Midlertidige Boligafdeling, der senere blev til Statens Bygningsdirektorat og siden til Boligministeriet, dels Direktoratet for stadens faste ejendomme med kontor for byggestøtte og en husafdeling for kommunale ejendomme i Københavns Kommune og Bolig- og ejendomsafdelingen i Frederiksberg Kommune. 13. Dansk forvaltningshistorie, bd. II, s. s Garodkin: Håndbog i dansk politik, Munksgaard, Også i efterkrigstiden var der i de store linjer betydelig parallelitet den kommunale boligpolitik, som blev udstukket i det socialdemokratisk styrede København og det konservativt ledede Frederiksberg. Det offentligt støttede private byggeri fik dog en større andel på Frederiksberg i slutningen af 40 erne og 50 erne, ligesom private aktører i form af pensionskasser m.m. fik en mere markant rolle i det nye boligbyggeri, der fulgte med de store byomdannelser omkring årtusindeskiftet. 15. Henning Bro og Helga Mohr: Frederiksberg Kommune , 2008, s , Henning Bro og Helga Mohr: Boligkvalitet i 75 år, 2005, s Hovedstadsmetropolen efter 1945, s Statistisk årbog for København, Frederiksberg og Gentofte, 1946/ (statbank5a). 16. Det almene byggeris højere andel af boligmassen i 1999 i forstæderne i forhold til København og Frederiksberg, skyldtes at forstæderne ikke som hovedstaden havde en betydelig privat ustøttet boligmasse, primært opført før Hovedstadsmetropolen efter 1945, s (statbank5a). 18. Hovedstadsmetropolen efter 1945, s. 171.

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Boligens historie blev i forbindelse med

Boligens historie blev i forbindelse med 33 BOLIGEN MELLEM NATVÆG- TERSTAT OG VELFÆRDS- STAT Af Henning Bro Henning Bro redegør i denne artikel for hovedresultaterne i sin Ph.d.- afhandling: Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat. Bygge-

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Byggevirksomheden historiske oversigter

Byggevirksomheden historiske oversigter Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Flest boliger i parcelhuse Den 1. januar 2004 var der 2.561.306 helårsboliger i Danmark. 41 pct. af boligerne er parcelhuse, 40

Læs mere

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund

Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Optageområde og befolkningsunderlag V. direktør Martin Lund Møde i Psykiatri- og Handicapudvalget den 13. december 2010 Organisationen afspejler den fysiske struktur Direktion Stabe Psykiatri Børne- og

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Byudvikling befolkningsudvikling

Byudvikling befolkningsudvikling Byudvikling befolkningsudvikling Albertslund i et københavnsk perspektiv Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef Byudvikling befolkningsudvikling Fra lokalsamfund til storby Urbanism as way of life

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet.

Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. Grundbeskrivelse. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden. typografi i dokumentet. typografi i dokumentet. Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Praksisplanudvalget i Region Hovedstaden Grundbeskrivelse Appendiks til Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 1. PLANLÆGNINGSOMRÅDER

Læs mere

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige

Farum. Østerport. Hillerød. Køge. Hundige Dagtimer ma-lø Daytime Mon-Sat 18 28 38 48 58 08 28 38 48 58 08 18 47 57 07 17 27 50 00 10 20 30 40 20 30 40 50 00 10 Hillerød Hillerød Allerød Birkerød Virum Sorgenfri Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1. Danskernes boligforhold Byggeri og boligforhold Halvdelen af befolkningen bor i parcelhuse Danmarks befolkning bestod pr. 1. januar 2001 af i alt 5.349.000 personer. Halvdelen

Læs mere

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion)

Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) Grundbeskrivelse Almen Praksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-18 (Høringsversion) 1 Indholdsfortegnelse Ordforklaringsliste... 5 Særlige opmærksomhedspunkter... 7 Region Hovedstadens geografiske

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II

Renovering af Boligforeningen Ringgården, afdeling 20, Trigeparken II Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Ringgården, afdeling 20, Der indstilles kommunal kapitaltilførsel samt garanti til støttet og

Læs mere

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum

Farum. Hillerød. Østerport. Hundige / Solrød Strand. Køge. Farum 18 28 38 48 58 08 31 41 51 01 11 21 47 57 07 17 27 58 08 18 28 38 48 20 30 40 50 00 10 Køge Hillerød - ma-fr 5.02-0.22 5.52-18.32 lø 5.02-0.22 10.32-17.12 sø og hldg 6.02-0.22 - Køge ma-fr 5.22-0.42 6.12-18.52

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 M2 M1 02 12 22 32 42 52 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 30 40 50 00 20 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 02 12 22 32 42 52 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold Byggeri og boligforhold 1 Danskernes boligforhold Flest parcelhuse 1. januar 2009 var der 2.735.486 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 25.189 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse,

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Hjemfaldsår. Antal m2

Hjemfaldsår. Antal m2 m2 ALBERTSLUND Bo Vest Albertslund Boligselskab (AB Syd) 767 73.156 2062 111.188.285 21.664.822 Vridsløselille Andelsboligforening (afd. 53) 192 15.228 2059 25.059.262 4.882.749 Vridsløselille Andelsboligforening

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Mandag-fredag Monday-Friday

Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday M2 M1 Mandag-fredag Monday-Friday 17 27 47 57 07 22 32 42 52 02 12 47 57 07 17 27 59 09 19 29 39 49 07 17 27 47 57 11 21 31 41 51 01 17 27 47 57 07 Hillerød Hillerød Allerød

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium

Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium Lyse kontorer i præsentabel ejendom med smuk atrium MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Præsentabel ejendom Hvis I er på udkig efter et

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015

Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 August 2015 Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2015 I løbet af 2. kvartal 2015 steg folketallet i København fra 583.349 til 583.525. Der blev i 2. kvartal 2015 født 2.387 børn og der døde

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Den moderne by vokser frem

Den moderne by vokser frem Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder Det danske boligmarked Kapitel 2 2.1 Indledning Dette kapitel omhandler det samlede danske boligmarkeds historie. De forskellige ejerformers historie beskrives, herunder de forskellige ejerformers styrker

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering

Østjysk Bolig, afdeling 3, Ryhaven - anmodning om garanti for lån til renovering Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 25. november 201425. november 2014 anmodning om garanti for lån til Der ydes kommunal garanti til Østjysk Boligs afdeling 3, Ryhaven, så afdelingen

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012

Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 15. maj 2012 Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2012 I løbet af 1. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 549.050 til 551.580. I løbet af 1. kvartal 2012 blev der født 2.181 børn

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Dokumentation: Budget

Dokumentation: Budget Dokumentation: Budget 2006-09 Serviceniveauet er faldet Effektiviteten er også faldet Mest ny gæld under C To budgetter - du selv kan sammenligne Svømmehallen vedtaget på bagsiden af en bagerpose Trafikken

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark

Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April

Læs mere

Kollektivhuse Hovedstaden på

Kollektivhuse Hovedstaden på Henning Bro Henning Bro, født 1953. Stadsarkivar, Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Kommune. Cand.mag.: Historie (hovedfag)/ Samfundsfag (bifag), Københavns Universitet, 1983. Ph.d., Københavns Universitet,

Læs mere