Udsigterne for bygge- og anlægsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsigterne for bygge- og anlægsbranchen 2013-2020"

Transkript

1 Udsigterne for bygge- og anlægsbranchen April 2013

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og resume Den korte fortælling om vækst Vækst er en mulighed Understøttende tendens: Renovering Politiske initiativer Forhold der ikke bidrager til vækstpotentialet Den fremtidige branchestruktur og konkurrence Den lange fortælling om vækst Urbanisering Urbanisering: Udfordringer og muligheder Investoradfærd Pensionskasserne Konceptbyggeri og eksportpotentiale Renovering Forhold der ikke bidrager til vækstpotentialet Politiske initiativer, incitamenter og vilkår Konkurrence og branchens værdikæde Analysedesign, metode og antagelser Metodeoversigt Antagelser om tiden frem mod Litteraturliste

4

5 1. Baggrund og resume Bygge- og anlægsbranchen i Danmark er i disse år udsat for omfattende markedsændringer. De aktuelle ændringer er på mange måder anderledes end tidligere. Historisk har byggeriet i perioder været udsat for store forandringer. Fx med den store udbygning af byerne i 1890 erne, den revolutionerende udvikling af elementbyggeriet efter 2. verdenskrig, opbygningen af forstæderne i 1960 erne samt de mange store anlægsopgaver som broerne over Storebælt og Øresund i 1990 erne. Senest er metrobyggeriet, Femernbælt og de nye supersygehuse eksempler på omfangsrige projekter påvirker byggeriet. Figur 1.1: Problemstillinger for bygge- og anlægsbranchen 2020 Gennem de seneste 20 år har talrige brancheanalyser inden for bygge- og anlægsbranchen peget på udfordringer i forhold til bl.a. fornyelse, produktivitet og kvalitet i forhold til pris. Der peges på fordele og ulemper ved at være en central aktør i den politisk bestemte konjunkturpolitik. Dertil kommer overvejelser om effekterne af industrialisering for lønsomheden i branchen. Branchen står overfor udfordringer i forhold til samarbejde, innovation, internationalisering og omstilling fra nybyggeri til renovering. I et 2020-perspektiv er der derudover en lang række centrale usik- Kilde: New Insight A/S kerheder, der har stor betydning for den fremtidige udvikling i bygge- og anlægsbranchen. Usikkerhederne gælder bl.a. de demografiske ændringer og udviklingen i befolkningens disponible indkomst, renteudviklingen, den politiske håndtering af klimamiljø- og ressourcespørgsmål samt integration i byggeprocessen mellem de mange forskellige aktører. Dertil kommer markante usikkerheder om omfanget af udenlandske bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark samt brugen af udenlandsk arbejdskraft 1. Hovedspørgsmålene for den danske bygge- og anlægsbranche svarer i stort omfang til spørgsmål, som også andre industrier og brancher i Danmark står overfor: Hvordan omstiller bygge- og anlægsbranchen i Danmark sig til en globaliseret verden? 1 New Insight A/S Perspektivanalyse af bygge- og anlægsbranchens fremtidige kvalifikationsbehov 5

6 Hvordan udvikler den dansk bygge- og anlægsbranches konkurrenceevne sig, og hvad er på længere sigt (perioden ) konsekvenserne af ændrede markeds- og konkurrencebetingelser for byggeriets værdikæde og dermed branchens fremtidige struktur? Hvad vil kunderne efterspørge, og hvordan vil de efterspørge bygge- og anlægsbranchens produkter og ydelser fremover? Disse hovedspørgsmål adresseres i denne rapport. Rapportens konklusion er, at det i tiden frem mod 2020 er muligt at skabe vækst i bygge- og anlægsbranchen. Det kommer imidlertid til at ske under andre og skærpede konkurrencebetingelser, og det vil forudsætte betydelige ændringer i byggeog anlægsbranchens struktur. Rapporten er baseret på en omfattende desk research, ressourcepersoninterviews og en scenariemetode, hvor der er anvendt workshops og et ekspertpanel (ca. 100 deltagere) bestående af ressourcepersoner med branchekendskab og erfaring fra fremadrettet strategisk tænkning. Rapporten er både en beskrivelse og en analytisk test 2 af mange forskellige betingelser og vilkår for flere alternative muligheder (scenarier) for vækst i bygge- og anlægsbranchen. Det er væsentligt at understrege, at rapporten ikke er en prognose eller en forudsigelse, men snarere en Fortælling. Fortællingen er ikke en typisk rapport, der slutter med en række forskellige (politiske) anbefalinger. Fortællingen præsenterer idéer til indholdet i en drejebog for Dansk Byggeri herunder hvilke initiativer og aktiviteter Dansk Byggeri med fordel kan forholde sig offensivt til fremover for at medvirke til at realisere bedre markedsvilkår og øget lønsomhed for branchens virksomheder i Rapporten består af flere dele, der kan læses hver for sig. Den korte Fortælling (kapitel 2) er rapportens konklusioner formuleret i hovedpointer. Den lange Fortælling (kapitel 3) giver en mere nuanceret fremstilling af de enkelte tendenser og overvejelserne om forventede konsekvenser for markedspotentiale, konkurrencesituationen i branchen samt konsekvenserne for branchens værdikæde og struktur. Rapporten afsluttes med en kort præsentation af design og metode samt en oversigt over antagelser, som ligger til grund for de benyttede scenarier (kapitel 4) og en litteraturoversigt samt et bilag med faktaark. 2. Såvel metoden bag scenarierne og grundlaget for antagelserne er beskrevet i rapportens kapitel 4 6

7 2. Den korte fortælling om vækst Bygge- og anlægsbranchen er påvirket af utallige forhold og tendenser, der i forskellige kombinationer sætter rammer og vilkår for sektorens fremtidige udviklingsmuligheder. 3 Analysen forholder sig til et betydeligt udvalg af tendenser og vilkår og tester forskellige udfaldsmuligheder i tiden frem mod Det følgende er den korte fortælling om, hvilke muligheder der er for markedsvækst, mulighedernes indflydelse på konkurrencevilkårene samt overvejelser om, hvilke krav mulighederne stiller til udvikling i branchestrukturen. 2.1 Vækst er en mulighed De største potentialer for markedsvækst er baseret på et scenarie, hvor tre forskellige tendenser spiller konstruktivt sammen (se figur 2.1). De tre tendenser er: Intensiveret urbanisering af Danmark. Markant styrkelse af en investoradfærd, hvor danske pensionskasser mangedobler deres investeringer i bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark. Fremkomsten af nye typer af developers, der udvikler værdikæden og skaber konceptbyggeri, der både står stærkere på hjemmemarkedet og giver forøgede muligheder for eksport. Den første tendens er en betydelig intensivering af urbaniseringstendensen indebærer, at Danmark i 2020 nærmer sig EU-gennemsnittet. Urbaniseringsgraden er markant lavere i Danmark end i hovedparten af EU landene. Befolkningen koncentrerer sig dog allerede i stadig hurtigere grad i Øresundsregionen, og i det nogle kalder 100-km-byen eller Freja, dvs. det sammenhængende bybånd, der strækker sig fra Ålborg over Århus til Trekants-området. Det er især unge, der flytter til de større byområder. Derudover er der en effekt af indvandringen. Urbaniseringen er en global tendens, hvor metropoler og bycentre styrkes, mens periferien svækkes. Udfordringen for Danmark er at undgå at ende som en del af Europas periferi. Den globale konkurrence mellem metropoler er intensiveret. Den erhvervsøkonomiske udvikling går aktuelt hurtigere i de storbyer, vi plejer at sammenligne København og Århus med. Selvom Københavns kommune forventer at øge indbyggertallet med mere end på ti år, så er den forventede urbanisering af fx Stockholm større i den samme periode. Den anden tendens er en markant ændring i investoradfærd, især hos de danske pensionskasser. Scenariet bygger på den antagelse, at pensionskasserne fremover vælger at forøge deres investeringer i boliger og anlæg 4-5 gange i forhold til i dag. Det er investeringer i nybyggeri, infrastruktur og institutioner, der er det bærende for udviklingen. Eksempler kan være nye boliger i storbyerne som fx Århus havn, en havnetunnel i København og parkeringsanlæg i storbyerne. Modernisering og funktionstilpasning af eksisterende boliger og bygninger er også en del af scenariet, men forventes ikke at være så omfattende som nybyggeriet. 3 Se kapitel 4 for nærmere beskrivelse af referencer og metode. 7

8 Denne ændring i investoradfærd skal understøttes af realiseringen af mange omfattende OPP-projekter. Endelig er den tredje vigtige tendens, at der i tiden frem mod 2020 opstår en ny typer af developers - formodentlig mange som ikke i dag findes indenfor den traditionelle bygge- og anlægsbranche - der succesfuldt formår at satse på at udvide værdikæden og derved sætter fokus på udviklingen af bæredygtigt konceptbyggeri med et eksportpotentiale. Det er fx intelligente bygninger, nul-energi-boliger og seniorbyer, især i storbyerne. Behovet for billigere boliger til unge og ældre samt de ændrede præferencer hos Generation Y, der ikke i samme grad ønsker at eje, men hellere vil leje eller lease deres boliger, skaber mulighed for nye koncepter baseret på en øget industrialisering af byggeriet. Figur 2.1: Vækst er en mulighed! Kilde: New Insight A/S Konceptbyggeriet baserer sig på historiske danske styrkepositioner som design, rådgivning og miljø/energioptimering. Derudover er der fokus på social- og miljømæssige bæredygtige produkter. Det er karakteristisk, at der i udpræget grad skal tænkes i totaløkonomiske koncepter, der ser på rentabiliteten i hele byggeriets leveperiode og ikke kun opførelsen, kombineret med nye services relateret til den urbane livsstil. Konceptbyggeriet vil være en central del af branchens modsvar til det intensiverede konkurrencepres, som branchen allerede oplever på hjemmemarkedet. Konceptbyggeri med eksportpotentiale skal i dette scenarie mere end kompensere for tab af indenlandske markedsandele, der allerede er og fortsat vil være en realitet som en følge af globalisering. 8

9 2.2 Understøttende tendens: Renovering 2.0 De tre tendenser beskrevet ovenfor vil derudover samlet set blive yderligere forstærket, hvis det samtidig lykkes at få etableret en intensiveret omdannelse af den eksisterende bygningsmasse, kaldet Renovering 2.0. Renovering 2.0 har fokus på at tilpasse den eksisterende bygningsmasse til de fremtidige behov, som den demografiske udvikling (aldring, indvandring og urbanisering), en erhvervsstruktur baseret på mere privat service samt klimaog energisituationen skaber. Tilpasning og udnyttelse af nye muligheder i Renovering 2.0. vil bl.a. skulle basere sig på: Udnyttelse af de markedsmuligheder, der udspringer af de unges og de ældres særlige behov fx i form af omdannelse af eksisterende boliger (privat etageboliger, parcelhuse og almennyttige boliger), der både er billige, state-of-the-art, når det gælder miljø, IT og energi. Leasing og korttidsleje af boliger fx formidlet online og direkte mellem beboere synes, ligesom med nybyggeriet, at være en interessant tendens blandt Generation Y. Det skaber et nyt muligt marked for modernisering af eksisterende lejeboliger. En målrettet indsats på at imødegå forslumringstendensen i de store parcelhusområder omkring de store byer. De mange parcelhuskvarterer fra erne er mange steder ikke længere på et tidssvarende kvalitetsniveau, især ikke ift. energi og klimakrav. Mange baby-boomers vil indenfor de næste 8-10 år skulle tage stilling til, om de vil blive boende eller vil flytte til nye boliger, der bedre matcher den kommende ældregenerations behov. Der kan både være muligheder for nybyggeri og modernisering. Moderniseringen af parcelhuskvartererne omkring mange af de mindre købstæder, hvor der befolkningstilbagegang, vil være afhængig af udviklingen i en lokal tilflytning af beboere fra omliggende landsbyer og småsamfund. Det kan muligvis skabe et marked for renovering og tilpasning, men ikke meget nybyggeri. En funktionstilpasning af gamle erhvervs- og institutionsbygninger til nye behov indenfor erhverv, fritid og civilsamfund. Der er allerede en tendens til, at de gamle industriområder omdannes til at matche de behov og muligheder, der ligger i nye serviceerhverv samt i kulturelle og fritidsaktiviteter. Denne tendens kan med fordel styrkes og skabe øgede markedsmuligheder for kreative arkitektoniske og byplans løsninger. En revitalisering af den almene boligsektor synes at være en mulighed, som en konsekvens af de seneste politiske aftaler om støtte til almensektorens modernisering. Om en modernisering reelt kan imødegå tendenserne til ghettodannelser, er fortsat usikkert. En forebyggende indsats overfor kommende klimaændringer og krav om energioptimering af den eksisterende bygningsmasse og ikke kun/primært i nybyggeriet. 9

10 2.3 Politiske initiativer Der er nogle politiske initiativer, der yderligere kan understøtte den beskrevne udvikling; det kan fx være: En politisk indsats, der skal skabe incitamenter, der øger en hurtigere urbanisering, således som det fx senest er sket med de store infrastrukturinvesteringer i højhastighedstog. Andre initiativer kan være bedre muligheder for at udvikle byerne med mere tæt og højt byggeri og en succesfuld tiltrækning (indvandring) af udenlandske videnarbejdere, der ønsker at lokalisere sig i storbyerne. Mere præcise og omfattende myndighedskrav til klimatilpasning og energioptimering ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende bygningsmasse. Muligheder for at udlændige kan købe sommerhuse i Danmark og for danskere at have flere boliger uden bopælspligt vil i mindre omfang kunne bidrag til markedsvækst, selvom man ikke skal overvurdere den mulige effekt. Det vil dog give visse muligheder for branchens virksomheder, der opererer i de dele af landet, der ikke har gavn af den intensiverede urbanisering. Her vil modernisering af eksisterende sommerhuse og helårsboliger samt mindre anlægsopgaver være en ny mulighed. Klare krav til hvordan udenlandske virksomheder bedriver deres aktiviteter på det danske marked (skat, løn- og arbejdsvilkår, sort arbejde mv.) og en konsekvent håndhævelse af regler, idet man dermed skaber en mere fair og ensartet konkurrencesituation. Det er en proces, der er i gang, men der er fortsat et behov for at målrette og effektivisere indsatsen. Det er dog vurderingen, at en succesfuld indsats på dette område ikke i sig selv vil skabe omfattende nye markedsmuligheder. 2.4 Forhold der ikke bidrager til vækstpotentialet Det er endelig relevant at være opmærksom på forhold og tendenser, der ikke i samme omfang, som normalt antaget, vil bidrage til branchens vækstpotentialer. Der er således ikke grund til at forvente, at erhvervsbyggeriet og yderligere offentlige anlægsinvesteringer vil bidrage væsentligt til branchens fremtidige vækst i tiden frem mod Det skyldes bl.a. at: Detailhandelsområdet er præget af høje tomgangskvoter, nedslidte butikscentre og en omlægning til e-handel. Afkastningsgraden er og vil fortsat være ringe og investorernes interesse som konsekvens heraf være begrænset. Produktions-Danmark forventes, trods enkelte eksempler på at produktionsvirksomheder henter noget af den produktion, der tidligere bliv lagt ud til de såkaldte billiglande, tilbage (re-sourcing), fortsat at investere mere i udlandet end i Danmark. Dette begrænser behov og interesse for nye private erhvervsinvesteringer i produktionsfaciliteter i Danmark. Nye energi- og klimakrav samt automatisering af produktionen kan give visse markedsmuligheder, men det forventes ikke at være en del af en omfattende vækstdynamik. Der er derudover ikke grund til at forvente, at der udover de allerede (omfattende) kendte offentlige infrastrukturinvesteringer vil være plads til at realisere flere store offentlige anlægsprojekter i perioden frem mod Det tager lang tid at beslutte og planlægge store anlægsprojekter. Samtidig er det værd 10

11 at erindre at danske bygge- og anlægskonsortier i stigende grad bliver udsat for intensiv konkurrence på netop denne type opgaver. Det er således ikke et let marked for danske bygge- og anlægsvirksomheder at realisere vækst i. Endelig er forventningerne, at potentialerne i professionel støtte til Gør-detselv, ikke i nævneværdig grad vil bidrage til et øget markedspotentiale, selvom de kan bidrage til en omlægning af en mindre del af efterspørgslen indenfor branchen. 2.5 Den fremtidige branchestruktur og konkurrence Effekterne for konkurrencen og strukturen i branchen af de mange forskellige tendenser og scenarier, der kan lede til øget markedsvækst, forventes at blive betydelig og vil påvirke hele branchen værdikæde. Branchens historisk set meget opsplittede værdikæde er tilsyneladende under opbrud, og de beskrevne markedsmuligheder skaber grundlag for brancheglidning i retning af større integration og konsolidering. Globaliseringen/internationaliseringen af markedet og dermed af konkurrencen har allerede nu og vil fremover få konsekvenser for branchens struktur. Markedet vil blive præget af flere større virksomheder (også udenlandske), der udkonkurrerer mindre virksomheder. De store bliver større, og de små og mindre virksomheder vil være henvist til at kæmpe i et prispresset marked, bl.a. fordi de store virksomheder anvender velkvalificerede, fleksible og billigere udenlandske underleverandører. Det bliver således en normal konkurrencebetingelse. Hvis pensionskasserne, som det antages i et af de centrale scenarier, i tiden frem mod 2020 (og videre frem), massivt forøger deres investeringer i byggeriet, vil det uden tvivl udvikle markedet positivt. Det vil samtidig give forandringer i branchestrukturen på bygherre/investorsiden. Det kan forventes, at de virksomheder, der får gavn af pensionskassernes øgede investeringer, vil være store virksomheder, fordi projekterne generelt vil være relativt store. Der vil være behov for at samle flere kompetencer i samme kontrakt - projektudvikling, projektering, udførelse og finansielle / økonomi noget kun store virksomheder kan opfylde. Det kan også lede til en større professionalisering og efterspørgsel af standardiserede og kvalitative nye løsninger og dermed til en skærpelse af konkurrencen på, hvilke virksomheder der kan levere til dette marked En af mulighederne, ikke mindst for mindre danske bygge- og anlægsvirksomheder som følge af urbaniseringstendensen, er at satse på særlige nicher eller kundesegmenter i markedet; markeder hvor virksomhederne ikke er udsat for så hård en priskonkurrence. Det kræver på sin side dels en stærk faglighed, dels et godt kendskab til det marked og til de kundesegmenter, man vil gå efter. Der er her muligheder for små og mindre innovative virksomheder. En forudsætning for, at der kommer gang i konceptbyggeri med eksportpotentiale, vil være, at der i 2020 er etableret nye værdikæder inden for bygge- og anlægsbranchen drevet frem af nye danske og internationale developers. Det vil kræve udviklingen af nye samarbejdsrelationer på et solidt kommercielt grundlag. Det vil ift. i dag være en ny tendens, og forventningerne er, at der vil være tale om nye typer af developers, der formår at skabe horisontal integration i branchens værdikæde 11

12 Alt i alt er der således tale om ganske store muligheder for brancheglidning. Det peger på en konsolidering af markedet for bygge- og anlægsbranchens store og større virksomheder, samt for de små og mindre virksomheder, der formår at udnytte specialiserings- og professionaliseringsmulighederne. De mange små, ofte helt lokale virksomheder, vil samtidig i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, blive udsat på priskonkurrence og unfair konkurrence. Mange helt små virksomheder vil fortsat gå ned, og mange vil fortsat forsøge sig. Det kan for lønsomheden i den samlede branche være en fordel, hvis konsolideringen og strukturrationaliseringen af branchen sker relativt hurtigt. 12

13 3. Den lange fortælling om vækst De største potentialer for markedsvækst vil være et scenarie, hvor tre forskellige tendenser spiller konstruktivt sammen. De tre tendenser er: Intensiveret urbanisering af Danmark Markant ændret investoradfærd, hvor danske pensionskasser mangedobler deres investeringer i bygge- og anlægsaktiviteter i Danmark Fremkomstens af nye typer af developers, der udvikler værdikæden og skaber konceptbyggeri, der både står stærkere på hjemmemarkedet og især giver forøgede muligheder for eksportindtjening. I det følgende vil hver af de tre tendenser blive diskuteret og deres mulige konsekvenser for bygge- og anlægsbranchen - baseret på svarene fra Delphipanelet og analysens øvrige data vil blive beskrevet. 3.1 Urbanisering Byerne og boligerne i bycentrene er under forandringspres, efterhånden som en større del af befolkningen bor i byerne, og urbaniseringsgraden dermed stiger i Danmark. Spørgsmålet er, om det vil ske som en del af en proaktiv proces, hvor byerne gennemgår en sammenhængende forandringsproces, eller om det vil ske som en reaktiv proces, hvor dele af landet og byerne forslummer, mens andre dele oplever befolkningsvækst Befolkningsudvikling Urbaniseringsgraden i Danmark er overraskende lav. Det ses bl.a. af data om befolkningstæthed 4 i Europa. Eurostat opdeler medlemsstaterne i tæt befolkede byområder, i tyndere befolkede mellemområder og i tyndt befolkede landdistrikter. Eurostats tal viser, at kun 22 pct. af danskerne bor i byområder. Til sammenligning bor 41 pct. af indbyggerne ud fra denne opgørelsesmetode i alle EU-landene i byområder. Danmark er imidlertid også et af de EU-lande, der pt. oplever størst flytning fra land til by. Især flytningen fra by til storbyerne er af interesse. Det betyder ikke, at vi i Danmark vil opleve den samme urbaniseringsgrad som i Europa. Men det er alligevel en tydelig tendens, at Danmark vil gennemgå en yderligere urbanisering

14 Flere og flere danskere vælger således at bo i byerne. Københavns Kommune vokser fx aktuelt med ca indbyggere pr. måned og vil således, hvis tendensen fortsætter, hurtigt blive flere indbyggere. Det er især de unge under 30, der er geografisk mobile. Det ses af figuren, at det især er i strækket fra Aalborg til Kolding og i Hovedstadsregionen, at der er en positiv befolkningsudvikling. De befolkningsmæssige tabere er ikke overraskende de områder, vi traditionelt betragter som Udkants-Danmark, nemlig Nordvest og Nordjylland, Sønderjylland, Sydfyn, Vestsjælland og Lolland-Falster Hvem flytter til byerne? Urbaniseringen og dens effekt på byudviklingen bliver naturligvis meget afhængig af de segmenter af befolkningen, som søger mod byerne. Under den generelle urbaniseringstrend er det især nogle bestemte grupper, der i dag søger mod byerne. Det er især de unge i 20 erne, der søger job og uddannelse og aktuelt (i væsentlig mindre omfang ældre over 65), som ønsker at forlade parcelhuset og søger mod byens mange kulturelle tilbud. Øget indvandring af især (vestlige) videnarbejdere har også været drivende for urbaniseringen i de sidste år. Det kan med en vis rimelig antages, at tendensen fortsætter. Der er potentielt mange veluddannede fra de sydlige og nye EU medlemslande, der er på intern vandring i EU. Aktuelt oplever fx Tyskland en tilvandring fra disse lande på ca om året. Figur 3.1: Befolkningsudviklingen i Danmark fra Kilde: New Insight A/S Udfordringer og muligheder som følge af en intensiveret urbanisering] Urbanisering betyder, at håndværksvirksomhederne skal grupperes omkring de store byer for at kunne servicere det nyplacerede marked mere effektivt. Boligbyggeriet intensiveres, og dermed ændres byggebranchens sammensætning og struktur. I Østjylland ser vi allerede en stor tilstrømning af østeuropæiske håndværkere, fordi arbejdsefterspørgslen overstiger, hvad der findes regionalt at kvalificeret arbejdskraft. At kunne levere det her kræver virksomheder i anden str., og de skal kunne andre ting. De skal kunne samarbejde med andre kompetencer. Branchestrukturen skal i så fald ændres. Der er en regional dimension. De, der ligger de rigtige steder, er ikke udsat for konkurrence, men skal være specialiserede for at kunne klare sig. Det kan påkalde sig udenlandsk interesse pga. de store projekter. Der kommer store krav til samarbejdspartnere, og konkurrencen stiger. Kilde: Udvalgte kommentarer fra Delphipanelet og de afholdte workshops 14

15 Figur 3.2: Intensivering af urbanisering af Danmark 2013 Landsby til by UdkantsDK tematiseret K ø bstæder tilpasses De unge kvinder flytter til byerne(pr æ ferencer ) Forstadsudfordringen On - line udfordrer centre Boligubalance ( mgl. p å boliger i byer og tomme ejendomme i udkant) Usikkert boligmarked Privatbilisme og tr æ ngsel Socialt segregerede byer og kommuner Friv ærdien mindsket H ø jt privat g æ ldsniveau Danmark er blandt de mindst urbaniserede lande i Europa. I Danmark bor kun 22 pct. af befolkningen i byområder. Gennemsnittet i EU: 41 pct. bor i byområder. Nybyg og renovering, Funktionsændringer af eksisterende bygninger Klimatilpasning og energioptimering Nye institutioner, Pensionskasseinvesteringer, Infrastruktur, OPP 2020 By til Metropol Ø resund og Freja Urban - living p å dansk Nye cityfunktioner Cross - over detailhandel Showroom Koncept - byer (ex. seniorcity) Smart - Home Fleksibel (offentlig?) transport Mere vareudbringning Mere udlejning Multikulturelle udfordringer Metropolkonkurrence intensiveret Kilde:New Insight Det er nødvendigt at have ikke blot en overordnet forståelse af en stigende urbanisering, men have en mere tilbundsgående forståelse af, hvordan de forskellige segmenter i befolkningen flytter sig, hvor de søger hen, hvad det er de efterspørger og ikke mindst, hvordan vi kan tilpasse byerne, boligerne og infrastrukturen til de forskellige behov. Med andre ord: Boligerne og byerne skal udvikles og fornys, så de passer til fremtidens borgere. Urbanisering - Tja Frejas og Øresunds trafikale infrastruktur skal udbygges. Der kommer konkurrence mellem store virksomheder. Der er ikke penge til rådighed før efter Jeg tror måske, det kan ske omkring På de store infrastruktur projekter er det ikke kapitalen, der er et problem, men man kan ikke nå at gennemføre store projekter til Jeg tror ikke, der er politisk vilje. Jeg er tilbageholdende over for Øresund. Øresund er stagnerende lige i øjeblikket. Kilde: Udvalgte kommentarer fra Delphipanelet og de afholdte workshops Ydermere er det også nødvendigt at have en forståelse af, hvordan man gennem en proaktiv byplanlægning og udviklingsstrategi kan påvirke flytte mønstrene og ikke mindst hastigheden på flytningerne. Urbaniseringstendensen vil i perioden frem mod 2020 have effekter både i storbyområderne og på de mindre byer og landdistrikterne. Analysen har for at forstå udfordringer og muligheder for bygge- og anlægsbranchen arbejdet med et scenarie om urbaniseringen, hvor den aktuelle tendens til at flytte fra landsbyer til byer accelereres af massive flytninger fra by til metropolområder. Det er Øresundsregionen og Freja (bybåndet fra Ålborg/Randers til trekantsområdet), der får gavn af de unges (især kvinder) præferencer for Urban-living. 15

16 Cityfunktionerne ændres påvirket af øget on-linehandel, cross-over detailhandel og større vægt på showrooms, samtidig med at de traditionelle strøggader skifter karakter. Tidlige indikatorer som branchen bør være opmærksom på Hvilke kommuner og regioner oplever befolkningsvækst og fald? Hvilke segmenter af befolkningen søger mod hvilke områder? Hvilke typer af boliger efterspørger de forskellige befolkningssegmenter og i hvilke områder? Hvilke typer af erhvervsudvikling/afvikling ser vi og i hvilke områder? Hvad betyder det for presset på den trafikale infrastruktur? Hvad betyder det for behovet af offentlige institutioner? New Insight A/S Forstæderne i de store byer er mange steder truet af forslumring, og købstæderne må tilpasse sig befolkningsudviklingen. Boligubalancen med mangel på boliger i storbyerne og tomme ejendomme i udkantsområder øges. Der sker en forstærkning af socialgruppernes bosætningsmønster bl.a. begrundet i faldende friværdier, højt privat gældsniveau og et usikkert boligmarked. Konceptbyggerier fx om Senior-byer, Smart Homes og fleksible boliger vinder frem og ændrer bl.a. på forholdet mellem ejere og lejere. Leasing af boliger bliver en mulighed. Metropolkonkurrencen indenfor EU øges, og Øresundsregionen er reelt den eneste konkurrencedygtige danske metropol. Yderligere konsekvenser af scenariet om en intensiveret urbanisering kan forventes af være: Fortætning af byområder, øget trængsel og mere højhusbyggeri. Øget krav om billigere boliger, især til middelklassen og offentlige ansatte i storbyområder. Udbygning af City-funktionerne i alle større bykoncentrationer. Trængselsproblemer i trafikken vil føre til omlægning af regler for trafikafvikling, bompenge, skattefradragsomlægning, afgiftsregulering. Flere skrumpende byer, herunder de fleste gamle købstæder i Jylland, Fyn og Vestsjælland inkl. Lolland-Falster. Flere nedrivninger af boliger og bygninger. Arealanvendelse vil ændre sig, fx traditionelt landbrug, der kan tænkes omlægt til bioethanol-produktion, regulering af reglerne for by og landzone, placering af vindmøller o.a. Nye former for landbrugsproduktion, der kræver større og mere industrilignende produktionsbygninger. Retrotendenser, f. eks. i form af udretning af åer og udlægning af naturparker, tivolisering af udvalgte landsbyer og gamle købstæder. De store spørgsmål i forhold til udfordringer og muligheder i bygge- og anlægsbranchen er, hvor hurtigt vil udviklingen gå? Og hvordan vil efterspørgslen efter boliger, erhverv, institutioner og infrastruktur udvikle sig? 16

17 3.2 Urbanisering: Udfordringer og muligheder Analysen bekræfter, at den stigende urbanisering i Danmark skaber en række udfordringer og muligheder for bygge- og anlægsbranchen. Der er en klar tendens til, at en stigende urbanisering vil føre til en markant udvikling af markedsmulighederne for bygge- og anlægsbranchen. Det er imidlertid også tydeligt, at det vil føre til en øget konkurrencesituation for branchens virksom-heder, og at branchen ville være nødt til at gennemgå store forandringer for at kunne udnytte markedsmulighederne Hurtig eller langsom udvikling Udfordringer og muligheder som følge af en intensiveret urbanisering Urbanisering betyder, at håndværksvirksomhederne skal grupperes omkring de store byer for at kunne servicere det nyplacerede marked mere effektivt. I Østjylland ser vi allerede en stor tilstrømning af østeuropæiske håndværkere, fordi arbejdsefterspørgslen overstiger, hvad der findes regionalt at kvalificeret arbejdskraft. At kunne levere det her kræver virksomheder i anden størrelse. De skal kunne samarbejde med andre kompetencer. Det kan påkalde sig udenlandsk interesse pga. de store projekter. Der kommer store krav til samarbejdspartnere, og konkurrencen stiger. Kilde: Udvalgte kommentarer fra Delphipanelet og de afholdte workshops I forhold til bygge- og anlægsbranchens udfordringer og muligheder i en udvikling med en stigende urbanisering bliver det meget afgørende, hvor hurtigt urbaniseringen kommer til at foregå. I en krisesituation, som den samfundsøkonomien og især boligmarkedet har været igennem de seneste år, vil der være et stort pres for at udnytte de muligheder, som en stigende urbanisering vil give i en trængt bygge- og anlægsbranche. Men det er også klart, at en meget hurtig stigning i urbaniseringsgraden kan føre til en række udfordringer som fx hurtig affolkning af landområder og mindre provinsbyer, mangel på kvalificeret arbejdskraft i nogle områder og ikke mindst en hurtig influx af udenlandsk arbejdskraft og virksomheder. Analyserne indikerer klart, at der vil være store udfordringer for bygge- og anlægsbranchen, hvis urbaniseringsprocessen kommer til at ske meget hurtigt. Det skyldes især, at branchen vil have vanskeligheder ved at tilpasse branchestrukturen til det hastigt voksende marked, de nye muligheder og de nye behov og teknologiske muligheder, der er en følge af urbaniseringen. Det er en særlig udfordring for branchen at se og udnytte de nye og meget segmenterede behov, der vil være i fremtiden. Fra helt nye boligformer og boliger, til nye infrastrukturbehov til behovet for nye institutioner. Det åbner op for en stigende konkurrence om de forskellige segmenter og behov og ikke mindst konkurrence fra udenlandske aktører, som kan tilbyde de rigtige løsninger. Men den stigende urbaniseringsgrad åbner også op for mange muligheder, fordi det skaber åbninger i et presset marked. Kunsten vil derfor være at skabe parallelitet mellem udviklingen i urbanisering, de offentlige investeringer og branchens evne til at tilpasse sig (skabe forandring) de nye markedsvilkår og den potentielt stigende konkurrence. 17

18 Med andre ord, at der bliver skabt en bred samfundsmæssig enighed om at udnytte de nye muligheder og i fællesskab igangsætte den nødvendige forandring og fornyelse for at skabe et proaktiv, positiv og planlagt udvikling i de større bycentre Styret eller markedsdrevet udvikling Hastigheden på, hvor hurtigt urbaniseringen kommer til at foregå, vil også være afhængig af, i hvor høj grad udviklingen er styret/planlagt som en del af et større politisk strategisk projekt. Udviklingen frem til i dag har været præget af politisk / reaktiv styret tilpasning til en markedsdrevet udvikling. Eksempelvis på infrastruktur området, hvor infrastrukturudbygningerne har båret præg af en tilpasning til flaskehalsproblemer eller politiske studehandler, mere end det har været en del af en overordnet strategisk plan for urbaniseringen i Danmark. En styret udvikling er imidlertid ikke det samme, som at urbaniseringen af den grund vil gå hurtigere. En styret udvikling kan i høj grad også være en del af at styre den markedsdrevne udvikling. I forhold til de udfordringer og muligheder, der vil være for bygge- og anlægsbranchen frem mod 2020, er der endvidere den faktor, at mange af de store infrastrukturinvesteringer ikke vil kunne nå at blive gennemført inden Regeringen Udfordringer og muligheder som følge af en intensiveret urbanisering Øget urbanisering kan betyde mere vægt på renovering, som ofte er mere kompleks mht. samarbejde, logistik m.v., så evnen til at håndtere den kompleksitet kan måske blive endnu mere vigtig, end den allerede er. Der skal bygges til og om i byerne, men ikke nødvendigvis med andre produkter/teknologier, end det ses i dag. Jeg tror, strukturtilpasningen bliver stor. At kunne levere det her kræver virksomheder i anden str., og de skal kunne andre ting. De skal kunne samarbejde med andre kompetencer. Branchestrukturen skal i så fald ændres. Jeg tror, at den industrielle vækst ligger bedre ved Freja. Det er klart de store projekter, der appellerer til udenlandske og store danske virksomheder. Det er nok der, at der kommer konkurrence. Kilde: Udvalgte kommentarer fra Delphipanelet og de afholdte workshops har fx med investeringen på 27 mia. kr. i Togfond.dk en ambition om, at der skal være timedrift mellem de store byer i Danmark. Men det vil tidligst være i Den stigende urbanisering i Danmark, kan vi allerede se, giver store økonomiske udfordringer i det såkaldte UdkantsDanmark, der ser væksten flytte til de større byer i Østjylland og Hovedstadsregionen. Urbaniseringen i Danmark har mest haft karakter af en markedsdrevet udvikling og ikke som en del af en strategisk styret planlægning. Markedet er god til at udnytte de muligheder, der opstår, men for bygge- og anlægsbranchen kan problemet være, at man ikke er i stand til at tilpasse branchestrukturen hurtigt nok til at udnytte mulighederne, og derfor risikerer man at blive udkonkurreret af udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft. En mere styret udvikling af urbaniseringen i Danmark, hvor man fra det offentlige og andre interessenter arbejder med urbaniseringen som en strategisk udvikling af Danmark, vil man have mulighed for at igangsætte en omstillingsproces i byggeog anlægsbranchen, så man er bedre rustet til at udnytte muligheder i markedet og til at klare sig i den internationale konkurrence. For at udnytte de markedsmæssige muligheder i urbaniseringen betyder det, at bygge- og anlægsbranchen selv kan være med til at skabe og beskytte markedet 18

19 ved at arbejde for en mere styret urbaniseringsproces, hvor branchen proaktivt kan tilpasse sig til de nye udfordringer og muligheder Konkurrence og branchestruktur Selvom vi har været i en historisk lavkonjunktur inden for bygge- og anlægsbranchen, er det den generelle opfattelse, at en øget urbanisering vil føre til en øget konkurrence i bygge- og anlægsbranchen. Det skyldes især, at markedet for udenlandsk arbejdskraft er blevet åbnet op under højkonjunkturen. Men en øget konkurrencesituation skal også ses i sammenhæng med, at en stigende urbanisering kan føre til ændringer i branchestrukturen. Vi kan således komme til at se flere større virksomheder (også udenlandske), der udkonkurrer mindre virksomheder. Den stigende urbanisering og det dermed voksende marked vil altså både give et større marked, men det større marked vil også tiltrække udenlandske konkurrenter og udenlandsk arbejdskraft til det danske marked. Danske bygge- og anlægsvirksomheder vil være nødt til at skulle tilpasse sig til ikke alene et nyt marked, men også ændrede konkurrenceforhold jo mere urbaniseringen slår igennem. En af de store udfordringer for bygge- og anlægsbranchen er, at virksomhederne bliver fanget i en markedsdrevet udvikling med flere internationale konkurrenter og en øget priskonkurrence. Det vil styrke en udvikling, hvor de store virksomheder bliver større, og de små virksomheder bliver hentet ind som underleverandører i skarp konkurrence. I den situation vil det være svært for virksomhederne at gennemgå de forandringer som er nødvendige for at kunne klare sig i konkurrencen og udnytte det voksende marked. Forandringer i branchen vil dermed blive drevet af survival of the fittest, hvor de store bliver større, og hvor de små virksomheder kæmper i et prispresset marked, fordi de store virksomheder vil være fristet til at anvende billigere udenlandske underleverandører. En af muligheder for danske bygge- og anlægsvirksomheder som følge af urbaniseringen er at satse på særlige nicher eller kundesegmenter i markedet; markeder hvor virksomhederne ikke er udsat for så hård en priskonkurrence. Det kræver dels en stærk faglighed, dels et godt kendskab til det marked og de kundesegmenter, man vil gå efter. 3.3 Investoradfærd Pensionskasserne Danske investeringer generelt Den anden helt centrale tendens, som skal realiseres for at understøtte vækstpotentialet for bygge- og anlægsbranchen, er en ændret investoradfærd, primært fra pensionskassernes side. Forventningerne til realvæksten i de kommende års bruttoinvesteringer i byggeog anlæg er mildest taget moderate, og det til trods at såvel bolig- som erhvervsinvesteringerne har været faldende i en længere årrække. Boliginvesteringerne har været massivt faldende siden 2006 og var i omkring niveauet fra

20 Boliginvesteringernes andel af BNP har vist voldsomme udsving i de sidste 30 år, og forventningerne frem mod 2014 er på et niveau, der svarer til gennemsnittet i de sidste 30 år. Det er hovedreparationer, der i modsætning til nybyggeriet holder aktiviteten i gang. I var nybyggeriet på det laveste niveau siden Figur 3.3: Nettoinvesteringskvoten i private erhverv og erhvervsinvesteringer, inkl. offentlige erhvervsmæssige investeringsprojekter, Nettoinvesteringskvoten i de private erhverv er for nedadgående og har været det mere eller mindre siden Svarende til de sidste 3-4 år er forventningerne til de kommende år, at afskrivningerne på erhvervsbyggeriet er større end investeringerne. Altså en decideret nedskrivning af kapitalapparatet. Spørgsmålet er, om der er tale om en udskydning af nødvendige investeringer, eller om disse investeringer er tabt for altid. De offentlige erhvervsinvesteringer er ift. de totale investeringer og omsætningen i bygge- og anlægsbranchen relativt begrænset om end fortsat væsentlige og er blevet forøget yderligere med de seneste beslutninger om at investere i højhastighedstog på hovedlinjerne (Ålborg-København) Danske pensionskasser Analysen har testet et scenarie, hvor pensionskasserne markant ændrer adfærd. Scenariet er baseret på den forudsætning, at lavvæksten i økonomien frem mod 2020 har bevirket, at pensionskasserne investerer op imod mia. kr. om året infrastrukturanlæg, nybyggeri af boliger og omdannelse/modernisering af den eksisterende bygningsmasse (boliger, erhverv og institutioner). I var det muligt at estimere de store pensionskassers bygge- og anlægsinvesteringer inkl. antagelser om 5 mia. kr. i OPP-projekter til ca. 11,3 mia. kr. En vækst til mia. er altså en uhyre ambitiøs antagelse set i forhold til det aktuelle niveau. 20

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej Sæt fart i din forretning - NU Hvem møder jeg på min vej Jens Neustrup Simonsen FREMDRIFT A/S Strategic Management MBA Forretnings innovation MBA Top Governance uddannelse Business Psychology MBA pre MBA

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse ODDER Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0

DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 DK2050 OPSAMLING PÅ CAMP 0 afholdt 12. november 2013 på Dansk Arkitektur Center 1 / 14 FORVENTNINGSAFSTEMNING Camp 0 blev kickstartet med en øvelse, der skulle afdække, hvad deltagere og partnere gerne

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Capture a greater share of the Value chain

Capture a greater share of the Value chain BYGGERIETS VÆRDIKÆDE UNDER PRES - Nye trends for byggebranchen Capture a greater share of the Value chain [CEO Mark Wilson, EAC] Medarbejderseminar 2005 Dansk Byggeri Peter Falk-Sørensen Dansk Aktie Analyse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter?

Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? Viden om ruter Efterspørgselsdrivere Hvilke faktorer vil gøre København attraktiv for flere flyruter? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K

S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K S I G R I D W I L B E C K S I G W I L @ E R S T. D K 2013: STOR HYPE. OG FORUDSIGELSER OM STORE POTENTIALER Virksomheder, der baserer sig på big data, klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end

Læs mere

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale

Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Finansiering af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Bankdirektør Anders Jensen Disposition Dansk landbrugs globale udviklingspotentiale Hvad kendetegner dansk landbrug? Landbrugets betydning for

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv)

FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv) FORRETNINGSUDVIKLING (i et strategisk perspektiv) Mærkeforeningsmøde Middelfart, 19. februar 2013 INDHOLD Resumé 26.11.2012 Udfordringer de næste 3 år Forretningsudvikling Mulige løsninger Og hvad så nu?

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Eksportrådet & Væksthus Nordjylland Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Hvem er jeg? Navn: Alder: Privat: Lars Juhl Hansen 44 år Far til 2 børn på 13 hhv. 17 år

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse VEJLE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere