Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen kan fås ved henvendelse til:"

Transkript

1 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en sammenstilling af tilgængelige data. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Danmarks Sportsfiskerforbund Det Økologiske Råd NOAH Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider: Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 2 21 København Ø Tlf Sådan ligger landet 1

2 Indhold 1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER for natur og miljø Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal danmark er det mest intensivt dyrkede land i europa - og i hele verden % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbruget står for mere end 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Haren er nu på den danske rødliste over truede arter En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Dyrevelfærd og sundhed Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Multiresistente bakterier % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie mrsa cc 398, som kan smitte mennesker Hvert tiende nye mrsa-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa Dødelighed blandt husdyrene døde pattegrise om dagen Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives % af alle danske pattegrise halekuperes Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning Beskæftigelse I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden Økonomi Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % I 29 udgjorde værdien af landbrugseksporten 17 % af danmarks samlede vareeksport Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen 34 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

3 Indhold Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU s samlede budget Danske landmænd er afhængige af landbrugsstøtten fra EU Værdien af landbrugsejendommene er steget mere end énfamiliehuse Landbrugets gæld er mere end tredoblet siden Langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Strukturudvikling Færre og større enheder Færre end 13. heltidsbedrifter Hver femte bedrift er på mere end 1 ha De seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet Landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren Økologisk landbrugsproduktion Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg Flere lægger igen om til økologi Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget Potentiale for vækst Øget eksport af økologiske varer Økologisalget steg med op til 14 % i 21 i Europa og usa Hver anden dansker køber økologisk hver uge Økologer klarer sig bedre på bundlinjen Økologi har effekt fra dag et Offentlig økomad koster ikke mere 51 Referenceliste 52 Bæredygtighed 59 Forurener-betaler-princippet 59 4 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 5

4 1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø 1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 1 %, lysåben natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet en smule siden slutningen af 18-tallet. Skovarealet er steget i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet markant. Alene fra 1965 til 2 er arealet faldet fra 12,5 % til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2. (%) Arealanvendelse i Danmark (%) Landbrug Lysåben natur Skov Bebyggelse og veje Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 %) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) Landbrugsareal under plov (%) EU Danmark Polen Tyskland Nederlandene Sverige Arealanvendelse i Europa 28 Referencer: Eurostat (29) % af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket. Arealfordeling i landbruget (%) Ifølge Referencer: DMU Eurostat findes der (29) ikke tal og for Normander lysåben natur et al. og (29a). bebyggelse/veje mellem 1965 og 2 eller efter 2. Referencer: Eurostat (29) og Normander et al. (29a) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Areal til foder Areal til menneskeføde Areal til foder Anden anvendelse Areal til menneskeføde Anden anvendelse Beregningen er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Landbrugsareal i alt: ha. Afgrøder til foder: Hele arealet med vinterhvede (743. ha), byg (568. ha) og majs (178. ha), som alle tre ikke er egnet til menneskeføde. Vinterhveden indeholder for lidt gluten, medens byg og majs decideret dyrkes til foder. Hertil kommer halvdelen af rapsarealet (8. ha), arealet med helsæd (62. ha), samt arealer med græs i omdrift (32. ha) og vedvarende græs (2. ha). I alt ha. Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) 6 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 7

5 1.1.3 I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af sojafoder til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. Sådan ser regnestykket ud For hvert ton soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik - Statistikbanken (211), FAO Stat (211) og egne beregninger Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 198 erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark Fra 195 erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 198 erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211) og egne beregninger Ændringen Dyrket areal: i dyrket areal: Korn (ha) Vinterhvede Vårsæd Øvrige arealer inkl. brak Dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger 8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9

6 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser i Danmark efter Energi og transport, og i 29 stod landbrug for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning. Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning. 37% 15% 8% 4% Referencer: DMU (211a) og Olesen (25) Landbrugets udledning af klimagasser opgjort i CO 2 ækvivalenter (%) Husdyr Handelsgødning Jord Energiforbrug 1.3 Landbruget står for mere end 9 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde i tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig for tons. Det svarer til 9,7 % af det samlede salg. Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons aktivstoffer i 28 til 74,2 tons i 29. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg (tons aktivstoffer) Salg af sprøjtegifte i Danmark (tons aktivt stof) Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (21b), Miljøstyrelsen (211) og Miljøministeriet (21) Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Glyphosat tegner sig for det største salg af et enkelt aktivstof til brug i landbruget. Fra et fald til 676 tons i 29, er salget i 21 steget med 127 % til en rekordmængde på 1534 tons. Mersalget kan ifølge Miljøstyrelsen skyldes lave priser på glyphosat-produkter i 21 og et større forbrug i korn før høst pga. det våde vejr. Kg aktiv Kg stof aktiv stof Salg af glyphosatmidler -21 (tons aktivt stof) Samlet Samlet salg af salg af glyphosaetmidler Salg af Salg glyphosatmidler af til brug til i landbrug i landbrug Landbrugets andel er langt den største. 9-1 tons af det samlede salg fragår til andre formål f.eks. skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. Frem til 22 omfatter opgørelsen glyphosat og glyphosat-trimesium. Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation) 1 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 11

7 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (nov. 211) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten flere gange i 21, helt konkret 2,8 mod 2,58 gange i 29. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Behandlingshyppigheden (antal gange/år) Behandlingshyppighed, ny metode Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen Referencer: Miljøstyrelsen er beregnet (21a), efter gammel Danmarks metode, Statistik er behandlingshyppigheden Statistikbanken (211), efter gammel Normander metode et al. også (29a), medtaget Regeringen her. Fra (29). og med 21 opgøres behandlingshyppigheden kun efter ny metode. Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211), Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Normander et al. (29a) og Grøn Vækst (29) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Behandlingshyppigheden Behandlings-hyppigheden som et 3-års gennemsint (ny metode) som 3-års gennemsnit, 2-21 (antal gange/år) Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (211) og Miljøministeriet (21) Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21) Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 29 blev der fundet sprøjtegift i 4 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. I 29 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde før, 9 ud af 635 prøver Behandlingshyppigheden er steget uafbrudt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2. I perioden 2-22 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioderne 24-26, 25-27, 26-28, og steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74, 2,76 og 2,86 gange pr. år. Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i 29, men det skyldes iflg. GEUS, at der i 29 kun er analyseret for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I 28 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. I rapporten konstaterer GEUS, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne. Referencer: Thorling et al. (29), Thorling et al. (211a), Miljøministeriet (211a) og Folketinget (211a) 12 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 13

8 1.4.1 Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (62 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Referencer: Brüsch (21) og DANVA (211) Budgettet til overvågning af grundvandet er næsten halveret I 21 var der afsat 42 mio. kr. (211-priser) til overvågning af Danmarks grundvand. I 211 er beløbet skrumpet til 21,8 mio. kr., og i 214 yderligere til 19,5 mio.kr. I grundvandsovervågningen analyseres 21 forskellige sprøjtegifte, hvoraf de 17 tidligere har været anvendt og nu er forbudte, tre af sprøjtemidlerne er tilladte med restriktioner af hensyn til grundvandet, og den sidste sprøjtegift glyphosat (Roundup) er tilladt uden restriktioner Referencer: Folketinget (211b) Grundvandsovervågning, budget (mio.kr., 211-priser) Budget for grundvandsovervågningen (NOVANA 21-21) Budget for grundvandsovervågningen (nyt program ) er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 196 erne, og alene fra 2 til 29 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 4 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 21 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren. 6. Antal Antal nedlagte nedlagte harer i Danmark harer Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 2 % Referencer: Wincentz, T. (29), Miljøstyrelsen (29), Normander et al. (29a), Miljøministeriet (21b) og DMU (211b) Referencer: Wincentz (29), Normander et al. (29a) og DMU (211b). 14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet

9 1.5.2 En tredjedel af fuglene i det åbne land er forsvundet Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed. Fuglebestandene er de mest velundersøgte herhjemme, og der findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 31 % siden midt 7 erne, mens bestanden af skovfugle (21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke. Antal fugle 15 Antal fugle Arealanvendelse i Udviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 192 i til af 21 almindelige Danmark fra fugle 192 tilknyttet 21 forskellige levesteder i Danmark (2 = indeks 1) Åbentlandsfugle Åbentlandsfugle Skovfugle Skovfugle Øvrige almindelige fugle Øvrige almindelige fugle Referencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF s (25), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (211). er sat til indeks 1 i 2. Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. Øvrige almindelige Referencer: Heldbjerg (25), Heldbjerg et al. (211). fugle er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister. Referencer: Heldbjerg (25), og Heldbjerg et al. (211) Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med hen holdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 197 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 % Bestandsudviklingen for de 1 fire fuglearter, som er de 1 vigtigste ynglefugle i agerlandet (1975 = indeks 1) 8 8 Agerhøne 6 12 Bomlærke Agerhøne Sanglærke Bomlærke 4 2 Sanglærke 8 Vibe 2 Vibe Agerhøne 6 Bomlærke 4 Sanglærke 2 Vibe Referencer: Heldbjerg et al. (211). Data stammer fra DOF s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 1 i Referencer: Heldbjerg et al. (211). Referencer: Heldbjerg et al. (211) På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 15 ynglende par i til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Heldbjerg et al. (211). Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen et al. (211) af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. (211) er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne 16 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 17

10 samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebi-afgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrede. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig enårige afgrøder. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eurostat (29) Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29 Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske braklægningsordning i 27 medførte, at det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Referencer: Kristensen og og Pedersen (29). og Ejrnæs et al. (211) Referencer: Kristensen og Pedersen (29). Braklagt, natur og udyrket Braklagt, areal natur natur i og og udyrket udyrket Danmark areal i areal Danmark (ha) Danmark Brak udtagne marker Brak udtagne marker Brak med tilskud Brak med tilskud Vildtagre Vildtagre Natur og lignende Natur og lignende Udyrkede arealer Udyrkede arealer Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet De små, udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 198 erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget (21) er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. I 197 erne og 198 erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 18- og 19-tallet. Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 7 % af jord- og stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet fra 1884 til Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 27. Tallene kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Wilhjelmudvalget (21), Bang (29), Normander et al. (29a) og afsnit Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Undersøgelser viser, at der ved 2-45 % af de undersøgte fortidsminder er sket minimum én lovovertrædelse. Mellem % af lovovertrædelserne vedrører museumslovens 29f, der forbyder jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes. I marts 29 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelsen har til formål at skabe overensstemmelse mellem udbetaling af støtte til landmændene og deres overholdelse af regler om miljø, sundhed, dyrevelfærd og opretholdelse af landbrugsarealer i god landbrugsmæssig og miljømæssig stand. Landbrugsstøtten reduceres, hvis reglerne ikke er overholdt. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Haue et al. (27) og Sørensen (25) 18 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 19

11 1.5.1 Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m 2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 25 m 2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller ca. 1 % af det samlede danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3 natur forsvundet bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3 natur, der er overset eller opstået siden DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer, som ikke tidligere har været registreret, og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. Afvigelser i forhold til registreringerne Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter Procent For hele landet svarende til 2-5,6 % ha Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-1 % ha Nyudviklet natur 1-4 % ha Referencer: Nygaard et al. (211) VK-Regeringen afsatte 36 mio. kr. til en nyregistrering af 3-naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde gamle natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca søer (over 1 m 2 i alt) og godt 7. km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 9 % af fjordene og kystområderne under EU s standarder. Ifølge Normander et al. (29b) er regulering af vandløb, afvanding fra markerne og vedligeholdelse af åer de væsentligste årsager efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra landbruget. Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har fået det lidt bedre op gennem 199 erne, men omkring halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. For søer, kystvande og grundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 25 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand Miljøtilstanden i Miljøtilstanden i danske vandløb danske vandløb Miljøtilstanden i danske vandløb (%) Dårlig Dårlig Ringe Ringe Moderat Moderat God God Meget god Meget god Kun Referencer: tilstandene Normander god og et meget al. (29b), god Naturstyrelsen lever op til Vandrammedirektivets (211). krav om god Referencer: økologisk Normander og kemisk et tilstand. al. (29b), Naturstyrelsen (211). Referencer: Normander et al. (29b) og Naturstyrelsen (211) 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 21

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere