Dansk A. Højere forberedelseseksamen. Hæfte 2

Transkript

1 Dansk A Højere forberedelseseksamen Hæfte 2 Kl hf132-DAN/A Mandag den 12. august 2013 Kl

2 Prøvemateriale Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : Side 5.a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring Danmark b. Per Vers: Verdensborger.dk Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det vilde vesten Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn når sproget dræber Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 2

3 a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring Danmark Teksten er fra Udvalgte digte (1918). Laurits Christian Nielsen ( ) er dansk forfatter. Havet omkring Danmark, vort moderlige hav, blåt som vore øjne og blidt som vore drømme, minderige strømme, som stryger mildt mod kyst Længsel har du lagt i vort bryst! Vi vandrer din vej, vi lyder din lov; vi pløjer dine enge med kølens 1 ranke plov. Du vugger os i verden, så vide som vi vil. Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til! Havet omkring Danmark, vort moderlige hav, gråt som vore vilkår og grønt som vore løfter, skumbesatte kløfter, som kløver ø fra ø, dådfuldt 2 har du lært os at dø! Vi vandrer din vej, vi lyder din lov, vi pløjer dine enge med kølens ranke plov. Du vugger os i verden, så vide som vi vil. Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til! Havet omkring Danmark, du moderlige hav, stridt som vore viljer og stolt som vore sejre, brynjeklædte 3 lejre, som larmer under strand. Hæder skal vi høste vort land! Vi vandrer din vej, vi lyder din lov, vi pløjer dine enge med kølens ranke plov. Du vugger os i verden, så vide som vi vil. Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til! 1 køl: stabiliserende bjælke eller skinne langs midten af et skibs bund 2 dådfuldt: heltemodigt 3 brynjeklædte: klædt i rustning 3

4 b. Per Vers: Verdensborger.dk Teksten er fra Protestsange (2006). Per Vers (f. 1976) er dansk rapper. Had bare jeg dykker ned i Benny 1 som om han var et badekar Andersen lad mig advare siden sidst er jeg blevet mere fis og ballade-klar i dybden er der en verden der venter alle mennesker har det samme center hvis du er tændt så kom med når vi åbner vores hænder og ændrer alt det du kender Jeg er en verdensborger med hjertesorger jeg brænder ikke for Dannebrog jeg brænder for at danne bro Jeg blev konfirmeret i en religion der stammer fra Mellemøsten voksede op med hardcore Andersen-eventyr 2 såvel som med brødrene MorgenGrimm 3 efter 1001 nat 4 Aladdin, Ali Baba og de fyrretyve tyve og Sindbad blev læst indenad vi lukkede op for Sesamstrasse 5, det var fjong 6 og tjekkisk muldvarp og japansk abekonge 7 Da jeg skrev mine første politiske paroler var det ikke runer jeg mejslede ind i muren på Assistens Kirkegård 8 jeg brugte latinske bogstaver til min graffiti Min rødvin er fransk og min whisky er skotsk min rom er cubansk og min gin er on the rocks men uanset hvor meget jeg drak sejler jeg op ad åen i Danmark Jeg er en verdensborger med hjertesorger jeg brænder ikke for Dannebrog jeg brænder for at danne bro Og sproget som jeg taler og synger er sammenvævet af alle sprog der nogensinde er talt og skrevet 1 Benny: en henvisning dels til den danske forfatter Benny Andersen (f. 1929), dels til Bennys Badekar, som er en dansk tegnefilm fra Andersen-eventyr: eventyr af H. C. Andersen ( ) 3 MorgenGrimm: henvisning til Brødrene Grimms samling af eventyr ( ) nat: eventyrsamlingen Tusind og en Nat, hvor historierne om Aladdin, Ali Baba og de fyrretyve røvere og Sindbad Søfareren indgår 5 Sesamstrasse: børneprogram fra tysk TV 6 fjong: i orden 7 tjekkisk muldvarp og japansk abekonge: tegnefilmfigurer 8 Assistens Kirkegård: kirkegård i København 4

5 og musikken jeg dyrker er fra The Big Apple 9 den bli r oversat til pæredansk i min battle 10 og jeg ku blive ved, så det gør jeg til du ørler 11 Mine sko er de pæneste, de italienske min indiske skjorte er tekstil i eksil det er det der dækker min danskerhud det er en del af min krop som ik er en cancerknude giv mig god mad med en masse krydderier giv mig en hovedstad med en masse jydepiger du skal ikke tro, du skal vide at viden og tro skal bo side om side så luk op og vær lidt kærligere det er verdensborgerlige værdier Jeg er en verdensborger med hjertesorger jeg brænder ikke for Dannebrog jeg brænder for at danne bro jeg brænder for at danne bro jeg brænder ikke for Dannebrog jeg brænder for at danne bro 9 The Big Apple: New York 10 battle: en aktivitet i hip hop-kulturen, hvor man kæmper en kamp på ord 11 ørler: kaster op 5

6 6. Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det vilde vesten Teksten er et uddrag af en artikel fra Politiken 27. april Artiklen var illustreret med nedenstående billede og billedtekst. Lars Trier Mogensen er dansk journalist. Udkantsdanmark. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet den rådne banan, er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kronisk arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den lokale politistation er for længst tjekket ud som følge af den seneste politireform. Foto: Frandsen Finn Unge mænd, der er vokset op vest for den jyske højderyg 1, er ofte lige så dårligt integreret som de tyrkiske gæstearbejdere, der kom hertil fra den anatolske højslette 2 i 1960 erne: De er alt for dårligt uddannede og bliver derfor dybt afhængige af offentlige overførsler. Den vigtigste forskel er, at fabrikkerne dengang endnu producerede i Danmark og dermed havde brug for ufaglært arbejdskraft. Men stadig flere mænd fra Udkantsdanmark kan ikke længere klare sig socialt og kulturelt på storbyarbejdsmarkedet og efterlades derfor i periferien. Antallet af udkantsunge, der evner at gennemføre en uddannelse, falder år for år. Hver tredje erhvervsaktive voksne i yderkommunerne har ingen erhvervsuddannelse i dag, ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik. En håbløs situation, der forværres af, at yderligere op mod ufaglærte stillinger forventes at ville forsvinde i de næste år, ikke mindst fra Udkantsdanmark, ifølge AE-rådet 3. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet den rådne banan, er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kronisk arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den lokale politistation er for længst tjekket ud som følge af den seneste politireform. Alle unge, der kan klare sig østpå, efterlader hjemstavnen som spøgelsesbyer. 1 vest for den jyske højderyg: i det vestlige Jylland 2 anatolske højslette: område i Tyrkiet, hvorfra nogle af de første gæstearbejdere kom til Danmark i 1960 erne 3 AE-rådet: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank 6

7 Østdanmark er det nye klondike 4 Det er lang tid siden, at lykkeridderne drog mod vest. Det var engang, hvor danske småbønder og købmænd som cowboys red på en bølge af iværksætterånd. I dag går pengestrømmen hurtigt den anden vej: Østdanmark er det nye klondike. Mens det langstrakte Vestdanmark tømmes for job, kvinder og offentlige institutioner, er det tæt befolkede Østdanmark blevet centrum for størstedelen af den økonomiske og kulturelle udvikling. Spaltningen i to økonomiske sfærer sætter sig igennem i vores politiske selvforståelse. De to millionbyer på østkysterne dels hovedstaden, der strækker sig fra whisky-bæltet i nord til pommes frites-kysten mod syd, og dels hundredkilometerbyen eller den fede pølse, fra Randersegnen i nord til trekantsområdet i syd repræsenterer en moderne kultur, der bryder med de gamle bondenormer. Mange af de både unge og ældre i Udkantsdanmark, der i stigende grad bliver hårdt ramt af arbejdsløshed, skolefrafald og øget job-usikkerhed, abonnerer på en patriarkalsk 5 og autoritetstro kultur, der virker fremmed for moderne danskere. Taberkulturen svinger sjovt nok sammen med Dansk Folkeparti. Én af Jyllands-Postens bloggere, Claus Elholm, tvivlede for nylig på, om DF-vælgere kan integreres:»i Danmark findes der en gruppe mennesker, hvor næsten halvdelen finder vold mod børn acceptabelt, hvor hver fjerde går ind for dødsstraf, og hvor fire ud af ti mener, at det er okay at snyde det offentlige og dermed bryde loven«, skrev Elholm:»For at føje spot til skade kan en tredjedel ikke engang bestå den test, som kræves for at få dansk statsborgerskab«. Landbefolkningen har tabt Sammenfaldet mellem arbejdsløshedszonerne og Dansk Folkepartis højborge er ikke tilfældigt. Modstandere af modernitet hægtes i dag af arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er dog, om udkantsdanskerne udvikler reaktionære 6 holdninger, fordi de føler sig marginaliserede på jobmarkedet, eller om de snarere mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, fordi de abonnerer på nedslidte maskuline værdier? Udskilningsløbet minder om situationen for de mange indvandrere og gæstearbejdere, der er dårligere uddannede, hyppigere arbejdsløse og mere værdikonservative end gennemsnittet i Danmark. Virkeligheden er, at den borgerlige blok har haft lige så meget at tilbyde udkantsdanskerne, når det gælder videreuddannelse og nye erhvervskompetencer, som baggårdsmoskéer har at tilbyde arbejdsløse indvandrere fra arabiske lande: Intet. Begge randgrupper, altså både udkantsdanskerne og nydanskerne, står med deres hårdere værdier og kortere uddannelse i modsætning til det produktive flertal i byerne, der er rundet af en blødere og mere antiautoritær skoledannelse. Sociologen Henrik Dahl har formuleret situationen enkelt i Information 7 :»Landbefolkningen må indse, at de har tabt«. 4 klondike: legendarisk guldgraverområde i Canada 5 patriarkalsk: mandsdomineret 6 reaktionær: modstander af forandring 7 Information: avisen Information 7

8 60 Den nye kulturkamp i det 21. århundrede handler om at udvide østkystens normer om uddannelse og produktivitet til hele landet, så borgerne i Vestdanmark ikke efterlades i fattige parallelsamfund præget af en nykonservativ taberkultur. Integration handler om at få sparket gang i unge mænd ude i det vilde vesten. 8 Integration 2.0: en ny form for integration 8

9 Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn når sproget dræber Teksten er fra internetportalen etik.dk 16. marts Anders Sune Hansen er medlem af bestyrelsen for foreningen Retten til Liv. For nylig er Victor Klemperers bog om sprogbrugen i Det Tredje Rige 1 ( LTI Lingua Tertii Imperii, 1947) blevet udgivet herhjemme på dansk. Denne bog beskriver, hvordan den ubemærkede indførelse af en bestemt sprogbrug i Nazityskland efterhånden blev bestemmende for, hvordan folk i almindelighed tænkte om blandt andet jøderne og systemets behandling af jøderne. I kraft af blandt andet eufemismer (formildende omskrivninger) blev kyniske handlinger nemmere at forstå og tolerere for den almindelige tysker, og således blev for eksempel drab ofte benævnt særbehandling. Men gør vi i det demokratiske og civiliserede Danmark ikke brug af netop samme metode, når vi konsekvent omtaler det dræbte foster som fostervæv, graviditetsprodukt, abortvæv eller udskrab? Er det ikke eufemismer for et myrdet barn? Når vi bruger omtalte definitioner er det for at signalere, at det aborterede foster absolut ikke er et barn, men blot biologisk materiale uden selvstændig værdi. Termen fostervæv gør det muligt for aborttilhængeren at forholde sig nøgternt og upåvirket til det utålelige: at slå et barn ihjel. Definitionen af det aborterede barn som fostervæv skaber en abstrakt og diffus forestilling om fosteret som noget anonymt og ikke-menneskeligt, hvorimod benævnelsen barn skaber tydelige forestillinger og stærke følelser. Den gængse 2 opfattelse, at fosteret ikke er noget barn, men blot noget væv, som man kan fjerne efter eget forgodtbefindende, er blandt andet tilvejebragt i kraft af samfundets sprogbrug. Den fremherskende sprogbrug skaber langt hen ad vejen vores måde at tænke og tale om tingene på; den skaber vores diskurs en diskurs, der (næsten) er usynlig for os selv. Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, bruger i DR s Radioavis den 4. marts betegnelsen fostervæv om det aborterede foster, og i Kristeligt Dagblad samme dag bruger han ordet udskrab. Ganske vist giver Birkler blot eksempler på, hvor denne sprogbrug kunne indgå i en samtale, men det er ikke tydeligt, om han selv anerkender disse kyniske betegnelser. For ham handler den aktuelle sag snarere om, hvordan vi behandler barnet (eller fostervævet ), når vi nu engang har slået det ihjel. Som han siger: Det er afgørende for mig, at der bliver taget ordentligt hånd om de aborterede fostre. Hvor rørende! Ville det ikke være bedre og mere etisk korrekt, hvis han fandt det afgørende, at der blev taget ordentligt hånd om de levende fostre i maven? Endvidere bliver hans fokus forflyttet bizart, når han taler for et menneskesyn, 1 Det Tredje Rige: Nazityskland, gængs: almindelig 9

10 40 der giver grænser for begravelse. Denne grænse for begravelse er han nødt til at hævde for at kunne forsvare den frie abort, for hvis fosteret ikke er et menneske, giver det ingen mening at begrave det. Birkler er desværre blot én ud af det store flertal, der er med til at bevare et kynisk menneskesyn i kraft af en mere eller mindre bevidst dehumaniseret 3 sprogbrug en sprogbrug, der hvert år koster små børn livet. 3 dehumaniseret: umenneskeliggjort 10

11 Oplysninger til brug for Copydan 1. Jan Sørensen: Diskursanalyse. Metoder i dansk. Systime, Det Etiske Råd: Hvordan har vi det i dag? Politiken Jeppe Aakjær: Tyendesang Michael Buchwald: Blokland. Arena, a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring Danmark. Udvalgte digte. Gyldendal, b. Per Vers: Verdensborger.dk. Protestsange.dk. Edel, Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det vilde vesten. Politiken Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn når sproget dræber Billeder: Hergé: Tintin i Congo. Carlsen if, Ghetto. Her er vores svaghed. Her er deres svaghed. 11

12 541 TRYKSAG 457