DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882"

Transkript

1 SMÅSKRIFTER FRA CØNK 1 DIANAS JAGT I KØBENHAVN 1882 HANS MAKARTS BILLEDE UDSTILLET I INDUSTRIFORENINGENS FOREVISNINGSSAL Af Karin Bang

2 Professor Hans Makarts maleri "Dianas Jagt" i Industriforeningens Forevisningssal 1882 Det var lørdag den 27. maj Uden for Industriforeningens Forevisningssal i København prangede med store, farvede bogstaver, der var omgivet af flag: Makart. Dianas Jagt. Inden for var der liv. Her kunne man studere den østrigske maler Hans Makarts meget omtalte kæmpemaleri Dianas Jagt, der måler ikke mindre end 4,57 meter i højden og 9,83 meter i længden. Arrangørerne af udstillingen havde helt i Makarts ånd udfoldet deres dekorative talent og havde omgivet billedet af draperier, potteplanter, palmegrene, dyreskind, skærme, naturlige og forgyldte hjortetakker, piedestaler og en mangfoldighed af andre genstande en efterligning af Makarts berømte atelier i Wien, som havde været omtalt i blandt andet ugebladet Nær og Fjern i august 1875: For ret at forstaa Manden maa man se ham i de Omgivelser, han selv har skabt i hans Atelier. Det lader sig ikke beskrive. Man maa selv og i længere Tid have dvælet i det forunderlige Rum, maa, udstrakt paa det kæmpemæssige Isbjørneskind, have beruset sig i den Formskjønhed og den vidunderlige Farvepragt, der overalt frembyder sig for Øjet, for tilfulde at føle dette enestaaende Gemaks poetiske Trylleri [1] I den ene ende af udstillingssalen var der udsalg af fotografier af alle Makarts hidtidige malerier og af et par mindre skrifter, der fortalte om denne sælsomme og geniale kunstner, der var tidens mest omdiskuterede, fordi hans frie og kraftige billeder både forskrækkede og provokerede.

3 Den kunstindustrielle udstilling. Den store sal (Forevisningssalen) i Industriudstillingsbygningen Det Kongelige Bibliotek. Kort- og Billedsamlingen. Både Dagbladet og Morgenbladet [2] havde lørdagen forinden omtalt det nydannede bureau for udstilling af berømte fremmede kunstneres arbejder i Danmark, som kunsthandlerne Emil Bergmann, Ernst Bojesen og Stockholm havde taget initiativ til, og havde også annonceret, at bureauet ville starte sin virksomhed med Hans Makarts Dianas Jagt. Berlingske Tidende, Dagbladet og Nationaltidende havde den 24., 25. og 27. maj tospaltede annoncer for udstillingen, Dagbladet endda på forsiden den 27., da udstillingen åbnede [3] I pressen var man enige om, at det var et prisværdigt initiativ, de tre kunsthandlere havde taget. Morgenbladet mente, at såvel kunstnere som publikum havde et uberegnelig stort behov for belæring udefra, blandt andet fordi Danmarks beliggenhed var skyld i den isolation, man led under, som bevirkede, at danskerne ikke kunne følge med den almindelige bevægelse på kunstens område [4]. Dette havde især afsløret sig fire år tidligere på Verdensudstillingen i Paris, der var en stor fiasko for de deltagende danske malere. De fulgte stadig kunsthistorikeren N.L. Høyens opfordringer fra 1844 om at lade fædrelandskærligheden være inspirationsgrundlag og malede billeder af dansk folkeliv, dansk historie og danske landskaber. Sammenlignet med udenlandske malerier på udstillingen i Paris virkede de danske malerier så støvede, at selv danske besøgende blev forfærdede [5]. Derimod var der delte meninger, om det nu også var heldigt at starte den ny udstillingsvirksomhed med netop Hans Makart, hvis kunst blev kaldt "sensationskunst" og blev bedømt meget forskelligt, og om hvem kompetente dommere rent ud havde erklæret, "at Makart slet ikke kan male" [6]. Modstanden mod Makart skyldtes blandt andet, at hans malerier var fulde af hentydninger til den irrationelle følelse erotik, for det var netop på det seksuelle område, borgerskabet lettest lod sig chokere. Desuden lod Makart fantasien få frit spil, og her adskilte han sig i vid udstrækning fra dansk malerkunst, der i hele 1800-tallet lod virkelighedsstudiet have forrangen, kun i ringe grad dyrkede mytologien og ikke gav fantasien meget plads. Undtagelser er malerne Ludvig Abelin Schou ( ) og Carl Bloch ( ). Schou svingede sig fra den hjemlige almuestil op i fantasiens verden med billeder først fra nordisk og siden fra klassisk mytologi og var enestående i sin evne til at tilføre motivet et stærkt erotisk indhold som i billedet Mytologisk scene (ca. 1865) [7]. Bloch søgte i sit maleri ind i fantasien og havde stor succes med sit mytologiske billede Prometeus' befrielse (1864), som folk flokkedes om at komme ind at se på Charlottenborg [8]. Men det må siges, at Dagbladet skønnede rigtigt med sin udtalelse den 27. maj: "Heldigt er det vistnok, at man har villet aabne Rækken netop med Makart's Arbejde; det vil uden Tvivl vise sig godt

4 egnet til at vække Interesse for hele Foretagendet" [9], for der blev tale om et tilløbsstykke: Den første dag, da udstillingen først åbnede klokken tre om eftermiddagen, var der 400 besøgende, og hver af de to følgende dage omkring Farlige, irrationelle følelser Hans Makart ( ) malede Dianas Jagt i Billedet blev udstillet i Wiener Künstlerhaus i maj og juni samme år, hvorefter det, som mange af hans tidligere billeder, blev sendt på rundrejse i Europa først til Berlin og Köln i 1880, så til Nürnberg i 1881, senere til Newcastle, hvor det vakte så stor opmærksomhed, at udstillingen måtte forlænges, og endelig var det, før det kom til København, udstillet i Liverpool. Makart tyr til et kendt mytologisk motiv. Diana er romersk gudinde for jagt og den fri natur; hun svarer til grækernes Artemis, hvis dominerende træk er kyskhed og strenghed. Myten beretter, at jægeren Aktæon belurede Artemis, da hun badede, og som straf blev han forvandlet til en hjort, der blev sønderrevet af sine egne hunde. Den tyske kunstkritiker Ludwig Pietsch beskriver billedet på følgende måde: Jagtens Gudinde har med sit Følge af Nymfer forfulgt Hjorten gjennem en idealistisk Fortids-Skov nær ved de klippefulde Bredder af en Sø. De have fulgt det flygtende Vildt gjennem Busk og Krat til Søens stejle Klippeskrænt, fra hvilken det hidsede Dyr i sin Dødsangst har styrtet sig i Bølgerne, i Haab om derved at frelse sig for de ubarmhjærtige Forfølgeres Spyd og Pile. Men den undgaar dog ikke den truende Dødsfare. Gudinden, en høj og majestætisk Skikkelse, let ombølget af et flagrende Purpur-Klædebon, er naaet hen til Skrænten; med sin højre Haand løfter hun Spydet mod Dyret, der kløver de fraadende Bølger. Hun tager rolig Sigte, og det dræbende Vaaben vil ikke fejle sit Maal. Ved Siden af hende har en ung Nymfe grebet sin Bue for at lade Pilen flyve efter det flygtende Dyr, men forinden Haanden rører ved Strængen, vender hun sit yndige, medynksfulde Ansigt om mod sin Herskerinde, som for at bede om Skaansel for den Forfulgte. Med venstre Haand gjør Diana en afværgende Bevægelse, - hun nægter at opfylde sin Ledsagerindes Bøn. Af Jagtselskabet er der til Venstre grupperet fem Nymfer, der have naaet Bredden samtidig med Gudinden. En slank, blond Nymfe, klædt i en lys guldgrøn Dragt af et let gjennemsigtigt Stof, glider ned ad Skrænten med Buen i sin Haand. Det yndefulde højre Ben, der er formet med den mest kunstneriske Elegance, strækker hun saa langt frem, at den fintformede Fod allerede berører den tilbagevigende Bølge. Bag hende løfter en smuk brunet Ledsagerske sit Jagtspyd i Vejret, vinkende de Efternølende fremad. En tredie staar lige bag ved i en anspændt, spejdende Stilling, og en Fjerde kommer længer til Venstre ilende frem, idet hun med Haanden skygger for Øjnene. En femte, klædt i et fra Midien nedfaldende, dybt broncefarvet Klædebon, holder med et stærkt Ryk igjen paa et Kobbel Hunde, som ere i Begreb med at plumpe i Vandet for at svømme efter det undslupne Dyr [10].

5 Hans Makart: Dianas Jagt. Billedet spiller tydeligt på forbindelsen mellem de to irrationelle følelser frygt og erotik, og den ene af bidragyderne til det skrift, der blev udgivet i anledning af udstillingen, Johannes Buntzen, henviser da også til myten om Diana og skriver blandt andet: Man forstaar, at Aktæon kunde vove Livet for at betragte denne herlige Diana, denne guddommelige Kvinde, hvis brændende Blik saarer dybere end det hvasse Jagtspyd, hun holder i Haanden; man fatter Grunden til den Understrøm af Sanselighed, der gaar gennem Grækernes Mythologi, hvis de har tænkt sig Halvgudinderne som disse bedaarende Skikkelser op fra Søens grønlig lysende Vande [11]. Diana er blot et af navnene på historiske kvindeskikkelser, der bliver brugt som et tegn, som skal fremprovokere en bestemt forestilling om den smukke, men samtidig dæmonisk grusomme kvindes dobbelte funktion: Hun er objekt for et begær, hvis genitale tilfredsstillelse hun samtidig forbyder hun både lokker og truer. Denne dobbelthed viser sig også i Hans Makarts maleri fra 1875 af Burgteatrets "tragedienne" Charlotte Wolter iført kostumet fra stykket Arria und Messalina, der i perioden blev spillet 73 gange. Karlheinz Rossbacher skriver om billedets erotik: Charlotte Wolter er på dette maleri på den ene side anbragt i en skødesløs stilling, hendes arm hænger slapt ned over ottomanens armlæn; på den anden side er hendes venstre blottede arm spændt, fingrene griber efter hendes venstre knæ, hviler altså ikke på det. Hun er den smukke nervøse i den for gründertiden typiske overdrivelse i det dæmonisk-kraftfulde [12]. Stykket Arria und Messalina, som Adolf Wilbrandt havde skrevet specielt til Charlotte Wolter, spiller på variationer i masochismen, hvis grundkonstellation man allerede på dette tidspunkt kendte fra Leopold von Sacher-Masochs fortællinger, og samtidige beretter ifølge Rossbacher [13], at Charlotte Wolter var specielt god til at spille herskerinderoller, der viste kvindens overlegenhed over manden, som var et

6 legetøj for hendes luner, at hun med ubeskrivelige lyde, stillinger og gebærder forstod at antyde sanselighedens rus, og at den klogt udtænkte påklædnings virkning overgik en afklædning. Som til andre af hendes roller, for eksempel Kleopatra og Adelheid, var det Hans Makart, der havde kreeret kostumerne, der var så dyre at fremstille, at det gav anledning til offentlig kritik. Charlotte Wolter var også Makarts model til alle hans Kleopatrabilleder fra 1870'erne. Det er denne række af kvindeskikkelser, Diana hører til. Hun viser sig stolt i hele sin højde, står roligt uden tegn på frygt eller sårbarhed og holder det glatte spyd parat til kast. Hun besidder den højeste magt, magten over liv og død, magten, der vender op og ned på kønsrollerne. Over for sig, eller netop under sig, har hun en mand, der er blevet degraderet til et dyr allerede deri er der en fornedrelse som har mistet sine rettigheder og er truet af såvel fjendtlige pile og spyd som af ophidsede hunde trængt ud i vandet, ude af stand til at forsvare sig, alene afventende hendes dom. Distancens doktrin På Morgenbladets skribent virkede Dianas Jagt ikke overbevisende, blandt andet fordi Diana set med skribentens øjne er skildret som "en Primadonna i en Ballet", og der derfor ikke er nogen, "som tror, at hun vil gjøre Alvor af sin Trusel"; men skribenten må dog indrømme, at et par af kvindefigurerne har "en ganske virkningsfuld Holdning": "Der er en som rejser sig i Vejret; hun er ved sit mægtige Legeme og sin svulmende Kjødrigdom en pragtfuld Fantasi" [14]. Berlingske Tidendes kritiker fandt ved første øjekast billedet tiltalende på grund af dets stærke kolorit, kække behandling, dristige udfoldelse, det humør, kunstneren havde grebet sagen an med og hele den virkning af lys og glans, som billedet gav. Imidlertid udviskes dette Indtryk hurtigt ved nærmere Bekjendtskab. Figurerne ere Skjønheder eller Ikke-Skjønheder med Skjønhedsvæsen; de kokettere med Beskueren og bestræbe sig for at indtagede mest bedaarende Stillinger; deres Smil er stereotypt, man mærker Modelfiguren i dem, de synes at lægge an paa at behage fremfor at passe deres Dont som Dianas Nympher [15]. Hvad kritikeren hermed udtrykker, og som andre samtidige betragtere af Makarts billeder har givet udtryk for, er, at kvindefigurerne på billedet bryder "distancens doktrin", og at billedet repræsenterer den ny tendens, der trængte sig frem i billedkunsten i sidste halvdel af forrige århundrede, nemlig tendensen til at vise "provokativ kvindelighed i billederne", som Albrecht Koschorke udtrykker det [16]. Den viser sig ved, at man begynder at fremstille kvindens selvnydelse, selvbevidste sanselighed og seksuelle lidenskabelighed i modsætning til tidligere, hvor kvindens lidenskabelighed blev dæmpet, så den mandlige betragter kunne føle, at han havde eneret på lidenskabeligheden. Kvinden var nemlig til for at tilfredsstille begær, ikke for selv at begære. Med den nye tendens får kvindens fremtræden, hendes holdning og specielt ansigtsudtrykket en voksende betydning. Det yndige smil viger for beregnende charme, koketteri og pedanteri, og i modsætning til tidligere går blikket nu i interaktion med betragterens; "kvinden sætter sig selvbevidst i besiddelse af sin tillokkelse, sit blik, sin erotiske præsentation" [17], og som beskuet genstand udbyder hun sin kvindelighed. Men dermed bryder hun netop den "distancens doktrin", der ikke kun blev frembragt af betragteren, men også skulle understøttes af kunstværket selv. Som Rossbacher forklarer det, blev det at betragte billeder i en tid, hvor mændene stort set kun så kvindernes ansigt og hænder, erstatningsbetragtning, men

7 på betingelse af stærk distancering. Betragteren kunne holde sig til den konvention, at han havde at gøre med et kunstværk, og kunstværket kunne fremstille en halv- eller helnøgen krop, bare den var del af historisk eller mytisk stof. Når der var sikkerhed for, at man ikke reagerede på et seksuelt, men på et historisk eller litterært budskab, når opløftende associationer var mulige via en stiltiende overenskomst mellem kunstner og publikum, så kunne nøgenmaleri være både øjenfråds og sansefaste [18]. Allerede i 1868 havde Hans Makart vakt stor opsigt med sit maleri Moderne Amoretten, der, med Karl Landsteiners ord, fremstiller børn og halvvoksne kvinder, som dels er uden tøj, dels helt moderne påklædt og friseret, hvorved der opstår en sælsom kontrast, som man har kaldt "en vanhelligelse af barnenaturen". Landsteiner mener iøvrigt, at de makartske amoriner opviser "et sygeligt, sanseligt træk, der ånder moderne fordærvethed, sædelig korruption" [19]. Det var dog ikke det eneste, der virkede frastødende på datidens betragter; det gjorde også afkaldet på den realistiske fremstillingsmåde. Hans Makart: Moderne Amoretten. Midterbilledet i det tredelte billede fra Den maleriske frihed I sin fremstilling af Makarts kunst gør Gerbert Frodl opmærksom på, at Makart, indtil han havde malet Moderne Amoretten, ikke var noget enestående tilfælde blandt datidens unge kunstnere i München, hvor han på Münchner Akademie var elev hos historiemaleren Karl Theodor von Piloty fra ; men at det ændrede sig med eet slag, da han i sommeren 1868 udstillede dette billede i Münchner Kunstverein [20]. På den ene side var kunstværket en fortsættelse af den tendens, der havde været herskende de sidste ti år til "rent maleri", det vil sige til maleri, der ikke var tematisk bundet. Dette var i det hele taget ifølge Frodl en af de vigtigste erobringer for kunstnerne på den tid, for den gav dem fuldkommen frihed med hensyn til det, de skabte og dermed skete en betoning af individualiteten. På den anden side hilste begejstrede kommentarer fra samtidige værket velkomment som noget fuldstændigt nyt, der var "en sejr for kunsten efter dens underkuelse af videnskaben" [21]. Ganske vist havde Anselm Feuerbach i begyndelsen af 60 erne malet nogle badende og musicerende

8 amoriner, der havde fået kritikerne til at beskylde Feuerbach for at foragte al sandhed og sandsynlighed for blot at frembringe strålende farvespil lignende beskyldninger haglede ned over Makart; men Frodl pointerer, at der er stor forskel på Feurbachs og Makarts amoriner. Feuerbachs er resultatet af et udførligt modelstudium, mens Makart i sine knogleløse amoriner ikke lægger vægt på anatomisk funktionsevne, men snarere indspinder dem i den dekorative koncept. Den overleverede udtalelse fra hans senere liv, at det i første række for ham drejede sig om harmoni, havde allerede gyldighed i Moderne Amoretten [22]. Morgenbladets skribent klandrer i sin omtale af Dianas Jagt Makart for at have brugt farver til omgivelserne, træerne, sivene, vandet osv., "som ikke ere af denne Verden" [23], og også Berlingske Tidendes kritiker påpeger, at landskabet er "fuldkommen decorativt" og farverne "usande". Desuden er Hjorten ikke ubetinget god, "den er ligesom skaaret i Træ og flad" [24]. Kritikernes indvendinger er forståelige, for tiden fra den store guldaldermaler Eckersbergs død i 1854 og frem til slutningen af 1870'erne havde været en meget stille tid for dansk malerkunst, som var idyllisk, nogle gange sentimental, stilfærdig og provinsiel, helt uden kraft og energi. Det skyldtes blandt andet, at den føromtalte kunsthistoriker N.L. Høyens program, som malerne stadig i stor udstrækning holdt sig til, ikke omfattede individets frigørelse, ikke kunstnerens ret til at udtrykke sig selv, og at ingen af dem "var stærke nok til at fægte sig alene frem ad denne vej" [25]. Det havde derimod Makart været, og Frodl påpeger, at han også i Moderne Amoretten skabte noget bemærkelsesværdigt med landskabet: Træer står sakseklipagtigt foran den gyldne himmel, hvorved skelettet, grenene og ikke omridset spiller en rolle. Dybde eksisterer ikke, trækulisser, der er anbragt bag hinanden, overlader kun de små aktører en smal scenestribe [26]. Frodl er af den opfattelse, at indflydelse fra teatret har spillet en ikke ubetydelig rolle, ligesom japansk træsnit, der blev kendt i Europa i 1860'erne, kan have inspireret Makart. Hans specielle interesse for farver var blevet støttet af hans lærer Piloty, som Landsteiner citerer for at have sagt: "Han (Makart) har et mærkværdigt koloristisk talent, han skal nok give folk noget at snakke om" [27]. Først i 1880'erne blev der skabt en dansk kolorisme med maleren Theodor Philipsen ( ). Makarts portrætkunst Berlingske Tidendes kritiker savner udtryk i figurernes hoveder på billedet Dianas Jagt, og skribenten på Morgenbladet undrer sig over, at Makart nyder så stor anseelse i Wien som portrætkunstner, fordi "det at dømme efter det her udstillede Arbejde netop er Individualitet og Særmærke, som Ansigterne mangle" [28]. På lignende måde efterlyser Julius Lange "Sjælen. Livet i de enkelte Figurer!" på billedet Venedig hylder Catarina Cornaro, der også får ham til at spørge: "Hvad bringer disse Figurer saaledes sammen? Hvad motiverer denne Stilling?" Hvortil han selv svarer: "Intet Andet end Kunstnerens Haand, som har arrangeret Tableauet" [29]. Denne gruppedannelse, som er helt uforståelig for Julius Lange, betegner Frodl som en egenart i kompositionen hos Makart, der findes i både hans yngre og ældre billeder, og det typiske er netop ifølge ham, at egenværdige grupper står side om side, uden at der er noget tematisk forhold til stede mellem dem. Modtagelsen og bedømmelsen af billedet Catarina Cornaro, som Makart malede specielt til Verdensudstillingen i Wien i 1873, og som sammen med udsmykningen af Dumbas "studiolo" gjorde ham til den førende kunstnerpersonlighed i Wien, er i øvrigt et godt eksempel på, hvor forskelligt samtiden bedømte hans kunst. Mens den danske kunstkritiker Julius Lange, der var Høyens elev og den første magister i kunsthistorie på Københavns Universitet brugte næsten 14 sider i sin bog Strejftog i Verdens Kunstudstillingen i Wien 1873 på at nedgøre billedet, gav det i Stockholm anledning til, at Kungliga Akademien för de fria konsterna i november 1873 instillede og med stort flertal 14 stemmer for og 3 imod valgte Hans Makart til æresmedlem.

9 Han var ganske rigtigt en eftertragtet portrætmaler, som det højere borgerskab i Wien overøste med opgaver i perioden fra 1870 til Ikke alene lod enhver betydende kvinde i samfundet sig male af ham, da et portræt fra hans hånd både var en prestigegevinst og samtidig et værdiobjekt; men kunsthandlere i Wien pralede også med, at byens kendte damer stod model for ham, hvad disse damer efter sigende med stor iver forsøgte at bekræfte. Renata Mikula, der har studeret Makarts portrætkunst, giver for så vidt de ovenstående kritikere ret i den manglende individualitet i de portrætteredes ansigter, når hun skriver, at alle Makarts kvindelige portrætter repræsenterer samme type kvindeskønhed, som også findes i hans øvrige malerier, og at de portrætterede på en måde ligner hinanden mere, end de ligner sig selv; men som hun forklarer, tillod Makart sig ikke nogen realisme, der gengav det enestående ved en person, tværtimod: Makart eliminerede med sine modelagtige idealforestillinger de portrætteredes specifikke ydre fremtræden. Sådan dannede naturen kun et raster for en ny strålende instrumentering [30]. Det Makart tilstræber i den nye type portrætter, som han har sat sit præg på, er en samlet dekorativ virkning, hvor billede og ramme ofte fremstilles som et ensemble. Som andre kendetegn nævner Mikula udarbejdelsen af optisk-sanselige elementer, begunstigelsen af maleriske strukturer og ikke at forglemme den erotiske overbetoning, der dog ofte kun er synlig som en overpointering af feminiteten hos den portrætterede. Det er disse hovedelementer i den Makartske portrætkunst, som den næste malergeneration griber tilbage til. Makarts kvindeportrætter kan det bliver især iøjnefaldende i portrætterne af Clotilde Beer eller Dora Fournier- Gabillon gælde som legitime forløbere for Gustav Klimts portrætmaleri [31]. Hans Makart: Clotilde Beer (ca. 1880). Clotilde Beer var Makarts kusine Makart som indretningsarkitekt Selv om de danske aviser forholdt sig meget kritiske til billedet Dianas Jagt, frakendte skribenterne

10 ikke Makart kunstnerisk begavelse og fremhævede da også i deres omtaler hans dygtighed og talent på andre områder end lige maleriets. I gründertidens Wien, der var perioden med industriel ekspansion, hvor formuer blev opbygget og gik tabt, blev bourgeoisiægteskaberne arrangeret som om de først og fremmest var forretningsanliggender. Den enkeltes lykke afhang af finansiel succes, der blev gjort synlig i den ejendom, han besad. Hans æstetiske smag var et barometer for hans sociale og økonomiske status, og det er måske en af årsagerne til Makarts succes. Som Morgenbladets skribent bemærker, "skal Makart have stor Fortjeneste, hvad Udbredelsen af kunstnerisk Smag angaar ved Indretningen af private Boliger i Wien" [32]. I 1871 fik Hans Makart til opgave at indrette og udsmykke Nikolaus Dumbas arbejdsværelse i hans Ringstrassepalæ, Parkring 4. Han blev på Dumbas regning sendt til Italien for at gøre studier, og han skulle ikke alene stå for den maleriske udsmykning, men også for alle enkelthederne ved møbleringen. Dumba var en kapacitet både som finansmand, industrimand, kunstkender og musiker, og ifølge hans selvbiografi løste Makart opgaven på en mere adækvat måde, end den danske arkitekt Theophil Hansen gjorde det for Gustav Epstein. Der var på den tid en stadigt stigende tendens til at lade arbejdsværelset blive til et "studiolo", hvor man alene hengav sig til sine interesser eller yndlingsbeskæftigelser, og dermed var flugten ind i et ideelt, smukt rige, der lå uden for virkelighedens forvirrende støj, garanteret. Mara Reissberger beskriver, hvordan Makart tog fuldt hensyn til den fortrinsstilling, Dumbas interesse for musik havde ved at placere allegorierne for den åndelige musik, militærmusikken, jagtog dansemusikken i loftet, "det ikonologiske centrum af rummet", hvormed han gjorde dem "til bærere af en pseudobarok apoteose" [33]. Den praktiske forretningsverden, handel og industri fik sin plads væggene. En mængde aktører og rekvisitter blev samlet til en overdådig iscenesættelse, "som snarere kvæler end frigiver, hvad der egentlig ligger til grund for den" [33]. Det er æstetiseringen af fremstillingen og ikke så meget indholdet, der taler til den dannede betragter. "I kraft af dette bliver Dumba også her fremfor alt defineret som mæcen for kunsten og mindre som industrimand og handelsdrivende" [33]. Og det var den selvfremstilling, han ønskede. Han ville ikke ses som det, han producerede, men som det han repræsenterede som kunstkender. At han virkelig var kunstkender og kunne opspore nye talenter ses også af, at han i sit palæ forenede hovedværker fra gründertidens og jugendstilens dekorationskunst, idet musikværelset og spisesalen i 1890-erne blev indrettet af henholdsvis Gustav Klimt og Franz Matsch. Denne forening beviser også, at Makart for sine samtidige var lige så moderne, som senere Gustav Klimt, der konsekvent videreudviklede den dekorative udstyrsstil. Pompøsitet og pragt Makart som festarrangør I sin præsentation af Hans Makart minder Morgenbladets skribent læserne om, at det var efter udkast af Makart, at optoget i anledning af det østrigske kejserpars sølvbryllup, blev ordnet [34]. Den 22. januar 1879 bad Wiens kommunalbestyrelse Hans Makart om at overtage den øverste ledelse af udformningen af det festoptog, man havde planlagt skulle finde sted på Wiener Ringstrasse i april samme år for at fejre kejser Franz Josephs sølvbryllup med Elisabeth. I februar udarbejdede han sammen med nogle medarbejdere 28 store olieskitser til de hovedgrupper, der tilhørte hans del af triumftoget: Herolder, bannerførere, musikanter, jægere, bryggere, bagere, møllere, guldsmede, bogtrykkere, bog- og kunsthandlere, kunstnere og diverse grupper fra håndværk og industri, i alt 34 grupper. Skitserne blev i begyndelsen af marts udstillet i Wiener Künstlerhaus, hvor de fik bragende succes. Under forberedelserne til festoptoget viste Makart sig ikke alene som en førsteklasses kostumetegner, men også som en utrættelig organisator. Kostumer og festvogne blev udført i renæssancestil og smigrede dermed billedet af Wien som hjemsted for en ny renæssance; men til medlemmerne af Wiener Künstlergesellschaft lod Makart sig inspirere af det optog, han to år tidligere havde set i Antwerpen i anledning af maleren Rubens' 300 års jubilæum, og udstyrede malerne med Rubens-kostumer. På den store dag dannede han selv bagtroppen som sidste person i

11 optoget, klædt i sort silke og ridende på en hvid hest. Den meget specielle iscenesættelse af festoptoget som en næsten filmisk kæde af levende billeder skulle garantere den store tilskuermængde en attraktiv, afvekslingsrig og stimulerende oplevelse, og den 27. april så i omkring fem timer en million tilskuere et triumftog på cirka deltagere og 29 festvogne drage ned over Wiener Ring i badende solskin. Med festoptoget nåede Hans Makart højdepunktet af personlig succes ikke engang Josef Strauss var så populær som Makart, som den måbende beundring, efter festoptoget i 1879, hang ved med en sådan umættelighed, at trafikken i Kärtnerstrasse dagligt var truet, når den lille, forlegne mand med det venetiansk dekorative sorte skæg, en miniaturedoge, sad og spillede skak i vinduet i Café Scheidl [35]. En selvskabt verden Makarts atelier ja, i hæftet, der er lavet til udstillingen af Dianas Jagt i København, står der, at Makart i sit atelier modtager "Besøg af alt, hvad der hører til 'den store Verden'" [36], og Berlingske Tidendes kritiker bemærker, at fyrster og rigmænd er valfartet til atelieret for at sikre sig en prøve på Makarts kunst [37]. Ganske vist havde Makart i efteråret 1872 besøg af kejserinde Elisabeth i sit atelier, og flere af hans malerier blev solgt for store summer til bankierer, kunstsamlere og kunstspekulanter; men faktisk var atelieret offentlig tilgængeligt hver eftermiddag mellem klokken og og var netop kendetegnet af en stands- og klasseblandende sfære, som udtrykt hos Ludwig Hevesi: "Det var en hyggelig aften hos Makart. Kunstnere, unge kvinder, forfattere, et par grever, en fyrste" [38]. Frodl henviser til en anekdote om den lille pengekasse, der i atelieret stod åben for venner med tomme lommer [39], og han fortæller også, at ikke alene gik mange kunstnere ud og ind i atelieret; men nogle af dem fik i perioder stillet et mindre atelier, der lå ved siden af, til rådighed. Den unge kunstner Euard Charlemont arbejdede fra 1872 i det lille atelier, som i årene fra 1873 til 75 i perioder også blev benyttet af Makarts malerven Franz von Lenbach og i af kollegaen Carl Leopold Müller [40]. Makart havde i sit atelier indrettet en æstetisk verden af kostbarheder. Ifølge Christine Hoh- Stodczyk skulle indretningen alene have kostet gylden [41]; men Frodl forklarer, at atelieret var en erstatning for naturen for Makart, en vigtig stimulans, der var et forsøg på at forvandle indendørsindretning til et maleri: Møbler og andre brugsgenstande tjente mindre til benyttelse end til beskuelse, beboere og besøgende havde et 'billednydende' forhold til boligen. I og med at kunstneren arbejdede i disse omgivelser, trak han sig tilbage fra hverdagen og skabte sig oven i en afstand, en kløft, der fremmedgjorde ham for hans omgivelser [42]. Oven over atelieret var der et galleriagtigt rum, hvor Makart plejede at arbejde, og fra hvilket der var et godt overblik over det store atelier. I en årrække var Makarts atelier et kulturelt midtpunkt i Wien med udstillinger og fester, hvor deltagerne var iført historiske kostumer. Atelierfesterne var samtaleemne i Wien, hvad måske ikke var så mærkeligt, når man tænker på, at berømte personligheder som skuespillerinden Sarah Bernhardt kunne være blandt deltagerne. Den 3. marts 1875 holdt Makart også en kostumefest til ære for komponisten Richard Wagner og dennes kone Cosima.

12 Hans Makarts lejlighed i Wien Kunstakademiets bibliotek, København. Billedkunstnerisk arkiv Den sande selvfremstilling "Også han selv var hele sin levetid kostumeret. Ikke blot udvendig som en skuespiller, men fremfor alt indvendig" [43]. Monika Oberhammer har analyseret et selvportræt af Hans Makart, som hun har dateret til hans sidste tid, og det er hendes opfattelse, at dette billede indtager en særstilling, fordi der findes så få selvvidnesbyrd fra Makart, der har skjult sin egen person for både sine samtidige og for efterverdenen bag en kulørt jakke [44]. Selvportrættet viser Makart i hans atelier. Man ser kun et lille udsnit af rummet, hvor Makart sidder i profil foran sit staffeli med en pensel i højre hånd op mod lærredet og den venstre hånd hvilende på venstre knæ. Han er iført en brun jakke - ved kraven og manchetterne stikker hans hvide skjorte frem -, lyse bukser med brune bånd ned langs sømmen i siderne og pæne sko, hvorover man kan ane gamacher. Ved væggen til højre står endnu et staffeli. Det, der gør billedet interessant, er ifølge Monika Oberhammer, at det viser Makart som det, der alene er vigtigt for ham: "som maler; uden kostume, uden positur, uden dekoration, uden præcisering af ansigtstrækkene, vendt mod lærredet, på hvilket der ikke opstår noget konkret billede, men Makart slet og ret". Kunstneren har forladt sin loge i verdensteatret, kommenterer Oberhammer, "har forladt sine beundrere og har trukket sig tilbage bag tarvelige vægge, hvor han ved hjælp af sin brilliante håndskrift skaber sin eneste sande selvfremstilling..." [45]. Makart og Norden Dianas Jagt var udstillet i Industriforeningens Forevisningssal til og med den 19. juni 1882, og hver dag var der åbent fra klokken At udstillingen var en succes, kan blandt andet ses af, at Morgenbladet allerede den 4. juni bragte en annonce for en stor fotografisk gengivelse af billedet,

13 "elegant udstyret", som der står. Dette fotografi kunne erhverves for 50 øre hos Chr. Henrichsen, Store Kjøbmagergade ; "skraas for Rundetaarn". Desuden fortæller annoncer i Morgenbladet og Nationaltidende den 19. og 20. juni, at billedet Dianas Jagt var gratis tilgængeligt tirsdag den 20. og onsdag den 21. juni for Industriforeningens medlemmer med damer, mod forevisning af adgangskort. Hans Makarts direkte forbindelse til Norden er ellers begrænset. I 1880 lavede han på opfordring af den danske arkitekt Theophil Hansen et udkast til frisen over hovedindgangen til parlamentsbygningen i Wien, som Theophil Hansen havde tegnet, og det var også i 1880, at Makart om sommeren var en tur i Danmark sammen med vennen Wilhelm Lauser. Hvor og hvor længe han opholdt sig i landet, findes der tilsyneladende ikke oplysninger om. Et Makart-portræt af forfatterinden Christine del Negro har været i privatbesiddelse i Stockholm. Christine del Negro hed egentlig Christine von Thaler Negro var hendes kunstnernavn. Makart havde lært hende at kende på en rejse til Egypten og malede portrættet af hende efter hjemkomsten fra rejsen i 1876 og gav hende det som gave. Før billedet kom til Stockholm, tilhørte det K.A. Prisko i Wien og vendte også tilbage til Wien i 1919 til fru von Thaler. Det blev stjålet i 1972, og ejeren er stadig ukendt. Et andet billede Der Kuss der Walküre, som opstod i slutningen af 1870-erne, befinder sig på Nationalmuseet i Stockholm, der har modtaget det i 1924 som arv fra Christina Nilsson. Museets arkiv har desværre ikke oplysninger om, hvordan og hvornår Christina Nilsson fik Hans Makarts maleri, hvis svenske titel er Valkyria och döende hjälte. Billedet er opbevaret i et af museets magasiner, men bliver af og til udstillet i en af udstillingssalene og kan også ses gengivet i museets katalog over ældre udenlandske malerier fra Hans Makart: Valkyria och döende hjälte (ca. 1878). Nationalmuseet i Stockholm Noter: [1] Lindau, Paul: Hos Hans Makart og Johann Strauss. Nær og Fjern, Nr. 164, 1875, s. 13

14 [2] Dagbladet, Lørdagen den 20. Maj Morgenbladet, Lørdagen den 20. Maj [3] Berlingske Tidende, Onsdagen den 24. Maj Dagbladet, Torsdag den 25. Maj Dagbladet, Lørdagen den 27. Maj Nationaltidende, Lørdagen den 27. Maj [4] Morgenbladet, Onsdagen den 31. Maj [5] Dansk Kunst Historie 4. Red. af Vagn Poulsen et al. København: Politikens Forlag 1974, s. 9. [6] Morgenbladet, som 4. [7] Dansk Kunst Historie 4, som 5, s. 76. [8] Fogtdals Kunstleksikon Bind 2. Red.: Bjarne Jørnæs & P.M. Hornung. København: Forlaget Palle Fogtdal 1989, s. 27. [9] Dagbladet, Lørdagen den 27. Maj [10] Pietsch, Ludwig: Dianas Jagt. I: Professor Hans Makart og hans Maleri Dianas Jagt. Kjøbenhavn: I. Cohens Bogtrykkeri 1882, s [11] Buntzen, Johannes: Brev fra Liverpool. I: Professor Hans Makart og hans Maleri Dianas Jagt. Kjøbenhavn: I. Cohens Bogtrykkeri, s. 16. [12] Rossbacher, Karlheinz: Literatur und Liberalismus. Zur Kultur der Ringstrassenzeit in Wien. Wien: Dachs Verlag 1992, s [13] Ibid., s. 168, 167. [14] Morgenbladet, som 4.. [15] Berlingske Tidende, Tirsdagen den 1. Juni [16] Koschorke, Albrecht: Leopold von Sacher-Masoch. Die Inszenierung einer Perversion. München: Piber Verlag 1988, s [17] Ibid., s [18] Rossbacher, som 12, s [19] Landsteiner, Karl: Hans Makart und Robert Hamerling. Zwei Repräsentanten moderner Kunst. Wien: Alfred Hölder 1873, s. 11. [20] Frodl, Gerbert: Hans Makart. Monographie und Werkverzeichnis. Mit einem Beitrag von Renata Mikula. Salzburg: Residenz Verlag 1974, s. 34. [21] Gurlitt, c. Her citeret efter Frodl s. 34. [22] Frodl, som 20, s. 34. [23] Morgenbladet, som 4. [24] Berlingske Tidende, som 9. [25] Skovgaard, Bente: Dansk billedkunst I: Verdens Billedkunst efter Politikens Kunstleksikon II. København: Politikens Forlag 1955, s [26] Frodl, som 20, s. 34. [27] Landsteiner, som 19, s. 10. [28] Mikula, Renata. Porträt. I: Makart. Staatliche Kunsthalle. Baden Baden 23. Juni bis 17. September 1972, s. 77.

15 [29] Ibid, s.77. [30] Morgenbladet, som 4. [31] Rieger, Renate Wagner & Reissberger, Mara: Theophil Hansen. Wiesbaden: Franz Steiner Verlag 1980, s [32] Morgenbladet og Berlingske Tidende, som 4 og 9. [33] Lange, Julius: Strejftog i Verdens Kunstudstillingen i Wien Kjøbenhavn: P.G. Philipsens Forlag 1874, s.79. [34] Morgenbladet, som 4. [35] Bahr, Hermann: Selbstbildnis [36] Hans Makart. I: Professor Hans Makart, som 10, s. 6. [37] Berlingske Tidende, som 9. [38] Hevesi, Ludwig: Wiener Totentanz, 1899, s [39] Frodl, som 20, s. 32. [40] Ibid., s. 17. [41] Hoh-Slodczyk, Christine: Das Atelier. I: Makart, som 32, s [42] Frodl, som 20, s. 17. [43] Hevesi, Ludwig: Hans Makart und die Sezession. I: Acht Jahre Sezession, Wien 1906, s Her citeret efter Oberhammer, s [44] Oberhammer, Monika: Ein Selbstbildnis Hans Makarts. I: Festschrift für Wilhelm Messerer zum 60. Geburtstag. Hrsg. Klaus Ertz, 1980, s.311. [45] Ibid., s. 312.

16 Hans Makart Det Kongelige Bibliotek, København. Kort- og Billedsamlingen. Universität Roskilde Institut für Sprache und Kultur Abteilung für Deutsch Postfach 260 DK-4000 Roskilde Dänemark Webdesign: Karin Bang & Erik Swiatek - Opdateret d. 3/ af: Erik Swiatek

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

golddigger Fire hovedværker

golddigger Fire hovedværker Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

6. - 10. klasse. Opgaveark ...

6. - 10. klasse. Opgaveark ... Interiør, ung kvinde set fra ryggen, 1904. Randers Kunstmuseum 6. - 10. klasse Kunst kan udtrykke forskellige følelser og sætte følelser i gang hos beskueren. Det kan ske gennem komposition, figurers kropssprog,

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv

Gunnar Møller. -den eventyrlige kolorist. I. Fragmenter af et kunstnerliv Gunnar Møller -den eventyrlige kolorist I. Fragmenter af et kunstnerliv GM Bind 1 - Fragmenter af et kunstnerliv Lidenskab for liv Et kunstværk er et hjørne af tilværelsen set gennem et temperament. Wilhelm

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12

Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! Sl 51,12 Caitlin ville komme til at savne sin storesøster, når Molly skulle på universitetet. Virkelig. Det ville hun. (Men hold fast, hvor tog

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop.

Prøv at gå på opdagelse i hendes værker og udpeg, i hvilke værker hun har brugt sin egen krop. Kirsten Justesen MY BODY IS MY TOOL Målgruppe: Folkeskolen 7-10. kl. Kroppen i kunsten Som forberedelse til et besøg på Rønnebæksholm og udstillingen MY BODY IS MY TOOL kan man se portrætfilmen om kunstneren

Læs mere

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord.

Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Jeg er vokset op omkring Mariager Fjord. Det er smukke omgivelser med å og fjord, med dale og bakker, som er omgivet af bøgeskove, der tidligt om foråret har et bunddække af poesiens blå blomst, som består

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde:

Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde: Morgen Præsentation Tom Kristensen beskriver i digtet Morgen, hvordan en helt almindelig morgen i Danmark forløber sig i mellemkrigstiden i starten af 1920 erne. Det er som om, at han sidder bag sit vindue

Læs mere

Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140

Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140 Tale til åbningen af Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek i Gothersgade 140 I gennem lang tid har jeg søgt efter en lejlighed til at begynde en tale med Allerede de gamle romere, og denne lejlighed

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lina Murel Jardorf 1

Lina Murel Jardorf 1 Lina Murel Jardorf 1 Foto: Thomas Dahl Følelser er vigtige og kærlighed er størst. Den strømmer igennem al min kunst. Lina 2 Lina Murel Jardorf Lina Murel Jardorf 3 Styrke og sårbarhed Om Lina Murel Jardorf

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling 13 okt 25 nov 2012 INTRODUKTION I perioden 13. oktober til 25. november 2012 kan du og din klasse opleve udstillingen KE12 - Kunstnernes Efterårsudstilling.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ... Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Søren Andersen og datter Søren Andersen Bente Hammershøy Dobbelteksponering Søren Andersen og datter Galleri Brænderigården viser en speciel udstilling, hvor far og datter, Søren Andersen og Karin Lønbæk, udstiller sammen med

Læs mere

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011

BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 BORGMESTERENS TALE VED ÅBNINGEN AF SORØ KUNSTMUSEUM DEN 18. NOVEMBER 2011 Mine damer og herrer. I dag er en ganske særlig dag. I dag er en dag vi har ventet på længe. En dag vi har set frem til med stor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013

På Vej. Lisbeth P. Gro Klaus Olsen. Klaus Olsen. 30. nov. 2012 30. jan. 2013 På Vej 30. nov. 2012 30. jan. 2013 Klaus Olsen Lisbeth P. Gro Klaus Olsen Velkommen til udstillingen På Vej Udstillingen På Vej kan ses hos GL-arkitekter MAA & gallerier på vej ud af det gamle år 2012

Læs mere

Kompromisløs KUNST. Tekst og foto: Sofie Lassen. Kunstner Misja Barnow i sit atelier.

Kompromisløs KUNST. Tekst og foto: Sofie Lassen. Kunstner Misja Barnow i sit atelier. Kompromisløs KUNST Tekst og foto: Sofie Lassen Kunstner Misja Barnow i sit atelier. Carla siger: Mor? Tror du at jeg bliver en berømt kunstner engang? Mor Misja siger: Hmmm, hvad tror du? Carla siger:

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

UDE OG HJEMME. Hallofoten. St. Torv. 9500 Hobro

UDE OG HJEMME. Hallofoten. St. Torv. 9500 Hobro UDE OG HJEMME Hallofoten St. Torv. 9500 Hobro 13. februar - 26. marts 2016 Anne Østergaard: Krage, 2015, akvarel, 50 x 70 cm Hardy Brix: Arktisk Landskab 5, 2009, olie, 115 x 115 cm Annette Fausø: Udsigt

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere