DET SKANDINAVISKE DAMPSKIBSREDERIS FÖRSTE BEGYNDELSER OG SENERE FREMVIEXT.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET SKANDINAVISKE DAMPSKIBSREDERIS FÖRSTE BEGYNDELSER OG SENERE FREMVIEXT."

Transkript

1

2 DET SKANDINAVISKE DAMPSKIBSREDERIS FÖRSTE BEGYNDELSER OG SENERE FREMVIEXT. AF A. N. KLER. Når det siges, at seilskibene have udspilt sin rolle, da er vel dette neppe rigtigt i den forstand, at der herefterdags ikke skulde blive synde jg wpre a4yende1seifor denne slags fartöier, idet der tvertimod er al til at antage, at en ikke ringe del af sötransporten fremdeles i længere tid vil foregå ved hjælp af den billige drivkraft, som vind.en giver. Men ikke destomindre ere seilskibenes dage visseligen talte, forsåvidt som de nu ere trængt ud fra siitransportens hovedfelter, hvor de tidligere have været sågodtsoin enerådende, og forsåvidt som det område, der endnu er den') levnet, stadig mere og mere indsnevres og det med en sådan ubönhörlig konsekvents, at der ikke er den ringeste udsigt til, at det engang tabte felt kan gjenvindes. End mere end ved denne tilbagetrwngen have dampskibene distanceret seilskibene derved, at det allermeste af den kollossale udvidelse i sötransporten, som de senere decennier have været vidne er faldt på deres part, eller måske rettere sagt, det er de stadige og betydelige forbedringer i selve dampskibenes og dampmaskinernes konstruktion, der har fremkaldt de lettere kommunikationsforbindelser og de billigere fragter, der har været væsentlige faktorer i vareomsætningens og persontrafikens förögelse. Som fölge af denne dobbelte udviklingsgang er forholdet mellem damp og seil nu 'kommet dertil, at dampskibene besörge omtrent 2/3 af den hele saransport, medens stillingen endnu i begyndelsen af syttiårene var den, at de alene besörgede '/ 3. Det er derfor uimodsigeligt, at når der spörges om udsigterne for skibsfartens fremgang i de forskjellige lande, falder dette nu for tiden sammen med spörgsmålet om udsigterne

3 2- N. KvER. for dampskibsfartens udvikling., De senere års erfaring viser også, at de fleste af de lande, der have en forholdsvis betydelig dampskibstonnage,, have gået frem i henseende til skibsrederi- overhovedet, medens det omvendte er tilfældet i lande med en stor seilskibstonnage. Da således fremtiden, og man kan gjerne også sige nutiden, hörer damiakibene til, har det sin interesse ikke mindst for de skandinaviske folk, for hvem skibsfarten jo altid har været af fremragende betydning, at se tilbage på, hvorledes deres dampskibsfart har taget sin begyndelse og hvorledes den senere har udviklet sig. Hertil skal forfatteren i efterfölgende linier söge at give nogle bidrag. Dampskibsfarten kan i Sverige regnes at have begyndt fra 180,3, Danmark fra 1819, i Norge först fra I hine tider gik det ikke hurtigt med udbredelsen af nye opfindelser som i vore dage. Allerede i 1807 havde 10 b e rt Falton begyndt en regelmæssig dampskib4a,rt Hudsonfloden mellem New-York og Albany. I Storbritannien begyndte dampskibene sine ruter i 1812 på Clydefloden og i 1813 ph forskjellige andre steder, medens de först i 1814 viste sig på Themsen. I Tyskland begyndte engelske dampskibe i 1818 at fare på Rhinen, Weseren og Elben, og i Frankrige kan dampskibsfartens begyndelse först regnes fra, 1820, uagtet et i England indkjöbt dampskib,»l'elise», allerede i marts måned 1816 afgik fra London til Havre og derfra senere til Paris, hvor det i længere tid la ved den venstre Seinebred. På Donau skal dampskib först være kommen i Det vil således sees, at såvel Sverige som Danmark i henseende til tidspunktet for dampskibsfartens indförelse fulgte godt med de mest fremskredne lande på Europas kontinent. Hvor langt kommunikationsvæsenet endnu stod tilbage i de tider, vil bl. a. kunne sees deraf, at det i 1826 anförtes som noget aldeles storartet, at et kompagni i London havde i sinde at udruste tvende dampskibe, som ugentlig skulde gå fra St. Petersburg og Stockholm til Lübeck, og skulde man da, heder det,»på 8 til 9 dage kunne gjöre reisen fra Si. Petersburg over Lübeck og Hamburg til London og derfra over Dover og Calais til Paris, tilsammen 12 dage, en coureerreise, som Man i slut- Annales maritimes 1816 s. 323 og 1820 s. 368.

4 DET SKANDINAVISKE DAMPSKIBSREDERIS BEGYNDELSE OG FREMVIEXT. 3 Ilingen af det 18de århundrede ikke skulde have tænkt sig som mulig». Hvad vilde man da have sagt om nutidens jernbanefart, der mellem St. Petersburg og Paris alene bruger 58 time! I. I Sverige var der allerede i 1816 gjort forsög( med dampskibe. Brugspatron Samilel Owen', den svenske dampskibsfarts fader, lod i nævnte hr indrette- en liden datnpbåd (»th e witch»), der bl. a. udmærkede sig ved, at den havde propel og bevægelig cylinder, indretninger, der först længe efter indförtes i andre lande, idet dog Owen snart ombyttede skruen mod skovlshjul. I byggedes to andre dampskibe, af hvilke»amphitrite» i sommeren 1818 gjorde en reise fra Stockholm til Ve- 4terås 2 og derefter i mange hr holdtes gående med passagerer/ på Mälaren. Strax för og efter 1820 byggede Owen dels for egen regning, dels efter bestilling flere nye dampskibe, hvorved han forte sig til nytte de yok.41,'irmitel'exi;erimenter vundne erfaringer, hvorfor de også viste sig ãtr kre god regning. Maskinerne vare i de tider meget billige, men og meget ufuldkomne, og man gjör sig nu for tiden neppe nogen forestilling om, hvilke l vanskeliglieder de förste banebrydere havde at overvinde. Her skal blot ntevnes-, at da brugspatron Owen skulde gjöre sin förste stöbning Kungsfandtes der, foruden ham selv, ikke en eneste mand, der forstod, hvorledes dermed skulde gå til, samt at han var nödt til at stöbe visse dele af sine förste dampkjedler, fordi jernplader ikke var at opdrive, forinden 'han selv fik bygget et valseværk. I de ovenfor citerede 'anteckningar» findes meddelt flere fornöielige historier, der illustrere dampskibsfartens daværende primitive standpunkt og de naive forhold, der karakteriserede reiselivet i disse dampskibenes barneår. Jeg skal få lov til at hidsætte et par af disse historier, såmeget mere, som det skrift, hvorfra de ere hentede, turde være lidet tilgjmngeligt for almenheden. Denne mand var i forening med nogle andre mekaniske arbeidere i året 1804 bleven indforskrevet fra England for at bisti med opsættelse af nogle dampmaskiner. I 1809 anlagde han det förste mekaniske værksted i Sverige, for hvis maskinindustri han i det hele har været af stor betydning. (Efter en i ))Tidskrift i sjövasendet» 1864 offentliggjort afhandling:»några antdckningar om ångbåtsfarten i Sverige före år 1840D, hvorfra også efterfölgende meddelelser for nævnte tid for störste delen ere hentede. For de senere år ere forskjellige andre kilder benyttede, der ville findes angivne på sit sted.) 2 Med denne reise regnes den svenske dampskibsfart at have taget sin egentlige begyndelse. Jfr E. Sidenbladh: Schweden s. 134.

5 4 A. N Nogle indvånere i Norrköping, der i 1821 fik vide, at et dampskib ved navn Stockholm agtedes sat i fart for at konkurrere med deres på hovedstaden seilende slupper og jagter, kjöbte en på stabelen stående galeas, lod i denne indsætte en af Owens -oscillerende maskiner på 22 hestekraefter og satte det således udstyrede fartöi igang Menem Norrköping og Stockholm gjennem Södertelje kanal. Det styrede ikke rigtig vel og gik langsomt, så at. det brugte to dage på turen. Det hændte ikke sjeldent, at maskinen standsede, og når så passagererne spurgte, hvad der,var på færde, pleiede kapteinen at sige:»hör Ni, passagerare, ge Er tillfreds, för vi håller bara på att samla ånga, men det skall strax bära af igen.» En nat på reise til Norrköping hændte det, at fartöiet med en gang begyndte at gå skjævt, og da sagen blev undersögt, befandtes det a have mistet sit ene hjul, der var aldt af axelen.,»veidens omseilingen» omkring Oland må heller ikke forgleninies. Der blev i begyndelsen af tyveårene bygget et dampfartöi, beregnet på transport af oxer fra Skåne til Stockholm. Det kaldtes Carl Johan, var meget stort og fik i forhold til sin Wei-else for lideri da4ktaftf, nemlig en maskine på kun 22 hester. Da det på en af sine reiser indensiijærs. havde arbeidet sig frem fra Landsort til Kalmar og en vakker dag dampede derfra sydover, mödtes det, fortæller sagaen, udenfor ()lands söndre odde af en frisk, dog slet ikke usedvanlig stærk, sydostvind med sögang, mod hvilken maskinen ikke formåede at drive fartöiet frem, og da natten stundede til, anså kapteinen det ikke rådeligt at vende tilbage 61 Kaimar, men holdt istedet östenom. Öland, lænsende friskt afsted for sine 4 gaffelseil, så at han fölgende morgen var i Ise af ()lands nordlige odde. Da vejret der var næsten stille, satte han kursen sydover og kom til Strandboernes store forundring atter nordenfra tilbage til Kalmar. Efter der at have indlastet ved, fortsattes reisen sydover aldeles som den forrige gang, d. v. s. udenfor Utklippan måtte fartöiet vende, vovede sig for mörkets skyld ikke ind i sundet, men gjorde endnu en seilads rundt Oland og kom ved dagens lys på ny ganske lunt padlende ind den nordlige vei til Kalmar igjen. Tredie gang gik det dog bedre, så den store firmaster kom godt og vel frem til Ystad. Allerede i året 1821 begyndte man at anvende dampskibe til at fôre post mellem Skåne og Pommern, medens postforbindelsen tidligere havde været besörget af jagter, der förtes af plattyske skippere eller permitte-

6 DET SKANDINAVISKE DAMPSK,WREDERIS BEGYNDELSE OG FREMV1EXT. 5 rede,svenske söofficerer. I 1820 byggedes for det svenske og det pretis-, siske postvæsens regning to dampskibe på orlogsværftet i Carlskrona, 'hvilke forsynedes med dampmaskiner i Stockholm og derefter under navn af»constitution» (opr. Svenska Lejonet) og»preussische Adler» sattes i fart mellem Ystad og Pommern. Disse postdampskibe vare fyldige og brede, omtrent som fyrskibe, havde 3 master og gjorde 7 knob. I begyndelsen var der her som ved de svenske dampskibe i almindelighed ikke tale om andet brænde end ved, men da prisen derpå efterhånden steg höjt i Skåne, begyndte man at bruge stenkul. Samme år, som det förnævnte dampskib Carl Johan begyndte sine (for rederiet lidet fordelagtige) farter, eller strax derefter, altså 1822 eller -1823, sattes et dampskib i gang mellem Stockholm og Åbo, hvilken rute dog efter nogle års forlöb måtte indstilles på grund af de vanskeligheder, der fra russisk side lagdes i veien for denne fart ved besværlige pasvisitationer, toldinkvisitioner m. ni. I slutningen af tretiårene synes imidlertid denne dampskibsforl;indelse at were bleven gjenoptagen med flere tue44-1-0,p,*nsigt byggede fartöier. fremskridt den svenske dampskibsfart overhovedet tid efter anden har gjort, vil sees af fölgende væsentlig fra officielle kilder hentede oversigt. I 1816 byggedes 1 skruebåd på 8 hestekræfter (»the Witch»), der dog aldrig kom rigtig istand. = I 1818 byggedes 2, nemlig Experiment, skruebåd på 22 hkr., om hvilken det berettes, at»da stöbejernskjedlen sprak, toges maskinen ud», og Amphitrite (hjuldampskib på 8, senere 16 hkr.), der sank ved Kungsholmen. I 1820 byggedes 1 og i , tildels större dampfartöier, hvoraf 2 for statens regning'. Af private eiedes i 1821 ialt 3 dampfartöier på tilsammen 76 hkr., hvilke tal efterhånden voxte således 2 : på tils. 440 hkr »» 1954» » 2939» Disse opgaver er hentede fra en i Tidskrift i sjöväsendet 1864 s. 178 meddelt fortegnelse over svenske dampfartöier i de to förste decennier. 2 For 1830 og 1840 efter»statistiska tabeller: Bidrag till kinnedom af Sverige tillstånd under 20 år af Konung Carl XIV Johans regering», Stockholm 1842, hvor årlige opgaver ere meddelte. For de fölgende år indtil 1860 ere lignende opgaver meddelte i Stat. Tidskrift, bind 1. s. 339, og efter 1860 i Statistiska sammandrag samt i Inrikes sjöfart (»begagnade fartyg»).

7 A. N. 1860, 203 ph tils., 9332,hkr »» » 30787» » Allerede i 1826 var antallet steget til 10, senere gik det langsomt fremover, indtil det i 1835 med engang sprang fra 14 til 22 og 1838 'fra 26 til 46. Overhovedet blev såvel antallet som hestekraften omtrentlig firedoblet i löbet af tretiårene. I firtiårene var derimod længe ingen fremgang, og 1847 viser det samme antal og næsten den samme hestekraft som Fra 1848 af begyndte imidlertid en stærk stigning, der vedvarede med uforminsket styrke til Om denne tilvæxt udtaler sekretæren i det statistiske centralbureau hr. li Ahræus 2, i 1,862,»at den 'ubestridelig hidrörte dels fra dampens alt större anvendelse som befor, dringsmiddel, dels af en stadig foröget trafik, men at deii stærke progression i antallet af dampfartöier i de seneste decennier dog nu turde ansees overstige, hvad det virkelige behov krævede, hvilket,og viste sig ved det prisfald, som dampskibsaktier i sidste år havde undergået».., de fölgende otte år synes der også at være indtrådt en stands i udviklinger); ialfald var fartöiernes dampkraft endnu i 1867 alene voxet til 9441 hkr., hvilket kun er lidet mere end i 1859, hvorimod deres antal i samme tidsrum voxte fra 193 til 310, deraf på 10 hkr. og derover, fra 177 til 213. Efter en jævn, men ikke betydelig stigen i den sidste del af sextiårene begyndte der- fra 1870 af en overordentlig stærk tilwext såvel af de större som af de mindre dampfartöier, en tilvæxt, der imidlertid kun vedvarede i fem år. I dette korte' tidsrum ögedes antallet af svenske dampskibe fra 388 til 649 og dampkraften fra 11626,til hkr. Navnlig var stigningen overmåde stærk fra 1871 til 1873, da dampkraften næsten fordobledes på to år. Dette efter opgaverne over de i Met af hvert år benyttede fartöier. Efter opgaverne over de ved hvert års udgang existerende dampskibe tiltog tonnagen fra 31 december 1871 til samme tid 1873 endog til mere end det dobbelte, nemlig fra til ton. Reaktionen udeblev imidlertid ikke, og damptonnagen gik i nogle år endog lidt tilbage, så at den i begyndelsen af 1882 var noget mindre end i 1875, medens dog antallet af fartöier samt deres hestekraft I Efter Post- och Inrikes Tidn. 2 Stat. Tidsk. I. c.

8 DET, SKANDINAVISKE DAiPSItIEShEDERIS BEGYNDELSE OG FREMY/EXT. 7 var bleven foröget. Efter 1882 er der atter indtrådt en stigen, så at der i januar i Sverige havdes i det hele 878 dampfartöier på tilsammen ton og med hestekræfter. Vi have i det foregående seet, at Sverige tidligt begyndte at bygge dampskibe, og det har stadig fortsat dermed og videre udviklet sit dampskibsbyggeri, så at det i hele 'den heromhandlede periode selv har bygget de allerfleste af de i den svenske handelsflåde indlemmede dampskibe. Overloyedet indtager Sverige en höi rang blandt de dampskibsbyggende lande; dets jern og stål roses med rette som et fortrinligt materiale, og de svenske mekaniske værksteder have i årrækker hævdet sin plads med 'hæder jog have navne at opvise som Samuel Owen, John Ericson, Carlsund, 'Lindberg o. fl. Efterat Owen havde forsynet de förste '20 dampfartöier med maskiner, fik han i året 1830 en konkurrent i det senere så fordelagtig 1)ekjendte Motala værksted, hvor der i nævnte år efter tegning af byggedes to»prægtige» dampfartöier,»motala» og»rosen», hvert på 60 hkr. Ifölge en i den officielle Inrikes sjöfart for 1835 indtagen fortegnelse var af de 26 i 1836 existerende svenske dampskibe 12 byggede ved Owens mekaniske værksted, 8 ved Motala, 4 i Nyköping, 1 ved Brevens brug samt 1 i Dundee i Skotland. Det fornemste værksted,nu, for tiden er Motala ried sine underafdelinger i Göteborg (Lindholmen) og Norrköping. Derhos bygges dampfartöier i Malmö (ved Kockums mekaniske værksted) o. a. st. Et forholdsvis betydeligt antal af Norges c% Danmarks dampfartöier ere byggede i Sverige. Der er få lande, hvor benyttelgen af ganske små for lokalfart beregnede dampskibe har fundet en större udbredelse end i Sverige. Disse små dampslupper gjennernkrydse, navnlig Stockholms havn og nærmeste omegn i alle retninger og afgive et billigt og bekvemt befordringsmiddel såvel for personer som for landmandsprodukter. De udgjöre et af de vigtigste kommunikationsmidler mellem Stockholms ved vandet adskilte stadsdele såvelsom mellem staden og skjærgården samt Mälartrakterne'. Befordringsprisen har ph sine steder gået ned til 5 og 3, ja ligetil 2 öre pr. tur. Disse åbne dampslupper vandt navnlig stor udbrédelse mellem årene 1858 og 1864, efter at fordelene ved de kombinerede höitryks- og kondenseringsmaskiner efter Wolfs system vare blevne bekjendte. I den ' Tidskrift i sjöväsendet 1864.

9 8 A, N. KIM. i Inrikes sjöfart for 1858 meddelte dampskibsfortegnelse opföres kun 10 dampslupper på under 10 hkr., men allerede i 1859 var antallet voxet til 16, i 1860 til 26, i 1861 til 42, i 1863 til 63 og i 1864 med engang til 93. Senere er det vedblevet at stige, dog ikke så voldsomt, idet det 1870 var nået til 112, i 1875 til 159, i 1880 til 167 og i 1884 til 215 på tilsammen 615 ton og 1375 hkr. I 1865 anvendtes noget over halvparten af disse dampslupper i Stockholm og omegn, men deres antal er dersteds ikke tiltaget i senere år, idet der nemlig i 1865 fandtes 59 og i , deraf 3 over 10 hkr.' Derimod ere de nu noget större end för, da det tilsammenlagte antal passagerer, soin de havde tilladelse til at före på engang, udgjorde 3762 i 1865 og 4566 i Den her omhandlede, i begyndelsen af sextiårene indførte dampskibstrafik tilveiebragte ikke alene en stor forbearing i samfeerdselsmidlent,e,. og en dermed sammenhængende större rörelse, men fremkaldte inden fi år også större forandringer i befolkningens levesæt. För havde blot de mere formuende havt råd til at skaffe sig et landsted for sommerophold Men siden disse små dampslupper begyndte flere gange om dagen at in - ' löbe de -mange viger og brygger i Stockholms nærmeste skjærgård og til billig pris befordre ikke alene personerne, men også alle husholdningens fornödenheder ligetil breve og aviser, have alt flere og flere familier seet sig istand til at ombytte hovedstadens kvalme luft ind landets friskere, og fölgen er blevet, at landstedernes antal langs stranden nær staden Ar for år ögedes, så at de på sine steder snart sagt danne en gade, hvis alfare vei er vandet 2. De eiendommelige, i flere hundrede år benyttede så kaldte»ökstockar» bleve ved denne nye trafik fortrængte. Af disse ökstockar, et slags store fladbundede både, pleiede för i tiden tidligt om morgenen en stor mængde at komme til Stockholm fyldte med landmandsprodukter og roede af 2 til 6 personer, men de vare allerede midten af sextiårene næsten ganske forsvundne. I denne forbindelse kan også s anmærkes, at der gjennem Carlbergs kanal i året 1884 passerede 5016 dampfartöier og gjennem Stockholms sluss 2969 dampfartöier til og fra Mälaren, medens antallet i 1870 var alene 2065 og 452. I hvilken grad dampskibstrafiken er tiltaget på de vigtigste kanaler i det indre af Sverige, vil sees af nedenstående fra Inrikes sjöfart I Berättelser angående Stoçkholms kommunalförvaltning. 2 Efter Tidskrift i sjöväsendet 1866.

10 DET SKANDINAVISKE DA4PSKIBSBEDERIS BEGYND- ELSE OG FREMVIEXT. 9 hentede oversigt over antallet af de i årene förbipasserede dampskibe. Trollhatte Gröta Södertelje Dalslands kanal. kanal. kanal. kanal Kanalfarten mödte i den förste tid mange hindringer, da besætningen var uövet, farvandet ukjendt og lodser savnedes; grundstödninger såvelsom kollisioner med brygger, sluseporter og kanalsider hörte derfor dagens orden. Det var i de dage, at en meget höiherd og nærsynt, men lidet praktisk kaptein, engang da fartöiet af strömmen skares ind 'mod en gammel brygge i Norrköping, istedetfor at stoppe maskinen, gik med fuld fart mod bryggen med de ord:»går det här väl, så är det bra!» Da Göta kanal september 1832 åbnedes i hele sin længde, dannedes O1R for dampskibsfart mellem Stockholm og Göteborg kanalveien, dette byggede i årene fem dampaibe. I 1840 passeredes \Göta kanal af 255 dampskibe, i 1845 derimod kun af 204; men siden er trafiken i det hele jævnt tiltaget, om end jernbanernes konkurrence neppe har været uden en hemmende indflydelse. En större tilvæxt viser trafiken pit Trollhätte og Dalslands kanaler. Södertelje kanal var den,, der först, nemlig allerede i 1821, blev befaret af dampskib, og dampskibstrafiken herigjennem var i 1850 betydeligt större end ph nogen af de övrige kanaler. Dampskibsforbindelsen med Norrland, der i de senere år har spillet en så betydelig rolle, fik sin hovedsagelige udvikling fra begyndelsen af femtiårene. Som dens förste begyndelse eller forlöber kan måske anföres det i 1828 eller 1830 for farten på Gefle byggede dampskib Oscar, der 'dog kun fik _en kortvarig tilværelse, da det allerede i 1834 opbrændte i Stockholm. I året 1835 byggedes et nyt dampskib for Norrlandsfarten, der imidlertid i 1838 solgtes til Malmö. Dernæst byggedes for samme fart to nye dampskibe i 1837 og 1839 på henholdsvis 60 og 80 hkr. I femtiårene gav trælasthandelens og sågbrugsrörelsens opsving Norrlandsfarten et betydeligt fremstöd. Den forögede omsætning fremkaldte i de nordlige distrikter et större forbrug af alle slags varer, på samme tid som de billige fragter og hurtige reiser bragte kjöbmendene til mere og mere at reise med dampskib. I året 1865 sysselsattes på stederne nor-

11 10 MAR denfor Stockholm ikke mindre end 18 dampfartöier fra 35 til 160 hestes kraft, tilsammen iidgjörende 1660 hkr. Hvorledes den siden er voxet, vil kunne sluttes deraf, at der i 1870 til Hernösand ankom fra indenrigske steder 642 dampskibe, medens antallet 1880 var ikke mindre end 2350 og i på ton. I end stærkere forhold er dampskibsfarten tiltaget på Lulea, hvortil der i 1870 ankom 75 og i dampskibe på ton, og lignende exempler kunde fremdrages fra andre norrlandske steder. Skibsfarten i året 1884 på Sveriges tre fornemste söstæder vil sees af nedenstående oversigt: 1 Indenrigsk fart. Udenrigsk fart. Tilsammen. Dampskibe. Seilskibe. Dampskibe. I SeilskibeA z o o o o E. o o Stockholm: Ankomne , , , ,o Afgåede ,o , , ,o Göteborg: Ankomne , , , ,1 Afgåede , , , , , ,o ; ,2 Ankomne , , , , ,6 Afgåede , , ,4 i , ,8 Af denne tabel fremgår bl. a., at, medens Stockholm i henseende til indenrigsk skibsfart langt overgår alle andre svenske stæder, står det, hvad udenrigsk skibsfart angår, tilbage såvel for Göteborg som for for sidstnævnte söstads vedkommende er det dog hovedsagelig dampskibsfarten over Sundet til og fra Kiibenhavn, der bringer tallene op. Danmarks dampskibsfart 2 tog sin begyndelse med et i England af auditör Sten Andersen Bille indkjöbt skib»caledonia», der 'efter at have udfört reisen fra England til Danmark på 14 dage, gjorde sin förste' Tidskrift i sjöväsendet 1866 s C. Nyrop: Bidrag til den danske Industris Historie, Itöbenhavn Thaarup: Danmarks Statistik. Falbe-Hansen og W. Scharling: Danmarks Statistik. Det officielle statistiske tabelværk o. a. kilder.

12 DET SKANDINAVISKE DAMI3SKI3SREDERIS BEGYNDELSE OG FREMViEXT. 11 'fart i de danske farvande fra København til Helsingör söndagen den 23 mai Dets afreise blev overværet af utallige mængder af tilskuere på toldboden, på Kastelsveien og på veien til Kalkbrænderierne, ja langs 41e kysten, som skibet passerede, og de 106 passagerer, der deltog i denne fart, gav vistnok med glæde de»4 rdlr for farten og 3 mark for spisningen», som det kostede at få være med. Mange vare glade, ja begeistrede over det nye befordringsmiddel, og det manglede ikke på sange og viser til Caledonias pris. I en sang, der går på melodien:»kong Kristian stod ved höien mast», hilsedes dampskibet velkommen på fölgende made ' :»Hil Dig, Du kom til Danmarks land, Du snillets båd! Du håb! Du tröst! for danske mand; Hver stridig ström, ustadig vind Beseirer Du ved kraft i sind, Ved trofast did. Du helt i storm og strömmens dyst Held fölge Dig til hver en kyst, 0,! I de 'fölgende vers hæver digteren sig til en end höiere flugt, idet han lader dampskibet i förste person sige: og fremdeles: Jeg tæmmer vældigt ström og vind Kom det ihn! Thi styrken, som mig konsten gav, Den stedse vandt i strid på hav -D DNeptunus selv er uden magt I kamp med mig; Hans trefod mig er underlagt. Heel snart jeg over vilden söe Til elskte ven, til elskte möe Skal före Dig. Til til min barm, D u længsels sön Og fölg fra sorg, fra suk i lön Med mig.» Han når dog ikke op på höjden af den begeistring, der kom tilsyne i et tysk digt, der blev forfattet i anledning af dampskibets förste afrejse fra Köbenhavn til Kiel, og som begynder således: O. S. V., O. S. v.»feuergeist des hohen Promethiden Immer höher strebt dein kühner Mug», Nyeste skilderi af Köbenhavn 1819 N:r 42.

13 12 A. N. R-LiE4,. Der var imidlertid også mange, som vare misfornöiede med den nye indretning. Söfolkene kaldte den.»pjaske-malene» og en gammel söulk, der engang hos H. C. Örsted ivrede mod disse»forbandede röghætter», brummede som fo' :»Nu havde man siden verdens skabelse kunnet nöie sig med fornuftige fartöier, der gik ved vind, /men så skulde man makke om. Der går aldrig en af disse röghætter forbi, uden at jeg tager min råber frem og skjælder den, så langt de höre mig.» Desuden var naturligvis også endel bekymringsfulde mennesker, der vare bange for at reise med den nye farlige tingest, en frygt, der er let forståelig, når hensees til de daværende maskiners ufuldkommenhed. Dampskibet Caledonia sattes straks i fart mellem Köbenhavn og Kiel, mellem hvilke steder det underholdt en ugentlig rute i månederne mai til september, förste gang med afgang den 25 mai Den videre udvikling af den danske dampskibsfart gik i en række af år kun langsomt for sig. Endnu i 1832 var sågodtsom ingen dansk oplært til at were maskinmester, hertil brugtes kun Englændere, der bleve höit lønnede og»hvis eneste anbefaling», heder det i en samtidig beret- Ding,»ofte synes at were den, at de vare Englændere». I 1824 anskaffedes et dampskib til kongens personlige brug og, som det synes, derhos et til farten på Lybeck. I 1825 kjöbtes for privat regning fra England et skib, Dania, der to gange ugentlig gik fra Köbenhavn til en af de jydske stæder: Alborg, Århus eller Fredericia og senere mellem Kallundborg og Århus. I 1828 satte generalpostdirektionen et dampskib (Mercurius) i gang som postskib i Storebælt, over hvilket posten förste gang overförtes med dampskib den 11 juni s. ft. Farten gik langsomt i de dage og reisen var dyr; således brugtes i 1833 mellem Kallundborg og Arhus 17 timer, og prisen var 10 kroner og 1831 vare mærkeår i den danske dampskibsfarts historie, da det förste i Danmark byggede dampskib,»frederik den sjette», den 12 juni 1830 löb af stabelen fra Jakob Holms skibsværft, bygget for regning af etatsråd L. N. Hvidt. Maskinen var dog af engelsk tilvirkning, medens omvændt det fornævnte Dania i 1831 forsynedes med nye maskiner, forfærdigede på Frederiksverk (ved Köbenhavn) i von Wiirdens værksteder.»frederik den sjette» aflöste Caledonia i farten på Kiel. Hvor ubetydelig dampskibsfarten endnu i 1837 var, fremgår af en meddelelse i Falbe-Hansens og W. Scharlings Danmarks Statistik 2 I I H. C. Andersen: Mit livs eventyr (C. Nyrop). 2 III S. 473.

14 - DET SKANDINAVISKE' DAMPSKIBSREDERIS BEGYNDELSE OG FREMVÆXT. 13 nævnte år blev nemlig i,indenrigs fart expederet 924 tons gods mellem Köbenhavn og Korsör på den ene side og Holsten (Kiel) på den anden side. udenrigs fart ankom i 1837 til Köbenhavn pr dampskib 8 (otte!) tons gods fra Norge, 136 tons gods fra Lübeck og 85 tons gods fra Preussen. Efter samme kilde' hidsættes opgave over antallet af i privat eie værende danske dampskibe i årene , suppleret med opgave for 1885 efter den internationale skibsfartsstatistik 2 : Decbr 1839 eiedes i Danmark 3 dampskibe med 160 tons drægtighed.» », » 1856 s April Decbr Der viser sig altså en forholdsvis betydelig fremgang fra , derefter en stilstand i udviklingen i årene 1852,-56, en ret betydelig væxt 1f4-iß62 en 'overmåde stærk udvikling. i skulle nu med benyttelse af de i den internationale skibsfarts.= statistik 2 meddelte opgaver give nogle oplysninger om udviklingens gang i de enkelte år. Her er da först at mærke en betydelig stigen i årene , idet damptonnagen angiven i internationale ton voxte fra 962 i begyndelsén af 1850 til 2304 i begyndelsen af Den ovennævnte derpå föliende stilstand varede til begyndelsen af 1857, hvorefter tonnagen 1. löbet af de næste tre dr fordobledes. Fra det i begyndelsen af 1860 nåede standpunkt 4479 ton var der i de fölgende dr en langsom stigning til 4814 ton i begyndelsen af Siden nævnte dr har den danske dampskibsflåde i det hele. gået meget stærkt fremad og det i en sådan grad, at tonnagen i begyndelsen af 1886 var henved 20 gange så stor som i begyndelsen af Navnlig var tilvæxten særdeles betydelig i drene og ; i förstnævnte tidsrum af tre år steg tonnagen fra til ton, altså mer end fordoblede sig, medens den i sidstnævnte fire hr steg fra til ton, hvorimod dên 1885 og 1886 gik lidt tilbage, så at Danmarks dampskibsflåde i begyndelsen af 1887 talte intern. ton. Köbenhavn med 155 dampfar- S Tonnagen er i Danmarks Statistik anfört i registerton efter engelsk regel, men her i internationale registerton. 2 Fransk udgave 1881 og 1887, Norsk udgave 1887.

15 14 A. N. ;KM& töier og ton (1886) indtager en forholdsvis hoi rang blandt de europeiske söhavne. Til den store tilv2ext,. som Danmarks dampskibsflåde og særlig Käbenha'vns i de senere år i det hele har havt, har»det forenede Dampskibsselskabs» virksomhed i betydeligt mon bidraget. Dette selskab, der stiftedes 1869, ejede i 1887 ikke mindre end 86 dampskibe med en nettotonnage af danske = c:a internationale, ton og besörger störstedeleu af den indenlandske dampskibstrafik samt hele. Öresundstrafiken mellem Sjælland og Skåne, hvorhos det driver en anseelig fragtfart mellem Ostersöiske havne og Vesteuropa, tildels også Middelhavet. Af, andre större danske dampskibsselskaber kan mærkes Thingvallaselskabet, der underholder en regelmæssig fjortendaglig rute på inew-york' med anlöb af Kristiania, og nu besidder 4 skibe på tilsammen 8222 ;ton, hvoraf det i 1884 byggede Hekla på 2362 ton, er det störste dampskib i den' danske koffardiflåde. Thingvallaselskabet begyndte sin virksomhed i slutningen af Af åbne dampslupper samt dæksdampfartöier af under JO tens netto havde Danmark i , hvoraf 38 med mindre end 10 hestekraaftei. De fleste i Danmark hjemmehörende dampskibe ere byggede i udlandet,' således anskaffedes ved indkjöb fra udlandet i drene : 70 dampskibe på tilsammen ton og i årene : 88 dampskibe på ton, medens der samtidig ved nybygning i Danmark i handelsfladen indlemmedes henholdsvis 38 dampskibe på ton og 33 dampskibe på ton. Af samtlige i dampskibsregistret opförte skibe var 47 byggede i Sverige 1, desuden 13 dampslupper. Det danske dampskibsbyggeri har imidlertid i de senere år gjort anseelige fremskridt. Det betydeligste værksted er aktieselskabet Burmeister Wains fabriker i Köbenhavn, grundlagt 1842 som et lidet maskinværksted, der dog hurtigt udvidedes. Fra 1842 af byggede det efterhånden en række af skibsmaskiner og havde navnlig siden 1858 betydelige leverancer af maskiner for marinen. I 1854 byggede det marinens förste jernskib, der snart efterfulgtes af flere andre. Fra syttiårene af har det havt en god kunde i»det forenede Dampskibsselskab» og havde indtil mai 1887 bygget ialt 144 skibe m. in.; arbeiderantallet nåede i 1884 det höie tal af 1619, men er siden på grund af de uheldige konjunkturer gået betydeligt tilbage'. Fra 1883 af har et andet betydeligt værksted været i virksomhed med bygning af dampskibe, nemlig Helsingörs I Falbe-Hansen og Seharlings Danmarks Statistik II. S. 621.

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL

BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL BA ØKONOMI HA (JUR.) I SKAT, 2. DEL Sommereksamen / Summer exams 2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 25055 Moms- og afgiftsret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S

TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S VEDTÆGTER TEGLGÅRDSPARKENS VANDVÆRK I/S Grafisk produktion: hv-grafisk tlf. 86 28 35 55 2 T E G L G Å R D S P A R K E N S Selskabets navn og hjemsted 1. Stk. 1) Selskabet, der er stiftet den 1. januar

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv.

Den 24. juni 2002 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) hvori jeg bad om nogle oplysninger mv. 1 Den 14. december 2001 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 2. april 2001 af Arresthuset i Ringsted. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen om udtalelser mv.

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Introduktion Google har udviklet en maskine, der kan oversætte tekster til forskellige sprog. Du har måske været på ferie i Tyskland eller Frankrig.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 140/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 140/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Rom, 15.04. 18.04.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt 8.790 kr. Forsinket afhentning på hotellet på hjemrejsedagen,

Læs mere

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP

Rungsted Havn A/S 22. november 2006 J.nr.: 521361-MRP Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen v/borgmester Uffe Thorndahl Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Lett Advokatfirma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlf. 33 77 00 00 Fax 33 77 00 01 lett@lett.dk www.lett.dk

Læs mere

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDRE Overblik. Turisme. BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDRE Overblik Turisme BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod turisme i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Aalborg har det 3. største turismeforbrug Turismen har

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere