Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen kan fås ved henvendelse til:"

Transkript

1 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en sammenstilling af tilgængelige data. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Danmarks Sportsfiskerforbund Det Økologiske Råd NOAH Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider: Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 2 21 København Ø Tlf Sådan ligger landet 1

2 Indhold 1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER for natur og miljø Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal danmark er det mest intensivt dyrkede land i europa - og i hele verden % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbruget står for mere end 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Haren er nu på den danske rødliste over truede arter En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Dyrevelfærd og sundhed Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Multiresistente bakterier % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie mrsa cc 398, som kan smitte mennesker Hvert tiende nye mrsa-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa Dødelighed blandt husdyrene døde pattegrise om dagen Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives % af alle danske pattegrise halekuperes Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning Beskæftigelse I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden Økonomi Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % I 29 udgjorde værdien af landbrugseksporten 17 % af danmarks samlede vareeksport Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen 34 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

3 Indhold Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU s samlede budget Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra EU Værdien af landbrugsejendommene er steget mere end énfamiliehuse Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Strukturudvikling Færre og større enheder Færre end 13. heltidsbedrifter Hver femte bedrift er på mere end 1 ha De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren Økologisk landbrugsproduktion Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg Flere lægger igen om til økologi Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget Potentiale for vækst Øget eksport af økologiske varer Økologisalget steg med op til 14 % i 21 i Europa og usa Hver anden dansker køber økologisk hver uge Økologer klarer sig bedre på bundlinjen Økologi har effekt fra dag et Offentlig økomad koster ikke mere 51 Referenceliste 52 Bæredygtighed 59 Forurener-betaler-princippet 59 4 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 5

4 1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø 1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 1 %, lysåben natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet en smule siden slutningen af 18-tallet. Skovarealet er steget i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet markant. Alene fra 1965 til 2 er arealet faldet fra 12,5 % til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2. (%) Arealanvendelse i Danmark (%) Landbrug Lysåben natur Skov Bebyggelse og veje Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 %) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov (%) EU Danmark Polen Tyskland Nederlandene Sverige Arealanvendelse i Europa 28 Referencer: Eurostat (29) % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket. Arealfordeling i landbruget (%) Ifølge Referencer: DMU Eurostat findes der (29) ikke tal og for Normander lysåben natur et al. og (29a). bebyggelse/veje mellem 1965 og 2 eller efter 2. Referencer: Eurostat (29) og Normander et al. (29a) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Areal til foder Areal til menneskeføde Areal til foder Anden anvendelse Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (743. ha), byg (568. ha) og majs (178. ha), som alle tre ikke er egnet til menneskeføde. Vinterhveden indeholder for lidt gluten, medens byg og majs decideret dyrkes til foder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (8. ha), arealet med helsæd (62. ha), samt arealer med græs i omdrift (32. ha) og vedvarende græs (2. ha). I alt ha. Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) 6 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 7

5 1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af sojafoder til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. Sådan ser regnestykket ud For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (211), FAO Stat (211) og egne beregninger Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 198 erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark Fra 195 erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 198 erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211) og egne beregninger Ændringen Dyrket areal: i dyrket areal: Korn (ha) Vinterhvede Vårsæd Øvrige arealer inkl. brak Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger 8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9

6 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser i Danmark efter Energi og transport, og i 29 stod landbrug for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning. Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning. 37% 15% 8% 4% Referencer: DMU (211a) og Olesen (25) Landbrugets udledning af klimagasser opgjort i CO 2 ækvivalenter (%) Husdyr Handelsgødning Jord Energiforbrug 1.3 Landbruget står for mere end 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde i tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig for tons. Det svarer til 9,7 % af det samlede salg. Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons aktivstoffer i 28 til 74,2 tons i 29. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg (tons aktivstoffer) Salg af sprøjtegifte i Danmark (tons aktivt stof) Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (21b), Miljøstyrelsen (211) og Miljøministeriet (21) Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Glyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstof til brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 29, er salget i 21 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534 tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser på glyphosat-produkter i 21 og et større forbrug i korn før høst pga. det våde vejr. Kg aktiv Kg stof aktiv stof Salg af glyphosatmidler -21 (tons aktivt stof) Samlet Samlet salg af salg af glyphosaetmidler Salg af Salg glyphosatmidler af til brug til i landbrug i landbrug Landbrugets andel er langt den største. 9-1 tons af det samlede salg fragår til andre formål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. Frem til 22 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium. Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation) 1 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 11

7 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (nov. 211) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten flere gange i 21, helt konkret 2,8 mod 2,58 gange i 29. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Behandlingshyppigheden (antal gange/år) Behandlingshyppighed, ny metode Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen Referencer: Miljøstyrelsen er beregnet (21a), efter gammel Danmarks metode, Statistik er behandlingshyppigheden Statistikbanken (211), efter gammel Normander metode et al. også (29a), medtaget Regeringen her. Fra (29). og med 21 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode. Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211), Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Normander et al. (29a) og Grøn Vækst (29) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Behandlingshyppigheden Behandlings-hyppigheden som et 3-års gennemsint (ny metode) som 3-års gennemsnit, 2-21 (antal gange/år) Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211) og Miljøministeriet (21) Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21) Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 29 blev der fundet sprøjtegift i 4 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. I 29 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde før, 9 ud af 635 prøver Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2. I perioden 2-22 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioderne 24-26, 25-27, 26-28, og steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74, 2,76 og 2,86 gange pr. år. Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i 29, men det skyldes iflg. GEUS, at der i 29 kun er analyseret for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I 28 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. I rapporten konstaterer GEUS, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne. Referencer: Thorling et al. (29), Thorling et al. (211a), Miljøministeriet (211a) og Folketinget (211a) 12 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 13

8 1.4.1 Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (62 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Referencer: Brüsch (21) og DANVA (211) Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 21 var der afsat 42 mio. kr. (211-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 211 er beløbet skrumpet til 21,8 mio. kr., og i 214 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningen analyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 17 tidligere har været anvendt og nu er forbudte, tre af sprøjtemidlerne er tilladte med restriktioner af hensyn til grundvandet, og den sidste sprøjtegift glyphosat (Roundup) er tilladt uden restriktioner Referencer: Folketinget (211b) Grundvandsovervågning, budget (mio.kr., 211-priser) Budget for grundvandsovervågningen (NOVANA 21-21) Budget for grundvandsovervågningen (nyt program ) er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 196 erne, og alene fra 2 til 29 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 4 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 21 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren. 6. Antal Antal nedlagte nedlagte harer i Danmark harer Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 2 % Referencer: Wincentz, T. (29), Miljøstyrelsen (29), Normander et al. (29a), Miljøministeriet (21b) og DMU (211b) Referencer: Wincentz (29), Normander et al. (29a) og DMU (211b). 14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet

9 1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed. Fuglebestandene er de mest velundersøgte herhjemme, og der findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 31 % siden midt 7 erne, mens bestanden af skovfugle (21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke. Antal fugle 15 Antal fugle Arealanvendelse i Udviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 192 i til af 21 almindelige Danmark fra fugle 192 tilknyttet 21 forskellige levesteder i Danmark (2 = indeks 1) Åbentlandsfugle Åbentlandsfugle Skovfugle Skovfugle Øvrige almindelige fugle Øvrige almindelige fugle Referencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF s (25), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (211). er sat til indeks 1 i 2. Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. Øvrige almindelige Referencer: Heldbjerg (25), Heldbjerg et al. (211). fugle er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister. Referencer: Heldbjerg (25), og Heldbjerg et al. (211) Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med hen holdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 197 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 % Bestandsudviklingen for de 1 fire fuglearter, som er de 1 vigtigste ynglefugle i agerlandet (1975 = indeks 1) 8 8 Agerhøne 6 12 Bomlærke Agerhøne Sanglærke Bomlærke 4 2 Sanglærke 8 Vibe 2 Vibe Agerhøne 6 Bomlærke 4 Sanglærke 2 Vibe Referencer: Heldbjerg et al. (211). Data stammer fra DOF s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 1 i Referencer: Heldbjerg et al. (211). Referencer: Heldbjerg et al. (211) På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 15 ynglende par i til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Heldbjerg et al. (211). Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen et al. (211) af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne 16 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 17

10 samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebi-afgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig enårige afgrøder. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eurostat (29) Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29 Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske braklægningsordning i 27 medførte, at det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Referencer: Kristensen og og Pedersen (29). og Ejrnæs et al. (211) Referencer: Kristensen og Pedersen (29). Braklagt, natur og udyrket Braklagt, areal natur natur i og og udyrket udyrket Danmark areal i areal Danmark (ha) Danmark Brak udtagne marker Brak udtagne marker Brak med tilskud Brak med tilskud Vildtagre Vildtagre Natur og lignende Natur og lignende Udyrkede arealer Udyrkede arealer Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet De små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 198 erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (21) er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. I 197 erne og 198 erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 18- og 19-tallet. Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 7 % af jord- og stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet fra 1884 til Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 27. Tallene kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Wilhjelmudvalget (21), Bang (29), Normander et al. (29a) og afsnit Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Undersøgelser viser, at der ved 2-45 % af de undersøgte fortidsminder er sket minimum én lovovertrædelse. Mellem % af lovovertrædelserne vedrører museumslovens 29f, der forbyder jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes. I marts 29 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelsen har til formål at skabe overensstemmelse mellem udbetaling af støtte til landmændene og deres overholdelse af regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og opretholdelse af landbrugsarealer i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand. Landbrugsstøtten reduceres, hvis reglerne ikke er overholdt. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Haue et al. (27) og Sørensen (25) 18 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 19

11 1.5.1 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 25 m 2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller ca. 1 % af det samlede danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3 natur forsvundet bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3 natur, der er overset eller opstået siden DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. Afvigelser i forhold til registreringerne Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter Procent For hele landet svarende til 2-5,6 % ha Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-1 % ha Nyudviklet natur 1-4 % ha Referencer: Nygaard et al. (211) VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af 3-naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde gamle natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca søer (over 1 m 2 i alt) og godt 7. km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 9 % af fjordene og kystområderne under EU s standarder. Ifølge Normander et al. (29b) er regulering af vandløb, afvanding fra markerne og vedligeholdelse af åer de væsentligste årsager efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra landbruget. Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har fået det lidt bedre op gennem 199 erne, men omkring halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. For søer, kystvande og grundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 25 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand Miljøtilstanden i Miljøtilstanden i danske vandløb danske vandløb Miljøtilstanden i danske vandløb (%) Dårlig Dårlig Ringe Ringe Moderat Moderat God God Meget god Meget god Kun Referencer: tilstandene Normander god og et meget al. (29b), god Naturstyrelsen lever op til Vandrammedirektivets (211). krav om god Referencer: økologisk Normander og kemisk et tilstand. al. (29b), Naturstyrelsen (211). Referencer: Normander et al. (29b) og Naturstyrelsen (211) 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 21

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2011 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012

SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2012 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 212 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på landbrugets konsekvenser for natur og miljø. Og at sætte tal på værdien af produktionen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden...

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Udviklingen af landbrugslandet

Udviklingen af landbrugslandet Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 230 Offentligt Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954 til 2025 Titel: Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier fra 1954

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere