Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk

Transkript

1 FORELØBIG Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk August 2010 Udgivelsesdato Projekt : : 5.august Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : : : Thomas Capral Henriksen og Bruno Schädler Johnny Iversen Jan Olsen, I/S Nordforbrænding og René Salomon

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE BILAGSOVERSIGT 2 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Resumé 4 2 ANSVARLIG FOR PROJEKTET 4 3 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN Varmeplanlægningen Varmekilder 5 4 FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING 5 5 FORSYNINGSOMRÅDER OG VARMEBEHOV Forsyningsområder Varmebehov 6 6 FORSYNINGSANLÆG Ledningsnet Varmetab Brugerinstallation Fjernvarmeinstallationer Gaskedler Produktionsanlæg Nordforbrænding Helsingør Kraftvarmeværk Spids- og reservelast Varmeproduktionsfordeling 8 7 TIDSPLAN FOR GODKENDESLE OG ETABLERING 8 8 AREALAFSTÅELSER 9 9 FORHANDLINGER MED PARTER 9 10 ENERGI- OG MILJØVURDERING Energimæssig vurdering 9

3 Side Miljømæssig vurdering Ændring i emissioner til beregning af samfundsøkonomi Reel påvirkning af CO 2 -emissionen SAMFUNDSØKONOMI Forudsætninger Konvertering af brugerinstallation Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Økonomiske parametre Forvridningstab Nettoafgiftsfaktoren Centralt samfundsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyser Alternativ kalkulationsrente Ændring af prisparametre SELSKABSØKONOMI Varmepris Affaldsvarmeafgift Resultat BRUGERØKONOMI Forudsætninger Naturgaspriser Fjernvarmepriser Resultat 16 BILAGSOVERSIGT Bilag 5.1: Bilag 11.1: Bilag 12.1: Bilag 13.1: Kort over ændret områdeafgrænsning Centralt samfundsøkonomisk resultat Centralt selskabsøkonomisk resultat Brugerøkonomiske konsekvenser

4 Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk Side 3 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Dette projektforslag omhandler, hvordan den nuværende varmeforsyning på Baunebjergskolen med naturgas kan erstattes med fjernvarmeforsyning. Varmen leveres fra I/S Nordforbrænding i Hørsholm. Grundlaget for projektet er de senere års stærke fokus på en energiforsyning, der reducerer de danske CO2-emissioner. Det er forsvarligt energi- og miljømæssigt at udvide varmeoplandet ved Nordforbrænding for at: - minimere brugen af teknisk bortkøling, - udnytte energi fra forbrænding af evt. øgede affaldsmængder, samt - udnytte fordelene ved kraftvarmeproduktion. Projektforslaget viser en samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinst af en omlægning af varmeforsyningen på Baunebjergskolen til fjernvarme. Figur 1.1: Område, der ønskes forsynet med fjernvarme. I de følgende kapitler er projektet belyst i forhold til de parametre, der skal behandles ved den kommunale godkendelse af projektet i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser, nærmere udmøntet i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK 1295 af 13/12/2005).

5 Side Resumé Projektforslaget fremsættes af I/S Nordforbrænding på baggrund af en officiel rekvisition fra Fredensborg Kommune. Det påregner efter kommunal godkendelse fremover, at fjernvarmeforsyne Baunebjergskolen i Humlebæk, der i dag opvarmes med naturgas. Den årlige varmeforsyning til skolen forventes at være ca. 960 MWh. Projektet viser, i forhold til fortsættelse med den nuværende opvarmningsform, et samfundsøkonomisk overskud på 1,7 mio. kr. i nuværdi med en diskonteringsrente på 6 % p.a. over en 20-årig projektperiode. Samfundsøkonomien er tillige robust overfor ændringer i investeringsomkostninger, miljøskadesomkostninger samt priser på el og brændsler. Skolen, der konverteres til fjernvarme, når projektet gennemføres, vil med aktuelle priser opleve besparelser på % i forhold til opvarmning med naturgas afregnet efter HMNs listepris, når omkostningerne til konvertering er dækket. Projektet viser et selskabsøkonomisk overskud i nutidsværdi på 4,1 mio. kr. med en diskonteringsrente på 5 % p.a. Det selskabsøkonomiske overskud anvendes til at reducere varmetariffen til yderligere gavn for varmekunderne. I/S Nordforbrænding anmoder om en behandling af projektforslaget, hvor kommunalbestyrelsen ændrer varmeforsyningen i udvalgte områder til fjernvarme i stedet for naturgas. Der anmodes om behandling af projektforslaget efter kapitel 3, 7 stk. 2 samt 8, i BEK nr af 13/12/2005, da samfundsøkonomiske hensyn taler for at ændre den eksisterende områdeafgrænsning, og da ændringen af områdeafgrænsningen ikke vil forrykke berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold væsentligt. 2 ANSVARLIG FOR PROJEKTET Projektforslaget er udarbejdet på foranledning af I/S Nordforbrænding med assistance fra Grontmij Carl Bro as. Ansvarlig for projektet er: I/S Nordforbrænding Savsvinget Hørsholm Telefon: Telefax: nordf@nordf.dk Kontaktperson: Jan Olsen

6 Side 5 3 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN 3.1 Varmeplanlægningen Det varmeplanmæssige grundlag for projektforslaget er Fredensborg-Humlebæk Kommunes (nu Fredensborg Kommune) varmeplan godkendt af byrådet den 30. juni Denne plan bygger oven på kommunens delplan for kollektiv varmeforsyning, som er godkendt af Energiministeriet i marts I denne plan blev Humlebæk udlagt til forsyning med naturgas. Nærværende projekt er i god sammenhæng med projektforslag om fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II og Hejrevangens boligselskab for hvilke, Kommunalbestyrelsen har godkendt projektforslag i Disse projekter er forberedt således, at det bliver enkelt at foretage en yderligere udbygning med fjernvarme i Humlebæk, herunder i første omgang at forsyne Baunebjergskolen. 3.2 Varmekilder Projektforslaget forudsætter ikke etablering af nye kedler eller kraftvarmeenheder til forsyningen men beror på de eksisterende - Helsingør Kraftvarmeværk og Nordforbrænding i Hørsholm. 4 FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning samt lov om naturgasforsyning bliver ikke berørt ved gennemførelse af nærværende projekt. 5 FORSYNINGSOMRÅDER OG VARMEBEHOV 5.1 Forsyningsområder På nedenstående kort er vist, hvor det område (Baunebjergskolen), der påtænkes forsynet med fjernvarme, er lokaliseret.

7 Fjernvarmeprojekt for Baunebjergskolen, Humlebæk Side 6 Figur 5.1: Kort over område, der indgår i projektforslaget. 5.2 Varmebehov Varmebehovet på skolen er oplyst til at være 960 MWh udfra en kedelvirkningsgrad på 75 % og et gasforbrug på m3/årligt. 6 FORSYNINGSANLÆG 6.1 Ledningsnet Der indgår i projektet ikke etablering af noget nyt ledningsnet. Skolen kan forsynes med fjernvarme fra Vattenfalls transmissionsledning. En DN200 ledning er ført langs Baunebjergstien til Baunebjergskolen, hvor der er placeret en veksler på 12 MW til forsyning af andre områder i Humlebæk. Der etableres en veksler til forsyning af skolen i kedelcentralen på Baunebjergskolen. 6.2 Varmetab Det marginale varmetab ved forsyningen af skolen er ubetydelig, da der allerede er en hovedveksler i varmcentralen og der blot laves en forbindelse til skolens varmesystem via en mindre veksler.

8 Side Brugerinstallation Ved en fortsættelse af den nuværende varmeforsyning ville investeringer i en ny gaskedel være påkrævet snarest, da de gamle kedler er udtjente Fjernvarmeinstallationer Installationen på Baunebjergskolen vil blive en vekslerinstallation på ca. 450 kw, som kan etableres for ca kr. Indeholdt i arbejdet er: - Nedtagning og bortkørsel af eksisterede gaskedler, - Levering og installation af veksleranlæg, herunder varmtvandsanlæg, - Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering, - Anlægsprisen indeholder fjernvarmemåler samt rådgiverhonorar Gaskedler I referencescenariet er regnet med investering i en kondenserende gaskedel til kr. Varmtvandsbeholder forventes udskiftet sammen med kedlen. Indeholdt i arbejdet er: - Nedtagning og bortkørsel af eksisterede gaskedel, - Levering og installation af gaskedel, herunder varmtvandsanlæg, - Ændring af rørinstallation til naturgaskedlen inkl. isolering, - Anlægsprisen indeholder rådgiverhonorar. 6.4 Produktionsanlæg Fjernvarmen til Humlebæk produceres af I/S Nordforbrændings affaldsfyrede kraftvarmeværk i Hørsholm og det naturgasfyrede kraftvarmeværk i Helsingør. Projektforslaget kræver ikke udbygning af de to anlæg Nordforbrænding Kraftvarmeanlægget består af en ovnlinie med en forbrændingskapacitet på 10 tons affald pr. time. Ovnliniens kapacitet er 7,4 MW el og 22 MW varme. Den samlede elproduktion på 7,4 MW kan omlægges til varme, så den samlede kapacitet bliver 29,4 MW. Ovnen er forsynet med et to trins vådt røggasrensningsanlæg samt rensning for dioxin og NO x. Varmtvandsanlægget består af tre ens ovnlinier, hver med en forbrændingskapacitet på 3 tons pr. time. Anlæggets samlede kapacitet er 21 MW varme. Hver ovnlinie er udstyret med en semi-tør røggasrensning samt rensning for dioxin og NO x. Ovnlinierne kan drives hver for sig. Det skal i forbindelse med projektforslag i tilknytning til affaldsforbrændingsanlæg vurderes om projektforslaget efterkommer Miljøbeskyttelseslovens 50b. Paragraffen vedrører imidlertid kun opførelse og udbygning af affaldsforbrændingskapacitet og vedrører derfor ikke dette projektforslag.

9 Side Helsingør Kraftvarmeværk Helsingør Kraftvarmeværk fra 1993 består af et combined cycle-anlæg. Værket bruger naturgas som brændsel og har en kapacitet på 59 MW el og 60 MJ/s fjernvarme. Helsingør Kraftvarmeværk har en totalvirkningsgrad på ca. 88 % Spids- og reservelast Hovedveksleren som er etableret på Baunebjergskolen er dimensioneret til at kunne trække 12 MW fra Vattenfalls transmissionsledning mellem Helsingør og Hørsholm med henblik på forsyning af flere områder i Humlebæk. Derfor er det ikke nødvendigt at etablere særskilt spids- og reservelast i forbindelse med dette projektforslag. 6.5 Varmeproduktionsfordeling I referencescenariet bibeholdes den nuværende situation med gasforsyning. I projektscenariet tilsluttes Baunebjergskolen til fjernvarme. Varmen, der skal bruges til at forsyne Baunebjergskolen, kan tilvejebringes på tre måder: 1. Reduceret brug af teknisk bortkøling på I/S Nordforbrænding, 2. Øget afbrænding af affald/biomasse på I/S Nordforbrænding, 3. Reduceret salg af varme til Vattenfall. I nedenstående tabel er vist, hvordan den afsatte varme (ab værk) er produceret i beregningerne. Varmeproduktion Anvendt i beregninger Reduceret køling NF 200 MWh Øgede affaldsmængder 0 MWh Mindre varme til Helsingør 760 MWh Spidslastcentraler 0 MWh I alt 960 MWh Tabel 6.1: Tilvejebringelsen af den ekstra fjernvarme (ab værk) i projektet. 7 TIDSPLAN FOR GODKENDELSE OG ETABLERING Projektforslag udarbejdes i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK 1295 af 13/12/2005). Tidsplanen for den kommunale godkendelse ser ud som følger: - Orientering om projektet på Plan og Klimaudvalgsmødet 11. aug. 2010; - Behandling af Projektforslag på Plan og Klimaudvalgsmødet 8. sep. 2010; - Høringsfase (1 mdr.); - Indstilling til Økonomiudvalg og Byråd fra Plan og Klimaudvalgsmødet 3. nov. 2010; - Godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd ult. nov. 2010;

10 Side 9 Tilslutningen kan herefter etableres i december måned AREALAFSTÅELSER Der er i projektet ingen arealafståelser eller berørte matrikler, da de tekniske anlæg kun etableres i Baunebjergskolens varmecentral. 9 FORHANDLINGER MED PARTER Der har forinden fremsættelse af projektforslaget været drøftelser med følgende berørte parter: Ejere af transmissions- og distributionsnet: - HMN (tidligere I/S Hovedstadsregionens Naturgasselskab, HNG) - Vattenfall A/S Producenter af el og varme: - Vattenfall A/S Med HMN er der indgået aftale om kompensationsbetaling, således at projektforslaget ikke forrykker økonomien mellem de forskellige parter i væsentlig grad. Med Vattenfall er der indgået aftale om, at Nordforbrænding kan forsyne Humlebæk via transmissionsledningen mellem Nordforbrænding og Helsingør Kraftvarmeværk. I sin egenskab af varmeproducent har Vattenfall desuden givet tilsagn om, at der kan laves en aftale, hvor Helsingør kraftvarmeværk producerer varme til Nordforbrænding i tilfælde af, at der skulle være et periodevist behov for dette. 10 ENERGI- OG MILJØVURDERING 10.1 Energimæssig vurdering Som det fremgår af projektets varmeproduktionsfordeling i afsnit 6.3 stammer omkring 1/5 af varmen fra reduceret teknisk bortkøling fra den nuværende forbrænding af affald. Således erstattes brugen af naturgas, der indenfor en overskuelig tidshorisont er en begrænset ressource, med overskydende varme fra bortskaffelse af affald. Den resterende del af varmen vil betyde reduceret leverance af varme videre nordpå via transmissionsledningen til Helsingør Kraftvarmeværk, der således må påregnes at have øget drift. Således flyttes varmeproduktionen fra individuelle naturgaskedler i Humlebæk indirekte til et af de mest højeffektive gasturbine kraftvarmeanlæg i Danmark. Dermed er projektforslaget ud fra en energimæssig vurdering særdeles fordelagtigt i forhold til at øge Danmarks uafhængighed af fossile brændsler og udnytte de fossile brændstoffer, der fortsat er nødvendige i en årrække til højeffektiv kraftvarmeproduktion.

11 Side Miljømæssig vurdering Projektforslaget skal vurderes miljømæssigt ifølge bekendtgørelsen vedrørende godkendelse af kommunale varmeforsyningsprojekter Ændring i emissioner til beregning af samfundsøkonomi I nedenstående tabel er udledningerne fra projektet minus udledningerne i referencen vist. CO 2, CH 4 og N 2 O emission [ton CO 2 -ækv.] NO x emission [ton] 3 SO 2 emission [ton] 0 Tabel 10.1: Ændring i emissioner ved projektet ift. referencen for perioden Anvendes i samfundsøkonomiske beregninger. I projektets samfundsøkonomiske beregning stiger CO 2 -emissionen fordi Helsingør Kraftvarmeværk producerer mere el og varme. Dette betyder dog reduceret elproduktion andetsteds i den kvotebelagte sektor. Således vil projektet samlet set give en CO 2 -reduktion, hvilket er uddybet i det følgende afsnit. Projektet giver ikke anledning til øgede emissioner af SO 2 og NO x, men i de samfundsøkonomiske beregninger er billedet mere komplekst. I de samfundsøkonomiske beregninger giver projektet umiddelbart en stigning i NO x -emissionen pga. øget drift på Helsingør Kraftvarmeværk og en øget emission af SO 2 pga. større mængder affald til forbrænding. Hvis projektet ikke gennemføres, vil den øgede affaldsmængde skulle forbrændes alligevel og give anledning til samme SO 2 -emission bare uden nyttiggørelse af varmen. Den elektricitet Helsingør Kraftvarmeværk i projektet vil producere vil i alternativet skulle produceres et andet sted. Hvorvidt den alternative produktion giver større udledning af NO x og SO 2 afhænger af brændsler og teknologi til fremstilling af denne strøm Reel påvirkning af CO 2 -emissionen Rent fysisk vil projektet reducere CO 2 -emissionen, da en del af emission med projektet vil blive flyttet ind under EU's kvotehandelssystem (EU ETS) og dette loft for emissionen.

12 Side 11 Energikilde Reference-scenario Projekt-scenario Gaskedel på skolen, ikke omfattet Bibeholdes, emission uændret Udfases, emission forsvinder. af EU ETS. Nuværende affaldsforbrænding, ikke omfattet af EU ETS. Øget affaldsforbrænding, ikke omfattet af EU ETS. Leverance til egne kunder, Helsingør KV samt teknisk bortkøling. Emission uændret. Evt. øget afsætning til Helsingør samt øget bortkøling. Øget emission. Leverance til egne kunder, Helsingør KV samt teknisk bortkøling. Emission uændret ift. referencen. Evt. øget afsætning i Humlebæk. Emission øges til samme som i referencen. Helsingør kraftvarme, omfattet af EU ETS Produktion og emission uændret Produktion øges. Emission øges lokalt, men CO 2 -emissionen vil reduceres tilsvarende på andet anlæg omfattet af EU ETS. I ovenstående skema er beskrevet de miljømæssige konsekvenser i referencen og projektet. Reelt vil CO 2 -emissionen ved at gennemføre projektet svare til den fortrængte emission fra gaskedlen på skolen, da alle øvrige CO 2 -emissioner efter gennemførsel af projektet enten vil stamme fra affaldsforbrænding eller være omfattet af EU's kvotesystem. Derfor reduceres emissionen set i sammenhæng med EU kvotesystem reelt med ca. 200 tons CO 2 /år tilslutning af skolen. I den samfundsøkonomisk beregning værdisættes alle CO 2 -emissioner, til den gældende kvotepris, som dermed også gælder som skadesomkostning for de emissioner, der ikke er omfattet af EU's kvotesystem. 11 SAMFUNDSØKONOMI 11.1 Forudsætninger Samfundsøkonomien i projektet er beregnet efter Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, april 2005, samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, april Som beskrevet tidligere regnes den afsatte fjernvarme som kommende fra I/S Nordforbrænding som reduceret teknisk bortkøling og dernæst som reduceret varmeafsætning til Vattenfall. Ud over investeringer i brugerinstallationer m.v. er der forskellige samfundsøkonomiske regnestykker vedr. de forskellige forsyningsformer. Der er ikke nogen øgede samfundsøkonomiske udgifter ved at anvende varme fra reduceret bortkøling på Nordforbrænding. Den del af varmen, der giver øget drift på Helsingør Kraftvarmeværk som følge af reduceret varmesalg til Vattenfall, vil give øgede samfundsøkonomiske udgifter til naturgas, drift og vedligeholdelse samt miljøpåvirkning, men samfundsøkonomiske indtægter fra øget elproduktion.

13 Side Konvertering af brugerinstallation I referencescenariet i den centrale samfundsøkonomiske beregning er regnet med køb af en kondenserende gaskedel som erstatning for de to gamle kedler på skolen. Investeringen er ca kr. og virkningsgraden er sat til 100 %. I projektscenariet regnes med, at brugerinstallationerne er en indirekte fjernvarmetilslutning. Der regnes med anvendelsestimer i dimensioneringen af brugerinstallationen, hvilket giver et effektbehov på ca. 450 kw. Investeringen er ca kr Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt følgende standardværdier for drift og vedligeholdelse af brugerinstallationer. Årlig omkostning Naturgas- og oliekedler 800 kr./installation + 20 kr./mwh Fjernvarmeinstallationer 100 kr./installation + 10 kr./mwh Tabel 11.1: Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for kundeinstallationer Økonomiske parametre Forvridningstab Forvridningstabet (eller dødvægtstabet, som det også kan benævnes) i den samfundsøkonomiske beregning opgøres på baggrund af 3 afgiftselementer: 1. Reduceret afgiftsbetaling for naturgas til varmeproduktion på skolen, 2. Øget betaling af affaldsvarmeafgift ved større varmeafsætning, 3. Øget afgiftsbetaling til kraftvarmeproduktion Helsingør. Varme fra naturgas og gasolie uden samproduktion af el regnes som afgiftsbelagt. Ved samproduktion af el og varme er den afgiftsbelagte del af naturgasforbruget i reference- og projektscenariet beregnet med følgende formler (E-formlen): Brændsel til el (ikke afgiftsbelagt)= elproduktion/0,65 Brændsel til varme (afgiftsbelagt)=brændsel - brændsel til el Ændringen i affaldsvarmeafgiften er beregnet som den øgede mængde afsat affaldsvarme multipliceret med 70,56 kr./mwh varme ab værk i 2010-priser, hvilket er den gældende afgiftssats per 1. januar Helsingør Kraftvarmeværk modtager i projektscenariet ikke ekstra elproduktionstilskud, da værket allerede producerer mere end 8 mio. kwh pr. år. Forvridningstabet er i den samfundsøkonomiske beregning 20 % af det mistede afgiftsprovenu for staten multipliceret med nettoafgiftsfaktoren.

14 Side Nettoafgiftsfaktoren De fleste udgifter i projektet er opgjort i faktorpriser og skal derfor korrigeres med nettoafgiftsfaktoren for at gøre dem til samfundsøkonomiske priser. Nettoafgiftsfaktoren er regnet som 1,17 på alle priser til investeringer, brændsler, elsalg, drift & vedligehold m.v. Undtaget fra omregning til samfundsøkonomiske priser ved multiplikation med nettoafgiftsfaktoren er skadesomkostningerne for CO 2, SO 2 og NO x, da disse allerede opgøres i samfundsøkonomiske priser Centralt samfundsøkonomisk resultat I nedenstående skema er de centrale tal i den samfundsøkonomiske beregning præsenteret. Effekten af at gennemføre projektet frem for at bevare referencen vil være et samfundsøkonomisk overskud på 1,7 mio. kr. i nutidsværdi med en tilbagediskonteringsfaktor på 6 % p.a. og en projektperiode på 20 år. Samfundsøkonomiske omkostninger 2010-priser Reference Nuværdi Re-investering [ kr. ] Drift og vedligeholdelse [ kr. ] Brændselsudgifter [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] - Miljøomkostninger [ kr. ] Total reference [ kr. ] Projekt Nuværdi Hovedveksler [ kr. ] - Investering i fjernvarmenet [ kr. ] - Investering i kundeinstallationer [ kr. ] Driftsomkostninger - fjernvarmenet [ kr. ] Driftsomkostninger - kundeinstallation [ kr. ] Brændselsudgift [ kr. ] Elproduktion [ kr. ] ( ) Forvridningstab [ kr. ] Miljøomkostninger [ kr. ] Total projekt [ kr. ] Samfundsøkonomisk overskud [ kr. ]

15 Side 14 Den samfundsøkonomiske oversigt for hele projektperioden er vedhæftet som bilag Følsomhedsanalyser Alternativ kalkulationsrente Det anbefales i Energistyrelsens vejledning at lave følsomhedsanalyser med anvendelse af en alternativ kalkulationsrente som fx 3 % p.a., der bl.a. er anvendt til følsomhedsanalyser i Regeringens klimastrategi. Brugen af en lavere kalkulationsrente vil have en betydelig positiv effekt på samfundsøkonomien i projektet. Anvendelsen af en kalkulationsrente på 3 % p.a. giver således et samfundsøkonomisk overskud på 2,1 mio. kr Ændring af prisparametre I nedenstående diagram er vist, hvordan parametrene varmesalg og priser på investering, drift og vedligeholdelse, brændsler samt el påvirker samfundsøkonomien ved fald og stigninger. Den procentvise afvigelse for parameteren er vist ud ad X-aksen, mens resultatet på det samfundsøkonomiske overskud i mio. kr. ved at gennemføre projektet i forhold til at bevare referencen er vist på Y-aksen. NPV mio. kr. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% % ændring i parameter Varmesalg Investeringsomkostninger D&V-omkostninger Elpriser Olie- og gaspriser Figur 11.1: Diagram over følsomheden af parametre i analysen.

16 Side 15 Den mest kritiske parameter er et fald i elprisen, da der så ikke vil opnås samme indtægt fra den ekstra elproduktion i Helsingør. Et fald i elprisen vil dog ofte være en konsekvens af et fald i øvrige energipriser, som i dette tilfælde trækker det samfundsøkonomiske resultat i en mere positiv retning. Således er elprisen ikke en kritisk parameter for projektets robusthed For ændringer på +/- 20 % i de centrale parametre er projektet ikke videre følsomt. Således er samfundsøkonomien i projektet robust overfor ændringer i de grundlæggende parametre. 12 SELSKABSØKONOMI 12.1 Varmepris I projektet vil varmen tilvejebringes som beskrevet i afsnit 6.5 i nærværende projektforslag. Dette betyder en mistet selskabsøkonomisk indtægt for salg af varme til Vattenfall svarende til den ekstra varmeproduktion på Helsingør Kraftvarmeværk i projektet. Denne varme regnes afsat til en selskabsøkonomisk gennemsnitspris på 215 kr./mwh baseret på historiske data. Denne mistede indtægt indregnes som en selskabsøkonomisk udgift i projektet. Hvis projektet gennemføres, afsættes varmen til Baunebjergskolen efter Nordforbrænding Fjernvarmes tarifstruktur med en beregnet pris på 585 kr./mwh (ekskl. moms). Disse indtægter fra varmesalg er de selskabsøkonomiske indtægter i projektet Affaldsvarmeafgift I selskabsøkonomien er medtaget en affaldsvarmeafgift grundet ekstra afsætning af affaldsvarme. Afgiften udgør 70,56 kr./mwh affaldsvarme i 2010-priser Resultat Medregnet i selskabsøkonomiske udgifter og indtægter er følgende: Udgifter: - Investeringer i veksleranlæg på skolen, - Evt. introduktionsrabat til at dække visse kundeudgifter: o Kundeinstallationer, o Betaling af gasdistributionstarif i begrænset periode - Mistet varmesalg til Vattenfall, - Øget betaling af affaldsvarmeafgift. Indtægt: - Varmesalg til Baunebjergskolen. Projektet har en positiv selskabsøkonomisk nutidsværdi på 4,1 mio. kr. ved en diskonteringsrate på 5 % p.a. Den detaljerede oversigt med det selskabsøkonomiske resultat er vedhæftet som bilag 12.1.

17 Side 16 Den selskabsøkonomiske gevinst bruges til at nedbringe varmetariffen for Nordforbrændings varmekunder. 13 BRUGERØKONOMI 13.1 Forudsætninger I de brugerøkonomiske beregninger er forventede udgifter til opvarmning med naturgas på en ny kondenserende kedel sammenlignet med udgifterne ved konvertering til fjernvarme. Brugerøkonomien er beregnet for Baunebjergskolen med et opvarmet areal m 2 opvarmet og et naturgasforbrug på m 3 naturgas Naturgaspriser Til de brugerøkonomiske beregninger er anvendt HMNs listepriser for naturgas. Interval [kr./m 3 ] ekskl. moms [m 3 /år] [m 3 /år] 6, , , , , Tabel 13.1: HMN s listepriser for private, institutioner og blokvarmecentraler, juli Fjernvarmepriser Der er regnet med, at fjernvarmetarifferne fra Hørsholm Fjernvarme i juli 2010 vil være gældende for nye fjernvarmetilslutninger i Birkerød. Der regnes med en gennemsnitlig afkøling på 30 C, hvilket svarer til en en ergiafgivelse på 35 kwh/m 3 fjernvarmevand Resultat I de brugerøkonomiske beregninger er medtaget nedenstående parametre: Udgifter til drift af fjernvarme: - D&V vekslerinstallation - Afgifter (flowafgift fjernvarmevand, pr. MWh, pr. m 2 ) - Målerleje Konverteringsudgifter: - Vekslerinstallation - Tilslutningsbidrag - Fratrukket mulig introduktionsrabat Udgifter til fortsat naturgasdrift: - Investering i kondenserende naturgaskedel - Naturgas

18 Side 17 - D&V naturgasinstallation Resultatet af den brugerøkonomiske beregning er vedhæftet som bilag Overordnet set viser det brugerøkonomiske resultat, at fjernvarmen, er konkurrencedygtig med naturgassen, og at besparelsen ved fjernvarmen ligger på % i forhold til fortsat opvarmning med naturgas. Desuden vil Nordforbrændings selskabsøkonomiske fordel af projektet skulle bruges til at nedbringe varmetariffen til gavn for alle selskabets varmekunder. Derfor vil den brugerøkonomiske fordel ved projektet blive større med tiden.

19 BILAG 5.1 Kort over ændret områdeafgrænsning

20

21 BILAG 11.1 Centralt samfundsøkonomisk resultat

22 I/S Nordforbrænding Samfundsøkonomisk beregning Bilag 11.1 Savsvinget 2, 2970 Hørsholm Beregning af økonomi ved udbygning af fjernvarme til Baunebjergskolen Samfundsøkonomiske omkostninger prisniveau: 2010 Nuværdi Reference Re-investering naturgaskedler [ kr. ] 468, , Re-investering gasmotorer [ kr. ] D&V - gaskedler [ kr. ] 291,796 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 23,400 D&V - oliekedler [ kr. ] D&V - varmecentraler [ kr. ] D&V - gasturbineanlæg [ kr. ] Brændsel Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 3,456 Pris [kr./gj] Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] Indfyret naturgas - varmecentral [ GJ ] Pris [kr./gj] Indfyret naturgas - lokal kraftvarme [ GJ ] Pris [kr./gj] Brændselsudgifter [ kr. ] 4,183, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,293 Elproduktion [ kr. ] CO 2, CH 4 og N 2O omkostning [ kr. ] 310,524 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 24,902 NO X og SO 2 omkostning [ kr. ] 98,163 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 7,872 Total reference [ kr. ] 5,351, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,467 Nuværdi Projekt Hovedveksler [ kr. ] Investering i fjernvarmenet [ kr. ] Investering i spidslastcentraler [ kr. ] Investering i kundeinstallationer [ kr. ] 351, , Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler [ kr. ] Driftsomkostninger - fjernvarmenet [ kr. ] 140,062 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 11,232 Driftsomkostninger - kundeinstallation [ kr. ] 141,521 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 11,349 Variable driftsomkostninger - combined cycle [ kr. ] 207,999 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 16,680 Brændsel - boliger m.v. Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] Indfyret naturgas - varmecentral [ GJ ] Pris [kr./gj] Indfyret naturgas - kraftvarme [ GJ ] Pris [kr./gj] Brændsel - Helsingør Indfyret naturgas [ GJ ] 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 6,166 Pris [kr./gj] Brændsel - spidslastcentraler Indfyret naturgas [ GJ ] Pris [kr./gj] Brændselsudgift [ kr. ] 5,783, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,371 Elproduktion [ kr. ] (4,304,850) (269,453) (283,643) (299,896) (274,105) (282,022) (296,473) (309,072) (328,705) (355,106) (378,458) (388,995) (404,978) (422,563) (413,541) (406,132) (421,449) (420,254) (432,824) (425,695) (425,530) (438,284) Forvridningstab [ kr. ] 235,698 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 18,901 CO 2, CH 4 og N 2O omkostning [ kr. ] 912,021 44,361 47,626 51,132 54,896 58,937 62,852 65,721 68,720 71,856 75,136 78,565 82,541 86,719 91,108 95, , , , , , ,562 NO X og SO 2 omkostning [ kr. ] 199,739 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 16,018 Total projekt [ kr. ] 3,666, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,829 Samfundsøkonomisk overskud [ kr. ] 1,685, , , ,780 94,562 90,524 92,045 98, , , , , , , , , , , , , , ,638