PersonaleBladet. Randers Kommune / September 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PersonaleBladet. Randers Kommune / September 2008"

Transkript

1 PersonaleBladet Randers Kommune / September 2008

2 Indhold Side 4 Eventyret ved Oust Mølle Side 6 Job med kommunegaranti Side 7 Sygefraværet falder kraftigt Side 8 Jens Otto Krag Side 10 Et døgn i Randers Kommune Side 12 Projekt Forenkling er undervejs Side 13 Seniorpolitik på vej Side 14 Når arbejde er bedre end ferie Side 15 Aftalen, der (næsten) aldrig holder Side 16 Fra Trinidad til Randers Side 18 Den digitale hjemmepleje Side 20 PBS Redaktion Bent Peter Larsen (ansv.) Jens Olaf Hersom Ulrik Fynbo Steven Rønnenkamp Holst Morten Scheelsbeck Jeanette Bundgaard Jette Husum Tlf udgave Oplag stk. Næste nr. December 2008 Foto Jeannot Huyot Morten Scheelsbeck Randers Kommunes -faktor Efter vi har fået de mange kanaler, er det sjældent, at hele befolkningen ser den samme TV-udsendelse. Det er forbeholdt de helt store TV-serier som sidste afsnit af Rejseholdet eller Forbrydelsen og nu også udsendelser som X-faktor og Talent2008. Men der er en væsentlig forskel mellem tv-serierne og X-faktor-udsendelserne: Tv-serierne samler os om en fælles fortælling, der handler om næsten virkelige mennesker. De giver os en mulighed for at se nuanceret på de enkelte personer, og de giver os mulighed for at deltage og bruge vores fantasi. Vi gætter frem i historien og tænker på, hvordan vi ville have tacklet den og den situation. Vi kan kort sagt få noget positivt ud af det, vi ser. Med X-faktor er det anderledes: Her møder vi mere eller mindre dygtige og velforberedte mennesker, som enten kan synge eller lave andet særligt. Disse deltagere spiller imidlertid ikke nogen stor rolle. De vigtigste i X-faktor er dommerpanelet, og her skiller specielt en person sig ud: Den onde, enten i form af en Blackmann eller en Ål. Deres funktion er at lave underholdning gennem at ydmyge og nedgøre de stakkels mennesker, som godt nok frivilligt har meldt sig til udsendelsen. Det, vi er fælles om, og det, vi underholdes af i X-faktor og Talent2008, er nedgøring og ydmygelse af andre mennesker. Det, vi taler om dagen derpå, er måden, han dvs. den onde fik nedgjort den unge pige med bøjlen eller dem med hundene. X-faktor udvikler ikke vores fantasi. Det får os i bedste fald til at tænke godt det ikke er os, men i længden fremmer X-faktor en generel tendens til at tale negativt om andre mennesker og måske i sidste ende os selv. Når nogen sagde grimme ting den gang i skolegården, var det eneste verbale våben ofte: Det, man siger, er man selv. Det udsagn har efter min mening fået fornyet aktualitet. Måske skulle vi overveje, om vi lidt for tit laver X-faktor ud af dem, vi omgås. På de nære plan kan man tænke på tonen på arbejdspladsen. Er der ikke gået X-faktor i den, når man gentagne gange kan påvise, at mobning er et omfattende problem på arbejdspladsen? Jeg ved godt, at man på mange arbejdspladser kan håndtere en rå, men hjertelig omgangstone, men netop med X-faktor kan grænserne umærkeligt flyttes. På det lidt mere overordnede plan er der i hvert fald gået X-faktor i omtalen af den offentlige sektor. Det er lovligt med konkret kritik, og med den omfattende virksomhed vi bedriver, vil vi komme til at lave fejl. Men det er ikke rimeligt generelt at nedgøre det offentlige eller de offentligt ansatte. Måske skulle vi tænke over, om vi selv bidrager til den negative omtale ved at tale om vores arbejdsplads. Jeg kan ikke sige mig fri for en gang imellem at omtale andre dele af Randers Kommune på en nedgørende måde. Når jeg gør det, bidrager jeg til, at det bliver legitimt at tale negativt om Randers Kommune og dens ansatte og dermed i sidste ende mig selv. Jeg tror, der er behov for, at vi tager fat i os selv og beslutter os for, om der skal gå X-faktor i omtalen af Randers Kommune, eller om vi tværtimod skal sætte gang i en positiv og udviklende spiral, hvor vi reelt fremhæver alle kommunens særlige kvaliteter Randers Kommunes virkelige X-faktorer. Jeg tror, det i sidste ende kan gøre Randers bedre og os alle gladere for at arbejde. Knud Aarup

3 PersonaleBladet September Velkommen på forsiden: Årets Randersborger I forbindelse med åbningen af årets Randers-Uge blev også årets Randersborger traditionen tro kåret. I år faldt valget på Jørgen Smidt-Jensen, der er leder af Kulturhistorisk Museum. Han er uddannet cand. mag. i historie og har været leder af Kulturhistorisk Museum i Randers siden Han startede dog allerede i 1993 som museumsinspektør på museet. Han er foruden at være en afholdt og respekteret leder af Kulturhistorisk Museum også formand for Museumsråd Midtjylland, formand for Midtjyske museers udviklingsråd, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland og Midtjysk Oplevelsesproduktion. Det var borgmester Henning Jensen Nyhuus, der overrakte prisen til den stolte modtager, og borgmesteren begrundede bl.a. valget således: Han er en leder, der har fingeren på pulsen, og selv om der står middelalderarkæologi som speciale på visitkortet, er det ikke ensbetydende med, at han ikke er helt bevidst om de trends og den udvikling, der rører sig inden for den moderne museumsverden, hvor formidlingen går hånd i hånd med det antikvariske arbejde. Som kandidat til at blive Årets Randersborger skal man, som det hedder i kriterierne, være en person, en virksomhed eller institution, som i sit virke har været med til at gøre Randers by kendt udadtil. Det har Jørgen Smidt-Jensen gjort til fulde bl.a. gennem de mange og varierede udstillinger på museet. Udstillingen Middelalderens mennesker er et godt eksempel på spændende og opfindsom formidling af vores fælles historie. Udstillingen benytter både underlægningsmusik, diasshows, trykskærme, animation, 3-D og fjernstyring. På den måde kan middelalderens mørke både ses, høres, føles og lugtes. Hold dig opdateret med nyheder fra Randers Nu har Randers Kommune lanceret et nyt tilbud for alle, der gerne vil holde sig up-to-date med, hvad der foregår i kommunen. Et online nyhedsbrev. Hver torsdag vil kommunen fremover sende et ugentligt, digitalt nyhedsbrev ud via mail med de seneste og mest relevante nyheder fra din lokale verden. Du kan få nyt om politik, sundhed, kultur, kommende aktiviteter og meget andet lige ned i din mailboks. Vi vil bestræbe os på at brede nyhederne så meget som muligt ud og tage hensyn til både fag, geografi og almen relevans. Nyhedsbrevet hitter fra start Da det første nyhedsbrev blev sendt fra Laksetorvet og ud i folks digitale indbakker torsdag i uge 36, havde over 700 allerede tilmeldt sig. Vi takker alle de interesserede, der har skrevet sig på. Det er selvfølgelig rart, at vide, at der er mange, der vil gøre brug af vores nye tjeneste. Samtidig vil vi stadig gerne gøre opmærksom på, at systemet tillader uendeligt mange modtagere så bare meld jer til. Tilmeld dig nyhedsbrevet her: > Aktuelt > Nyhedsservice > Nyhedsmail Til lykke med kåringen og velkommen på forsiden.

4 4 PersonaleBladet September 2008 Eventyret Oust Mølleskolen vest for Randers ligner et slot fra et eventyr. ved Oust Mølle I skønne omgivelser mellem træer, marker og bakker ligger Oust Mølleskolen i den vestlige del af Randers by som taget ud af et eventyr. For 11-årige Mikkel har opholdet på skolen været et dejligt kapitel i hans liv. Evy Sønder Christiansen kigger smilende på sin 11-årige søn Mikkel, der netop er begyndt i 5. klasse på Tirsdalens Skole i Randers. Det er en ganske almindelig skole, men de seneste to skoleår har Mikkel brugt på en helt anden slags skole. Den specielle skole er Oust Mølleskolen, Randers Kommunes eneste heldagsskole, som har 36 børn i alderen 6 til 12 år. De er alle normalt begavede men har nogle adfærdsmæssige eller sociale problemer, der oftest resulterer i problemer i skolen. Mikkel var en af de drenge, der havde lidt for meget krudt i rumpen, som hans mor udtrykker det og efter to år på den specielle skole, er der kommet en mere rolig Mikkel hjem. Evy Sønder Christiansen har kun positive ting at sige om skolen. Jeg kan simpelthen ikke finde på noget dårligt at sige. Det har været så dejligt og positivt i al den tid, Mikkel gik på Oust Mølleskolen. Jeg kan virkelig føle, at det har hjulpet, og det har været fantastisk at opleve den måde, som vi forældre blev involveret i undervisningen på. Vi var der en gang om ugen og deltog i undervisningen, og vi var endda på skift med til at lave mad til alle skolens unger, fortæller Evy Sønder Christiansen, mens hun og Mikkel smiler i kor.

5 PersonaleBladet September Familie og forældre i fokus Og netop inddragelse af børnenes forældre er noget, man har lagt stor vægt på siden skolens begyndelse tilbage i For Mikkel og Evy betød det konkret, at hver tirsdag var forældredag, og så deltog forældrene til alle 36 elever aktivt i både undervisning og det generelle liv på skolen. Der bliver ikke truffet nogen vigtige beslutninger om barnet, uden at forældrene er med. Løbende samtaler med lærere, pædagoger, psykologer og andre forældrepar skal sikre, at så mange som muligt føler ejerskab og indflydelse på fremgangen for det enkelte barn. For at holde fast i princippet om, at en stærk familie skal give tyngde til opdragelse og succes, bliver de 36 børn inddelt i fire grupper, der hver især fungerer som en lille familie med almindelige, overordnede regler. Netop familiestrukturen skaber gode rammer og en tryg atmosfære for adfærdsregulering og social indlæring. Mere gulerod end pisk Finn Almind Kristiansen, der har været ansat på stedet siden begyndelsen for snart 20 år siden, er i dag skoleleder på fjerde år. Han lægger stor vægt på særligt to ting som vigtige i opdragelsen og pædagogikken på skolen. Først og fremmest handler det for ham og de andre ansatte om at blæse børnenes succeser op og rose dem, når de har gjort noget godt. Derved giver de dem nogle gode oplevelser, og det kan hurtigt ses på deres koncentration og resultater. Vi bruger mere gulerod end pisk, som han udtrykker det. Derudover lægger de ansatte på skolen meget stor vægt på, at alle både elever, undervisere og pædagoger har det sjovt, og humoren er vigtigt at have med sig under indlæringen. Finn Almind Kristiansens erfaring fortæller ham, at det gode humor spreder sig og har en afsmittende effekt på børnene, selvom de skulle have en lidt sur eller trist dag fra morgenstunden. Meget mere end en arbejdsplads Finn Almind Kristiansen elsker de udfordringer, der kan være med de mange vidt forskellige børn og han er generelt utroligt glad for sit arbejde. Han lægger meget vægt på at arbejde ressourcefokuseret og anerkendende over for børnene. Det her er bestemt ikke en arbejdsplads, man lige forlader. Der er så mange spændende udfordringer, og man føler virkelig, man kan gøre en forskel for både børnene og deres familier. Vi har et superkompetent personale, og vi møder alle glade og veloplagte op på arbejde hver dag, forklarer han. Flere afsted på eventyr I fremtiden kunne Finn Almind Kristiansen og resten af skolens ansatte godt tænke sig at have muligheden for at tage børn ind så tidligt som muligt. Ifølge skolelederen ville det ikke bare gavne børnene men også være positivt for skoler og forældre, der nu oplever problemer med børn med lidt for meget fart på i dagligdagen. I sofaen i hjemmet i Randers sidder Evy og Mikkel og tænker tilbage på tiden på Oust Mølleskolen. Mikkel har allerede lavet Evy Sønder Christiansen med sin søn Mikkel, der begge roser Oust Mølleskolen og dens meget personlige pædagogik til skyerne. dagens lektier. Evy forklarer, hvordan Mikkel nu i skolen følger meget bedre med end før besøget på Oust Mølleskolen, og hvordan Mikkel i sin nye klasse allerede er blevet rost meget for at deltage aktivt i undervisningen. Oust Mølleskolen, som ligger smukt med sit tårn mellem de grønne træer, får nemt tankerne i retningen af et eventyrsslot. Mikkels to år på slottet var et eventyr, og hvert år bliver der skrevet nye kapitler til historien. Eventyr med lang historie Hovedbygningen Frøvadsholm, der i dag fungerer som selve skolen, blev bygget af Hans Georg Faith i 1858, men den gamle mølles historie går meget længere tilbage. Oust Mølle nævnes allerede i et tingsvidne i 1489 under navnet Offwerst Mølle, og den hørte oprindeligt til under Graabrødre Kloster. Herefter kom den under Dronningborg Slotsgods, og igennem tiden har den tilhørt mange fremstående herrer fra Randers-egnen herunder en oberst, en rådmand og flere dygtige købmænd fra byen. Bygningerne er gennem tiden blevet vedligeholdt og fremstår i dag som bevaringsværdige. Hovedbygningen, den gamle lade og den østre sidelænge på selve møllen er i dag fredede. Frøvadsholm blev på et tidspunkt frasolgt resten af møllen, og sidst i 1940 erne blev den indrettet som lærlingehjem. I 1965 blev den omdannet til ungdomspension, men siden 1989 har den altså fungeret som heldagsskole.

6 6 PersonaleBladet September 2008 Job med kommunegaranti En lang række virksomheder i Randers har indgået et forpligtende samarbejde med kommunen om at sikre studiejob til de studerende. Men Randers Kommune giver også selv et nap med. Lene Skjøtt har første arbejdsdag hos Erhverv og Udvikling på Laksetorvet. De første opgaver ligger allerede klar på hendes bord: Der skal forberedes præsentationsmateriale til afdelingens deltagelse i en studiemesse på Århus Universitet i begyndelsen af september. Lene er ansat som studiemedhjælper i afdelingen en dag om ugen. Hendes ansættelse er et af de første beviser på, at kommunens studiejobgaranti fungerer. Mere end 30 arbejdspladser med i ordningen Sammen med foreløbig 18 private virksomheder i Randers Kommune garanterer kommunen, at studerende på korte, mellemlange eller videregående uddannelser, der har bopæl i Randers Kommune, kan få et studiejob på mindst 10 timer ugentligt. Udover de private virksomheder tilbyder også 13 kommunale arbejdspladser job til studerende herunder også Erhverv og Udviklingsafdelingen. Fandt jobbet på randers.dk Lene Skjøtt er uddannet socialrådgiver og har arbejdet i tre år på misbrugscenteret i Randers. Jobbet sagde hun imidlertid op for at videreuddanne sig til kandidat i socialt arbejde. Det er en toårig uddannelse, som hun begyndte på den 3. september på Aalborg Universitet. Lene er enlig forsørger og overvejer i øjeblikket at flytte ind i en lidt større lejlighed. Det betyder, at der er al mulig god grund til at supplere ydelserne fra SU-styrelsen. Derfor klikkede Lene ind på sin tidligere arbejdsgivers hjemmeside: Her fandt hun linket til studiejobgarantien, og så var jobbet stort set en realitet. Der var en masse virksomheder på listen, fortæller Lene Skjøtt og fortsætter: Jeg læste listen igennem og kunne hurtigt se, at de ting, jeg interesserede mig for, kunne jeg få opfyldt hos Erhverv og Udvikling. Efter en jobsamtale med Kim Kofod Hansen blev Lene ansat med begyndelse den 26. august. Arbejdstiden er aftalt til en dag om ugen, men: - alt efter hvordan studiet forløber, kan vi måske justere lidt op eller ned tidsmæssigt, håber Lene. Massiv kampagne Udviklingskonsulent Gina Rosanna Renosto, der har opfundet ordningen, siger, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningens succes. Studiejobgarantien blev lanceret i sommer, og først når ordningen har kørt et stykke tid, vil den blive evalueret. Lige nu kører vi en massiv kampagne for at sætte fokus på garantien, fortæller Gina Renosto. Det er afgørende for ordningens succes, at vi får spredt budskabet ud så langt omkring som muligt, forklarer hun. Derfor er der, med hjælp fra et privat reklamebureau, sat plakater op på uddannelsesinstitutioner, ved biografen, på stationen og mange andre steder i byen. Samtidig er der delt GoCards gratis postkort ud på cafeer og restauranter mv., lige som der kører radiospots i lokalradioen. Fremtidens arbejdskraft Formålet med ordningen er naturligvis at give studerende bedre mulighed for at supplere studieøkonomien med lidt ekstra indtjening. Men der er også andre motiver bag ordningen. En stor del af arbejdspladserne på listen er kommunale. Dermed håber vi at få fat i nogle unge mennesker og give dem indtryk af, at Randers Kommune faktisk er et rigtig godt sted at arbejde, siger Gina Renosto og henviser til de generelle vanskeligheder, kommunerne har med at skaffe arbejdskraft. Hvis de studerende allerede nu får en tilknytning til kommunen i kraft af et studiejob, så kan vi dels nyde godt af deres arbejdskraft her og nu, og dels vil det forhåbentlig også være lettere for os at rekruttere dem som medarbejdere på et senere tidspunkt, håber hun. Læs mere om studiejobgarantien på eller se videoen om ordningen på

7 PersonaleBladet September Sygefraværet falder kraftigt I lang tid har vi kun hørt dårlige nyheder fra sygefraværsfronten. Medarbejderne i Randers Kommune blev tilsyneladende mere og mere syge. Men i 2008 ser det ud til, at der er sket en markant ændring. Det øgede fokus i organisationen på det historisk høje sygefravær ser ud til at bære frugt. I hvert fald styrtdykker sygefraværet blandt kommunens medarbejdere i et hastigt tempo. Selv om der er forskel på sygefraværet inden for de forskellige direktørområder, så har samtlige områder af den kommunale virksomhed fået nedbragt sygefraværet markant. I januar i år var der et gennemsnitligt sygefravær på 7,13% pr. medarbejder. Dette tal er i juli måned faldet til blot 2,94%. Der er med andre ord tale om et fald på Sygefravær i % fordelt efter direktørområde, januar - juli 2008 Randers Kommune Børn & Skole Kultur & Borgerservice Miljø & Teknik Social & Arbejdsmarked Sundhed & Ældre Stabe ca. 60% i sygefraværet i indeværende år. 0 januar februar marts april maj juni juli Par nr. 7 Alle tillidsrepræsentanter og ledere bliver nu inviteret til en konference, der skal sætte spot på parløbet mellem leder og TR. Temaet for konferencen er: Par nr. 7 lederen og TR en som makkere. Formålet med konferencen er, at ledere og tillidsrepræsentanter kan høre om og arbejde med parløbet med hinanden. På konferencen behandles emnerne Nye tider nye roller og Kommunikation. Om formiddagen byder programmet på tre oplægsholdere: - Karen Lisa Salomon, Center for Designforskning - Sanna Nikolajsen, OAO - Hanne Olesen, Kalundborg Kommune Eftermiddagen står i Dacapo Teatrets tegn. Dacapo-Teatret laver interaktivt teater, hvor de fremfører en række scenarier og situationsspil, hvor publikum inddrages i en debat. Scenarierne vil afspejle konferencens tema og søger at flytte grænser og skabe stof til eftertanke. Konferencen foregår på Værket d. 8. oktober, og man kan tilmelde sig via Broen.

8 8 PersonaleBladet September 2008 Jens Otto Krag - statsmanden fra Randers Skuld gammel venskav rejn forgo, lød det fra en tusindtallig skare ved Jens Otto Krags kiste den 27. juni 1978, hvor der blev holdt mindehøjtidelighed for den tidligere statsminister, der var død fem dage før i sit sommerhus i Skiveren ved Skagen. At Jeppe Aakjærs vise var på programmet ved den lejlighed var ingen tilfældighed, for der var et varmt venskab mellem Randers og Jens Otto Krag, som ellers ikke blev regnet som den mest folkekære statsminister, landet har haft. Til gengæld har mange, der senere har vurderet Krags politikerevner og indsats, kaldt ham den største danske statsmand i det 20. århundrede. Det stod ellers ikke lige skrevet i stjernerne, at cigarhandlerens søn fra Randers skulle skabe sig en så fremragende politisk karriere, som det blev til, og så endda i Socialdemokratiet. Faderen, der havde en butik i Kirkegade, hvor familien først boede, var radikal, farfaren, der var bonde fra Vestrup ved Randers Fjord, var konservativ, og morfaderen, der var en af byens malermestre, var konservativ. Så politisk enighed og indoktrinering var ikke det, der fik Krag til at interessere sig for politik. Selv har han i flere interview sagt, at det var 30`ernes depression og fattigdom med horder af arbejdsløse og nazismens fremmarch i Tyskland, som sammen med det han læste især Hartvig Frischs skrifter fik skabt hans politiske interesse, resulterende i en indmeldelse i DSU i Randers. Fingeraftryk på fremtiden Efter det, som Krag selv har kaldt en middel studentereksamen fra Randers Statsskole han var efter eget udsagn ikke specielt flittig, hverken i skolen eller i gymnasiet tog han et lån på 500 kr. og begyndte at studere statskundskab på Københavns Universitet. Selv i studietiden, hvor Jens Otto Krag boede på Regensen, lå det heller ikke i kortene, at der ventede en politisk karriere. Krag selv var mest optaget af at skrive. Journalistikken fristede ham, og han var i perioder fast leverandør af kronikker og artikler om økonomiske og politiske emner til blandt andet Politiken og Socialdemokraten. Krag blev cand. polit. i 1940 og blev sekretær og senere kontorchef i Valutacentralen, (det senere Direktoratet for Vareforsyningen) inden han kom til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor den daværende statsminister og socialdemokratiske leder Hans Hedtoft fik øje på hans særlige, politiske evner. Krag havde dog allerede inden da sat sit fingeraftryk på fremtidens politik og udvikling i Danmark, da han blev udpeget som sekretær blandt den fremtrædende gruppe socialdemokrater, der udarbejdede partiets efterkrigsprogram Fremtidens Danmark. Mange har efterfølgende udtalt, at programmet i vid udstrækning var Krags værk. Selv har han ved flere lejligheder, måske af beskedenhed, nedtonet sin egen indflydelse på indholdet. Imidlertid er der ingen tvivl om, at gennemførslen af tankerne om det moderne velfærdssamfund i højeste grad er Krags fortjeneste. I USA Krag blev opstillet i Randers-kredsen og valgt til folketinget i 1947 og allerede samme år blev han handelsminister den hidtil yngste minister. Den post sad han på til 1950, hvorefter han i et par år fungerede som økonomisk rådgiver på den danske ambassade i USA. Mange spekulerede over, hvorfor den begavede og dygtige Krag var i eksil i USA også satirikerne blandt andet med revyvisen Hvorfor fa en sidder Krag i New York den dag i dag. Det var ikke et utryk for, at Krag var færdig med politik, for i 1953 blev han økonomi- og handelsminister, i 1957 minister Her i Stemannsgade 11boede Jens Otto Krag det meste af sin barndom.

9 PersonaleBladet September for udenrigsøkonomi, inden han i 1958 omsider blev det, han helst ville, udenrigsminister. Senere fulgte så statsministerposten fra 1962 til 1968 i to forskellige regeringer, den sidste fra 1966 med støtte af SF, som sammen med Socialdemokratiet for første gang havde flertal det såkaldt røde kabinet. Krag var er de fleste eksperter enige om bedst i regering og mindre god i opposition. Han fik regeringsmuligheden igen fra 1971 til Politisk svendestykke Og det var her, han lavede sin største politiske præstation, eller svendestykke, at få Danmark med i EF, som det hed på det tidspunkt i Krags politiske styrke var især hans fantastiske forhandlingsevner. Han var rigtig god til at lytte og vejre stemninger og samtidig smidig, når der skulle forhandles. De evner kom ham til gode både inden for og uden for landets grænser. Mange inden for hans eget parti var både modstandere og skeptiske over for Danmarks indtræden i EF, men alle var enige om, at Krag havde lavet et fantastisk forarbejde som mundede ud i et ja ved folkeafstemningen i Selv var Krag aldrig i tvivl om, at Danmark skulle med ind i det europæiske fællesskab, som han så som en pendant til henholdsvis USA og det daværende USSR. Danmark eller for den sags skyld alle de andre europæiske lande er hver for sig for små til at klare sig. Det vil føre til teknisk, økonomisk og kulturel tilbagegang, hvis ikke vi er med i EF, var Krags synspunkt. Mæt af politik Dagen efter folkeafstemningen om tilslutning til EF, sprængte Krag en bombe ved at meddele Folketinget og nationen, at han gik af og overlod roret til sin personlighedsmæssige modsætning Anker Jørgensen, som Krag havde stor respekt for og tiltro til. Krags beslutning kom bag på de fleste, men var måske ikke så overraskende fra den mand, der blev kendt for citatet: Man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jens Otto Krag ved Randers Bro i 1964, hvor der var et stort fødselsdagsinterview med ham i den lokale Socialdemokraten. (Foto: Viggo Torstensson, venligst udlånt af Lokalhistorisk Arkiv). Krag var mæt af politik. Han, der havde været gennem to ægteskaber med henholdsvis den svenske forfatter Birgit Tengroth og skuespillerinden Helle Virkner, havde gennem hele livet drømme om at realisere andre sider af sit talent: skriveriet og maleriet. Han flyttede til sit elskede sommerhus i Skiveren, men få år efter sin afgang fra politik, døde han uden til fulde at virkeliggøre disse drømme - i 1978 knap 64 år gammel. Mere om Krag Har du lyst til at læse mere om statsmanden Krag findes der en del litteratur, der giver et billede af personen. Det gælder f.eks. Bo Lidegaards biografi i to bind, ligesom Jens Otto Krags datter Søsser Krag har skrevet portrættet: Min fars datter.

10 10 PersonaleBladet September 2008 Et døgn i Randers Kommune Opgaverne i kommunen spænder vidt og bredt både fagligt, geografisk og tidsmæssigt. Vi har set nærmere på forskelligheden blandt de ansatte og kommer her med eksempler på de mange muligheder og udfordringer. Kl Vagttelefonen ringer i Randers Havn. Det er skibet M/S VOL- GOBALT 144, som ved afgang ønsker assistance af Randers Havns slæbebåd B/B JENS OVE. Vagthavende Per Møller ringer til besætningen, som mønstrer ombord på slæbebåden. Efter en kort slæbning slippes slæbetrossen, og handelsskibet sejler op i det nordlige svajebassin for at dreje rundt. B/B JENS OVE hjælper til ved at skubbe skibets stævn rundt, så det kan sejle ud af Randers Havn. Der er fire faste på kontoret, og de tre skiftes til at have nattevagten. Hvert år betjener havnepersonalet omkring 700 skibe igennem havnen, der har en kajlængde på tre km og er Danmarks eneste flodhavn. Kl Vagthavende indsatsleder hos Randers Brandvæsen ligger hjemme i sengen og sover. Brandalarmen lyder i en af kommunens boliger i Svaleparken i Assentoft, der automatisk sender signal til vagtcentralen og kalder brandfolkene ud. Allerede efter et minut og 20 sekunder bliver første vogn sendt af sted mod Assentoft. Det viser sig dog heldigvis at være en blind alarm uden ildebrand. Randers Brandvæsen havde ifølge Beredskabsstyrelsen sidste år 567 udrykninger, hvoraf de 150 var blinde alarmer. Kl På Langå Skole, som er en af kommunens største rent elevmæssigt, møder Anne Mette Lund på arbejde klar til at undervise 4.b, som hun er klasselærer for. Hver morgen møder de ansatte, der udfylder kommunens omkring 900 lærerstillinger, ind og underviser de over elever, der er fordelt rundt på Randers Kommunes 26 skoler. 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00 12: Kl På det mobile natcenter på Kollektivhuset er natholdet godt i gang med arbejdet. På et nathold er der 13 medarbejdere til stede. De 12 medarbejdere kører i par ud til borgerne, mens den sidste, som altid er en sygeplejerske, sidder som koordinator ved telefonerne. Hun modtager nødopkald fra borgerne og har styr på, hvor de forskellige par er henne, så hun altid kan sende den nærmeste bil, fortæller Lis Schmidt, der er centerleder på Kollektivhuset. Der køres omkring 100 faste besøg og 30 nødopkald hver nat, så det bliver til cirka 700 kilometer i løbet af vagten. Kl Michael Ross, der er leder af Havndal Børnehave, møder på arbejde og er klar til at tage imod alle de små børn, der meget snart kommer piblende ind. Han har ni faste kolleger til at passe på børnehavens 66 små pus. De er dog langt fra kommunens eneste pædagoger, der skal passe på små rollinger. I alt er der omkring 1500 af slagsen, der hver dag holder styr på 4680 børn fra 0 til 6 år og det er så inklusiv vuggestuer og dagplejer. Kl I kantinen på Laksetorvet er de ansatte godt i gang med at gøre klar til dagens lune ret, som i dag er australsk squashtærte med bacon og grøn salat. Der langes omkring 150 lune retter over disken dagligt, og udover det og salatbaren laves der også smørrebrød til 100 sultne ansatte. Gerti Vester, der er kantineleder på 11. år, kan godt lide at se folk gå mætte og tilfredse fra frokostpausen, og hun lægger vægt på at lave så afvekslende og spændende mad som muligt. Der er ni ansatte i Laksetorvets kantine.

11 PersonaleBladet September Kl Morgenholdet på Åbakken Plejehjem i Øster Tørslev holder fyraften. De mødte klokken 7, og i deres meget alsidige job har de ansvaret for 60 af kommunens ældre borgere, der bor her. Det bedste ved arbejdet er friheden til selv at sammensætte sin dag og prioritere opgaverne, fortæller Tina Pedersen fra dagens morgenhold, der netop har fået fri. I alt er 2000 ansatte i ældreplejen i hele Randers Kommune, og de tager sig godt af omkring 4500 ældre. Kl Karen Margrethe Kannegaard, også kaldet Kås, sender de sidste børn i SFO Galaxen på Kristrup Skole hjem med deres forældre. I to år har hun arbejdet i Galaxen, og hun lægger stor vægt på at give børnene udfordringer, oplevelser og sociale kompetencer, hvor også legen bliver brugt som et vigtigt element til at lære. Hun har godt og vel et par hundrede kolleger rundt i kommunen fordelt på 25 SFO er, og de passer samlet set på over 3100 børn fra 1. til 3. klasse. Kl På plænen ved Randers Bro er Kræftens Bekæmpelse i færd med den store lysceremoni, der afslutter 20 timers Stafet for livet, hvor både patienter, pårørende og frivillige har samlet ind til formålet. Randers Sundhedscenter har en stand til lejligheden, hvor de fortæller om deres muligheder for hjælp, og de har desuden været Kræftens Bekæmpelse behjælpelige med opsætning af arrangementet. Omkring 200 mennesker deltog i dagens stafet :00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 24:00 Kl Marianne Høj Madsen, der er klinikassistent på Fårup Skoles Tandklinik, har netop taget hul på dagens sidste opgave. Patienten er en 17-årig elev fra teknisk skole, og det skal hurtigt vise sig, om han skal tilbage senere og bores, eller om det årlige tandeftersyn er nok. Hvert år bliver børn og unge i alderen otte måneder til 18 år kigget efter i tænderne af kommunens tandlæger, klinikassistenter og tandplejere, som samlet tæller 74. Kl Der er godt gang i Ungdomsklubben i Harridslev, hvor der i aften er grillaften. Klubben har omkring 40 unge til deres arrangementer og faste hygge to aftener om ugen. Det er alle tiders. Her er en god stemning, og jeg synes altid, at vi holder humøret højt og har det sjovt med de unge, fortæller Torben Dragsbæk. Han har arbejdet i klubben i et halvt år og er meget glad for arbejdet. I alt er der 15 ungdomsklubber med 98 ansatte i Randers Kommune, og de har forskellige og afvekslende aftentilbud til skoleelever fra 13 til 18 år. Kl Steen Holm, der er spildevandsoperatør, modtager en sms fra overvågningssystemet, der fortæller ham, at en pumpestation er ved at sætte ud, fordi noget sidder fast. Pumpestationen skal pumpe vandet fra kloakker og mørke skyer videre til renseanlæggene, og Steen har 45 minutter til at komme ud til problemet, fra han modtager sms en. Det sker faktisk ret ofte, at der sidder undertøj eller bleer fast i pumpen. Folk smider de mærkeligste ting ud og senest fandt jeg et helt sæt med både g-strengs-trusser og blonde-bh, fortæller Steen, der oprindeligt er udlært smed.

12 12 PersonaleBladet September 2008 Projekt Forenkling er undervejs I 2007 satte Direktionen en proces i gang, der har til formål at gøre administrationen for især de decentrale ledere lettere. Kort sagt er ideen at inddrage lederne i et arbejde, hvor forslag til administrative forenklinger bliver fremsat, diskuteret og vurderet. Projektgruppen har lavet en rapport indeholdende en lang række forslag til forenklinger af de administrative arbejdsgange. Efterfølgende er der i sommerens løb blevet holdt tre debatmøder om rapporten på Hovedbiblioteket med deltagelse af decentrale ledere. Mange forslag På møderne diskuterede deltagerne rapporten i mindre arbejdsgrupper og fremlagde derefter deres hovedkonklusioner i plenum. Af diskussionerne på ét af møderne fremgik det bl.a., at mange decentrale ledere synes, de bruger meget tid og energi i forbindelse med f.eks. ansættelse af nye medarbejdere. Der var derfor et stort ønske om, at ansættelsesbreve bliver forenklet, og at personalekontoret får længere åbningstid, så det er lettere for lederne at hente hjælp på Laksetorvet. Der var også krav om, at aftaleenhederne får et fyldestgørende budget ud tidligt på året, så lederne har bedre mulighed for at træffe kvalificerede økonomiske beslutninger. Vi vil ha mindre bøvl Vicekommunaldirektør Klaus Christiansen konkluderede efter mødet to ting. Dels, at kompetencen ligger decentralt i tråd med Randers-modellen. Og dels må denne forenklingsproces ikke blive et sorteper-spil, hvor tunge og irriterende opgaver blot flyttes rundt i systemet. Det er med andre ord vigtigt, at vi rent faktisk får minimeret bøvlet, som han udtrykte det. Rapporten om administrativ forenkling skal behandles i Hoved-MED i efteråret. Den endelige rapport med de mange forslag til forenkling af administrative arbejdsgange skal efterfølgende vedtages i styregruppen, direktionen og økonomiudvalget. Public publiceret Det tog sin tid at komme i gang med Randers Kommunes nye ESDH-system (elektronisk sags- og datahåndtering), men nu rummer Public, som det hedder godt sager. Fra midten af april til slutningen af maj i år er 400 medarbejdere af 4 interne undervisere blevet uddannet i at bruge det nye journaliseringssystem. Alle cirka sager, der befandt sig i det tidligere journalsystem Opus er flyttet til Public. Flere og flere bruger nu Public i det daglige, hvilket resulterer i, at der dagligt produceres cirka 100 sager til det nye system. Der er og har været både udfordringer og problemer med indførelsen af Public, men det gode budskab er, at problemerne bliver løst stille og roligt hen ad vejen. Ved du, at det mest almindelige drengenavn i Danmark 2008 er Jens findes der af slagsen ifølge Danmarks Statistik. Hos piger er der flest, der nyder navnet Anne er der af dem. De næste i toppen af drengenavne er: Peter, Lars, Michael, Henrik, mens pigerne hedder: Kirsten, Hanne, Mette, Anna. Og de mest almindelige efternavne er stadig Jensen, Nielsen, Hansen, Pedersen og Andersen. Danmarks befolkning nærmer sig 5½ million var vi pr. 1. januar i år. Det er knap flere end året før. Godt af danskerne er mellem 60 og 64 år. Det er det højeste antal nogensinde og 51 procent flere end for 10 år siden. De store krigstids- og efterkrigsårgange slår igennem nu.

13 PersonaleBladet September Seniorpolitik på vej Randers Kommune skal have en seniorpolitik, og formentlig går den i trykken i løbet af efteråret, fortæller Mikael Steen fra HR-Teamet i HR-Personaleafdelingen. Der er nemlig lavet et stort forarbejde, som danner grundlag for udformningen af politikken. En af dem, der har medvirket til at stable en seniorpolitik på benene, er John Hermansen fra konsulentfirmaet SBK Scandinavia A/S. Firmaet havde en aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen om at tilbyde danske virksomheder, både private og offentlige, 50 timers gratis konsulentbistand til at arbejde med Den gode seniorpraksis. I efteråret 2007 blev der derfor med direktions og hovedudvalgs velsignelse lavet en aftale med SBK om et forløb frem mod en seniorpolitik, og Helle Bonde og Niels Christian Werngreen fra Social og Arbejdsmarkedssekretariatet blev inddraget i arbejdet. Workshop Det første initiativ var en workshop i foråret, hvor 30 medarbejdere i alle aldre fik lejlighed til at udtrykke holdninger til arbejdslivet i seniorfasen. Det resulterede i en lang række udsagn, der blev samlet og sorteret i emnerne: Hvad er en senior? Hvorfor skal vi have en seniorpolitik? Hvad indeholder en god seniorpolitik? Hvordan måler vi, om vi har en god seniorpolitik? Hvordan sikrer vi, at seniorpolitikken bliver en succes? Sidst i maj blev materialet præsenteret for hovedudvalget, hvor Helle Bonde og Niels Christian Werngreen holdt oplæg om seniorpolitikker og fortalte om deres erfaringer fra kontakt med både det private arbejdsmarked og andre offentlige virksomheder. Mikael Steen fortæller, at en arbejdsgruppe nu er ved at sammenskrive materialet fra den proces, som munder i en seniorpolitik. På workshoppen i foråret kom der mange bud på indholdet af en seniorpolitik.

14 14 PersonaleBladet September 2008 Når arbejdet er bedre end ferie Annette Christensen, der er overassistent på betalingskontoret på Laksetorvet, betegner kurset, og de ting hun oplevede under de seks uger, som helt ubeskrivelige. Vi udviklede os alle sammen helt enormt i den tid. Vi lærte nye mennesker at kende, og vi fik vigtige erfaringer og gode historier af hinanden. Efter kurset vendte jeg tilbage til mit job med dobbelt så meget energi som før. Det var bedre end ferie, fortæller Annette Christensen, der husker det som en ren luksus at være en del af kurset. Annette Christensen i lobbyen på Hotel Randers, hvor Rota 7-gruppen netop har holdt 10 års-jubilæum. Et populært rotationskursus, der tilbage i 1998 blev sat i værk i samarbejde mellem HK Randers og Randers Kommune, har stadig både fagligt og socialt utroligt stor betydning for dem, der dengang deltog. Fire gange årligt. Så ofte mødes veninderne fra Rota 7 stadig, selvom det nu er over 10 år siden, at de var på rotationskursus på Handelsskolen i Helenestræde i Randers. Kurset var stablet på benene i fællesskab mellem HK og kommunen, og det havde to primære mål: At videreuddanne den eksisterende arbejdskraft og samtidig få folk uden for arbejdsmarkedet ind og i gang med et job. Og både fra kommunens og fra HK s side betegner man hele projektet som en succes. Alle blev inviteret Alle kommunens ansatte blev tilbudt at være med i kurset, og de heldige gennemgik så seks ugers uddannelse på Handelsskolen primært ledet af Handelsskolens egne lærere. Samtidig blev ledige HK ere så sat ind i de stillinger, som var ubesatte i tiden under kurset, og rotationen og forskelligheden imellem jobbene gjorde, at HK erne fik prøvet meget forskelligt, og mange blev siden hængende i arbejdet rundt omkring i de mange afdelinger. Flere positive effekter Derudover kastede projektet to andre, meget positive konsekvenser af sig. Da deltagerne lærte andre kommunalt ansatte at kende, skabte de derved et bredere kendskab til de mange forskellige arbejdsområder, som kommunen dækker over og derudover knyttede mange af de ansatte solide, sociale bånd til hinanden. Noget, som de både har kunnet drage nytte af i arbejdet, men også personligt. Rota 7 er navnet på hold syv af i alt otte hold, der blev oprettet i forbindelse med kurset. Kurset var populært, og alle otte hold blev fyldt op med hver 24 af kommunens ansatte. Deltagerne på kurset kom fra vidt forskellige afdelinger og områder af kommunen både fagmæssigt og geografisk. Her var tandplejere, biblioteksansatte og kontoransatte, men de gik alle godt i spænd. Rota 7 holder ved Der er 12 piger tilbage på Rota 7-holdet. De mødes stadig hver tredje måned, og her i august fejrede de deres ti-års-jubilæum på Hotel Randers, hvor de både fik en rundvisning og fik fortalt om hotellets historie, inden de sluttede aftenen af med en lækker middag. Birgit Mikkelsen, der nu er efterlønsmodtager men som tilbage i 1998 arbejdede i regnskabsafdelingen i socialafsnittet står i dag for at indkalde pigerne til de faste arrangementer. Vi gør stadig særdeles meget ud af både at opleve noget kulturelt eller historisk og have det sjovt og hyggeligt sammen, når vi mødes. Vi drager stadig nytte af hinandens erfaringer, for selvom vi jo oprindeligt kom fra hver vores afdeling, er det stadig fra den samme store, gode arbejdsplads, afslutter Birgit Mikkelsen, der i øvrigt pointerer, at netop holdet Rota 7 fik særlig ros og gode karakterer af underviserne under uddannelsesforløbet.

15 PersonaleBladet September Aftalen, der (næsten) aldrig holder Aftalesystemet mellem kommunerne og regeringen har spillet fallit. Det var et af budskaberne, da Poul Erik Mouritsen fra Syddansk Universitet besøgte Randers Kommune og gav sit bud på perspektiverne for det kommunale selvstyre. Det hører til sjældenhederne, at et mødelokale på Laksetorvet er propfyldt fredag efter arbejdstids ophør. Men det var ikke desto mindre tilfældet, da professor dr. scient. pol. Poul Erik Mouritsen besøgte Randers Kommune en fredag efter lukketid. Poul Erik Mouritsen er tidligere medlem af strukturkommissionen og har derfor et særdeles godt førstehåndskendskab til de tanker og overvejelser, der ligger bag kommunalreformen. Under overskriften Perspektiver for det kommunale selvstyre efter kommunalreformen fortalte Poul Erik Mouritsen de ca. 50 fremmødte om kommuner, der er låst økonomisk fast og om et aftalesystem, der har spillet fallit. Pengene bestemmer Ikke overraskende kædede professoren kommunernes muligheder for selvstyre nøje sammen med de årlige forhandlinger mellem staten og kommunerne om de økonomiske rammer. Samtidig henviste han til de mange opgaver, som kommunerne løser, hvor de ikke selv kan fastsætte serviceniveauet, men blot administrere. Som eksempel brugte han førtidspensionen, hvor ydelsen er den samme, uanset hvilken kommune man bor i. Centralt fastsatte regler og de årlige økonomiaftaler begrænser altså kommunernes handlefrihed og dermed det kommunale selvstyre. Det bør være sådan, at kommunerne kan tilpasse skatten både op og ned, vurderede professoren og fortsatte: Men de nuværende aftaler giver ikke mulighed for at sætte skatten op. Det bunder i statens mistro til, at kommunerne under ét kan holde skatten i ro, konstaterede han. Slut med skattesænkninger Og hvis man skal tro de tal, Poul Erik Mouritsen selv fremlagde for de fremmødte, så har staten måske noget at have sin skepsis i. I slutningen af 80 erne var det meget almindeligt, at kommuner nedsatte skatteprocenten. I perioden var der hvert år mellem 40 og 100 kommuner, der satte skatten ned. Men fra første halvdel af 90 erne og frem til kommunalreformen har dette tal ligget helt nede på ca. 10 kommuner om året. Årlig vækst på 6-8% De såkaldte kommuneforhandlinger har eksisteret siden Man begyndte på dem, fordi man i slutningen af 70 erne oplevede realvækststigninger i kommunerne på 6-8% årligt med deraf følgende markante skatteforhøjelser. Derfor ønskede regeringen et styringsredskab i form af årlige forhandlinger om det økonomiske grundlag for kommunerne. Poul Erik Mouritsen vurderer imidlertid, at aftalesystemet har overlevet sig selv og ikke virker efter hensigten længere. I de seneste 28 år er aftalen mellem staten og kommunerne om det økonomiske råderum kun blevet overholdt otte gange, kunne han fortælle. Nyt system Poul Erik Mouritsen mente, at man må tænke i nye baner, hvis man vil genoplive det kommunale selvstyre. Han foreslog følgende: Alle kommuner udskriver en fast skat på f.eks. 30%. Hvis man derefter ønsker et højere serviceniveau, skal borgerne betale en årlig ekstraregning. Omvendt vil borgerne i veldrevne kommuner kunne få en check tilsendt med overskydende skat, når året er omme. Dermed ville serviceniveauet blive meget mere synligt for borgerne, konstaterede Poul Erik Mouritsen. Tanken var, at den større synlighed hos borgerne ville påvirke politikerne til ikke blot at sætte skatterne i vejret, men også at sætte dem ned, når der måtte være plads til det. Om Poul Erik Mouritsens forslag nogensinde bliver til virkelighed er nok tvivlsomt. Første forhindring er, at staten skal give slip på kommunernes økonomi og lade det kommunale selvstyre lægge rammerne i langt videre omfang, end det er tilfældet i dag.

16 16 PersonaleBladet September 2008 Fra Trinidad til Randers På Sprogcenter Randers i Odinsgade ved Laksetorvet undervises over 250 indvandrere, flygtninge og familiesammenførte udlændinge i dansk. Her udklækkes alt fra SOSU ere og svinebønder til truckførere og læger. Angeline Persson er utroligt glad for sin tid på Sprogcenter Randers. De har lært hende at tale dansk, og de har fundet hende et job.

17 PersonaleBladet September Angeline Persson er en af de mange studerende, der i øjeblikket undervises i dansk på sprogcentret i Randers. Hun er 38 år og kom hertil for tre år siden fra Trinidad og Tobago, hvor hun mødte sin nuværende danske mand på en internetcafé, som hun bestyrede. For to år siden begyndte hun så på sprogcentret, hvor hun nu går til undervisning mandag og tirsdag. Ugens resterende hverdage arbejder hun hos India-Dan i Randers. Det begyndte som et praktikjob, som sprogcentret har fundet til hende, men Angeline blev senere fastansat, og hun elsker sit arbejde. I begyndelsen var jeg lidt nervøs, men mine kolleger har presset mig på en god måde til at få talt så meget dansk som muligt, og jeg elsker både at arbejde og at møde og lære nye mennesker at kende. Derfor er jeg så glad for jobbet, fortæller hun. Meget populær praktikant Hos India-Dan er man også meget tilfreds med Angeline Persson. Faktisk var man allerede i juli så tilfreds med hende, at man udsendte en pressemeddelelse, hvor India-Dan roste Angeline til skyerne for sin aktive arbejdsindsats og sit åbne sind. Her skrev de blandt andet om hende: Hun overraskede alle en dag, hvor hun havde lavet en typisk trinidadisk frokostret til alle medarbejderne. Der hersker ingen tvivl om, at Angeline Persson er blevet et positivt aktiv for såvel medarbejdere som ledelse i India-Dan. Annette Balsgaard, der til daglig er Angelines chef, forklarer, at Angeline løbende får nye og flere arbejdsopgaver, end hendes stilling oprindeligt var tiltænkt. Hun er utroligt god til at samarbejde og til at lære nye arbejdsområder hurtigt at kende. Hun er engageret og service-mindet, og derfor har vi givet hende flere og mere ansvarsfulde opgaver nu, end dem hun i begyndelsen havde, fortæller hun. Fokus er at få talt og talt og talt De 250 kursister på sprogcentret går på forskellige fagkurser, som skal ruste dem og senere sende dem i hver deres retninger arbejdsmæssigt. Derfor må nogle studerende i undervisningen have fokus på at lære gloser og vendinger, som bruges netop der, hvor de vil arbejde. Bente Gaul, der er leder af Sprogcenter Randers, fortæller om eksempler, hvor lærerne selv har måtte studere dansk truckfører- eller svinebonde-sprog for at kunne give det videre til de studerende. Mange af eleverne kommer fra svære kår i enten flygtningelejre eller fra fattige dele af verden, og derfor er der mange forskellige udfordringer for sprogcentret at klare. Der findes mange andre tilbud end det, som Angeline Persson har benyttet sig af. Her er nogle af de andre muligheder, som udlændinge lige nu har på sprogcentret i Odinsgade. Ungeværket Her har omkring 35 kursister, som primært er flygtninge i alderen 17 til 25 år, 30 undervisningstimer om ugen. De lærer primært dansk og andre almindelige skolefag. Ofte har de ingen eller næsten ingen skolegang bag sig, og derfor er en af de vigtigste udfordringer for dem at lære alfabetet og at skrive sideløbende med at de kan begynde at lære sproget. Arbejdsdansk til ældreområdet Her er et kursus, som fokuserer på dansk, der skal bruges for tosprogede medarbejdere på ældreområdet. Det kan være relevant for både SOSU er eller uuddannede, der gerne vil opnå en uddannelse på et senere tidspunkt. Kurset er på i alt 72 timer, og der er plads til seks personer ad gangen. Seks personer, der har nogenlunde samme niveau og samme undervisningsbehov vel at mærke. De studerende mangler netværk, mod, muligheder og tillid til både systemet, dem selv og deres fremtid. Det hele prøver vi at arbejde med, og det vigtigste for dem er bare at få talt så meget dansk som overhovedet muligt. Sproget hjælper altid godt på vej, og det er her, vi prøver at bruge praktikforløb som led i processen, forklarer leder Bente Gaul. Angeline Persson skal til sin sidste eksamen i dansk til november, og består hun den, kan hun videreuddanne sig, hvis hun er interesseret i det til den tid. Det laver Sprogcenter Randers også En del af de mange studerende ved Sprogcenter Randers. Som man kan se, er det en forskellig flok både nationalitets- og typemæssigt Specialklasse Danskundervisning for traumatiserede og psykisk syge flygtninge, som oftest er alene og isolerede i hverdagen. Her kan de få et kursus på 20 timer om ugen fordelt over fire dage, så de stadig har en hverdag tilbage, hvor der eventuelt kan fås psykologbehandling. Sprogcenter Randers har flere specialuddannede undervisere, som gennem årene har samlet en stor ekspertise i undervisning af traumatiserede flygtninge. Åbent studieværksted Fra mandag til fredag er der åbent studieværksted for kursister med særligt behov for ro og fordybelse i lærestoffet. Dette tilbud bruges oftest af personer, der på grund af arbejde eller lignende ikke kan følge de ordinære undervisninger. Her bruges blandt andet computere til tekstbehandling og brug af internet, og derudover kan man få hjælp og træning, hvis man er i gang med at tage kørekort.

18 18 PersonaleBladet September 2008 I dag klares planlægningen af opgaverne i denne lille computer, der samtidig virker som mobiltelefon. Den digitale hjemmepleje Den lille lommecomputer PDA en har nu holdt sit indtog på hele ældreområdet i Randers Kommune. På områdecenter Vorup er der flotte karakterer til den nye teknologi efter det første lille års tid. Hver morgen kl. 8 sætter social- og sundhedshjælper Ida Ebbesen sig ind i sin hjemmeplejebil for at begynde dagens runde hos de ældre. Med sig har hun en lille computer i daglig tale PDA en, der ikke er meget større end en mobiltelefon. Kort forinden er PDA en blevet opdateret fra det centrale system med alle nye oplysninger om den rute, Ida skal køre, og de ældre hun skal besøge. Papirtyrraniet er afskaffet PDA en har hun haft i næsten et år. Før hun fik den, skulle hun hver morgen skrive sin egen køreplan ud fra en stak kort på en fælles planlægningstavle. Skriveriet foregik som regel samtidig med den faste morgenbriefing om aktuelle indlæggelser/udskrivelser eller andre ændringer, der måtte være i hjælpen til de ældre. Dermed var der også risiko for, at man kunne glemme en adresse eller et klokkeslæt, husker Ida Ebbesen: Nu har man mulighed for at lytte bedre efter på morgenmødet, konstaterer hun og tilføjer: Før vi fik PDA en, har jeg flere gange oplevet, at jeg måtte køre tilbage til Vorup Plejehjem, fordi der var noget, jeg havde glemt.

19 PersonaleBladet September Konstant opdateret Men nu er det slut med at køre frem og tilbage efter glemte oplysninger. Systemet med PDA erne betyder nemlig, at de nyeste opdateringer af ruten og de ældres behov for hjælp bliver indlæst i PDA en hver morgen inden afgang. Dermed har medarbejderne de nyeste oplysninger lige ved hånden hele dagen igennem. Og skulle der opstå ændringer i løbet af en dag, så kan samtlige medarbejdere kontaktes via PDA en, der også fungerer som mobiltelefon. En anden stor fordel er, at medarbejderne med det samme kan kontakte pårørende til en ældre eller den ældres læge, hvis vedkommende ikke lukker op eller er blevet syg. Alle relevante kontaktoplysninger ligger nemlig også i PDA en. Ny teknik lige så stille I dag har alle medarbejderne i Vorups udegruppe en PDA. Det er 14 faste medarbejdere samt et par elever og afløsere. Men fra starten var det kun en lille håndfuld, der fik PDA erne, fortæller distriktsleder Kirsa Søndergaard West. Det her er jo en skal-ting, fortæller hun med henvisning til Randers Kommunes beslutning om at indføre PDA erne på hele ældreområdet. Men medarbejderne skal ikke føle, at det er noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem, fortsætter Kirsa Søndergaard West. Hos medarbejderne i Vorup blev lommecomputerne indført gradvist. I starten fik området fem PDA er, som medarbejderne kunne lege med og blive fortrolige med uden at computerne var nødvendige i det daglige arbejde. Da systemet for alvor skulle indføres, opfordrede lederen de mest entusiastiske til at begynde at bruge den rigtigt. Efter kort tid blev nysgerrigheden vakt hos de resterende kolleger, og lidt efter lidt kom alle i gang med at bruge den nye teknologi. Det handlede om at få skabt nogle ildsjæle. Så smitter det af på resten af gruppen. På den måde er det i høj grad lysten og nysgerrigheden, der har drevet værket hos medarbejderne, konstaterer distriktslederen. Kræver tid Vel vidende at det tager tid at indføre nye metoder og ny teknologi støttede medarbejderne hinanden i oplæringsfasen. Hvis jeg kunne se, at jeg kunne knibe et ekstra besøg ind om eftermiddagen, så kunne jeg aflaste en kollega, der dermed fik mere tid til at øve sig med computeren, fortæller Ida Ebbesen om forløbet og tilføjer: Bare 20 minutter ekstra med PDA en, så har man jo næsten klaret en hel dags planlægning. Også fra ledelsens side har der været støtte og forståelse, når en medarbejder havde brug for hjælp til at forstå den lille computer. Det er vigtig, at ledelsen melder ud til medarbejderne, at de godt må bruge tid på projektet, siger Kirsa Søndergaard West. Enkelte medarbejdere er endda blevet sat op i tid for at få bedre mulighed for at lære teknikken at kende. God support Selv om PDA erne har kørt meget stabilt i Vorup, så kan der i sjældne tilfælde være problemer med at logge af og på systemet. PDA en skal have forbindelse på samme måde som en mobiltelefon. Derfor kan man opleve problemer med dækningen i yderområder. Men både Kirsa Søndergaard West og Ida Ebbesen roser den fleksibilitet og support som medarbejderne på VITAEsekretariatet har ydet i forløbet. Her har man bl.a. en hotline, som alle medarbejdere med en PDA kan ringe til for at få råd og vejledning i brugen af den. Hvis man ind imellem oplever småproblemer med ny teknologi, så giver det meget hurtigt en modvilje blandt medarbejderne, forklarer Ida Ebbesen og fortsætter: Derfor er det utroligt vigtigt, at man føler, at der er nogen, man kan henvende sig til og som hurtigt kan hjælpe med problemerne. Et lille års tid efter starten med PDA erne vurderer Ida Ebbesen, at alle hendes kolleger i område Vorup i dag er godt tilfredse med det nye system. Tidsplanen holder Den overordnede tidsplan for indførelsen af lommecomputerne fastslår, at de skal være i brug på hele ældreområdet i Randers Kommune pr. 1. januar Og den målsætning holder ifølge Jane Scharling Andersen fra VITAE-sekretariatet. Alle ældreområder på nær ét har indført PDA en allerede, og selv om sommerens strejke forsinkede en del af kurserne, vil de sidste kurser blive afholdt i begyndelsen af oktober. Dermed er hele Randers Kommunes hjemmepleje blevet digitaliseret i løbet af ca. halvandet år. Før PDA ernes indtog så planlægningen af opgaverne sådan ud.

20 PBS Det skal være lettere at være decentral leder i Randers Kommune. Sådan hedder det i indledningen til en rapport med titlen Forslag til forenkling af administrative arbejdsopgaver. Rapporten rummer 62 forslag til, hvordan lederne kan slippe nemmere om ved dagens dont. Her på Bagsidens redaktion er vi sikre på, at også almindelige medarbejdere kunne ønske sig hverdagen lidt nemmere, så vi nedsatte en hurtigt arbejdende kommission (fredag eftermiddag over en kop øl) til at komme med forslag til praktiske lettelser for medarbejderne i Randers Kommune. Her er et par pluk fra kataloget: 1. Nedsættelse af arbejdstiden til to valgfrie dage om ugen fra 9.30 til Forslaget har desuden den positive sideeffekt, at kødannelser i morgen- og eftermiddagstrafik undgås. Der spares desuden enorme summer på øvrige kommunale driftsudgifter. 2. Gratis frokost leveret på arbejdspladsen. Medarbejderne sparer tid på selv at smøre madpakke. 3. Afskaffelse af alle ledere. Medarbejderne får mindre stress, når der ingen ledere er til at kontrollere dem. Sagerne afvikles hurtigere, når hierarkierne springes over. 4. Fri eftermiddagslur til alle. Medarbejderne behøver ikke bruge en masse energi på at opfinde syge undskyldninger for ikke at lave noget mellem 12 og 13. Og det er videnskabelig bevist, at man er meget mere effektiv efter en god, lang middagssøvn. Uden bagsidens vidende har andre været i gang med at opfinde praktiske lettelser for medarbejderne på Laksetorvet. Og her kan man se, hvor galt det et gået, efter der er indført automatiske håndklædeoprullere på toiletterne. Hvor er arbejdstilsynet i denne sag? Spørger vi bare. Det står der sør me På Broen kommunens intranet kan du læse små og store nyheder fra den kommunale verden og dens mange arbejdspladser. Og det er ikke altid kedeligt. Vi bringer et par stykker. En ski` på? TDC har sendt ukorrekte regninger for 1. og 2. kvartal Fejlen skyldes, at der i SKI-rammeaftalen for 2008 er sket markante ændringer i produktsortimentet og den måde, SKI-rabatterne ydes på. Hvad er den nu af? Er TDC begyndte at sælge ski eller skirejser? Selvbetjening Hvis du har bestilt tid hos massøren, skal du huske at komme. Man skal da også sørge for alting selv! Slut med Viagra! I samme nyhed som ovenfor konstateres endvidere: Hvis du ikke har mulighed for at kom-me - så ring til massøren. Se dét kalder vi et personaletilbud, der rykker! Så rykker vi Generalforsamlingen (i Kommunens Idræts Forening) havde samlet 12 medlemmer, og det giver grobund for aktivitet. Ja, der kan da dannes tre hold til en gang piratwhist blandt de 12 ud af kommunens 9000 medarbejdere. Men hurra for optimismen. Senior søvn Et andet sted her i Personalebladet kan du læse at der er en seniorpolitik på vej i Randers Kommune. Det er der sikkert mange medarbejdere, der ser frem til. Her på redaktionen vil vi da gerne bidrage med et forslag til indholdet af seniorpolitikken: Det er velkendt, at det er sundt med et powernap. Det er ikke ny viden, for allerede vore forfædre vidste, at en god middagslur gør dig klar til dagens fortsatte udfordringer og anstrengelser. Her på redaktionen foreslår vi derfor, at der indføres obligatorisk middagslur for alle medarbejdere over 40 år. Som du kan se på billedet, har et par af medarbejderne på Laksetorvet allerede taget forskud på glæderne.

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Nyhedsbrev #1 Januar 2014 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet Januar Kære bruger af Jobbanken i Århus Vi er trådt ind i et nyt år, og

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer

Kom godt i gang med arbejdsglæden. 2 timer Kom godt i gang med arbejdsglæden 2 timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi styrker arbejdsglæden hos os. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Tre punkter

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

DM for Redningshund Aalborg 2011

DM for Redningshund Aalborg 2011 DM for Redningshund Aalborg 2011 Tekst af Helga Thorstein og billeder Af Helle Jensen Beredskabscenter Aalborgs Hundetjeneste afviklede i weekenden d. 3.-4. September et forrygende DM for 33 af landets

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015

Nyhedsbrev NYHEDSBREV. Uge 38 2015 18. september 2015 Nyhedsbrev NYHEDSBREV Uge 38 2015 18. september 2015 1. Ærgerlig omtale 2. Samtale i skoleåret 2015-16 om trivsel, tid og opgaver 3. AT 4. SRP 5. Skriftligt fravær og skriveværksted 6. Faaborg Rotary Klub

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Tryghed & Trivsel ÅRET DER GIK Tak for deltagelsen ved arrangementerne og tak for jeres engagement i Boligorganisationen Tårnbyhuse og de respektive afdelinger. Vi ser frem

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010 I denne udgave af nyhedsbrevet Kan du læse mere om: Københavner-turen 12 frikvarteret Lokalt brugerråd Åbning i julen Juleafslutning Julefrokosten Københavner-turen

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til

Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til Hvor er brugertilfredsundersøgelsen gennemført? Hvem er blevet spurgt i undersøgelsen? Hvad er brugerundersøgelsen blevet brugt til Er de blevet offentliggjor t og hvor? Hvilket redskab er anvendt? (eks.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Lokalcenter Fuglebakken

Lokalcenter Fuglebakken Aktiviteter på Fuglebakken Ann Toustrup Eriksen, Leder af plejebolienheden Fuglebakken Der er mange aktiviteter på Fuglebakken, og de er meget forskelligartet, da der er mange forskellige ønsker. Såfremt

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2

Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2 Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2 Velkommen til februarmødet. Tirsdag, den 21. februar kl. 18:00 Kom og hør Lisbeth Gade Mikkelsens historie Vi mødes på Hotel Comwell i Kolding Program

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere