Model for praktisk færdighedsudøvelse som lærings- og vejledningsredskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Model for praktisk færdighedsudøvelse som lærings- og vejledningsredskab"

Transkript

1 Model for praktisk færdighedsudøvelse som lærings- og vejledningsredskab RiNS 2011 Irene Sommer, Karin Larsen, Carsten Nielsen, Anne-Marie Skovsgaard Frederiksen, Ida Torunn Bjørk, Kirsten Lomborg, Britta Stenholt, Grethe Brynildsen, Inger Åse Reierson. Praktiske færdigheder i sygepleje Denne artikel har fokus på de praktiske færdigheder i sygepleje, hvor en plejeperson handler direkte i samspil med den enkelte patient 1. Eksempler på praktiske færdigheder kan være anlæggelse af blærekateter, hjælp til kropspleje, pleje af sår eller mobilisering af patient. Vigtigheden af, at sygeplejersker behersker praktiske færdigheder har historisk været vægtet i sygeplejerskeuddannelsen (Johnson, 1994). At beherske praktiske færdigheder anses stadig som et væsentligt kriterium for at udøve god sygepleje (Bradshaw 1998, Reilly & Oerman, 1992). Praktiske færdigheder i sygepleje kan være komplekse at udføre. Plejepersonen skal beherske de motoriske aspekter knyttet til færdigheden samtidig med hun taler med patienten, inddrager teoretisk og praktisk viden samt medtænker etiske overvejelser (Bjørk, 1999). Sygeplejestuderende lærer at udføre praktiske færdigheder på flere måder. Forud for øvelser i autentiske plejesituationer har de studerende mulighed for at læse om de praktiske færdigheder i lærebøger, kliniske retningslinjer, instrukser m.v. De har i mange tilfælde fået demonstreret de praktiske færdigheder af undervisere i færdighedslaboratorier med efterfølgende mulighed for at øve på hinanden eller på dukker. Den vigtigste arena for at lære at udføre praktiske færdigheder er sandsynligvis den autentiske kliniske praksis overfor rigtige patienter, hvor de sygeplejestuderende lærer gennem observation og imitation af uddannede sygeplejersker (Bandura 1986). Sygeplejestuderende skal lære mange forskellige praktiske færdigheder i sygepleje og skulle gerne opnå høj kompetence heri. Hvis dette mål skal nås, kan de have behov for en systematik eller et analytisk blik på færdighederne, som kan overføres fra den ene læringssituation til den anden. Bjørk (1999) har forsket i kliniske færdigheder og set efter fællestræk, som indgår i alle forskellige typer af praktiske færdigheder. På baggrund af denne forskning har hun udviklet Model for praktisk færdighedsudøvelse (figur 1), som tilbyder en systematik til forståelse af praktisk færdighedsudøvelse (Bjørk og Kirkevold 2000). Modellen er siden beskrevet i en instrumentel version (figur 2), hvor kategorierne er udfoldet som karakteristika ved god udøvelse af praktiske færdigheder i sygepleje (www.rins.dk). Model for praktisk færdighedsudøvelse kan anvendes som et læringsredskab, når sygeplejestuderende skal lære at udføre praktiske færdigheder. Læringsredskab betyder i denne sammenhæng redskab til undervisning, vejledning, refleksion og formativ evaluering. Modellen kan bruges i samspillet mellem den studerende, klinisk vejleder og underviser. Den kan bruges af den studerende selv og i samarbejde mellem studerende, hvor de støtter hinandens læring af praktiske færdigheder. For at understøtte forståelse af Model for praktisk færdighedsudøvelse vil vi i det følgende beskrive dens opbygning og indhold, og give et eksempel på, hvordan modellens kategorier kan forstås i forhold til en konkret praksissituation. Afslutningsvis giver vi eksempler på, hvordan modellen kan anvendes som lærings- og vejledningsredskab. 1 Når der i artiklen bruges begrebet patient, dækker dette også over borgere udenfor hospitaler, som har brug for sygepleje. 1

2 Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen består af seks kategorier, som tilsammen indfanger det centrale i alle praktiske sygeplejehandlinger. Kategorierne er: Indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Kvalitet i en handling afspejler sig i opmærksomhed på de seks kategorier og vægtningen mellem dem i den konkrete plejesituation. Alle kategorier er altid i spil i en sygeplejehandling. De er sammenflettet på forskellige måder i forskellige handlinger og hos forskellige patienter. Kvalitet i en handling afhænger af tilpasning af handlingerne knyttet til de enkelte kategorier i forhold til patienten og situationen. I cirkelfiguren nedenfor er sammenfletningen mellem kategorierne illustreret med stiplede linjer mellem de forskellige cirkler. Pilene i modellen indikerer, at omsorgsfuld væremåde er overordnet og har indflydelse på alle kategorierne. I den instrumentelle version af modellen vist under cirkelfiguren er de enkelte kategorier i modellen kort forklaret, og der er angivet kvalitetskriterier for god udøvelse af de enkelte kategorier. Model for praktisk færdighedsudøvelse Figur 1 2

3 Figur

4 Eksempel på brug af Model for praktisk færdighedsudøvelse Eksemplet til illustration af modellens kategorier er sygepleje til en kvinde på 55 år med iskæmisk hjertesygdom. Hun er indlagt på en hjerteafdeling, hvor hun for to dage siden har gennemgået en koronarbypass-operation. Patienten er ryger og har kronisk obstruktiv lungesygdom. Patienten har i det postoperative forløb udviklet lungebetændelse med vejrtrækningsbesvær, hoste og slimdannelse. Patienten får derfor ilt og er i antibiotisk behandling. Den antibiotiske behandling har medført kvalme og opkastning, og patienten har derfor ikke har kunnet indtage tilstrækkelig mængde væske. Der er anlagt venekateter i armen, hvorigennem der gives væske. På grund af hoste, kvalme og opkast har patienten haft svært ved at bevæge sig og komme ud af sengen. Yderligere har hun haft smerter fra operationssåret og brystbenet. Ved operationen er foretaget splittelse af brystbenet, som er syet sammen med ståltråd. Brystbenet er ikke fuldt stabilt og skal skånes og støttes ved bevægelse og hoste. Den praktiske handling, der bruges til illustration af modellens kategorier, er at hjælpe patienten til at blive mobiliseret. Hun skal hjælpes ud af sengen og sidde lidt i stol, hvor hun skal spise morgenmad. Indhold og rækkefølge Indhold og rækkefølge drejer sig om hvilke hjælpemidler, der er nødvendige i situationen samt hvilke delhandlinger, der indgår og rækkefølgen i disse. For at gennemføre handlingen må plejepersonen kende den professionelle standard i forbindelse med mobilisering af patient efter bypassoperation. Standarderne kan hentes fra lokale, nationale eller internationale instrukser eller retningslinjer, hvor det på et mere eller mindre generelt niveau beskrives, hvordan handlingen skal forberedes og gennemføres. I forhold til den aktuelle handling skal der bruges få hjælpemidler, men et dropstativ og skridsikre sokker kunne være relevant. De aktuelle retningslinjer foreskriver, at patienten for at komme fra liggende til siddende stilling skal dreje sig rundt på siden og skubbe sig op med albuen og den modsatte arm og herefter dreje kroppen, så hun kommer op at sidde på sengekanten. Inden patienten rejser sig fra sengekanten, skal hun trække vejret godt igennem. Retningslinjer i forbindelse med at skåne brystbenet under bevægelse er, at patienten med et specielt støttegreb skal støtte sin brystkasse ved bevægelse og hoste. Patienten må ikke tage fra med hænder, når hun sætter og rejser sig, men skal i stedet sætte hænderne på knæene og læne sig forover. Nøjagtighed Nøjagtighed indebærer, at handlingen skal gennemføres med præcision i de enkelte delelementer i handlingen. Det kan eksempelvis være, at patienten kommer helt rundt på siden, inden hun begynder at skubbe sig op med albuen eller, at patienten får trukket vejret tilstrækkelig til, at respirationen er stabiliseret, og svimmelhed er forebygget, inden hun rejser sig fra sengen. Det kan være, at droppose er sikkert placeret på dropstativ, før patienten rejser sig fra sengen, så der ikke kommer træk i det intravenøse kateter. Det kan være, at sengen er hævet i tilpas højde af hensyn til plejepersonens arbejdsstilling. Det kan være, at skridsikre sokker gives omhyggeligt på, så de ikke snor rundt. Et andet aspekt ved nøjagtighed er, at patienten forstår, hvad der skal ske, og hvad hendes egen rolle er. Patienten skal på en tydelig måde orienteres om, hvornår og hvordan hun skal agere under mobiliseringen. Plejepersonen skal sikre sig, at patienten udfører bevægelserne korrekt, og hertil kan plejepersonen anvende både verbalt sprog og nonverbal kommunikation eksempelvis ved at demonstrere støttegrebet patienten skal anvende. 4

5 Lethed I kategorien lethed er der fokus på, om mobiliseringen foregår i et passende tempo og i en naturlig rytme uden unødige afbrydelser. Det kræver, at plejepersonen har overblik over hele handlingsforløbet, så unødvendige afbrydelser undgås. Det kræver, at alle nødvendige hjælpemidler er fundet frem eksempelvis skridsikre strømper, morgenkåbe og sko. Det kræver, at der er gjort forberedelser knyttet til de fysiske rammer, eksempelvis at plads fra seng til stol er ryddet, og at dropstativ er til rådighed. Endelig kræver det, at plejepersonen har sikkerhed i forhold til indhold og rækkefølge i handlingen, så mobiliseringen ikke unødigt afbrydes på grund af usikkerhed i forhold til næste trin. Manglende lethed er eksempelvis, når mobiliseringen foregår for langsomt, så patienten måske bliver afkølet eller for træt. Omvendt kan mobiliseringen gå for hurtigt, så patienten føler sig presset eller kommer til at forcere handlingen, hvilket kan påvirke nøjagtigheden, så patienten eksempelvis ikke får rullet sig helt rundt på siden, før hun med albuen begynder at presse sig op at sidde. Integration I kategorien integration er der dels fokus på koordinering af mobiliseringens delelementer og dels fokus på tilpasning af mobiliseringsmåden til patienten og situationen. Koordinering af delelementerne i mobiliseringen kan eksempelvis være, at plejepersonen hjælper eller instruerer patienten i at svinge benene ud over kanten af sengen samtidig med, at patienten presser sig op med albuen. Tilpasningen af mobiliseringsmåden til patienten og den aktuelle situation bygger på plejepersonens specifikke kendskab til patienten samt på teoretisk viden om denne patientgruppes generelle reaktioner og problemstillinger. I forhold til mobiliseringen kan det være relevant, at plejepersonen sikrer sig, at eventuel smertestillende medicin har virket, inden mobiliseringen påbegyndes. Desuden skal plejepersonen sikre sig, at patienten ved, hvordan hun selv kan reducere smerte ved at anvende støttegrebet, når hun rejser sig fra sengen. Hvis patienten under mobiliseringen får kvalme eller åndenød, kan tilpasningen vise sig ved, at patienten sidder på sengekanten, indtil kvalmefornemmelsen eller åndenøden er mindsket. Tilpasning af mobiliseringen drejer sig også om, at patienten bruger sine ressourcer på rette vis. I forhold til den aktuelle patient kan vurderingen måske være, at hun alene gennem mundtlig instruktion kan klare hele bevægelsen selv. En anden mere fysisk eller mental svækket patient kan have behov for større grad af guidning eller ligefrem fysisk hjælp i forbindelse med mobiliseringen. Omsorgsfuld væremåde I kategorien omsorgsfuld væremåde er der fokus på respekten, stemningen, etikken og æstetikken i forbindelse med at gennemføre mobiliseringen. Det kan i den aktuelle handling eksempelvis vise sig ved, at plejepersonen er opmærksom på patientens verbale og nonverbale ytringer og responderer respektfuldt og anerkendende på disse i handling og tale. Det kan vise sig ved, at plejepersonen kommer med opmuntrende udtalelser om forløbet af mobiliseringen og patientens rolle heri. Omsorgsfuld væremåde kan også være, at plejepersonen har hjulpet patienten med at rede håret inden mobiliseringen og har hjulpet patienten til at være påklædt på en måde, hun finder acceptabel. Modellen som læringsredskab Ovenstående eksempel illustrerer, hvordan modellen kan bruges til at afdække kompleksiteten i en tilsyneladende enkel handling som at mobilisere en patient. Målet er ikke at gøre handlingen mere 5

6 indviklet, men at tydeliggøre delaspekter, der kan arbejdes med i målet på at beherske helheden i handlingen på en god måde. Modellen kan bidrage til at skabe overblik og struktur, idet der i vejledningen og læreprocessen er mulighed for at lade enkelte kategorier træde i forgrunden og andre i baggrunden. Hvis en sygeplejestuderende skal lære en ny sygeplejehandling, eksempelvis forflytning af patient efter bypassoperation, kan den studerende indledningsvis ikke overskue alle kategorierne i handlingen. Typisk vil den studerende først og fremmest have fokus på kategorierne indhold, rækkefølge og nøjagtighed. Den studerende vil have fokus på at udføre handlingen korrekt og præcist ud fra instruksen eller retningslinjen i afdelingen. Typisk vil nybegyndere have svært ved af få lethed i handlingen, da de mangler overblik over næste trin og ikke har rutine i de enkelte trin i handlingen. Først når indhold, rækkefølge og nøjagtighed er indøvet, kan der komme lethed i handlingen. Integrationsaspektet er erfaringsmæssigt en vanskelig kategori at få indarbejdet, da plejepersonen her skal have opmærksomhed på såvel tilpasningen af handlingen til den specifikke patient som til den aktuelle situation. At varetag integrationsaspektet på en god måde kræver, at plejepersonen har viden om eksempelvis patientens generelle sygdoms- og helbredssituation, specielle aldersmæssige aspekter, potentielle og aktuelle problemer, samt hvordan den aktuelle handling indgår i helheden af den pleje og behandling, den enkelte patient skal gennemgå. Der kan eksempelvis være stor forskel på, om det er tale om en nyopereret patient, en ældre forvirret patient, en patient med apopleksi eller et barn, der skal have hjælp til mobilisering. Det har betydning, om det er en handling, patienten ikke før har været udsat for, eller om handlingen skal udføres i en akut og tidspresset situation. Integration drejer sig også om at være opmærksom på afledte aspekter knyttet til handlingen. Ovenfor i eksemplet er smerter og åndenød aspekter, der kræver opmærksomhed, idet disse aspekter kan være hæmmende for patientens mulighed for bevægelse og anvendelse af egne ressourcer. De fleste plejepersoner har en omsorgskompetence, de kan anvende i udøvelse af forskellige handlinger, og som de kan tilpasse til nye patienter. Denne omsorgskompetence kan dog erfaringsmæssigt blive svækket, når plejepersoner skal lære at beherske en ny færdighed. I en læresituation skal plejepersonen koncentrere sig om at få styr på indhold, rækkefølge og nøjagtighed, hvilket kan svække overskuddet til at være indlevende over for patienten. Omsorgsaspektet vil bedst kunne udfoldes, når plejepersonen har en vis sikkerhed i de øvrige kategorier i modellen. Modellens praktiske anvendelse Modellen tilbyder et fælles sprog mellem parterne i drøftelse af praktiske sygeplejehandlinger. Modellen kan hjælpe parterne i vejledningssituationen til at få overblik over handlingen. Kvaliteten af en praktisk sygeplejehandling kan ekspliciteres ved at anvende modellens kategorier til at analysere såvel delelementer som helhed i handlingen. Modellen kan anvendes i førrefleksion, under handlingen og i efterrefleksion efter gennemført handling (Schön 1983, 1987). I førrefleksionen kan modellen bruges til at udpege den eller de kategorier, der skal være i forgrunden i en vejledningssituation. Eksempelvis kan det aftales, at der i en forestående sygeplejehandling skal være et specielt fokus på integration, og den studerende og vejlederen kan drøfte, hvilke perspektiver de skal være opmærksomme på i forbindelse med en handling. I førrefleksionen kan det gøres legalt for den studerende, at hun ikke skal øve og præstere god kvalitet i alle kategorierne men har lov til at fokusere på udvalgte 6

7 kategorier. Efterfølgende kan flere kategorier i den aktuelle handlingstype trænes, så modellens lag gradvis bygges på og understøtter progression i læring af praktiske færdigheder i sygepleje. I vejledning under handling kan vejleder med benævnelse af enkelte kategorier gøre en studerende opmærksom på aspekter i handlingen på rette tid i forløbet. Vejlederen kan gøre opmærksom på kategorien nøjagtighed, hvis det eksempelvis er relevant, at den studerende varetager egen sikkerhed i forhold til indstilling af sengens højde i plejesituationen. Et andet eksempel kan være, at integrationsaspektet nævnes, hvis den studerende skal gøres opmærksom på betydningen af patientreaktioner ved eksempelvis smerte, åndenød eller kvalme. Vejlederen kan som del af vejledningen under handlingen demonstrere en given kategori fra modellen, når hun eksempelvis tager ansvar for kategorien omsorg. Den studerende får mulighed for at koncentrere sine kræfter på den eller de kategorier, der aktuelt er i fokus for læreprocessen. Vejledning af studerende under handling skal naturligvis udføres under hensyn til patienten. I efterrefleksion kan såvel den studerende som vejlederen evaluere handlingen ud fra den eller de kategorier, der er aftalt opmærksomhed på. Modellen giver i forbindelse med efterrefleksion struktur og fokus i den studerendes selvevaluering og i den feedback, der gives af vejlederen. Teoretiske argumenter kan parterne inddrage i forhold til alle modellens kategorier. Hvorfor netop denne mobiliseringsteknik? Hvorfor netop denne rækkefølge? Hvilke hygiejniske problemstillinger kan være aktuelle? Hvordan kan smittespredning forebygges? Hvilke behovsområder hos patienten kunne blive påvirket af handlingen? Hvordan kan patientens ressourcer i forhold til at indgå i handlingen vurderes? Hvilke etiske aspekter der kan være forbundet med handlingen? Hvilke æstetiske aspekter kan være relevante at reflektere over i forbindelse med handlingen? Brug af modellen kan hjælpe den studerende til at inddrage teoretisk viden i forhold til sygeplejehandlinger gennem refleksion over og begrundelse for handlinger knyttet til de enkelte kategorier. Modellen kan anvendes i såvel klinisk undervisning, i undervisning i færdighedslaboratorium som i teoretisk undervisning. Videosekvenser af praktiske sygeplejehandlinger kan analyseres ud fra modellen. Analysen kan bruges til indføring i modellen herunder bidrage til forståelse af de forskellige kategorier i modellen og skelnen af disse fra hinanden. Analyse af videosekvenser ud fra modellen kan også bruges til at skærpe opmærksomheden på kvalitet i sygeplejehandlinger. Videosekvens af ovennævnte eksempel fra praksis samt yderligere pædagogisk materiale til indføring i anvendelse af modellen kan findes på hjemmesiden 7

8 Referencer Bandura, A. (1986). Social foundations of thought and action: A social cognitive theory. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall. Bjørk I.T. (1999) Hands-on nursing: new graduates practical skill development in the clinical setting. Doctoral thesis, Institute of Nursing Science, University of Oslo, Norway. Bjørk I.T. & Kirkevold M. (2000) From simplicity to complexity: Developing of model of practical skill performance. Journal of Clinical Nursing; 9: Bradshaw A. (1998) Defining competency in nursing (part II): an analytical review. Journal of Clinical Nursing; 7: Johnson J.L. (1994) A dialectic examination of nursing art. Advances in Nursing Science; 17: Reilly D., & Oermann M. (1992) Clinical teaching in nursing education, 2nd ed. New York: National League for nursing. Schön D. (1983) The Reflective Practitioner: How professionals think in action. London: Temple Smith. Schön D. (1987) Educating the Reflective Practitioner. San Francisco: Jossey-Bass,

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Ad 7. 1 Model for at lære praktisk sygepleje

Ad 7. 1 Model for at lære praktisk sygepleje Af Carsten Nielsen, sygeplejerske, cand.pæd., Karin Larsen, sygeplejerske, master i læreprocesser, Anne-Marie Skovsgaard, sygeplejerske, master i læreprocesser, Britta Stenholt, sygeplejerske, cand.cur.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 4 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3 -

Læs mere

Kompetencekort til sygeplejestuderende - Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning

Kompetencekort til sygeplejestuderende - Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Kompetencekort til sygeplejestuderende - Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Projektets tidslinje - før 2001 Ny bekendtgørelse 2008 Ny national studieordning 2011 Projektet starter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Projektbeskrivelse. Implementering af. Model for praktiske færdigheder. som pædagogisk redskab i undervisningen i færdighedslaboratoriet

Projektbeskrivelse. Implementering af. Model for praktiske færdigheder. som pædagogisk redskab i undervisningen i færdighedslaboratoriet Projektbeskrivelse Implementering af Model for praktiske færdigheder som pædagogisk redskab i undervisningen i færdighedslaboratoriet ved Sygeplejeuddannelsen i Århus Februar 2010 Lektor Hanne Nørup Sillesen

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion Kompetencekort for sygeplejestuderende Modul 11 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3 - Refleksion

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

09-11-2015. Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen. Velkommen. Bliv stærk i forflytning

09-11-2015. Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen. Velkommen. Bliv stærk i forflytning Vejledning i Forflytning Oktober 2015 Sopu Hillerød. Underviser Judith Forbert Petersen Velkommen Præsentation af underviser, navnerunde, funktion og hvilken arbejdsplads I kommer fra. Vi skal have jeres

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Afdelingens mål for oplæringsperioden: Afdelingens mål for oplæringsperioden: Målene for din oplæringsperiode er formuleret som henholdsvis mål for en samlet oplæringsperiode og delmål for de 4 delmål, som vi anbefaler dig at arbejde med. Rækkefølgen

Læs mere

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 2 Sundhed og sygdom Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse. Kvalificeringsuddannelsen Supplerende forløb 1. maj 30. november

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2013 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er, at indsamle oplysninger om de

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler

Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus

Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus Klinisk periode Refleksionsmateriale Sydvestjysk Sygehus 1 Refleksion som et læringsredskab Refleksion betyder egentlig tilbagekastning! Det vil sige, at du tankemæssigt vender tilbage til noget, der er

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15. december 2016 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter

Læs mere

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Evalueringsskema Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende. Formålet med evalueringen Formålet med din evaluering er at indsamle oplysninger om de uddannelsestilbud, du som sygeplejerstuderende

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges

Læs mere

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan

Generel Klinisk Studieplan Generel Klinisk Studieplan For modul 1. Ortopædkirurgisk afdeling, K 2. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk afdeling K 2, er organisatorisk

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning (i alt maks. 3 ) Maks. 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges i en hensigtsmæssig

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Lektionskatalog Klinisk undervisning Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester Hold 2012 1 Hensigten med de kliniske undervisningsdage

Læs mere

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan? Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

Program for studieaktivitet Sygeplejestuderende 1. semester

Program for studieaktivitet Sygeplejestuderende 1. semester Program for studieaktivitet Sygeplejestuderende 1. semester Studerende: Hold: Periode: Sygehus: AKU: KV: KV: Semester: Afsnit: Initialer: Initialer: Initialer: Aktivitetskortene er en hjælp til at opnå

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds - og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation,

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere