DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882"

Transkript

1 SMÅSKRIFTER FRA CØNK 1 DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882 HANS MAKARTS BILLEDE UDSTILLET I INDUSTRIFORENINGENS FOREVISNINGSSAL Af Karin Bang

2 Professor Hans Makarts maleri "Dianas Jagt" i Industriforeningens Forevisningssal 1882 Det var lørdag den 27. maj Uden for Industriforeningens Forevisningssal i København prangede med store, farvede bogstaver, der var omgivet af flag: Makart. Dianas Jagt. Inden for var der liv. Her kunne man studere den østrigske maler Hans Makarts meget omtalte kæmpemaleri Dianas Jagt, der måler ikke mindre end 4,57 meter i højden og 9,83 meter i længden. Arrangørerne af udstillingen havde helt i Makarts ånd udfoldet deres dekorative talent og havde omgivet billedet af draperier, potteplanter, palmegrene, dyreskind, skærme, naturlige og forgyldte hjortetakker, piedestaler og en mangfoldighed af andre genstande en efterligning af Makarts berømte atelier i Wien, som havde været omtalt i blandt andet ugebladet Nær og Fjern i august 1875: For ret at forstaa Manden maa man se ham i de Omgivelser, han selv har skabt i hans Atelier. Det lader sig ikke beskrive. Man maa selv og i længere Tid have dvælet i det forunderlige Rum, maa, udstrakt paa det kæmpemæssige Isbjørneskind, have beruset sig i den Formskjønhed og den vidunderlige Farvepragt, der overalt frembyder sig for Øjet, for tilfulde at føle dette enestaaende Gemaks poetiske Trylleri [1] I den ene ende af udstillingssalen var der udsalg af fotografier af alle Makarts hidtidige malerier og af et par mindre skrifter, der fortalte om denne sælsomme og geniale kunstner, der var tidens mest omdiskuterede, fordi hans frie og kraftige billeder både forskrækkede og provokerede.

3 Den kunstindustrielle udstilling. Den store sal (Forevisningssalen) i Industriudstillingsbygningen Det Kongelige Bibliotek. Kort- og Billedsamlingen. Både Dagbladet og Morgenbladet [2] havde lørdagen forinden omtalt det nydannede bureau for udstilling af berømte fremmede kunstneres arbejder i Danmark, som kunsthandlerne Emil Bergmann, Ernst Bojesen og Stockholm havde taget initiativ til, og havde også annonceret, at bureauet ville starte sin virksomhed med Hans Makarts Dianas Jagt. Berlingske Tidende, Dagbladet og Nationaltidende havde den 24., 25. og 27. maj tospaltede annoncer for udstillingen, Dagbladet endda på forsiden den 27., da udstillingen åbnede [3] I pressen var man enige om, at det var et prisværdigt initiativ, de tre kunsthandlere havde taget. Morgenbladet mente, at såvel kunstnere som publikum havde et uberegnelig stort behov for belæring udefra, blandt andet fordi Danmarks beliggenhed var skyld i den isolation, man led under, som bevirkede, at danskerne ikke kunne følge med den almindelige bevægelse på kunstens område [4]. Dette havde især afsløret sig fire år tidligere på Verdensudstillingen i Paris, der var en stor fiasko for de deltagende danske malere. De fulgte stadig kunsthistorikeren N.L. Høyens opfordringer fra 1844 om at lade fædrelandskærligheden være inspirationsgrundlag og malede billeder af dansk folkeliv, dansk historie og danske landskaber. Sammenlignet med udenlandske malerier på udstillingen i Paris virkede de danske malerier så støvede, at selv danske besøgende blev forfærdede [5]. Derimod var der delte meninger, om det nu også var heldigt at starte den ny udstillingsvirksomhed med netop Hans Makart, hvis kunst blev kaldt "sensationskunst" og blev bedømt meget forskelligt, og om hvem kompetente dommere rent ud havde erklæret, "at Makart slet ikke kan male" [6]. Modstanden mod Makart skyldtes blandt andet, at hans malerier var fulde af hentydninger til den irrationelle følelse erotik, for det var netop på det seksuelle område, borgerskabet lettest lod sig chokere. Desuden lod Makart fantasien få frit spil, og her adskilte han sig i vid udstrækning fra dansk malerkunst, der i hele 1800-tallet lod virkelighedsstudiet have forrangen, kun i ringe grad dyrkede mytologien og ikke gav fantasien meget plads. Undtagelser er malerne Ludvig Abelin Schou ( ) og Carl Bloch ( ). Schou svingede sig fra den hjemlige almuestil op i fantasiens verden med billeder først fra nordisk og siden fra klassisk mytologi og var enestående i sin evne til at tilføre motivet et stærkt erotisk indhold som i billedet Mytologisk scene (ca. 1865) [7]. Bloch søgte i sit maleri ind i fantasien og havde stor succes med sit mytologiske billede Prometeus' befrielse (1864), som folk flokkedes om at komme ind at se på Charlottenborg [8]. Men det må siges, at Dagbladet skønnede rigtigt med sin udtalelse den 27. maj: "Heldigt er det vistnok, at man har villet aabne Rækken netop med Makart's Arbejde; det vil uden Tvivl vise sig godt

4 egnet til at vække Interesse for hele Foretagendet" [9], for der blev tale om et tilløbsstykke: Den første dag, da udstillingen først åbnede klokken tre om eftermiddagen, var der 400 besøgende, og hver af de to følgende dage omkring Farlige, irrationelle følelser Hans Makart ( ) malede Dianas Jagt i Billedet blev udstillet i Wiener Künstlerhaus i maj og juni samme år, hvorefter det, som mange af hans tidligere billeder, blev sendt på rundrejse i Europa først til Berlin og Köln i 1880, så til Nürnberg i 1881, senere til Newcastle, hvor det vakte så stor opmærksomhed, at udstillingen måtte forlænges, og endelig var det, før det kom til København, udstillet i Liverpool. Makart tyr til et kendt mytologisk motiv. Diana er romersk gudinde for jagt og den fri natur; hun svarer til grækernes Artemis, hvis dominerende træk er kyskhed og strenghed. Myten beretter, at jægeren Aktæon belurede Artemis, da hun badede, og som straf blev han forvandlet til en hjort, der blev sønderrevet af sine egne hunde. Den tyske kunstkritiker Ludwig Pietsch beskriver billedet på følgende måde: Jagtens Gudinde har med sit Følge af Nymfer forfulgt Hjorten gjennem en idealistisk Fortids-Skov nær ved de klippefulde Bredder af en Sø. De have fulgt det flygtende Vildt gjennem Busk og Krat til Søens stejle Klippeskrænt, fra hvilken det hidsede Dyr i sin Dødsangst har styrtet sig i Bølgerne, i Haab om derved at frelse sig for de ubarmhjærtige Forfølgeres Spyd og Pile. Men den undgaar dog ikke den truende Dødsfare. Gudinden, en høj og majestætisk Skikkelse, let ombølget af et flagrende Purpur-Klædebon, er naaet hen til Skrænten; med sin højre Haand løfter hun Spydet mod Dyret, der kløver de fraadende Bølger. Hun tager rolig Sigte, og det dræbende Vaaben vil ikke fejle sit Maal. Ved Siden af hende har en ung Nymfe grebet sin Bue for at lade Pilen flyve efter det flygtende Dyr, men forinden Haanden rører ved Strængen, vender hun sit yndige, medynksfulde Ansigt om mod sin Herskerinde, som for at bede om Skaansel for den Forfulgte. Med venstre Haand gjør Diana en afværgende Bevægelse, - hun nægter at opfylde sin Ledsagerindes Bøn. Af Jagtselskabet er der til Venstre grupperet fem Nymfer, der have naaet Bredden samtidig med Gudinden. En slank, blond Nymfe, klædt i en lys guldgrøn Dragt af et let gjennemsigtigt Stof, glider ned ad Skrænten med Buen i sin Haand. Det yndefulde højre Ben, der er formet med den mest kunstneriske Elegance, strækker hun saa langt frem, at den fintformede Fod allerede berører den tilbagevigende Bølge. Bag hende løfter en smuk brunet Ledsagerske sit Jagtspyd i Vejret, vinkende de Efternølende fremad. En tredie staar lige bag ved i en anspændt, spejdende Stilling, og en Fjerde kommer længer til Venstre ilende frem, idet hun med Haanden skygger for Øjnene. En femte, klædt i et fra Midien nedfaldende, dybt broncefarvet Klædebon, holder med et stærkt Ryk igjen paa et Kobbel Hunde, som ere i Begreb med at plumpe i Vandet for at svømme efter det undslupne Dyr [10].

5 Hans Makart: Dianas Jagt. Billedet spiller tydeligt på forbindelsen mellem de to irrationelle følelser frygt og erotik, og den ene af bidragyderne til det skrift, der blev udgivet i anledning af udstillingen, Johannes Buntzen, henviser da også til myten om Diana og skriver blandt andet: Man forstaar, at Aktæon kunde vove Livet for at betragte denne herlige Diana, denne guddommelige Kvinde, hvis brændende Blik saarer dybere end det hvasse Jagtspyd, hun holder i Haanden; man fatter Grunden til den Understrøm af Sanselighed, der gaar gennem Grækernes Mythologi, hvis de har tænkt sig Halvgudinderne som disse bedaarende Skikkelser op fra Søens grønlig lysende Vande [11]. Diana er blot et af navnene på historiske kvindeskikkelser, der bliver brugt som et tegn, som skal fremprovokere en bestemt forestilling om den smukke, men samtidig dæmonisk grusomme kvindes dobbelte funktion: Hun er objekt for et begær, hvis genitale tilfredsstillelse hun samtidig forbyder hun både lokker og truer. Denne dobbelthed viser sig også i Hans Makarts maleri fra 1875 af Burgteatrets "tragedienne" Charlotte Wolter iført kostumet fra stykket Arria und Messalina, der i perioden blev spillet 73 gange. Karlheinz Rossbacher skriver om billedets erotik: Charlotte Wolter er på dette maleri på den ene side anbragt i en skødesløs stilling, hendes arm hænger slapt ned over ottomanens armlæn; på den anden side er hendes venstre blottede arm spændt, fingrene griber efter hendes venstre knæ, hviler altså ikke på det. Hun er den smukke nervøse i den for gründertiden typiske overdrivelse i det dæmonisk-kraftfulde [12]. Stykket Arria und Messalina, som Adolf Wilbrandt havde skrevet specielt til Charlotte Wolter, spiller på variationer i masochismen, hvis grundkonstellation man allerede på dette tidspunkt kendte fra Leopold von Sacher-Masochs fortællinger, og samtidige beretter ifølge Rossbacher [13], at Charlotte Wolter var specielt god til at spille herskerinderoller, der viste kvindens overlegenhed over manden, som var et

6 legetøj for hendes luner, at hun med ubeskrivelige lyde, stillinger og gebærder forstod at antyde sanselighedens rus, og at den klogt udtænkte påklædnings virkning overgik en afklædning. Som til andre af hendes roller, for eksempel Kleopatra og Adelheid, var det Hans Makart, der havde kreeret kostumerne, der var så dyre at fremstille, at det gav anledning til offentlig kritik. Charlotte Wolter var også Makarts model til alle hans Kleopatrabilleder fra 1870'erne. Det er denne række af kvindeskikkelser, Diana hører til. Hun viser sig stolt i hele sin højde, står roligt uden tegn på frygt eller sårbarhed og holder det glatte spyd parat til kast. Hun besidder den højeste magt, magten over liv og død, magten, der vender op og ned på kønsrollerne. Over for sig, eller netop under sig, har hun en mand, der er blevet degraderet til et dyr allerede deri er der en fornedrelse som har mistet sine rettigheder og er truet af såvel fjendtlige pile og spyd som af ophidsede hunde trængt ud i vandet, ude af stand til at forsvare sig, alene afventende hendes dom. Distancens doktrin På Morgenbladets skribent virkede Dianas Jagt ikke overbevisende, blandt andet fordi Diana set med skribentens øjne er skildret som "en Primadonna i en Ballet", og der derfor ikke er nogen, "som tror, at hun vil gjøre Alvor af sin Trusel"; men skribenten må dog indrømme, at et par af kvindefigurerne har "en ganske virkningsfuld Holdning": "Der er en som rejser sig i Vejret; hun er ved sit mægtige Legeme og sin svulmende Kjødrigdom en pragtfuld Fantasi" [14]. Berlingske Tidendes kritiker fandt ved første øjekast billedet tiltalende på grund af dets stærke kolorit, kække behandling, dristige udfoldelse, det humør, kunstneren havde grebet sagen an med og hele den virkning af lys og glans, som billedet gav. Imidlertid udviskes dette Indtryk hurtigt ved nærmere Bekjendtskab. Figurerne ere Skjønheder eller Ikke-Skjønheder med Skjønhedsvæsen; de kokettere med Beskueren og bestræbe sig for at indtagede mest bedaarende Stillinger; deres Smil er stereotypt, man mærker Modelfiguren i dem, de synes at lægge an paa at behage fremfor at passe deres Dont som Dianas Nympher [15]. Hvad kritikeren hermed udtrykker, og som andre samtidige betragtere af Makarts billeder har givet udtryk for, er, at kvindefigurerne på billedet bryder "distancens doktrin", og at billedet repræsenterer den ny tendens, der trængte sig frem i billedkunsten i sidste halvdel af forrige århundrede, nemlig tendensen til at vise "provokativ kvindelighed i billederne", som Albrecht Koschorke udtrykker det [16]. Den viser sig ved, at man begynder at fremstille kvindens selvnydelse, selvbevidste sanselighed og seksuelle lidenskabelighed i modsætning til tidligere, hvor kvindens lidenskabelighed blev dæmpet, så den mandlige betragter kunne føle, at han havde eneret på lidenskabeligheden. Kvinden var nemlig til for at tilfredsstille begær, ikke for selv at begære. Med den nye tendens får kvindens fremtræden, hendes holdning og specielt ansigtsudtrykket en voksende betydning. Det yndige smil viger for beregnende charme, koketteri og pedanteri, og i modsætning til tidligere går blikket nu i interaktion med betragterens; "kvinden sætter sig selvbevidst i besiddelse af sin tillokkelse, sit blik, sin erotiske præsentation" [17], og som beskuet genstand udbyder hun sin kvindelighed. Men dermed bryder hun netop den "distancens doktrin", der ikke kun blev frembragt af betragteren, men også skulle understøttes af kunstværket selv. Som Rossbacher forklarer det, blev det at betragte billeder i en tid, hvor mændene stort set kun så kvindernes ansigt og hænder, erstatningsbetragtning, men

7 på betingelse af stærk distancering. Betragteren kunne holde sig til den konvention, at han havde at gøre med et kunstværk, og kunstværket kunne fremstille en halv- eller helnøgen krop, bare den var del af historisk eller mytisk stof. Når der var sikkerhed for, at man ikke reagerede på et seksuelt, men på et historisk eller litterært budskab, når opløftende associationer var mulige via en stiltiende overenskomst mellem kunstner og publikum, så kunne nøgenmaleri være både øjenfråds og sansefaste [18]. Allerede i 1868 havde Hans Makart vakt stor opsigt med sit maleri Moderne Amoretten, der, med Karl Landsteiners ord, fremstiller børn og halvvoksne kvinder, som dels er uden tøj, dels helt moderne påklædt og friseret, hvorved der opstår en sælsom kontrast, som man har kaldt "en vanhelligelse af barnenaturen". Landsteiner mener iøvrigt, at de makartske amoriner opviser "et sygeligt, sanseligt træk, der ånder moderne fordærvethed, sædelig korruption" [19]. Det var dog ikke det eneste, der virkede frastødende på datidens betragter; det gjorde også afkaldet på den realistiske fremstillingsmåde. Hans Makart: Moderne Amoretten. Midterbilledet i det tredelte billede fra Den maleriske frihed I sin fremstilling af Makarts kunst gør Gerbert Frodl opmærksom på, at Makart, indtil han havde malet Moderne Amoretten, ikke var noget enestående tilfælde blandt datidens unge kunstnere i München, hvor han på Münchner Akademie var elev hos historiemaleren Karl Theodor von Piloty fra ; men at det ændrede sig med eet slag, da han i sommeren 1868 udstillede dette billede i Münchner Kunstverein [20]. På den ene side var kunstværket en fortsættelse af den tendens, der havde været herskende de sidste ti år til "rent maleri", det vil sige til maleri, der ikke var tematisk bundet. Dette var i det hele taget ifølge Frodl en af de vigtigste erobringer for kunstnerne på den tid, for den gav dem fuldkommen frihed med hensyn til det, de skabte og dermed skete en betoning af individualiteten. På den anden side hilste begejstrede kommentarer fra samtidige værket velkomment som noget fuldstændigt nyt, der var "en sejr for kunsten efter dens underkuelse af videnskaben" [21]. Ganske vist havde Anselm Feuerbach i begyndelsen af 60 erne malet nogle badende og musicerende

8 amoriner, der havde fået kritikerne til at beskylde Feuerbach for at foragte al sandhed og sandsynlighed for blot at frembringe strålende farvespil lignende beskyldninger haglede ned over Makart; men Frodl pointerer, at der er stor forskel på Feurbachs og Makarts amoriner. Feuerbachs er resultatet af et udførligt modelstudium, mens Makart i sine knogleløse amoriner ikke lægger vægt på anatomisk funktionsevne, men snarere indspinder dem i den dekorative koncept. Den overleverede udtalelse fra hans senere liv, at det i første række for ham drejede sig om harmoni, havde allerede gyldighed i Moderne Amoretten [22]. Morgenbladets skribent klandrer i sin omtale af Dianas Jagt Makart for at have brugt farver til omgivelserne, træerne, sivene, vandet osv., "som ikke ere af denne Verden" [23], og også Berlingske Tidendes kritiker påpeger, at landskabet er "fuldkommen decorativt" og farverne "usande". Desuden er Hjorten ikke ubetinget god, "den er ligesom skaaret i Træ og flad" [24]. Kritikernes indvendinger er forståelige, for tiden fra den store guldaldermaler Eckersbergs død i 1854 og frem til slutningen af 1870'erne havde været en meget stille tid for dansk malerkunst, som var idyllisk, nogle gange sentimental, stilfærdig og provinsiel, helt uden kraft og energi. Det skyldtes blandt andet, at den føromtalte kunsthistoriker N.L. Høyens program, som malerne stadig i stor udstrækning holdt sig til, ikke omfattede individets frigørelse, ikke kunstnerens ret til at udtrykke sig selv, og at ingen af dem "var stærke nok til at fægte sig alene frem ad denne vej" [25]. Det havde derimod Makart været, og Frodl påpeger, at han også i Moderne Amoretten skabte noget bemærkelsesværdigt med landskabet: Træer står sakseklipagtigt foran den gyldne himmel, hvorved skelettet, grenene og ikke omridset spiller en rolle. Dybde eksisterer ikke, trækulisser, der er anbragt bag hinanden, overlader kun de små aktører en smal scenestribe [26]. Frodl er af den opfattelse, at indflydelse fra teatret har spillet en ikke ubetydelig rolle, ligesom japansk træsnit, der blev kendt i Europa i 1860'erne, kan have inspireret Makart. Hans specielle interesse for farver var blevet støttet af hans lærer Piloty, som Landsteiner citerer for at have sagt: "Han (Makart) har et mærkværdigt koloristisk talent, han skal nok give folk noget at snakke om" [27]. Først i 1880'erne blev der skabt en dansk kolorisme med maleren Theodor Philipsen ( ). Makarts portrætkunst Berlingske Tidendes kritiker savner udtryk i figurernes hoveder på billedet Dianas Jagt, og skribenten på Morgenbladet undrer sig over, at Makart nyder så stor anseelse i Wien som portrætkunstner, fordi "det at dømme efter det her udstillede Arbejde netop er Individualitet og Særmærke, som Ansigterne mangle" [28]. På lignende måde efterlyser Julius Lange "Sjælen. Livet i de enkelte Figurer!" på billedet Venedig hylder Catarina Cornaro, der også får ham til at spørge: "Hvad bringer disse Figurer saaledes sammen? Hvad motiverer denne Stilling?" Hvortil han selv svarer: "Intet Andet end Kunstnerens Haand, som har arrangeret Tableauet" [29]. Denne gruppedannelse, som er helt uforståelig for Julius Lange, betegner Frodl som en egenart i kompositionen hos Makart, der findes i både hans yngre og ældre billeder, og det typiske er netop ifølge ham, at egenværdige grupper står side om side, uden at der er noget tematisk forhold til stede mellem dem. Modtagelsen og bedømmelsen af billedet Catarina Cornaro, som Makart malede specielt til Verdensudstillingen i Wien i 1873, og som sammen med udsmykningen af Dumbas "studiolo" gjorde ham til den førende kunstnerpersonlighed i Wien, er i øvrigt et godt eksempel på, hvor forskelligt samtiden bedømte hans kunst. Mens den danske kunstkritiker Julius Lange, der var Høyens elev og den første magister i kunsthistorie på Københavns Universitet brugte næsten 14 sider i sin bog Strejftog i Verdens Kunstudstillingen i Wien 1873 på at nedgøre billedet, gav det i Stockholm anledning til, at Kungliga Akademien för de fria konsterna i november 1873 instillede og med stort flertal 14 stemmer for og 3 imod valgte Hans Makart til æresmedlem.

9 Han var ganske rigtigt en eftertragtet portrætmaler, som det højere borgerskab i Wien overøste med opgaver i perioden fra 1870 til Ikke alene lod enhver betydende kvinde i samfundet sig male af ham, da et portræt fra hans hånd både var en prestigegevinst og samtidig et værdiobjekt; men kunsthandlere i Wien pralede også med, at byens kendte damer stod model for ham, hvad disse damer efter sigende med stor iver forsøgte at bekræfte. Renata Mikula, der har studeret Makarts portrætkunst, giver for så vidt de ovenstående kritikere ret i den manglende individualitet i de portrætteredes ansigter, når hun skriver, at alle Makarts kvindelige portrætter repræsenterer samme type kvindeskønhed, som også findes i hans øvrige malerier, og at de portrætterede på en måde ligner hinanden mere, end de ligner sig selv; men som hun forklarer, tillod Makart sig ikke nogen realisme, der gengav det enestående ved en person, tværtimod: Makart eliminerede med sine modelagtige idealforestillinger de portrætteredes specifikke ydre fremtræden. Sådan dannede naturen kun et raster for en ny strålende instrumentering [30]. Det Makart tilstræber i den nye type portrætter, som han har sat sit præg på, er en samlet dekorativ virkning, hvor billede og ramme ofte fremstilles som et ensemble. Som andre kendetegn nævner Mikula udarbejdelsen af optisk-sanselige elementer, begunstigelsen af maleriske strukturer og ikke at forglemme den erotiske overbetoning, der dog ofte kun er synlig som en overpointering af feminiteten hos den portrætterede. Det er disse hovedelementer i den Makartske portrætkunst, som den næste malergeneration griber tilbage til. Makarts kvindeportrætter kan det bliver især iøjnefaldende i portrætterne af Clotilde Beer eller Dora Fournier- Gabillon gælde som legitime forløbere for Gustav Klimts portrætmaleri [31]. Hans Makart: Clotilde Beer (ca. 1880). Clotilde Beer var Makarts kusine Makart som indretningsarkitekt Selv om de danske aviser forholdt sig meget kritiske til billedet Dianas Jagt, frakendte skribenterne

10 ikke Makart kunstnerisk begavelse og fremhævede da også i deres omtaler hans dygtighed og talent på andre områder end lige maleriets. I gründertidens Wien, der var perioden med industriel ekspansion, hvor formuer blev opbygget og gik tabt, blev bourgeoisiægteskaberne arrangeret som om de først og fremmest var forretningsanliggender. Den enkeltes lykke afhang af finansiel succes, der blev gjort synlig i den ejendom, han besad. Hans æstetiske smag var et barometer for hans sociale og økonomiske status, og det er måske en af årsagerne til Makarts succes. Som Morgenbladets skribent bemærker, "skal Makart have stor Fortjeneste, hvad Udbredelsen af kunstnerisk Smag angaar ved Indretningen af private Boliger i Wien" [32]. I 1871 fik Hans Makart til opgave at indrette og udsmykke Nikolaus Dumbas arbejdsværelse i hans Ringstrassepalæ, Parkring 4. Han blev på Dumbas regning sendt til Italien for at gøre studier, og han skulle ikke alene stå for den maleriske udsmykning, men også for alle enkelthederne ved møbleringen. Dumba var en kapacitet både som finansmand, industrimand, kunstkender og musiker, og ifølge hans selvbiografi løste Makart opgaven på en mere adækvat måde, end den danske arkitekt Theophil Hansen gjorde det for Gustav Epstein. Der var på den tid en stadigt stigende tendens til at lade arbejdsværelset blive til et "studiolo", hvor man alene hengav sig til sine interesser eller yndlingsbeskæftigelser, og dermed var flugten ind i et ideelt, smukt rige, der lå uden for virkelighedens forvirrende støj, garanteret. Mara Reissberger beskriver, hvordan Makart tog fuldt hensyn til den fortrinsstilling, Dumbas interesse for musik havde ved at placere allegorierne for den åndelige musik, militærmusikken, jagtog dansemusikken i loftet, "det ikonologiske centrum af rummet", hvormed han gjorde dem "til bærere af en pseudobarok apoteose" [33]. Den praktiske forretningsverden, handel og industri fik sin plads væggene. En mængde aktører og rekvisitter blev samlet til en overdådig iscenesættelse, "som snarere kvæler end frigiver, hvad der egentlig ligger til grund for den" [33]. Det er æstetiseringen af fremstillingen og ikke så meget indholdet, der taler til den dannede betragter. "I kraft af dette bliver Dumba også her fremfor alt defineret som mæcen for kunsten og mindre som industrimand og handelsdrivende" [33]. Og det var den selvfremstilling, han ønskede. Han ville ikke ses som det, han producerede, men som det han repræsenterede som kunstkender. At han virkelig var kunstkender og kunne opspore nye talenter ses også af, at han i sit palæ forenede hovedværker fra gründertidens og jugendstilens dekorationskunst, idet musikværelset og spisesalen i 1890-erne blev indrettet af henholdsvis Gustav Klimt og Franz Matsch. Denne forening beviser også, at Makart for sine samtidige var lige så moderne, som senere Gustav Klimt, der konsekvent videreudviklede den dekorative udstyrsstil. Pompøsitet og pragt Makart som festarrangør I sin præsentation af Hans Makart minder Morgenbladets skribent læserne om, at det var efter udkast af Makart, at optoget i anledning af det østrigske kejserpars sølvbryllup, blev ordnet [34]. Den 22. januar 1879 bad Wiens kommunalbestyrelse Hans Makart om at overtage den øverste ledelse af udformningen af det festoptog, man havde planlagt skulle finde sted på Wiener Ringstrasse i april samme år for at fejre kejser Franz Josephs sølvbryllup med Elisabeth. I februar udarbejdede han sammen med nogle medarbejdere 28 store olieskitser til de hovedgrupper, der tilhørte hans del af triumftoget: Herolder, bannerførere, musikanter, jægere, bryggere, bagere, møllere, guldsmede, bogtrykkere, bog- og kunsthandlere, kunstnere og diverse grupper fra håndværk og industri, i alt 34 grupper. Skitserne blev i begyndelsen af marts udstillet i Wiener Künstlerhaus, hvor de fik bragende succes. Under forberedelserne til festoptoget viste Makart sig ikke alene som en førsteklasses kostumetegner, men også som en utrættelig organisator. Kostumer og festvogne blev udført i renæssancestil og smigrede dermed billedet af Wien som hjemsted for en ny renæssance; men til medlemmerne af Wiener Künstlergesellschaft lod Makart sig inspirere af det optog, han to år tidligere havde set i Antwerpen i anledning af maleren Rubens' 300 års jubilæum, og udstyrede malerne med Rubens-kostumer. På den store dag dannede han selv bagtroppen som sidste person i

11 optoget, klædt i sort silke og ridende på en hvid hest. Den meget specielle iscenesættelse af festoptoget som en næsten filmisk kæde af levende billeder skulle garantere den store tilskuermængde en attraktiv, afvekslingsrig og stimulerende oplevelse, og den 27. april så i omkring fem timer en million tilskuere et triumftog på cirka deltagere og 29 festvogne drage ned over Wiener Ring i badende solskin. Med festoptoget nåede Hans Makart højdepunktet af personlig succes ikke engang Josef Strauss var så populær som Makart, som den måbende beundring, efter festoptoget i 1879, hang ved med en sådan umættelighed, at trafikken i Kärtnerstrasse dagligt var truet, når den lille, forlegne mand med det venetiansk dekorative sorte skæg, en miniaturedoge, sad og spillede skak i vinduet i Café Scheidl [35]. En selvskabt verden Makarts atelier ja, i hæftet, der er lavet til udstillingen af Dianas Jagt i København, står der, at Makart i sit atelier modtager "Besøg af alt, hvad der hører til 'den store Verden'" [36], og Berlingske Tidendes kritiker bemærker, at fyrster og rigmænd er valfartet til atelieret for at sikre sig en prøve på Makarts kunst [37]. Ganske vist havde Makart i efteråret 1872 besøg af kejserinde Elisabeth i sit atelier, og flere af hans malerier blev solgt for store summer til bankierer, kunstsamlere og kunstspekulanter; men faktisk var atelieret offentlig tilgængeligt hver eftermiddag mellem klokken og og var netop kendetegnet af en stands- og klasseblandende sfære, som udtrykt hos Ludwig Hevesi: "Det var en hyggelig aften hos Makart. Kunstnere, unge kvinder, forfattere, et par grever, en fyrste" [38]. Frodl henviser til en anekdote om den lille pengekasse, der i atelieret stod åben for venner med tomme lommer [39], og han fortæller også, at ikke alene gik mange kunstnere ud og ind i atelieret; men nogle af dem fik i perioder stillet et mindre atelier, der lå ved siden af, til rådighed. Den unge kunstner Euard Charlemont arbejdede fra 1872 i det lille atelier, som i årene fra 1873 til 75 i perioder også blev benyttet af Makarts malerven Franz von Lenbach og i af kollegaen Carl Leopold Müller [40]. Makart havde i sit atelier indrettet en æstetisk verden af kostbarheder. Ifølge Christine Hoh- Stodczyk skulle indretningen alene have kostet gylden [41]; men Frodl forklarer, at atelieret var en erstatning for naturen for Makart, en vigtig stimulans, der var et forsøg på at forvandle indendørsindretning til et maleri: Møbler og andre brugsgenstande tjente mindre til benyttelse end til beskuelse, beboere og besøgende havde et 'billednydende' forhold til boligen. I og med at kunstneren arbejdede i disse omgivelser, trak han sig tilbage fra hverdagen og skabte sig oven i en afstand, en kløft, der fremmedgjorde ham for hans omgivelser [42]. Oven over atelieret var der et galleriagtigt rum, hvor Makart plejede at arbejde, og fra hvilket der var et godt overblik over det store atelier. I en årrække var Makarts atelier et kulturelt midtpunkt i Wien med udstillinger og fester, hvor deltagerne var iført historiske kostumer. Atelierfesterne var samtaleemne i Wien, hvad måske ikke var så mærkeligt, når man tænker på, at berømte personligheder som skuespillerinden Sarah Bernhardt kunne være blandt deltagerne. Den 3. marts 1875 holdt Makart også en kostumefest til ære for komponisten Richard Wagner og dennes kone Cosima.

12 Hans Makarts lejlighed i Wien Kunstakademiets bibliotek, København. Billedkunstnerisk arkiv Den sande selvfremstilling "Også han selv var hele sin levetid kostumeret. Ikke blot udvendig som en skuespiller, men fremfor alt indvendig" [43]. Monika Oberhammer har analyseret et selvportræt af Hans Makart, som hun har dateret til hans sidste tid, og det er hendes opfattelse, at dette billede indtager en særstilling, fordi der findes så få selvvidnesbyrd fra Makart, der har skjult sin egen person for både sine samtidige og for efterverdenen bag en kulørt jakke [44]. Selvportrættet viser Makart i hans atelier. Man ser kun et lille udsnit af rummet, hvor Makart sidder i profil foran sit staffeli med en pensel i højre hånd op mod lærredet og den venstre hånd hvilende på venstre knæ. Han er iført en brun jakke - ved kraven og manchetterne stikker hans hvide skjorte frem -, lyse bukser med brune bånd ned langs sømmen i siderne og pæne sko, hvorover man kan ane gamacher. Ved væggen til højre står endnu et staffeli. Det, der gør billedet interessant, er ifølge Monika Oberhammer, at det viser Makart som det, der alene er vigtigt for ham: "som maler; uden kostume, uden positur, uden dekoration, uden præcisering af ansigtstrækkene, vendt mod lærredet, på hvilket der ikke opstår noget konkret billede, men Makart slet og ret". Kunstneren har forladt sin loge i verdensteatret, kommenterer Oberhammer, "har forladt sine beundrere og har trukket sig tilbage bag tarvelige vægge, hvor han ved hjælp af sin brilliante håndskrift skaber sin eneste sande selvfremstilling..." [45]. Makart og Norden Dianas Jagt var udstillet i Industriforeningens Forevisningssal til og med den 19. juni 1882, og hver dag var der åbent fra klokken At udstillingen var en succes, kan blandt andet ses af, at Morgenbladet allerede den 4. juni bragte en annonce for en stor fotografisk gengivelse af billedet,

13 "elegant udstyret", som der står. Dette fotografi kunne erhverves for 50 øre hos Chr. Henrichsen, Store Kjøbmagergade ; "skraas for Rundetaarn". Desuden fortæller annoncer i Morgenbladet og Nationaltidende den 19. og 20. juni, at billedet Dianas Jagt var gratis tilgængeligt tirsdag den 20. og onsdag den 21. juni for Industriforeningens medlemmer med damer, mod forevisning af adgangskort. Hans Makarts direkte forbindelse til Norden er ellers begrænset. I 1880 lavede han på opfordring af den danske arkitekt Theophil Hansen et udkast til frisen over hovedindgangen til parlamentsbygningen i Wien, som Theophil Hansen havde tegnet, og det var også i 1880, at Makart om sommeren var en tur i Danmark sammen med vennen Wilhelm Lauser. Hvor og hvor længe han opholdt sig i landet, findes der tilsyneladende ikke oplysninger om. Et Makart-portræt af forfatterinden Christine del Negro har været i privatbesiddelse i Stockholm. Christine del Negro hed egentlig Christine von Thaler Negro var hendes kunstnernavn. Makart havde lært hende at kende på en rejse til Egypten og malede portrættet af hende efter hjemkomsten fra rejsen i 1876 og gav hende det som gave. Før billedet kom til Stockholm, tilhørte det K.A. Prisko i Wien og vendte også tilbage til Wien i 1919 til fru von Thaler. Det blev stjålet i 1972, og ejeren er stadig ukendt. Et andet billede Der Kuss der Walküre, som opstod i slutningen af 1870-erne, befinder sig på Nationalmuseet i Stockholm, der har modtaget det i 1924 som arv fra Christina Nilsson. Museets arkiv har desværre ikke oplysninger om, hvordan og hvornår Christina Nilsson fik Hans Makarts maleri, hvis svenske titel er Valkyria och döende hjälte. Billedet er opbevaret i et af museets magasiner, men bliver af og til udstillet i en af udstillingssalene og kan også ses gengivet i museets katalog over ældre udenlandske malerier fra Hans Makart: Valkyria och döende hjälte (ca. 1878). Nationalmuseet i Stockholm Noter: [1] Lindau, Paul: Hos Hans Makart og Johann Strauss. Nær og Fjern, Nr. 164, 1875, s. 13

14 [2] Dagbladet, Lørdagen den 20. Maj Morgenbladet, Lørdagen den 20. Maj [3] Berlingske Tidende, Onsdagen den 24. Maj Dagbladet, Torsdag den 25. Maj Dagbladet, Lørdagen den 27. Maj Nationaltidende, Lørdagen den 27. Maj [4] Morgenbladet, Onsdagen den 31. Maj [5] Dansk Kunst Historie 4. Red. af Vagn Poulsen et al. København: Politikens Forlag 1974, s. 9. [6] Morgenbladet, som 4. [7] Dansk Kunst Historie 4, som 5, s. 76. [8] Fogtdals Kunstleksikon Bind 2. Red.: Bjarne Jørnæs & P.M. Hornung. København: Forlaget Palle Fogtdal 1989, s. 27. [9] Dagbladet, Lørdagen den 27. Maj [10] Pietsch, Ludwig: Dianas Jagt. I: Professor Hans Makart og hans Maleri Dianas Jagt. Kjøbenhavn: I. Cohens Bogtrykkeri 1882, s [11] Buntzen, Johannes: Brev fra Liverpool. I: Professor Hans Makart og hans Maleri Dianas Jagt. Kjøbenhavn: I. Cohens Bogtrykkeri, s. 16. [12] Rossbacher, Karlheinz: Literatur und Liberalismus. Zur Kultur der Ringstrassenzeit in Wien. Wien: Dachs Verlag 1992, s [13] Ibid., s. 168, 167. [14] Morgenbladet, som 4.. [15] Berlingske Tidende, Tirsdagen den 1. Juni [16] Koschorke, Albrecht: Leopold von Sacher-Masoch. Die Inszenierung einer Perversion. München: Piber Verlag 1988, s [17] Ibid., s [18] Rossbacher, som 12, s [19] Landsteiner, Karl: Hans Makart und Robert Hamerling. Zwei Repräsentanten moderner Kunst. Wien: Alfred Hölder 1873, s. 11. [20] Frodl, Gerbert: Hans Makart. Monographie und Werkverzeichnis. Mit einem Beitrag von Renata Mikula. Salzburg: Residenz Verlag 1974, s. 34. [21] Gurlitt, c. Her citeret efter Frodl s. 34. [22] Frodl, som 20, s. 34. [23] Morgenbladet, som 4. [24] Berlingske Tidende, som 9. [25] Skovgaard, Bente: Dansk billedkunst I: Verdens Billedkunst efter Politikens Kunstleksikon II. København: Politikens Forlag 1955, s [26] Frodl, som 20, s. 34. [27] Landsteiner, som 19, s. 10. [28] Mikula, Renata. Porträt. I: Makart. Staatliche Kunsthalle. Baden Baden 23. Juni bis 17. September 1972, s. 77.

15 [29] Ibid, s.77. [30] Morgenbladet, som 4. [31] Rieger, Renate Wagner & Reissberger, Mara: Theophil Hansen. Wiesbaden: Franz Steiner Verlag 1980, s [32] Morgenbladet og Berlingske Tidende, som 4 og 9. [33] Lange, Julius: Strejftog i Verdens Kunstudstillingen i Wien Kjøbenhavn: P.G. Philipsens Forlag 1874, s.79. [34] Morgenbladet, som 4. [35] Bahr, Hermann: Selbstbildnis [36] Hans Makart. I: Professor Hans Makart, som 10, s. 6. [37] Berlingske Tidende, som 9. [38] Hevesi, Ludwig: Wiener Totentanz, 1899, s [39] Frodl, som 20, s. 32. [40] Ibid., s. 17. [41] Hoh-Slodczyk, Christine: Das Atelier. I: Makart, som 32, s [42] Frodl, som 20, s. 17. [43] Hevesi, Ludwig: Hans Makart und die Sezession. I: Acht Jahre Sezession, Wien 1906, s Her citeret efter Oberhammer, s [44] Oberhammer, Monika: Ein Selbstbildnis Hans Makarts. I: Festschrift für Wilhelm Messerer zum 60. Geburtstag. Hrsg. Klaus Ertz, 1980, s.311. [45] Ibid., s. 312.

16 Hans Makart Det Kongelige Bibliotek, København. Kort- og Billedsamlingen. Universität Roskilde Institut für Sprache und Kultur Abteilung für Deutsch Postfach 260 DK-4000 Roskilde Dänemark Webdesign: Karin Bang & Erik Swiatek - Opdateret d. 3/ af: Erik Swiatek

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme.

Din rejse igennem kunsthistorien starter med: renæssance. barok. rokoko. nyklassicisme. dansk guldalder. impressionisme. symbolisme. Her begynder din bog om kunsthistorie. Den vil fortælle dig om en masse forskellige ismer. Det er et sjovt ord, ikke? Jeg kalder det ismer, fordi mange af perioderne i kunst-historien har et navn, der

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

RICHARD OG DAMEKREDSEN

RICHARD OG DAMEKREDSEN RICHARD OG DAMEKREDSEN Richard Winther opfandt begrebet Damekredsen da han tegnede et selvportræt i bogen Den hellige Hieronymus, som han skrev da han var omkring halvtreds år. I bogen forbinder han kvinderne

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse

J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse 7.-10. klasse J.F. Willumsens portrætter: Vild med iscenesættelse por træt subst.: -tet, plur. -ter: billede af en person min faders p. hænger på væggen; i sin roman giver han et p. af den store skuespiller

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

MØDE KONFERENCE KURSUS

MØDE KONFERENCE KURSUS MØDE KONFERENCE KURSUS HOLD VIRKSOMHEDENS ARRANGEMENT PÅ KULTURCAFé LUDVIG I SORØ Hold dit møde din konference eller dit kursus på Kulturcafé Ludvig i Sorø Kulturcafé Ludvig kan tilbyde skræddersyede arrangementer

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over

LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over LAD DIG FORFØRE Giv dig hen til idyllen lad dine sanser tage over Panoramaudsigt over vandet uanset om du er på værelset, i restauranten eller i konferenceafdelingen. Himmel og vand så langt øjet rækker.

Læs mere

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST

ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE 13 PETER LUNDBERG 14 SILKEBORG PLAST 4 UNIKA LAMPER 15 PER VEJRUM PAPE 8 LYSLEVENDE KUNST UNIKA LAMPER LYSLEVENDE KUNST 2010 LIVING LIGHT ART INDHOLD 4 8 13 14 15 3 DEN GODE HISTORIE OM KUNSTNEREN OG FABRIKANTEN 4 UNIKA LAMPER Unika bemalede lamper både som bordlampe og pendel 8 LYSLEVENDE

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.

BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14. GalleriWeber. Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele. BRIT HENDRIKSEN WINDAHL 11.04.14-07.06.14 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk Galleri Weber har hermed den store glæde at invitere til åbning

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015

SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ STATENS MUSEUM FOR KUNST, 0.-10. KLASSE, UGE SEX 2015 SUNDHED OG TRIVSEL I KUNSTEN Kære underviser Dette materiale indeholder inspiration til planlægning

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Reach Out to Horses kurser 2013:

Reach Out to Horses kurser 2013: Reiki Healing Level I og II samt Reiki for Horses var en stor succes. Alle deltagere havde nogle fantastiske dage og knyttede mange venskabelige bånd. I år havde vi for første gang i Danmark arrangeret

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

SPØGELSESHESTENE Litteratur Sanse Udstilling

SPØGELSESHESTENE Litteratur Sanse Udstilling SPØGELSESHESTENE Litteratur Sanse Udstilling Undervisningsmateriale til Indskolingen Karen Blixen Museet 2014 Tekst: Naja Pedersen 1 Til underviserne: Formålet med dette undervisningsmateriale er at give

Læs mere

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst,

Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, Om kunstmagasinetjanus Kunstmagasinet udkommer 4 gange årligt, marts, juni, september og december. Det er et tidsskrift for billedkunst, kunsthåndværk, arkitektur, design, debat, kunstlitteratur, kunstformidling,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En lille samlingshistorie

En lille samlingshistorie SMK #2 En lille samlingshistorie En lille samlingshistorie Når museet over det næste år åbner tre store præsentationer af museets samlinger, er det en kolossal arv, der forvaltes. 700 års kunst, der har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere