ROYAL MAIL" OG ST. THOMAS Af

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROYAL MAIL" OG ST. THOMAS Af"

Transkript

1 ROYAL MAIL" OG ST. THOMAS Af JENS VIBÆK I over hundrede år har Royal Mail Steam Packet Company" hævdet sin stilling som et af verdens største og navnkundigste dampskibsselskaber. De nordiske lande har ganske vist aldrig været indspundet i dets vidtstrakte rutenet, men 1 trediverne sås rederiets store hvide både jævnligt ved Langeliniekajen på pleasure cruise med et eksklusivt selskab af internationale turister. Disse trækfugle var kun flygtige gaester 1 de danske farvande, men der var en tid, da en dansk havn spillede en hovedrolle i Royal MaiP's historie, og denne danske havn var Charlotte Amalie eller St. Thomas, som den hedder i daglig tale. 6 Årbog 1949

2 82 For at forstå denne sammenhæng må man gøre sig klart, at Vestindien endnu i 1830erne var et af de områder uden for Europa, som vejede tungest til i verdensøkonomien, tungere end U.S.A. og Afrika Indiens og Kinas lige. Her avledes endnu hovedparten af verdens sukker. Og.medens den kinesiske og indiske handel kun gav deres udøvere en handels- og fragtfortjeneste, kom for Vestindien hertil det forhold, at sukkeret avledes af europæiske plantere. Enorme formuer var i tidens løb bragt fra Vest- Indien til cie europæiske moderlande, først og fremmest til England, formuer, som var bygget op ved sukkeravl, eller som var skabt ved stigningen 1 de vestindiske jordpriser, der i tiden Indtil Napoleonskrigene mange steder var mere end halvtredsdoblede. De vestindiske kapitalinteresser kunne i det 18. århundrede til ticler mønstre en kompakt majoritet i det engelske underhus, og talrige vestindiske kapitalister var I tidens løb gået over i højadelens rækker som overhusmedlemmer. Ganske vist, tiderne var Ikke, hvad de havde været. Sukkerpriserne havde fået en kedelig dalende tendens; konkurrerende sukkerlande var dukket op I øst og vest, og man havde lidt ved de opskruede grundpriser, som slugte deres del af fortjenesten. Og endelig var prisen på arbejdskraft steget ubehageligt: fra 1833 var slaveriet ophævet på de engelske øer. Negrene var nu frie arbejdere, og de var til tider ret vanskelige. Men endnu hævdede Vestindien sin økonomiske stormagtsstilling, selvom det gyldne skær, der havde hvilet over øerne, var ved at sløres. På St. Croix havde også Danmark oplevet sin del af sukkerets eventyr. Derimod havde sukkerdyrkningen i de sidste 100 år ikke spillet nogen væsentlig rolle på St. Thomas. Det havde derimod havnen, Vestindiens bedste, en næsten lukket naturhavn, kun åben ved en smal rende mod syd, i læ for passaten. Som transithavn havde St. Thomas oplevet store tider under krigene i det 18. århundrede, men årene mellem krigene havde været magre med affolkning af by og havn. Det var først, efter at de spanske og portu-

3 gisiske kolonier i Syd- og Mellemamerika i 1820 havde erklæret sig uafhængige, at St. Thomas var kommet Ind i en tilsyneladende stabil fremgangsperiode som centrum folden vestindiske og mellemamerikanske handel med Europa. St. Thomas var i 1830erne en anselig stad. Med sine 11,000 indbyggere I 1835 var den kongeriget Danmarks største by uden for København. Og medens hovedstaden befandt sig 1 et økonomisk dødvande, var St. Thomas I en rivende udvikling, der f. eks. kan illustreres derved, at byen i 1837 blev sæde for ikke mindre end to private banker, medens der skulle gå samfulde 20 år, Inden København I Privatbanken" fik en lignende Institution til erhvervslivets fremme. Postforbindelsen med Europa var Vestindiens livsnerve, og det var så sandelig ikke juleposten til hjemmet, det drejede sig om. Af vital betydning var på den ene side forsendelsen til Europa af penge og veksler, på den anden side de europæiske efterretninger om sukkerprisernes stigen og fald samt meddelelserne om de politiske og økonomiske forhold, der kunne bestemme sukkermarkedets fremtidige kar. St. Thomæ Tidende" taler sit tydelige sprog herom gennem de redaktionelle bemærkninger, hvormed man stadig giver sin utålmodighed luft over forsinkede skibe med europæisk post. En hurtig paketforbindelse var derfor en nødvendighed. Den var dyr; og det havde 1 det lange løb vist sig, at kun England var I stand til at klare problemet. Paketfarten opretholdtes af den engelske stat og administreredes af admiralitetet. To gange om måneden forlod sejlpaketterne Falmouth i Cornwall med vestindisk destination ændredes ruten. Fra nu af gik paketten fra Barbados direkte til St. Thomas. Imidlertid havde en dampbåd bragt posten videre fra Barbados til den fjerne hovedø, Jamaica, hvorfra den atter tog post og passagerer til St. Thomas. Få timer efter ankomsten hertil afgik paketten så tilbage til Europa, medens dampskibet via de små engel- 6*

4 84 ske øer returnerede til Barbados for der at oppebie den næste paket fra Europa og atter begynde sin rundtur. Da paketterne tidligere var gået fra Barbados til Jamaica og først derefter til St. Thomas, vil man forstå, at denne by ved nyordningen var blevet favoriseret ved at rykke en uge å fjorten dage nærmere til Europa. Den havde, trods det den var dansk, opnået en nøglestilling i den engelske paketfart. 1 I St. Thomas havn havde dampskibe dog ikke længere nyhedens interesse. Allerede i 1823 havde man oplevet den første dampbåd en amerikansk. Da havde byen også stået på den anden ende, og navnlig havde de kulørte næsten ikke været til at styre. Dampskibsfarten åbnede nye muligheder. 2 I det små begyndte St. Thomas allerede efter 1835 at skabe sig en position som bunkringsplads. Det er først fra slutningen af trediverne, at man kan tale om oceanfart for dampskibenes vedkommende. De første dampere, der mer eller mindre lejlighedsvis krydsede Atlanten fra 1819 og fremover, benyttede nemlig sejl under den længste del af overfarten simpelthen fordi de ikke kunne medføre de nødvendige kulbeholdninger til datidens utroligt kulslugende kedler. I 1838 krydsede Imidlertid damperen Sirius" Atlanterhavet fra øst til vest udelukkende ved damp, og fire dage senere afsejlede Great Western", som var konstrueret specielt til denne fart af den berømte skibskonstruktør Brunei. Begivenheden vakte stærk opsigt på begge sider af Atlanterhavet og gav voldsom genlyd i Vestindien, hvor man forstod rækkevidden af, hvad der var sket. Allerede i 1837 havde St. Thomæ Tidende" 3 omtalt visse planer på Jamaica om dannelsen af et engelsk-vestindisk dampskibsselskab, der skulle betjene hele Vestindien med sideruter 1 Johan Peter Nissen: Reminiscences of a 46 Years Resldence in the Island of St. Thomas in the West Indies, Nazareth, P.A., 1838, s Ibid. s / St. Thomæ Tidende" tryktes sit navn til trods på engelsk. De i denne afhandling anførte direkte citater er altså oversatte.

5 8 5 udstrålende fra Jamaica. Som et argument for dampskibes anvendelse i Vestindien anføres her bl. a. de vanskeligheder, passaten frembyder for sejlskibsfarten. Ophavsmanden til disse planer var en vis Mr. James McQueen ( ), der spillede en fremtrædende rolle i det offentlige liv på Jamaica, og som var en kendt figur i hele Vestindien. Han havde oprindelig været plantagebestyrer, men var senere blevet redaktør. Han var på dette tidspunkt en ældre mand 1 færd med at trække sig tilbage (han kunne jo ikke vide, at han skulle blive 92), men han havde besluttet, at oprettelsen af dampskibsforbindelsen skulle være hans sidste Indsats i det offentlige liv. 4 Det er Interessant at følge, hvorledes dampskibsfeberen I disse år griber den vestindiske presse. Redaktøren af St. Thomæ Tidende", hvis væsentligste våben som pressemand var papirsaksen, fylder sin avls med dampskibsstof fra vestindiske, europæiske og amerikanske blade, således holdes vi nøje å jour med Sirius" og Great Western"s bevægelser. Han arbejdede kort sagt på at gøre sine læsere steamship-minded. Imidlertid var McQueen draget til England for at virke for sine planer hos den engelske regering, og befordrede han sin plan 1 trykken. Planen rummede en stærk kritik af de bestående forhold. Admiralitetet besørgede post og passagerer over med brigger; og 1 Vestindien distribueredes posten af primitive 10 kanoners brigger, der havde fået Installeret dampmaskine. Forholdene på disse skibe var simpelthen rædselsfulde. Der var Ingen plads. Posten lå og flød rundt 1 køjerne og under bordet I salonen. McQueens nye plan fulgte 1 det store og hele de linier, vi tidligere har antydet. Hurtiggående dampskibe skulle gå til visse hovedstationer I Vestindien, hvorfra en flåde af dampere skulle besørge den lokale trafik. Men planerne sigter nu videre. Foruden Vestindien skulle Det caraibiske Havs og Den meksikanske Golfs kyster indspindes i nettet, 4 Jamaica Watchman" 25/ cit. St. Thomæ Tidende"

6 86 ja, McQueen så videre ud I fremtiden. Panamakanalen måtte komme, og på denne basis planlagde han en udstrækning af ruterne til Stillehavet. Til støtte for sine planer vandt McQueen mægtige forbundsfæller i West India Committee", der var stiftet I 1760 som et slags handelskammer for vestindiske planterog kapitalinteresser i England (og som for resten består endnu) androg West India Committee" regeringen om koncession og subsidier, uden hvilke man ikke mente at kunne binde an med opgaven. I og for sig skulle man ikke vente, at regeringen under den herskende økonomiske liberalisme var stemt for subsidieordnlngen. Men på den anden side var man Ikke ked af at skille sig af med den dyre statsdrift af den oversøiske postforbindelse, som admiralitetet administrerede til almindelig utilfredshed. Kunne man betale sig fra opgaven, var det efter tidens mening ingen ringe ordning, men den måtte naturligvis være generel. Derfor bliver denne nyordning af afgørende betydning for stiftelsen i disse år af de tre berømte dampskibsselskaber, der delte verden mellem sig: Cunard" fik farten på Nordamerika, Peninsular & Oriental" tog sig af Pyrenæerhalvøen og Østen, og endelig fik Royal Mail Steam Packet Company" Vestindien og Mellemamerika. Royal Mail stiftedes i 1839 og opnåede royal charter den 26. september. Aktiekapitalen androg den da formidable sum af 1 }4 mill. >. I bestyrelsen finder vi 6 medlemmer af West India Committee", medens McQueen høstede lønnen for sin møje ved at blive direktør. Kontrakten med regeringen gik ud på, at der som hidtil skulle være 2 månedlige afsejlinger fra England. Subsidiesummen var særdeles rundelig. Den androg 240,000 (svarende til ca. V T af Danmarks daværende statsudgifter). For dette beløb skulle der årlig udsejles 684,816 sømil. Videre medførte koncessionen forpligtelse til at bygge skibene så svære, at de kunne føre flådens største kanoner. Hermed grundlagdes den hjælpekrydserordning, der har bestået

7 87 ^~~*_~44S r t. A A< - S ff? ca" AA V ~ *< c ",J > r-' S j%4 V ua "-A *" "ra."* 6^ Fra Royal Mail's hjælpekrydservirksomhed. RMS Orinoco" forlader Southamptons red med tropper til Krim (Fra Royal Mail"). siden, og som har knyttet stærke bånd mellem rederiet og admiralitetet. 5 Meddelelsen om selskabets dannelse blev modtaget med jubel i Vestindien. St. Thomæ Tidende" citerer 12/10 Jamaica Morning Journal" fra 27/9, hvori det hedder: Vore læsere vil frydes ved at erfare, at Air. McQueen endelig ved utrættelige anstrengelser har haft held til at etablere den længe planlagte vestindiske postdampskibsforbindelse", og den 16/10 følger en vidtløftig redegørelse for det planlagte rutenet med tilhørende sejltider. Da den første fryd havde sat sig i Vestindien, begyndte kævlet, navnlig var uenigheden mellem øerne stor med henu Royal Mail", a Centenary History of the Royal Mail Line ii By T. A. Busheli, London u. a., s. i 10. (forkortet: Royal Mail)

8 syn til deres indbyrdes placering I den fremtidige sejlplan. Jamaica følte sig særlig dårligt stillet, idet den på den ene side var langt den største og vigtigste ø, på den anden side den, der lå fjernest fra England og derfor risikerede at få posten allersidst. Man har indtrykket af, at man på Jamaica gerne så St. Thomas centralt placeret, hvad der nemlig ville give Jamaica en relativ hurtig forbindelse. I øvrigt svirrer rygterne; men den endelige plan, som på St. Thomas averteres af postmesteren allerede den 10/ , fastholdt Barbados som centrum med Grenada som hovedkulstation.'det lovede jo ikke så godt. I England stod en tilsvarende strid. Selskabet havde bestemt Southampton som udfaldshavn for den nye rute, 5 bl. a. fordi en bane hertil var under bygning (den åbnedes 1841, før ruten var kommet i gang). Southamptons udvælgelse vakte panik 1 Falmouth, som havde gammel hævd som udgangshavn for admiralitetets paketter. Dens 11,000 Indbyggere levede væsentlig heraf og så nu deres eksistens truet (den lokale avis hed ligefrem Falmouth Packet"). Også Liverpool meldte sig som kandidat, oven I købet støttet af Glasgow. Rederiet holdt dog hårdnakket på Southampton, der 1 ikke ringe grad skylder Royal Mail sin opkomst. 7 Så snart selskabet var blevet stiftet, afgaves ordre på bygning af 14 dampere ved engelske værfter. En sådan kæmpebestilling var uden sidestykke i dampskibsfartens historie, så meget mere som det drejede sig om den største skibstype, man dengang overhovedet indlod sig på at bygge. Skibene byggedes af træ. Det var naturligvis hjuldampere, og deres drægtighed'androg 1285 t. Byggeomkostningerne beløb sig for de 14 dampere til 800, Det var hurtiggående passagerskibe bygget til at medføre post og postpakker samt forsendelser af rede penge, af 6 Royal Mail, s St. Th. Tid passim. 8 Royal Mail, s. 9 f, 19.

9 89 RMS Forth" (en af de oprindelige 14 dampere) løber af stabelen i Leith 22. maj 1841 i overværelse af 60,000 mennesker. Fra Royal Mail". hvilke der årligt remitteredes store summer fra Vestindien. Det er værd at bemærke i denne forbindelse, at den ny rute muliggjorde anvendelsen af veksler med i måneds løbetid mellem Europa og Vestindien mod aldrig under 3 i sejlskibstiden. Egentlig last var der derimod ikke tale om. Dertil fyldte bunkerkullene for meget, og alligevel kunne skibene med den stipulerede høje fart kun lige akkurat klare overfarten. Man plejede endda at supplere bunkers enten i en spansk havn eller på Madeira, der blev anløbet på udturen. Sidst på året 1841 begyndte den nybyggede flåde at samles i Southampton, hvorfra den første ordinære afgang skulle finde sted nytårsdag 1842, dog således at de dampere, der skulle besørge lokaltrafiken i Vestindien, allerede tidligere afgik til deres station for at kunne møde den første paket med passagerer og post til hjemrejsen. Admiralitetet havde imidlertid besluttet sig til at slå et slag for Falmouth og Insisterede på, at posten skulle tages om bord her, uagtet den som omtalt måtte bringes

10 go hertil pr. diligence. 9 Selskabet protesterede, men kom i første omgang til kort. Nytårsdag afgik Thames" og Tay" (de fleste af de nye skibe havde flodnavne) fra Southampton, men først den 3. januar kunne de stikke til søs fra Falmouth, hvis gamle privilegium det dog alligevel kun lykkedes admiralitetet at opretholde en kortere tid. Den ny tid var stærkere end admiralitetets traditioner. I Vestindien var forventningen selvsagt stor. Uventet ankom den 5. januar RMS Forth" til St. Thomas for at kulle på vej til sin yderstation I den vestindiske lokalfart. Overfarten til Barbados havde taget 17 dage mod fra 6 12 uger med sejlskibe. For en gangs skyld smider vor redaktør saksen og griber pennen for at tolke sine følelser efter et besøg om bord, hvor han var blevet meget høfligt" modtaget. Han udtrykker vor grænseløse beundring for det stykke skibsarkitektur, som pryder vor havn, folden orden, stil og elegance, der hersker overalt, og for det særlige hensyn, der synes at være taget for at sikre behagelighed og komfort for passagerer af begge køn". Vi kan ikke undlade," hedder det videre, ved denne lejlighed at give udtryk for en berettiget hyldest til dette gigantiske foretagende, den dybe ånd og det dristige Initiativ hos en nation, der yder hele verden så stolt et vidnesbyrd om foretagsomhed og videnskabelig fuldkommenhed". Det overgår alt, hvad man tidligere har set i søhistorien. Endelig den 8. januar offentliggør liniens agent i St. Thomas, Robert Comrie, direktørernes meddelelse om den første afsejling fra England den 1. januar 1842; og samme dag indkaldes til møde i den komité, som på beboernes vegne agter at fejre officererne på den første ordinære paket med et prægtigt gallabal. 10 Den 14. januar passerede Soiway", ligeledes på vejen til sin vestindiske station; og nægtes kan det jo ikke, at glansen på denne måde efterhånden gik af clen egentlige Ibid. s. 22. St. Th. Tid. 5/

11 9i t Royal Mail"s nybyggede flåde samles, i Southampton i slutningen af december 1841 inden åbningen af vestindieruten. Samtidigt maleri, nu i Science Museum. Gengivet efter Royal Mail". højtidsdag, der indtraf, da Tay" som den første paket i den ordinære sejlplan ankom den 26. januar Den havde klaret overfarten til Barbados på 16 dage og 10 timer. Det længe imødesete bal, der er arrangeret 1 en ånd, som gør vort samfund ære, finder sted 1 aften på det elegante Commercial Hotel"," forkynder bladet. Det har sikkert været en mindeværdig aften, thi I Vestindien forstod man til bunds den kunst at feste. 1:L Royal Mail nyder fremdeles i den kommende tid megen publicity i St. Thomæ Tidende". Ganske vist mukker redaktøren over, at man Ingen officiel sejlplan kan få. Den foreligger først den 2. marts; og det fremgår, at sejltiden fra Southampton til St. Thomas beregnes til 19 dage og 20y 2 time, en tidsangivelse, der nok kunne imponere 1 et land, hvor afvigelser fra normalen" hidtil for de bedst sejlende skibe regelmæssigt varierede uger. St. Thomas Ibid. 12/1, 26/

12 92 fremhæves i sejlplanen blandt kulstationerne, af hvilke der er flere. VI får også en bemandlngsliste fra Dee", der tager 142 passagerer. Der er 8 officerer, 3 underofficerer, 14 matroser, 5 maskinmestre, 26 fyrbødere og kullempere og et restaurationspersonale på 24, lait 80, en ikke uanselig bemanding, der endda menes at være i underkanten af det nødvendige. 12 Til central omstigningsstation for den nordlige rute til Vestindien havde man oprindelig udset Tamana Bay på Haitis nordkyst, men denne plan kunne Ikke realiseres, hvorfor man valgte det nordligere beliggende Turks Island. Det var ikke noget godt valg. 13 I løbet af kort tid forliste RMS Medina" her, og St. Thomæ Tidende" antyder (10/8 1842), at man planlægger at skifte omstigningsplads. Det er klart, at man i Charlotte Amalie I den anledning tænkte sit. Den 17. september 1842 optager avisen en lang og bitter klage fra 7 navngivne passagerer, der I det hele føler sig dårligt behandlet af selskabet, hvis service og ruter de kritiserer hårdt for sluttelig at kræve, at St. Thomas skal være omstigningsplads, fordi den på grund af sine kajer har de bedste betingelser som bunkringsplads. Skibene kan her på 36 timer indtage 300 t kul, hvilket er uden sidestykke i Vestindien. Dette var naturligvis blot et fromt ønske, som uden tvivl har glædet bladet, der næppe har turdet håbe, at direktionens overvejelser netop gik i denne retning. Det er da også klart, at den nye sejlplan, der tryktes I avisen den 28. september, virkede som en bombe. Fra 1. oktober 1842 ville St. Thomas' dristigste drømme være en realitet. Direktionen havde med den engelske regerings billigelse udvalgt den danske havn som rederiets fremtidige centrale plads i Vestindien. Fra nu af skulle den europæiske paket gå direkte fra Southampton til St. Thomas med en sejltid af 19^ dag. Her skulle 4 dampere ligge 12 Ibid. 23/ Royal Mail, s. 25 f.

13 93 klar til øjeblikkelig afgang på de vestindiske og mellemamerikanske lokalruter. Imidlertid skulle europapaketten kulle og efterses, således at den ved næste pakets ankomst kunne gå ind i lokalfarten, mens en af lokaldamperne kunne tage turen til England. Denne turnus var nødvendig, fordi man på denne måde efter tur kunne tage skibene til England for dokning, idet der endnu Ikke fandtes de fornødne reparationsanlæg i Vestindien. 14 Med eet slag var St. Thomas anbragt 1 centrum af Royal Mails vidtstrakte rutespind. I slutningen af måneden indberetter Det kgl. Råd på St. Thomas, der har holdt den danske regering å jour med begivenhedernes forløb, at nu er forandringen sket. Kommentaren lyder således: Den sagkundskab, der har udtalt sig for den nye plan... berettiger til at antage, at denne fart, der hidtil har været ført med en mageløs irregularltet og uorden, såvel som også til tab for kompagniet, nu vil ske med større orden." Disse bemærkninger kaster et skarpt lys over de vanskeligheder, der var forbundet med at etablere en præcis, moderne sejlplan under disse himmelstrøg, hvor havnene indskrænkede sig til en åben red, og hvor farvandenes afmærkning for ikke at tale om opmåling endnu befandt sig på et yderst primitivt udviklingstrin. Rådet kan videre oplyse, at der fra kompagniet er udsendt en såkaldt superintendent", der skal tage stadigt ophold på St. Thomas for at våge over, at denne dampskibsfart udføres med behørig orden og regularitet",, 15 De nye tider i Vestindien gav genlyd i centraladministrationens kontorer I København. Kort efter dampskibsselskabets stiftelse instrueredes den engelske gesandt om at henvende sig i Udenrigsministeriet og andrage om visse lempelser for den nye dampskibsfart. Sagen oversendtes til Generaltoldkammer og Kommercekollegiet, der var ressortministerium for vestindiske sager. Kammerets fore- Royal Mail, s. 26. Gen. toldk. vestind. journ. 938/ /10. (Rigsarkivet).

14 94 stilling i sagen forsynedes den n. sept med kgl. resolution. Royal Mails skibe opnåede herefter fritagelse for alle kgl. og kommunale afgifter og sportler for skibe, post og pengeforsendelser i kongens vestindiske havne; og denne frihed udstraktes til de sejlskibe, der som selskabets kultendere vedligeholdt bunkerkulbeholdningen på St. Thomas. Embedsmændene kan Ikke bare sig for i forestillingen at henlede majestætens opmærksomhed på, at man fra nu af vil kunne rejse fra København til St. Thomas og tilbage igen på 43 dage. 16 Alan følte ligefrem verden skrumpe Ind under sig. Samme år 1839 som Royal Mail stiftedes, undfangede borgerne på St. Thomas en dristig plan. De ville forsyne deres havn med en moderne ophalingsbedding, således at de store dampere kunne få deres reparationer udført her, et fremsyn, der skulle svare regning. Fuldførelsen af et sådant anlæg ville uomtvisteligt blive en værdifuld forbedring af St. Thomas' fortræffelige havn, en ting, der kunne blive af afgørende betydning for dens stilling i den nye dampskibsfart. Under 8. september 1839 meddelte Det kgl. Råd havnemester T. A. Kiær bevilling på anlæggelsen af 1 å 2 marinejernbaner eller slips" i den østlige side af havnen. 17 Til udnyttelsen af koncessionen dannedes et aktieselskab, hvis Indbydere tilhører kredsen omkring St. Thomæ Bank. Det varede noget, Inden man kom I gang, formodentlig begyndtes opførelsen først I 1841, i hvilket år rådet tillader, at den påtænkte marinejernbane" i stedet må opføres på havnens sydside ved den såkaldte Lille Kølhalingsplads". ls 1843 nærmede anlægget sig sin fuldendelse. I februar er redaktøren på pressebesøg og fortæller i avlsen, at den nye marinejernbane har to ophalingsbeddinger, hvis spil drives ved damp. Det er den største virksomhed, vor 0 1C Generaltoldkammerets indiske resolutioner, 11/9 43. R.A. 11 Vestind. journ. 1050/1839 8/8. R.A. 15 Ibid. 394/ /4.

15 .*-. ' ' f St. Thomas havn set mod vest. Blandt de mange ankerliggere ses 2 3 af Royal Mail"s damppaketter. Bag ved dem skimtes dokanlægget. Udsnit af litografi af A. Nay efter daguerreotypi. Vri/ IsRC*.?*".

16 96 kan rose sig af", og han ytrer den formening, at foretagendet mere skyldes borgersind end profitbegær. 19 Den 29. november s. å. oprandt den store dag, da marinejernbanen" kunne Indvies. Selve generalguvernør Peter v. Scholten kom over fra St. Croix med orlogsbrlggen Mercurius" for at bivane højtideligheden, der bestod i, at et skib på 80 kommercelæster ophaledes for reparation. Det var jo ret beskedent, men redaktøren mener, at ethvert af Royal Malis skibe vil kunne tages på land; han bemærker ved denne lejlighed udtrykkeligt, at der Intetsteds i Vestindien findes en tilsvarende Indretning. 20 Begivenheden indrapportered.es på selve dagen til København af Det kgl. Råd; og man oplyser, at anlægget har kostet 170,000 dollars. 21 Det var sikkert klogt hurtigt at meddele, at beddingen nu var en realitet. To dage før havde rådet nemlig måttet anbefale en ansøgning om et lån af statskassen på 50,000 dollars til aktieselskabet, der var løbet læns. 22 Regeringen I København mødte ansøgningen med velvilje, men ingenlunde prompte. Først I december n. å. bevilgedes lånet. 23 I løbet af den nærmeste tid holdes vi af St. Thomæ Tidende" 24 underrettet om, at The St. Thomas Marine Repairing Slip" trives udmærket. Og der er ingen tvivl om, at man her havde skabt et virkeligt aktiv i den hårde konkurrence om at blive Royal Mails vestindiske hovedhavn. Også på et andet område kæledes der for havnen i St. Thomas. April 1843 skriver generalguvernør v. Scholten til regeringen og anmoder om tilladelse til at lade anlægge et fyr ved havnen, nærmere betegnet ved Miihlenfels Batteri, navnlig med hensyn til vigtigheden af at bibeholde St. Thomas som midtpunkt for dampskibsfor- St. Th. T. 22/ Ibid. 29/ Vestind. journ. 958/ /11. Ibid. 959/ /11. Gen.toldk. vestind. resol. 11/ L. c. 13/ , 6/1 og 14/

17 97 i*,r-~>«-«^ * ^" j* lu A/ RMS Wye", selskabets første jernskrueskib, forliste i farvandet uden for St. Thomas havn under orkanen d. 29. okt Bygget Fra Royal Mail". bindeisen i Vestindien". Fyret bør efter generalguvernørens formening være af samme lysstyrke som fyret på Trekroner. Borgerrådet er meget Interesseret, hedder det videre, det har tilbudt at bestride vedligeholdelsen, men kan ikke påtage sig opførelsen på grund af Landkassen"s (kommunekassen) manglende pengemidler. Scholten anmoder derfor om tilladelse til at benytte en sum på 9000 dollars, der er opsparet på øernes konto for vartegns og sømærkers vedligeholdelse". 25 Allerede den 7. juni bevilligedes fyrets opførelse ved kgl. resolution. 26 De vest- Indiske embedsmænd delte i disse sager ganske borgernes Iver for at hævde den vigtige havns Interesser. Det vil føre for vidt at opregne de ændringer i sejlplanerne, som de næste år medfører. Til tider bliver St. Thomas midlertidigt degraderet som hovedstation; men fra 1851 kommer en næsten 20 år lang periode, i hvilken Vestind. journ. 311/ /4. Gen.toldk. ind. resol. 7/ Årbog 1949

18 98 øen hævder sin stilling som Royal Mails centrale station i Vestindien for omstigning, bunkring og reparationer; og netop i disse år nåede selskabet et højdepunkt i sin vestindiske virksomhed, Idet også Rio og Buenos Aires knyttedes Ind I linienettet (1851). 27 Som nævnt havde man fra starten haft en lokalrute til Panamakysten; og fra 1845 vedligeholdt selskabet en muldyrservice over tangen til Pacifickysten, hvor der i nær tilknytning til Royal Mail oprettedes et dampskibsselskab, Pacific Steam Navigation Company", der betjente ruter på New Zealand, Australien og Californien. 28 Denne sidste rute skulle blive af afgørende betydning. I begyndelsen af året 1848 fløj rygtet over den ganske jord, at der var fundet uanede guldforekomster i Sacramentodalen. Alle tiders største guldfeber fløj over den nye og den gamle verden. Men hvorledes skulle man nå Californien, denne klodens alleryderste rand? Det var her, Royal Mail fik sin uventede chance. Den hurtigste rute gik med selskabets både via St. Thomas til Colon, hvorfra der ved Royal Mails finansielle støtte 1855 etableredes jernbaneforbindelse over tangen. Resten besørgede søsterselskabet Pacific Steam Navigation". Heroverfor havde hverken sejlskibet rundt Kap Horn eller prærieskonnerten tværs over Nordamerika nogen som helst chance for at hævde sig i konkurrencen. Det blev utvivlsomt ad denne vej, at det amerikanske guld så hurtigt nåede Europa og skabte halvtredsernes uforligneligt gyldne år. Ingensinde var Charlotte Amalie mere centralt placeret i den store verdenshandels net. Et lille, men malende træk, der fortæller en del om havnens betydning, finder man, når man i St. Thomæ Tidende" for læser i en annonce, at Royal Mail i St. Thomas havn udbyder to af sine udrangerede ocean- Royal Mail, s. 115 ff. Ibid. s c. 24/

19 99 dampere til salg. Samme år havde man for at følge med tiden dannet et selskab til bygning af en flydedok, som bestiltes i England og leveredes et par år senere. 30 Men St. Thomas' udmærkede havn havde også sine skyggesider; og de træder 1 de følgende år på en skæbnesvanger måde stedse tydeligere frem. I halvtredserne og tresserne grasserede den gule feber som ingensinde før. Dødeligheden var stor, særligt blandt søens folk og blandt de nysankomne, der ventede på skib. Charlotte Amalie fik ry for at være Vestindiens værste pesthule. De sanitære forhold var dårlige. Det stillestående vand 1 havnen forurenedes ved affaldet fra de utallige ankerliggere. Royal Mail var bekymret for passagerer og søfolk. Efter forestilling fra selskabet og fra den engelske regering gennemgravedes 1860 en tange for at skabe cirkulation I havnevandet, Idet man håbede på, at tidevandet ville pumpe frisk vand ind. Det hjalp ikke. 31 Døden gjorde fremdeles sin høst. I febertiden føjedes dagligt nye begravelser til kirkegårdens triste rækker af friske grave. Det gik så vidt, at Royal Mail til tider forlagde omstigningen og bunkringen til rum sø i farvandet mellem de små øer uden for St. Thomas' sydkyst, hvorved selskabets omkostninger naturligvis forøgedes. Den gule feber på St. Thomas var et yndlingstema for pressen på naboøerne, der fromt håbede på, at den store chance for at blive Royal Mails hovedstation på denne måde kunne fremmes gennem en rædselskampagne, mod hvilken man ser avlsen på St. Thomas forsvare sig med næb og klør og modbeskyldninger. Den gule feber var ikke ene om at undergrave St. Thomas' renommé. Dens beliggenhed i orkancentret kom den også til skade, særligt ved katastrofen , der for lange tider umuliggjorde havnens anvendelse af de store dampere. Den 25. oktober regnedes al fare for orkaner for overstået på de danske øer. Igennem mere end 100 år Ibid. 23/ Royal Mail, s. 115 ff.

20 100 var denne dag blevet helligholdt på øen som bededag, hvor man takkede Gud, fordi han 1 nåde havde afvendt orkaner eller fordi han med rette havde tugtet indbyggerne. Det gjorde katastrofen i 1867 så meget frygteligere, at dette års orkan indtraf 4 dage efter bededagen. Den 29. oktober 1867 lå. Royal Mails nyeste skib, RMS Rhone", sydost for Tortola og indtog forsyninger det var lige i febersæsonen. Det var strålende vejr; men henad formiddagen begyndte barometret at falde for ved ellevetiden pludselig at synke til 710, og det blev ganske mørkt. Vinden rejste sig, og skibet dækkedes af skum, der blæstes fra bølgerne. Kaptajnen lod skibet dreje under med maskinerne gående for fuld kraft. Et stykke af rigningen styrtede ned og dræbte I faldet første styrmand. En time senere var man i orkanens uhyggelige vindstille centrum. Ankret hejstes, og man hastede bort fra det skærfyldte farvand for at møde næste runde i rum sø. Men lige inden man rundede det sidste skær, kom stormen igen, denne gang som sædvanligt fra modsat hold, og skibet blev slået mod et skær ved Salt Island. Ved strandingen skylledes kaptajnen over bord. Af 129 besætningsmedlemmer reddedes 21, men af 16 passagerer kun een. De reddede tilbragte natten på det øde og skarpe skær. RMS Conway" strandede på Tortola, St. Jans naboø. RMS Solway" og Tyne" lå lige uden for havneindløbet. De klarede sig ved at trække på ankrene, men mistede rigningen. RMS Derwent", der lå i havnen, blev som totalt vrag kastet op på kysten efter at have sprængt sine fortøjninger. RMS Wye" tog chancen og stod ud af den overfyldte havn, da det store barometerfald kom. I havnen var alt allerede forvirring. Det var bælgmørkt som midt om natten, og på Wye" snurrede kompasnålen rundt. Master og nathus gik over bord, og skibet stødte på Bakken Island og ramte for fuldt drøn en 10 m høj glat klippeside. 12 mand nåede derop. Da det gryede næste dag, så de skibets stempler ligge ved klippens fod, ellers var Intet spor af vraget at øjne. Selskabet have mistet 4 oceandam-

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord.

Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 23. AUGUST 2015 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 736,392,388,348,401 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til trinitatis søndag 2015 kl. 10.00 i Engesvang 403 - denne er dagen 1 - Guds menighed 356 - Almagts Gud 492 - Guds igenfødte 400 v. 2 - fra Så vældigt det mødte 11 - Nu takker alle Gud Der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1

HAVET OG MENNESKET FAKTA-ARK 1 Døden og Havet Sonatorrek (ca. 960) Egill Skallagímsson Islandsk skjald, o. 900-983 Direkte oversættelse Finnur Jónsson 1912-1915 Dette er en direkte oversættelse, hvor oversætteren ikke har forsøgt at

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722

4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække.

Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. februar 2014 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter helligtrekonger, Matt. 14,22-33. 2. tekstrække. Salmer. DDS 321 O kristelighed! Dåb: DDS 450 Du kommer,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere