tekst: Jesper Malmberg foto: Jesper Malmberg & Robert Kolarik 66 FLUEFISKE_FEBER

Transkript

1 At der kan eksistere fantastiske aborrer ude i havet ved de fleste nok, men havet er stort og det er ikke let at komme me til dem. Men i løbet af efteråret kommer de store aborrer ind til grænse-landet mellem det ferske og salte vand. Og her har vi fluefiskere en chance for store oplevelser. tekst: Jesper Malmberg foto: Jesper Malmberg & Robert Kolarik 66 FLUEFISKE_FEBER

2 FLUEFISKE_FEBER 67

3 JEG GIVER DEN LIDT EKSTRA GAS I SIDSTE TRÆK OG LØSLINEN......sprøjter ud gennem øjerne. Forfanget strækker sig helt ud og fluen lander med et lille plump udenfor sivene på den anden side. Jeg befinder mig i grænselandet, hverken strømvand eller stille vand. Ikke sø eller hav jeg er i et brakvandsområde, hvor fersk møder salt. En biotop hvor alt kan ske. Fluen får lov til at synke dybt ned i hullet, som jeg ved findes lige uden for sivene. Så begynder jeg at tage den hjem med skiftende korte ryk og korte pauser, hvor fluen kan synke mod bunden. Spidsen på fluelinen skyder frem, og da jeg løfter stangen, kan jeg mærke de karakteristiske aborreryk. Fisken går mod bunden, og jeg presser den ganske hårdt man ved aldrig om der ligger en gren, eller resterne af en gammel båd dernede, som forfanget kan hægte i. Det er sket før og det er ikke en sjov måde at miste fisk på. Efter et par hidsige hovedrusk og nogle fine udløb, begynder aborren at overgive sig. Nu kan jeg se den, men vent, der følger en betydeligt større aborre med, der stresser den der sidder på krogen til at spytte byttet ud. En meget mærkelig fornemmelse breder sig i min krop, jeg vil miste fisken. Hop af! Hop af! Spyt min flue ud din dumme fisk! Jeg har aldrig før ønsket at miste en fisk som denne, men jeg gør alt for at den skal hoppe af. Det eneste der sker er dog, at den store fisk mister interessen og langsomt vender tilbage til bunden. Jeg netter lidt skuffet den lille aborre og opdager, at den slet ikke er så lille endda. 700 gram viser vægten. Hvor stor mon den anden fisk var? De kommer med kulden Aborrer kan vokse sig store, hvis der ellers er rigeligt med føde, og de kan leve relativt uforstyrret. Præcis som ørreder søger en del af bestanden ud i havet hvor det er muligt, fordi havet tilbyder en overflod af føde. Aborren er en af vores mest tålelige ferskvandsfisk, når det gælder saltvand, og de findes i mange fjorde og langs åernes udløb landet over. I Østersøen kan man finde dem langt til havs. I efteråret, når vandtemperaturen falder, får aborren sværere ved at udskille saltet og den må søge ind i brakvandsområder eller helt op i åerne. Havørreden har til dels samme problem, men den kan klare betydeligt højere saltindhold. Højt oppe i Østersøen er saltindholdet så lavt, at aborrerne kan blive i havet hele året, men mange af dem søger alligevel ind på det lave vand af andre årsager. Teorierne om hvorfor er talrige, men det kan være fordi de forbereder sig på forårets leg, at de følger småfiskene ind til det ferske, eller at vegetationen forsvinder i takt med efterårets fremgang og dermed de skjulesteder, som aborren behøver. Uanset hvilken teori der passer bedst, har vi fluefiskere en god chance for at komme i kontakt med de velvoksne eksemplarer, som samles i grænselandet mellem salt og ferskt vand netop nu. Klø på til du finder fiskene Aborren er som bekendt en udpræget stimefisk, men de større individer går ofte alene eller i mindre stimer med fisk i samme størrelse. I efteråret samles disse store fisk i tætte klumper på relativt små områder, gerne der hvor salt og ferskt vand mødes. Det er her vi fiskere kommer ind i billedet. Da aborren er en varmeelskende godtvejrsfisk kan det virke lidt sært at jage dem på den koldeste tid af året, hvor de går ned i gear i det kolde vand. Mange mener at det er lufttrykket, som er afgørende for om fiskene er aktive eller ej i vinterhalvåret. Aborrernes samarbejdsvilje plejer at være bedst, når lufttrykket enten stiger eller er stabilt i en længere periode. Dalende eller lavt lufttryk plejer at give et dårligt fiskeri, hvor aborrerne parkerer sig på bunden. Fiskene bevæger sig sjældent særligt langt på denne årstid, så det gælder om at være mobil i sit fiskeri og dække en masse standpladser, indtil man finder fiskene. Er du heldig kan du opleve et fantastisk fiskeri med kontakt i næsten hvert kast. Efterårsaborren er en undervurderet fluefisk. Hmmm...hvad er kopi og hvad er original? Jeg befinder mig i grænselandet, hverken strømvand eller stille vand. Ikke sø eller hav jeg er i et brakvandsområde, hvor fersk møder salt FLUEFISKE_FEBER

4 Artikelforfatteren med et smukt brakvandseksemplar. Præcis som ørreder søger en del af bestanden ud i havet hvor det er muligt, fordi havet tilbyder en overflod af føde. FLUEFISKE_FEBER 69

5 Favoritagnen Hvilken flue er det så der virker? Man kan starte med at spørge sig selv hvad fisken spiser, og så vælge flue ud fra det. I de kystnære områder i havet vrimler det med byttedyr som hundestejle, tanglopper, børsteorm, fiskeyngel i alle afskygninger og rejer. Alle er de på aborrens menukort. Rejer ligger nok i toppen af effektive fluer. Til tider kan aborrerne blive så selektive, at de nægter at indtage andet end rejer. Selv når aborrerne trækker op i åen, har de en tendens til at foretrække byttedyr, som de kender fra deres tid i havet. Med et skud fra hoften vil jeg påstå, at mit fluevalg er følgende: 78% rejeimitationer, 15% småfisk. De resterende 7% af tiden bliver brugt med attraktionsfluer, som flashfluer og zonkers i skrappe farver, for enden af forfanget. Kast og strip ind? Selvfølgelig, men ikke på en hvilken som helst måde. Her kommer fluefiskeriet virkelig til sin ret i forhold til andre fisketeknikker. Vi kan nemlig imitere byttedyrenes bevægelser ret naturligt. Rejer flygter ved at slå hurtigt med halen, for derefter at dale langsomt mod bunden. Flugten imiteres ved at tage fluen hjem med to-tre korte og markante træk i linen med en pause herefter. Det er ikke mange aborrer, der kan modstå at tage en lille smagsprøve. Samme teknik fungerer med småfisk, da en skadet fisk også bevæger sig uregelmæssigt og rykvist, hvilket trigger rovfiskenes huginstinkt. Rejernes sædvanlige opførsel og langsomme svømmestil imiteres bedst ved at tage fluen hjem med lange og langsomme tag. Somme tider er det tricket der skal til, for at lure de store mistænksomme og erfarne aborrer. Der findes to effektive måder at nå aborrerne på. Top-down eller bottom-up. De fungerer præcist som de lyder; top-down er med flydeline og belastede fluer. Bottom-up fiskes med synkende liner og flydende fluer a la booby-stil. Top-down er passende til rolige forhold, hvor der ikke er alt for meget bevægelse i vandet og så lavt, at forfangslængden gør det muligt at fiske fluen tæt på bunden. Fluelinens spids fedtes ind og bruges som indikator. Hvis overfladen er lidt urolig kan man bruge en decideret strike-indikator. Fordelene ved denne metode er at rejeimitationer kan hjemtages, så fluen ligner en rigtig reje på flugt. Den farer af sted ved at give nogle Til tider kan aborrerne blive så selektive, at de nægter at indtage andet end rejer. 70 FLUEFISKE_FEBER

6 Du kan fiske aborrer med ganske let fluegrej klasse 4-6. Et saltvandsbestandigt fluehjul og en flueline, som er god at underhåndskaste med, kan være en fordel. Top-down er med flydeline og belastede fluer. Bottom-up fiskes med synkende liner og flydende fluer a la booby-stil. spjæt med kroppen. Det gælder om at have øjnene med sig og holde øje med linespidsen. Bottom-up foregår med synkeline og er en god teknik til lidt dybere og uroligt strømvand, hvor det kan være svært at komme ned til aborrerne. Forfangslængde og synkehastighed kan varieres for at finde den rette dybde. Ved at bruge en flue med skum i mønstret, kan man få den til at hænge lige over bunden, og stille at stige op, ved at hjemtage den med pauser. Denne teknik er noget nær perfekt for at imitere en skadet fisk, der forsøger at finde ly nær bunden. Kort forfangslængde giver bedre kontakt, hvis fiskene er i hugget, men linens modstand kan skræmme fiskene, hvis de er forsigtige. Jævn bund uden planter eller andet linen kan hænge i, er en forudsætning for dette fiskeri. I grænselandet Her i grænselandet er naturen alt andet end stille. Rådyrene kikker nysgerrigt frem mellem sivene, trækfuglene tager sig et hvil, mens rovfuglene svæver over græsmarken på udkik efter en gnaver. Nu mangler vi bare aborrerne. Den allerede svage efterårssol falmer i takt med at dagen får ende. Der er så mange indtryk, at jeg knapt nok mærker, at linehånden bevæger sig af sig selv. Linen opfører sig heller ikke som den plejer, den forsvinder ned i vandet i et jævnt tempo. Jeg løfter stangen for at mærke hvad der er dernede. De tunge rusk forplanter sig fra min stang til min rygrad og efterlader en følelse af velbehag. Jeg forsøger at presse fisken op, men hver gang den kommer tæt på, vender den igen og efterlader en stor hvirvel på overfladen. Aborren må til sidst give sig, og de røde finner nærmest lyser i det mørke vand. Ikke nogen dårlig fisk! Ud med fluen igen. Jeg lader den synke mod bunden, og da linespidsen peger nedad, laver jeg nogle korte men kontante ryk for derefter at holde en pause. Svaret kommer omgående. Et par kraftige ryk i forfanget bliver besvaret med et solidt modhug. Fisken i dybet bliver hidsig og kæmper imod den generende modstand. Stangen bøjer helt i bund, når fisken presser sig mod bunden. Fisken her er større end den forgående. Hugperiode på gummireje Nogle få kast senere er den gal igen, en fisk trækker line af men hopper af i det øjeblik, jeg får løslinen på hjulet. Jeg kaster igen og snart er der bud efter fluen. Aborrerne er her og de er i hugget. Nu gælder det om at holde sig til. Hug er der i næsten hvert kast, men langt fra alle hug resulterer i fast fisk. Det her er bare fedt. De er kloge de gamle aborrer, de smager på fluen og spytter den ud lige så hurtigt. Der kræves fuldstændig koncentration for at overliste disse fisk. Et lille nyk i forfanget, og jeg begynder langsomt at tage fluen hjem langs bunden. Jeg hæver forsigtigt min stang for at få fluen til at stige en anelse i vandet, og det får fisken til at bestemme sig. Den er tung ingen rusk eller ryk med hovedet, bare massiv modstand. Et øjeblik føles det som en udleget havørred, der dunker rundt dernede. Aborren afslører dog sig selv ved fortsat at gå mod bundens FLUEFISKE_FEBER 71

7 Gode aborrefluer! SLF rejen Jeg løfter på hatten, takker for en dejlig kamp og siger på gensyn. Chewy Shrimp BINDEBESKRIVELSER PÅ ABORREFLUER Jagende aborrer tager det meste, som du smider ud til dem. Fiskene i stimen stresser hinanden og konkurrerer om at få føden først. Storaborrerne er derimod ret selektive. De følgende varianter er gennemtestede og har ved fl ere lejligheder vist sig at være meget effektive til de store aborrer. Det drejer sig især om rejeimitationer, men store aborrer er selvfølgelig ikke blege for at tage småfi sk eller andet mad der kommer forbi. SLF rejen Krog: Maruto streamerkrok i 77, størrelse Bindetråd: UNI-Mono Fine/Clear. Øjne: Brændt 0,50 millimeter nylon. Krop: SLF dubbing i løkke og børstet godt ud. Antenner: Nylonline. Rygskjold: Til fl ydende rygskjold bruges 2 mm. transparent emballage som siden kan farves med vandfaste tuscher. Chewy Shrimp Krog: Partridge CS54 størrelse 8-4 eller Maruto S19 størrelse Bindetråd: UNI-Mono Fine/Clear. Belastning: Blyfrit bly eller tungsten. Øjne: Brændt 0.50 millimeter nylon. Antenner: Nylonline. Ben: 0,50 millimeter klar elastiksnor fra hobbyforretning. Krop: Wapsi Gummi Body. Rib: Bindetråd. EP Baitfish Krog: Kamasan B983 størrelse 2-6. Bindetråd: UNI-Mono Fine/ clear. Vinge: EP-fi bre. Belastning/Flydeskum: Tungsten eller Fly Foam. Øjne: 4 millimeter epoxyøjne, som sikres med sekundlim. Sidelinje: To strå fl ash i pearl farve. Øvrigt: Kan farvelægges med vandfast tusch. EP Baitfish tryghed. Det er ikke mig, der styrer fighten. Ikke endnu. Stangen arbejder hårdt, og jeg forsøger at holde fisken uden at presse alt for hårdt. Er den stor?, spørger min ven, som ser at mit ansigtsudtryk har forandret sig. Jeg ved det ikke rigtigt, men jeg vil i hvert tilfælde nødigt miste den, hvis du forstår. Jeg lægger lidt mere pres på fisken for at løfte den fra bunden og derved trætte den lidt. Hvis den får lov til at bestemme har jeg tabt. Jeg har ikke meget at presse imod med, kun min bløde 4 er stang. Fisken fortsætter med at bestemme i et par udløb mere, men så begynder jeg at få overtaget. Fisken har ikke givet op, men den går ikke helt til bunden længere. Hvis bare krogholdet er godt, kan jeg måske få lov at se fisken. Aborren bryder overfladen med udspilet finne som sejl, massiv og bred over ryggen, på en måde man sjældent ser hos aborrer. Den er rigtig stor. Men det er ikke en personlig rekord, og jeg måler den bare hurtigt mod min stang, og lader den derefter glide tilbage i vandet. Jeg løfter på hatten, takker for en dejlig kamp og siger på gensyn. Jeg har mistet overblikket over, hvor mange fisk vi har fået i løbet af aftenen, og jeg har slet ikke styr på, hvor mange kontakter det er blevet til. Aktiviteten aftager så småt, jeg ruller op og klipper rejen af forfanget. De fleste aborrer har været fra 500 gram og op til en god bid over kiloet, men jeg ved, at der svømmer betydeligt større fisk her. Næste gang, tænker jeg, mens vi trasker tilbage mod bilen. Næste gang. < 72 FLUEFISKE_FEBER

8 VISIONFLYFISHING.COM NEW ICONS. IKON WADERS MAKO WADING SHOES