3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE. Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?"

Transkript

1 3. møtedag onsdag 25. august PLENARMØTE Behandling av emnet: Behövs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden? Bilag VI

2 Advokat SIGRID BECKMAN Herr ordförande, mina herrar och damer! Tre grundprinciper präglar den under loppet av 1920-talet i Nordens fem länder införda legala ordningen för äkta makars förmögenhetsförhållanden: 1) Den epokbildande likställigheten för man och hustru, 2) den lika delningen av makarnas tillgångar vid äktenskapets upphörande, såsom värdefull överförd från den äldre ordningen, samt 3) den självständiga förvaltningsrätten för båda makarna, också den epokbildande. «Kvinnan bakom allt» uppträdde dels i skepnad av hustrun utan eget förvärv eller eget arv för hennes skull bibehölls likadelningen och dels som hustrun med eget förvärv eller eget arv för hennes skull tillkom regeln att vardera maken råder över sin egendom och svarar för sin gäld. Om systemet har träffande sagts att det utgjorde nytt vin förvaltningsregeln på gamla läglar likadelningen. Den nya ordningen präglas överhuvudtaget av en avvägning mellan den gemenskap som hör ett äktenskap till och makars behov av en viss självständighet. Det är beträffande detta system som frågan i dag ställs, om några ändringar behövs. Jag har i mitt skriftliga referat försökt redovisa de rent praktiska erfarenheterna av systemet, sådant det närmare utformats i svensk lag och tillämpas i svenskt rättsliv. Jag har avslutat mitt referat med en sammanfattning och där angivit sju olika punkter motsvarande lika många frågor, då för Sveriges del resultaten syns mindre lyckliga. Samma erfarenheter gäller ej alltid för övriga länder, vartill undantagsbestämmelser som tar sikte just på obilliga resultat eller växlande rättspraxis kan medverka. Sådana undantagsbestämmelser förekommer särskilt i Norge. I Danmark synes rättspraxis ha kommit tillrätta med en del frågor. Punkt 1 handlar om den lika delningen vid ena makens död, d.v.s. den situation för vilken delningsregeln tänkts. Som jag nämnde, var ett viktigt motiv för likadelningen den icke förvärvande hustruns intressen. (Att observera är att till hustrur utan eget förvärv hör icke bara de som ägnar sig åt hem och barn utan alla de som biträder mannen i hans förvärv, så alla jordbrukarhustrur.) Såsom framgår av referatet syns för hustrurna ej någon sådan förskjutning i fråga om förvärv ha ägt rum, att den lika delningen för deras skull ej längre skulle vara motiverad. Siffror för Danmark resp. Sverige visar är resp. 25 % gifta kvinnor med eget förvärv. För normalfamiljen, bestående av man, hustru och deras gemensamma barn, synes den lika delningen, som markerar makarnas likställighet och gemenskap, passa väl. Frågan om hur efterlevande make kan tillgodoses utöver genom hälften delningen är en i stort sett arvsrättslig fråga som jag ej här går in på.

3 170 SIGRID BECKMAN Icke heller då den först avlidne maken saknar barn, torde invändningar behöva resas mot den lika delningen, även här värdefull såsom uttryck för gemenskapen och likställigheten. Med den svagare ställning som släkten numera intar bör frågan om tillgodoseende av efterlevande make utöver genom hälftendelningen kunna lösas genom arvsrätt eller rätt att sitta i oskiftat bo och är redan löst i Norden utom vad beträffar Finland. I den tredje arvssituationen däremot ställs likadelningen på svårare prov. Efterlämnar den först avlidne maken barn från tidigare äktenskap eller arvsberättigat barn utom äktenskap eller adoptivbarn, som ej är gemensamt, föreligger onekligen en situation, där hälftendelningen kan te sig otillfredsställande för efterlevande maken, särskilt helt naturligt om det är dennes egendom som endast eller huvudsakligen skall delas. Möjligt är att denna arvssituation genom skilsmässorna är och kommer att bli vanligare än tidigare. Frågan är om den större dödligheten förr medförde att det då blev lika många äktenskap per person som nu. I varje fall är denna arvssituation för närvarande icke alldeles ovanlig. Av de som gifte sig i Norden 1950 eller 1951 hade varierande från högst 24 och lägst 11 % (Norge) varit gifta tidigare, och i flertalet fall torde man få räkna med barn. Härtill har man att räkna med barnen utom äktenskap, om och i den mån dessa har arvsrätt. I Danmark och Norge syns resultatet av hälftendelningen mildras genom att make där har viss arvsrätt och genom att hans rätt att sitta i oskiftat bo icke är helt utesluten. I Norge syns man dessutom genom regeln om rätt till delning enligt restitutionsprincipen, motsvarande den svenska och finska delningen vid återgång (omstødelse, omstøtelse) något ha mildrat verkningarna i de mest uppseendeväckande fallen, nämligen då efterlevande make har att dela sina tillgångar med ett i anledning av dödsfallet uppträdande barn utom äktenskap, som han förut icke visste av. I Finland och Sverige har efterlevande make i denna situation icke någon rätt som kan för honom mildra verkningarna av hälftendelningen. I denna diskussion gäller det om principen om lika delning består provet i denna arvssituation. Sägas måste väl, att den egentligen ej passar, då den gemenskap den förutsätter ej ofta föreligger, när ena eller båda makarna har egna barn. Är systemet motiverat i övrigt, synes man emellertid för denna situation kunna avväga barnens och efterlevande makens stridiga intressen genom någon förmån för efterlevande maken. Funkt 2, Den lika delningen gäller även vid skilsmässa. Därigenom kan i ytterlighetsfall förekomma att t. ex. en make efter ett eller ett par års barnlöst äktenskap vandrar ut ur äktenskapet med hälften av den andra makens arv efter sina föräldrar. Likadelningen hade tillkommit då äktenskapen var livsvariga; vid utarbetandet av den nya ordningen var så ännu förhållandet utom i rena undantagsfall. Sedan dess har förhållandena ändrats. Statistik anförd i mitt referat visar, att av de äktenskap som upplöstes i de nordiska länderna 1950 eller 1951, varierande mellan högst 28 och lägst 17 % (Norge)

4 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 171 av äktenskapen upplöstes icke genom ena makens död utan genom skilsmässa. I Sverige har likadelningen vid en del skilsmässor väckt ett visst uppseende och i någon mån undergrävt förtroendet för den legala ordningen. I diskussionen har införts frågan om inte numera en begränsad förmögenhetsgemenskap, givande till resultat delning såsom vid återgång av ett äktenskap, borde införas som legal ordning för äktenskapen. Vid s.k. återgångsdelning (delning enligt restitutionsprincipen) ingår i delningen icke vad make ägde då han gifte sig eller vad han under äktenskapet erhållit genom arv, gåva eller testamente utan endast vad vår 1734 års lag med sitt uttrycksfulla språk betecknade som «vad makarna i hjonelag avlat samman». I den frågan vågar jag framhålla, att det väl skulle vara att ge uttryck åt en misströstande syn på äktenskapet, om man som legal ordning för äktenskapet förordade en ordning som kunde synas lämplig för skilsmässor. Den legala ordningen bör, synes det, passa det livsvariga äktenskapet, passar det icke jämväl för skilsmässor, syns detta icke innebära något fel hos systemet som sådant. Är äktenskapsbilden av i dag på grund av skilsmässorna oenhetlig, bör detta i lagstiftningen återspegla sig i regler, som vid skilsmässa möjliggör jämkning av den legala ordningen. Jag har i mitt referat ägnat en hel del utrymme åt ett försök till beskrivning av olika skilsmässosituationer och till inventering av de möjligheter att jämka på hälftendelningen vid skilsmässa, som finns i de olika nordiska länderna. De möjligheter som finns i Sverige anses här ganska allmänt för otillräckliga. Jag frågar, om icke samma möjligen gäller Finland, Danmark och Island. I Norge finns en hel rad bestämmelser, som möjliggör större eller mindre avvikelser, varför man måhända här anser sig ha löst problemet. Under punkt 3 har jag framställt frågan, om icke sådan ändring kan tänkas ske i gällande system, att makes fordringsägare icke bibehölles vid den rätt de nu har vid bodelning (skifte, avvittring) i fråga om makens respektive hans arvingars anspråk på andel i den andra makens tillgångar. Med en sådan ändring skulle åt den skuldsatte maken själv respektive åt hans arvingar överlåtas att avgöra om rätten i den andra makens egendom skulle göras gällande.. Som en förtjänst i det gällande systemet räknas, att vardera maken ensam svarar för sina skulder. Emellertid behöver ena maken, då andra maken är skuldsatt eller kan riskeras bli skuldsatt, skydda sin egendom genom äktenskapsförord i samma fall som enligt den äldre ordningen* ty om den andra maken dör skuldsatt över sina tillgångar, tar fordringsägarna på grund av den rätt jag berört upp till hälften av hans egendom. Inställda som makarna nu börjar bli på det nuvarande systemet med dess regler om gäldsansvar, kommer denna fordringsägarnas rätt då den blir aktuell ofta som en obehaglig överraskning. Vågade man sig nu på att upphäva denna rätt för fordringsägarna, överförd som den är från den äldre ordningen, torde väl linjerna bli klarare i det nuvarande systemet och behovet av äktenskapsförord minskas. Såvitt jag kan be-

5 172 SIGRID BECKMAN döma skulle önskemålet ha sitt berättigande även för övriga nordiska länders del. För Sveriges och jag förmodar även för Finlands del gäller alldeles klart, att fordringsägarnas rätt till den skuldsatte makens andel i andra makens egendom är alldeles oskyddad till det dödsfall inträffar eller den dom meddelas, som föranleder bodelningen. (Den skuldsatta maken kan sålunda ända till dagen före döden respektive domen genom äktenskapsförord avstå från giftorätt till fordringsägarnas förfång.) I Norge synes en viss tvekan gälla på denna punkt. I Danmark har visserligen, vilket framgår av litteraturförteckningen, i en omfattande skriftlig diskussion ifrågasatts, om fordringsägare överhuvudtaget nu har den rätt jag föreslår skall upphävas, men å andra sidan tycks vid det offentliga godkännandet av gåva genom äktenskapsförord som där skall ske ena makens fordringsägares intressen ifråga om andra makens egendom i viss mån beaktas. I Sverige har vi nu sedan länge goda tider, men får vi dåliga tider, då affärsmän och arbetslösa dör med brist i boet, får frågan en praktisk betydelse av annan omfattning än nu. Likadelningsregeln avgör delningsgrunden vid bodelning. Härefter avgör särskild lottläggningsregel vilka tillgångar som skall läggas på de båda lika stora delarna. Under punkt 4 har jag tagit upp ett förslag, föranlett liksom punkt 2 av skilsmässorna. I samtliga fem länder gäller vid bodelning mellan makar, att lottläggningen avgörs efter äganderätten (efter vem som inbragt egendomen), i Sverige så, att make får på sin lott av vad han äger välja vad han vill och den andra maken får ta vad som blir kvar, och i övriga länder så, att make har rätt att behålla vad han inbragt i boet, om han löser ut den andra maken. Trots den formella likställigheten för man och hustru synes regeln obillig mot flertalet hustrur, som ju ingenting äger, och indirekt för barn under deras vårdnad ifråga om sådana tillgångar som ha särskild betydelse för en familj såsom bohag, rätt till bostad, livförsäkring. Regeln är den enklast möjliga att tillämpa men synes för affärsmässig i detta sammanhang. Vid hyggliga uppgörelser åberopar man sig icke på regeln, men man måste i alla fall vid skilsmässor räkna med annat än samförståndsdelningar. En delning av dessa tillgångar med beaktande av makes behov synes riktigare. En sådan regels rättvisare resultat synes få uppväga att den ej blir lika enkel att tillämpa som den nuvarande. Regeln synes emellertid böra gälla även då båda makarna har tillgångar och här är såsom jag angivit i referatet den nuvarande lottläggningsregeln ingalunda enkel att tillämpa. Vissa tecken, som förebådar behovsprincipen, finns redan. Ifråga om hyresrätt har den sålunda redan slagit igenom i Norden. Vid bodelning i anledning av makes död gäller i Sverige och Finland samma lottläggningsregel som vid bodelning mellan makar, och samma som för make gäller makes arvingar. Det frågas om icke be-

6 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 173 hovsprincipen för makes del skulle där behövas även vid bodelning i dödsbo, vilket kan ha praktisk betydelse i de fall då bodelningen sker mellan efterlevande maken och den avlidne makens barn, som icke är gemensamma, och där intressemotsättningar gärna föreligger. I Danmark, Island och Norge ligger frågan om lottläggningen i dödsbo annorlunda till. Där gäller en särregel till förmån för efterlevande make, som har rätt att lösa till sig hela boet, alltså även den avlidnes egendom (bodel). Jag kommer nu in på förvaltningsreglerna. I den del av referatet som jag hänvisar till under punkt 5 behandlar jag frågan om ena makens rätt eller rättare sagt bristande rätt under äktenskapets lopp i besparingar den andra maken gjort. Rätten skulle vara av betydelse för den icke förvärvande hustrun. Här ber jag få inskjuta, att jag känner det ganska egendomligt att i denna fråga tala till ett auditorium, som till stor del består av fruar som icke är jurister, och jag ber därför få för Er påpeka, att lagen är en sak och livet en annan. Normer i lag måste finnas för de fall då makar ej kan enas. För äktenskap i allmänhet har lagens regler om bestämmanderätt över tillgångar föga att betyda. Här gäller livets regel, enligt vilken bl. a. makarnas personligheter har betydelse. Hustrun utan eget förvärv uppbär i verkligheten ej sällan rollen av familjens finansminister, och att disposition över besparingar sker i samråd torde vara vanligt. I allmänhet är det väl nyttigast för äktenskapet att vardera maken ej tänker på vilka lagliga rättigheter han har. Jag återgår till punkt 5. Den ärade coreferenten har intresserat sig för denna fråga. Jag skall inte förekomma henne utan endast förbereda terrängen för henne genom att omnämna, att de som utarbetade det nya systemet vitsordade, att det syntes dem billigt att hustrun redan under äktenskapets bestånd finge del av uppkomna besparingar men att de ansett detta icke kunna påbjudas. För att anknyta till bilden om det nya vinet, förvaltningsreglerna, är det nu faktiskt så att hustrun utan eget förvärv ej får smaka detta nya vin annat än om mannen dör eller det blir skilsmässa. Om frågan icke går att lösa inom förmögenhetsordningens ram, kan det måhända gå på underhållsrättens område. Åtminstone enligt svensk terminologi räknas icke underhållsreglerna till förmögenhetsordningen, och jag går därför icke in på dem. Med punkt 6 har jag kommit fram till avveckling av egendomsgemenskapen under bestående äktenskap genom boskillnad (bosondring) och framställt önskemål om modernisering av detta institut, som överfördes från den äldre ordningen till den nya ordningen, där behovet av institutet är starkt begränsat tack vare vad som gäller i den nya ordningen. Jag hänvisar till referatet och tillåter mig endast tillägga att Bentzon, som var med om att överföra boskillnaden till den nya ordningen, uttalat att han tyckte den var ett «haardt og klintet Middel». Något rättsligt hjälpmedel för den ena maken att tillgripa, om andra maken gör sig skyldig till allvarligt missbruk av det förtroende i eko-

7 174 SIGRID BECKMAN nomiskt avseende som egendomsgemenskapen förutsätter, bör väl finnas. Boskillnadsinstitutet anses nog ganska allmänt mindre praktiskt utformat. Punkt 7 slutligen en punkt som ligger mig varmt om hjärtat berör trolovades och makars möjligheter att genom avtal i äktenskapsförords (ektepakts) form avvika från den legala ordningen, vilket kan ske så att trolovade kan göra egendom till enskild egendom (saereje) och att makar kan detsamma samt dessutom återföra egendom från saereje under den legala ordningen. I intet nordiskt land är förekomsten av äktenskapsförord särskilt vänlig. Under något år på eller 1950-talet, för vilket jag erhållit statistik, skulle ha inregistrerats högst 8 (Sverige) och lägst 2 (Finland) äktenskapsförord per 100 ingångna äktenskap. Äktenskapsförord är redskap, svåra att hantera. De är avtal på lång sikt, som visar sina verkningar först i en framtid, svår att förutse. I det praktiska rättslivet finner man exempel både på fall då man tycker att här borde maken ha förbehållit sig sin egendom som enskild och fall där man tycker att en make blir alltför illa ställd, därför att han avstått från giftorätt. Okunnighet och den känslomättade situationen då frågan om äktenskapsförord blir aktuell försvårar användandet. De formföreskrifter som finns manar ej till särskild eftertanke. Den reflexion som allt detta leder till är att det synes önskvärt om behovet av äktenskapsförord kunde såvitt möjligt reduceras. Jag ger en hastig överblick över de tre typfall, då äktenskapsförord används, samtliga avseende hälftendelningen. I fall nr. 1 begär trolovad eller make äktenskapsförord för att få sin egendom skyddad mot andra makens fordringsägare. Behovet av äktenskapsförord i denna situation, som torde vara ganska vanlig, skulle reduceras, om ändringen under punkt 3 bleve genomförd. Ett andra typfall av äktenskapsförord är det då trolovad eller föräldrarna räknar med skilsmässorisken. Trolovade bör ju icke då de gifter sig behöva vara inställda på skilsmässa, och för övrigt är det ju omöjligt att vid denna tidpunkt bedöma skilsmässoriskerna i det enskilda fallet. En möjlighet att i ytterlighetsfallen enligt lag jämka hälftendelningen vid skilsmässa skulle även här något minska bekymret med äktenskapsförord. Den tredje situationen slutligen är den då den tilltänkta andra maken har egna barn och maken vill ha garanti för att behålla sin egendom odelad. Detta synes egentligen vara ett fall där det är ganska naturligt för de trolovade att ordna med äktenskapsförord. Även om behovet av äktenskapsförord reduceras genom att den legala förmögenhetsordningen anpassas efter de fall som anförts, kvarstår behov av äktenskapsförord. Man måste därför alltid räkna med att äktenskapsförord upprättas. För närvarande gäller att den som avstår från giftorätt därmed enligt förmögenhetsordningen behandlas som en ogift person. Detta synes otillfredsställande. Trots den ringa förekomsten av äktenskapsförord statistiskt sett torde varje advokat från sin praktik ha exempel på fall då den make som avstått från giftorätt där-

8 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 175 igenom blivit alltför illa ställd vid andra makens död eller skilsmässa. Vissa rättigheter såsom rätt till del i under äktenskapet uppkomna besparingar, rätt till visst bohag och rätt till bostad synes höra så ihop med äktenskapet, att en trolovad icke skall kunna avsäga sig dem genom ett penndrag på ett äktenskapsförord. För Sveriges del gäller detta sedan några år i fråga om rätten till hyreskontrakt. Vad jag sagt i frågan om äktenskapsförord torde ha motsvarighet i övriga länder, om an icke fullständig. Utöver de frågor, som jag upptagit under de sju punkterna, finns säkert en hel del andra frågor där en nordisk diskussion kan vara givande. Ett exempel utgör äganderättsförhållandena. Mellan raderna i nuvarande bestämmelser läser man, att det utgås från att då båda makarna har tillgångar de skiljer på mitt och ditt, och ingen av de nordiska äktenskapslagarna torde innehålla regler som lämpar sig för samäganderätt. Erfarenheten har visat att, då båda makarna har tillgångar, samäganderätt är vanlig och att de i övrigt icke skiljer på mitt och ditt. I åtskilliga frågor, bl. a. inom förvaltningssystemet, uppvisar den nordiska bilden olika lösningar. Enbart denna omständighet kan föranleda en omprövning, om det egna landets lösning är den bästa. I en hel del fall undrar man vad det kan vara för nationella särdrag eller andra förhållanden, som nödvändiggjort olika lösningar. Ett exempel utgör den s.k. representationsrätten för tillgodoseende av makes egna behov, vilken fråga jag trots alla lärda medlemmar i auditoriet tillåter mig popularisera som den nya vårhattens problem. Här förekommer faktiskt fyra varierande lösningar. I Danmark är mannen skyldig att betala den nya vårhatten, som hans fru tagit på kredit. I Norge gäller detsamma, men här finns bestämmelser som avser att skydda mannen mot för överdådiga inköp av frun. I Sverige kan mannen neka att betala räkningen, och i Finland slutligen, där man varit principfast och icke velat veta av någon särregel till förmån för hustrun, stridande mot systemet, är också frun skyldig att betala räkningen på mannens nya frack. I referatet har jag behandlat denna fråga något allvarligare. Jag har uppehållit mig endast vid det gällande systemet. Innan nytt system införs i diskussionen, synes i första hand böra övervägas vilka ändringar som är möjliga inom det bestående systemet, eftersom det skulle vara förenat med stora besvärligheter att ersätta detta med ett nytt. Som framgår av vad jag sagt hör jag till dem, som finner det gällande systemet värdefullt, men räknar med att på grund av ändrade förhållanden och vunna erfarenheter vissa ändringar behöver ske.

9 176 RANNVEIG THORSTEINSDOTTIR Sagfører RANNVEIG THORSTEINSDOTTIR Herr president, mine iherrer og damer. Den ærede referent har i sit udmærkede og omfattende referat givet en saa klar oversigt over de punkter i de nordiske landes ægteskabslovgivning, der angaar det her foreliggende emne, at, jeg beklager meget, at hun ikke har haft adgang til den islandske lovgivning og derfor ikke har kunnet give denne den samme udmærkede behandling som de andre love har faaet. Den nordiske familieretslovgivning i helhed er et resultat af samarbejdet mellem Danmark, Norge og Sverige paa dette felt, og lovgivningen har derfor ret mange lighedspunkter, omend der som paavist arf den ærede referent paa mange punkter gives forskelle. Hvor saadanne forskelle forefindes, er udviklingen for det meste gaaet i den retning, naar Island undtages, at den danske og den norske lovgivning kan sidestilles paa den ene side og den svenske og den finske paa den anden side. De nugældende islandske love om ægtefællers formueforhold er følgende: 1. Lov nr. 3 af 12. januar Lovens bestemmelser gælder endnu for ægteskaber som er indgaaet før den 1. januar 1924, angaaende ægtefællers indbyrdes formueforhold, ret til at disponere over formue og gældsansvar. 2. Lov nr. 39 af 27. januar 1921 om ægteskabs indgaaelse og opløsning. 3. Lov nr. 20 af 20. juni 1923 om ægtefællers pligter og rettigheder. Om de to sidstnævnte love benytter jeg herefter helhedsbetegnelsen: ægteskabslov. Det lovforslag om ægtefællers pligter og rettigheder, som blev forelagt det islandske Alting i 1922, var en nøjagtig oversættelse af det danske lovforslag, som var udarbejdet paa grundlag af den interskandina viske kommissions arbejde. Man foretog nogle mindre ændringer ved forslagets benandling, men loven har været uforandret siden den traadte i kraft, med undtagelse af, at i den nye arvelov, som blev vedtaget i 1949, blev bestemmelserne om ægtefællers arveret ændret. Den islandske ægteskabslovgivning er i overensstemmelse med den svenske, hvad angaar definitionen af ægtefællers formueforhold, men iøvrigt gælder der lignende regler i Island som i Danmark; dette vil jeg dog ikke gaa nærmere ind paa her. Jeg vil tillade mig at understrege, at til trods for de forskelle, der gør sig gældende i de lovbestemmelser, der angaar ægtefællers formueforhold, er lovgivningen dog paa dette omraade i alle de nordiske lande i det store og hele fælles, og loven bygger, hvad ægteskabslovgivningen angaar, paa de samme grundlæggende synspunkter, nemlig begge ægtefællers selvstændige dispositionsret over deres formue under ægteskabet, begge ægtefællers gældsansvar og en ligelig fordeling af formuen ved ægteskabets ophør. De fleste vil være af den anskuelse, at disse grundlæggende synspunkter bør være gældende i ægteskabslovgivningen, og at debatten om dette emne især bør dreje sig om, hvorvidt man har opnaaet hovedformaalet med den nugældende lovgivning, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilke ændringer, der da er nødvendige. Det her foreliggende emne: «Behovs ändringar i gällande regler om äkta makars förmögenhetsförhållanden?», dækker flere felter af lovgivningen end selve familieretten, som i. eks. arvelovgivningen og skiftelovgivningen; de vigtigste love er dog stadig de, der udgør resultatet af det arbejde, man udførte i de interskandina viske kommissioner, og jeg vil herefter hovedsagelig beskæftige mig med de bestemmelser om ægtefællers formueforhold, som findes i den nordiske ægteskabslovgivning.

10 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 177 Naar man forsøger at besvare det spørgsmaal, som her foreligger, kan ingen bestride lovens formaal, om hvilket der ikke hersker nogen tvivl, medens der kan være delte meninger om, hvorvidt det er lykkedes gennem lovgivningen at opnaa den (hensigt, man havde, da den blev indført, og man maa ved betragtningen af dette forsøge at klarlægge, i hvor stort omfang det er lykkedes at udføre lovens bestemmelser i praksis, baade under ægteskabet og ved dets opløsning, og ligeledes, hvorledes det forholder sig med formuefordeling og dispositionsret under ægteskabet. Hvad angaar det første, lovens udførelse i praksis, kan jeg kun udtale mig om erfaringerne i Island, og selvom disse erfaringer maaske indtager en særstilling, mener jeg dog, at man, hvis udviklingen gaar i den retning hvad man maa ønske at Island bliver deltager i en eventuel revision af denne lovgivning, maa være klar over, hvorledes sagerne har udviklet sig hos os. Det, der især er af betydning ved lovens udførelse i praksis, er fordelingen af den fælles formue ved opløsning af ægteskabet, bestemmelsen af den ene ægtefælles underholdspligt overfor den anden under separation og efter skilsmisse og bestemmelsen aif erstatning til den ene ægtefælle paa grund af grov misligholdelse fra den andens side. Endvidere, under ægteskabet, ret til disposition over formuen, gældsansvar og ægtefællers gensidige underholdspligt. Skifte af fælles bo i Island foregaar efter bestemmelser i lov af Under denne lov er det ganske vist tale om ligelig fordeling, men hele dens formulering bærer præget af det ældre system, hvad angaar ægtefællers formueforhold. Naar der ikke er tale om separationsoverenskomst, afsiges der en øvrighedskendelse, og skilsmisse foregaar ligeledes (for det meste ved øvrighedskendelse, selvom det er hændt i enkelte tilfælde, at skilsmissedomme har været afsagt. Underholdsbidragenes størrelse bestemmes af økonomiske og andre forhold, og man søger at sørge for, at hver ægtefælle for sig ved skilsmissen faar de ejendele udlagt, som vedkommende har mest brug for. I de ægteskaber, hvor der er børn tager man bl. a. hensyn til, at de som regel bliver hos moderen, cg tildeler hende indbo og, i paakommende tilfælde, hus eller lejlighed. Man har aldrig i Island afsagt en dom om erstatning grundet paa, at den ene ægtefælle har indgivet anklage mod den anden, og der findes heller ingen domme, der udelukker al tvivl om, i hvor stort omfang den ene ægtefælles kreditorer kan faa godtgørelse i den andens «ægteskabsformue», eller hjuskapareign, som det hedder på islandsk og heller ikke om den ene ægtefælles dispositionsret over sin del af fællesboet i det tilfælde, at formuen ikke har nogen betydning for familiens husholdning eller erhverv. Der har aldrig været afsagt øvrighedskendelse om gensidig underiholdspligt hos ægtefæller, der lever sammen. Ægteskabsloven af 1923 har dog uden tvivl haft megen betydning hvad angaar ægtefællers formueforhold i Island, og der har været afsagt domme under denne lov angaaende fordeling af og disposition over formue, men den tankegang, som laa bag ved den ældre lov, gør sig stærkt gældende, og her har det nok en vis betydning, at loven fra 1900 beholdt sin gyldighed ved siden af den yngre lov, og endvidere gaar andre love angaaende ægteskabsforhold ud fra de ældre bestemmelser om ægtefællers formueforhold. Jeg kommer nu til det faktiske hovedindhold i ægteskabslovgivningen, hvad formueforhold angaar, d. v. s. hvorledes formuen fordeles mellem ægtefællerne og begges dispositionsret over formuen under ægteskabet. Loven gaar ud fra, at hver ægtefælles formue udgør: 1. «Ægteskabsformue», over hvilken den anden ægtefælle har «ægteskabsret»; iflg. dansk og norsk definition: fælles formue med fordeling aif dispositionsretten. 2. Særeje. Til trods for at definitionen i den danske og norske lov er forskellig fra den islandske og svenske, den finske lov har en tredje definition,

11 178 RANNVEIG THORSTENSDOTTIR bygger alle lovene paa samme grundlag, en udpræget formuefordeling, selvom der ikke er tale om uindskrænket ejendomsret paa grund af de begrænsninger, som den ene ægtefælles «ægteskabsformue» er underkastet ved den andens «ægteskabsret». Paa den anden side er der ingen tvivl hvad angaar dispositionsretten, og det er klart, at det er lovens hensigt tydeligt ~at adskille den del af formuen, som den ene eller den anden af ægtefællerne har dispositionsret over. Jeg vil herefter tillade mig, selv om jeg mener alle de nordiske love, at benytte definitionen i den islandske og svenske lov, når jeg taler om den dispositionsret, som lovene gaar ud fra. Det er hovedreglen, at ægtefællers formue er «ægteskabsformue», og særeje stiftes ved retshandler, hvad enten det drejer sig om ægtepagt, testamentariske foranstaltninger eller gaver. «Ægteskabsformue» opstaar iflg. loven paa to forskellige maader: 1. Den formue, som hver af ægtefællerne besidder ved ægteskabets indgaaelse, bliver vedkommendes «ægteskabsformue». 2. Den formue, som tilfalder hver af ægtefællerne under ægteskabet, bliver ligeledes vedkommendes «ægteskabsformue». Det maa selvfølgelig være ligetil at konstatere i hvert enkelt tilfælde, hvilke ejendele hver af ægtefællerne besidder ved ægteskabets indgaaelse, i hvert ifald hvis man gør fortegnelse derover, men der kan dog altid være forskellige muligheder for, at den enes «ægteskabsformue» svinder udover normalt svind eller forøges, medens den andens forbliver uforandret, men det gaar jeg ikke nærmere ind paa. Den «ægteskabsformue», som tilfalder hver af ægtefællerne under ægteskabet, kan være saavel arv, gaver som indtjent fortjeneste. Om gaver og arv gælder det samme som om den formue, som hver især besidder ved ægteskabets indgaaelse, nemlig at den let kan konstateres i hvert tilfælde, medens sagen forholder sig anderledes, hvad angaar forti eneste. I mange ægteskaber er det saaledes, at ved deres indgaaelse har ægtefællerne ingen eller faa ejendele. Den mest almindelige arbejdsfordeling hos ægtefæller er, at manden med arbejde udenfor hjemmet skaffer indtægter, medens hustruen skaber værdier ved arbejde i hjemmet, eller ogsaa, som det er tilfældet ved alt landbrug og i mange andre erhverv, at begge ægtefæller arbejder ved produktion eller ved ægtefællernes fælles erhvervsvirksomhed. Det er derimod ikke det almindeligste, at baade hustruen og manden driver selvstændigt erhverv, eller at begge er beskæftiget ved lønnet arbejde. Ved ægtefællernes arbejde forøges formuen, og ifølge loven tilfalder en saadan formueforøgelse i form af «ægteskabsformue» den af ægtefællerne, som skaffer direkte indtægter eller er tegnet som indehaver af erhvervsvirksomheden, som regel altid manden. Hustruen faar iflg. loven ikke dispositionsret over denne formue, udover hvad «ægteskabsretten» tilsteder hende og udover det værn, som loven giver en ægtefælle angaaende disposition over fast ejendom, som familien bor i eller benytter ved erhverv, og ligeledes over løsøre, som familien benytter. M. a. o.: under ægteskabslovgivningen tilfalder «ægteskabsformuen» hovedsagelig manden, hans dispositionsret forøges stadig og automatisk, hvis boets formue tiltager, medens hustruens «ægteskabsformue» i de fleste tilfælde forbliver uforandret eller svinder. Der findes ganske vist to bestemmelser i loven, som har den hensigt at modarbejde det forhold, at hele hjemmets fortjeneste bliver den ene ægtefælles ejendom, nemlig bestemmelsen om overførsel af en del af hjemmets fortjeneste i aarets slutning og bestemmelsen om, at den ene ægtefælle skal have løn for arbejde udført ved den andens erhvervsvirksomhed. I denne forbindelse kan jeg nævne et tredje punkt i loven, bestemmelsen om refundering af underholdsydelser, en bestemmelse, der har det formaal at modvirke, at den ene ægtefælles «ægteskabsformue» svinder ved at vedkommende yder uforholdsmæssigt meget til hjemmets udgifter. Hvis

12 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 179 man benyttede sig af de to førstnævnte bestemmelser, ville de være til stor gavn for den hustru, der ikke selv har indtægter, men i en institution som ægteskabet foretager man ikke ret mange retshandler med det formaal, paa en eller anden maade at overføre formue eller rettigheder fra den ene ægtefælle til den anden, undtagen naar retshandlen tager sigte paa en tredjemand, d. v. s. en som staar udenfor ægteskabet. Resultatet er derfor, at den af ægtefællerne, som formue kun tilfalder ved særskilte retshandler, bliver forfordelt. Den anden, som formuen tilfalder automatisk, faar i sin andel den fælles indtjente formueforøgelse. Dette er en kendsgerning, som foreligger ganske klart, selvom det i langt de fleste ægteskaber forholder sig saaledes, at der ikke skabes muligheder for dispositionsret udenfor de felter, hvor den anden ægtefælle har ret til at skride ind, d. v. s. naar det drejer sig om ejendele, der er af særlig betydning for husholdning eller erhverv, og heller ikke udover de rettigheder, som man har til at paatage sig økonomiske forpligtelser til fremme af familiens interesser. Det vil ogsaa være tilfældet i de fleste familier, at saa længe ingen uoverensstemmelser gør sig gældende, vil hustruen gerne overdrage alle hjemmets finansielle problemer udadtil til manden. Der er ingen tvivl om, at bestemmelserne om den enkelte ægtefælles dispositionsret over sin del af formuen og det selvstændige gældsansvar var det grundlæggende princip ved ægteskabslovens indførelse; dette var da ogsaa det nye i lovgivningen for 30 aar siden. Bestemmelserne om en ligelig deling ved ægteskabets opløsning fandt man allerede i de ældre love. Spørgsmaalet er da, om disse fordele kun blev indført til gavn for den hustru, som skaffer indtægter til hjemmet med arbejde udenfor dette, og om den hustru, som skaber værdier ved arbejde i hjemmet eller ved samarbejde med manden ved dennes landbrug eller erhverv, skulle sættes i den situation, at hele formueforøgelsen tilfaldt manden. Hvis det modsatte har været meningen, hvilket man sikkert maa gaa ud fra, nemlig at alle kvinder skulle være økonomisk selvstændige i ægteskabet ved siden af manden, da har ægteskabslovgivningen efter min opfattelse ikke opnaaet sit formaal. Den tid, jeg har til min raadighed, tillader mig ikke at berøre mange punkter. Jeg undlader at omtale ægtefællers skatteforhold, et emne, som man ellers ganske givet maa tage med i behandlingen af ægtefællers formueforhold i det hele taget; jeg vil blot anføre, at iflg. islandsk lov hæfter begge ægtefæller solidarisk for hinandens skatteydelser til det offentlige, hvilket er i uoverenstemmelse med ægteskabslovgivningens formaal. Jeg er ikke bekendt med, hvorledes dette forholder sig i de andre nordiske lande. Om skifte ved skilsmisse vil jeg kun sige nogle faa ord. Jeg er fuldstændig enig med den ærede referent i, at det forhold kan forefindes, hvor en ligelig fordeling ikke er retfærdig, nemlig naar der har været forskel paa ægtefællernes formue ved indgaaelsen af ægteskabet, dette har været kortvarigt og barnløst. Men jeg synes, at der er flere synspunkter, som kan komme i betragtning, og som skulde have indflydelse paa skifte af boet. De forhold hos hustruen, som binder hende til hjemmet, medens børnene er unge, gør det vanskeligt for hende at skaffe sig indtægter paa det almindelige arbejdsmarked. Det er klart, at naar en kvinde lige med et staar overfor det problem at skulle sørge for børnene i (hjemmet og samtidig skaffe indtægter til deres underhold, er hendes stilling uhyre vanskelig, og meget vanskeligere end mandens, som ganske vist yder bidrag til børnenes underhold, men som paa ingen maade hindres i sit arbejde af den grund. Et andet forhold, som skaber vanskeligheder for hustruen ved skilsmisse, er det, naar et ægteskab, der har været langvarigt, opløses. Hustruen har da gennem en lang aarrække begrænset sit arbejde til det, der angaar hjemmet, og har vanskeligt ved at indstille sig paa nye forhold i forbindelse med tilpasning til et nyt erhverv, og arbejdsgivere foretrækker yngre arbejdskraft. For manden sker der derimod ingen ændring, hvad arbejdet angaar.

13 180 CARL MOLTKE Det er min opfattelse, at ved skifte aif boer grundet paa skilsmisse eller separation bør man tage hensyn til, at tilstedeværelsen af yngre børn gøi det vanskeligt for kvinden at skaffe sig indtægter, og at en kvinde, der er kommet op i aarene, naar hun bliver skilt, har faa arbejdsmuligheder. Dette vil jeg tillade mig at paapege i tilslutning til den ærede referents konklusioner, og med henvisning til, (hvad jeg hovedsagelig har behandlet; her, tillader jeg mig endvidere at foreslaa, at man ved en eventuel revision af bestemmelserne om ægtefællers formueforhold især tager følgende i betragtning: 1. om loven paa givne punkter er i overensstemmelse med den faktiske udvikling, og hvis man her finder mangler, bør der indføres nye bestemmelser, der er bedre egnet til at opnaa det formaal, man oprindelig havde, 2. hvorledes det kan lade sig gøre at indføre en saadan ordning, at ægtefæller i realiteten har lige muligheder for at deres formue forøges gennem deres arbejde, hvad enten det udføres i eller udenfor hjemmet. Overpræsident CARL MOLTKE Mine damer og herrer: Forinden jeg går over til det foreliggende emne, må det være mig tilladt at komplimentere indlederen, fru Beckman, for den fortrinlige redegørelse, der danner grundlag for diskussionen. Jeg vil derefter straks sige, at efter min opfattelse er der ikke trang til mere revolutionerende ændringer i loven om formueforholdet mellem ægtefæller, men nok til enkelte korrektioner til dels på grund af det stigende antal skilsmisser. Sammenlægger man i København alle de ægteskaber, der opløses ved skilsmisse, livsvarig separation, og faktisk samlivsopphævelse, nærmer man sig stærkt de 40 pct. Lovens virkninger har vistnok ikke været helt således, som dens fædre havde tænkt sig det, og en af de ting som man må lægge mærke til er dette, at man næppe i det daglige liv regner helt med bodelshæftelsen, og ligeledes at reglen om opgørelse ved skifte ikke synes at være trængt helt ind i alles bevidsthed, ja, end ikke i alle juristers bevidsthed. Mere principielt vil jeg også gerne sige, at det, hvor det er muligt, bør undgås at gøre skyldspørgsmålet til kriterium. Vi ved altfor lidt om, hvilke psykologiske mekanismer der kan føre til ægteskabernes ødelæggelse. Jeg er ikke kompetent til at udtale mig om alle de spørgsmål, som indlederen har rejst, navnlig ikke om visse arvesituationer. Jeg skal nøjes med at fremhæve som også indlederen har gjort at den danske arve- og skiftelovgivning i flere situationer gør stillingen lettere end i Sverige for den efterlevende ægtefælle. Indlederen har med fuld rette rejst den hjemmeværende hustrus økonomiske stilling som et hovedspørgsmål. Den hjemmeværende hustrus stilling er usikker nok. Hos os er det sådan, at fogeden ved udlæg og udpantning for fordringer mod manden er noget tilbøjelig til at anse hjemmet for anskaffet af mandens indtægter og som derfor kunnende danne grundlag for eksekution for krav mod ham. Når dette i praksis næppe medfører så strenge resultater, som man skulle tro, skyldes det dels udtagelsesretten, dels fogedernes og sagførernes gennemgående humane indstilling. Det er imidlertid meget svært at udforme lovregler, der kan styrke den hjemmeværende hustrus økonomiske stilling. Man har allerede i kommissionsbetænkningen været inde på den i og for sig tiltalende tanke at anse al indtægt som indført af begge ægtefæller i forening. Og i mange ja, i de fleste tilfælde vil denne tanke også

14 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 181 medføre ud fra ethvert synspunkt rigtige resultater, og den praktiseres rent faktisk også i de gode ægteskaber. Drejer det sig om forretningsindtægt som, som regel af manden, reinvesteres i den ene ægtefælles virksomhed, kan ubillige resultater for kreditorerne ved en sådan betragten af indtægten som fælles afværges ved, at man betragter den del af reinvesteringen, der hidrører fra den anden ægtefælle, som et ansvarligt indskud og ikke som gæld, men selvfølgelig kan der komme meget vanskelige bevisspørgsmål. En alvorligere indvending er den, at det vil forhindre forretningsmanden med den ødsle hustru i at foretage reinvesteringer i fornødent omfang. Den alvorligste indvending er dog nok, at en ligedeling af indtægten vil være til skade for hustruen i de tilfælde, hvor hun trænger allermest beskyttelse, nemlig hvor manden er en dårlig forsørger, og det er hustruen, der opretholder hjemmet ved sin arbejdsindtægt. En regel om, at alt indbo anskaffet under ægteskabet skal anses for at tilhøre begge ægtefæller med lige store anparter, vil være en beskyttelse for hustruen ved den første retsforfølgelse fra mandens kreditorer, men ved flere på hinanden følgende retsforfølgninger fra mandens kreditorers side vil hustruen se sin bodel gradvis blive formindsket, når indboet hver gang bliver delt halvt over. løvrigt ved jeg, at skifteretten i København ved skifte har en vis tendens til at anse indbo, som er anskaffet under ægteskabet, som indført af begge ægtefæller i forening, og det har en vis betydning med hensyn til retten til at få det forlods udlagt. Hvad der imidlertid i hvert fald synes ubetænkeligt, er, at anse indbo, der fortrinsvis skal tjene den ene ægtefælles eget belhov, som hørende til vedkommende ægtefælles bodel, uanset for hvis indtægt det er anskaffet, og navnlig når det ikke drejer sig om andet, end hvad der findes i et almindeligt hjem. Til hustruens bodel skulle således henføres hendes seng, klædeskab, kommode, skrive-, sy- og toiletbord o. s. v. Men ved betragtning af, hvad der kan opnås ved en sådan regel, må man erindre, at udtagelsesretten ved fogedforretninger anses for fyldestgjort, når der blot i den anden ægtefælles bodel eller særeje findes indbo til en værdi af 400 kroner; men det er dog måske nok et spørgsmål, om man ikke også skulle gribe noget ind på dette punkt. løvrigt mener jeg, at en udbredelse af kendskabet til ægteskabslov II, paragraf 3 og 4, måske kunne hjælpe lidt på forholdene. Et andet punkt, hvor man kunne sætte ind, er særejereglerne, og et eksempel vil illustrere, hvad jeg mener: Mand agi hustru opretter før ægteskabet en ægtepagt med fuldt særeje. Hustruen får indboer, manden en mindre forretning, der startes med et lån på 18,000 kroner Ira hustruens forældre. Efter 10 års ægteskab er ikke alene lånet tilbagebetalt til forældrene, men forretningen er gået så godt frem, at den takket være reinvesteret indtægt er kroner værd. Manden er hustruen utro med skilsmisse til følge. Det tilfælde jeg nævner her, er et af de få tilfælde, hvor man i dansk ret har benyttet reglen i ægteskabslov I paragraf 67 om godtgørelse for grov krænkelse. Hustruen fik kroner plus altså sit eget indbo, men det var i virkeligheden ikke nok, og havde der ikke foreligget grov krænkelse, havde hun intet fået udover indboet. Efter min mening, ville det være det rimeligste, om man slet ikke kunne gøre fremtidig indtægt, men nok arv og gave, til særeje, <fordi konsekvenserne ved at fraskrive sig som særeje den anden ægtefælles indtægter på ubestemt tid fremover er fuldstændig uoverskuelige. Jeg må måske lige indskyde den bemærkning, at arv på dansk også omfatter testamentarv. Da indtægterne som regel hidrører fra mændene, ville et forbud imod at gøre fremtidige indtægter til særeje, som oftest komme hustruen til gode også og det er meget vigtigt i tilfælde af dødsfald. Hvis man laver en så vidtgående ændring i særejereglerne, er det dog nok muligt, at man måtte lempe noget på den strenge praksis, der i Danmark følges ved godkendelse af ægtepagter, hvor det er næsten umuligt at op-

15 182 CARL MOLTKE rette ægtepagter eller lave ægtepagter om når det bare i mindste måde kan tænkes at skade hustruen. Men en regel, som den nævnte, ville endvidere, hvad rimeligt er, medføre at den ene ægtefælle bliver lodtagen i værdien af prioritetsafdrag på den anden ægtefælles særejeejendom, når afdragene er afholdt af indtægten. En mere almindelig adgang til at lempe på navnlig gamle ægtepagters bestemmelser udfra synspunktet «bristede forudsætninger», ville jeg være noget betænkelig ved, det vil sikkert skabe for megen usikkerhed. løvrigt mener jeg, at reglen i ægteskabslov II, paragraf 31, hvor der er tale om «indtægter der har givet overskud», burde laves om, således at den 'fornuftige mening med bestemmelsen også får et fornuftig udtryk. Det vil være rimeligt på denne baggrund at se lidt nærmere på bestemmelsen i ægteskabslov I, paragraf 67, om godtgørelse for grov krænkelse. Bestemmelsen har i Danmark i modsætning til Sverige været anvendt med yderste tilbageholdenhed, selvom der muligvis eksisterer lidt flere domme end dem, der fremgår af de officielle tidsskrifter. Bestemmelsens anvendelse falder i 4 grupper: 1) ren og skær godtgørelse for tort, enten med en samlet sum eller med periodisk bidrag. 2) dækning af den krænkedes udgifter til flytning og til indretning af nyt hjem. 3) forhindring af, at den krænkende fik andel i det, som den krænkede har indbragt ved ægteskabets indgåelse eller senere arvet. 4) det forannævnte tilfælde, hvor man afbødede de komplet urimelige følger af en ægtepagt, der gjorde al indtægt til særeje. Dette problem har jeg behandlet. Jeg må ærligt tilstå, at jeg slet ikke kan lide denne bestemmelse, rent bortset fra det komplet urimelige i, at der ifølge bestemmelsens stykke 2 kan hengå 2 1 / år eller mere mellem krænkelsen og godtgørelsens tilkendelse. Forsåvidt bestemmelsen betragtes udfra synspunktet godtgørelse for tort, så har den social slagside og virker derfor efter princippet «hellere ramme ved siden af end slet ikke ramme». I de få tilfælde, hvor den er anvendt, har det drejet sig om utroskab i økonomisk ret velstillede kredse, og selvom utroskaben i enkelte tilfælde har været endog meget grov, så forekommer disse krænkelser små i sammenligning med den sum af lidelse, man møder hos hustruer i ubemidlede hjem, hvor hustruen har været udsat for korporlig overlast endda i børnenes påsyn, vold mod børnene, regelmæssig beruselse, svinsk opførsel, økonomisk forsømmelse, pantsætning eller salg af indbo samt utroskab undertiden hele registret i skøn forening. I sådanne tilfælde kan bestemmelsen ikke anvendes, fordi de samme egenskaber, der har gjort manden til en dårlig ægtefælle også har placeret ham økonomisk lavt. Jeg ser ingen grund til at opretholde bestemmelsen, for at den kan anvendes hvor den kun er mindre påkrævet. Ægteskabelige krænkelser er noget, der kan føre til ægteskabets opløsning med tilkendelse af underholdsbidrag som følge, men som man iøvrigt stikker i lommen uden at forlange godtgørelse i penge. Synspunktet: dækning af udgifter til flytning og indretning' af nyt hjem, kan have sin rimelighed, men skulle kunne tilgodeses gennem underholdsbidrag. Tilbage bliver det, som stemmer godt med almindelig retsfølelse, at man ikke ved krænkende opførsel skal kunne skille sig til penge. Et tilsvarende problem opstår imidlertid, hvor ægteskabet har været kortvarigt eller går i stykker kort efter, at der er tilflydt den ene ægtefælle betydelig arv eller gave. Opsparede indtægter synes der derimod ikke at være så megen grund at tage hensyn til, selvom man kan sige, at de væsentligt hidrører fra den uskyldiges flid og sparsomhed. Jeg ville finde det rimeligt, om man, såfremt ægteskabet kun har varet

16 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 183 et kortere åremål herved forstår jeg indtil ca. 5 år gav hver af ægtefællerne adgang til at forlange skifte efter samme regel som for omstødelse. Det ville som anført i mange tilfælde kunne være rimeligt, om man kunne holde arv og gave, som er modtaget, kort før et længerevarigt ægteskab går i stykker, udenfor skiftet; men retfærdighed kræver i så tilfælde, at man så tager indtægts- og formuebevægelser under hele ægteskabet med i betragtning. Og selvom man gennem skattemyndighedernes strenge kontrol med alt, hvad vi ejer og har, vil kunne høste en vis hjælp i selvangivelserne, så tror jeg, at problemet vil blive så vanskeligt, at man må lade det ligge. Foreligger der grov krænkelse, kunne man dog måske give den krænkede valget mellem at ifå sin beholdne bodel udlagt eller at lade foretage skifte efter de sædvanlige regler. Dette ville selvfølgelig kunne bevirke, at den krænkendes kreditorer ikke får det, som de havde tænkt sig, men nogen større fare for, at de skal blive snydt ved proforma grove krænkelser, tror jeg nu ikke, der er. Det er jo også i nogen grad et spørgsmål, hvor berettiget kreditorernes forventning om at kunne søge fyldelstgørelse i halvdelen af den anden ægtefælles bodel er. Måske skulle man, hvis man indførte en sådan regel, fortolke grov krænkelse noget mindre strengt, end man hidtil har gjort det i dansk ret, men altid at betragte utroskab som grov krænkelse mener jeg, aldeles ikke går, og jeg kan til belysning heraf nævne, at i København skyldes ca. halvdelen af alle skilsmisser utroskab, og man kan ikke have disse krænkelsessager ved halvdelen af skilsmisserne det ville være ganske urimeligt. Yderligere er det sådan, at i ca. 45 pct. av utroskabsskilsmisserne er det kvinderne, der er utro, så en bestemmelse ville virke på det nærmeste lige godt til begge sider. løvrigt synes det overvejelse værd, om man ikke som i Norge bør give adgang til oprettelse af ægtepagter, der kun skal gælde ved separation og skilsmisse, men ikke ved død, det kan man ikke i Danmark. Går vi over til skifte af boer, hvor der ikke foreligger særlige forhold, er det sådan, at skifteretten i København i langt de fleste tilfælde får overbevist den ægtefælle, som ikke får børnene, som regel manden, om, at den anden forlods skal have det indbo, som er bestemt til børnenes brug. Men da der ikke er nogen egentlig hjemmel for en sådan forlodsudtagning, bør hjemmelen tilvejebringes som tilfældet er i Norge, og retten bør også omfatte en vis mængde køkkenredskaber. Har den ene ægtefælle i forbindelse med ægteskabets opløsning aflhændet børnenes ting, bør der kunne fastsættes en erstatning efter genanskaffelsesværdien, og denne erstatning bør kunne inddrives efter samme regler som underholdsbidrag, ellers er kravet mod sådanne yderst utiltalende forældre ikke noget værd; det er heldigvis sjældent, man møder sådanne tilfælde, men det sker. I dansk ret findes i ægteskabslov I, paragraf 66, stykke 2, en regel om, at ved separation efter paragraf 53, stykke 1, (altså ved økonomisk forsømmelse, grov krænkelse af pligter, misbrug af beruselsesmidler eller lastefuldt liv), kan den skyldige, når boet er af ringe værdi, få ret til at udtage bohave, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori han hvilket i praksis vil sige hun skønnes at trænge dertil for at kunne opretholde hjemmet, selvom der herved tilfalder ham altså hende mere end hendes andel i boet udgør. Bestemmelsen er i og for sig udmærket, den har bare den mangel, at separation efter paragraf 53, stykke 1, så at sige aldrig forekommer, men derimod separation efter paragraf 52 og paragraf 53, stykke 2, og endvidere kan bestemmelsen ikke anvendes ved skilsmisse, hvad der også er en mangel, og en analogisk anvendelse, som man i enkelte tilfælde har forsøgt, har som oftest mere end tvivlsom hjemmel. Skifteretten i København skal være ret flink til ved forhandling i man^e boer, også boer som er af mere end ringe værdi, at opnå det i paragraf 66, stykke 2, tilsigtede resultat, fordi begge ægtefæller kan indse, at det er

17 184 CARL MOLTKE det eneste rimelige. Og noget lignende sker jo ifølge indlederen også i Sverige. Men når dette er tilfældet bør man også, som af Trolle i Danmark fremhævet, tilvejebringe udtrykkelig hjemmel for dette resultat. Går man imidlertid bort fra paragraf 53, stykke 1-forholdene, kommer man ofte til den vanskelighed, at der ofte ikke i separationsdommen og naturligvis heller ikke i bevillingen er nogen vejledning for, hvem af ægtefællerne retten skal tillægges. Og uheldigt vil det være, hvis man igen skal til at udrede skyldforholdet det er ofte umuligt at gøre det. At skrive direkte, at det er den, der får omsorgen for børnene, der får skævdelingsretten, hvad der ofte materielt vil være det rigtige, kan afføde det yderst uheldige, at en ægtefælle, som ellers ikke har interesse for børnene, forlanger forældremyndigheden over dem bare for at få skævdelingsretten, men det kan jo være vanskeligt at granske, hvad der egentlig ligger bagved kravet om å få børnene. Vi har nu nylig fået en lov fra Grønland om ægteskabsfor<hold, og i denne lov er der meget salomonisk tillagt begge ægtefællerne ret til ovenikøbet forlods at udtage hus, bohave, fartøj, arbejdsredskaber og andet løsøre i det omfang, hvori han skønnes at trænge dertil for at opretholde hjemmet eller sit erhverv. Efter min mening kunne man akkurat lige så godt have skrevet, at boet uden smålig hensyn til ligedelingsprincipet skal deles efter skifterettens bedste skøn. Og selvom dette som regel vil gå udmærket, så tror jeg ikke, man ville turde indføre en sådan bestemmelse for den del af Danmark, der ligger udenfor Grønland. Dels tror jeg, man måtte begrænse den ikke til boer af ringe værdi men dog måske nok til mindre boer, og dels bør man også nok indføre en bestemmelse om, at retten tilkommer den, der skønnes at komme til at videreføre hjemmet; så har man ikke udtrykkeligt nævnt børnene. En sådan bestemmelse vil oftest virke til gavn for hustruen. Foruden det, jeg her har nævnt, er der en absolut trang til en bestemmelse, hvorefter landbrugs- og andre ejendomme, forretninger, erhvervsautomobiler og andre større formuegoder af erhvervsmæssig karakter kan udlægges den ene ægtefælle mod en afdragsvis godtgørelse til den anden ægtefælle. Det er noget skifteretten savner, og det er noget vi i overpræsidiet tit savner, når vi skal forhandle os til rette med folk, men såfremt den anden ægtefælle tilkommende godtgørelse ikke kan sikres ved betryggende pant i fast ejendom en bestemmelse herom findes jo i Norge, bør afdragene udstyres med inddrivelsesmidler som for underholdsbidrag, ellers er jeg bange for, at den anden altfor ofte vil blive snydt, og ydelserne vil jo meget tit komme til at ligge ganske parallelt med underholdsbidragene. I skiftelovens paragraf 65 findes en regel om, at den, der har indbragt en genstand i boet, er fortrinsvis berettiget til at holde den udlagt. Normalt er denne bestemmelse rimelig nok, og det giver altid en vis tilfredsstillelse at få lov til at udtage oldemors taffelur, eller hvad det nu kan være. Endvidere er skifteretten, som jeg nævnte før, flink til at finde ud af, at begge ægtefæller har været lige om at anskaffe indboet. Men reglen kan i ægteskaber, der har bestået i lang tid, komme til at virke meget hårdt. Særlig urimelig er det tilfælde, hvor en ægtefælle har indført en fast ejendom, som gennem mange år har været familiens hjem, men hvor netop hans mangel på interesse for hjemmet har bevirket ægteskabets opløsning. Han eller i et af de tilfælde, jeg har været præsenteret for, hun kan da forlange ejendommen udlagt, og er den prioriteret op til værdien, så kan han endda udøve sin chikane uden nogetsomhelst økonomisk offer; jeg ville finde det rigtigst, til forebyggelse af sådanne tilfælde, at smidiggøre reglen noget. Må jeg som afslutning i denne forsamling af jurister sige, at det er mig bekendt, også gennem indlederens redegørelse, at man både i Sverige og Danmark og måske også i andre af de nordiske lande så småt overvejer ændringer også i bestemmelser om ægteskabets indgåelse og opløsning. Jeg

18 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 185 skal være den første til at erkende, at ændringer er, om ikke strengt nødvendige, for det mener jeg ikke man kan sige, så dog ønskelige. Blandt andet har jeg gennem adskillige år hævdet, at utroskab kun bør give ret til skilsmisse efter separation, en som forholdene har udviklet sig absolut ægteskabsbevarende regel, som ikke synes at træde den tro ægtefælle urimelig nær. Han har krav på at komme af med den utro, men i og for sig ikke på anden måde end ved separation. Der er naturligvis ingen, der bedre end jurister kan udforme de lovmæssige rammer om de forskellige livsforhold. Forudsætningen for at vi kan foretage denne udformning er imidlertid, at vi har et dybtgående kendskab til det pågældende livsforhold, men vi kan vist ligeså godt erkende, at størsteparten af ægteskabets problemer ikke er af juridisk, men af sociologisk, psykiatrisk og psykologisk karakter, og på disse områder slår vor uddannelse og viden ikke til. Vi kan jo blot stille os det enkle spørgsmål, om vi ved, hvorfor folk indgår ægteskab. Det vil afgjort være urigtigt at styrte sig ud i en mere vidtgående reform af ægteskabslovgivningen, før der med støtte af sociologer, psykologer og psykiatere er foretaget en dybtgående undersøgelse af problemerne. Ganske vist vil en undersøgelse blive både dyr og vanskelig, og man kan ikke på forhånd sige, hvor betydningsfulde resultaterne vil blive. Men muligheden foreligger for, at en undersøgelse dels vil kunne medføre en reduktion af tallet på ægteskabelige tragedier, dels vil kunne danne grundlaget for en bedre lovmæssig ramme om ægteskabet, og alene denne mulighed forekommer mig at være tilstrækkelig grund til at foretage undersøgelsen. Professor BERNDT GODENHIELM Herr Ordförande, mina damer och herrar. Jag vill också begagna tillfället här att tacka referenten för de goda komparativa studier hon gjort. De bli säkerligen till stort gagn, när det galler att i framtiden reformera de nordiska äktenskapslagstiftningarna. Jag vill här endast peka på några speciella punkter, några speciella frågor, dar jag med hänsyn till finsk rätt anser, att reformer vore påkallade. Härförinnan vill jag emellertid göra några allmänna reflexioner. Inom doktrinen skiljer man, som känt, mellan två system med hänsyn till makars egendomsförhållanden, å ena sidan egendomsgemenskap, å andra sidan egendomsåtskillnad. De länder, som tillämpa det förra systemet, grundar detta på den faktiska gemenskap, som äktenskapet innebär, en intressegemenskap, som i viss mån kan sammanliknas med, men å andra sidan är fastare än ett bolagsförhållande. Det förmenas, att en egendomsåtskillnad ställer makarna såsom tvenne främlingar gentemot varandra, vilket är stridande mot de faktiska förhållandena inom äktenskapet. Systemet med egendomsåtskillnad försvaras däremot av dess anhängare med hänvisning till särskilt hustruns rättsskyddsbehov. Säkert är emellertid, att det första systemet är lämpligt, där äktenskapet faktiskt gestaltar sig till en livsgemenskap, medan det andra systemet är att föredraga, om äktenskapet blir helt kortvarigt och upplöses genom äktenskapsskillnad. Man menar också, att egendoms-

19 186 BERNDT GODENHIELM gemenskapen är ägnad att befrämja äktenskapets bestånd, en synpunkt, som dock i viss mån torde jävas av den italienska lagen, där ett system med egendomsåtskillnad tillämpas, medan å andra sidan äktenskapet endast i undantagsförhållanden kan upplösas genom äktenskapsskillnad. För att få en riktig uppfattning om huru det ena eller det andra systemet fungerar i praktiken, vore emellertid en omfattande sociologisk undersökning påkallad. Särskilt vore det av intresse att erfara, i vilken mån en laglig reglering avseende egendomsåtskillnad och förvaltning i verkligheten efterleves. Företrädarna för det motsatta systemet förmena nämligen, att det i praktiken vore så gott som omöjligt för makarna att strikt tillämpa egendomsåtskillnaden, detta redan på grund av äktenskapets utsträckning i regel över en avsevärd tidsrymd. För nordisk rätts vidkommande tror jag dock inte, att det finns någon anledning att överväga återinförandet av ett egendomsgemenskapssystem. Det system vi ha, om ock något olika i konstruktivt hänseende i de fyra länderna, torde huvudsakligen motsvara makarnas intentioner. Och om äktenskapet varar intill den ena makens död, så medför lagens bestämmelser i regel tilfredsställande ekonomiskt resultat för den efterlevande. Om däremot äktenskapet slutar med skilsmässa, ger den legala regleringen, åtminstone enligt finsk rätt, i många fall den ena maken en moraliskt orättmätig fördel på den andra makens bekostnad. Paragraf 26 enligt lydelsen av 1937 i den norska äktenskapslagen erbjuder här makarna en lösning som är, synes det, bättre än den som ges av vår äktenskapslag. Till följd av lagens brister hos oss kombinerar man vanligen ett äktenskapsförord, som helt utesluter giftorätt från vardera makens sida, med ett inbördes testamente till förmån för den efterlevande maken. Om äktenskapet upplöses genom skilsmässa, medför äktenskapsförordet, att ingendera kan göra anspråk på utjämning av den andres egendom, medan han däremot får den rätt full äganderätt, respektive rätt att sitta i orubbat bo som testamentet medför, om äktenskapet blir bestående till den enas död. Detta system har emellertid åcn nackdelen, att det endast fullt säkert kan genomföras, om makarna inte har barn, d.v.s. laglottsberättigade barn. Om nämligen barnen göra anspråk på sin laglott, så kan den efterlevande endast få hälften av kvarlåtenskapen i stöd av testamentet, och detta vore för honom i många fall detsamma som utan äktenskapsförord och testamente. Under särskilda betingelser, särskilt om makarnas förmögenhetsförhållanden är relativt blygsamma, vore det emellertid av intresse för makarna att rättsgiltigt kunna tillförsäkra den efterlevande en viss rätt till kvarlåtenskapen. Här korsa alltså reglerna om äktenskapsförord, respektive testamente, varandra. Det är därför inte möjligt att ensidigt fästa avseende vid endast det ena regelskomplexet, när det gäller att bedöma makarnas förmögenhetsförhållanden. Det nyss nämnda stadgandet i den norska lagen synes vara en tillämpning av de tankegångar som komma till uttryck i den praktiska reglering jag just antytt för finskt vidkom-

20 ÄKTA MAKARS FÖRMÖGENHETSFÖRHÅLLANDEN 187 mande. Men regeln är icke tillräcklig, i det den förutsätter uttryckligt angivande i äktenskapsförord mellan makarna. I många fall kan det nämligen finnas ett intresse att åstadkomma en liknande reglering även utan att makarna därom avtalat. Här kommer alltså frågan om makes arvsrätt in, vilken inte fått någon reglering i finsk rätt. De anförda reflexionerna ge vid handen, att reglerna om äktenskapsförord, makes arvsrätt och inbördes testamente för finsk rätts vidkommande äro i behov av revision. Också reglerna om makes dispositionsrätt över den egendom, vari den andre maken har giftorätt, synes enligt mitt förmenande böra genomses ånyo. Visserligen har den beryktade paragraf 38 i den finska äktenskapslagen under de senaste åren varit föremål för såväl reform som kontrareform, men dessa har ej berört den centrala frågan i stadgandet. I viss mån är stadgandet en kvarleva från äldre tider, då äganderätten till fast egendom spelade en större roll än nu. Det var nämligen tidigare, före industrialismens genombrott, i huvudsaken den fasta egendomen som utgjorde egentligt förmögenhetsobjekt, medan till den lösa egendomen huvusakligen räknades möbler och annat bohag, som inte på samma sätt som den fasta egendomen utgjorde bas för makarnas ekonomiska standard. Nu kan, som känt, en större förmögenhet bestå av aktier cch andra värdepapper av lös egendoms karaktär. Särskilt har 1 Finland äganderätten till bostadsaktier fått en allt större betydelse i makarnas ekonomi. Rättspolitiskt är det därför inte längre riktigt att fästa speciell vikt endast vid den fasta egendomen. Visserligen kan man hänvisa till lantbruksbefolkningens särskilda intresse med hänsyn till den fasta egendomen, som är grunden för makarnas ekonomi, men i så fall borde stadgandet i paragraf 38 äktenskapslagen förtydligas så, att den endast avsåge denna del av befolkningen, eller detta slags egendom. Nu omfattar den, som känt, all fast egendom, oberoende av ägarens yrke och egendomens art. Å andra sidan skulle åter regelns tillämpning endast med hänsyn till jordbrukarebefolkningen återinföra en skillnad mellan lands- och stadsrätt, som redan anses höra till ett förgånget stadium. Två alternativ erbjuder sig för lösning av det berörda problemet: Antigen upphäva varje inskränkning med hänsyn till makes dispositionsrätt, eller utsträcka regeln till också andra förmögenhetsobjekt, särskilt bostadsaktier. Den förstnämnda lösningen kan tänkas medföra rättsosäkerhet för den andre maken. Man torde dock kunna hänvisa till makarnas gemensamma ekonomiska intresse, som väl i de flesta fall skulle medföra ett samrådande i ekonomiska angelägenheter, som ju också förutsattes i lagens paragraf 30. För andra fall behöves måhända en regel; enbart vederlag vid avvittring vore i många fall ej tillräcklig sanktion, då maken saknade egendom, ur vilken vederlaget kunde tagas. En utvidgning av området för den inskränkta handlingsmöjligheten synes också svår att genomföra, om man inte inskränker regeln till beträffande finsk rätt de bostadsaktier, som berättigar till disposition av den

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010

Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Nr. 56 18. mars 1925 Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, som senest ændret ved anordning nr. 398 af 20. april 2010 Kapitel I. Almindelige Bestemmelser. Kapitel II. Om Formuen. Kapitel III. Om Gældsansvaret.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller - 1 Gaver mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En celeber sag om det økonomiske opgør mellem ægtefæller ved skilsmisse fik i denne uge stor opmærksomhed, både i offentligheden

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Konefinten hvad er det?

Konefinten hvad er det? - 1 Konefinten hvad er det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I dagspressen har der i forbindelse med Roskilde Bank været omtalt en transaktion benævnt konefinten, hvorefter ledelsen, der

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Den Nordiske Dødsbokonvention

Den Nordiske Dødsbokonvention Den Nordiske Dødsbokonvention Som affattet ved bekendtgørelse nr. 976 af 26/08/2015 Den nye BEK 976/2015 Den gamle BEK 348/1976 Artikel 1 ændret helt Bestemmelserne i denne konvention finder anvendelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0308 Klageren: XX 671 93 Arvika, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Arvingers råderet over arven

Arvingers råderet over arven - 1 Arvingers råderet over arven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven gør det muligt at træffe visse bestemmelse om arvingers rådighed over arven, f.eks. særeje- og båndlæggelsesbestemmelser.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1)

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Nr. 228 15. marts 2007 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om forældremyndighed og samvær 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Samvær m. v. Kapitel 3 Arbejdsaftaler Kapitel 4 Midlertidige

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID

VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID VIGTIGE BESLUTNINGER I EN SVÆR TID Når et familiemedlem afgår ved døden, kan sorgen føles overvældende. Alligevel er der mange spørgsmål, man som pårørende er nødt til at forholde sig til midt i det hele.

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger LBK nr 1814 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Beskatning af ugifte samlevende

Beskatning af ugifte samlevende - 1 Beskatning af ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Op gennem 1960 erne blev papirløse samlevende udsat for en hård behandling af skattemyndighederne. Var der eksempelvis

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere