Innovationsrådet. Danmark i det globale videnssamfund. Forslag til en strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsrådet. Danmark i det globale videnssamfund. Forslag til en strategi"

Transkript

1 Danmark i det globale videnssamfund Forslag til en strategi

2 Forord Dette notat er et diskussionsoplæg til mødet i Innovationsrådets strategigruppe den 30. august. Formålet er at identificere de områder og kompetencer, som Danmark skal leve af de kommende årtier. Det tager udgangspunkt i tidligere drøftelser i Rådet og strategigruppen, FORAs benchmarkprojekt, samt andre rapporter og materialer, der er udarbejdet over samme tema. Formålet er, at vi med dette oplæg kan strukturere og præcisere vores diskussion og forhåbentlig nå frem til fælles erkendelser og forslag. På basis af drøftelsen den 30. august vil vi udarbejde et revideret notat og igennem september måned iværksætte en dialog om et endelig udspil. Det er planen, at det skal ligge klart ultimo september og kunne præsenteres medio/ultimo oktober. Vi ser frem til konstruktive reaktioner - såvel på mødet den 30. som i de efterfølgende uger. På analysegruppens vegne Erik Rasmussen København, den 18. august

3 Resume What is really new has its roots in tradition. T.S. Eliot Danmark skal i de kommende år skabe en række nye milliardindustrier og positionere sig som en internationalt førende leverandør af livskvalitetsprodukter. Det bør være Danmarks svar på den verdensomspændende totalkonkurrence og nye globale arbejdsdeling, som tvinger især Europa og USA til at nytænke både konkurrenceevne og vækstkilder. Fremtidens vækststrategi handler om en ekstrem fokusering på egne kernekompetencer. Det vil reelt afgøre om The rich stay rich - or just fade away. Derfor står både Europa og USA over for en opgave, som handler om at identificere meget præcist hvilke faktorer det er, der har skabt velstanden i de enkelte lande og regioner, og gennem målrettet innovation omstille vækstkilderne til en ny global virkelighed. I den nye vidensøkonomi er det ikke længere nok at sikre generelt gode rammebetingelser - det har de fleste virksomheder adgang til eller også kan de skaffe sig adgang til det. I dag handler det om at mestre de kulturelt unikke fordele, eller de vindende rammebetingelser, som er vanskelige for andre at kopiere. Reelt befinder alle rige nationer sig ved den samme startlinie. Vækststrategisk står vi så at sige i verdensøkonomiens år 0. Hvert land har forskellige forudsætninger, men alle har samme udfordring: At tænke deres økonomiske strategier forfra - at genopfinde deres konkurrenceevne. Og alle har samme muligheder for at vinde eller tabe. Resultatet bestemmes udelukkende af, hvilken innovationskraft der udvikles, og hvilket lederskab der udøves. En række vestlige lande - blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Finland og Danmark - er for øjeblikket i gang med at udvikle nye vækststrategier til den nye globale vidensøkonomi. Strategierne har det til fælles, at de tager udgangspunkt i nationernes eller regionernes egne, unikke erhvervsmæssige kernekompetencer og målretter de mikroøkonomiske rammer i form af uddannelse, forskning, teknologi og iværksætteri, så de styrker og udvikler vækstcentrene yderligere. Flere europæiske regioner har allerede succes med modellen. For eksempel er Baskerlandet på mindre end ti år gået fra at være et økonomisk katastrofeområde til et europæisk vækstcenter. Strategien bygger på et tæt partnerskab mellem virksomheder, universiteter og lokale myndigheder om at identificere stærke lokale erhvervsklynger og videreudvikle dem i fællesskab. Ét af fokusområderne var luftfartsindustrien - fremstilling af fly og helikoptere. Ti år efter partnerskabet blev etableret, er produk- 3

4 tionen vokset med 600 pct., eksporten med 750 pct., beskæftigelsen med 400 pct. og investeringerne med 300 pct. For at Danmark skal kunne formulere en vækststrategi er den første forudsætning, at vi ved, hvad det er, der har skabt Danmarks velstand. Svaret er ikke nødvendigvis enkelt. Danmark repræsenterer en gåde. Selv om dansk erhvervsliv hovedsagelig består af mange små, lavteknologiske virksomheder i lavvækstbrancher har Danmark alligevel i årti efter årti formået at placere sig i top 10 blandt verdens rigeste lande, side om side med økonomiske supernationer som USA og forskningsdrevne globalister som Sverige. Mange andre lande med tilsvarende forudsætninger har ikke evnet at matche den præstation. Den seneste erhvervsforskning peger på, at den danske velstand bygger på kulturelt rodfæstede værdier og holdninger, som har skabt en stærk human og social innovationsevne og en række bevægelser og institutioner, som leverer særlige konkurrencefordele. Højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og velfærdsbevægelsen er alle udtryk for et særligt dansk menneskesyn, der bygger på lighed, kompetencer og samarbejde. Danmarks topplacering i de internationale konkurrencemålinger skyldes da også især processtyrker - danskerne er veluddannede og gode til at samarbejde både med hinanden og kunderne, hvilket skaber en unik dansk brugerdreven innovationskraft, der matcher svensk og amerikansk forskningsdreven innovation. Her ligger en væsentlig forklaring på den danske gåde. Ifølge en ny måling af nationernes rammevilkår er de danske nøglestyrker imidlertid i skred. Problemerne kan sammenfattes sådan: De danske kernekompetencer er under pres - risiko for nedslidning af den social- og humankapital der har været drivende i opbygningen af den danske velstand. Danmark taber terræn på avancerede uddannelser, som i øvrigt ikke er koordinerede med erhvervslivets behov Dansk vidensopbygning er for svag - der bliver nyudviklet for få originalprodukter, og samarbejdet mellem universiteter og virksomheder er for svagt. Dansk entrepreneurship er svag - det vil sige evnen til at skabe nye virksomheder og få dem til at vokse. Lederskab - de danske leder er for svage på strategisk og internationalt lederskab, hvilket er en svaghed på en global markedsplads. Der er derfor behov for en dansk vækststrategi, som forfølger to hovedspor. 4

5 1. De mikroøkonomiske rammer skal styrkes og målrettes, så Danmarks sociale og humane innovationskraft bliver bragt tilbage i verdensklasse. 2. Danmark skal forny sit vækstgrundlag ved at udvikle en ny generation af milliardindustrier, som kobler den danske sociale og humane innovationskraft med styrkerne inden for industriel innovation og brugerdreven innovation. For at Danmark kan udvikle en ny vinderstrategi til det globale videnssamfund kræver det en præcis og struktureret indsats. Derfor vil Innovationsrådet skabe Danmarks største kreative byggeplads, hvilket vil sige, at rådet faciliterer en proces, der koordinerer og stimulerer en fælles satsning mellem komplementære projekter, der i fællesskab former fremtidens Danmark. 5

6 Kapitel 1 Den nye globale virkelighed Danmark og alle andre industrialiserede lande står over for nye økonomiske og samfundsmæssige udfordringer takket være den accelererende globalisering. Det ville være en strategisk fejltagelse at betragte globaliseringen som business as usual som mere af en udvikling, vi allerede har haft længe. Tværtimod er en række fundamentale vækstforudsætninger og konkurrencevilkår under forandring. Ifølge den årlige Global Competitiveness Report en af de toneangivende vækstanalyser med bidrag fra førende økonomer som Jeffrey Sachs, Columbia University, og Michael Porter, Harvard University vil vi i de kommende år være vidner til en omstillingshastighed og et fornyelsestempo, som overgår alt hvad vi tidligere har oplevet. Verdensøkonomien har aldrig før gennemgået så omfattende forandringer i løbet af så kort tid, som vi har oplevet de sidste 15 år. Skønsmæssigt er livsvilkårene for over 4 milliarder mennesker de, der arbejder i markedsøkonomierne blevet radikalt forandret i de år. Det gælder ikke kun de 2,5 milliarder mennesker, som har omstillet sig fra planøkonomier til konkurrenceøkonomier, det gælder også store dele af arbejdsstyrken i de udviklede lande, som i disse år møder nye krav og konkurrence fra kolleger i fjerne verdensdele. Her er snapshots fra en spørgeundersøgelse i dansk erhvervsliv om globaliseringen, som Innovationsrådet netop har gennemført, og som illustrerer omfanget af de forandringer, som globaliseringen fører med sig: 87 pct. af virksomhedslederne forventer, at medarbejdernes faglige færdigheder vil ændre sig de næste 2-5 år. 66 pct. af lederne forventer, at kravene til medarbejderens sprogkundskaber ændres de næste 2-5 år. 71 pct. forventer, at medarbejdernes evne til at arbejde med fremmede kulturer ændres de næste 2-5 år. 80 pct. forventer store organisatoriske ændringer i virksomheden. 87 pct. af lederne forventer, at deres egne arbejdsområder vil ændre sig. Reelt repræsenterer de seneste 15 års globaliseringsbølge en radikal markedsøkonomisk innovation, som tvinger alle aktører på den globale 6

7 Innovationsrådet Den globale markedsplads 1980: Ca. 1 mia arbejdere og forbrugere Nordamerika/ Canada Nordeuropa Vesteuropa Sydeuropa Japan Australien 2000: Ca. 4 mia arbejdere og forbrugere Nordamerika/ Canada ordeu urop uro ur ropa opa op pa VestVes est-eur urrop ro ropa opa opa op pa Syd yd de de deuro deu euro eu uro u ur ro ro op opa p pa a Østeur europa, Ru Rusland uslan JJapan apa ap Indien ien Kina, Kin n Sydkorea S Sy y ko Sydamerika Australien Figur 1.1 Kilde: Global Statistics, 2004 markedsplads til at revurdere og nytænke deres egen vækstmodel for ikke at blive overraskede over en forudsigelig fremtid. Som den finske regering udtrykker det i en nylig analyse af globaliseringen: Historien er fuld af stagnerede nationer, som ikke tog fremtiden alvorligt nok. De følgende afsnit giver et kortfattet overblik over de vigtigste globaliseringstræk og de perspektiver, udviklingen rummer. Transaktionsomkostningerne nærmer sig nul Globaliseringen bliver drevet frem af en række parallelle udviklingstræk, som gensidigt forstærker hinanden. Nye informations- og kommunikationsteknologier gør det muligt at kommunikere stadig hurtigere og billigere på tværs af kloden, mens containertransporten støt sænker prisen på at fragte gods på tværs af verdenshavene. Reelt er de globale transaktionsomkostninger ved at kommunikere og transportere ved at nærme sig nul, hvilket betyder, at det er blevet langt mere fordelagtigt for virksomhederne at udnytte de særlige fordele, der er ved at sælge og producere andre steder i verden, end hvor de har hjemme. 7

8 Internettet gør det næsten gratis at udveksle breve, telegrammer, dokumenter og nu også telefonsamtaler. Derfor er det oplagt for flyselskaber som SAS og andre omkostningspressede virksomheder at lægge bogholderi, m.m. i Bombay, hvor lønnen er 20 pct. af den danske. Containertransporten er nu så billig pr. vareenhed, at det kan betale sig for slagterier som Danish Crown at sende svinetarme til Kina for at blive renset, fragte dem tilbage igen og lave danske pølser ud af dem frem for at betale en dansk timeløn for at få det gjort. Hverken informationsteknologien eller containerfarten er nye opfindelser de har eksisteret i årtier men deres fulde potentiale slog for alvor igennem i verdensøkonomien efter Berlin-murens fald i Indtil murens fald var verdensmarkederne forholdsvist nationalt afgrænsede og præget af lukkede grænser og høje toldbarrierer. Markedsøkonomierne omfattede dengang omkring 1 milliard mennesker i hovedsagelig USA, Canada, Vesteuropa, Sydøstasien og Australien. Berlin-murens fald signalerede imidlertid det endelige sammenbrud for den planøkonomiske tænkning og i løbet af ganske få år udvidede de frie verdensmarkeder sig med 3 milliarder arbejdere og forbrugere i hovedsagelig lande som Kina, Indien, Rusland og Østeuropa. De facto udløste 1990ernes markedsøkonomiske liberaliseringer historiens største bølge af grænseoverskridende virksomhedsinvesteringer, Den nye globale virkelighed $ Antal job 2, Fragtpris $ pr. ton 2, ,5 1,0 Pris pr. minut for at ringe til Indien fra USA , Amerikanske job outsourcet til Indien 0, Figur 1.2 Kilde: Economy.com, Federal Communications Commission 8

9 hvilket både indvarslede en historisk industrialisering af de nye markedsøkonomier og forvarslede historiens største omfordeling af arbejde. Og dermed rullede en ny globaliseringsbølge i gang, som i omfang og betydning overgår alt, hvad verden hidtil har set. En ny global arbejdsdeling Vi står i dag kun ved begyndelsen af en udvikling, som vil reorganisere produktion for milliarder og reallokere millioner af arbejdspladser verden over i de kommende år. Især Europa og USA mister arbejdspladser til billigere lande i takt med at virksomhederne i de rige lande bliver dygtigere til at udnytte de nye globale muligheder i produktionen. Danmark er et eksempel på udviklingen. Ifølge rapporten Det globale Danmark har 57 pct. af de danske virksomheder, som har produktion i udlandet, haft det i mindre end 5 år. 26 pct. har haft det i mindre end 10 og kun 17 pct. i mere end 10 år. Tallene illustrerer den voldsomme globalisering, som erhvervslivet har gennemlevet i de senere år og som fortsætter i de kommende år. Ifølge en nylig undersøgelse fra Center for Ledelse har halvdelen af alle danske virksomheder i dag outsourcing af arbejdsopgaver til udlandet på dagsordenen. Udflytningen er først lige begyndt Tredobling af danske investeringer i udlandet i 1990'erne... Millarder 2003-kroner Danske investeringer i udlandet Udenlandske investeringer i Danmark og kraftigt stigende outsourcing af produktiont Antal år virksomheden har haft produktion i udlandet Pct Mere end 10 år 5-10 år Under 5 år Figur 1.3 Kilder: Det globale Danmark, Huset Mandag Morgen 2004, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd maj 2004 og Etableringsundersøgelsen 2003 af Dansk Industri og Handelshøjskolen i København. 9

10 Samme mønster gentager sig over hele den industrialiserede verden. Derfor står der i realiteten offshoring stemplet på hundredetusinder af arbejdspladser, der i dag leverer en indkomst til et utal af middelklassefamilier i Europa og USA. Det er vanskeligt at forudsige det præcise omfang af den nye globale arbejdsdeling. Virksomhederne bliver stadig dygtigere til at bruge kommunikation, informationsteknologi og logistik til at koordinere virksomhedens værdikæde dermed bliver det også lettere at adskille hver enkelt opgave og holde den op imod de bedste i verden. Det betyder, at flere og flere opgaver og dermed job hvert år bliver udsat for global konkurrence. Realiteten er, at de fleste vestlige virksomheder foreløbig kun har taget fat på en brøkdel af globaliseringens muligheder. For eksempel er Maersk- Sealand som er en af frontløberne i global arbejdeling for øjeblikket ved at samle sine back-office funktioner fra 100 lande i fire globale centre. Denne manøvre vil først være færdig i Samtidig viser rapporten Internationalisering af SME s fra EU-kommissionen, at kun godt 10 pct. af de mindre danske produktionsvirksomheder endnu rent faktisk har lagt opgaver i udlandet. Mange andre vil følge efter i de kommende år. Og de danske virksomheder er blandt de mest internationaliserede i Europa. Ifølge en ny spørgeundersøgelse, som Innovationsrådet har foretaget i dansk erhvervsliv, forventer 52 pct. af de danske virksomheder at lægge flere opgaver i udlandet i løbet af de næste 2-5 år. Viden bliver hyldevare Den nye globaliseringsbølge har også ændret karakteren af den globale arbejdsdeling. Konkurrencen handler ikke længere kun om billige hænder, men i stigende grad om billige hoveder. Sagt på en anden måde, virksomhederne flytter ikke længere kun arbejdsintensive industrijob til billigere områder, de flytter i stigende grad videnstunge funktionærjob, som f.eks. laboratoriearbejde og softwaredesign. Mange af de nye markedsøkonomier satser målrettet på at løfte uddannelsesniveauet for at konkurrere om mere værdiskabende produktion. For eksempel er Indien i fuld gang med at forøge sin produktion af ingeniører. I 2010 vil Indien anslået uddanne nye ingeniører om året. Til sammenligning uddanner Danmark i dag Det siger sig selv, at danske ingeniører vil blive udsat for en konkurrence i de kommende år, som de ikke har oplevet før. Det gælder ikke blot på omkostningssiden, hvor en indisk ingeniør koster en brøkdel af en dansk, det gælder i stigende grad også på specialiseringen. Alene mængden af indiske ingeniører kan skabe kritisk masse inden for en lang række teknologier og specialer, hvor danske ingeniører i dag har et kompetenceforspring. 10

11 Højtuddannede job strømmer ud af USA Antal job fra USA som forventes at blive outsourcet Life Sciences Kunst/design Juridisk rådgivning Arkitektur Management Forretningsservice IT Figur 1.4 Kilde: Forrester Research, 2004 Samme pres vil en lang række andre faggrupper bliver udsat for. Gode uddannelser og viden mister derfor i stadig hastigere tempo styrken som konkurrencefordel for de vestlige lande. Viden i verdensklasse bliver blot en nødvendig forudsætning for overhovedet at deltage i konkurrencen. Det ændrer samtidig karakteren af den internationale konkurrence: Viden som hyldevare. I takt med at vidensproduktionen sker stadig hurtigere og ny viden bliver bredt stadig hurtigere ud, så bliver eksisterende viden også stadig hurtigere forældet. Ifølge det danske Undervisningsministerium er halveringstiden på den viden, som en nyuddannet it-ingeniør har tilegnet sig, nu på kun et år. For hele arbejdsstyrken gælder det, at halvdelen af den faglige viden er forældet efter otte år. Konkurrencen handler derfor ikke længere om at have viden, men om at tilegne sig og anvende viden hurtigere end konkurrenterne. Det er hvad man med et andet ord kalder for innovation. Det er særligt vigtigt for højomkostningsområder som Europa og USA at mestre innovation. Eftersom viden bliver forældet hurtigere er der stadig kortere tid til at tjene penge på ny viden, som typisk er krævende eller dyr at fremskaffe. For eksempel faldt prisen på en DVD fra 300 dollar til 30 dollar på lidt over to år i USA. Det var den tid det tog for konkurrenterne at kopiere frontløbernes teknologi og produktionsmetoder. 11

12 Ny konkurrence - mennesker og produkter Konkurrencen på kompent arbejdskraft accelerer voldsomt... Ingeniører $ pr. år $ pr. år Danske 2004 Indiske mens innovation skal tjene sig selv hjem stadig hurtigere DVD $ 300 $ Figur 1.5 Kilder: Undervisningsministeriet, Deloitte Research, 2004, IMD New York Times, 2003 Konkurrence på vidensmiljøer. Innovationsevnens voksende betydning for konkurrenceevnen og indtjeningsmulighederne betyder, at selve vidensmiljøet bliver stadig vigtigere det handler for det enkelte menneske og den enkelte virksomhed om at være en del af et dynamisk, førende innovationsmiljø, som konstant producerer ny spydspidsviden, hvis man vil være med i forreste linie mens det for et land gælder om at være vært for flest mulige førende vidensmiljøer. I den forbindelse vil et land som Indien alene i kraft af sin enorme produktion af ingeniører kunne blive vært for en lang række specialiserede vidensmiljøer i de kommende år, mens et land som Danmark nødvendigvis må blive meget præcis på hvilke spydspidsområder, de danske ingeniører skal være verdensmestre på. Vi er med andre ord på vej mod en arbejdsdeling, som også handler om en vidensmæssig specialisering. Den enkelte region og nation i verden må derfor lokalisere og fokusere ekstremt på sine unikke kernekompetencer og sikre de bedst tænkelige rammer omkring dem for at skabe innovationsmiljøer i verdensklasse for det er i de miljøer, fremtidens konkurrencefordele bliver skabt. 12

13 Den nye totalkonkurrence Reelt står vi i dag over for en totalkonkurrence, hvor stort set alt og alle vil blive udsat for en global test på egenskaber og nytteværdi. Det er en udvikling, som bliver drevet frem af virksomhedernes nødvendige markedstilpasning, og det kommer til at lægge et kolossalt pres på samfundene i både Europa og USA. Kravet om omstilling, udvikling og opkvalificering vil vokse kolossalt. De lande, der ikke formår at omstille sig til de nye krav, vil betale en økonomisk og social pris for undladelsessynden. Et af disse lande er Tyskland, som så sent som i sommeren 2004 var nødt til at opgive 35 timers arbejdsugen kronen på det tyske industrielle velstandsværk. Det er et meget synligt eksempel på, hvor omvæltende og dybe forandringer den nye globaliseringsbølge fører med sig og hvor akut behovet er for at nytænke et nationalt svar på globaliseringen. Til billedet hører, at vi foreløbig kun har set en flig af fremtiden. Kinas opblomstring som ny økonomisk stormagt er stadig i en tidlig fase. Kina har i dag 250 millioner forbrugere med en vestlig købekraft med den nuværende økonomiske udvikling vil 100 millioner kinesere hvert tiende år frem mod 2050 avancere fra fattigdom til en levefod, hvor de har råd til at købe en bil. Kina er allerede ved at overhale USA som Europas største samhandelspartner, og hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil Kina, Indien, Rusland og Brasilien i 2050 ifølge investeringsbanken Goldman Sachs være de nye økonomiske supermagter med et kombineret BNP på næsten milliarder kr. Takket være deres økonomiske tyngde vil de længe før 2050 diktere udviklingen inden for en lang række markeder og produkter. Verdens økonomiske og dermed uundgåeligt også politiske tyngdepunkt er derfor langsomt, men sikkert ved at forskyde sig. For eksempel vil Kina allerede i 2008 repræsentere verdens næststørste reklamemarked, kun overgået af USA. Det er ikke kun en vækstmotor for verdens mediakoncerner, det betyder også, at fremtidens reklamer og markedsføringsteknikker i stigende grad bliver udviklet og testet på det kinesiske reklamemarked, som inden 10 år formentlig vil være verdens største. Samme udvikling vil ske inden for en lang række andre brancher og sektorer. Nye kunder og ønsker, nye konkurrenter og kompetencer, nye produkter og egenskaber vil i stigende grad forme den konkurrencemæssige dagsorden. 13

14 kapitel 2 De nye krav De nye samfundsstrategiske nøglespørgsmål, som globaliseringen tvinger alle udviklede lande til at stille sig, er: Hvad er vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder? Hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere? Dette gør i realiteten op med den hidtil dominerende vækststrategiske tænkning, som har sigtet efter at skabe stærke makroøkonomiske rammer og lade markedet selv klare resten. Det er i dag et utilstrækkeligt grundvilkår for at sikre konkurrenceevne og velstandsvækst. De lande, der ikke formulerer en strategi, som prioriterer den økonomiske indsats, risikerer at se de nationale velstandskilder blive svækkede i de kommende år. De nye fundamentale rammevilkår Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisation OECD kan de fundamentale makroøkonomiske forhold kun forklare omkring 30 pct. af væksten i de udviklede lande i dag. Gode makroøkonomiske rammer er for længst blevet en nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for vækst. Omkring 70 pct. af væksten beror ifølge OECD i dag på kvaliteten af mikroøkonomiske rammer som uddannelse, forskning, teknologi og entrepreneurship rammevilkår, som påvirker innovationskapaciteten meget direkte: Den nye globale konkurrenceevne Regioners og nationers unikke kompetencer Vindende rammevilkår Clusterøkonomi I morgen Standarden - gælder for alle Nye vækstdrivere Innovationsøkonomi Fundamentale vilkår Makroøkonomi I dag I går Figur 2.1 Kilde: Mandag Morgen,

15 FORA Modellen De nye mikroøkomiske rammevilkår Velstand Innovation og og produktivitet Ledelse og organisation Videns- - opbygning og videns- - spredning Iværksætter- - aktivitet IKT Vidensarbejdere Figur 2.2 Kilde: FORA, 2004 Menneskelige ressourcer hvor veluddannede er vi Vidensproduktion og anvendelse af viden hvor gode er vi til at skabe ny viden og bruge det IKT hvor dygtige er vi til at anvende informations- og kommunikationsteknologi som redskab Iværksætteri hvor gode er vi til at skabe nye, innovative virksomheder med stort vækstpotentiale Lederskabet hvor dygtige er lederne til at forvandle rammerne til resultater De fem rammevilkår har betydning hver for sig, men de understøtter også hinanden. For eksempel er uddannelse en forudsætning for at bruge ny viden og teknologi smartere, mens ledelse er afgørende som katalysator for at maksimere udbyttet af de øvrige forhold. Det er med andre ord muligt at løfte hele vækstpotentialet i en moderne økonomi ganske væsentligt ved at styrke disse mikroøkonomiske rammevilkår. Omvendt hvis man lader stå til, risikerer de nationale erhvervsmæssige styrker, som skaber dagens indtægter, at svækkes og smuldre i de kommende år. Det er med andre ord ikke kun en mulighed at 15

16 løfte vækstpotentialet ved hjælp af de mikroøkonomiske rammer, det er en økonomisk nødvendighed. I den forbindelse er der vækststrategisk to udfordringer i forbindelse med de nye mikroøkonomiske rammevilkår: Koordinering. For det første er det nødvendigt at koordinere de mikroøkonomiske rammevilkår med de lokale erhvervsmæssige styrkeområder for at få det fulde udbytte af dem. Det kan lyde logisk, men i praksis mangler denne koordinering ofte. Det gælder ikke mindst Danmark, hvor Videnskabsministeriet i en rapport fra 2003 fremhæver en manglende koordinering af forskningsindsatsen med industriens behov som et forhold, der svækker udbyttet af forskningen og tvinger de førende danske virksomheder til at få løst forskningsopgaver andre steder i verden et signal om, at de danske innovationsmiljøer ikke er i verdensklasse. Konvergens. For det andet er rammevilkårene ikke unikke. Alle lande kan i princippet blive lige gode til at tilbyde uddannelse, forske, anvende teknologi, m.m. Derfor vil de nye rammevilkår konvergere og tabe værdi som konkurrenceparametre. Med tiden vil uddannelser, forskning og teknologianvendelse og iværksætteri i verdensklasse være nødvendige, men utilstrækkelige forudsætninger for vækst og velstand ganske som de gode makroøkonomisk rammer er det i dag. For at vinde markedsandele skal der mere til. De nye vindende rammevilkår Foruden de makroøkonomiske og mikroøkonomiske rammevilkår eksisterer der imidlertid også et sæt kulturelt betingede rammevilkår, som kommer til udtryk i form af lokale sædvaner, holdninger og værdier. De er typisk udviklede over tid og repræsenterer unikke forhold. Dette er de vindende rammebetingelser, fordi de oftest leverer baggrunden for at lokale virksomheder eller brancher klarer sig særlig godt i den internationale konkurrence. De vindende rammebetingelser leverer med andre ord forklaringen på hvad det er, der over tid har leveret velstanden i regioner og lande. Disse vindende rammebetingelser er i dag i vidt omfang økonomisk set ukortlagt territorium. Ifølge den hidtidige vækststrategiske tænkning har det ikke været nødvendigt at fokusere på de nationale kernekompetencer. Det er der ved at blive ændret på nu. For eksempel har Copenhagen Business School netop oprettet et nyt International Center for Business and Politics, som i samarbejde med amerikanske forskningscentre skal kortlægge og undersøge nationernes såkaldte institutionelle konkurrence- 16

17 evne, der netop dækker over kulturelt betingede konkurrencefordele, som er aflejret i nationale institutioner. Fremtidens vækststrategi handler med andre ord om at identificere de lokale vindende rammebetingelser og gennem en målrettet indsats rekalibrere dem til den nye globale virkelighed. Verdensøkonomiens år 0 Det er forkert at se globaliseringen som en trussel, selv om udviklingen repræsenterer nok så store udfordringer. Tværtimod vil hundreder af millioner mennesker i de næste årtier opnå en velstand, som hidtil har været forbeholdt en lille del af verdensbefolkningen. Takket være ny teknologi, markedsliberaliseringer og grænseoverskridende investeringer er mulighederne for at skabe velstand og velfærd og finansiere de miljømæssige og sociale problemer, som kan destabilisere udviklingen større end nogensinde før. Spørgsmålet er hvem der evner at udnytte de nye muligheder, og hvem der lader dem passere for i den moderne teknologiserede verdensøkonomi har alle de samme muligheder for at vinde og tabe. Virksomheder som Dell, Nokia, Amazon, Cisco og andre har i løbet af 1990erne vist, at dygtigt ledede virksomheder på kun 10 år kan vokse fra ingenting til at blive 100 milliarder kr. værd. Det samme kan nationer og regioner. Finland gik på kun 10 år fra dyb økonomisk, social og beskæftigelsesmæssig krise til at toppe alverdens ranglister for vækst og konkurrenceevne. Forskellen på, om globaliseringen er en allieret eller en fjende beror med andre ord på den valgte strategi og innovationsevne. De, der lader stå til og sætter deres lid til løsninger og systemer, som er udviklet til en anden økonomisk epoke end dagens globale virkelighed, risikerer klart nok at ramle ind i store vanskeligheder og bruge meget tid på at debattere emner som misvækst, lønnedgang og længere arbejdstider. De, der derimod satser på den rigtige vækststrategi har allerede vist, at den globale verden rummer kolossale gevinster. Eller sagt med andre ord: Aldrig har forskellen på godt og dårligt lederskab spillet en større rolle for velstandsudviklingen, end i dag. 17

18 Kapitel 3 De nye vækststrategier Competitive strategy is about being different. It means deliberately choosing a different set of activities to deliver a unique mix of value. Michael E. Porter En række vestlige lande for eksempel USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Finland og Danmark er for øjeblikket i gang med at udvikle nye vækststrategier til den globale økonomi. Strategierne følger den nye globale logik og har til fælles, at de tager udgangspunkt i egne erhvervsmæssige styrker og målretter de mikroøkonomiske rammer, så de fremmer styrkerne. Strategierne henter meget inspiration i den amerikanske Harvard-professor Michael Porters analyser af de industrielle erhvervsklynger, som han beskrev i The Competitive Advantage of Nations i Porters research viste, at vækst og velstand ikke så meget beror på enkelte virksomheder eller generelle nationaløkonomiske forhold, men forekomsten af specialiserede klynger af virksomheder innovationsmiljøer som takket være indbyrdes rivalisering, tætte samarbejdsrelationer, særlige rammebetingelser med udgangspunkt i kulturelt forankrede kompetencer formår at udvikle løsninger og produkter, som er mere avancerede og konkurrencedygtige end andres. Reelt repræsenterer disse klynger et erhvervsbaseret vidensmiljø eller et specialiseret netværk, som leverer konkurrencefordele til de virksomheder, der deltager i dem. Det globale forbillede på et sådant innovationsmiljø er Silicon Valley, som suger alverdens højteknologiske virksomheder til sig, fordi der er viden, dygtige medarbejdere, avancerede kunder og gode samarbejdspartnere. Europas strategi: Regionale innovationscentre I Europa er der ved at opstå en lang række regionalt baserede innovative erhvervsklynger, som alle er udtryk for den samme nye vækststrategiske tænkning. For eksempel har Yorkshire en britisk region med fem millioner mennesker identificeret sine stærke erhvervsklynger og etableret et samarbejde mellem universiteter, virksomheder, skoler og myndigheder for at styrke udviklingsmulighederne i netop disse klynger. Målet er at levere i alt nye job i 2010, fordoble antallet nye virksomhedsopstart, løfte kompetenceniveauet for 3 millioner mennesker, tredoble investerings- 18

19 Yorkshires ambitoner 2010 Nogle af Yorkshires ambitioner frem til 2010 Nye job: og en 10 pct. højere arbejdsproduktivitet Nye virksomheder: 100 pct. flere virksomhedsopstart og lyst blandt 20 pct. af borgerne til at blive selvstændig. Nye investeringer: Tredoble indgående investeringer Nye kompetencer: 3 millioner borgere opgraderes med it-færdigheder Ny velstand: Halvere antallet af passivt forsørgede Ny vækst: Årlig vækst over EU-gennemsnittet Figur 3.1: Yorkshire - en region med 5 mio. mennesker - har etableret et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og myndigheder for at styrke rammevilkårene omkring udvalgte erhvervsklynger. Kilde: Yorkshire Forward Economic Strategy 2004 niveauet, halvere mængden af marginaliserede og skabe en økonomisk vækst, som ligger klart over EU-gennemsnittet. Gevinsten ved at fremme de regionale erhvervsklynger og innovationsmiljøer er trefoldig: Det styrker de eksisterende virksomheder, det tiltrækker nye investeringer og det styrker mulighederne for at nye virksomheder opstår. De klare fordele betyder, at flere og flere virksomhedsledere i både Europa og USA i de senere år er blevet stærkt optaget af konceptet om erhvervsklynger eller clusters of innovation, som de innovative erhvervsklynger også kaldes. Mange erhvervsledere har erkendt, at de ved at indgå i målrettede samarbejder og partnerskaber med universiteter, myndigheder og andre interessenter kan påvirke deres egne vækstbetingelser og succesmuligheder. Man kan indvende, at virksomheder altid har været afhængige af kontakten til forskning, samarbejdspartnere, kunder og myndigheder. Imidlertid har hverken politikere eller erhvervsledere altid haft tilstrækkelig indsigt i klyngernes mekanismer til at vide, hvordan man kan styrke dem for at skabe vækst. En af årsagerne har været utilstrækkelig erhvervsforskning. Det er i disse år ved at ændre sig, hvilket åbner for nye erkendelser og nye handlemuligheder. For eksempel har Sam Palmisano, topchef for IBM, allieret sig med en lang række andre amerikanske erhvervsledere og universiteter for at formulere en national handlingsplan, som under titlen Innovate America skal sikre de rigtige rammer for fremtidens amerikanske erhvervsliv. 19

20 Innovation Alliance hvad skal Danmark, Finland og Silicon Valley leve af? Danmark, Finland og Silicon Valley har etableret et usædvanligt erhvervspolitisk og vækststrategisk samarbejde, som går under betegnelsen InnovationsAlliancen. Alle tre regioner er rige økonomier, som er pressede til at udvikle nye strategier som følge af den nye globale arbejdsdeling. De tre har valgt at udvikle fremtidens vækststrategier som joint action og blive et eksperimentarium på, hvordan global arbejds- og vidensdeling håndteres bedst i praksis. Strategierne vil blive diskuteret og udviklet på fælles møder i de tre regioner. Silicon Valley. Udfordringen handler især om it-industriens krise og udflytning af arbejdspladser, kombineret med et nærmest hysterisk højt prisniveau i især Silicon Valley. Omkostningsniveauet gør det attraktivt for de lokale virksomheder at lægge produktion og opgaver i lande som Indien, mens det er knap så attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned der. Jobtabene har skabt voldsomme politiske spændinger. Der har været fremsat omkring et dusin lovforslag i Californien om at forbyde eller begrænse offshoring af arbejdspladser, og virksomhedslederne er blevet trængt i defensiven og afkrævet forklaringer på deres taktiske beslutninger, der bunder i den globale markedslogik. Ifølge analysen vil mange arbejdspladser strømme fra området også i de kommende år f.eks. fabrikation af højteknologiske produkter, kontorarbejde, finansielle funktioner, it-programmører og ingeniører. Spørgsmålet for Silicon Valley og hele Bay Area-området i San Franscico er, om det er muligt at udvikle nye drivende teknolgier som erstatning og supplement til IT, der kan levere fremtidens vækst og job. Finland. Udfordringen ligner Silicon Valleys. Mønsterlandet i nord med de imponerende økonomiske resultater op gennem 1990 erne frygter nu for at tabe i den globale arbejdsdeling. Jobflugten er som i Danmark ikke udtalt i Finland, men regeringen forudser, at i takt med at udviklingsopgaver og funktionærjob bliver løsrevet fra de nationale økonomier, så bliver betydningen af innovative virksomheder og kompetente medarbejdere ekstremt vigtig for fremtidig vækst, og det kræver en proaktiv indsats. Ifølge regeringsoplægget er verden fuld af lande, som er stagneret økonomisk, fordi man ikke tog fremtiden alvorligt nok. Finland vil ikke havne på den liste og som et foreløbigt svar på globaliseringen har en ekspertgruppe nedsat af statsministeriet foreslået at løfte forskningen med 7 pct. om året resten af årtiet, tilvejebringe offentlige midler til iværksættere, sænke skatterne (til maksimalt 50 pct. i personskat), etablere regionale innovationscentre, styrke 20

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Innovationsrådet. Den danske strategi. Danmarks muligheder i det globale videnssamfund

Innovationsrådet. Den danske strategi. Danmarks muligheder i det globale videnssamfund Den danske strategi Danmarks muligheder i det globale videnssamfund Forord Globaliseringen er Danmarks store chance. Reelt har Danmark i disse år muligheden for at forny sit vækstgrundlag og sikre fremtidens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Danmark går glip af ny vækstmodel

Danmark går glip af ny vækstmodel Erhverv Danmark går glip af ny vækstmodel Erhvervsklynger. Et nyt, innovativt og velbeslået Europa vokser frem - Regioner bruger ny vækstmodel til at skabe fremtidens milliardindustrier - Resultatet er

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst?

Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Biblioteksledermøde 2011 Innovation er fremtidens vinderkompetence Men hvem skal lære danskerne innovationens kunst? Mikael R. Lindholm Vi har brug for nytænkning Problemer, der kræver nytænkning i stor

Læs mere

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6

Indhold Indledning... 2 Uddannelse som vækstmotor... 6 Indhold Indledning... 2 Overordnede anbefalinger for vækst og jobskabelse... 3 Uddannelse som vækstmotor... 6 LO s anbefalinger på uddannelsesområdet... 7 Sammenhæng mellem uddannelsesindsats, styrkepositioner

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Den nye globale virkelighed

Den nye globale virkelighed Den nye globale virkelighed Af Mikael R. Lindholm Redaktør, Huset Mandag Morgen Når den kinesiske drage vågner, vil verden skælve. Napoleon Bonaparte Der skulle gå mere end tohundrede år. Men den kinesiske

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?

Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Notat Regional UdviklingsPlan Forslag til initiativområder

Notat Regional UdviklingsPlan Forslag til initiativområder Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Journal nr.: 10/1155 Dato: 5. januar 2011 Udarbejdet af: Birger Christensen E mail: Birger.Christensen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631900 Notat

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling

Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling DI ANALYSE Oktober 215 Danske virksomheder har ikke nok fokus på disruption især inden for fremstilling Den rivende teknologiske udvikling, vi oplever i dag, åbner dørene for nye markeder og forretningsmodeller,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere