PersonaleBladet. Randers Kommune / September 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PersonaleBladet. Randers Kommune / September 2008"

Transkript

1 PersonaleBladet Randers Kommune / September 2008

2 Indhold Side 4 Eventyret ved Oust Mølle Side 6 Job med kommunegaranti Side 7 Sygefraværet falder kraftigt Side 8 Jens Otto Krag Side 10 Et døgn i Randers Kommune Side 12 Projekt Forenkling er undervejs Side 13 Seniorpolitik på vej Side 14 Når arbejde er bedre end ferie Side 15 Aftalen, der (næsten) aldrig holder Side 16 Fra Trinidad til Randers Side 18 Den digitale hjemmepleje Side 20 PBS Redaktion Bent Peter Larsen (ansv.) Jens Olaf Hersom Ulrik Fynbo Steven Rønnenkamp Holst Morten Scheelsbeck Jeanette Bundgaard Jette Husum hersom@randers.dk Tlf udgave Oplag stk. Næste nr. December 2008 Foto Jeannot Huyot Morten Scheelsbeck Randers Kommunes -faktor Efter vi har fået de mange kanaler, er det sjældent, at hele befolkningen ser den samme TV-udsendelse. Det er forbeholdt de helt store TV-serier som sidste afsnit af Rejseholdet eller Forbrydelsen og nu også udsendelser som X-faktor og Talent2008. Men der er en væsentlig forskel mellem tv-serierne og X-faktor-udsendelserne: Tv-serierne samler os om en fælles fortælling, der handler om næsten virkelige mennesker. De giver os en mulighed for at se nuanceret på de enkelte personer, og de giver os mulighed for at deltage og bruge vores fantasi. Vi gætter frem i historien og tænker på, hvordan vi ville have tacklet den og den situation. Vi kan kort sagt få noget positivt ud af det, vi ser. Med X-faktor er det anderledes: Her møder vi mere eller mindre dygtige og velforberedte mennesker, som enten kan synge eller lave andet særligt. Disse deltagere spiller imidlertid ikke nogen stor rolle. De vigtigste i X-faktor er dommerpanelet, og her skiller specielt en person sig ud: Den onde, enten i form af en Blackmann eller en Ål. Deres funktion er at lave underholdning gennem at ydmyge og nedgøre de stakkels mennesker, som godt nok frivilligt har meldt sig til udsendelsen. Det, vi er fælles om, og det, vi underholdes af i X-faktor og Talent2008, er nedgøring og ydmygelse af andre mennesker. Det, vi taler om dagen derpå, er måden, han dvs. den onde fik nedgjort den unge pige med bøjlen eller dem med hundene. X-faktor udvikler ikke vores fantasi. Det får os i bedste fald til at tænke godt det ikke er os, men i længden fremmer X-faktor en generel tendens til at tale negativt om andre mennesker og måske i sidste ende os selv. Når nogen sagde grimme ting den gang i skolegården, var det eneste verbale våben ofte: Det, man siger, er man selv. Det udsagn har efter min mening fået fornyet aktualitet. Måske skulle vi overveje, om vi lidt for tit laver X-faktor ud af dem, vi omgås. På de nære plan kan man tænke på tonen på arbejdspladsen. Er der ikke gået X-faktor i den, når man gentagne gange kan påvise, at mobning er et omfattende problem på arbejdspladsen? Jeg ved godt, at man på mange arbejdspladser kan håndtere en rå, men hjertelig omgangstone, men netop med X-faktor kan grænserne umærkeligt flyttes. På det lidt mere overordnede plan er der i hvert fald gået X-faktor i omtalen af den offentlige sektor. Det er lovligt med konkret kritik, og med den omfattende virksomhed vi bedriver, vil vi komme til at lave fejl. Men det er ikke rimeligt generelt at nedgøre det offentlige eller de offentligt ansatte. Måske skulle vi tænke over, om vi selv bidrager til den negative omtale ved at tale om vores arbejdsplads. Jeg kan ikke sige mig fri for en gang imellem at omtale andre dele af Randers Kommune på en nedgørende måde. Når jeg gør det, bidrager jeg til, at det bliver legitimt at tale negativt om Randers Kommune og dens ansatte og dermed i sidste ende mig selv. Jeg tror, der er behov for, at vi tager fat i os selv og beslutter os for, om der skal gå X-faktor i omtalen af Randers Kommune, eller om vi tværtimod skal sætte gang i en positiv og udviklende spiral, hvor vi reelt fremhæver alle kommunens særlige kvaliteter Randers Kommunes virkelige X-faktorer. Jeg tror, det i sidste ende kan gøre Randers bedre og os alle gladere for at arbejde. Knud Aarup

3 PersonaleBladet September Velkommen på forsiden: Årets Randersborger I forbindelse med åbningen af årets Randers-Uge blev også årets Randersborger traditionen tro kåret. I år faldt valget på Jørgen Smidt-Jensen, der er leder af Kulturhistorisk Museum. Han er uddannet cand. mag. i historie og har været leder af Kulturhistorisk Museum i Randers siden Han startede dog allerede i 1993 som museumsinspektør på museet. Han er foruden at være en afholdt og respekteret leder af Kulturhistorisk Museum også formand for Museumsråd Midtjylland, formand for Midtjyske museers udviklingsråd, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland og Midtjysk Oplevelsesproduktion. Det var borgmester Henning Jensen Nyhuus, der overrakte prisen til den stolte modtager, og borgmesteren begrundede bl.a. valget således: Han er en leder, der har fingeren på pulsen, og selv om der står middelalderarkæologi som speciale på visitkortet, er det ikke ensbetydende med, at han ikke er helt bevidst om de trends og den udvikling, der rører sig inden for den moderne museumsverden, hvor formidlingen går hånd i hånd med det antikvariske arbejde. Som kandidat til at blive Årets Randersborger skal man, som det hedder i kriterierne, være en person, en virksomhed eller institution, som i sit virke har været med til at gøre Randers by kendt udadtil. Det har Jørgen Smidt-Jensen gjort til fulde bl.a. gennem de mange og varierede udstillinger på museet. Udstillingen Middelalderens mennesker er et godt eksempel på spændende og opfindsom formidling af vores fælles historie. Udstillingen benytter både underlægningsmusik, diasshows, trykskærme, animation, 3-D og fjernstyring. På den måde kan middelalderens mørke både ses, høres, føles og lugtes. Hold dig opdateret med nyheder fra Randers Nu har Randers Kommune lanceret et nyt tilbud for alle, der gerne vil holde sig up-to-date med, hvad der foregår i kommunen. Et online nyhedsbrev. Hver torsdag vil kommunen fremover sende et ugentligt, digitalt nyhedsbrev ud via mail med de seneste og mest relevante nyheder fra din lokale verden. Du kan få nyt om politik, sundhed, kultur, kommende aktiviteter og meget andet lige ned i din mailboks. Vi vil bestræbe os på at brede nyhederne så meget som muligt ud og tage hensyn til både fag, geografi og almen relevans. Nyhedsbrevet hitter fra start Da det første nyhedsbrev blev sendt fra Laksetorvet og ud i folks digitale indbakker torsdag i uge 36, havde over 700 allerede tilmeldt sig. Vi takker alle de interesserede, der har skrevet sig på. Det er selvfølgelig rart, at vide, at der er mange, der vil gøre brug af vores nye tjeneste. Samtidig vil vi stadig gerne gøre opmærksom på, at systemet tillader uendeligt mange modtagere så bare meld jer til. Tilmeld dig nyhedsbrevet her: > Aktuelt > Nyhedsservice > Nyhedsmail morten.scheelsbeck@randers.dk Til lykke med kåringen og velkommen på forsiden.

4 4 PersonaleBladet September 2008 Eventyret Oust Mølleskolen vest for Randers ligner et slot fra et eventyr. ved Oust Mølle I skønne omgivelser mellem træer, marker og bakker ligger Oust Mølleskolen i den vestlige del af Randers by som taget ud af et eventyr. For 11-årige Mikkel har opholdet på skolen været et dejligt kapitel i hans liv. Evy Sønder Christiansen kigger smilende på sin 11-årige søn Mikkel, der netop er begyndt i 5. klasse på Tirsdalens Skole i Randers. Det er en ganske almindelig skole, men de seneste to skoleår har Mikkel brugt på en helt anden slags skole. Den specielle skole er Oust Mølleskolen, Randers Kommunes eneste heldagsskole, som har 36 børn i alderen 6 til 12 år. De er alle normalt begavede men har nogle adfærdsmæssige eller sociale problemer, der oftest resulterer i problemer i skolen. Mikkel var en af de drenge, der havde lidt for meget krudt i rumpen, som hans mor udtrykker det og efter to år på den specielle skole, er der kommet en mere rolig Mikkel hjem. Evy Sønder Christiansen har kun positive ting at sige om skolen. Jeg kan simpelthen ikke finde på noget dårligt at sige. Det har været så dejligt og positivt i al den tid, Mikkel gik på Oust Mølleskolen. Jeg kan virkelig føle, at det har hjulpet, og det har været fantastisk at opleve den måde, som vi forældre blev involveret i undervisningen på. Vi var der en gang om ugen og deltog i undervisningen, og vi var endda på skift med til at lave mad til alle skolens unger, fortæller Evy Sønder Christiansen, mens hun og Mikkel smiler i kor.

5 PersonaleBladet September Familie og forældre i fokus Og netop inddragelse af børnenes forældre er noget, man har lagt stor vægt på siden skolens begyndelse tilbage i For Mikkel og Evy betød det konkret, at hver tirsdag var forældredag, og så deltog forældrene til alle 36 elever aktivt i både undervisning og det generelle liv på skolen. Der bliver ikke truffet nogen vigtige beslutninger om barnet, uden at forældrene er med. Løbende samtaler med lærere, pædagoger, psykologer og andre forældrepar skal sikre, at så mange som muligt føler ejerskab og indflydelse på fremgangen for det enkelte barn. For at holde fast i princippet om, at en stærk familie skal give tyngde til opdragelse og succes, bliver de 36 børn inddelt i fire grupper, der hver især fungerer som en lille familie med almindelige, overordnede regler. Netop familiestrukturen skaber gode rammer og en tryg atmosfære for adfærdsregulering og social indlæring. Mere gulerod end pisk Finn Almind Kristiansen, der har været ansat på stedet siden begyndelsen for snart 20 år siden, er i dag skoleleder på fjerde år. Han lægger stor vægt på særligt to ting som vigtige i opdragelsen og pædagogikken på skolen. Først og fremmest handler det for ham og de andre ansatte om at blæse børnenes succeser op og rose dem, når de har gjort noget godt. Derved giver de dem nogle gode oplevelser, og det kan hurtigt ses på deres koncentration og resultater. Vi bruger mere gulerod end pisk, som han udtrykker det. Derudover lægger de ansatte på skolen meget stor vægt på, at alle både elever, undervisere og pædagoger har det sjovt, og humoren er vigtigt at have med sig under indlæringen. Finn Almind Kristiansens erfaring fortæller ham, at det gode humor spreder sig og har en afsmittende effekt på børnene, selvom de skulle have en lidt sur eller trist dag fra morgenstunden. Meget mere end en arbejdsplads Finn Almind Kristiansen elsker de udfordringer, der kan være med de mange vidt forskellige børn og han er generelt utroligt glad for sit arbejde. Han lægger meget vægt på at arbejde ressourcefokuseret og anerkendende over for børnene. Det her er bestemt ikke en arbejdsplads, man lige forlader. Der er så mange spændende udfordringer, og man føler virkelig, man kan gøre en forskel for både børnene og deres familier. Vi har et superkompetent personale, og vi møder alle glade og veloplagte op på arbejde hver dag, forklarer han. Flere afsted på eventyr I fremtiden kunne Finn Almind Kristiansen og resten af skolens ansatte godt tænke sig at have muligheden for at tage børn ind så tidligt som muligt. Ifølge skolelederen ville det ikke bare gavne børnene men også være positivt for skoler og forældre, der nu oplever problemer med børn med lidt for meget fart på i dagligdagen. I sofaen i hjemmet i Randers sidder Evy og Mikkel og tænker tilbage på tiden på Oust Mølleskolen. Mikkel har allerede lavet Evy Sønder Christiansen med sin søn Mikkel, der begge roser Oust Mølleskolen og dens meget personlige pædagogik til skyerne. dagens lektier. Evy forklarer, hvordan Mikkel nu i skolen følger meget bedre med end før besøget på Oust Mølleskolen, og hvordan Mikkel i sin nye klasse allerede er blevet rost meget for at deltage aktivt i undervisningen. Oust Mølleskolen, som ligger smukt med sit tårn mellem de grønne træer, får nemt tankerne i retningen af et eventyrsslot. Mikkels to år på slottet var et eventyr, og hvert år bliver der skrevet nye kapitler til historien. morten.scheelsbeck@randers.dk Eventyr med lang historie Hovedbygningen Frøvadsholm, der i dag fungerer som selve skolen, blev bygget af Hans Georg Faith i 1858, men den gamle mølles historie går meget længere tilbage. Oust Mølle nævnes allerede i et tingsvidne i 1489 under navnet Offwerst Mølle, og den hørte oprindeligt til under Graabrødre Kloster. Herefter kom den under Dronningborg Slotsgods, og igennem tiden har den tilhørt mange fremstående herrer fra Randers-egnen herunder en oberst, en rådmand og flere dygtige købmænd fra byen. Bygningerne er gennem tiden blevet vedligeholdt og fremstår i dag som bevaringsværdige. Hovedbygningen, den gamle lade og den østre sidelænge på selve møllen er i dag fredede. Frøvadsholm blev på et tidspunkt frasolgt resten af møllen, og sidst i 1940 erne blev den indrettet som lærlingehjem. I 1965 blev den omdannet til ungdomspension, men siden 1989 har den altså fungeret som heldagsskole.

6 6 PersonaleBladet September 2008 Job med kommunegaranti En lang række virksomheder i Randers har indgået et forpligtende samarbejde med kommunen om at sikre studiejob til de studerende. Men Randers Kommune giver også selv et nap med. Lene Skjøtt har første arbejdsdag hos Erhverv og Udvikling på Laksetorvet. De første opgaver ligger allerede klar på hendes bord: Der skal forberedes præsentationsmateriale til afdelingens deltagelse i en studiemesse på Århus Universitet i begyndelsen af september. Lene er ansat som studiemedhjælper i afdelingen en dag om ugen. Hendes ansættelse er et af de første beviser på, at kommunens studiejobgaranti fungerer. Mere end 30 arbejdspladser med i ordningen Sammen med foreløbig 18 private virksomheder i Randers Kommune garanterer kommunen, at studerende på korte, mellemlange eller videregående uddannelser, der har bopæl i Randers Kommune, kan få et studiejob på mindst 10 timer ugentligt. Udover de private virksomheder tilbyder også 13 kommunale arbejdspladser job til studerende herunder også Erhverv og Udviklingsafdelingen. Fandt jobbet på randers.dk Lene Skjøtt er uddannet socialrådgiver og har arbejdet i tre år på misbrugscenteret i Randers. Jobbet sagde hun imidlertid op for at videreuddanne sig til kandidat i socialt arbejde. Det er en toårig uddannelse, som hun begyndte på den 3. september på Aalborg Universitet. Lene er enlig forsørger og overvejer i øjeblikket at flytte ind i en lidt større lejlighed. Det betyder, at der er al mulig god grund til at supplere ydelserne fra SU-styrelsen. Derfor klikkede Lene ind på sin tidligere arbejdsgivers hjemmeside: Her fandt hun linket til studiejobgarantien, og så var jobbet stort set en realitet. Der var en masse virksomheder på listen, fortæller Lene Skjøtt og fortsætter: Jeg læste listen igennem og kunne hurtigt se, at de ting, jeg interesserede mig for, kunne jeg få opfyldt hos Erhverv og Udvikling. Efter en jobsamtale med Kim Kofod Hansen blev Lene ansat med begyndelse den 26. august. Arbejdstiden er aftalt til en dag om ugen, men: - alt efter hvordan studiet forløber, kan vi måske justere lidt op eller ned tidsmæssigt, håber Lene. Massiv kampagne Udviklingskonsulent Gina Rosanna Renosto, der har opfundet ordningen, siger, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningens succes. Studiejobgarantien blev lanceret i sommer, og først når ordningen har kørt et stykke tid, vil den blive evalueret. Lige nu kører vi en massiv kampagne for at sætte fokus på garantien, fortæller Gina Renosto. Det er afgørende for ordningens succes, at vi får spredt budskabet ud så langt omkring som muligt, forklarer hun. Derfor er der, med hjælp fra et privat reklamebureau, sat plakater op på uddannelsesinstitutioner, ved biografen, på stationen og mange andre steder i byen. Samtidig er der delt GoCards gratis postkort ud på cafeer og restauranter mv., lige som der kører radiospots i lokalradioen. Fremtidens arbejdskraft Formålet med ordningen er naturligvis at give studerende bedre mulighed for at supplere studieøkonomien med lidt ekstra indtjening. Men der er også andre motiver bag ordningen. En stor del af arbejdspladserne på listen er kommunale. Dermed håber vi at få fat i nogle unge mennesker og give dem indtryk af, at Randers Kommune faktisk er et rigtig godt sted at arbejde, siger Gina Renosto og henviser til de generelle vanskeligheder, kommunerne har med at skaffe arbejdskraft. Hvis de studerende allerede nu får en tilknytning til kommunen i kraft af et studiejob, så kan vi dels nyde godt af deres arbejdskraft her og nu, og dels vil det forhåbentlig også være lettere for os at rekruttere dem som medarbejdere på et senere tidspunkt, håber hun. Læs mere om studiejobgarantien på eller se videoen om ordningen på steven.ronnenkamp.holst@randers.dk

7 PersonaleBladet September Sygefraværet falder kraftigt I lang tid har vi kun hørt dårlige nyheder fra sygefraværsfronten. Medarbejderne i Randers Kommune blev tilsyneladende mere og mere syge. Men i 2008 ser det ud til, at der er sket en markant ændring. Det øgede fokus i organisationen på det historisk høje sygefravær ser ud til at bære frugt. I hvert fald styrtdykker sygefraværet blandt kommunens medarbejdere i et hastigt tempo. Selv om der er forskel på sygefraværet inden for de forskellige direktørområder, så har samtlige områder af den kommunale virksomhed fået nedbragt sygefraværet markant. I januar i år var der et gennemsnitligt sygefravær på 7,13% pr. medarbejder. Dette tal er i juli måned faldet til blot 2,94%. Der er med andre ord tale om et fald på Sygefravær i % fordelt efter direktørområde, januar - juli 2008 Randers Kommune Børn & Skole Kultur & Borgerservice Miljø & Teknik Social & Arbejdsmarked Sundhed & Ældre Stabe ca. 60% i sygefraværet i indeværende år. 0 januar februar marts april maj juni juli Par nr. 7 Alle tillidsrepræsentanter og ledere bliver nu inviteret til en konference, der skal sætte spot på parløbet mellem leder og TR. Temaet for konferencen er: Par nr. 7 lederen og TR en som makkere. Formålet med konferencen er, at ledere og tillidsrepræsentanter kan høre om og arbejde med parløbet med hinanden. På konferencen behandles emnerne Nye tider nye roller og Kommunikation. Om formiddagen byder programmet på tre oplægsholdere: - Karen Lisa Salomon, Center for Designforskning - Sanna Nikolajsen, OAO - Hanne Olesen, Kalundborg Kommune Eftermiddagen står i Dacapo Teatrets tegn. Dacapo-Teatret laver interaktivt teater, hvor de fremfører en række scenarier og situationsspil, hvor publikum inddrages i en debat. Scenarierne vil afspejle konferencens tema og søger at flytte grænser og skabe stof til eftertanke. Konferencen foregår på Værket d. 8. oktober, og man kan tilmelde sig via Broen. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk

8 8 PersonaleBladet September 2008 Jens Otto Krag - statsmanden fra Randers Skuld gammel venskav rejn forgo, lød det fra en tusindtallig skare ved Jens Otto Krags kiste den 27. juni 1978, hvor der blev holdt mindehøjtidelighed for den tidligere statsminister, der var død fem dage før i sit sommerhus i Skiveren ved Skagen. At Jeppe Aakjærs vise var på programmet ved den lejlighed var ingen tilfældighed, for der var et varmt venskab mellem Randers og Jens Otto Krag, som ellers ikke blev regnet som den mest folkekære statsminister, landet har haft. Til gengæld har mange, der senere har vurderet Krags politikerevner og indsats, kaldt ham den største danske statsmand i det 20. århundrede. Det stod ellers ikke lige skrevet i stjernerne, at cigarhandlerens søn fra Randers skulle skabe sig en så fremragende politisk karriere, som det blev til, og så endda i Socialdemokratiet. Faderen, der havde en butik i Kirkegade, hvor familien først boede, var radikal, farfaren, der var bonde fra Vestrup ved Randers Fjord, var konservativ, og morfaderen, der var en af byens malermestre, var konservativ. Så politisk enighed og indoktrinering var ikke det, der fik Krag til at interessere sig for politik. Selv har han i flere interview sagt, at det var 30`ernes depression og fattigdom med horder af arbejdsløse og nazismens fremmarch i Tyskland, som sammen med det han læste især Hartvig Frischs skrifter fik skabt hans politiske interesse, resulterende i en indmeldelse i DSU i Randers. Fingeraftryk på fremtiden Efter det, som Krag selv har kaldt en middel studentereksamen fra Randers Statsskole han var efter eget udsagn ikke specielt flittig, hverken i skolen eller i gymnasiet tog han et lån på 500 kr. og begyndte at studere statskundskab på Københavns Universitet. Selv i studietiden, hvor Jens Otto Krag boede på Regensen, lå det heller ikke i kortene, at der ventede en politisk karriere. Krag selv var mest optaget af at skrive. Journalistikken fristede ham, og han var i perioder fast leverandør af kronikker og artikler om økonomiske og politiske emner til blandt andet Politiken og Socialdemokraten. Krag blev cand. polit. i 1940 og blev sekretær og senere kontorchef i Valutacentralen, (det senere Direktoratet for Vareforsyningen) inden han kom til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor den daværende statsminister og socialdemokratiske leder Hans Hedtoft fik øje på hans særlige, politiske evner. Krag havde dog allerede inden da sat sit fingeraftryk på fremtidens politik og udvikling i Danmark, da han blev udpeget som sekretær blandt den fremtrædende gruppe socialdemokrater, der udarbejdede partiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark. Mange har efterfølgende udtalt, at programmet i vid udstrækning var Krags værk. Selv har han ved flere lejligheder, måske af beskedenhed, nedtonet sin egen indflydelse på indholdet. Imidlertid er der ingen tvivl om, at gennemførslen af tankerne om det moderne velfærdssamfund i højeste grad er Krags fortjeneste. I USA Krag blev opstillet i Randers-kredsen og valgt til folketinget i 1947 og allerede samme år blev han handelsminister den hidtil yngste minister. Den post sad han på til 1950, hvorefter han i et par år fungerede som økonomisk rådgiver på den danske ambassade i USA. Mange spekulerede over, hvorfor den begavede og dygtige Krag var i eksil i USA også satirikerne blandt andet med revyvisen Hvorfor fa en sidder Krag i New York den dag i dag. Det var ikke et utryk for, at Krag var færdig med politik, for i 1953 blev han økonomi- og handelsminister, i 1957 minister Her i Stemannsgade 11boede Jens Otto Krag det meste af sin barndom.

9 PersonaleBladet September for udenrigsøkonomi, inden han i 1958 omsider blev det, han helst ville, udenrigsminister. Senere fulgte så statsministerposten fra 1962 til 1968 i to forskellige regeringer, den sidste fra 1966 med støtte af SF, som sammen med Socialdemokratiet for første gang havde flertal det såkaldt røde kabinet. Krag var er de fleste eksperter enige om bedst i regering og mindre god i opposition. Han fik regeringsmuligheden igen fra 1971 til Politisk svendestykke Og det var her, han lavede sin største politiske præstation, eller svendestykke, at få Danmark med i EF, som det hed på det tidspunkt i Krags politiske styrke var især hans fantastiske forhandlingsevner. Han var rigtig god til at lytte og vejre stemninger og samtidig smidig, når der skulle forhandles. De evner kom ham til gode både inden for og uden for landets grænser. Mange inden for hans eget parti var både modstandere og skeptiske over for Danmarks indtræden i EF, men alle var enige om, at Krag havde lavet et fantastisk forarbejde som mundede ud i et ja ved folkeafstemningen i Selv var Krag aldrig i tvivl om, at Danmark skulle med ind i det europæiske fællesskab, som han så som en pendant til henholdsvis USA og det daværende USSR. Danmark eller for den sags skyld alle de andre europæiske lande er hver for sig for små til at klare sig. Det vil føre til teknisk, økonomisk og kulturel tilbagegang, hvis ikke vi er med i EF, var Krags synspunkt. Mæt af politik Dagen efter folkeafstemningen om tilslutning til EF, sprængte Krag en bombe ved at meddele Folketinget og nationen, at han gik af og overlod roret til sin personlighedsmæssige modsætning Anker Jørgensen, som Krag havde stor respekt for og tiltro til. Krags beslutning kom bag på de fleste, men var måske ikke så overraskende fra den mand, der blev kendt for citatet: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jens Otto Krag ved Randers Bro i 1964, hvor der var et stort fødselsdagsinterview med ham i den lokale Socialdemokraten. (Foto: Viggo Torstensson, venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv). Krag var mæt af politik. Han, der havde været gennem to ægteskaber med henholdsvis den svenske forfatter Birgit Tengroth og skuespillerinden Helle Virkner, havde gennem hele livet drømme om at realisere andre sider af sit talent: skriveriet og maleriet. Han flyttede til sit elskede sommerhus i Skiveren, men få år efter sin afgang fra politik, døde han uden til fulde at virkeliggøre disse drømme - i 1978 knap 64 år gammel. hersom@randers.dk Mere om Krag Har du lyst til at læse mere om statsmanden Krag findes der en del litteratur, der giver et billede af personen. Det gælder f.eks. Bo Lidegaards biografi i to bind, ligesom Jens Otto Krags datter Søsser Krag har skrevet portrættet: Min fars datter.

10 10 PersonaleBladet September 2008 Et døgn i Randers Kommune Opgaverne i kommunen spænder vidt og bredt både fagligt, geografisk og tidsmæssigt. Vi har set nærmere på forskelligheden blandt de ansatte og kommer her med eksempler på de mange muligheder og udfordringer. Kl Vagttelefonen ringer i Randers Havn. Det er skibet M/S VOL- GOBALT 144, som ved afgang ønsker assistance af Randers Havns slæbebåd B/B JENS OVE. Vagthavende Per Møller ringer til besætningen, som mønstrer ombord på slæbebåden. Efter en kort slæbning slippes slæbetrossen, og handelsskibet sejler op i det nordlige svajebassin for at dreje rundt. B/B JENS OVE hjælper til ved at skubbe skibets stævn rundt, så det kan sejle ud af Randers Havn. Der er fire faste på kontoret, og de tre skiftes til at have nattevagten. Hvert år betjener havnepersonalet omkring 700 skibe igennem havnen, der har en kajlængde på tre km og er Danmarks eneste flodhavn. Kl Vagthavende indsatsleder hos Randers Brandvæsen ligger hjemme i sengen og sover. Brandalarmen lyder i en af kommunens boliger i Svaleparken i Assentoft, der automatisk sender signal til vagtcentralen og kalder brandfolkene ud. Allerede efter et minut og 20 sekunder bliver første vogn sendt af sted mod Assentoft. Det viser sig dog heldigvis at være en blind alarm uden ildebrand. Randers Brandvæsen havde ifølge Beredskabsstyrelsen sidste år 567 udrykninger, hvoraf de 150 var blinde alarmer. Kl På Langå Skole, som er en af kommunens største rent elevmæssigt, møder Anne Mette Lund på arbejde klar til at undervise 4.b, som hun er klasselærer for. Hver morgen møder de ansatte, der udfylder kommunens omkring 900 lærerstillinger, ind og underviser de over elever, der er fordelt rundt på Randers Kommunes 26 skoler. 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12: Kl På det mobile natcenter på Kollektivhuset er natholdet godt i gang med arbejdet. På et nathold er der 13 medarbejdere til stede. De 12 medarbejdere kører i par ud til borgerne, mens den sidste, som altid er en sygeplejerske, sidder som koordinator ved telefonerne. Hun modtager nødopkald fra borgerne og har styr på, hvor de forskellige par er henne, så hun altid kan sende den nærmeste bil, fortæller Lis Schmidt, der er centerleder på Kollektivhuset. Der køres omkring 100 faste besøg og 30 nødopkald hver nat, så det bliver til cirka 700 kilometer i løbet af vagten. Kl Michael Ross, der er leder af Havndal Børnehave, møder på arbejde og er klar til at tage imod alle de små børn, der meget snart kommer piblende ind. Han har ni faste kolleger til at passe på børnehavens 66 små pus. De er dog langt fra kommunens eneste pædagoger, der skal passe på små rollinger. I alt er der omkring 1500 af slagsen, der hver dag holder styr på 4680 børn fra 0 til 6 år og det er så inklusiv vuggestuer og dagplejer. Kl I kantinen på Laksetorvet er de ansatte godt i gang med at gøre klar til dagens lune ret, som i dag er australsk squashtærte med bacon og grøn salat. Der langes omkring 150 lune retter over disken dagligt, og udover det og salatbaren laves der også smørrebrød til 100 sultne ansatte. Gerti Vester, der er kantineleder på 11. år, kan godt lide at se folk gå mætte og tilfredse fra frokostpausen, og hun lægger vægt på at lave så afvekslende og spændende mad som muligt. Der er ni ansatte i Laksetorvets kantine.

11 PersonaleBladet September Kl Morgenholdet på Åbakken Plejehjem i Øster Tørslev holder fyraften. De mødte klokken 7, og i deres meget alsidige job har de ansvaret for 60 af kommunens ældre borgere, der bor her. Det bedste ved arbejdet er friheden til selv at sammensætte sin dag og prioritere opgaverne, fortæller Tina Pedersen fra dagens morgenhold, der netop har fået fri. I alt er 2000 ansatte i ældreplejen i hele Randers Kommune, og de tager sig godt af omkring 4500 ældre. Kl Karen Margrethe Kannegaard, også kaldet Kås, sender de sidste børn i SFO Galaxen på Kristrup Skole hjem med deres forældre. I to år har hun arbejdet i Galaxen, og hun lægger stor vægt på at give børnene udfordringer, oplevelser og sociale kompetencer, hvor også legen bliver brugt som et vigtigt element til at lære. Hun har godt og vel et par hundrede kolleger rundt i kommunen fordelt på 25 SFO er, og de passer samlet set på over 3100 børn fra 1. til 3. klasse. Kl På plænen ved Randers Bro er Kræftens Bekæmpelse i færd med den store lysceremoni, der afslutter 20 timers Stafet for livet, hvor både patienter, pårørende og frivillige har samlet ind til formålet. Randers Sundhedscenter har en stand til lejligheden, hvor de fortæller om deres muligheder for hjælp, og de har desuden været Kræftens Bekæmpelse behjælpelige med opsætning af arrangementet. Omkring 200 mennesker deltog i dagens stafet :00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 24:00 Kl Marianne Høj Madsen, der er klinikassistent på Fårup Skoles Tandklinik, har netop taget hul på dagens sidste opgave. Patienten er en 17-årig elev fra teknisk skole, og det skal hurtigt vise sig, om han skal tilbage senere og bores, eller om det årlige tandeftersyn er nok. Hvert år bliver børn og unge i alderen otte måneder til 18 år kigget efter i tænderne af kommunens tandlæger, klinikassistenter og tandplejere, som samlet tæller 74. Kl Der er godt gang i Ungdomsklubben i Harridslev, hvor der i aften er grillaften. Klubben har omkring 40 unge til deres arrangementer og faste hygge to aftener om ugen. Det er alle tiders. Her er en god stemning, og jeg synes altid, at vi holder humøret højt og har det sjovt med de unge, fortæller Torben Dragsbæk. Han har arbejdet i klubben i et halvt år og er meget glad for arbejdet. I alt er der 15 ungdomsklubber med 98 ansatte i Randers Kommune, og de har forskellige og afvekslende aftentilbud til skoleelever fra 13 til 18 år. Kl Steen Holm, der er spildevandsoperatør, modtager en sms fra overvågningssystemet, der fortæller ham, at en pumpestation er ved at sætte ud, fordi noget sidder fast. Pumpestationen skal pumpe vandet fra kloakker og mørke skyer videre til renseanlæggene, og Steen har 45 minutter til at komme ud til problemet, fra han modtager sms en. Det sker faktisk ret ofte, at der sidder undertøj eller bleer fast i pumpen. Folk smider de mærkeligste ting ud og senest fandt jeg et helt sæt med både g-strengs-trusser og blonde-bh, fortæller Steen, der oprindeligt er udlært smed.

12 12 PersonaleBladet September 2008 Projekt Forenkling er undervejs I 2007 satte Direktionen en proces i gang, der har til formål at gøre administrationen for især de decentrale ledere lettere. Kort sagt er ideen at inddrage lederne i et arbejde, hvor forslag til administrative forenklinger bliver fremsat, diskuteret og vurderet. Projektgruppen har lavet en rapport indeholdende en lang række forslag til forenklinger af de administrative arbejdsgange. Efterfølgende er der i sommerens løb blevet holdt tre debatmøder om rapporten på Hovedbiblioteket med deltagelse af decentrale ledere. Mange forslag På møderne diskuterede deltagerne rapporten i mindre arbejdsgrupper og fremlagde derefter deres hovedkonklusioner i plenum. Af diskussionerne på ét af møderne fremgik det bl.a., at mange decentrale ledere synes, de bruger meget tid og energi i forbindelse med f.eks. ansættelse af nye medarbejdere. Der var derfor et stort ønske om, at ansættelsesbreve bliver forenklet, og at personalekontoret får længere åbningstid, så det er lettere for lederne at hente hjælp på Laksetorvet. Der var også krav om, at aftaleenhederne får et fyldestgørende budget ud tidligt på året, så lederne har bedre mulighed for at træffe kvalificerede økonomiske beslutninger. Vi vil ha mindre bøvl Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen konkluderede efter mødet to ting. Dels, at kompetencen ligger decentralt i tråd med Randers-modellen. Og dels må denne forenklingsproces ikke blive et sorteper-spil, hvor tunge og irriterende opgaver blot flyttes rundt i systemet. Det er med andre ord vigtigt, at vi rent faktisk får minimeret bøvlet, som han udtrykte det. Rapporten om administrativ forenkling skal behandles i Hoved-MED i efteråret. Den endelige rapport med de mange forslag til forenkling af administrative arbejdsgange skal efterfølgende vedtages i styregruppen, direktionen og økonomiudvalget. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk Public publiceret Det tog sin tid at komme i gang med Randers Kommunes nye ESDH-system (elektronisk sags- og datahåndtering), men nu rummer Public, som det hedder godt sager. Fra midten af april til slutningen af maj i år er 400 medarbejdere af 4 interne undervisere blevet uddannet i at bruge det nye journaliseringssystem. Alle cirka sager, der befandt sig i det tidligere journalsystem Opus er flyttet til Public. Flere og flere bruger nu Public i det daglige, hvilket resulterer i, at der dagligt produceres cirka 100 sager til det nye system. Der er og har været både udfordringer og problemer med indførelsen af Public, men det gode budskab er, at problemerne bliver løst stille og roligt hen ad vejen. Ved du, at det mest almindelige drengenavn i Danmark 2008 er Jens findes der af slagsen ifølge Danmarks Statistik. Hos piger er der flest, der nyder navnet Anne er der af dem. De næste i toppen af drengenavne er: Peter, Lars, Michael, Henrik, mens pigerne hedder: Kirsten, Hanne, Mette, Anna. Og de mest almindelige efternavne er stadig Jensen, Nielsen, Hansen, Pedersen og Andersen. Danmarks befolkning nærmer sig 5½ million var vi pr. 1. januar i år. Det er knap flere end året før. Godt af danskerne er mellem 60 og 64 år. Det er det højeste antal nogensinde og 51 procent flere end for 10 år siden. De store krigstids- og efterkrigsårgange slår igennem nu.

13 PersonaleBladet September Seniorpolitik på vej Randers Kommune skal have en seniorpolitik, og formentlig går den i trykken i løbet af efteråret, fortæller Mikael Steen fra HR-Teamet i HR-Personaleafdelingen. Der er nemlig lavet et stort forarbejde, som danner grundlag for udformningen af politikken. En af dem, der har medvirket til at stable en seniorpolitik på benene, er John Hermansen fra konsulentfirmaet SBK Scandinavia A/S. Firmaet havde en aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen om at tilbyde danske virksomheder, både private og offentlige, 50 timers gratis konsulentbistand til at arbejde med Den gode seniorpraksis. I efteråret 2007 blev der derfor med direktions og hovedudvalgs velsignelse lavet en aftale med SBK om et forløb frem mod en seniorpolitik, og Helle Bonde og Niels Christian Werngreen fra Social og Arbejdsmarkedssekretariatet blev inddraget i arbejdet. Workshop Det første initiativ var en workshop i foråret, hvor 30 medarbejdere i alle aldre fik lejlighed til at udtrykke holdninger til arbejdslivet i seniorfasen. Det resulterede i en lang række udsagn, der blev samlet og sorteret i emnerne: Hvad er en senior? Hvorfor skal vi have en seniorpolitik? Hvad indeholder en god seniorpolitik? Hvordan måler vi, om vi har en god seniorpolitik? Hvordan sikrer vi, at seniorpolitikken bliver en succes? Sidst i maj blev materialet præsenteret for hovedudvalget, hvor Helle Bonde og Niels Christian Werngreen holdt oplæg om seniorpolitikker og fortalte om deres erfaringer fra kontakt med både det private arbejdsmarked og andre offentlige virksomheder. Mikael Steen fortæller, at en arbejdsgruppe nu er ved at sammenskrive materialet fra den proces, som munder i en seniorpolitik. På workshoppen i foråret kom der mange bud på indholdet af en seniorpolitik. hersom@randers.dk

14 14 PersonaleBladet September 2008 Når arbejdet er bedre end ferie Annette Christensen, der er overassistent på betalingskontoret på Laksetorvet, betegner kurset, og de ting hun oplevede under de seks uger, som helt ubeskrivelige. Vi udviklede os alle sammen helt enormt i den tid. Vi lærte nye mennesker at kende, og vi fik vigtige erfaringer og gode historier af hinanden. Efter kurset vendte jeg tilbage til mit job med dobbelt så meget energi som før. Det var bedre end ferie, fortæller Annette Christensen, der husker det som en ren luksus at være en del af kurset. Annette Christensen i lobbyen på Hotel Randers, hvor Rota 7-gruppen netop har holdt 10 års-jubilæum. Et populært rotationskursus, der tilbage i 1998 blev sat i værk i samarbejde mellem HK Randers og Randers Kommune, har stadig både fagligt og socialt utroligt stor betydning for dem, der dengang deltog. Fire gange årligt. Så ofte mødes veninderne fra Rota 7 stadig, selvom det nu er over 10 år siden, at de var på rotationskursus på Handelsskolen i Helenestræde i Randers. Kurset var stablet på benene i fællesskab mellem HK og kommunen, og det havde to primære mål: At videreuddanne den eksisterende arbejdskraft og samtidig få folk uden for arbejdsmarkedet ind og i gang med et job. Og både fra kommunens og fra HK s side betegner man hele projektet som en succes. Alle blev inviteret Alle kommunens ansatte blev tilbudt at være med i kurset, og de heldige gennemgik så seks ugers uddannelse på Handelsskolen primært ledet af Handelsskolens egne lærere. Samtidig blev ledige HK ere så sat ind i de stillinger, som var ubesatte i tiden under kurset, og rotationen og forskelligheden imellem jobbene gjorde, at HK erne fik prøvet meget forskelligt, og mange blev siden hængende i arbejdet rundt omkring i de mange afdelinger. Flere positive effekter Derudover kastede projektet to andre, meget positive konsekvenser af sig. Da deltagerne lærte andre kommunalt ansatte at kende, skabte de derved et bredere kendskab til de mange forskellige arbejdsområder, som kommunen dækker over og derudover knyttede mange af de ansatte solide, sociale bånd til hinanden. Noget, som de både har kunnet drage nytte af i arbejdet, men også personligt. Rota 7 er navnet på hold syv af i alt otte hold, der blev oprettet i forbindelse med kurset. Kurset var populært, og alle otte hold blev fyldt op med hver 24 af kommunens ansatte. Deltagerne på kurset kom fra vidt forskellige afdelinger og områder af kommunen både fagmæssigt og geografisk. Her var tandplejere, biblioteksansatte og kontoransatte, men de gik alle godt i spænd. Rota 7 holder ved Der er 12 piger tilbage på Rota 7-holdet. De mødes stadig hver tredje måned, og her i august fejrede de deres ti-års-jubilæum på Hotel Randers, hvor de både fik en rundvisning og fik fortalt om hotellets historie, inden de sluttede aftenen af med en lækker middag. Birgit Mikkelsen, der nu er efterlønsmodtager men som tilbage i 1998 arbejdede i regnskabsafdelingen i socialafsnittet står i dag for at indkalde pigerne til de faste arrangementer. Vi gør stadig særdeles meget ud af både at opleve noget kulturelt eller historisk og have det sjovt og hyggeligt sammen, når vi mødes. Vi drager stadig nytte af hinandens erfaringer, for selvom vi jo oprindeligt kom fra hver vores afdeling, er det stadig fra den samme store, gode arbejdsplads, afslutter Birgit Mikkelsen, der i øvrigt pointerer, at netop holdet Rota 7 fik særlig ros og gode karakterer af underviserne under uddannelsesforløbet. morten.scheelsbeck@randers.dk

15 PersonaleBladet September Aftalen, der (næsten) aldrig holder Aftalesystemet mellem kommunerne og regeringen har spillet fallit. Det var et af budskaberne, da Poul Erik Mouritsen fra Syddansk Universitet besøgte Randers Kommune og gav sit bud på perspektiverne for det kommunale selvstyre. Det hører til sjældenhederne, at et mødelokale på Laksetorvet er propfyldt fredag efter arbejdstids ophør. Men det var ikke desto mindre tilfældet, da professor dr. scient. pol. Poul Erik Mouritsen besøgte Randers Kommune en fredag efter lukketid. Poul Erik Mouritsen er tidligere medlem af strukturkommissionen og har derfor et særdeles godt førstehåndskendskab til de tanker og overvejelser, der ligger bag kommunalreformen. Under overskriften Perspektiver for det kommunale selvstyre efter kommunalreformen fortalte Poul Erik Mouritsen de ca. 50 fremmødte om kommuner, der er låst økonomisk fast og om et aftalesystem, der har spillet fallit. Pengene bestemmer Ikke overraskende kædede professoren kommunernes muligheder for selvstyre nøje sammen med de årlige forhandlinger mellem staten og kommunerne om de økonomiske rammer. Samtidig henviste han til de mange opgaver, som kommunerne løser, hvor de ikke selv kan fastsætte serviceniveauet, men blot administrere. Som eksempel brugte han førtidspensionen, hvor ydelsen er den samme, uanset hvilken kommune man bor i. Centralt fastsatte regler og de årlige økonomiaftaler begrænser altså kommunernes handlefrihed og dermed det kommunale selvstyre. Det bør være sådan, at kommunerne kan tilpasse skatten både op og ned, vurderede professoren og fortsatte: Men de nuværende aftaler giver ikke mulighed for at sætte skatten op. Det bunder i statens mistro til, at kommunerne under ét kan holde skatten i ro, konstaterede han. Slut med skattesænkninger Og hvis man skal tro de tal, Poul Erik Mouritsen selv fremlagde for de fremmødte, så har staten måske noget at have sin skepsis i. I slutningen af 80 erne var det meget almindeligt, at kommuner nedsatte skatteprocenten. I perioden var der hvert år mellem 40 og 100 kommuner, der satte skatten ned. Men fra første halvdel af 90 erne og frem til kommunalreformen har dette tal ligget helt nede på ca. 10 kommuner om året. Årlig vækst på 6-8% De såkaldte kommuneforhandlinger har eksisteret siden Man begyndte på dem, fordi man i slutningen af 70 erne oplevede realvækststigninger i kommunerne på 6-8% årligt med deraf følgende markante skatteforhøjelser. Derfor ønskede regeringen et styringsredskab i form af årlige forhandlinger om det økonomiske grundlag for kommunerne. Poul Erik Mouritsen vurderer imidlertid, at aftalesystemet har overlevet sig selv og ikke virker efter hensigten længere. I de seneste 28 år er aftalen mellem staten og kommunerne om det økonomiske råderum kun blevet overholdt otte gange, kunne han fortælle. Nyt system Poul Erik Mouritsen mente, at man må tænke i nye baner, hvis man vil genoplive det kommunale selvstyre. Han foreslog følgende: Alle kommuner udskriver en fast skat på f.eks. 30%. Hvis man derefter ønsker et højere serviceniveau, skal borgerne betale en årlig ekstraregning. Omvendt vil borgerne i veldrevne kommuner kunne få en check tilsendt med overskydende skat, når året er omme. Dermed ville serviceniveauet blive meget mere synligt for borgerne, konstaterede Poul Erik Mouritsen. Tanken var, at den større synlighed hos borgerne ville påvirke politikerne til ikke blot at sætte skatterne i vejret, men også at sætte dem ned, når der måtte være plads til det. Om Poul Erik Mouritsens forslag nogensinde bliver til virkelighed er nok tvivlsomt. Første forhindring er, at staten skal give slip på kommunernes økonomi og lade det kommunale selvstyre lægge rammerne i langt videre omfang, end det er tilfældet i dag. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk

16 16 PersonaleBladet September 2008 Fra Trinidad til Randers På Sprogcenter Randers i Odinsgade ved Laksetorvet undervises over 250 indvandrere, flygtninge og familiesammenførte udlændinge i dansk. Her udklækkes alt fra SOSU ere og svinebønder til truckførere og læger. Angeline Persson er utroligt glad for sin tid på Sprogcenter Randers. De har lært hende at tale dansk, og de har fundet hende et job.

17 PersonaleBladet September Angeline Persson er en af de mange studerende, der i øjeblikket undervises i dansk på sprogcentret i Randers. Hun er 38 år og kom hertil for tre år siden fra Trinidad og Tobago, hvor hun mødte sin nuværende danske mand på en internetcafé, som hun bestyrede. For to år siden begyndte hun så på sprogcentret, hvor hun nu går til undervisning mandag og tirsdag. Ugens resterende hverdage arbejder hun hos India-Dan i Randers. Det begyndte som et praktikjob, som sprogcentret har fundet til hende, men Angeline blev senere fastansat, og hun elsker sit arbejde. I begyndelsen var jeg lidt nervøs, men mine kolleger har presset mig på en god måde til at få talt så meget dansk som muligt, og jeg elsker både at arbejde og at møde og lære nye mennesker at kende. Derfor er jeg så glad for jobbet, fortæller hun. Meget populær praktikant Hos India-Dan er man også meget tilfreds med Angeline Persson. Faktisk var man allerede i juli så tilfreds med hende, at man udsendte en pressemeddelelse, hvor India-Dan roste Angeline til skyerne for sin aktive arbejdsindsats og sit åbne sind. Her skrev de blandt andet om hende: Hun overraskede alle en dag, hvor hun havde lavet en typisk trinidadisk frokostret til alle medarbejderne. Der hersker ingen tvivl om, at Angeline Persson er blevet et positivt aktiv for såvel medarbejdere som ledelse i India-Dan. Annette Balsgaard, der til daglig er Angelines chef, forklarer, at Angeline løbende får nye og flere arbejdsopgaver, end hendes stilling oprindeligt var tiltænkt. Hun er utroligt god til at samarbejde og til at lære nye arbejdsområder hurtigt at kende. Hun er engageret og service-mindet, og derfor har vi givet hende flere og mere ansvarsfulde opgaver nu, end dem hun i begyndelsen havde, fortæller hun. Fokus er at få talt og talt og talt De 250 kursister på sprogcentret går på forskellige fagkurser, som skal ruste dem og senere sende dem i hver deres retninger arbejdsmæssigt. Derfor må nogle studerende i undervisningen have fokus på at lære gloser og vendinger, som bruges netop der, hvor de vil arbejde. Bente Gaul, der er leder af Sprogcenter Randers, fortæller om eksempler, hvor lærerne selv har måtte studere dansk truckfører- eller svinebonde-sprog for at kunne give det videre til de studerende. Mange af eleverne kommer fra svære kår i enten flygtningelejre eller fra fattige dele af verden, og derfor er der mange forskellige udfordringer for sprogcentret at klare. Der findes mange andre tilbud end det, som Angeline Persson har benyttet sig af. Her er nogle af de andre muligheder, som udlændinge lige nu har på sprogcentret i Odinsgade. Ungeværket Her har omkring 35 kursister, som primært er flygtninge i alderen 17 til 25 år, 30 undervisningstimer om ugen. De lærer primært dansk og andre almindelige skolefag. Ofte har de ingen eller næsten ingen skolegang bag sig, og derfor er en af de vigtigste udfordringer for dem at lære alfabetet og at skrive sideløbende med at de kan begynde at lære sproget. Arbejdsdansk til ældreområdet Her er et kursus, som fokuserer på dansk, der skal bruges for tosprogede medarbejdere på ældreområdet. Det kan være relevant for både SOSU er eller uuddannede, der gerne vil opnå en uddannelse på et senere tidspunkt. Kurset er på i alt 72 timer, og der er plads til seks personer ad gangen. Seks personer, der har nogenlunde samme niveau og samme undervisningsbehov vel at mærke. De studerende mangler netværk, mod, muligheder og tillid til både systemet, dem selv og deres fremtid. Det hele prøver vi at arbejde med, og det vigtigste for dem er bare at få talt så meget dansk som overhovedet muligt. Sproget hjælper altid godt på vej, og det er her, vi prøver at bruge praktikforløb som led i processen, forklarer leder Bente Gaul. Angeline Persson skal til sin sidste eksamen i dansk til november, og består hun den, kan hun videreuddanne sig, hvis hun er interesseret i det til den tid. morten.scheelsbeck@randers.dk Det laver Sprogcenter Randers også En del af de mange studerende ved Sprogcenter Randers. Som man kan se, er det en forskellig flok både nationalitets- og typemæssigt Specialklasse Danskundervisning for traumatiserede og psykisk syge flygtninge, som oftest er alene og isolerede i hverdagen. Her kan de få et kursus på 20 timer om ugen fordelt over fire dage, så de stadig har en hverdag tilbage, hvor der eventuelt kan fås psykologbehandling. Sprogcenter Randers har flere specialuddannede undervisere, som gennem årene har samlet en stor ekspertise i undervisning af traumatiserede flygtninge. Åbent studieværksted Fra mandag til fredag er der åbent studieværksted for kursister med særligt behov for ro og fordybelse i lærestoffet. Dette tilbud bruges oftest af personer, der på grund af arbejde eller lignende ikke kan følge de ordinære undervisninger. Her bruges blandt andet computere til tekstbehandling og brug af internet, og derudover kan man få hjælp og træning, hvis man er i gang med at tage kørekort.

18 18 PersonaleBladet September 2008 I dag klares planlægningen af opgaverne i denne lille computer, der samtidig virker som mobiltelefon. Den digitale hjemmepleje Den lille lommecomputer PDA en har nu holdt sit indtog på hele ældreområdet i Randers Kommune. På områdecenter Vorup er der flotte karakterer til den nye teknologi efter det første lille års tid. Hver morgen kl. 8 sætter social- og sundhedshjælper Ida Ebbesen sig ind i sin hjemmeplejebil for at begynde dagens runde hos de ældre. Med sig har hun en lille computer i daglig tale PDA en, der ikke er meget større end en mobiltelefon. Kort forinden er PDA en blevet opdateret fra det centrale system med alle nye oplysninger om den rute, Ida skal køre, og de ældre hun skal besøge. Papirtyrraniet er afskaffet PDA en har hun haft i næsten et år. Før hun fik den, skulle hun hver morgen skrive sin egen køreplan ud fra en stak kort på en fælles planlægningstavle. Skriveriet foregik som regel samtidig med den faste morgenbriefing om aktuelle indlæggelser/udskrivelser eller andre ændringer, der måtte være i hjælpen til de ældre. Dermed var der også risiko for, at man kunne glemme en adresse eller et klokkeslæt, husker Ida Ebbesen: Nu har man mulighed for at lytte bedre efter på morgenmødet, konstaterer hun og tilføjer: Før vi fik PDA en, har jeg flere gange oplevet, at jeg måtte køre tilbage til Vorup Plejehjem, fordi der var noget, jeg havde glemt.

19 PersonaleBladet September Konstant opdateret Men nu er det slut med at køre frem og tilbage efter glemte oplysninger. Systemet med PDA erne betyder nemlig, at de nyeste opdateringer af ruten og de ældres behov for hjælp bliver indlæst i PDA en hver morgen inden afgang. Dermed har medarbejderne de nyeste oplysninger lige ved hånden hele dagen igennem. Og skulle der opstå ændringer i løbet af en dag, så kan samtlige medarbejdere kontaktes via PDA en, der også fungerer som mobiltelefon. En anden stor fordel er, at medarbejderne med det samme kan kontakte pårørende til en ældre eller den ældres læge, hvis vedkommende ikke lukker op eller er blevet syg. Alle relevante kontaktoplysninger ligger nemlig også i PDA en. Ny teknik lige så stille I dag har alle medarbejderne i Vorups udegruppe en PDA. Det er 14 faste medarbejdere samt et par elever og afløsere. Men fra starten var det kun en lille håndfuld, der fik PDA erne, fortæller distriktsleder Kirsa Søndergaard West. Det her er jo en skal-ting, fortæller hun med henvisning til Randers Kommunes beslutning om at indføre PDA erne på hele ældreområdet. Men medarbejderne skal ikke føle, at det er noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem, fortsætter Kirsa Søndergaard West. Hos medarbejderne i Vorup blev lommecomputerne indført gradvist. I starten fik området fem PDA er, som medarbejderne kunne lege med og blive fortrolige med uden at computerne var nødvendige i det daglige arbejde. Da systemet for alvor skulle indføres, opfordrede lederen de mest entusiastiske til at begynde at bruge den rigtigt. Efter kort tid blev nysgerrigheden vakt hos de resterende kolleger, og lidt efter lidt kom alle i gang med at bruge den nye teknologi. Det handlede om at få skabt nogle ildsjæle. Så smitter det af på resten af gruppen. På den måde er det i høj grad lysten og nysgerrigheden, der har drevet værket hos medarbejderne, konstaterer distriktslederen. Kræver tid Vel vidende at det tager tid at indføre nye metoder og ny teknologi støttede medarbejderne hinanden i oplæringsfasen. Hvis jeg kunne se, at jeg kunne knibe et ekstra besøg ind om eftermiddagen, så kunne jeg aflaste en kollega, der dermed fik mere tid til at øve sig med computeren, fortæller Ida Ebbesen om forløbet og tilføjer: Bare 20 minutter ekstra med PDA en, så har man jo næsten klaret en hel dags planlægning. Også fra ledelsens side har der været støtte og forståelse, når en medarbejder havde brug for hjælp til at forstå den lille computer. Det er vigtig, at ledelsen melder ud til medarbejderne, at de godt må bruge tid på projektet, siger Kirsa Søndergaard West. Enkelte medarbejdere er endda blevet sat op i tid for at få bedre mulighed for at lære teknikken at kende. God support Selv om PDA erne har kørt meget stabilt i Vorup, så kan der i sjældne tilfælde være problemer med at logge af og på systemet. PDA en skal have forbindelse på samme måde som en mobiltelefon. Derfor kan man opleve problemer med dækningen i yderområder. Men både Kirsa Søndergaard West og Ida Ebbesen roser den fleksibilitet og support som medarbejderne på VITAEsekretariatet har ydet i forløbet. Her har man bl.a. en hotline, som alle medarbejdere med en PDA kan ringe til for at få råd og vejledning i brugen af den. Hvis man ind imellem oplever småproblemer med ny teknologi, så giver det meget hurtigt en modvilje blandt medarbejderne, forklarer Ida Ebbesen og fortsætter: Derfor er det utroligt vigtigt, at man føler, at der er nogen, man kan henvende sig til og som hurtigt kan hjælpe med problemerne. Et lille års tid efter starten med PDA erne vurderer Ida Ebbesen, at alle hendes kolleger i område Vorup i dag er godt tilfredse med det nye system. Tidsplanen holder Den overordnede tidsplan for indførelsen af lommecomputerne fastslår, at de skal være i brug på hele ældreområdet i Randers Kommune pr. 1. januar Og den målsætning holder ifølge Jane Scharling Andersen fra VITAE-sekretariatet. Alle ældreområder på nær ét har indført PDA en allerede, og selv om sommerens strejke forsinkede en del af kurserne, vil de sidste kurser blive afholdt i begyndelsen af oktober. Dermed er hele Randers Kommunes hjemmepleje blevet digitaliseret i løbet af ca. halvandet år. steven.ronnenkamp.holst@randers.dk Før PDA ernes indtog så planlægningen af opgaverne sådan ud.

20 PBS Det skal være lettere at være decentral leder i Randers Kommune. Sådan hedder det i indledningen til en rapport med titlen Forslag til forenkling af administrative arbejdsopgaver. Rapporten rummer 62 forslag til, hvordan lederne kan slippe nemmere om ved dagens dont. Her på Bagsidens redaktion er vi sikre på, at også almindelige medarbejdere kunne ønske sig hverdagen lidt nemmere, så vi nedsatte en hurtigt arbejdende kommission (fredag eftermiddag over en kop øl) til at komme med forslag til praktiske lettelser for medarbejderne i Randers Kommune. Her er et par pluk fra kataloget: 1. Nedsættelse af arbejdstiden til to valgfrie dage om ugen fra 9.30 til Forslaget har desuden den positive sideeffekt, at kødannelser i morgen- og eftermiddagstrafik undgås. Der spares desuden enorme summer på øvrige kommunale driftsudgifter. 2. Gratis frokost leveret på arbejdspladsen. Medarbejderne sparer tid på selv at smøre madpakke. 3. Afskaffelse af alle ledere. Medarbejderne får mindre stress, når der ingen ledere er til at kontrollere dem. Sagerne afvikles hurtigere, når hierarkierne springes over. 4. Fri eftermiddagslur til alle. Medarbejderne behøver ikke bruge en masse energi på at opfinde syge undskyldninger for ikke at lave noget mellem 12 og 13. Og det er videnskabelig bevist, at man er meget mere effektiv efter en god, lang middagssøvn. Uden bagsidens vidende har andre været i gang med at opfinde praktiske lettelser for medarbejderne på Laksetorvet. Og her kan man se, hvor galt det et gået, efter der er indført automatiske håndklædeoprullere på toiletterne. Hvor er arbejdstilsynet i denne sag? Spørger vi bare. Det står der sør me På Broen kommunens intranet kan du læse små og store nyheder fra den kommunale verden og dens mange arbejdspladser. Og det er ikke altid kedeligt. Vi bringer et par stykker. En ski` på? TDC har sendt ukorrekte regninger for 1. og 2. kvartal Fejlen skyldes, at der i SKI-rammeaftalen for 2008 er sket markante ændringer i produktsortimentet og den måde, SKI-rabatterne ydes på. Hvad er den nu af? Er TDC begyndte at sælge ski eller skirejser? Selvbetjening Hvis du har bestilt tid hos massøren, skal du huske at komme. Man skal da også sørge for alting selv! Slut med Viagra! I samme nyhed som ovenfor konstateres endvidere: Hvis du ikke har mulighed for at kom-me - så ring til massøren. Se dét kalder vi et personaletilbud, der rykker! Så rykker vi Generalforsamlingen (i Kommunens Idræts Forening) havde samlet 12 medlemmer, og det giver grobund for aktivitet. Ja, der kan da dannes tre hold til en gang piratwhist blandt de 12 ud af kommunens 9000 medarbejdere. Men hurra for optimismen. Senior søvn Et andet sted her i Personalebladet kan du læse at der er en seniorpolitik på vej i Randers Kommune. Det er der sikkert mange medarbejdere, der ser frem til. Her på redaktionen vil vi da gerne bidrage med et forslag til indholdet af seniorpolitikken: Det er velkendt, at det er sundt med et powernap. Det er ikke ny viden, for allerede vore forfædre vidste, at en god middagslur gør dig klar til dagens fortsatte udfordringer og anstrengelser. Her på redaktionen foreslår vi derfor, at der indføres obligatorisk middagslur for alle medarbejdere over 40 år. Som du kan se på billedet, har et par af medarbejderne på Laksetorvet allerede taget forskud på glæderne.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 28 januar 2016. Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 1. Nyhedsbrev 28 januar 2016 Nr. 1-28. januar 2016. Nr. 1 Endestationen ved afslutningen af arbejdslivet har været på besøg på Toilettet med opsyn ved Nørreport Station og talt med seniorjobber Steen Erik Svendsen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen A P R I O L 2 0 1 4 NYT Herskindskolen og Nordlyset Valg til Fællesbestyrelsen Kære forældre så er det nu, hvis du vil være med Fællesbestyrelsen og få indflydelse på dit barns skole. Det er valgår og

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning 1 Til generalforsamling RFC d. 11. april 2018 Bestyrelsens beretning Velkommen. Dejligt at se at I møder frem og engagerer jer i det frivillige sociale arbejde her i Rødovre. Som noget nyt holder vi i

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye. BE 2010 BENTLEY USER KONFERENCE I PHILADELPHIA Det sjove. Vi var 3 fra VD, Kåre Friis-Christensen, VDS, Allan Lundgren, VDK og jeg, Jette Voigt, VDS. Kåre og jeg startede fra Skanderborg kl. 04:50 lørdag

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,

Læs mere

Inklusion og Eksklusion

Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole. Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole. Kære alle med tilknytning til Solhverv Privatskole. Endnu et halvt år er gået, og vi nærmer os med hastige skridt en velfortjent sommerferie. Som sædvanlig er der

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Northampton Community College

Northampton Community College Northampton Community College Bethlehem, Pennsylvania, 6. oktober 1. november 2013 Roskilde Handelsskole, Grenå Handelsskole og Roskilde Tekniske skole samarbejder om at have elever på collegeophold Roskilde

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere

Årsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret

Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret Nr. 2, juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret Nr. 2, Juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Så kom varmen skyllende hen over Rødovre, og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Side 1 af 5 Tilst Tidende Tilst til tiden Forside Kultur Samfund Sport Om sitet Søg... Feature, Kultur Previous Next Højtlæsning bringer børn og ældre sammen I dag er det Generationernes Dag i hele landet.

Læs mere

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere.

fra de virksomheder, som deltog med en to, tre, fire medarbejdere. Flemming Sørensen, dagens lærer, som et lokomotiv i venteposition med dampen oppe, klar til start. Der lyttes intenst bordet rundt, for at få det hele med. Vi leverer varen 2 4 6 8 10 12 14 16 Det blev

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2012 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 49 2014

Nyhedsbrev. uge 49 2014 Nyhedsbrev uge 49 2014 Så blev det december, der er ingen sne men vejret er blevet koldere, og den første nattefrost har vist sig. Jeg er sikker på, at en del af os håber der kommer lidt sne, mens andre

Læs mere

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere