/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!" name="description"> /5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!">

B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!"

Transkript

1 ! Indholdsfortegnelse! "#!INDLEDNING! "! $%&'()*+)(,! -! $%&'()*+&%*.()%/01! 2! 3%')4566$7%16*8(! 2! ')1%)'63+9(3%/01! :! 3+1%;060/01! <! "A! B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)! "=! 9%/,/69!%)3(/6*)! "B! *),&5/69)!&>)%>)4)(6)%! "C! 303(D,/69!+%)*13016*85)! "-! 9/(5)9%/,/9! "E!,)&%/! "2! "#$%&'()%&('*)+%#&(!,-! &#)+#.)!"#$%/0!1$%'!&#)+#2(3')4%!+34%5#66!"#$%/1!,7! 3689'*(*8%$)+%#&(! :;! 3'$&%!*<'$%&!6&3'40!"%+&#=#/5)3+%//(+5"#$%//%'! :;! 6%&'3'$#!8%'&(><%!?3&$#)#0!$%+!*%')($(*%!3689'*(*8%$)6#&8#/$! :,! (')+(+<+(#'%/!+%#&(! :A! 3&+<&#!%)?#B3&!5!<$2(4/('*)$()4<&)%'! :A! +("!C3?4)#'!D!6#4<)!=E!B9&%$F*+(*!<$2(4/('*! :G! %+!*/#B3/()%&('*)3)=%4+! :G! 3'$&%!34+H&%&0!%+!3/+%&'3+(2!+(/!.3)8('*+#'!?#')%')<)! :I! C#!F36)!&1!9&0,)96,! =:! =:! ),/&$/)06!%)1)%/016!.5>/9(/0166,%3,)1/! =:! =<!

2 ),/&$/)0!/!/0,)%03,/&03(!9&0,)96,! >/((31/H3,/&0I$%&1%3**),! BA! B"! B=! -#!303(D6)! BB! /0>)6,&%)%0)J!!$%&+/,*396/*)%/01!&1!.5>/9(/01! BB! #=)<""%&('*! J;! %)1)%/01)0J!),!()5!/!)0!*&5)%0/6)%/016$%&F)6! CA! 3*&(?</+<&3/!$%2%/#="%'+!/%$!('$<)+&(3/(K3+(#'! J,! &%*%&('*%')!4#'+&34+%&! J:! %+(#=(%')!&%*%&('*!5!63?3$%$%"#4&3+(L! JJ! %+(#=(%'!(!('+%&'3+(#'3/!4#'+%4)+! JG! #=)<""%&('*! JI! (&93(')+&(90/01)06!$)%6$)9,/>! C2! 2(//3*(K3+(#'0!%'!<$2(4/('*)=&#?%)L! JI! 1/3'$!()!#<&!($%'+(+F1! J7! $%+!"3'*/%'$%!)#?(3/%!3')23&! A;! "(/CH!#*!4/("3! A,! #=)<""%&('*! A:! E#!5/69.66/&0! -B! F6%I$%&'()*3,/99)0! --! */(47! -E! +&%69)((/1)!.5>/9(/016+&%6,8)(6)%! -2! 2#!9&09(.6/&0! -:! :#!3'6,%3F,! -<! (/,,)%3,.%(/6,)! EA! '/(31! EB! 2

3 3

4 1.Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i en undren omkring de problematikker, der ligger til grund for debatten vedrørende fænomenet land grabbing. Siden den globale fødevarekrise i 2007 er interessen for udenlandske investeringer i store landarealer i udviklingslande steget, og investeringerne finder hovedsageligt sted i Afrika, Asien og Latinamerika. Ifølge Oxfam, er der inden for de sidste 10 år investeret i landarealer i Afrika på størrelse med Kenya (Oxfam 2012). Vækstøkonomier udenfor den traditionelt rige del af verden, primært i Asien og dele af mellemøsten, mangler landbrugsegnet jord såvel som vand. Til gengæld har nogle af disse lande som for eksempel Saudi-Arabien og Kina stort valutaoverskud, og det er lande som disse, der er blandt de mest offensive investorer, særligt i Afrika (Nielsen 2012). Selvom udenlandske virksomheders investeringer kan have en positiv effekt for specielt dele af Afrika, som tørster efter fremmed kapital, så går kritikken på, at investeringerne og projekterne i mange tilfælde har negative konsekvenser for lokalbefolkningerne. Ifølge kritikerne styres projekterne suverænt af en lille gruppe store transnationale selskaber, og projekternes formål er at sende udviklingslandenes store ressourcer fra de fattige til de rige lande i primært den kinesiske, arabiske og vestlige verden. Et emne i debatten går på, om en stribe udviklingslande igen oplever en form for kolonialisme, denne gang med deres egne statslederes accept (Henriksen 2012).!!!!!4MNONPQMQ! RS! TQ! URVWQ! XTQVYRVTZPQ! [\MTNV]QZOQMNVWQM! ^QOMRWOQM! S_V\UQVQO! Z\U! YRVT!WMR^^NVW`!$QO!QM!T\PXUQVOQMQOa!RO![\MTXTYQ[VNVWQMVQ!\SOQ!ZPQM!bQV!\]QM!b\]QTQO! cd!lokalbefolkningen, der bliver forflyttet fra den jord, de har levet på i generationer, og som er deres livsgrundlag. Der opstår ofte problemer i form af manglende lovgivninger om jord samt manglende dokumentation på og dermed uenighed om, hvem der ejer jorden. Fænomenet, der synes at være globalt, har skabt stor debat om, hvorvidt investeringerne er etisk forsvarlige, samt hvilket potentiale de har for udviklingslandene.!!! 1 Oxfam er en international organisation og en sammenfatning af 17 organisationer, der samarbejder på tværs af 90 lande. Organisationens vision er at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. 4

5 Problemfelt Der er en række årsager til, at jordinvesteringer finder sted, og vi vil her komme ind på nogle af de væsentlige årsager: Finanskrisen har fået mange investorer til at investere i jord, da det er mindre risikobetonet at spekulere i jord end værdipapirer i et usikkert finansmarked (Nielsen 2012). EU's miljødirektiv om mere biobrændsel i transportsektoren giver endvidere incitament til at opkøbe landbrugsjord til dyrkelse af blandt andet afgrøder (Action Aid, april 2012). Biobrændselsafgrøder produceres på de samme arealer, som hidtil har været anvendt til at producere mange fødevarer. Derfor benævnes biobrændsel også ofte af kritikere som madbenzin (Dahlbeck 2012). Desuden har klimaændringer været medvirkende til dårlig høst, hvilket har resulteret i katastrofalt lavt høstudbytte indenfor især risproduktionen (Jensen 2010), og det har ført til fødevareusikkerhed i store dele af verden (DIIS 2012). Derudover er en stigende mellemklasse i specielt asiatiske vækstlande med til at øge efterspørgslen på madvarer (Ibid.). De nævnte faktorer har skabt globale prisstigninger på mad, hvilket har været stærkt medvirkende til, at fødevareusikkerheden er steget globalt, og derfor er interessen stor for at opdyrke landbrugsjord og optimere produktionen på de allerede anvendte arealer (Burmester 2011). Fødevarekrisen, der brød ud i efteråret 2007, betød, at blandt andet virksomheder fra Saudi Arabien begyndte at investere i store jordområder for på længere sigt at kunne brødføde sin egen stadigt voksende befolkning. Det antages desuden, at Saudi Arabien i løbet af ganske få år vil løbe tør for grundvand, og det påvirker i sagens natur fødevaresikkerheden i landet. Investeringer i Afrika bruges derfor blandt andet til dyrkning af fødevarer, der primært eksporteres til hjemlandet (Nielsen 2012). EU s direktiv om at indføre 10 procent biobrændsel i 2020 er også en væsentlig årsag til den stigende interesse i jordinvesteringer. I forbindelse med, at klimaet har vundet indpas på den politiske dagsorden, er øget biobrændsel frem for fossile brændstoffer blevet en del af EU s klimapolitik. Der er af denne årsag skabt et kæmpe marked for produktion af biobrændsel, som har fået virksomheder til at investere i enorme jordarealer i blandt andet Afrika til dyrkelse af afgrøder, der kan bruges til produktion af biobrændsel. Det internationale ngo-netværk Action Aid forudser, at EU s efterspørgsel på biobrændsel vil føre til, at prisen på fødevarer stiger til et kritisk niveau frem mod 2020 (Action Aid, april 2012). Det på trods af, at målet om 10 procent i transportsektoren for nylig er blevet 5

6 reduceret til 5 procent, netop fordi EU har indset nogle af de negative konsekvenser ved produktionen af biobrændsel (Elmelund 2012). Den nuværende finanskrise, der startede i USA i efteråret 2007, bliver ligeledes betragtet som årsag til de store landinvesteringer. Krisen spredte sig som ringe i vandet til alverdens markeder og blev en global økonomisk krise, der fik store konsekvenser i størstedelen af verden. Investeringer i land betragtes af nogle som spekulering i jord, der på sigt kan tjenes enorme summer på (Nielsen 2012). Sammenfattende har de ovenstående punkter medvirket til, at mange flere mennesker er kastet ud i sult og elendighed på grund af fødevareusikkerhed samt stigende priser på fødevarer. Folkekirkens nødhjælp antager, at det drejer sig om 44 millioner mennesker globalt set (Folkekirkens Nødhjælp 2011). Som forsvar på den kritik, der hagler ned over investorerne fra en lang række ngo er, bliver potentialet for udvikling af udviklingslande i forbindelse med effektivisering af landbruget påpeget. Argumentet lyder blandt andet, at investeringer i udviklingslande kan have stor indflydelse på disse landes teknologiske udvikling af landbruget, som på sigt kan være med til at skabe nye arbejdspladser, indtægter, fødevaresikkerhed og uddannelse (Rørbech 2009). Sådan en vækst anses af mange udviklingsteoretikere for at være en essentiel startkatalysator for udvikling (Cypher & Dietz 2009: 140ff). Der er desuden en bred enighed blandt forskere i udvikling samt politikere om, at udenlandsk investering er essentiel for landes udviklingspotentiale (Rørbech 2009). En lang række ngo er er dog uenige i disse synspunkter. Action Aid påpeger de fatale konsekvenser, som investeringerne kan have for de mennesker, som bor i landområder, der udstykkes til investering. I generationer har disse befolkningsgrupper levet på og af denne jord, der for dem er vigtig i forhold til fødevaresikkerhed, levevilkår og identitet. Disse forhold ændres drastisk, når bøndernes jord bliver solgt eller udlejet til udenlandske investorer (Action Aid, april 2012). For at imødegå kritikken af investeringerne har mange investorer og internationale organisationer valgt at udarbejde en Corporate Social Responsibility-filosofi (CSR). En sådan filosofi angiver virksomheders etiske retningslinjer og skal være med til at sikre, at udviklingen af landbrugsområder er socialt ansvarlige. Tages der hensyn til lokalbefolkningens behov og ønsker argumenteres det, at investeringerne er med til at sikre 6

7 velstand, eksempelvis i form af adgang til sundhed og uddannelse, i det pågældende land eller område (CSR Philosophy, Karuturi 2012). Efter at have kortlagt nogle af de mange aspekter, der er at finde inden for fænomenet land grabbing, er vi blevet særligt interesserede i at se nærmere på de forskellige forståelser af udvikling, der kommer til udtryk fra henholdsvis ngo-miljøet, lokalbefolkninger, regeringer og investorer. Kan man anse investeringer i landbrugsjord som en del af en udviklingsproces, hvis det har negative konsekvenser for lokalbefolkningen i de berørte områder? Og hvad indebærer en udviklingsproces? I den etiopiske provins Gambella er der de senere år blevet investeret i store landarealer. I samme periode er hele landets BNP steget årligt med syv til ni procent (BTI 2012). Kan væksten i Etiopien forklares med, at der er investeret i landbrugssektoren? Og hvordan har det påvirket lokalbefolkningen i Gambella, at store jordarealer er blevet udlejet til udenlandske investorer? Betegnelsen land grabbing har en negativt ladet klang, hvilket kan skyldes de konsekvenser, udenlandske investeringer medfører. Men er det en mulighed, at jordinvesteringer på længere sigt har store potentielle udviklingsmuligheder for Gambella? Og hvilken rolle spiller regeringen og landets institutionelle forhold? Disse tanker har ledt os hen på nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvorfor bliver udenlandske investeringer i Gambellas landarealer af kritikere betragtet som land grabbing, når investeringerne samtidig siges at føre til udvikling? Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering har vi formuleret nogle arbejdsspørgsmål. Spørgsmålene er stillet op i en rækkefølge, der er sammenhængende med opgavens kronologiske struktur.! o Hvad er udvikling? o Hvad er den politiske, økonomiske, kulturelle og historiske kontekst i Gambella? 7

8 o Hvorfor vælger investorer at drive virksomheder i Gambella, og hvordan kan deres investeringer i landbrugsjord forklares som en udviklingsproces? o Hvilken rolle spiller regeringen og landets institutionelle forhold for udviklingen af Gambella? o Hvordan påvirker investeringerne lokalbefolkningen? o Hvilken effekt har udenlandske jordinvesteringer i Gambella på udviklingen af provinsen? o Hvad kan vi sige generelt om fænomenet land grabbing ud fra vores cases?! Begrebsafklaring!"#$% &'"(()#*0! 2N! ]NY! P\MO! MQTQWeMQ! S\M! ^QWMQ^QOa! ZRUO! TQSNVQMQ! b]\mtrv! YRVT! WMR^^NVW!\W!YRVT!TQRY!RTZPNYYQM!ZNW!SMR!bNVRVTQV`!/RVT!TQRY!T_PPQM!\]QM!bRVTYNVWQV!RO! brvtyq! UQT! YRVTa! b]nypqo! ]N! N! \cwr]qv! \UORYQM! Z\U! [\MTNV]QZOQMNVWQM`! =M\SQZZ\M! N! c\ynonp! UQT! ZcQfNRYQ! N! YRVT! TQRYZ! N! 3SMNPR! &XOb! 8RYY! g:;,,0! :h! XTOMiPPQM! QV! c\nvoq! N! S\M^NVTQYZQ!UQT!^MXWQV!RS!^QWMQ^QO!YRVT!WMR^^NVWa!Z\U!]N!UQVQMa!QM!]NWONW!RO!S\Mb\YTQ! ZNW!ONYa!VdM!URV!^QZP_SONWQM!ZNW!UQT!S_V\UQVQO`!8XV!cdcQWQMa!RO!VdM!RYYQ!YRVTbRVTYQM! ^QOMRWOQZ! Z\U! YRVT! WMR^^NVWa! S\MZ]NVTQM! S\MVQUUQYZQV! S\M! P\UcYQPZNOQOQV! RS! TQ! P\VZQP]QVZQMa!bRVTYQMVQ!UQTSeMQM`!HWQTQ!NV]QZOQMNVWQM!PRV!^N^MNVWQ!UQMQ!]QYZORVT! ONY!]QMTQVZ! SROONWQ! ZOROQMa!\W! VdM! UXYONYROQMRYQ! NVZONOXON\VQM! TNZPXOQMQM! MRUUQMVQ! S\M! brvtqya!qm!tqo!]nwonwo!ro!br]q!rvryizqmqo!s\mtqyq!\w!xyqucqm`!$nzpxmzqv!nvtqv!s\m!tqo! S_V\UQVa!RO!TQM!NV]QZOQMQZ!N!SROONWQ!MQWN\VQMZ!YRVT^MXWZ[\MTa!SMQUZONYYQZ!TQMUQT!\SOQ! QVOiTNW!\W!VQWRON]O!g(^NT`h!!!!!!! +!"'*,-./"0,% 0"#$% "/12).)3)4#.% 4'% /4#/,..)4#.% "',% $,5#,$% ".% 0"#$% *'"(.% )6% 37,8% "',% 4#,%4'%94',%46%37,%64004:)#*;%% % o <)40"3)4#.%46%729"#%')*73.=%>"'3)/20"'08%37,%,12"0%')*73.%46%:49,#% o #43%(".,$%4#%6',,=%>')4'%"#$%)#64'9,$%/4#.,#3%46%37,%"66,/3,$%0"#$%2.,'.% o #43% (".,$% 4#% "% 374'42*7% "..,..9,#3% 4'% "',% )#% $).',*"'$% 46%.4/)"0=%,/4#49)/% "#$%,#<)'4#9,#3"0%)9>"/3.=%)#/02$)#*%37,%>"'3)/20"'%)9>"/3%4#%:49,#% o #43% (".,$% 4#% 3'"#.>"',#3% /4#3'"/3.% 37"3%.>,/)68% /0,"'% "#$% ()#$)#*% /499)39,#3.% "(423%"/3)<)3),.=%,9>0489,#3%"#$%(,#,6)3%.7"')#*% 8

9 o #43% (".,$% 4#%,66,/3)<,% $,94/'"3)/% >0"##)#*=% )#$,>,#$,#3% 4<,'.)*73% 4'% 9,"#)#*620% >"'3)/)>"3)4#?%g3fON\V!3NT!:;,:h`!!!!!! Udvikling: I opgaven beskæftiger vi os i høj grad med begrebet udvikling. Formålet med nærværende projekt er ikke at definere udvikling, men at diskutere begrebet i forhold til fænomenet land grabbing. Begrebet er gennem tiden blevet diskuteret og redefineret mange gange, og derfor finder vi det nødvendigt med en længere gennemgang af udviklingsbegrebets forskellige definitioner. Vores teoretiske afsnit er desuden med til at give en forståelse af udviklingsbegrebet, idet teorierne repræsenterer forskellige forståelser heraf. Afgrænsning I dette afsnit belyses, hvorledes vi har afgrænset vores emne til et fokus på land grabbing. Der findes en række alternativer til vores projektmetode, som dette emne kunne være behandlet i forhold til, men når man træffer et valg, træffer man som bekendt også et fravalg. Vores geografiske fokusområde er indskrænket til en provins i Etiopien. De tidsog formmæssige rammer som rapporten er produceret inden for taget i betragtning, har det ikke været muligt at inddrage flere eller mere omfattende cases end de valgte, og derfor er behandlingen af emnet afgrænset til en region i et land. Selvom Kina er den største udenlandske aktør i Etiopien og således kunne synes relevant for dette projekt, er der ikke inddraget en kinesisk virksomhed i vores case, da den mest omfattende andenhåndsempiri om virksomheder, som investerer i jord i Gambella, beskæftigede sig med indiske Karuturi og saudi-arabiske Saudi Star. Vi vil fokusere på tre aktører i rapporten: Regering, investor og lokalbefolkning. Vi undlader at involvere eksterne aktørers indvirkning på land grabbing udover en diskussion af, hvilke CSR-problematikker der kan være forbundet med BRIK-landenes og andre rige landes større indflydelse på den globalpolitiske dagsorden. De eksterne årsager til, at antallet af investeringer i Gambellas landbrugsjord er steget kraftigt, berøres blot overfladisk i problemfeltet, hvoraf det som bekendt fremgår, at eksempelvis EU's miljødirektiv er blandt. Baggrunden for dette fravalg er at holde fokus på, hvad land grabbing er, hvordan det lader sig gøre, hvilke konsekvenser det har, samt muligheder det indebærer, frem for at fokusere på, hvorfor interessen for jorden er eskaleret. Vi har således valgt at tage udgangspunkt i de mennesker, hvis levevilkår land grabbing berører 9

10 direkte lokalbefolkningen frem for at tage udgangspunkt i politiske beslutninger truffet i Europa, finanskrise, klimakatastrofer og andre eksterne faktorer, der har en indvirkning på udbredelsen af land grabbing. Sammenhængen mellem biobrændsel i europæiske bilers benzintanke til diskussionen om Gambellas befolknings leveforhold er desuden også for kompleks til, at en teoretisk funderet konklusion mellem hvert led og aktør i processen kan udarbejdes indenfor denne rapports formelle rammer. 2. Udviklingsbegrebet et historisk rids Udviklingsbegrebet er et normativt begreb, der gennem tiden er blevet redefineret mange gange afhængigt af den dominerende politiske diskurs. Vi ønsker kort at gennemgå de forskellige måder, som udvikling er blevet opfattet på siden 2. Verdenskrig, hvor udviklingsdebatten fik stor opmærksomhed. Det gør vi med henblik at kunne diskutere udviklingsmuligheder og -udfordringer i forbindelse med store jordinvesteringer indenfor landbrugssektoren. Ifølge artiklen The Past, Present and Future of Development Studies af Mogens Buch- Hansen og Laurids Lauridsen, er udviklingsdiskursen gennem tiden i høj grad formet indenfor økonomiske udviklingsteorier opstået i den vestlige verden og indenfor dominerende, globale politiske institutioner (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 3). I den første periode (ca ) blev udviklingsbegrebet defineret af fremtrædende vestlige økonomer, der alle havde haft indflydelse på Marshall-planens succesfulde gennemførelse. Udviklingsbegrebet har siden gennemgået to mainstream-perioder med tilhørende kritiske og alternative definitioner (Cypher & Dietz 2009: 140). Udvikling blev først defineret som en moderniseringsproces inspireret af oplysningstidens idealer, som blandt andet indebærer sekularisering, uddannelse og opnåelse af materielle goder - hvor den vestlige verden anså sin egen udvikling for mulig at overføre til andre regioner. Forfatterne bag udviklingstankerne mener, at de fattige nationer med tiden vil ændre sine traditionelle samfund til moderne nationer. Buch-Hansen henviser i sin tekst til Alfred Hirschman i forbindelse med en beskrivelse af de traditionelle samfund kontra de moderne samfund. Hirschman beskriver de traditionelle samfund som værende en traditionel, low-productivity, religious-based economy (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 3), og det moderne samfund som modern, secular high productivity economy (Ibid). Diskursen indebærer her, at traditionel og moderne er to modsatrettede 10

11 poler, som ikke kan forenes, og at moderne er det endelige mål. Moderniseringsprocessen skal ske gennem industrialisering, som medfører mindre arbejdsløshed og skaber økonomisk vækst. Processen skal iværksættes og støttes af en stærk stat, og teorien bliver derfor benævnt national developmentalism (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 1, Buch- Hansen 2012: 3). Moderniseringsteorierne blev fra slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne kritiseret for at bygge sin analyse af økonomisk vækst på politiske, kulturelle, sociale og institutionelle forhold i Vesten. Dog var disse forhold radikalt anderledes i mange af 3. verdenslandene, der var udviklingslandes betegnelse under den kolde krig (Buch-Hansen 2012: 3). Modsat moderniseringsteoretikerne mener afhængighedsteoretikere, at moderniseringsprocessen ikke medfører udvikling men snarere udvikling af underudvikling og en form for afhængighed af de industrialiserede lande. Andre teorier forsøger ikke at lappe på moderniseringsteoriernes mangler, men præsenterer i stedet for en decideret kontradefinition på udviklingsbegrebet, og derfor benævnes de ofte som counterpoint views. Nogle af disse modsætter sig forestillingen om, at udvikling skal forstås som en lineær proces mod vestlig modernisering og mener snarere, at udvikling skal vurderes på baggrund af lokal kultur med fokus på lighed, forskellige behov inden for det lokale samfund samt selvforvaltning. De befordrer dermed, at udvikling kommer nedefra i det lokale samfund og ikke udefra af magtfulde vestlige nationer og globale institutioner (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 1). Den forudsete effekt baseret på en moderniseringsproces har slået fejl i mange fattige afrikanske stater, og man begyndte at tale om government failure (fejlslagen politik og korruption), hvor staten blev opfattet som en forhindring for udviklingsprocessen. Manglen på resultater banede i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 vejen for en ny måde at tænke udvikling på (Buch-Hansen 2012: 4). I den tredje mainstream-periode (ca ) blev udviklingsprojektet et globaliseringsprojekt, som tog afsæt i udviklingsteorier med fokus på neoliberal økonomisk tankegang. Neoliberale mener, at det altafgørende for opnåelse af udvikling er at følge en vækstorienteret økonomi, som prioriterer det frie marked samt privat ejendomsrettighed (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 2ff). Med Ronald Reagan og Margaret Thatcher som to frontfigurer samt internationale institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i ryggen opstod the Washington 11

12 Consensus, som er med til at promovere neoliberal vækstorienteret udvikling globalt (Buch-Hansen 2012: 4). Den neoliberale udviklingsteori er blevet kritiseret, da IMF's krav til lånelandene om nedskæringer i det offentlige kombineret med privatiseringer i flere tilfælde har vist sig at være ugunstigt for lande i både Afrika, Latinamerika og Asien (Buch-Hansen 2012: 4). Erfaringer fra Østasien har vist at markedskræfter kan medvirke til økonomisk vækst, men dog i uoverensstemmelse med den neoliberale tanke, hvor staten er næsten ikke-eksisterende, hvilket har resulteret i nye teorier som developmental state theories (East Asian developmentalism) (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 5). Andre teoretikere ønsker at få lighed, fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse i centrum for udvikling ved at rette fokus på bæredygtig menneskelig udvikling. Senere er disse tanker blevet centrale i skabelsen af Human Development Index (HDI) (Buch- Hansen & Lauridsen 2012: 2). Der opstod også counterpoint views som følge af neoliberale udviklingsteorier og nogle af disse forslår, at udviklingsbegrebet helt ændrer det fokus, der både har præget moderniseringsteoriens udviklingsdiskurs og den globale neoliberale udviklingsdiskurs. Erstat fokus på marked og profit med fokus på en samfundsledet udvikling, der er miljømæssigt bæredygtig (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 2). Fokus på miljø er især øget inden for den sidste halvdel af udviklingsbegrebets historie blandt andet som resultat af de rige landes forbrug og de voksende asiatiske økonomiers stigende middelklasse, som sætter endnu mere pres på verdens produktion af såvel materielle goder samt mad og vand (Buch- Hansen 2012: 6). 3. Videnskabsteori og Metode Udviklingsbegrebet er blevet diskuteret heftigt, siden kritikken af moderniseringsteorierne blev introduceret i 1960erne. Den herskende diskurs var indtil da, at udvikling var lig med en stigning i produktionen. Afhængighedsteoretikerne beskyldte moderniseringsteorierne for at være skabt ud fra en universel forestilling om samfundsmæssige sammenhænge, og at diskursen vedrørende udvikling tog form heraf. Mange fattige lande har ikke gennemført en vellykket transition til at blive et industrialiseringssamfund, og afhængighedsteoretikerne beskylder moderniseringsteorierne for ikke at kunne forklare denne udvikling, da der mangler nogle elementer i deres analyse om de samfundsmæssige strukturer og konstruktioner, som kan forklare denne observerbare sandhed (Cypher & 12

13 Dietz 2009: 185ff). Her vil kritiske realister hævde, at man gennem en dyberegående analyse kan identificere årsagerne til den udvikling, som vi kan observere (Fuglsang & Olsen 2009: 145ff). Det hele handler om perspektiv. Det er væsentligt at få præsenteret den videnskabsteoretiske baggrund for udformningen af dette projekts arbejdsmetoder og konklusioner. Dette projekt er udformet ud fra en kritisk realistisk tilgang. Kritisk Realisme Det følgende afsnit, tager udgangspunkt i Jesper Jespersens kapitel om kritisk realisme i bogen Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer, der er redigeret af Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen. Jesper Jespersen er forsker på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde universitet. Kritiske realister mener, at der findes en universel sandhed, der kan forklare de ting, som kan observeres på overfladen. Det er i denne virkelighed, som ligger uden for den sociale sfære, at visse naturbestemte strukturer, mekanismer og sammenhænge findes. Denne videnskabelige teori hævder, at man ikke kan finde den universelle sandhed, da en analyse altid vil foregå inden for nogle erkendelsesmæssige rammer, og da sandheden findes uden for den menneskelige socialsfære, kan vi som subjektive individer kun opnå et tilnærmelsesvist retvisende billede af den objektive sandhed. Forskere kan blot forsøge at afdække relationer mellem aktører for at give en forklaring på det observerbare. Den sandhed, vi erfarer, er desuden knyttet til tid og kontekst, hvorfor den evigt gyldige sandhed ikke findes (Fuglsang & Olsen 2009: 145 f). Kritisk realisme er kraftigt influeret af Roy Bhashkars tanker. Bhashkar mente, at naturvidenskaben var stødt på nogle udfordringer, da for eksempel Albert Einsteins relativitetsteori affødte begrænsninger i den klassiske fysiks forskningsdomæne. At fysikken oplevede begrænsninger var et bevis på, at der findes en sandhed uden for den (hidtil) erkendte, og at den objektive sandhed kun kunne tilnærmes gennem videre forskning og en udvidelse af forskningsdomænet, altså en udvidelse af rammerne for det, der kan erkendes. Teknologisk udvikling er med til at udvide domænet, da ny teknologi åbner mulighederne op for endnu ikke erfaret viden (Fuglsang & Olsen 2009: 146). I sin arbejdsmetode skelner kritiske realister mellem genstandsfeltet (ontologien) og den sociale sfære, der er afgørende for, hvilken viden, der kan erfares (epistemologien). Det ontologiske indeholder den objektive universelle sandhed, mens epistemologien begrænser os i at nå frem til den viden (Fuglsang & Olsen 2009: 148 f). 13

14 Positivismen kritiseres af kritisk realisme for at lave sine videnskabelige konklusioner ud fra en behandling af det empiriske niveau (det observerbare) uden at analysere sig frem til bagvedliggende årsager, der kan forklare, hvorfor det observerbare sker. Kritikken af positivismen er skabt på baggrund af, at de kritiske realister mener, at positivismen kun kan forklare ting, der allerede er sket for så at konkludere, hvad der vil ske i fremtiden. Det bliver dermed et kvalificeret gæt frem for at give en forståelse af nogle sammenhænge, så man med større nøjagtighed og sikkerhed kan forklare fremtidige hændelser (Fuglsang & Olsen 2009: 146 f). Jespersen underbygger påstanden ved at tage udgangspunkt i makroøkonomisk teori. John Maynard Keynes har opnået stor indflydelse inden for makroøkonomisk tænkning, efter at han påviste nogle fejl ved den neoklassiske teori. Ved at tage udgangspunkt i mikroøkonomiske termer og forsøge at overføre dem til et makroøkonomisk niveau, analyserede man ikke det rigtige genstandsfelt, og derfor mislykkedes de neoklassiske økonomer med at forklare hvorfor 1930ernes økonomiske krise varede så længe (Fuglsang & Olsen 2009: 150 f). En kritisk realistisk analyse af det empiriske niveau vil søge at nå ned på det transcendente niveau (det dybe niveau). Herfra kan man udlede de forklaringsmodeller, der er i evig foranderlighed, og som ligger til grund for den observerbare virkelighed i enhver given kontekst (Fuglsang & Olsen 2009: 147). Metodiske overvejelser Som kritiske realister er vi opmærksomme på, at den viden vi fremkommer med, er betinget af vores epistemologi. Vores udsyn er formet af de muligheder og virkemidler, vi har benyttet os af og har fundet frem til, ligesom vores kulturelle og sociale baggrund indskærper vores forståelsesramme. For eksempel er vores empiriindsamling begrænset af, at det ikke har været muligt at komme til Etiopien og lave egen dataindsamling. Projektet bygger på andenhånds empiri, som yderligere er fremkommet inden for en epistemologi. Vores empiri indeholder blandt andet et casestudie, der er beskrevet indenfor kildernes epistemologi, og de har ikke nødvendigvis tilstræbt at skulle være medvirkende til at beskrive den objektive sandhed om fænomenet land grabbing, men har i stedet lavet sine studier ud fra en kritisk dagsorden. Vi mener, at et casestudie er en god løsning til nærværende projekt, når vi sammenholder formmæssige krav med det tidsmæssige perspektiv. Casestudiet giver 14

15 mulighed for at dykke ned i detaljen og dermed nå ned på et analysemæssigt dybt niveau i forhold til det empiriske niveau. Vi er opmærksomme på, at valget af case såvel som valg af teorier har stor indflydelse på projektets konklusioner. Det, der gør den valgte case væsentlig og brugbar i analysen, er, at den perspektiverer udviklingen i Gambella efter Saudi Stars og Karuturis ankomst til regionen (De to investorer præsenteres i et senere afsnit). Vi har valgt at lave vores analyse ud fra et casestudie i Gambella, da det er tilgængeligt, relativt opdateret og desuden repræsenterer flere synsvinkler på konsekvenserne samt danner grundlag for en diskussion af land grabbing. Analytisk fremgangsmåde For at besvare vores problemformulering tillægger vi som kritiske realister det ontologiske genstandsfelt stor betydning. Dermed tager vores analyse udgangspunkt i de rammer, som vores problemformulering kan besvares inden for. Med tilvalget af nogle teorier og fravalget af andre har vi indskærpet det genstandsfelt, som vores viden udspringer af. De teorier, vi har valgt at inddrage, mener vi, kan lede os frem til de mindst usikre resultater, hvilket er den ypperste viden inden for kritisk realisme. Teorierne bliver desuden afprøvet indenfor nogle kulturelle, økonomiske, sociale og institutionelle rammer i Gambella, hvor vores case finder sted. Siden viden er kontekstafhængig, og det først kan afgøres, hvilken viden man kan fremkomme med (vores epistemologi), når konteksten er defineret, må vores genstandsfelt udvides til at indeholde en beskrivelse af nogle væsentlige kulturelle, sociale, økonomiske og institutionelle forhold, der gør sig gældende i Gambella (Fuglsang & Olsen 2009: 152 f). For at besvare vores problemformulering vil vi anvende den abduktive metode. Det betyder, at vi udarbejder et projekt, hvor analysen tager udgangspunkt i forskellige forståelser af virkeligheden for til sidst at komme frem til en forståelse af udvikling i Gambella, der indeholder alle væsentlige aspekter af land grabbing i provinsen. Den viden, vi erkender gennem analysen, kan forklare nogle af de observationer, vi kan gøre os om de problematikker, land grabbing jævnfør vores case indeholder. Men den viden vi opnår er ikke eviggyldig, da forholdene i Gambella kan ændre sig, og dermed er genstandsfeltet for vores konklusioner ikke længere gyldigt. 15

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord

Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord Projektgruppe 1, Udenlandske Investeringer i Afrikansk Landbrugsjord 30. maj 2011 Side 0 af 89 1.0 ORDLISTE 4 2.0 INDLEDNING 5 2.1 Problemfelt 5 2.1.1 Problemformulering 6 2.2 Afgrænsning 6 2.2.1 Økonomisk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

systems for industrial heat treatment

systems for industrial heat treatment Vision Fornax A/S vil være den foretrukne samarbejdspartner indenfor videnbaserede, kundespecifikke løsninger til industriel varmebehandling. Fornax A/S vil være kendt som en loyal og professionel samarbejdspartner,

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kinas investeringer i Afrika

Kinas investeringer i Afrika Kinas investeringer i Afrika - En vej ud af ressourceforbandelsen? Roskilde Universitet, samfundsvidenskabelig basis, 2. Semester, 31.05.2010 Et projekt af: Sanne Liv Lembrecht Buggeskov, Zita Bo Christoffersen,

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere