KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt"

Transkript

1 KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR II.1 Oversigt Fuld fart frem mod det ny årtusind Risici større end før De sidste fem år har været gode for dansk økonomi, og den positive udvikling ventes at fortsætte ind i det næste årtusind. Den økonomiske vækst skønnes at blive ca. 3 pct. i år og næste år, hvorefter den vil aftage til ca. 2 pct. i år Udvidelsen af produktionen vil, selvom produktiviteten ventes at stige pænt, skaffe ca flere personer i arbejde, og ledigheden vil falde til knap personer i år 2000, svarende til ca. 6 pct. af arbejdsstyrken. Inflationen forudses at forblive afdæmpet, overskuddet på de offentlige finanser vil stige, mens der ventes omtrent ligevægt på betalingsbalancen. Prognosen tegner generelt et lyst billede af dansk økonomi. En mindre gunstig udvikling end ventet på et eller flere centrale områder vil imidlertid formørke konjunkturbilledet betydeligt. Der er specielt grund til at fremhæve lønudviklingen som kritisk. Ledigheden er forholdsvis lav, og flaskehalssituationen er skærpet. På denne baggrund vurderes det, at lønstigningstakten vil forøges til godt 4½ pct. i hvert af fremskrivningsårene, hvilket er ca. 1 pct.point højere end i udlandet. Der er imidlertid stor usikkerhed knyttet til lønudviklingen, og hvis lønningerne stiger mærkbart stærkere end forudsat, vil konkurrenceevnen forværres kraftigt til skade for beskæftigelsen og prisstigningstakten. Et andet kritisk område er boligpriserne. I prognosen forudsættes en aftagende boligprisstigningstakt. Hvis det ikke sker, er der en overhængende risiko for, at forbrugskvoten og boliginvesteringerne vil stige betydeligt stærkere end ventet, hvorved produktionskapaciteten risikerer at blive sat under så stærkt pres, at lønninger og priser begynder at accelerere. Kapitlet er færdigredigeret den 11. maj

2 Økonomisk politik bør strammes Privatforbruget stiger ret stærkt Muligvis underskud på betalingsbalancen En betydelig stramning af den økonomiske politik, senest i forbindelse med kommuneaftalerne og finansloven for 1999, er nødvendig for at reducere overophedningsrisikoen. Finansloven bør indeholde ændringer af skattesystemet, der tilsigter at styrke den private sektors opsparingstilbøjelighed og de lavtlønnedes økonomiske gevinst ved at være i arbejde. Sådanne skattepolitiske ændringer vil ikke blot være velbegrundede konjunkturpolitisk set, men vil også være gavnlige set fra et strukturpolitisk synspunkt. Det største bidrag til den økonomiske vækst vil komme fra det private forbrug, der ventes at stige ret kraftigt alle tre år som følge af pæn vækst i den disponible indkomst, lav rente og voksende formue, jf. tabel II.1. Der ventes også forholdsvis høj, om end aftagende vækst i investeringerne, mens det offentlige forbrug forudsættes at vokse noget langsommere end i de seneste år. Importvæksten bliver i alle tre år betydeligt mindre end sidste år. Også væksten i eksporten vil blive lavere fremover. Det skyldes især, at landbrugseksporten, som steg stærkt sidste år, vil afdæmpes. Særligt i år vil den samlede eksportvækst blive lav, fordi tjenesteeksporten, der faldt sidste år, også ventes at falde i år. Samtidig bliver indtægterne fra energieksporten i år reduceret af den lave oliepris. Den forholdsvis lave vækst i den samlede eksport indebærer, at forringelsen af betalingsbalancen fortsætter i år, og det er muligt, at der bliver underskud. I de to følgende år ventes eksportvæksten at stige igen, så nettoeksporten bidrager svagt positivt til væksten, jf. figur II.1, og betalingsbalancen stabiliseres omkring nul. 46

3 Tabel II.1 Hovedposter på forsyningsbalancen Årets priser Mængdestigning Prisstigning Mia. kr Pct Pct Privat forbrug 568,5 4,1 3,2 3,2 2,5 1,7 2,2 1,7 1,9 Offentligt forbrug 286,8 2,9 1,7 1,2 0,0 2,4 3,5 3,5 3,5 Offentlige investeringer 20,8-8,4-7,5-2,5 0,0 2,0 2,2 2,0 2,0 Boliginvesteringer 40,1 4,3 5,7 5,7 2,4 2,6 2,1 2,1 2,0 Erhvervsinvesteringer 162,6 9,8 7,0 3,9 2,2 2,7 2,2 1,5 1,4 a Lagerændringer 4,9-0,2-0,2 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt 1083,7 4,2 3,2 2,8 1,8 2,4 2,4 2,1 2,2 Eksport i alt 403,6 4,5 3,2 3,7 3,6 2,6-0,4 1,6 1,9 Vareeksport (fob) 321,6 7,0 4,3 4,0 3,5 1,8-0,8 1,6 2,0 heraf industrivarer 211,2 7,7 5,7 4,9 4,8 1,7 1,7 1,7 1,9 Tjenesteeksport 82,0-3,7-0,7 2,4 3,9 4,8 0,9 1,6 1,3 Efterspørgsel i alt 1487,3 4,3 3,2 3,0 2,3 2,4 1,7 2,0 2,1 Import i alt 366,4 7,0 3,8 3,7 3,2 5,0 1,2 1,9 1,9 Vareimport (cif) 290,6 7,5 4,0 3,6 3,1 4,9 1,4 1,9 2,0 Tjenesteimport 75,8 4,7 2,7 3,9 4,0 5,7 0,8 1,7 1,6 Bruttonationalprodukt 1120,9 3,4 3,0 2,8 2,0 1,7 1,8 2,0 2,2 Varetilknyttede nettoafgifter 162,9 3,8 4,1 3,8 2,2 6,4 3,6 1,9 1,9 Bruttoværditilvækst 958,0 3,3 2,8 2,6 1,9 1,4 1,7 2,3 2,3 b heraf private byerhverv 562,2 5,1 3,6 3,4 2,9-0,5 1,5 1,8 2,1 a) Mængdestigning i Lagerændringer er målt i faste priser i forhold til BNP det foregående år. b) Private byerhverv omfatter sektorerne fremstilling, service samt bygge og anlæg. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. 47

4 Figur II.1 Bidrag til BNP-vækst fra indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport Pct.point BNP Indenl. eftersp. Nettoeksport Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Ledigheden falder til under personer Den samlede efterspørgsel efter danske varer og tjenester vil både i år og de to følgende år stige stærkere end produktiviteten, og flere personer vil derfor komme i arbejde. Det ventes, at ca flere personer vil være i arbejde i år, mens beskæftigelsen vil stige med ca personer næste år og med ca i år Beskæftigelsesstigningen vil som i de foregående år primært finde sted i de serviceydende erhverv, men også den offentlige beskæftigelse ventes at stige en del. Arbejdsudbuddet skønnes i lyset af den positive konjunkturudvikling at vokse med ca personer i fremskrivningsperioden, så ledigheden reduceres til knap personer i år Det vurderes som nævnt, at den faldende ledighed vil resultere i lønstigningstakter på godt 4½ pct. Da det kun er i år, prisstigningstakten ventes at overstige 2 pct., vil disse lønstigninger give en pæn reallønsfremgang, jf. figur II.2. 48

5 Figur II.2 Pct. 6 5 Vækst i reallønnen Reallønsstigning Anm.: Reallønnen er defineret som lønnen deflateret med forbrugerprisindekset. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Stigende overskud på de offentlige finanser Ændringer i forhold til sidst Det fortsatte økonomiske opsving vil også forbedre de offentlige finanser yderligere. Overskuddet ventes at stige til ca. 12 mia. kr. i år, selvom bundskatten nedsættes fra 10 til 8 pct. Den økonomiske fremgang vil med de finanspolitiske antagelser om afdæmpet vækst i de offentlige udgifter medføre, at det offentlige budgetoverskud vokser til ca. 25 mia. kr. i 1999 og ca. 35 mia. kr. i år Prognosen er for første gang udarbejdet på grundlag af det nye nationalregnskab, der er opgjort i 1990-priser. Det betyder, at det er svært at sammenligne med den forrige prognose i Dansk Økonomi, efterår 1997, hvor grundlaget var nationalregnskabstal opgjort i 1980-priser. I bilagstabel II.8 er hovedstørrelserne i denne og forrige prognose vist. Den indenlandske efterspørgsel er blevet opjusteret betydeligt i 1998 som følge af stærkere vækst i forbruget, både det private og det offentlige, og erhvervsinvesteringerne. Den stærkere vækst i det private forbrug og erhvervsinvesteringerne skyldes bl.a., at renteniveauet er faldet med ca. 1 pct.point siden efteråret. Importvæksten er pga. den kraftigere indenlandske efterspørgsel også justeret op. Om- 49

6 vendt er skønnet på eksportvæksten i 1998 nedjusteret, primært fordi landbrugs-, energi- og søfartseksporten er nedrevideret. Justeringen over imod større træk fra den indenlandske efterspørgsel og mindre træk fra udlandet indebærer, at skønnet på BNP-væksten i 1998 er opjusteret betydeligt, og betalingsbalancen er mærkbart forværret. Ændringerne i 1999-skønnene ligner 1998-ændringerne meget. Der er sket en opjustering af den indenlandske efterspørgsel, og da eksportvæksten samtidig er nedjusteret lidt, sker der ikke som ventet i efteråret en forbedring af betalingsbalancen i 1999, men derimod en stabilisering omkring nul. Den økonomiske vækst er både i år og næste år opjusteret med ca. ½ pct.point, og beskæftigelsesstigningen er derfor også justeret en del op i begge år. Den højere beskæftigelse betyder, at det offentlige overskud i 1999 er opjusteret. Overskuddet i 1998 er ikke opjusteret, bl.a. fordi den ekstraordinære ATP-indbetaling belaster de offentlige finanser i det nye nationalregnskab. I det gamle nationalregnskab indgik ATPindbetalingen i den offentlige opsparing, mens den i det nye registreres som en betaling inden for den private sektor. Denne omplacering forværrer isoleret set den offentlige saldo med ca. 7 mia. kr. i Det nye nationalregnskab er også hovedforklaringen på, at prisstigningstakten er justeret noget ned i forhold til efteråret. Prognosegrundlaget Fremskrivningen er udarbejdet med anvendelse af den makroøkonomiske model SMEC og de senest tilgængelige statistiske oplysninger. Nationalregnskabet foreligger for hele 1997, mens en række indikatorer rækker ind i 1. halvår Prognosen er baseret på det nye nationalregnskab. Der er imidlertid kun konsistente tidsserier tilbage til 1988 i det nye nationalregnskab. Det har derfor ikke været muligt at tilpasse SMECs relationer fuldt ud til det nye nationalregnskab. Det er valgt at anvende de marginalegenskaber, som estimation af SMEC på nationalregnskabet i 1980-priser giver. Fastlæggelse af de langsigtede niveausammenhænge er behæftet med betydelig usikkerhed. Forløbet gennem 1997 og indikatorerne for 1. halvår 1998 giver naturligt anledning til en række justeringer specielt i 1998 i forhold til en rent modelbaseret fremskrivning. De centrale forudsætninger for prognosen fremgår af tabel II.2. 50

7 Tabel II.2 Centrale forudsætninger for prognosen Realvækst i aftagerlande (pct.) 2,6 2,8 2,6 2,5 Vækst i udlandets lønomkostninger pr. time (pct.) 3,2 3,3 3,3 3,6 Ændring i den effektive kronekurs (pct.) -3,0-0,9-0,0 0,0 Gennemsnitlig obligationsrente (pct. p.a.) 6,3 5,4 5,4 5,4 Timeproduktivitetsvækst i private byerhverv (pct.) 2,7 2,6 2,6 2,0 Ændring i arbejdsstyrke (1.000 personer) Kilde: OECD, Economic Outlook, AIECE-institutter, Swedish Employers Confederation, Wages and total Labor Costs for Workers, Stockholm, Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank, oplysninger fra Danmarks Nationalbank og egne beregninger. II.2 Indenlandsk efterspørgsel Bredt funderet indenlandsk vækst Det private forbrug Den indenlandske efterspørgsel ventes at stige med godt 3 pct. i 1998, jf. figur II.3 og tabel II.3. Væksten kan tilskrives høj forbrugs- og investeringsvækst, mens lagerinvesteringerne ikke ventes at bidrage væsentligt til udviklingen. Den indenlandske vækst er således bredt funderet. Væksten i den indenlandske efterspørgsel ventes at være stort set uændret i 1999, hvorefter den aftager i år 2000 som følge af mere afdæmpet forbrugs- og investeringsvækst. Det private forbrug stiger med godt 3 pct. i Den høje forbrugsvækst skyldes primært en pæn stigning i den disponible indkomst, jf. figur II.4. Forbruget stiger imidlertid mere end den disponible indkomst, hvilket indebærer, at forbrugskvoten stiger i Den stigende forbrugskvote og dermed også den høje forbrugsvækst skal ses i sammenhæng med de hastigt voksende boligpriser, jf. figur II.5. Når boligpriserne vokser, vokser den private sektors formue, og husholdningerne vil derfor anvende en større andel af deres løbende indkomst til forbrug. Fremadrettet ventes husprisstigningerne at blive mere afdæmpede, hvorfor forbruget i højere grad vil følge indkomstudviklingen. 51

8 Figur II.3 Bidrag til vækst i indenlandsk efterspørgsel fra forbrug, faste bruttoinvesteringer og lagerinvesteringer Pct.point Indenl. eftersp. Forbrug Faste bruttoinv. Lagerinv. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Tabel II.3 Indenlandsk efterspørgsel opdelt på underkomponenter Årets Mængdestigning Bidrag til priser mængdestigning i indenlandsk efterspørgsel Mia. kr Pct Pct.point Privat forbrug 568,5 4,1 3,2 3,2 2,5 2,1 1,7 1,7 1,3 Offentligt forbrug 286,8 2,9 1,7 1,2 0,0 0,8 0,4 0,3 0,0 Offentlige investeringer 20,8-8,4-7,5-2,5 0,0-0,2-0,1-0,0 0,0 Boliginvesteringer 40,1 4,3 5,7 5,7 2,4 0,1 0,2 0,2 0,1 Erhvervsinvesteringer 162,6 9,8 7,0 3,9 2,2 1,5 1,1 0,7 0,4 Lagerændringer 4,9-0,2-0,2 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel i alt 1083,7 4,2 3,2 2,8 1,8 4,2 3,2 2,8 1,8 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. 52

9 Figur II.4 Vækst i forbrug og disponibel realindkomst Pct Vækst i indkomst Vækst i forbrug Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Figur II.5 Forbrugsvækst og boligprisstigninger Pct Real kontantpris (h.akse) Privat forbrug (v.akse) Pct Anm.: Den reale kontantpris er beregnet som forholdet mellem kontantprisen på boliger og prisen på det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. 53

10 Den ekstraordinære ATP reducerer forbrugsvæksten lidt Pæn vækst i den disponible indkomst i 1998 og 1999 Med henblik på at begrænse det private forbrug opkræves der i 1998 et ekstraordinært ATP-bidrag på 1 pct. af lønsummen. Det er imidlertid usikkert, hvor stor forbrugsdæmpende effekt indgrebet har. Forbrugernes livsindkomster påvirkes ikke af et sådant indgreb, da indbetalingerne tilbagebetales krone for krone (inkl. renter). Såfremt husholdningerne ikke er likviditetsbegrænsede, kan de blot vælge at reducere anden opsparing eller optage lån, således at ATP-indgrebet ikke påvirker deres samlede forbrug. Det må dog formodes, at en del husholdninger i deres forbrugsbeslutning alene tager udgangspunkt i deres løbende indkomst. Disse forbrugere vil opfatte ATP-indgrebet som en ekstra skat, og indgrebet vil reducere deres forbrug. Endvidere skønnes det, at en del forbrugere ikke kan nedspare eller optage lån. Samlet set vil indgrebet derfor reducere det private forbrug noget i Det vurderes, at indgrebet reducerer realvæksten i det private forbrug med ca. ¼ pct.point. Den disponible realindkomst ventes at vokse med 2¾ pct. i Baggrunden for væksten i den disponible indkomst er en høj indenlandsk realvækst. Da bundskatten reduceres med 2 pct.point i 1998, kunne man forvente en væsentligt højere vækst i den disponible indkomst i Væksten begrænses imidlertid af højere kommuneskatter og lav vækst i de offentlige overførsler. Endvidere bidrager højere afgifter til en afdæmpning af 1 væksten i realindkomsten. I 1999 ventes en vækst i den disponible indkomst, der er en anelse større end i 1998, mens stigningstakten aftager noget i år I begge år er væksten i den disponible indkomst stort set lig væksten i den indenlandske værditilvækst. 1) Den midlertidige stigning i ATP-indbetalingen i 1998 medfører ifølge nationalregnskabet en stigning i den disponible indkomst, da ATP-indbetalingen er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst og dermed reducerer de øvrige skattebetalinger. Denne effekt er imidlertid neutraliseret i SMEC, hvorfor den disponible indkomst ikke er påvirket af indgrebet. 54

11 Høje men mere afdæmpede boligprisstigninger Boligprisstigninger øger boliginvesteringerne Høj vækst i erhvervsinvesteringerne Kontantpriserne på boliger er vokset stærkt siden Stigningen skyldes faldende renter og vækst i den disponible indkomst. Kontantpriserne steg med ca. 8 pct. i Stigningstakten aftog noget i løbet af 2. halvår 1997, men Realkreditrådets tal viser en fornyet vækst i 1. kvartal Den relativt kraftige stigning i 1. kvartal skal ses i sammenhæng med, at renten er faldet med knap 1 pct.point siden efteråret Der ventes en høj om end aftagende vækst i boligpriserne igennem 1998, og de gennemsnitlige huspriser ventes således at blive ca. 8½ pct. højere end i I de kommende år ventes mere afdæmpede husprisstigninger, ca. 6 pct. i 1999 og ca. 4 pct. i år Det skyldes både, at renten ikke forventes at falde yderligere, og at byggeomkostningerne ikke længere er højere end prisen på eksisterende boliger snarere tværtimod. De private boliginvesteringer er som følge af udviklingen i boligpriserne steget betydeligt de seneste år, jf. figur II.6. Da husprisstigningerne også i 1998 forventes at være høje, vil den kraftige vækst i det private boligbyggeri fortsætte. At de samlede boliginvesteringer ikke vokser mere end 5½ pct. i 1998, skyldes et stort fald i de offentligt støttede boliginvesteringer. Mere begrænsede husprisstigninger de kommende år bidrager til, at væksten i de private boliginvesteringer bliver mere afdæmpet. Da der er forudsat uændret støttet byggeri, ventes væksten i de samlede boliginvesteringer at være uændret fra 1998 til 1999, hvorefter væksten aftager. Til trods for den lavere vækst i boliginvesteringerne vil aktiviteten fortsat være høj, og risikoen for overophedning af bygge- og anlægssektoren er overhængende. Som følge af den høje indenlandske vækst og det lave renteniveau ventes stor vækst i erhvervsinvesteringerne i indeværende år, jf. tabel II.4. Den høje vækst ventes at omfatte både bygnings- og materielinvesteringerne. I 1999 og 2000 vil investeringsvæksten aftage. Det store fald i væksten i bygge- og anlægsinvesteringerne skyldes, at en række større offentligt koncessionerede anlægsarbejder afsluttes. Trods den mere afdæmpede investeringsvækst forventes investeringerne at forblive på det høje niveau i hele prognoseperioden, jf. figur II.7. Dette skyldes primært, at kapacitetsudnyttelsen i industrien er høj, og at renteniveauet er lavt. 55

12 Figur II.6 Boliginvesteringer og relativ kontantpris 1990= Relativ kontantpris Boliginvesteringer Anm.: Den relative kontantpris er beregnet som forholdet mellem kontantprisen (prisen på eksisterende boliger) og byggeomkostningerne på nybyggede boliger. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Tabel II.4 Investeringer opdelt på underkomponenter Årets Mængdestigning Bidrag til priser mængdestigning i investeringer Mia. kr Pct Pct.point Offentlig sektor 20,8-8,4-7,5-2,5 0,0-0,8-0,6-0,2 0,0 Boliger 40,1 4,3 5,7 5,7 2,4 0,7 0,9 0,9 0,4 Erhvervsinvesteringer 162,6 9,8 7,0 3,9 2,2 7,1 5,2 2,9 1,7 Materiel 120,1 9,5 6,7 3,9 2,5 5,3 3,9 2,3 1,5 Bygninger 42,5 11,0 7,9 3,8 1,0 1,8 1,3 0,7 0,2 Lagerændringer 4,9-0,7-0,7 0,0 0,1 Investeringer i alt 228,5 7,2 5,6 3,7 2,1 6,2 4,8 3,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. 56

13 Figur II.7 Materiel- og bygningsinvesteringskvoter i den private sektor Materielkvote Bygningskvote Anm.: Materielinvesteringskvoten er defineret som materielinvesteringerne i forhold til bruttoværditilvæksten. Bygningsinvesteringskvoten er defineret analogt. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Pæn vækst i det offentlige forbrug Der ventes fortsat en vis vækst i det offentlige forbrug. Det offentlige forbrug antages således at stige med ca. 1¾ pct. i 1998 svarende til en stigning i den offentlige beskæftigelse på ca personer. Væksten i det offentlige forbrug antages at blive reduceret i 1999, mens der forudsættes uændret offentligt forbrug i år De offentlige investeringer falder med ca. 7½ pct. i Faldet er et led i regeringens politik for at undgå overophedning af bygge- og anlægssektoren. Eftersom presset fra de private boliginvesteringer aftager i 1999, antages de offentlige investeringer at være stort set uændrede i 1999 og år

14 II.3 Eksport, import og betalingsbalance Konkurrenceevnen forværres De danske lønomkostninger er siden 1995 steget stærkere end i udlandet, hvilket bl.a. hænger sammen med den relativt gunstige konjunkturudvikling i Danmark. I fremskrivningsperioden ventes de danske lønomkostninger at vokse ca. 1 pct.point hurtigere end i udlandet, hvilket er noget mere end i de seneste år, jf. tabel II.5. Under antagelse af uændrede valutakurser fremover vil den effektive kronekurs i 1998 ligge ca. 1 pct. under niveauet for Det vil delvis opveje, at de danske lønomkostninger stiger stærkere end de udenlandske, og lønkonkurrenceevnen forværres derfor med ca. ½ pct. i år. I 1999 og 2000 vil den stærkere vækst i lønomkostningerne resultere i en forringelse af lønkonkurrenceevnen på godt 1 pct., jf. figur II.8. Tabel II.5 Lønkonkurrenceevne Pct Stigning i lønomkostninger pr. time udland 2,9 3,1 3,5 3,8 3,2 3,3 3,3 3,6 indland 2,6 3,1 3,9 3,9 3,8 4,6 4,6 4,6 a Ændring i relativ løn 0,3 0,1-0,4-0,1-0,6-1,3-1,3-1,0 b Ændring af effektiv kronekurs 3,2-0,1 4,1-1,0-3,0-0,9-0,0 0,0 c Ændring i lønkonkurrenceevne -2,9 0,2-4,4 0,9 2,3-0,4-1,3-1,0 a) Lønstigningstakt i udlandet fratrukket lønstigningstakt i Danmark. Et positivt tal angiver en forbedring af konkurrenceevnen. For beregning af lønstigningstakt i udlandet henvises til bilagstabel I.2, note g). b) Beregning vha. konkurrenceevnevægtene i bilagstabel I.2. Et positivt tal indikerer en stigning i kronens værdi og bidrager til en forværring af konkurrenceevnen. c) Ændring i den relative løn fratrukket ændringen i den effektive kronekurs. Et positivt tal indebærer en forbedring af konkurrenceevnen. Anm.: Lønomkostninger omfatter både direkte og indirekte omkostninger. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank, Swedish Employers Confederation, Wages and Total Labour Costs for Workers, diverse årgange, Stockholm, oplysninger fra Nationalbanken og egne beregninger. 58

15 Figur II.8 Lønkonkurrenceevne 1990= Anm.: En stigning i lønkonkurrenceevnen angiver en forbedring. Se i øvrigt noterne til tabel II.5. Kilde: Se tabel II.5. Forholdsvis høj økonomisk vækst i aftagerlandene Aftagende vækst i industrieksporten Der ventes pæn økonomisk vækst hos de fleste af Danmarks store samhandelspartnere. Det økonomiske opsving er ved at tage fart i Tyskland, Frankrig og Sverige, og selvom der er udsigt til en afdæmpning i væksten andre steder, f.eks. i Storbritannien, ventes aftagerlandenes samlede økonomiske vækst at blive ca. 2¾ pct. i år og kun lidt lavere de to følgende år, jf. kapitel I. Industrieksporten steg knap 8 pct. sidste år, bl.a. fordi den effektive kronekurs faldt betydeligt. Den ventede forværring af konkurrenceevnen i fremskrivningsperioden vil give et mærkbart fald i industrieksportvæksten, selvom den økonomiske vækst i udlandet fortsat vil være høj. Industrieksporten ventes at stige knap 6 pct. i år og ca. 5 pct. hvert af de to følgende år, jf. tabel II.6. Aftagerlandenes import vil formodentlig stige stærkere, hvilket betyder, at dansk industrieksport taber markedsandele i fremskrivningsperioden. På længere sigt er det ikke holdbart, at lønomkostningerne stiger stærkere i Danmark end i udlandet. 59

16 Tabel II.6 Eksport opdelt på underkomponenter Årets priser Mængdestigning Prisstigning Mia. kr Pct Pct Industrivarer 211,2 7,7 5,7 4,9 4,8 1,7 1,7 1,7 1,9 Landbrugsvarer 89,2 6,5 1,3 1,0 1,2 1,7-3,8 0,4 1,9 Energi 15,5 1,5 4,3 9,8 0,4 3,0-20,0 6,1 2,1 Skibe, fly mv. 5,8 9,8 0,6 0,4 0,4 1,8 1,7 1,9 2,0 Søfart mv. 59,5-7,2-2,0 2,0 4,0 5,0 0,1 1,4 1,1 Turisme 22,5 9,6 3,6 3,7 3,7 1,5 2,1 1,7 1,9 Eksport i alt 403,6 4,5 3,2 3,7 3,6 2,6-0,4 1,6 1,9 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Landbrugseksporten vil også stige mindre Den danske eksport af landbrugsprodukter steg med 6½ pct. sidste år, hvilket bl.a. kan tilskrives, at de danske svinekødsproducenter nød godt af, at der udbrød svinepest i Holland. Svinepesten er nu kommet under kontrol i Holland, og det vil afdæmpe den danske eksport af svinekødsprodukter, særligt næste år og året efter. Samlet set er der udsigt til en betydelig mindre vækst i landbrugseksporten end sidste år. Den danske eksport af energi hænger nært sammen med olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Energieksporten ventes at vokse med ca. 15 pct. i løbet af fremskrivningsperioden. Hovedparten af stigningen vil finde sted næste år, hvor energiproduktionen i Nordsøen ventes stærkt forøget. Den danske tjenesteeksport faldt noget sidste år, bl.a. fordi søfarten led under den økonomiske krise i Asien. Også i år vil Asienkrisen påvirke dansk søfart negativt, og den samlede tjenesteeksport ventes derfor at falde igen i år, selvom turisteksporten stiger. Alt i alt ventes eksporten af danske varer og tjenester at vokse med ca. 3¼ pct. i år og med ca. 3¾ pct. hvert af de følgende år. 60

17 Stort fald i energipriserne Mærkbar afdæmpning i importvæksten Prisen på industrieksporten ventes i store træk at følge udviklingen i de indenlandske omkostninger og stiger derfor med knap 2 pct. i prognoseperioden, jf. tabel II.6. Eksportpriserne på landbrugsprodukter skønnes at falde i år, primært fordi priserne på svinekødsprodukter er ved at vende tilbage til et mere normalt leje efter de voldsomme prisstigninger sidste år. Energipriserne ventes at falde med hele 20 pct. i år. Dette skyldes, at oliepriserne er faldet kraftigt siden efteråret 1997 som følge af bl.a. krisen i Asien og en forholdsvis mild vinter i Nordamerika. OPEC-landene og en række andre olieproducerende lande, herunder Norge, har aftalt at begrænse deres olieproduktion i et forsøg på at presse priserne op. Det ventes, at aftalen vil have en vis effekt, så dollarprisen på en tønde olie vil stige fra de nuværende ca. 14 dollars til ca. 15½ dollars mod slutningen af 1998, hvorefter den vil stabilisere sig. Prisfaldene på landbrugsog energieksporten er så store, at de samlede eksportpriser falder i år, mens de ventes at stige med ca. 1¾ pct. i 1999 og Den danske import steg sidste år dobbelt så meget som BNP. Denne kraftige stigning kan afspejle, at dansk økonomi ikke er langt fra kapacitetsgrænsen. I fremskrivningen ventes importvæksten dog at ligge mere på linie med BNP-væksten, jf. tabel II.7. Der ventes at ske et betragteligt fald i energiimporten i år, idet importen sidste år var usædvanlig stor og formodentlig i høj grad skyldtes, at elværkerne genopbyggede deres kullagre oven på den ekstraordinært store eleksport til Sverige og Norge i 1996, hvor disse landes egen energiforsyning led under ringe nedbørsmængder. Importpriserne ventes bl.a. som følge af valutakursudviklingen at stige kraftigere end eksportpriserne i år, så bytteforholdet ligesom sidste år forværres, jf. tabel II.8. I 1999 og 2000 ventes uforandret bytteforhold. I kombination med den forværrede lønkonkurrenceevne i 1999 og 2000 indebærer det uforandrede bytteforhold, at de udenlandske producenter og/eller de danske importører øger deres fortjenester, eller at de danske eksportørers profitmarginer presses (under antagelse af samme produktivitetsudvikling i Danmark og udlandet). 61

18 Tabel II.7 Import opdelt på underkomponenter Årets priser Mængdestigning Prisstigning Mia. kr Pct Pct Landbrugsvarer 33,9 3,8 4,1 3,1 3,3 7,3 1,5 1,7 2,0 Varer til forbrug og investeringer 140,2 7,8 5,4 4,0 2,9 5,7 2,5 1,7 2,0 Råvarer 97,8 10,4 4,1 3,4 3,0 2,3 2,5 1,7 2,0 Energi 15,1 5,3-9,5 3,1 5,9 10,9-20,0 6,0 2,0 Skibe, fly mv. 3,7-26,3 3,1 1,9 1,3 5,4 2,0 2,2 2,5 Søfart mv. 53,3-0,5 1,0 2,7 3,2 5,6 0,0 1,2 1,0 Turisme 22,4 23,0 7,5 7,1 5,9 3,0 2,0 2,2 2,5 Import i alt 366,4 7,0 3,8 3,7 3,2 5,0 1,2 1,9 1,9 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Betalingsbalancen tæt på nul Importmængderne og importpriserne stiger stærkere end de tilsvarende eksportstørrelser i år. Det resulterer i en forværring af betalingsbalancen, og der ventes et lille underskud i år, jf. tabel II.8. Betalingsbalancen forventes stabiliseret omkring nul i 1999 og 2000, især som følge af en mere gunstig udvikling i eksportværdierne. Udlandsgælden vil som følge af underskuddet på betalingsbalancen stige nogle få milliarder i fremskrivningsperioden. BNP-væksten er dog så stærk, at udlandsgælden set i forhold til BNP reduceres fra knap 24 pct. i 1997 til godt 21 pct. i år

19 Tabel II.8 Betalingsbalance og udlandsgæld Mia. kr Varebalance 31,0 26,3 27,9 31,1 Tjenestebalance 6,2 3,6 2,5 2,3 Nettorenter -23,3-23,7-23,9-24,1 a Øvrige poster -6,7-8,2-9,8-11,4 Løbende poster i alt 7,3-1,9-3,3-2,0 Løbende poster i pct. af BNP 0,6-0,2-0,3-0,2 Gæld til udlandet ultimo 268,0 269,9 273,2 275,2 Gns. forrentningsprocent på udlandsgæld 8,8 8,8 8,8 8,8 Bytteforholdsændring i pct. -2,3-1,6-0,3-0,0 a) Inkl. en række andre transfereringer over landets grænser, herunder FEOGA og en korrektion vedrørende samhandlen med Færøerne og Grønland, idet vare- og tjenestebalancen opgøres for Danmark, hvorimod betalingsbalancen (den officielle saldo) opgøres for hele riget. Anm.: De seneste revisioner af betalingsbalancesaldoen for 1997 er rent teknisk modkorrigeret i Øvrige poster. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Forværringen af betalingsbalancen indikerer øget risiko for overophedning Forværringen af betalingsbalancen er i den nuværende konjunktursituation ét blandt flere tegn på, at der er behov for at stramme den økonomiske politik og dæmpe efterspørgslen, inden produktionskapaciteten bliver sat under så stærkt pres, at lønninger og priser begynder at accelerere. Som overophedningsindikator har betalingsbalancen den fordel, at den opgøres for hver måned og publiceres med kort forsinkelse. De enkelte månedstal skal dog ikke tillægges for stor vægt, både fordi store, mere eller mindre tilfældige udsving erfaringsmæssigt dominerer den kortsigtede udvikling, og fordi betalingsbalancetallene ofte revideres betydeligt. Det afgørende er at se på tendensen i tallene. Samtidig må det understreges, at der set fra en overophedningssynsvinkel ikke er nogen grund til at fokusere på tallet nul. Det er den forholdsvis kraftige forværring af betalingsbalancen i en situation, hvor økonomien er nær kapacitetsgrænsen, der er mest 63

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 29 Dansk økonomi 2008-10 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2008-10. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014

Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 22.09.14 Konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet dokumenterer konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, efterår 2014. Indledningsvist gengives hovedtrækkene i konjunkturvurderingen, og der

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar

Bilag til konjunkturvurdering, og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar Bilag til konjunkturvurdering, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser en prognoseopdatering, februar 216 Notatet præsenterer hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Konjunkturvurdering og Offentlige

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

KAPITEL II DANSK ØKONOMI Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning

KAPITEL II DANSK ØKONOMI Dansk Økonomi efterår II.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 1999 KAPITEL II DANSK ØKONOMI 2010 II.1 Indledning Balanceproblemer mindre nu end tidligere Lavere gæld giver større forbrugsmuligheder Øget pres på den offentlige sektor i fremtiden

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. Dansk Økonomi efterår 2000. I.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2000 KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Opsving i udlandet positivt for væksten i Danmark Indenlandsk efterspørgsel og nettoeksport bidrager til væksten fra 2001 Væksten

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING OG AKTUEL ØKONOMISK POLITIK I.1 Indledning Fremgang i dansk økonomi og forventet vækst omkring 2 pct. i 2015-16 Gennem det seneste halvandet år har der været en jævn fremgang

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015

Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 2015 d. 21.5.215 Bilag til konjunkturvurdering, Dansk Økonomi, forår 215 Hovedtrækkene af konjunkturprognosen i Dansk Økonomi, forår 215 opridses, og der sammenlignes med forrige prognose, Dansk Økonomi, efterår

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Fortsat svag vækst i de private erhverv

Fortsat svag vækst i de private erhverv Prognosen er udarbejdet af DI s afdeling for økonomisk politik og analyse NOVEMBER 216 Fortsat svag vækst i de private erhverv I 215 og 216 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020

KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL 2020 Dansk Økonomi forår KAPITEL II FREMSKRIVNING TIL II.1 Indledning Pres på de offentlige finanser Danmark er ramt af langvarig lavkonjunktur. De offentlige finanser er hårdt ramt dels som følge af lavere

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen

Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen Lønudviklingen 3. kvartal 2014 December 2014 Lønstigninger: Lavere end i udlandet, men over inflationen I 3. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Konjunkturvurdering og offentlige finanser

Konjunkturvurdering og offentlige finanser Konjunkturvurdering og offentlige finanser En prognoseopdatering 7. februar 2017 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2017 1. Resume Opsving fortsætter i dansk økonomi Revision af nationalregnskab ændrer

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang

Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang Lønudviklingen 4. kvartal 2016 6. marts 2017 Fortsat stabil lønudvikling og reallønsfremgang I 4. kvartal 2016 var den årlige lønstigningstakt på DA-området 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.-point højere end

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Dansk økonomi

Dansk økonomi 31 Dansk økonomi 2009-11 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i 2009-11. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model MONA

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere