/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!" name="description"> /5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!">

B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)!"

Transkript

1 ! Indholdsfortegnelse! "#!INDLEDNING! "! $%&'()*+)(,! -! $%&'()*+&%*.()%/01! 2! 3%')4566$7%16*8(! 2! ')1%)'63+9(3%/01! :! 3+1%;060/01! <! "A! B#!>/5)0693'6,)&%/!&1!*),&5)! "=! 9%/,/69!%)3(/6*)! "B! *),&5/69)!&>)%>)4)(6)%! "C! 303(D,/69!+%)*13016*85)! "-! 9/(5)9%/,/9! "E!,)&%/! "2! "#$%&'()%&('*)+%#&(!,-! &#)+#.)!"#$%/0!1$%'!&#)+#2(3')4%!+34%5#66!"#$%/1!,7! 3689'*(*8%$)+%#&(! :;! 3'$&%!*<'$%&!6&3'40!"%+&#=#/5)3+%//(+5"#$%//%'! :;! 6%&'3'$#!8%'&(><%!?3&$#)#0!$%+!*%')($(*%!3689'*(*8%$)6#&8#/$! :,! (')+(+<+(#'%/!+%#&(! :A! 3&+<&#!%)?#B3&!5!<$2(4/('*)$()4<&)%'! :A! +("!C3?4)#'!D!6#4<)!=E!B9&%$F*+(*!<$2(4/('*! :G! %+!*/#B3/()%&('*)3)=%4+! :G! 3'$&%!34+H&%&0!%+!3/+%&'3+(2!+(/!.3)8('*+#'!?#')%')<)! :I! C#!F36)!&1!9&0,)96,! =:! =:! ),/&$/)06!%)1)%/016!.5>/9(/0166,%3,)1/! =:! =<!

2 ),/&$/)0!/!/0,)%03,/&03(!9&0,)96,! >/((31/H3,/&0I$%&1%3**),! BA! B"! B=! -#!303(D6)! BB! /0>)6,&%)%0)J!!$%&+/,*396/*)%/01!&1!.5>/9(/01! BB! #=)<""%&('*! J;! %)1)%/01)0J!),!()5!/!)0!*&5)%0/6)%/016$%&F)6! CA! 3*&(?</+<&3/!$%2%/#="%'+!/%$!('$<)+&(3/(K3+(#'! J,! &%*%&('*%')!4#'+&34+%&! J:! %+(#=(%')!&%*%&('*!5!63?3$%$%"#4&3+(L! JJ! %+(#=(%'!(!('+%&'3+(#'3/!4#'+%4)+! JG! #=)<""%&('*! JI! (&93(')+&(90/01)06!$)%6$)9,/>! C2! 2(//3*(K3+(#'0!%'!<$2(4/('*)=&#?%)L! JI! 1/3'$!()!#<&!($%'+(+F1! J7! $%+!"3'*/%'$%!)#?(3/%!3')23&! A;! "(/CH!#*!4/("3! A,! #=)<""%&('*! A:! E#!5/69.66/&0! -B! F6%I$%&'()*3,/99)0! --! */(47! -E! +&%69)((/1)!.5>/9(/016+&%6,8)(6)%! -2! 2#!9&09(.6/&0! -:! :#!3'6,%3F,! -<! (/,,)%3,.%(/6,)! EA! '/(31! EB! 2

3 3

4 1.Indledning Dette projekt tager udgangspunkt i en undren omkring de problematikker, der ligger til grund for debatten vedrørende fænomenet land grabbing. Siden den globale fødevarekrise i 2007 er interessen for udenlandske investeringer i store landarealer i udviklingslande steget, og investeringerne finder hovedsageligt sted i Afrika, Asien og Latinamerika. Ifølge Oxfam, er der inden for de sidste 10 år investeret i landarealer i Afrika på størrelse med Kenya (Oxfam 2012). Vækstøkonomier udenfor den traditionelt rige del af verden, primært i Asien og dele af mellemøsten, mangler landbrugsegnet jord såvel som vand. Til gengæld har nogle af disse lande som for eksempel Saudi-Arabien og Kina stort valutaoverskud, og det er lande som disse, der er blandt de mest offensive investorer, særligt i Afrika (Nielsen 2012). Selvom udenlandske virksomheders investeringer kan have en positiv effekt for specielt dele af Afrika, som tørster efter fremmed kapital, så går kritikken på, at investeringerne og projekterne i mange tilfælde har negative konsekvenser for lokalbefolkningerne. Ifølge kritikerne styres projekterne suverænt af en lille gruppe store transnationale selskaber, og projekternes formål er at sende udviklingslandenes store ressourcer fra de fattige til de rige lande i primært den kinesiske, arabiske og vestlige verden. Et emne i debatten går på, om en stribe udviklingslande igen oplever en form for kolonialisme, denne gang med deres egne statslederes accept (Henriksen 2012).!!!!!4MNONPQMQ! RS! TQ! URVWQ! XTQVYRVTZPQ! [\MTNV]QZOQMNVWQM! ^QOMRWOQM! S_V\UQVQO! Z\U! YRVT!WMR^^NVW`!$QO!QM!T\PXUQVOQMQOa!RO![\MTXTYQ[VNVWQMVQ!\SOQ!ZPQM!bQV!\]QM!b\]QTQO! cd!lokalbefolkningen, der bliver forflyttet fra den jord, de har levet på i generationer, og som er deres livsgrundlag. Der opstår ofte problemer i form af manglende lovgivninger om jord samt manglende dokumentation på og dermed uenighed om, hvem der ejer jorden. Fænomenet, der synes at være globalt, har skabt stor debat om, hvorvidt investeringerne er etisk forsvarlige, samt hvilket potentiale de har for udviklingslandene.!!! 1 Oxfam er en international organisation og en sammenfatning af 17 organisationer, der samarbejder på tværs af 90 lande. Organisationens vision er at bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. 4

5 Problemfelt Der er en række årsager til, at jordinvesteringer finder sted, og vi vil her komme ind på nogle af de væsentlige årsager: Finanskrisen har fået mange investorer til at investere i jord, da det er mindre risikobetonet at spekulere i jord end værdipapirer i et usikkert finansmarked (Nielsen 2012). EU's miljødirektiv om mere biobrændsel i transportsektoren giver endvidere incitament til at opkøbe landbrugsjord til dyrkelse af blandt andet afgrøder (Action Aid, april 2012). Biobrændselsafgrøder produceres på de samme arealer, som hidtil har været anvendt til at producere mange fødevarer. Derfor benævnes biobrændsel også ofte af kritikere som madbenzin (Dahlbeck 2012). Desuden har klimaændringer været medvirkende til dårlig høst, hvilket har resulteret i katastrofalt lavt høstudbytte indenfor især risproduktionen (Jensen 2010), og det har ført til fødevareusikkerhed i store dele af verden (DIIS 2012). Derudover er en stigende mellemklasse i specielt asiatiske vækstlande med til at øge efterspørgslen på madvarer (Ibid.). De nævnte faktorer har skabt globale prisstigninger på mad, hvilket har været stærkt medvirkende til, at fødevareusikkerheden er steget globalt, og derfor er interessen stor for at opdyrke landbrugsjord og optimere produktionen på de allerede anvendte arealer (Burmester 2011). Fødevarekrisen, der brød ud i efteråret 2007, betød, at blandt andet virksomheder fra Saudi Arabien begyndte at investere i store jordområder for på længere sigt at kunne brødføde sin egen stadigt voksende befolkning. Det antages desuden, at Saudi Arabien i løbet af ganske få år vil løbe tør for grundvand, og det påvirker i sagens natur fødevaresikkerheden i landet. Investeringer i Afrika bruges derfor blandt andet til dyrkning af fødevarer, der primært eksporteres til hjemlandet (Nielsen 2012). EU s direktiv om at indføre 10 procent biobrændsel i 2020 er også en væsentlig årsag til den stigende interesse i jordinvesteringer. I forbindelse med, at klimaet har vundet indpas på den politiske dagsorden, er øget biobrændsel frem for fossile brændstoffer blevet en del af EU s klimapolitik. Der er af denne årsag skabt et kæmpe marked for produktion af biobrændsel, som har fået virksomheder til at investere i enorme jordarealer i blandt andet Afrika til dyrkelse af afgrøder, der kan bruges til produktion af biobrændsel. Det internationale ngo-netværk Action Aid forudser, at EU s efterspørgsel på biobrændsel vil føre til, at prisen på fødevarer stiger til et kritisk niveau frem mod 2020 (Action Aid, april 2012). Det på trods af, at målet om 10 procent i transportsektoren for nylig er blevet 5

6 reduceret til 5 procent, netop fordi EU har indset nogle af de negative konsekvenser ved produktionen af biobrændsel (Elmelund 2012). Den nuværende finanskrise, der startede i USA i efteråret 2007, bliver ligeledes betragtet som årsag til de store landinvesteringer. Krisen spredte sig som ringe i vandet til alverdens markeder og blev en global økonomisk krise, der fik store konsekvenser i størstedelen af verden. Investeringer i land betragtes af nogle som spekulering i jord, der på sigt kan tjenes enorme summer på (Nielsen 2012). Sammenfattende har de ovenstående punkter medvirket til, at mange flere mennesker er kastet ud i sult og elendighed på grund af fødevareusikkerhed samt stigende priser på fødevarer. Folkekirkens nødhjælp antager, at det drejer sig om 44 millioner mennesker globalt set (Folkekirkens Nødhjælp 2011). Som forsvar på den kritik, der hagler ned over investorerne fra en lang række ngo er, bliver potentialet for udvikling af udviklingslande i forbindelse med effektivisering af landbruget påpeget. Argumentet lyder blandt andet, at investeringer i udviklingslande kan have stor indflydelse på disse landes teknologiske udvikling af landbruget, som på sigt kan være med til at skabe nye arbejdspladser, indtægter, fødevaresikkerhed og uddannelse (Rørbech 2009). Sådan en vækst anses af mange udviklingsteoretikere for at være en essentiel startkatalysator for udvikling (Cypher & Dietz 2009: 140ff). Der er desuden en bred enighed blandt forskere i udvikling samt politikere om, at udenlandsk investering er essentiel for landes udviklingspotentiale (Rørbech 2009). En lang række ngo er er dog uenige i disse synspunkter. Action Aid påpeger de fatale konsekvenser, som investeringerne kan have for de mennesker, som bor i landområder, der udstykkes til investering. I generationer har disse befolkningsgrupper levet på og af denne jord, der for dem er vigtig i forhold til fødevaresikkerhed, levevilkår og identitet. Disse forhold ændres drastisk, når bøndernes jord bliver solgt eller udlejet til udenlandske investorer (Action Aid, april 2012). For at imødegå kritikken af investeringerne har mange investorer og internationale organisationer valgt at udarbejde en Corporate Social Responsibility-filosofi (CSR). En sådan filosofi angiver virksomheders etiske retningslinjer og skal være med til at sikre, at udviklingen af landbrugsområder er socialt ansvarlige. Tages der hensyn til lokalbefolkningens behov og ønsker argumenteres det, at investeringerne er med til at sikre 6

7 velstand, eksempelvis i form af adgang til sundhed og uddannelse, i det pågældende land eller område (CSR Philosophy, Karuturi 2012). Efter at have kortlagt nogle af de mange aspekter, der er at finde inden for fænomenet land grabbing, er vi blevet særligt interesserede i at se nærmere på de forskellige forståelser af udvikling, der kommer til udtryk fra henholdsvis ngo-miljøet, lokalbefolkninger, regeringer og investorer. Kan man anse investeringer i landbrugsjord som en del af en udviklingsproces, hvis det har negative konsekvenser for lokalbefolkningen i de berørte områder? Og hvad indebærer en udviklingsproces? I den etiopiske provins Gambella er der de senere år blevet investeret i store landarealer. I samme periode er hele landets BNP steget årligt med syv til ni procent (BTI 2012). Kan væksten i Etiopien forklares med, at der er investeret i landbrugssektoren? Og hvordan har det påvirket lokalbefolkningen i Gambella, at store jordarealer er blevet udlejet til udenlandske investorer? Betegnelsen land grabbing har en negativt ladet klang, hvilket kan skyldes de konsekvenser, udenlandske investeringer medfører. Men er det en mulighed, at jordinvesteringer på længere sigt har store potentielle udviklingsmuligheder for Gambella? Og hvilken rolle spiller regeringen og landets institutionelle forhold? Disse tanker har ledt os hen på nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvorfor bliver udenlandske investeringer i Gambellas landarealer af kritikere betragtet som land grabbing, når investeringerne samtidig siges at føre til udvikling? Arbejdsspørgsmål For at besvare vores problemformulering har vi formuleret nogle arbejdsspørgsmål. Spørgsmålene er stillet op i en rækkefølge, der er sammenhængende med opgavens kronologiske struktur.! o Hvad er udvikling? o Hvad er den politiske, økonomiske, kulturelle og historiske kontekst i Gambella? 7

8 o Hvorfor vælger investorer at drive virksomheder i Gambella, og hvordan kan deres investeringer i landbrugsjord forklares som en udviklingsproces? o Hvilken rolle spiller regeringen og landets institutionelle forhold for udviklingen af Gambella? o Hvordan påvirker investeringerne lokalbefolkningen? o Hvilken effekt har udenlandske jordinvesteringer i Gambella på udviklingen af provinsen? o Hvad kan vi sige generelt om fænomenet land grabbing ud fra vores cases?! Begrebsafklaring!"#$% &'"(()#*0! 2N! ]NY! P\MO! MQTQWeMQ! S\M! ^QWMQ^QOa! ZRUO! TQSNVQMQ! b]\mtrv! YRVT! WMR^^NVW!\W!YRVT!TQRY!RTZPNYYQM!ZNW!SMR!bNVRVTQV`!/RVT!TQRY!T_PPQM!\]QM!bRVTYNVWQV!RO! brvtyq! UQT! YRVTa! b]nypqo! ]N! N! \cwr]qv! \UORYQM! Z\U! [\MTNV]QZOQMNVWQM`! =M\SQZZ\M! N! c\ynonp! UQT! ZcQfNRYQ! N! YRVT! TQRYZ! N! 3SMNPR! &XOb! 8RYY! g:;,,0! :h! XTOMiPPQM! QV! c\nvoq! N! S\M^NVTQYZQ!UQT!^MXWQV!RS!^QWMQ^QO!YRVT!WMR^^NVWa!Z\U!]N!UQVQMa!QM!]NWONW!RO!S\Mb\YTQ! ZNW!ONYa!VdM!URV!^QZP_SONWQM!ZNW!UQT!S_V\UQVQO`!8XV!cdcQWQMa!RO!VdM!RYYQ!YRVTbRVTYQM! ^QOMRWOQZ! Z\U! YRVT! WMR^^NVWa! S\MZ]NVTQM! S\MVQUUQYZQV! S\M! P\UcYQPZNOQOQV! RS! TQ! P\VZQP]QVZQMa!bRVTYQMVQ!UQTSeMQM`!HWQTQ!NV]QZOQMNVWQM!PRV!^N^MNVWQ!UQMQ!]QYZORVT! ONY!]QMTQVZ! SROONWQ! ZOROQMa!\W! VdM! UXYONYROQMRYQ! NVZONOXON\VQM! TNZPXOQMQM! MRUUQMVQ! S\M! brvtqya!qm!tqo!]nwonwo!ro!br]q!rvryizqmqo!s\mtqyq!\w!xyqucqm`!$nzpxmzqv!nvtqv!s\m!tqo! S_V\UQVa!RO!TQM!NV]QZOQMQZ!N!SROONWQ!MQWN\VQMZ!YRVT^MXWZ[\MTa!SMQUZONYYQZ!TQMUQT!\SOQ! QVOiTNW!\W!VQWRON]O!g(^NT`h!!!!!!! +!"'*,-./"0,% 0"#$% "/12).)3)4#.% 4'% /4#/,..)4#.% "',% $,5#,$% ".% 0"#$% *'"(.% )6% 37,8% "',% 4#,%4'%94',%46%37,%64004:)#*;%% % o <)40"3)4#.%46%729"#%')*73.=%>"'3)/20"'08%37,%,12"0%')*73.%46%:49,#% o #43%(".,$%4#%6',,=%>')4'%"#$%)#64'9,$%/4#.,#3%46%37,%"66,/3,$%0"#$%2.,'.% o #43% (".,$% 4#% "% 374'42*7% "..,..9,#3% 4'% "',% )#% $).',*"'$% 46%.4/)"0=%,/4#49)/% "#$%,#<)'4#9,#3"0%)9>"/3.=%)#/02$)#*%37,%>"'3)/20"'%)9>"/3%4#%:49,#% o #43% (".,$% 4#% 3'"#.>"',#3% /4#3'"/3.% 37"3%.>,/)68% /0,"'% "#$% ()#$)#*% /499)39,#3.% "(423%"/3)<)3),.=%,9>0489,#3%"#$%(,#,6)3%.7"')#*% 8

9 o #43% (".,$% 4#%,66,/3)<,% $,94/'"3)/% >0"##)#*=% )#$,>,#$,#3% 4<,'.)*73% 4'% 9,"#)#*620% >"'3)/)>"3)4#?%g3fON\V!3NT!:;,:h`!!!!!! Udvikling: I opgaven beskæftiger vi os i høj grad med begrebet udvikling. Formålet med nærværende projekt er ikke at definere udvikling, men at diskutere begrebet i forhold til fænomenet land grabbing. Begrebet er gennem tiden blevet diskuteret og redefineret mange gange, og derfor finder vi det nødvendigt med en længere gennemgang af udviklingsbegrebets forskellige definitioner. Vores teoretiske afsnit er desuden med til at give en forståelse af udviklingsbegrebet, idet teorierne repræsenterer forskellige forståelser heraf. Afgrænsning I dette afsnit belyses, hvorledes vi har afgrænset vores emne til et fokus på land grabbing. Der findes en række alternativer til vores projektmetode, som dette emne kunne være behandlet i forhold til, men når man træffer et valg, træffer man som bekendt også et fravalg. Vores geografiske fokusområde er indskrænket til en provins i Etiopien. De tidsog formmæssige rammer som rapporten er produceret inden for taget i betragtning, har det ikke været muligt at inddrage flere eller mere omfattende cases end de valgte, og derfor er behandlingen af emnet afgrænset til en region i et land. Selvom Kina er den største udenlandske aktør i Etiopien og således kunne synes relevant for dette projekt, er der ikke inddraget en kinesisk virksomhed i vores case, da den mest omfattende andenhåndsempiri om virksomheder, som investerer i jord i Gambella, beskæftigede sig med indiske Karuturi og saudi-arabiske Saudi Star. Vi vil fokusere på tre aktører i rapporten: Regering, investor og lokalbefolkning. Vi undlader at involvere eksterne aktørers indvirkning på land grabbing udover en diskussion af, hvilke CSR-problematikker der kan være forbundet med BRIK-landenes og andre rige landes større indflydelse på den globalpolitiske dagsorden. De eksterne årsager til, at antallet af investeringer i Gambellas landbrugsjord er steget kraftigt, berøres blot overfladisk i problemfeltet, hvoraf det som bekendt fremgår, at eksempelvis EU's miljødirektiv er blandt. Baggrunden for dette fravalg er at holde fokus på, hvad land grabbing er, hvordan det lader sig gøre, hvilke konsekvenser det har, samt muligheder det indebærer, frem for at fokusere på, hvorfor interessen for jorden er eskaleret. Vi har således valgt at tage udgangspunkt i de mennesker, hvis levevilkår land grabbing berører 9

10 direkte lokalbefolkningen frem for at tage udgangspunkt i politiske beslutninger truffet i Europa, finanskrise, klimakatastrofer og andre eksterne faktorer, der har en indvirkning på udbredelsen af land grabbing. Sammenhængen mellem biobrændsel i europæiske bilers benzintanke til diskussionen om Gambellas befolknings leveforhold er desuden også for kompleks til, at en teoretisk funderet konklusion mellem hvert led og aktør i processen kan udarbejdes indenfor denne rapports formelle rammer. 2. Udviklingsbegrebet et historisk rids Udviklingsbegrebet er et normativt begreb, der gennem tiden er blevet redefineret mange gange afhængigt af den dominerende politiske diskurs. Vi ønsker kort at gennemgå de forskellige måder, som udvikling er blevet opfattet på siden 2. Verdenskrig, hvor udviklingsdebatten fik stor opmærksomhed. Det gør vi med henblik at kunne diskutere udviklingsmuligheder og -udfordringer i forbindelse med store jordinvesteringer indenfor landbrugssektoren. Ifølge artiklen The Past, Present and Future of Development Studies af Mogens Buch- Hansen og Laurids Lauridsen, er udviklingsdiskursen gennem tiden i høj grad formet indenfor økonomiske udviklingsteorier opstået i den vestlige verden og indenfor dominerende, globale politiske institutioner (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 3). I den første periode (ca ) blev udviklingsbegrebet defineret af fremtrædende vestlige økonomer, der alle havde haft indflydelse på Marshall-planens succesfulde gennemførelse. Udviklingsbegrebet har siden gennemgået to mainstream-perioder med tilhørende kritiske og alternative definitioner (Cypher & Dietz 2009: 140). Udvikling blev først defineret som en moderniseringsproces inspireret af oplysningstidens idealer, som blandt andet indebærer sekularisering, uddannelse og opnåelse af materielle goder - hvor den vestlige verden anså sin egen udvikling for mulig at overføre til andre regioner. Forfatterne bag udviklingstankerne mener, at de fattige nationer med tiden vil ændre sine traditionelle samfund til moderne nationer. Buch-Hansen henviser i sin tekst til Alfred Hirschman i forbindelse med en beskrivelse af de traditionelle samfund kontra de moderne samfund. Hirschman beskriver de traditionelle samfund som værende en traditionel, low-productivity, religious-based economy (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 3), og det moderne samfund som modern, secular high productivity economy (Ibid). Diskursen indebærer her, at traditionel og moderne er to modsatrettede 10

11 poler, som ikke kan forenes, og at moderne er det endelige mål. Moderniseringsprocessen skal ske gennem industrialisering, som medfører mindre arbejdsløshed og skaber økonomisk vækst. Processen skal iværksættes og støttes af en stærk stat, og teorien bliver derfor benævnt national developmentalism (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 1, Buch- Hansen 2012: 3). Moderniseringsteorierne blev fra slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne kritiseret for at bygge sin analyse af økonomisk vækst på politiske, kulturelle, sociale og institutionelle forhold i Vesten. Dog var disse forhold radikalt anderledes i mange af 3. verdenslandene, der var udviklingslandes betegnelse under den kolde krig (Buch-Hansen 2012: 3). Modsat moderniseringsteoretikerne mener afhængighedsteoretikere, at moderniseringsprocessen ikke medfører udvikling men snarere udvikling af underudvikling og en form for afhængighed af de industrialiserede lande. Andre teorier forsøger ikke at lappe på moderniseringsteoriernes mangler, men præsenterer i stedet for en decideret kontradefinition på udviklingsbegrebet, og derfor benævnes de ofte som counterpoint views. Nogle af disse modsætter sig forestillingen om, at udvikling skal forstås som en lineær proces mod vestlig modernisering og mener snarere, at udvikling skal vurderes på baggrund af lokal kultur med fokus på lighed, forskellige behov inden for det lokale samfund samt selvforvaltning. De befordrer dermed, at udvikling kommer nedefra i det lokale samfund og ikke udefra af magtfulde vestlige nationer og globale institutioner (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 1). Den forudsete effekt baseret på en moderniseringsproces har slået fejl i mange fattige afrikanske stater, og man begyndte at tale om government failure (fejlslagen politik og korruption), hvor staten blev opfattet som en forhindring for udviklingsprocessen. Manglen på resultater banede i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 vejen for en ny måde at tænke udvikling på (Buch-Hansen 2012: 4). I den tredje mainstream-periode (ca ) blev udviklingsprojektet et globaliseringsprojekt, som tog afsæt i udviklingsteorier med fokus på neoliberal økonomisk tankegang. Neoliberale mener, at det altafgørende for opnåelse af udvikling er at følge en vækstorienteret økonomi, som prioriterer det frie marked samt privat ejendomsrettighed (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 2ff). Med Ronald Reagan og Margaret Thatcher som to frontfigurer samt internationale institutioner som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i ryggen opstod the Washington 11

12 Consensus, som er med til at promovere neoliberal vækstorienteret udvikling globalt (Buch-Hansen 2012: 4). Den neoliberale udviklingsteori er blevet kritiseret, da IMF's krav til lånelandene om nedskæringer i det offentlige kombineret med privatiseringer i flere tilfælde har vist sig at være ugunstigt for lande i både Afrika, Latinamerika og Asien (Buch-Hansen 2012: 4). Erfaringer fra Østasien har vist at markedskræfter kan medvirke til økonomisk vækst, men dog i uoverensstemmelse med den neoliberale tanke, hvor staten er næsten ikke-eksisterende, hvilket har resulteret i nye teorier som developmental state theories (East Asian developmentalism) (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 5). Andre teoretikere ønsker at få lighed, fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse i centrum for udvikling ved at rette fokus på bæredygtig menneskelig udvikling. Senere er disse tanker blevet centrale i skabelsen af Human Development Index (HDI) (Buch- Hansen & Lauridsen 2012: 2). Der opstod også counterpoint views som følge af neoliberale udviklingsteorier og nogle af disse forslår, at udviklingsbegrebet helt ændrer det fokus, der både har præget moderniseringsteoriens udviklingsdiskurs og den globale neoliberale udviklingsdiskurs. Erstat fokus på marked og profit med fokus på en samfundsledet udvikling, der er miljømæssigt bæredygtig (Buch-Hansen & Lauridsen 2012: 2). Fokus på miljø er især øget inden for den sidste halvdel af udviklingsbegrebets historie blandt andet som resultat af de rige landes forbrug og de voksende asiatiske økonomiers stigende middelklasse, som sætter endnu mere pres på verdens produktion af såvel materielle goder samt mad og vand (Buch- Hansen 2012: 6). 3. Videnskabsteori og Metode Udviklingsbegrebet er blevet diskuteret heftigt, siden kritikken af moderniseringsteorierne blev introduceret i 1960erne. Den herskende diskurs var indtil da, at udvikling var lig med en stigning i produktionen. Afhængighedsteoretikerne beskyldte moderniseringsteorierne for at være skabt ud fra en universel forestilling om samfundsmæssige sammenhænge, og at diskursen vedrørende udvikling tog form heraf. Mange fattige lande har ikke gennemført en vellykket transition til at blive et industrialiseringssamfund, og afhængighedsteoretikerne beskylder moderniseringsteorierne for ikke at kunne forklare denne udvikling, da der mangler nogle elementer i deres analyse om de samfundsmæssige strukturer og konstruktioner, som kan forklare denne observerbare sandhed (Cypher & 12

13 Dietz 2009: 185ff). Her vil kritiske realister hævde, at man gennem en dyberegående analyse kan identificere årsagerne til den udvikling, som vi kan observere (Fuglsang & Olsen 2009: 145ff). Det hele handler om perspektiv. Det er væsentligt at få præsenteret den videnskabsteoretiske baggrund for udformningen af dette projekts arbejdsmetoder og konklusioner. Dette projekt er udformet ud fra en kritisk realistisk tilgang. Kritisk Realisme Det følgende afsnit, tager udgangspunkt i Jesper Jespersens kapitel om kritisk realisme i bogen Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne på tværs af fagkulturer og paradigmer, der er redigeret af Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen. Jesper Jespersen er forsker på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde universitet. Kritiske realister mener, at der findes en universel sandhed, der kan forklare de ting, som kan observeres på overfladen. Det er i denne virkelighed, som ligger uden for den sociale sfære, at visse naturbestemte strukturer, mekanismer og sammenhænge findes. Denne videnskabelige teori hævder, at man ikke kan finde den universelle sandhed, da en analyse altid vil foregå inden for nogle erkendelsesmæssige rammer, og da sandheden findes uden for den menneskelige socialsfære, kan vi som subjektive individer kun opnå et tilnærmelsesvist retvisende billede af den objektive sandhed. Forskere kan blot forsøge at afdække relationer mellem aktører for at give en forklaring på det observerbare. Den sandhed, vi erfarer, er desuden knyttet til tid og kontekst, hvorfor den evigt gyldige sandhed ikke findes (Fuglsang & Olsen 2009: 145 f). Kritisk realisme er kraftigt influeret af Roy Bhashkars tanker. Bhashkar mente, at naturvidenskaben var stødt på nogle udfordringer, da for eksempel Albert Einsteins relativitetsteori affødte begrænsninger i den klassiske fysiks forskningsdomæne. At fysikken oplevede begrænsninger var et bevis på, at der findes en sandhed uden for den (hidtil) erkendte, og at den objektive sandhed kun kunne tilnærmes gennem videre forskning og en udvidelse af forskningsdomænet, altså en udvidelse af rammerne for det, der kan erkendes. Teknologisk udvikling er med til at udvide domænet, da ny teknologi åbner mulighederne op for endnu ikke erfaret viden (Fuglsang & Olsen 2009: 146). I sin arbejdsmetode skelner kritiske realister mellem genstandsfeltet (ontologien) og den sociale sfære, der er afgørende for, hvilken viden, der kan erfares (epistemologien). Det ontologiske indeholder den objektive universelle sandhed, mens epistemologien begrænser os i at nå frem til den viden (Fuglsang & Olsen 2009: 148 f). 13

14 Positivismen kritiseres af kritisk realisme for at lave sine videnskabelige konklusioner ud fra en behandling af det empiriske niveau (det observerbare) uden at analysere sig frem til bagvedliggende årsager, der kan forklare, hvorfor det observerbare sker. Kritikken af positivismen er skabt på baggrund af, at de kritiske realister mener, at positivismen kun kan forklare ting, der allerede er sket for så at konkludere, hvad der vil ske i fremtiden. Det bliver dermed et kvalificeret gæt frem for at give en forståelse af nogle sammenhænge, så man med større nøjagtighed og sikkerhed kan forklare fremtidige hændelser (Fuglsang & Olsen 2009: 146 f). Jespersen underbygger påstanden ved at tage udgangspunkt i makroøkonomisk teori. John Maynard Keynes har opnået stor indflydelse inden for makroøkonomisk tænkning, efter at han påviste nogle fejl ved den neoklassiske teori. Ved at tage udgangspunkt i mikroøkonomiske termer og forsøge at overføre dem til et makroøkonomisk niveau, analyserede man ikke det rigtige genstandsfelt, og derfor mislykkedes de neoklassiske økonomer med at forklare hvorfor 1930ernes økonomiske krise varede så længe (Fuglsang & Olsen 2009: 150 f). En kritisk realistisk analyse af det empiriske niveau vil søge at nå ned på det transcendente niveau (det dybe niveau). Herfra kan man udlede de forklaringsmodeller, der er i evig foranderlighed, og som ligger til grund for den observerbare virkelighed i enhver given kontekst (Fuglsang & Olsen 2009: 147). Metodiske overvejelser Som kritiske realister er vi opmærksomme på, at den viden vi fremkommer med, er betinget af vores epistemologi. Vores udsyn er formet af de muligheder og virkemidler, vi har benyttet os af og har fundet frem til, ligesom vores kulturelle og sociale baggrund indskærper vores forståelsesramme. For eksempel er vores empiriindsamling begrænset af, at det ikke har været muligt at komme til Etiopien og lave egen dataindsamling. Projektet bygger på andenhånds empiri, som yderligere er fremkommet inden for en epistemologi. Vores empiri indeholder blandt andet et casestudie, der er beskrevet indenfor kildernes epistemologi, og de har ikke nødvendigvis tilstræbt at skulle være medvirkende til at beskrive den objektive sandhed om fænomenet land grabbing, men har i stedet lavet sine studier ud fra en kritisk dagsorden. Vi mener, at et casestudie er en god løsning til nærværende projekt, når vi sammenholder formmæssige krav med det tidsmæssige perspektiv. Casestudiet giver 14

15 mulighed for at dykke ned i detaljen og dermed nå ned på et analysemæssigt dybt niveau i forhold til det empiriske niveau. Vi er opmærksomme på, at valget af case såvel som valg af teorier har stor indflydelse på projektets konklusioner. Det, der gør den valgte case væsentlig og brugbar i analysen, er, at den perspektiverer udviklingen i Gambella efter Saudi Stars og Karuturis ankomst til regionen (De to investorer præsenteres i et senere afsnit). Vi har valgt at lave vores analyse ud fra et casestudie i Gambella, da det er tilgængeligt, relativt opdateret og desuden repræsenterer flere synsvinkler på konsekvenserne samt danner grundlag for en diskussion af land grabbing. Analytisk fremgangsmåde For at besvare vores problemformulering tillægger vi som kritiske realister det ontologiske genstandsfelt stor betydning. Dermed tager vores analyse udgangspunkt i de rammer, som vores problemformulering kan besvares inden for. Med tilvalget af nogle teorier og fravalget af andre har vi indskærpet det genstandsfelt, som vores viden udspringer af. De teorier, vi har valgt at inddrage, mener vi, kan lede os frem til de mindst usikre resultater, hvilket er den ypperste viden inden for kritisk realisme. Teorierne bliver desuden afprøvet indenfor nogle kulturelle, økonomiske, sociale og institutionelle rammer i Gambella, hvor vores case finder sted. Siden viden er kontekstafhængig, og det først kan afgøres, hvilken viden man kan fremkomme med (vores epistemologi), når konteksten er defineret, må vores genstandsfelt udvides til at indeholde en beskrivelse af nogle væsentlige kulturelle, sociale, økonomiske og institutionelle forhold, der gør sig gældende i Gambella (Fuglsang & Olsen 2009: 152 f). For at besvare vores problemformulering vil vi anvende den abduktive metode. Det betyder, at vi udarbejder et projekt, hvor analysen tager udgangspunkt i forskellige forståelser af virkeligheden for til sidst at komme frem til en forståelse af udvikling i Gambella, der indeholder alle væsentlige aspekter af land grabbing i provinsen. Den viden, vi erkender gennem analysen, kan forklare nogle af de observationer, vi kan gøre os om de problematikker, land grabbing jævnfør vores case indeholder. Men den viden vi opnår er ikke eviggyldig, da forholdene i Gambella kan ændre sig, og dermed er genstandsfeltet for vores konklusioner ikke længere gyldigt. 15

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere