Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside)"

Transkript

1 Mødereferat af bestyrelsesmøde (hjemmeside) Mødedato: Torsdag den 19. december 2013 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud Henning Andersen (næstformand), Inger Jensen, Per B. Christensen, Henrik Stapelfeldt, Kristian Ebbensgaard, Bente Sorgenfrey, Eva Levinsen (til og med punkt 5), Niels Hörup (til og med punkt 5), Maj-Britt Petersen, Søren Kragbæk, Christina Larsen og Michelle Rebecca Nielsen. Martin Ljungberg deltog som observatør (undtaget under punkt 4 og 7) Fra direktionen: Ulla Koch, Lena Venborg Pedersen, Hanne Dorthe Fischer og Niels Benn Sørensen Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Steen Sørensen 1/7

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering Orientering om regnskab 3. kvartal 2013 og beslutning om budget FORTROLIGT: Stillingtagen til lukning af læreruddannelsen i Holbæk Beslutning om UCSJ s rolle i de kommunale campusprojekter i hhv. Slagelse Kommune, Næstved Kommune og Køge Kommune Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt FORTROLIGT: Drøftelse af bruttoliste for selvsupplering (udsat fra sidste møde) Drøftelse af anbefaling til den kommende bestyrelse vedr. nedsættelse af forretningsudvalg Uddannelsesudvalgenes beretning 2013 til orientering Oplæg v. Christian Moldt om institutionsakkreditering Drøftelse af fremtidig struktur for uddannelsesudvalg som en del af UCSJs kvalitetspolitik for aftagerinddragelse Drøftelse af status for implementering af Koncernstrategi og udviklingskontrakt 2013/14 (udsat fra sidste møde) Drøftelse af punkter til næste bestyrelsesmøde Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet Eventuelt /7

3 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser fra rektor og bestyrelsesformand til orientering 2.1 Resumé Supplement til nyhedsbrev blev udleveret. Hans Stige orienterede om møde i formandskollegiet/danske Professionshøjskoler den 27. november. Bente Sorgenfrey og Per B. Christensen orienterede om nyt fra Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser. 2.2 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 3. Orientering om regnskab 3. kvartal 2013 og beslutning om budget Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen om regnskab 3. kvartal til efterretning. Bestyrelsen godkendte indstillingen og besluttede dermed at godkende forslag til budget 2014 og dermed også følgende elementer: Et overskudsmål på 20 mio. kr. til genopbygning af likviditet og finansiering af byggeri. En rammefordeling til de enkelte områder som indeholder midler til håndtering af de i strategien og udviklingskontrakten fastlagte målsætninger og handleplaner, samt løbende udvikling af områdets aktiviteter. En strategisk pulje på 10,6 mio. kr. Fælles puljer på 8,4 mio. kr. Der er indarbejdet 31,8 mio.kr. til forskning og innovation 3/7

4 Formand og rektor orienterer medarbejderne om budget FORTROLIGT: Stillingtagen til lukning af læreruddannelsen i Holbæk 4.1 Beslutning/konklusion Fortroligt punkt. Referatet gengives ikke. 5. Beslutning om UCSJ s rolle i de kommunale campusprojekter i hhv. Slagelse Kommune, Næstved Kommune og Køge Kommune 5.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen besluttede at: - Godkende hensigtserklæring om UCSJ s engagement i Campus Slagelse (bilag 4). - En konkret beslutning om UCSJ s engagement i Campus Slagelse afventer et mere konkret beslutningsgrundlag i forhold til en fremtidig campusløsning. -En konkret beslutning om UCSJ s engagement i Campus Næstved afventer et mere konkret beslutningsgrundlag i forhold til en fremtidig campusløsning - Formand og rektor afsøger mulighederne for nærmere samarbejde om Campus Køge, herunder muligheder for indhusning. - Der udarbejdes et samlet oplæg til den kommende bestyrelse om UCSJ s geografi og lokationer med henblik på en drøftelse efter sommerferien Godkendelse af den overordnede ramme for rektors resultatlønskontrakt Beslutning/konklusion Bestyrelsen fulgte indstillingen og besluttede dermed, at rektor resultatlønskontrakt 2014 bygges op om: Strategi- og organisationsudvikling Samarbejde med eksterne interessenter 4/7

5 Institutionsakkreditering Ressourceoptimering Formandsskabet bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakten med rektor inden for de ovenfor beskrevne fokusområder. Bestyrelsen videredelegerer indgåelse af resultatlønskontrakt med øvrige ledere til rektor. 7. FORROLIGT: Drøftelse af bruttoliste for selvsupplering (udsat fra sidste møde) 7.1 Beslutning/konklusion Fortroligt punkt. Referatet gengives ikke. 8. Drøftelse af anbefaling til den kommende bestyrelse vedr. nedsættelse af forretningsudvalg 8.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen besluttede at anbefale den kommende bestyrelse, at der i den kommende bestyrelsesperiode nedsættes et forretningsudvalg som i dag, dvs. fem personer som kvalificerer bestyrelsens dagsorden. 9. Uddannelsesudvalgenes beretning 2013 til orientering 9.1 Beslutning/konklusion Bestyrelsen tog orienteringen om uddannelsesudvalgenes beretning 2012 til efterretning. 5/7

6 10. Oplæg v. Christian Moldt om institutionsakkreditering 10.1 Beslutning/konklusion Punktet blev udsat til næste møde. 11. Drøftelse af fremtidig struktur for uddannelsesudvalg som en del af UCSJs kvalitetspolitik for aftagerinddragelse 11.1 Beslutning/konklusion Sagen genoptages på ekstraordinært bestyrelsesmøde. 12. Drøftelse af status for implementering af Koncernstrategi og udviklingskontrakt 2013/14 (udsat fra sidste møde) 12.1 Beslutning/konklusion Punktet blev udsat. 13. Drøftelse af punkter til næste bestyrelsesmøde 13.1 Beslutning/konklusion Følgende punkter skal behandles på bestyrelsesmødet den 28. marts Godkendelse af årsrapport og revisionsprotokollat 2013 Beslutning om rentestrategi for Campus Roskilde (besluttes årligt) Godkendelse af afrapportering af rektors resultatlønskontrakt 2013 Godkendelse af revideret vedtægt Oplæg v. Steen Sørensen om samarbejdet med private virksomheder Anbefalinger til den kommende bestyrelse 6/7

7 14. Beslutning om kommunikation fra bestyrelsesmødet 14.1 Beslutning/konklusion Kommunikation omkring Holbæk sker efter 6. januar. 15. Eventuelt 15.1 Resumé Der var intet til dette punkt. 7/7

8 Mødereferat af forretningsudvalgsmøde Mødedato: Onsdag den 4. december 2013 Mødested: Rektorkollegiet Ny Vestergade 17 Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud Henning Andersen (næstformand), Inger Jensen, Henrik Stapelfeldt, Maj-Britt Lund Petersen Fra direktionen: Ulla Koch Nanna Ferslev (referent) Fraværende: Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Forberedelse af bestyrelsesmødet den 19. december Eventuelt /3

9 1. Godkendelse af dagsorden 1.1 Beslutning/konklusion Dagsordenen blev godkendt. 2. Meddelelser 2.1 Beslutning/konklusion Dette punkt refereres ikke. 3. Forberedelse af bestyrelsesmødet den 19. december 3.1 Resumé Forretningsudvalget gennemgik udkast til bestyrelsesdagsorden og kvalificerede den. UWK udleverede slides om budget 2014 og gennemgik dem. 3.2 Beslutning/konklusion Martin Ljungberg deltager som observatør på bestyrelsesmødet, men kan ikke deltage under fortrolige punkter. Forretningsudvalgets anbefalinger vedr. bestyrelsens dagsordenspunkter fremgår nedenfor. Beslutning om budget 2014 Orientering om regnskab 3. kvartal 2013 indbygges i budget Beslutning om UCSJ s rolle i de kommunale campusprojekter i hhv. Slagelse Kommune, Næstved Kommune og Køge Kommune Ift. Campus Køge foreslås indstillingen ændret til Formand og rektor afsøger mulighederne for nærmere samarbejde om Campus Køge, herunder muligheder for indhusning. Drøftelse af bruttoliste for selvsupplering (udsat fra sidste møde) samt beslutning om anbefaling til den kommende bestyrelse vedr. nedsættelse af forretningsudvalg Bruttolisten udvides med oversigt over de enkelte personers kompetencer. 2/3

10 Der lægges op til en fornyet drøftelse af anbefalingen til den kommende bestyrelse om nedsættelse af forretningsudvalg. Drøftelse af fremtidig struktur for uddannelsesudvalg som en del af UCSJ s aftagerinddragelse Mulighederne for inddragelse af aftagere på den enkelte uddannelse på den enkelte lokation skal tydeliggøres i sagsfremstillingen. Endvidere indsættes oversigt som tydeliggør forskellene i det nuværende koncept og de nye overvejelser. 4. Eventuelt 4.1 Beslutning/konklusion Der var intet til dette punkt. 3/3

11 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST 2 1

12 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST Indholdsfortegnelse Side Regnskab 3. kvartal Forecast 2 4 2

13 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST Regnskab 3. kvartal 2013 Regnskab for 3. kvartal 2013 fremlægges hermed til bestyrelsens orientering: UCSJ 3. kvartal kr. Realiseret 3Q Korrigeret budget/fc2-3q Afv. R/B Afv. PCT Teoristå ,8% Praktikstå ,7% Færdiggjorte % Resultatopgørelse, ,6% Drift Indtægter ,3% Personaleomkostninger ,7% Driftsomkostninger ,2% Finansielle poster ,1% Afskrivninger ,9% UCSJ når i 3. kvartal et resultat på 45,9 mio. kr. I forhold til det periodiserede budget er der tale om en positiv afvigelse på 9,6 mio. kr. Resultatafvigelsen skyldes primært et lavere forbrug på personaleomkostningerne og sekundært på driftsomkostningerne. Indtægterne afviger for perioden med en relativ lille andel i forhold til det periodiserede budget. Likviditet Likviditetsmonitoreringen for 3. kvartal 2013 ser således ud: 3

14 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST Likviditeten for UCSJ er pr. 30/9 95,0 mio. kr., og for hele perioden har der til enhver tid været likviditet til at modsvare lønudbetaling og kortfristet gæld. Det skal tilføjes, at likviditeten pr. 30/9 er før lønudbetaling og afregning til SKAT for september måned Forecast 2 Årets forventede resultater er uændret siden bestyrelsesmødet 24. september 2013: Forecast 2, FY kr. Oprindelige budget, FY Korrigeret budget/fc2 Afv. F2-B Afv. PCT A/B Teoristå ,0% Praktikstå ,5% Færdiggjorte ,8% Resultatopgørelse, , ,4-24,9% Drift Indtægter , ,1 2,8% Personaleomkostninger , ,2 2,4% Driftsomkostninger , ,4 8,9% Finansielle poster , ,9-30,7% Afskrivninger , ,7 17,6% Der er i forecast 2 et mindre fald i praktikstå, som kun delvist opvejes af udviklingen i færdigørelsesstå. Grunden til, at resultatet i forecast 2 alligevel afviger så markant fra budget skyldes den nye læreruddannelse. I forbindelse med den nye læreruddannelse er der en udgift til praktik på 5,3 mio. kr., hvor udgiften henføres til regnskabsår 2013, men indtægten først kommer i regnskabsår Med den ny læreruddannelse er praktikken flyttet til efteråret, hvor det hidtil lå i januar. Det er der flere årsager til. Dels har der igennem flere år været kritik af placering af praktikken fra aftagerside, dels er indført nye kompetencemål for praktikken. For at imødekomme disse ønsker og de nye krav, er det derfor på sektorniveau valgt at flytte praktikken, hvilket samlet set giver en langt mere kvalitativ uddannelse. 4

15 3. KVARTAL REGNSKAB OG FORECAST Igennem hele året er der på sektorniveau spurgt til økonomimodel for ny læreruddannelse. Modellen er således først blevet oplyst juli måned 2013, hvorfor der i budgetlægning for 2013 ikke har været mulig at tage højde for denne udgift. Det skal pointeres, at der er fuld balance mellem udgifter og indtægter i forbindelse med praktikken, men grundet den ændrede tilgang falder udgifterne i ét regnskabsår, mens indtægterne først kommer i regnskabsåret efter. Der er således udelukkende tale om en forskydning af udgifter og indtægter over 2 finansår. 5

16 UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND BUDGET

17 Indledning Budget 2014 for UCSJ er udarbejdet til brug for planlægning og styring af den kommende periodes aktiviteter. Budgettet præsenterer et positivt resultat på 20,0 mio. kr. Basis for budgetlægningen er forslag til finanslov for 2014 (FFL14) der fastlægger de økonomiske rammer for taxametre og andre statslige tilskud. Budgetrammer og behov for paradigmeskift for perioden Budget 2014 er et budget i balance, men det er ikke et strategisk budget. Der er behov for at tilpasse den samlede økonomi til de rammer, der fremover kan forudses at være gældende for University College Sjælland. De budgetudfordringer der gælder for budget 2014 er ikke isoleret til at gælde i dette ene år, men vil fortsat bestå indenfor en overskuelig tidshorisont. Der kan dog ses at være yderligere udfordringer efter 2014, som påvirker UCSJ s økonomi. Alene på taxametrene vil der i perioden frem til 2017 være reduktion i satserne, hvilket i sig selv medfører faldende indtægter med samme aktivitetsniveau. Taksterne har over tid udviklet sig i nedadgående retning. Grafen viser udviklingen i taksterne, hvor år 2010 er lig med indeks 100: Undervisning Fælles Bygning 2

18 Hvis University College Sjælland fortsætter med samme ressourceforbrug som før 2014, vil den fremskrevne økonomiske udfordring, ekskl. overskud, have et eskalerende forløb, jf. tabellen nedenfor. Mio. kr Indtægter Omkostninger (P/L reguleret) GAB før overskud UCSJ skal uddanne flere for færre kroner pr. studerende Med et effektiviseringskrav jf. taxameterudviklingen på minimum 2% pr. år, og et yderligere effektiviseringskrav som følge af den markante reduktion i fællestaxametret, kan vi konstatere at der skal ydes langt mere for færre ressourcer, og med samme eller bedre kvalitet. Denne tendens er i sig selv en stor udfordring, der fordrer ambitiøse mål. Oveni det er der klare forventninger om nye og øgede initiativer på uddannelsesområdet. UCSJ har arbejdet med effektiviseringer i støttefunktionerne og effektiviseret på bygningsdriften. Vi kan med budget for 2014 konstatere, at det bliver stadig vanskeligere at hente de nødvendige besparelser af de hidtil kendte veje inden for støttefunktionerne og bygningsdriften. Vi kan ikke længere hente de tilstrækkelige effektiviseringer inden for det nuværende driftsparadigme. Der er blevet arbejdet på og vil fortsat blive arbejdet på effektivisering af uddannelsesområdet, herunder vil OK13 kunne medvirke til at frigive ressourcer til en øget aktivitet. Men dette kan nok ikke stå alene. Vi kan konstatere, at der i den kommende bestyrelsesperiode bliver behov for at gå ad helt nye veje. Der vil derfor skulle arbejdes med en yderligere effektivisering af støttefunktionerne gennem prioritering, outsourcing og samdrift med andre professionshøjskoler m.m. I forhold til uddannelserne skal der fortsat arbejdes med uddannelsernes arbejdsform, tværprofessionelt samarbejde, ressourceanvendelse og læringsformer. Vi kan konstatere, at der generelt i sektoren er en tendens til at samle aktiviteterne på færre lokationer for at sikre mulighederne for fortsat udvikling, stærkere faglige miljøer og bedre driftsøkonomi i udbuddene. Dette vil også gælde for UCSJ. Målsætning for budget 2014 Med afsæt i FFL14 og de studentertal der ligger for 2014,vil 2014 være et økonomisk overgangsår, og der må fremover forventes fald i den samlede indtægt. De rammer der er udlagt til de enkelte områder skal derfor kunne rumme mange nye initiativer, der skal være med til at sikre UCSJ s evne til at løse sine opgaver på den lange bane. UCSJ har været i én lang forandringsproces siden oprettelsen 1. januar Der er større og større fokus på forsknings- og evidensbaseret undervisning i 3

19 uddannelserne, hvilket kræver investeringer og ressourcer. Der er også en tendens til, at kompleksiteten, i de opgaver UCSJ udfører, stiger, hvilket igen fordrer en øget indsats for at sikre kompetenceudvikling af medarbejderne, så UCSJ er rustet til at varetage en øget opgavekompleksitet. UCSJ vil derfor i budgetlægning og økonomistyring sikre kerneydelsen, samtidig med at der frigøres ressourcer til kompetenceudvikling og forsknings- og evidensbaseret undervisning. Alle uddannelser skal have lige præcis de fornødne ressourcer til at løfte kerneydelsen. Derudover afsættes der flere fælles strategiske puljer, der har til formål at give de tilstrækkelige løft på de prioriterede relevante indsatsområder. Ny budgetmodel Der har i 2013 været arbejdet med at designe en ny budgetmodel, der er mere transparent, objektiv og sikrer en bæredygtig budgetramme i alle enheder. Budgetrammer for 2014 er derfor fastlagt ud fra en ny model, som tildeler budgetrammer til hvert direktionsområde. Hver direktør udmønter budgetrammer inden for eget ansvarsområde under hensyntagen til de opgaver der varetages og understøttelse af ét samlet virke. De grundlæggende budgetrammer tildeles ud fra en procentfordeling af indtægterne, som tilfalder hver direktørs område. De grundlæggende budgetrammer fremgår af bilag 1. Da modellen er ny, har det vist sig, at det har givet nogle uhensigtsmæssigheder i budgetrammerne, så der er efterfølgende justeret på rammerne. Det er dog tanken, at modellen over tid skal danne det endelige grundlag for budgetrammerne. Der arbejdes således ud fra følgende grundprincipper i den nye budgetmodel: De budgetansvarlige er Direktionen. Den enkelte direktør har det overordnede, økonomiske ansvar for det rammebudget, der fastlægges for direktørens ressortområde. Direktøren uddelegerer budgetansvar af passende størrelse til en række budgetansvarlige inden for sit område. Alle indtægter fordeles til de respektive direktørers områder efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle, og hver direktør er ansvarlig for detailudmøntning af budgetrammen inden for eget område. Der oprettes flere fælles og strategiske puljer til finansiering af større fælles udfordringer, som den enkelte budgetansvarlige enhed ikke kan løfte inden for eget budget. Etablering af nye uddannelser skal besluttes af direktionen og finansiering skal være klarlagt inden beslutning effektueres. Etablering af nye uddannelser kan understøttes af strategiske puljer. Særligt for grunduddannelserne er der arbejdet med en mere objektiv fordeling af budgetrammer mellem uddannelserne, hvor der på baggrund af studieordningerne og objektive nøgletal fordeles budgetter i forhold til de ressourcer, der bør tilgå den enkelte uddannelse. Da dette er en ny måde at fordele budgetter på, har det været nødvendigt at indarbejde en omfordeling mellem uddannelserne, så der ikke sker markante ændringer op- som nedadgående. Denne omfordeling er tænkt som en overgangsordning over 3 4

20 4 år, således at der efter denne periode fordeles budgetrammer efter objektive tildelingskriterier. Modellen er nærmere beskrevet i afsnittet omkring udmøntning af Uddannelsesdirektørens budgetansvarsområde. Efter denne model og principper er udmøntningen af budgetrammer på direktionsområde fordelt således i budgetforslag 2014: kr. Budget 2014 F Ændring Ændring i PCT Rektor ,4% Prorektor* ,8% Ressourcedirektør ,6% Uddannelsesdirektør ,6% Puljer Strategisk pulje Puljen er udmøntet Fælles puljemidler ,1% STÅ Udsving Puljen er udmøntet Omkostninger i alt ,2% Ordinære indtægter ,5% Ekstra ordinære indtægter ,0% Overskud ,2% *Derudover har prorektor ansvar for Studievalg Sjælland i samarbejde med RUC, samt EU samarbejde med andre parter. Såvel Studievalg Sjælland som EU projekterne indgår ikke direkte i UCSJ s drift, men der aflægges særskilt regnskab. Indtægterne På trods af reduktion i taxametre i FFL2014 er der for UCSJ samlet set en stigning i indtægtsgrundlaget. Heraf er de 4,3 mio. kr. periodisering af indtægter fra tidligere finansår. Indtægter i kr. F Budgetforslag 2014 Afvigelse Afvigelse i PCT ,1% Indtægtsgrundlaget er skønnet ud fra prognoser for studenterudvikling og udvikling i øvrige aktiviteter, herunder efter- og videreuddannelsesaktiviteter, CFU aktiviteter samt forskning og innovation. 5

21 En uddybning af indtægterne på kilder fremgår af bilag 2. Studenteraktivitet Hovedparten af statstilskuddet er direkte aktivitetsafhængigt med afsæt i de realiserede studenterårsværk (STÅ). I 2014 forventes et fald i aktiviteten på 80 teoristå og en stigning på 46 praktikstå. Desuden forventes en fremgang med 107 færdiggjorte i forhold til STÅ opgjort i antal: Antal F Budget 2014 Afvigelse Afvigelse PCT Teoristå i alt (incl. CFV) ,5% Praktikstå i alt ,0% Færdiggjorte i alt ,9% Detailbudgettering af aktivitet i form af teori, praktik og færdiggjorte STÅ bygger på en grundig gennemgang af aktivitetsgrundlag, samt forventninger til fremtidige frafaldsmønstre. Vurderingen af den forventede aktivitet er valideret i tæt samarbejde med de enkelte uddannelsesudbud og CFV. Fysioterapeutuddannelsen har fra august 2013 fået øget dimensioneringen med pladser til 30 studerende. Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration er indfaset fra 2013, hvilket påvirker den samlede studenterbestand i positiv retning. Med dette udgangspunkt rammer UCSJ et højere studentertal end nogensinde. Udviklingen i studenterbestand med udgangspunkt i ovenstående tabel ser således ud: 6

22 Den procentuelle udvikling i studenterbestand (personer) fra : ,3% 6,7% 10,4% 4,2% 3,3% 1,5% Så selvom antallet er højere end nogensinde, er der dog stadig tale om en relativ lille stigning på 3,3% fra 2013 til 2014 og endnu mindre fra 2014 til Det er også et udtryk for, at dimensioneringsloftet er ved at være nået, og derfor er vækstpotentialet i studenterbestand beskedent fremover. En positiv udvikling i studentertallet vil derfor primært skulle opnås gennem et øget fokus på en reduktion i frafaldet, samt etablering af nye uddannelser. Forskningsmidler I FFL 2014 er afsat midler til forskningstilknytning samt udviklings- og evidensbasering, hvilket forventes at tilføre UCSJ 29,2 mio. kr., heraf er 5,3 mio. kr. øremærket til lærer-/pædagoguddannelsen. Puljemidlerne har grundlæggende til formål at tilvejebringe et kvalitetsløft gennem øget udviklings- og evidensbasering af uddannelserne. Midlerne skal anvendes i henhold til OCED s Frascati Manual, som definerer forsknings- og udviklingsaktiviteter. I UCSJ s udviklingskontrakt er der beskrevet konkrete indikatorer og milepæle i forhold til styrket forsknings- og evidensbasering, øget innovationskapacitet samt øget kvalitet i uddannelserne, som er de elementer midlerne skal understøtte. Dette er en mere fokuseret og strammere rammesætning af disponeringsmulighederne end det var gældende for de globaliseringsmidler, som UCSJ tidligere kunne råde over. Andre statstilskud Institutionstilskuddet til dækning af institutionens basisomkostninger forventes i 2014 at ligge på 12,6 mio.kr. Bygningstaxameter på 41,8 mio. kr. beregnes ud fra teoristå-tallene i 2013 på uddannelserne sammen med bygningstaksterne pr. teoristå for de forskellige uddannelser. Inkluderet i beløbet er også merit-bygningstaxameter, CFVbygningstaxameter og CFU bygningstilskud. Fællesudgiftstaxameter beregnes ud fra teoristå i 2013 på uddannelserne sammen med Fællesudgiftsstaksterne pr. teoristå for de forskellige uddannelser. De beløber sig i 2014 til 38,7 mio.kr. CFU Bevillingen er blevet reduceret som følge af aftale om genopretning af dansk økonomi og analyse af CFU. For UCSJ betyder det, at bevillingen er reduceret igennem en årrække og ligger indtil videre stabilt på 26,5 mio. kr. fra

23 Udfordring i forhold til ny overenskomst og stillingsstruktur UCSJ arbejder med at implementere OK13 som aftalt med ministeriet. Som et led heri er den nuværende tjenestetidsaftale (lokalaftale) opsagt pr. 1. februar 2014, og i den nye overenskomst arbejdes der med opgaver og ressourcer fremfor timer og akkorder. Det betyder, at der fremover vil blive tilrettelagt ud fra et hensyn til den enkelte medarbejdes kompetencer, erfaring m.v. Konkret er der en forventning om, at OK13 vil medføre 10% øget produktivitet. En modsatrettet udvikling er den nye stillingsstuktur, der medfører at nye lektorer oppebærer et højere lektortillæg end lektorer der er ansat efter gammel ordning. Desuden vil der i det treårige adjunktforløb skulle arbejdes med en kombination af opgaver med mindst 25% i grunduddannelserne, mindst 25% i forsknings og udviklingsaktiviteter og mindst 25% efter- og videreuddannelsesaktiviteter. UCSJ vil i forlængelse af de ny uddannelseskrav for adjunkter etablere en fælles intern adjunktuddannelse. Dette betyder at den enkelte adjunkt, som det er foreskrevet i stillingsstrukturbekendtgørelsen, vil få en samlet plan for det treårige forløb og at dette forløb vil indeholde arbejde på de forskellige kompetenceområder. En del af forløbet vil ikke kunne finansieres af egne midler i de enkelte afdelinger, hvorfor der i 2014 og årene fremover vil skulle budgetteres med tid til uddannelse ud over de timerammer, der hidtil har været afsat til uddannelse af adjunkter. Dette forventes at give en meromkostning i forbindelse med adjunktløb fremover. Hovedelementer i budgettet Budgettets fordeling af omkostningsrammer bygger på, at områderne som udgangspunkt har fået tilført midler svarende til udgiftsniveauet i Dette bygger ikke på budget 2013, men på forecast for 2013, hvorved der er korrigeret for det faktiske forbrug til den gennemførte aktivitet i Rammerne er herefter blevet reguleret, hvor der enten er tale om aktivitets omflytninger, aktivitetsudvidelser/ justeringer eller udefra fastsatte effektiviseringskrav. Der er i budgettet lagt op til en oprustning af strategiske og fælles puljer. Det skyldes et øget behov for dels at prioritere strategiske indsatsområder, som de enkelte enheder ikke selvstændigt kan løfte ud af eget budget, dels igennem fælles puljer at sikre en stabil driftssituation for enheder i forhold til elementer, der ikke direkte kan styre eller påvirkes af enhederne selv. Prioritering og udmøntning af puljerne sorterer under Rektor og Ressourcedirektør. Budgettet indeholder følgende hovedelementer: Et overskudsmål på 20 mio. kr. til genopbygning af likviditet og finansiering af byggeri. En rammefordeling til de enkelte områder som indeholder midler til håndtering af de i strategien og udviklingskontrakten fastlagte målsætninger og handleplaner, samt løbende udvikling af områdets aktiviteter. NYT: Der oprettes en kvalitetsenhed, der arbejder med kvalitetspolitik, kvalitetssikring og institutionsakkreditering. Der er i budgettet afsat puljer direkte under direktionen med følgende størrelser: 8

24 1. En strategisk pulje til nye tiltag på 10,6 mio. kr. under Rektors ansvarsområde. 2. En række fællespuljer under Ressourcedirektøren til selvforsikring, elever, lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse, Ny Løn, Pulje til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter (frikøb), Medarbejderdag, Særlige personaleplejetiltag på i alt 8,4 mio. kr. under Ressourcedirektørens ansvarsområde Den strategiske pulje under rektors område har til formål at understøtte tiltag, der primært har fokus på udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder etableringsomkostninger for nye uddannelser. Sekundært skal puljen understøtte nye aktiviteter, rektor måtte finde strategisk relevant for UCSJ. Fællespuljer har til formål at finansiere fælles aktiviteter for hele University College Sjælland. Aktiviteten kan således godt være afholdt af enhederne, men der overføres efterfølgende midler til at dække omkostningerne til aktiviteten. Udmøntning af Rektors budgetansvarsområde Rektor har, udover ansvaret for det samlede budget, budgetansvar for bestyrelsen, Ledelsessekretariatet, Kvalitet og Udvikling, en stabsfunktion, samt en strategisk pulje til nye tiltag. Budgetansvaret for Ledelsessekretariatet er uddelegeret til Sekretariatschefen. Det samlede budget fremgår af nedenstående skema kr. Rektor (inkl. bestyrelse) Ledelsessekretariat Chefkonsulent og KUE* Strategisk pulje Total * Afløb fra tidligere organisering. I 2014 omorganiseres HR, så HR sorterer under Rektor og LØN sorterer under Ressourcedirektøren, uddelegeret til Økonomi. Dette implementeres i løbet af første kvartal 2014, så det er effektueret ved afrapportering til første trimesterregnskab I rektors område er midler til medlemsskab af rektorkollegiet m.v samt omkostninger til bestyrelse og De Studerendes Råd (DSR). Rektor fastlægger de nærmere retningslinier for størrelse og udmøntning af bevillinger til DSR, herunder at budget og regnskab skal være transparent, og DSR midlerne skal komme studenterarbejdet i hele UCSJ til gode. Udmøntning af Prorektors budgetansvarsområde Prorektor har budgetansvar for Forskning og innovation, CFU, CFV, Studievalg Sjælland, Kvalitetsenheden og 2 puljer med forskningstilknytning. Budgetansvaret for Forskning og innovation, CFU, CFV, Studievalg Sjælland og Kvalitetsenheden er uddelegeret til chefniveau. Det samlede budget fremgår af nedenstående skema. 9

25 1.000 kr. Prorektor Ufordelt besparelse CFU* CFV* Forskning og innovation* Kvalitetsenhed Total * Inkl. indlån fra grunduddannelserne Der ligger under Prorektor en ufordelt besparelse på 1 mio. kr. som skal indarbejdes i forbindelse med budgetopfølgning i Derudover har prorektor ansvar for Studievalg Sjælland i samarbejde med EASJ, RUC, samt EU samarbejde med andre parter. UCSJ er juridisk ansvarlig for Studievalg Sjælland. Såvel Studievalg Sjælland som EU projekterne indgår ikke direkte i UCSJ s drift, men der aflægges særskilt regnskab. Nedenstående viser omsætningen for disse aktiviteter. Øvrige aktiviteter: kr. Studievalg Sjælland omsætning EU-projekter omsætning Midler bevilliget til innovation, herunder til udvikling af lærer- og pædagoguddannelsen har til formål at understøtte processen omkring forskningstilknytning, samt udviklings- og evidensbasering. Det har direkte relation til de bevilligede midler fra ministeriet til dette fokusområde, og er budgetlagt under Forskning og innovation. En stor del af Forskning og innovations lønbudget er indlån fra andre enheder, primært grunduddannelserne. Der er således budgetteret med indlån til Forskning og innovation uddannelserne for i alt 13,7 mio. kr. På tilsvarende vis indeholder en del af CFV s budget også indlån fra grunduddannelserne i alt 3,1 mio. kr. Udmøntning af Uddannelsesdirektørens budgetansvarsområde Uddannelsesdirektøren har budgetansvar for Studieservice, Internationalt sekretariat, samt Grunduddannelserne. Der er for budget 2014 ikke, som tidligere år, budgetlagt med en STÅ udsvingspulje. Det betyder, at eventuelle udsving i takstindtægterne skal håndteres direkte af den enkelte enhed. Budgetansvaret for Studieservice, Internationalt sekretariat og Grunduddannelserne er uddelegeret til chefniveau. 10

26 Budgettet til Uddannelsesdirektøren, Studieservice og Internationalt sekretariat er fastlagt ud fra den opgaveportefølje der varetages. Udmøntning af budgetrammer på grunduddannelserne sker fra 2014 på baggrund af en ressourceallokeringsmodel. I en erkendelse af, at budgetter aldrig kan blive 100% retfærdige eller objektive, er der med den nye model forsøgt at gøre tildeling af budget så tæt på retfærdigt eller objektivt som muligt. Modellen består af 8 kriterier, som på baggrund af nøgletal fastsætter budgetrammerne for den enkelte uddannelse. De store forskelle, der er i taksterne for de enkelte uddannelser udjævnes derved, og vil på sigt give uddannelserne mere ensartede vilkår. Vi vil med den nye model kort sagt viske tavlen ren. Det betyder modellen ikke tager højde for historiske justeringer, der skulle løse enkeltstående særlige problemstillinger og forskelle i lønniveau, hverken uddannelserne imellem eller inden for uddannelsen Hvad betyder det så? Modellen er tænkt som en tildeling af ressourcer (tid, penge) ud fra nogle objektive kriterier. Det er forsøgt gjort så simpelt som mulig, dels for at gøre det transparent og relativt nemmere at kunne forklare den og dels for at gøre den mulig at arbejde med. Da modellen i sin grundform radikalt omfordeler budget mellem uddannelserne, er der indarbejdet en overgangsordning, hvor modellen ikke slår fuldt igennem allerede fra 2014, men gradvist indfases, således at der fra budget 2018 udelukkende tildeles budgetrammer efter ressourceallokeringsmodellen. En uddybning af modellen findes i bilag 3. Det samlede budget fremgår af nedenstående skema kr. Uddannelsesdirektør Studieadministration Grunduddannelser i alt Internationalt sekretariat STÅ Udsving 0 Total Udmøntning af Ressourcedirektørens budgetansvarsområde Ressourcedirektøren har budgetansvar for Økonomi, HR, Facility Service, Teknologi og medie, samt to strategiske puljer og tre fælles puljer. Budgetansvaret for Økonomi, HR, Facility Service, Teknologi og medie er uddelegeret til chefniveau. Det samlede budget fremgår af nedenstående skema. 11

27 1.000 kr. Ressourcedirektør Facility Service HR* Økonomi Teknologi og medier Fælles puljemidler Total * I 2014 omorganiseres HR, så HR sorterer under Rektor og LØN sorterer under Ressourcedirektøren, uddelegeret til Økonomi. Dette implementeres i løbet af første kvartal 2014, så det er effektueret ved afrapportering til første trimesterregnskab Renter og balance UCSJ fortsætter med den rentestrategi der blev vedtaget i bestyrelsen i 2011 og bekræftet i Der er i 2013 optaget et supplerende lån på 25 mio. kr. Kreditfacilitet, der udløb med udgangen af 2013, er til gengæld ikke forlænget, da der ikke længere er behov for denne korte, og relativ dyre lånemulighed. Der er budgetteret med drift af ejendommen Ibsgården 222 i Roskilde og Sygeplejeskolen i Slagelse frem til udgangen af 2. kvartal 2014, hvor de forventes overdraget til de potentielle købere. I forhold til ejendommen i Haslev arbejdes der på at ændre lokalplan, så dele af ejendommen kan udstykkes. 12

28 Bilag 1: Fordelingsnøgler Fordeling af indtægt på overordnet rammer Indtægtskilde/fordeling Uddannelsesdirektørens område Uddannelserne, International Sekretariat, Studieadministratione n, STÅ udsvingspulje Rektor Prorektors område Forskning og Innovation, CFU, CFV Kvalitetsarbejdet Ressourcedirektørens områder HR, Ledelsessekretariat, ØKN, TM, Fælles puljer Ressourcedirektørens område Facility Service og Bygningsdrift Fælles puljer Strategisk pulje Overskudsmål Teoritaxameter 70,0% 2,56% 0,29% 2,45% 15,0% 2,2% 2,5% 5% Praktiktaxameter 100,0% Færdiggørelsestaxameter 80,0% 2,56% 0,29% 2,45% 5,0% 2,2% 2,5% 5% ÅU Deltagerbetaling 70,0% 2,56% 0,29% 2,45% 15,0% 2,2% 2,5% 5% Bygningstaxameter 2,56% 0,29% 87,45% 2,2% 2,5% 5% Institutionstilskud 2,56% 0,29% 87,45% 2,2% 2,5% 5% Fælles taxameter 2,56% 0,29% 87,45% 2,2% 2,5% 5% Kantine, husleje m.m. 90,3% 2,2% 2,5% 5% Særlige tilskud, CFU 2,56% 80,0% 0,29% 2,45% 10,0% 2,2% 2,5% 0% Bevilling CFU, Kursus & øvrig 2,56% 75,0% 0,29% 2,45% 10,0% 2,2% 2,5% 5% indtægter CFV, Deltagerbetaling 2,56% 75,0% 0,29% 2,45% 10,0% 2,2% 2,5% 5% CFV, Taxameter 2,56% 75,0% 0,29% 2,45% 10,0% 2,2% 2,5% 5% CFV, IDV & øvrige 2,56% 75,0% 0,29% 2,45% 10,0% 2,2% 2,5% 5% Forsknings- og 100,0% 0% innovationsmidler* Internationaliseringstilsk ud, stipendier m.m. (Int. Sekr.) 100% * Overhead kan maks. blive 23% jf. FIVU - FI s egen administration indgår i overheadberegning. En stor del af FI s budget består af indlån fra andre enheder. De foreløbige budgetrammer kan på denne baggrund beregnes når der foreligger et finanslovsforslag hhv. de endelige budgetrammer kan beregnes når finansloven endelig vedtages. Udmøntningen under hver direktør sker i en særskilt proces inden for hvert område.

29 Bilag 2 Budgetteret omsætning 2014 for igangværende EU projekter 19,7 mill. kr. Beskrivelse Omsætning 2014 t.kr. IMODUS (inklusion af mænd og drenge gennem uddannelsesudvikling i Sjælland) Projektet havde start 1. oktober 2011 og finansieres af MÅL 2 Socialfonden i en 3-årig periode frem til efteråret Projektet har et budget på ca. 21,8 mill. kr. se GNU (grænseoverskridende Undervisning i Nordiske skoler) Projektet havde start 1. august 2011 og finansieres af Interreg IV A Öresund- Kattegat-Skagerrak i en 3-årig periode frem til juli Projektet har et budget på 22 mill. kr. se COHAB (Co-ordination and integration of higher education and labour market around the South Baltic Sea). Projektet COHAB understøttes endvidere af international afdeling. Projektet havde start 1. juli 2011 og finansieres af Interreg IV A South Baltic i en 3-årig periode frem til juni Projektet har et budget på ca. 11 mill. kr. se Regfood (Increasing Competitiveness of South Baltic Regional Food). Projektet havde start 1. oktober 2012 og finansieres af Interreg IV A South Baltic i en 2-årig periode frem til ultimo Projektet har et budget på ca. 5,95 mill. kr VIOL (Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring). Projektet havde start 1. januar 2013 og finansieres af Den europæiske Socialfond i en 2- årig periode frem til 31. december Projektet har et budget på ca. 12,2 mill. kr. se LUG (Læring uden grænser). Projektet havde start 1. september 2013 og finansieres af Den Europæiske Socialfond i perioden frem til 31. december Projektet har et budget på ca. 12 mill. kr. se

30 Bilag 3 Ressourceallokeringsmodellen Der på grunduddannelserne udarbejdet en ny budgetmodel, der tager udgangspunkt i objektive kriterier ved fordeling af budgetrammer. Den konkrete model tager udgangspunkt i 8 kriterier: 1. Tidsforbrug til undervisning 2. Materialeforbrug til undervisning 3. Praktik 4. Basisomkostninger, Administration, ledelse & øvrig drift 5. Øvrige driftsomkostninger i relation til medarbejdere (forbrugsartikler) 6. Tid til kompetenceudvikling (lønforbrug) 7. Midler til kompetenceudvikling (betaling for kurser/uddannelse) 8. Overgangsordning (tidsbegrænset parameter) De enkelte kriterier skal finansiere: 1. Tidsforbrug til undervisning & 6. Tid til kompetenceudvikling (lønforbrug) I disse kriterier gives ressourcer (løn) til den tid, der skal anvendes til undervisning. Her opgøres hvor mange årsværk, der skal anvendes for at planlægge, gennemføre undervisningen inkl. tid til kompetenceudvikling af medarbejderne. 2. Materialeforbrug til undervisning I dette kriterie gives midler til materialeforbrug i undervisningen. Der er nogle uddannelser som har store udgifter til materialer (forbrugsartikler i laboratorier, køkkener m.m.), hvor andre uddannelser har relativt små udgifter til materialer. Der gives 3 forskelle satser og satsen er pr. studerende på uddannelsen. 3. Praktik Allokeres i forholdet 1:1 det vil sige den STÅ indtægt, der forventes i.f.t praktik STÅ kanaliseres direkte og 100% ud til uddannelsen. 4. Basisomkostninger, Administration, ledelse & øvrig drift Gives som fast beløb på kr. pr. lokation den enkelte uddannelse har studerende på. 5. Øvrige driftsomkostninger i relation til medarbejdere (forbrugsartikler) Skal dække lokale omkostninger til drift, d.v.s. kørsel, repræsentation, gaver, personalepleje etc. Gives som fast beløb på kr. pr. ÅV. 7. Midler til kompetenceudvikling (betaling for kurser/uddannelse)

31 Skal dække lokale omkostninger til korte kurser/uddannelser. Det forudsættes, at der afsættes centrale midler til strategisk indsats vedr. uddannelse og kompetenceudvikling. Gives som fast beløb på kr. pr. ÅV. 8. Overgangsordning (tidsbegrænset parameter) Dette er en omfordeling af budgetramme mellem uddannelserne. Ordningen er tidsbegrænset og udfases over tid forventelig 4 år således, der til slut ikke sker en omfordeling mellem uddannelserne, men udelukkende fordeles budget efter de første 7 kriterier.

32 Ny Hvad er det vi vil og hvordan gør vi det? Dato

33 Indhold Introduktion s. 1-2 Central placering s. 3 Kort over campus og bymidte s. 4 Vision s. 5-6 Fremtidige behov s. 7-8 Det gør Slagelse Kommune s Faseplan s. 11 Byliv og empowerment s. 12 Hvorfor Slagelse? s. 13 Kildeliste, kontaktoplysninger s. 15

34 Slagelse har en unik mulighed lige nu Ny Campus Slagelse skal tilbyde de studerende: - Moderne studiefaciliteter - Adgang til det lokale erhvervsliv via videns-/ervhvervs- /vækstmiljø -Studieboliger - Aktivt studieliv - Kultur - Fritidstilbud - Studiejobs -Socialt netværk og meget mere s. 1

35 Den lille universitetsby kan gøre en forskel 1. Lokal opbakning 2. Kan tænke nyt og på tværs 3. Skabe noget andet end de store universitetsbyer 4.Skabe noget nyt på tværs af mellemlange og lange uddannelser s. 2

36 Central placering Slagelse har en central placering både i forhold til bus, tog og mototvejsaf kørsel s. 3

37 Ny Campus Midt I Byen 300 m fra campus til gågade s. 4

38 Afsæt i fælles Visionsplan (vedtaget i Slagelse byråd d. 26. august 2013) Visionerne for Ny Campus Slagelse (University College Sjælland, Syddansk Universitet og Slagelse Kommune) I Slagelse ligger campus midt i byen med kort afstand til det hele. Derfor er det oplagt for Slagelse at markere sig som en lille universitetsby, som er anderledes end de store universitetsbyer. Og visionen er at skabe et levende og aktivt campusområde midt i Slagelse by. Stationsområdet skal udvikles til et afvekslende campusmiljø med såkaldte plug in s, der skal repræsentere åbne funktioner der henvender sig til almindelige borgere på campus. Og omvendt plug out s der skal repræsentere studiemiljø funktioner i bymidten, så der bliver en udveksling og sættes optimale rammer for byliv. Der arbejdes på at binde campusområdet og bymidten endnu bedre sammen og på at campusområdet også skal appellere til dem, der ikke har deres daglige gang på campus. Dynamiske udearealer på campusområdet og nye hængsler til kultur og gågademiljøet er vigtigt både fysisk og mentalt. Fra campusområdet er der kun 300 meter til gågaden og Vestsjællandscenter. En campusstrøggade langs Sdr. Stationsvej, åbne kontormiljøer for iværksættere, åben kantine/cafe/folkekøkken, en multihal og studieboliger er nogle af ideerne til at gøre bymidten og campusområdet indbydende for både borgere og studerende. Campusby med innovativt og tværfagligt videns- og vækstmiljø Nærheden til undervisningsmiljøet og det lokale erhvervsliv er omdrejningspunktet i visionen om et blandet campus og iværksættermiljø midt i Slagelse by. Både Syddansk Universitet, University College Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland og Slagelse Kommune vil fremme et innovativt og tværfagligt videns- og vækstmiljø, der kobler forskningsuddannelsesmiljøet og det lokale erhvervsliv. Derfor vil man bl.a. fremme videns-, erhvervs- og vækstmiljøet omkring vækstfabrikken og de eksisterende iværksætteri- og opfinderi-indsatser i samspil med bl.a. Væksthus Sjælland. s. 5

39 Ny Campus Slagelse - etaper Ny Campus Slagelse forventes etableret i to (evt. flere) etaper i takt med, at uddannelsesinstitutionerne skal udvide/får mulighed for at flytte til campusområdet. A) To uddannelsesinstitutioner udgør etape 1: Realisering af fælles faciliteter/et fælles nyt byggeri. University College Sjælland (UCSJ) Syddansk Universitet (SDU) Offentlige funktioner under Slagelse Kommune: Mulige forslag er: Vækstfabrik, kulturelle tilbud, fritidstilbud Disse undersøges etableret i tæt sammenhæng enten med fælles faciliteter/et fælles byggeri B) Erhvervsakademi Sjælland udgør en mulig etape 2. EASJ ønsker indtil videre at deltage i processen omkring videns-, erhvervs- og vækstmiljø. På et senere tidspunkt kan EASJ være interesseret i at flytte dele eller hele aktiviteter fysisk. Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Nye uddannelser s. 6

40 Fremtidige behov SDU Antal studerende SDU: studerende (heraf1301 heltidsstuderende) Ca. 80 ansatte Fremtidige arealbehov Et yderligere arealbehov er p.t. i en størrelsesorden på omkring m2 og skal være indrettet med moderne undervisningsfaciliteter og herunder et auditorium til supplering af det nuværende. Fremtidige funktionsbehov SDU ser stordriftsfordele ved fælles: kantinedrift bibliotek, studenterservice, driftsopgaver og lignende fælles, teknologisk infrastruktur iværksættermiljø i forbindelse med kandidatstudier attraktive udendørsfaciliteter *SDU har i et notat i forbindelse med udarbejdelse af Visionsplan for Campus Slagelse givet ovenstående input s. 7

41 Fremtidige behov UCSJ Antal studerende: Uddannelserne har oplyst antallet af nuværende studerende og ansatte. UCSJ: 575 pædagogstuderende og 425 sygeplejerske studerende Ca. 40 ansatte Fremtidige arealbehov: Med de nuværende aktiviteter er anslået p.t. et bruttoarealbehov på omkring kvadratmeter uden intern optimering og gevinster ved samlokalisering med andre institutioner eller funktioner i byen. Fremtidige funktionsbehov Ved en samlokalisering med andre institutioner eller funktioner i byen vil der være mulighed for samdrift eller udbud af: Bibliotek Kantine Auditorier Bevægelseshaller Musik og dramalokaler Værkstedsfaciliteter til kreative fag *UCSJ har i et notat i forbindelse med udarbejdelse af Visionsplan for Campus Slagelse givet ovenstående input s. 8

42 Det gør Slagelse Kommune Jordkøb: Opkøb af central Godsbane ejendom Forhandlinger med DSB om opkøb af jord Kommunale aktiviteter: Kvalificeringsproces/analyse for hvilke mulige kommunale aktiviteter der kan skabe synergi på campus (pågående) Strategisk byplanlægning: Samarbejde med Realdania om byrumsanalyse og masterplan for Ny Campus Slagelse Midt I Byen Masterplanen skal anbefale løsninger til infrastruktur, parkering, udearealer, bygningshøjde m.m. Her er vi nu! Mulighed for specialist rådgivning: Finansiering af ekstern rådgivning f.eks. til bygherrekonstruktion Facilitering: Projektudvikling og facilitering proces og brugerinvolvering Anlægsmidler: Afsat 20 mio. kr. i budget 2014 Afsat 15 mio. kr. for overslags år ( ) s. 9

43 Visioner for udbygning af campus Etape 2 Etape 1 har særligt fokus på arealerne syd for jernbanen, koblingerne til bymidten og forbindelse over/under jernbanen. Etape 1 Etape 2 har et stort udvidelsespo tentiale for fremtidige udvidelser/ etablering af nye uddannelser vækst og videnserhverv o. lign.

44 Slagelse Kommune opkøber Forhandling igv. Opkøbt s. 10

45 Faseplan s. 11

46 Liv, byrum og huse En byrumsanalyse og masterplan skal være færdig ultimo april 2014 Byrumsanalysen skal: Inddrage brugere og kortlægge aktuelle og forventede brugsmønstre Analysere trafik og bevægelse (biler, forgængere, cyklister, bus, tog) Volumenstudier af bygninger, potentialer for genanvendelse, klima m.m. Komme med anbefalinger til forbindelse mellem campus og bymidte Inddragelse af interessenter via borgerinvolvering og empowerment er i højsædet s. 12

47 Liv og trafik Masterplanen skal komme med anbefalinger til hvordan der kan komme mere byliv på Ny Campus og i bymidten Her skal parkering også håndteres. s. 13

48 Midlertidig karakter der skaber liv Involveringsprocessen skal sikre brugerdrevne aktiviteter som skal give mere byliv s. 14

49 Kildehenvisning Bilag 1: Udkast til hensigtserklæring Visionsplan for Campus Slagelse udarbejdet af Cowi (vedtaget i Slagelse byråd d. 26. august) Link: Illustrationer: Gehl Architects Har du spørgsmål eller kommentarer til Ny Campus Slagelse kontakt Linda Choe Vestergaard Campus Slagelse Projektleder Direkte Mobil Slagelse Kommune Udviklingssekretariatet Rådhuspladsen 11, Slagelse s. 15

50 Campus Næstved Hvor er vi og hvor skal vi hen? 1

51 2 Samlet masterplan RÅDHUS STATION CAMPUSSTRØG MUNKEBAKKEN AMTMANDSGÅRDEN TROLD HØJE PLADS REMISEPLADSEN P-HUS HAL GRØNVEJ BOLIGER TORV

52 Vision for Campus Næstved 4 Campus Næstved hvem, hvad, hvor? 5 Sammenfatning af undersøgelser 6 Fase 2: Indhold og økonomi 9 Næstved Kommunes arbejde med Campus 10 Hvorfor Campus? 14 Hvorfor Næstved? 16 Optageområde for Campus Næstved 18 3

53 Vision for Campus Næstved Etablering af Campus Næstved er en opgave og en fremtidsvision, som uddannelserne i Næstved og kommunen arbejder sammen om. Først og fremmest er Campus Næstved uddannelsernes sted, hvor der er potentiale for: At skabe attraktive studiemiljøer Synergi og innovation på tværs af de deltagende uddannelser At uddannelserne kan opnå mulighed for at optimere driftsomkostninger til fordel for bedre og mere uddannelse. Men dertil er Campus også af stor vigtighed for Næstved Kommune, idet tilstedeværelsen af et varieret uddannelsesudbud vil være af væsentlig betydning for kommunens borgere ikke mindst de unge og for områdets udviklingsmuligheder som helhed. Den fælles vision for Campus Næstved, som uddannelserne og kommunen arbejder sammen om at realisere, er, at: Alle uddannelser til unge og voksne bliver samlet på ét sted Bymidten og området omkring stationen bliver mere attraktivt for borgere, studerende og erhvervsdrivende Den centrale placering bliver et trækplaster for nye studerende og nye uddannelser Der bliver udviklet attraktive lærings- og studiemiljøer Der opstår synergi mellem virksomheder og uddannelser Livet på Campus vil smitte positivt af på byens kulturliv og bosætning Der skabes sammenhæng mellem uddannelse regionalt, nationalt og internationalt. Campus Næstved er et udviklingsprojekt båret af et fælles ønske om realisering, idet Campus bidrager til en lang række målsætninger for både uddannelser og kommune. 4

54 Campus Næstved - hvem, hvad, hvor? Campus Næstved forventes etableret i to eller evt. flere etaper i takt med, at de enkelte uddannelsesinstitutioner får mulighed for at flytte til Campus. Tre uddannelsesinstitutioner udgør etape 1, hvor de i fællesskab arbejder hen imod at realisere et fælles byggeri, som vil komme til udgøre kernen af Campus Næstved. De tre uddannelser er: Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) University College Sjælland (UCSJ) VUC Storstrøm Uddannelserne forventer at kunne byde velkommen til de første studerende sommeren Etape 1, forventes ved indflytning at skulle huse samlet set ca studerende på et bygningsareal af kvm. Opførelsen af byggeriet forventes at ske som et integreret studiemiljø, hvor uddannelserne arbejder med det fælles uddannelsesrum, som rammen om campus. Det kan for eksempel være i form af en faglig zoneinddeling på tværs af uddannelser, eksempelvis Science zone, Humanistisk zone, Sprogzone, Merkantil zone m.v. Placeringen af Campus v. foden af Munkebakken er valgt samstemmigt af uddannelserne og kommunen, og udgør den formentlig mest attraktive tilgængelige byggegrund i Næstved. Arealet er beliggende i et smørhul, hvor det både er stationsnært og i direkte tilknytning til byen, som begge udgør to væsentlige kriterier for de studerende, som kommer til at befolke Campus. Dertil skaber Munkebakken et naturligt grønt hjerte til Campus, som kan placere sig med uddannelsesbygninger og relaterede funktioner såsom Jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v. hele vejen rundt om Munkebakken. Campus Næstved bliver altså både grønt og bynært, som det kendes fra de klassiske engelsk-amerikanske campusmiljøer og fra Aarhus Universitet. Ved placering af et uddannelsessted, er der en række faktorer, som kan gøre et konkret sted mere eller mindre attraktivt. For en placering i Næstved af et Campus med ambition om at ekspandere taler en række positive faktorer: I Næstved findes en række innovationsmiljøer som fx FabLab, Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri og Sundhedsinnovation Sjælland, som alle i høj grad har relevans i forhold til de uddannelser som etablerer sig i Campus. EASJ har allerede etableret gode samarbejdsrelationer med FabLab. Næstved er en af regionens største udbydere af praktikpladser Næstved er en af regionens største aftagere af færdiguddannede fra UCSJ Næstved er geografisk placeret, så et Campus vil kunne servicere et sydligt opland med uddannelsestilbud indenfor en overkommelig afstand i det omfang, der i Næstved udbydes uddannelser, som ikke er til stede i Vordingborg eller Nykøbing F. Næstved er attraktiv som et af de større bysamfund i Region Sjælland, og samspillet mellem byen og Campus ses som en væsentlig faktor for en succesfuld udvikling af studiemiljøer i Campus Byens kulturinstitutioner ligger i relativ nærhed af Campus og vil kunne indgå i samarbejdsrelationer med campus på forskellig vis. Fx vil der være mulighed for en samarbejdsaftale med biblioteket i Næstved vedrørende biblioteksfunktionen i Campus. Næstved har Innovationsmiljø Praktikpladser Byliv Kulturinstitutioner Central geografisk placering Uddannelsesinstitutioner Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) University College Sjælland (UCSJ) VUC Storstrøm Antal studerende Ca Nybyggeri kvm 5

55 Sammenfatning af undersøgelser Som grundlag for Campus er foretaget en række forarbejder, som tilsammen belyser de rammer og muligheder, som Campus kan realiseres indenfor. Materialet består af: Beslutningsgrundlag v. Kuben Management Hensigtserklæring fra Næstved Byråd af 5. november 2013 Masterplan for Campus Næstved, v. Vandkunsten Tidsplan Nedenfor gives en kort gennemgang af materialets hovedkonklusioner. Konklusionerne skal alle betragtes som en række foreløbige pejlemærker idet den endelige udformning vil skulle aftales dels mellem uddannelsesinstitutionerne og dels mellem uddannelserne og Næstved Kommune, når der foreligger konkret grundlag herfor. Beslutningsgrundlag v. Kuben Management Kubens rapport har to hovedformål. Dels belyser rapporten en række forudsætninger såsom arealbehov og synergieffekter, og dels opstiller Kuben en række anbefalinger til det videre projekt. Dertil giver Kuben et bud på en anlægsøkonomi i projektet. De væsentligste forudsætninger er: Kvadratmeterbehov: Uddannelserne har oplyst antallet af studerende, og på baggrund af den enkelte institutions ønsker til fortætning af areal pr. studerende, har Kuben beregnet et samlet arealbehov: Antal årsværk Ønsket bruttoareal (afrundede tal) i nybyggeri EASJ UCSJ* VUC Storstrøm** Fælles SUM Fællesarealer: Ud over de enkelte institutioners individuelle kvadratmeter har Kuben opgjort et behov for fællesfunktioner til i alt kvm. Arealet dækker funktioner som: o Ankomst og fordeling o Kantine med birum o Multisal m. omklædningsfaciliteter o Auditorier o Faglokaler o Bygningsdrift o Lager og servicefunktioner Hertil kommer udearealer og parkering De væsentligste anbefalinger er: Bygherrekonstruktion: Kuben anbefaler en ejerlejlighedsmodel, som er en gennemprøvet og sikker model. Væsentligste argument for dette valg er, at det er den model ministerierne anbefaler. Endvidere kan det undersøges, om den ene ejerlejlighed kan realiseres med en offentlig/privat investor, som efterfølgende lejer ud til UCSJ, som overvejende er interesseret i at leje. Totalentreprise: Kuben anbefaler totalentreprise idet det gør selve byggeprocessen lettere for bygherre. Samtidig understreger Kuben, at der ikke er nogen sammenhæng mellem entrepriseform og valg/fravalg af lokale håndværkere. At de lokalemæssige behov for hhv. RUC, DTU og SDU i forbindelse med de uddannelsestilbud universiteterne har og måtte få i Næstved, rummes i det planlagte campusbyggeri og søges imødekommet ved planlægning og optimering af brugen af lokaler. Bygherrerådgivningen opdeles i to faser, hvor fase 1 indeholder idéoplæg, foreløbigt rumprogram og afklaring bygherrekonstruktion. Og fase 2 er et egentlig udbud af bygherrerådgivningsopgaven, som så starter op med udarbej delse af byggeprogram på baggrund af foreliggende materiale. * For UCSJ er det faktiske antal studerende i Næstved 925 ** For VUC Storstrøm er faktiske antal studerende mellem og Hertil kommer ca. 160 undervisere. 6

56 Anlægsøkonomi Kuben anslår den samlede anlægssum til ca. 157 mio. kr., inkl. rådgivning, forsikringer m.v. Hertil anslår Kuben en række øvrige omkostninger, som dækker en række mulige udgifter i forbindelse med byggeriet, herunder uforudsete udgifter, flytning, inventar, kunst m.v. i alt 48 mio. kr. Af de 48 mio. kr. vil det være afhængig af den enkelte uddannelsesinstitutions ønsker til fx genbrug vs. nyinvesteringer i inventar m.v., hvor meget der rent faktisk vil blive realiserede omkostninger i projektet. Kuben arbejder med en fordelingsnøgle til omkostningerne, hvor egne og fælles kvadratmeter, samt parkering og grundkøb er fordelt efter ønskede kvadratmeter, mens omkostninger til rådgivning, samt de øvrige omkostninger i projektet er fordelt med 1/3 til hver. Den endelige model for økonomien vil skulle aftales de tre uddannelsesinstitutioner imellem. Kubens bud på en anlægsøkonomi ser således ud: Anlægssum Øvrige omkostninger i mio. kr. i mio. kr. EASJ UCSJ VUC Storstrøm I alt Hensigtserklæring fra Næstved Byråd af 5. november 2013 Med henblik på at yde en række favorable anlægsvilkår for Campus, har Næstved Byråd tilkendegivet, at: Kommunen vil, hvis muligt, afstå den ønskede byggegrund uden forudgående udbud til en favorabel pris på min. 6 mio. kr. Grunden er af mægler vurderet til 13,2 mio. kr. Kommunen vil ved behandling af byggesag stille et minimalt krav til etablering af i alt 100 p-pladser i forbindelse med Campus byggeriet. Masterplan for Campus Næstved Masterplanen er et forstudie til lokalplanlægningen af det område, som er udset til Campus. Masterplanen har blandt andet til formål at belyse, om det overhovedet er muligt at opføre tilstrækkeligt med etagekvadratmeter til at rumme uddannelserne i Næstved stationsnært og centralt. I studierne til masterplanen er Vandkunsten kommet med det forslag, at inddrage området omkring Munkebakken til Campus. Bebyggelse som opført i model og placeret rundt om Munkebakken 7

57 Munkebakken som placering er suverænt den mest attraktive placering i Næstved. Munkebakken i sig selv bidrager til Campus med historie, atmosfære og et grønt åndehul til pauser og varme forårsdage. Ved at lade Campus omslutte Munkebakken, byder byen i høj grad Campus og de studerende velkommen ved at overdrage et sted af stor lokal betydning til en ny gruppe af brugere, som på deres side helt sikkert vil bidrage med nyt liv på Munkebakken. Dertil er placeringen stationsnær og i direkte tilknytning til byen. I Masterplanen er det belyst, at placeringen ved Munkebakken giver plads til etablering af ca etagekvadratmeter, vel at mærke i et byggeri, som respekterer og tilpasser sig byens naturlige struktur. Det opgjorte samlede arealbehov for uddannelserne i Campus etape 1 er kvm, og der er således fint plads til både uddannelserne, og etablering af eventuelt øvrige funktioner. Endvidere viser studierne i Masterplanen, at der i det samlede campusområde kan etableres op til kvadratmeter, som kan rumme uddannelse, blandet erhverv og fx ungdomsboliger. Det er således sandsynliggjort, at der i Campusområdet er plads til alle også til de uddannelser, som måtte ønske at etablere sig i Campus på sigt. De omkringliggende muligheder for både bil- og cykelparkering i og ved campusbyggeriet er undersøgt. Der er i tilknytning til fase 1 belyst mulighed for at etablere samlet set 814 p-pladser til dækning af p-behov for både campus og pendlere. Det vurderes, at dette er tilstrækkeligt. Til- og frakørselsforhold i Campusområdet er undersøgt og planlagte vejprojekter beskrevet. Det vurderes, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til at rumme den øgede trafik i forbindelse med Campus. Campus byggeriet er vurderet ud fra Realdanias bæredygtighedsværktøj. En række parametre er beskrevet og scoret i forhold til byggeriets forudsætninger. Blandt andet forventes et byggeri med potentiale for at god udnyttelse af vedvarende energi i form af fx solceller. Et attraktivt miljø kan endvidere skabes gennem etablering af fx grønne tage i direkte samspil med Munkebakken. Ligesom hele bygningskomplekset vil kunne drage fordel af at være sydvendt og ligge i læ af Munkebakken, hvorved der nemt skabes behagelige udendørs opholdsrum. 8

58 Fase 2: Indhold og økonomi Campus Næstved bevæger sig 1. januar 2014 fra fase 1 ind i fase 2, hvor fokus vil være på den indre sammenhængskraft i Campus. Følgende plan for indsatsområder i fase 2 med tilhørende økonomi er tiltrådt af både den administrative og den politiske styregruppe: Indsatsområde Idéoplæg Projektorganisation besluttes Valg af rådgiver ifm. rumprogram og evt. bygherrekonstruktion Foreløbigt rumprogram Valg af juridisk rådgiver i forbindelse med udbud og kontraktindgåelse Fastlæggelse af model for bygherrekonstruktion Lokalplan Sum Estimeret pris kr. (Skøn) kr. (Skøn) kr. (Skøn) kr. Konkret vil fase 2 munde ud i følgende produkter: En fælles vision for hvordan uddannelserne ser sig selv sammen i Campus. Et fælles foreløbigt rumprogram som systematisk afdækker de individuelle og fælles behov for lokaler og funktionalitet, samt evt. særlige krav til specifikke rum m.v. Afklaring af hvilken bygherremodel uddannelserne ønsker at gå videre med. På baggrund af produkterne i fase 2, vil der i juni 2014 blive forelagt en sag for uddannelsernes bestyrelser om at gå videre med udbud af en bygherrerådgivningsopgave i 2. halvår af Den videre overordnede tidsplan for projektet, ser således ud: Indhold Tid Fase 1 Tilvejebringelse af faktuelt grundlag - dec Fase 2 Fælles vision, foreløbigt rumprogram og afklaring Januar af bygherremodel - juni 2014 Fase 3 Udbud af August - bygherrerådgivning december 2014 Fase 4 Byggeprogram og udbud Januar - af totalentreprise december 2015 Fase 5 Projektering og Januar - myndighedsgodkendelse maj 2015 Fase 6 Byggefase, driftsoverens- Juni 2016 komst og indflytning august

59 Næstved Kommunes arbejde med campus Næstved Kommune arbejder sideløbende med en række understøttende udviklingstiltag af både strategisk og planmæssig karakter. Konkret arbejdes der med tiltag i forhold til gunstig økonomi, attraktiv placering og Næstved som uddannelsescentrum for at understøtte Campus. Gunstig økonomi Næstved Kommune ønsker at bidrage i videst muligt omfang til Campus indenfor rammerne af lovgivning på området, samt kommunens økonomiske formåen. Herunder arbejdes der med: Grundstykke Ved byrådsbeslutning af 5. november 2013 har Næstved Byråd tilkendegivet, at kommunen, hvis muligt, vil afstå den forventede byggegrund til en mindstepris af 6 mio. kr. Grunden er vurderet til 13,2 mio. kr. Afståelse af et kommunalt ejet grundstykke skal som udgangspunkt ske efter forudgående udbud og til markedsprisen, det vil i praksis sige til højestbydende. Dog kan udbud undlades, hvis Statsforvaltningen på baggrund af en konkret og specificeret ansøgning fra Næstved Kommune godkender afståelse uden udbud. Afståelsen kan - med eller uden forudgående udbud - ske til lavere pris end markedsprisen, hvis Kommunen hermed varetager en saglig kommunal interesse og i øvrigt sikrer sig, at en gevinst som følge af erhvervelse under markedspris ikke kan realiseres af grundstykkets køber ved videresalg heraf. Næstved Kommune er af den opfattelse, at Campus er en saglig kommunal interesse i denne sammenhæng. Næstved Kommune har anmodet Statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om mulighederne for at kunne opnå godkendelse af afståelse af grundstykket uden udbud, hvis konkret ansøgning herom blev indgivet. Der er d.d. ikke modtaget svar fra Statsforvaltningen. Parkering Ved byrådsbeslutning af 5. november 2013 har Næstved Kommune tilkendegivet, at kommunen ved behandling af byggesag til opførelse af campus vil stille et minimalt krav til etablering af pladser. Konkret er tilkendegivet, at uddannelserne kan nøjes med at etablere 100 p-pladser i forbindelse med byggeriet. Dette er med henblik på at give uddannelserne så gunstige økonomiske forudsætninger som muligt for at gennemføre campusdannelsen og byggeriet. Næstved Kommunes hensigtserklæring vedrørende parkering skal ses i sammenhæng med, at EASJ, UCSJ og VUC Storstrøm i dag tilsammen har 578 p-pladser. Næstved Kommune har derfor igangsat et arbejde med at afklare de nært liggende muligheder for etablering af yderligere parkering omkring campus. Kommunen har i første omgang til hensigt at etablere som minimum yderligere 150 p-pladser i nærhed af Campus, og parallelt afsøges mulighederne for fx etablering af et parkeringshus. I Masterplan for Campus Næstved er det belyst, at der i området omkring Campus er arealer til at etablere tilstrækkelig med p-pladser til at dække behovet for både Campus og pendlere. Infrastruktur Selvom Campus bliver stationsnært, er til- og frakørselsmuligheder både i bil og på cykel stadig af stor vigtighed for Campus. Derfor er infrastrukturen omkring Campus et væsentligt element i Næstved Kommunes trafikplanlægning. Området omkring stationen og Campus er genstand for en række planlagte trafikale ændringer. Dels skal forløbet omkring Rampen (vejføringen over jernbanen i forlængelse af Teatergade) ændres, idet Rampen skal hæves som følge af krav om større højde til fremtidens togtrafik. I den forbindelse udbygges Rampen til bedre at kunne afvikle trafikken for både biler, cyklister og gående. Dels er der en række vejprojekter i området med henblik på at afhjælpe afvikling af trafikken omkring stationen. Her kan nævnes en ny Godsbanevej en ny vejføring langs jernbaneterrænet til afvikling af trafikken til stationsområdet, og dermed også Campus, samt anlæggelse af Kolonihavevej, som skaber en mere effektiv vejforbindelse mellem Ring Øst og bymidten. I Masterplan for Campus Næstved er vej- og stinet omkring Campusområdet analyseret, og der er redegjort for planlagte projekter på vejområdet. 10

60 Byrådet har disponeret 15 mio. kr. til det fremtidige Campus Der er i overslagsårene afsat 3 x 5 mio. kr. til kommunale følgeudgifter i forbindelse med etablering af Campus. Midlerne er på nuværende tidspunkt ikke disponeret til konkrete projekter, men forventes udmøntet i forbindelse med for eksempel infrastruktur, parkering, udenomsarealerne på Munkebakken, etablering af stisystemer og forbindelseslinjer i byen m.v. Særligt gunstige muligheder for fraflytning af lejemål Campus Næstved er kendetegnet ved, at de deltagende uddannelser i vid udstrækning har mulighed for at fraflytte nuværende bygninger uden at måtte påregne tab. UCSJ og VUC Storstrøm bor i dag i kommunale lejemål i Birkebjergparken, som Næstved Kommune har tilkendegivet kan fraflyttes uden yderligere betingelser ved åbning af Campus. EASJ bor i Aquahuset med en lejekontrakt som udløber sommeren 2018, altså ved indflytning i Campus Næstved. Dertil har EASJ en ejerlejlighed på Handelsskolevej, der vil i projektperioden blive arbejdet med muligheder for salg eller udlejning af denne ejerlejlighed. De lejemål, som UCSJ og VUC Storstrøm bebor i Birkebjergparken er omfattet af leasingaftaler. Næstved Kommune må på den baggrund påregne et større milliontab i relation til bygningskomplekset, når UCSJ og VUC fraflytter. Attraktiv placering En stationsnær placering ved foden af Munkebakken, gør det ikke alene. For at udvikle placeringens fulde potentiale som et attraktivt campusområde i tilknytning til bykernen, er Næstved Kommune opmærksom på at udvikle området i bred forstand. Kommunen arbejder aktivt med byudviklingen i sammenhæng med Campus, og dertil er der i forvejen en række funktionaliteter i direkte nærhed af Campus, og som campus kan gøre brug af. I de tiltag Næstved Kommune vil understøtte, vil det være af betydning, at der er tale om permanente tiltag til gavn for Campus og til gavn for byens borgere. Udvikling af bykernen I forlængelse af den udarbejdede masterplan for campusområdet, er der i Næstved Kommune påbegyndt et tilsvarende arbejde med at udarbejde Næstved Bymidteplan 2014 Formålet med bymidteplanen er blandt andet at sikre sammenhæng mellem byen og Campus, idet Campus på den ene side er en vigtig katalysator for bymidtens udvikling, ligesom en attraktiv bymidte på den anden side også er væsentlig for udvikling af studiemiljøet på Campus. Bymidteplanen arbejder med tre spor: Erhverv, uddannelse og oplevelser. Uddannelsessporet udgøres af masterplanen for et Campus ved stationsområdet og Munkebakken, som er udarbejdet november Munkebakken som attraktivt grønt område Etablering af Campus ved Munkebakken bidrager til Campus med et stort grønt område i naturlig sammenhæng med Campus. Munkebakken er i dag et kommunalt anlæg, og idet kun en mindre del af grundstykket i randen af Munkebakken potentielt vil blive bebygget af Campus, vil Munkebakken fortsat være et kommunalt anlæg med endnu større anvendelsesværdi end i dag Munkebakken fremstår i dag med et stort potentiale for at blive byens åndehul. Munkebakken er centralt beliggende i direkte forlængelse af bykernen, og har derved potentiale til at blive et centralt og yndet parkområde for byens borgere med mange spændende forbindelser til bykernen. Denne blandede funktion som både campusområde og bypark vil bidrage til at skabe liv og bevægelse både i selve campusområdet og styrke forbindelseslinjerne mellem Campus og byen. Næstved byråd er fuldt opmærksomme på den udfordring og forpligtelse, som kommunen har til at være med til både at skabe et attraktivt studiemiljø og samtidigt åbne Munkebakken for kommunens borgere. I Masterplan for Campus Næstved er Munkebakken behandlet som særskilt afsnit i kraft af sin væsentlighed for projektet. I Masterplanen foreslås en beplantningsstrategi for Munkebakken samt et samlet beplantnings- og forbindelsesprincip for byen. 11

61 Bibliotek En oplagt mulighed for samarbejde mellem Campus og byen er omkring biblioteket og de funktioner biblioteket rummer. Næstved Bibliotek ligger indenfor en radius af 500 meter fra Campus, og det vurderes derfor at være realistisk, at der kan skabes en forbindelseslinje mellem Campus og bibliotek, som kan invitere til, at de studerende naturligt bevæger sig mellem de to institutioner. Hermed kommer Campus også naturligt ud i byen og er med til at understøtte sammenhængskraften mellem by og Campus. Konkret vil der kunne arbejdes på at indgå en samarbejdsaftale mellem biblioteket og uddannelsesinstitutionerne i Campus. Indholdet af en samarbejdsaftale vil skulle konkretiseres af henholdsvis bibliotek og uddannelser. EASJ, UCSJ og VUC Storstrøm vil i fase 2 af Campus projektet blive inviteret til et møde på biblioteket med rundvisning og etablering af kontakter. Når uddannelserne i forløbet med udarbejdelse af byggeprogram for Campus mere konkret kan formulere ønsker og behov i forbindelse med en biblioteksfunktion, kan der indledes nærmere samtaler herom. Campusnære faciliteter Den meget centrale placering giver mulighed for samspil med en række relevante kommunale institutioner og tilbud, som findes i direkte tilknytning til campusområdet. Direkte omkring Munkebakken ligger Jobcenter, erhvervskontor, COK, Studievalg Sjælland samt en børnehave, som alle kunne være relevante institutioner for brugerne af Campus. Yderligere kan kulturområdet bidrage med aktiviteter og faciliteter i forbindelse med Campus Næstved. Indenfor en radius af 500 meter findes følgende tilbud: - Børnekulturhuset - Jernbanegade 10 (Ungdomsskolen) - Grønnegade Kaserne (GGK) herunder Gammel- og Ny Ridehus, Høje- og Lave ridebane, Musikstalden, foreningslokaler, musikøvelokalerne på Høje Plads. - Egnsteatret (beliggende på GGK) - Talentskolen (beliggende på GGK) - Grafisk Værksted (beliggende på GGK) - Kildemarkshallen (1000 m. fra Campus arealet) - Udbud af aftenskoleundervisning i Teatergade, samt - Private fitness centre i Jernbanegade og på Grønvej 12

62 Aktiviteterne i Børnekulturhuset er ikke målrettet Campusbrugerne men bygningen(salen) kan i et vist omfang anvendes til aktiviteter udenfor Børnekulturhusets normale brugstid. Der skal i denne forbindelse desuden peges på Jobcentrets store mødesal. Begge mødesale kan anvendes til møder, workshops, teater- og musikarrangementer m.v. Grønnegade Kaserne rummer mange faciliteter og aktiviteter; Gammel- og Ny Ridehus, Høje- og Lave ridebane, Musikstalden, foreningslokaler, Egnsteatret, Talentskolen, Grafisk Værksted og musikøvelokalerne på Høje Plads. Det skal afklares i hvilket omfang Campus kan og vil ønske at benytte sig af for eksempel lokalemæssige faciliteter i Grønnegade Kaserne komplekset. Endvidere kan nævnes, at Rønnebæksholm ligger tæt ved Næstved by, og kan bruges til for eksempel mere eksklusive uddannelsesforløb som uddannelsesinstitutionerne måtte påtænke at udbyde. Byliv og natteliv Campus Næstved vil, ved realisering omkring Munkebakken, få en placering i et af de mest attraktive områder af Næstved. Ud over Munkebakken som grønt område og de ovenfor nævnte faciliteter i nærområdet, er placeringen bynær i gåafstand til byens forretningsliv med gågader og torve. Og ikke mindst er Næstveds cafémiljø koncentreret i den ende af byen, som Campus støder direkte op til. Her findes cafeér, barer, musikspillesteder og natteliv, som alt sammen udgør en del af et ungdomsmiljø i byen. Næstved som regionalt uddannelsescentrum Næstved Kommune arbejder målrettet med tre udviklingsspor: Erhverv, oplevelse og uddannelse. Campus Næstved udgør den altovervejende del af uddannelsessporet og har i sagens natur en stor politisk bevågenhed i positiv forstand, idet der er en fin synergi mellem de politiske og de uddannelsesmæssige målsætninger i forbindelse med realisering af Campus. Virtuel Campus Sideløbende med etablering af Campus etape 1, hvor EASJ, UCSJ og VUC Storstrøm påtænker at etablere sig i fællesskab i campusområdet, vil kommunen være tovholder på et fortsat samarbejde mellem alle tilstedeværende uddannelser i Næstved. Formålet hermed er at understøtte og fremme den fortsatte campusdannelse, hvor der er fokus på synergi uddannelserne imellem, muligheden for fælles udnyttelse af faciliteter, samt brobygning mellem uddannelsesniveauer for at sikre de studerende lettere overgange. Ungdomsuddannelserne i Næstved og Ungdommens Uddannelsesvejledning har alle forpligtet sig til et stærkere samarbejde i regi af Uddannelsesrådet i Næstved med henblik på at udvikle studiemiljøet i Næstved og styrke den tværinstitutionelle idéudvikling og dialog uddannelsesinstitutionerne imellem. På længere sigt er det intensionen, at alle uddannelser i Næstved fysisk er samlet i campusområdet med mulighed for at være del af et attraktivt studiemiljø, hvor der er fokus på samarbejde, brobygning og innovation. Senere integration af flere uddannelsesinstitutioner i Campus Visionen for Campus Næstved er, at alle ungdomsog videregående uddannelser i Næstved på sigt samles i et attraktivt og innovativt studiemiljø. Næstved Kommune har med masterplanen for Campus fået belyst hele det relevante område, og det er vist, at der er plads nok til at rumme alle uddannelsesinstitutioner i området. En videre udbygning af Campus med en etape 2, kan eventuelt bestå af SOSU Sjælland, som fortsat udtrykker stor interesse for Campus-dannelse. Næstved Kommune igangsætter primo 2014 udarbejdelse af lokalplan for hele Campus-området, hvorved området påtænkes udlagt til uddannelsesformål, samt blandet bolig og erhverv. Den konkrete integration på sigt af yderligere uddannelsesinstitutioner i Campus i form af bygninger, fællesfaciliteter og økonomi, er det af gode grunde ikke muligt at sige noget om på nuværende tidspunkt, da det vil være uddannelserne, der på det givne tidspunkt skal indgå konkrete aftaler herom. 13

63 Hvorfor Campus? Campus er i disse år del af mange kommuners udviklingsstrategi. At mange kommuner ønsker et campus placeret hos sig vidner i høj grad om, at campus er noget, man forventer har en effekt. Effekten af campus set med kommunale øjne er en positiv synergi omkring uddannelsesudbud, løft af uddannelsesniveau, sammenhæng mellem uddannelsesudbud og erhvervsstruktur i området og dermed fastholdelse af befolkningsgrundlag. Men også uddannelserne forventer en række positive effekter af campusdannelser, fx attraktive og innovative uddannelsesmiljøer, fastholdelse af studerende i studieforløb og øget søgning. Alt sammen faktorer som spiller sammen om at løfte regeringens målsætning om : at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, at 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og at 25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Af Undervisningsministeriets profilmodel fremgår det endvidere, at Region Sjælland er den region med det største forbedringspotentiale, så at sige, i forhold til løft af uddannelsesniveau for at nå regeringens målsætning. Nedenstående figur viser forventningen til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som vil fuldføre en videregående uddannelse fordelt på bopælskommuner ved afslutning af 9. klassetrin. Af figuren ses med stor tydelighed, at Region Sjælland samlet set er den landsdel, hvor forventningen til et fremtidigt uddannelsesniveau er lavest. Løft af uddannelsesniveauet er derfor en væsentlig fælles udfordring i Region Sjælland, for både Region, Kommuner og uddannelsesinstitutioner. Etablering af Campus forventes at kunne bidrage til indfrielsen af regeringsmålsætningen om flere med henholdsvis ungdoms- og videregående uddannelser på flere måder: 14

64 Et fysisk samlet uddannelsesmiljø kan skabe en potentiel positiv effekt i form af samarbejder på tværs af uddannelser, brug af lærerkapacitet på tværs af uddannelser m.v. I kraft af den udfordring og den øgede tværfaglige viden et samarbejde medfører, kan en samlet fysisk placering bidrage til at højne kvaliteten af undervisningen på en måde, som den enkelte uddannelsesinstitution ikke vil kunne opnå selv. Der opstår med andre ord et inspirerende læringsmiljø, som kan være medvirkende årsag til, at flere unge vil vælge at søge optagelse på en videregående uddannelse beliggende i Campus frem for ikke at vælge uddannelse, eller via VUC Storstrøm søge at kvalificere sig til et videre uddannelsesforløb. Ligeledes vil et inspirerende læringsmiljø udgøre et attraktivt sted for andre fx videregående uddannelser at placere sig, i det omfang uddannelsesudbuddet eventuelt skulle øges i Region Sjælland. Et samlet campusmiljø forventes endvidere at gøre overgangen fra et uddannelsestilbud til det næste lettere og mere naturligt for den studerende. I første etape af Campus er det især relevant, i det omfang VUC Storstrøm føder ind til både EASJ og UCSJ med studerende. En fremtidig realisering af en Campus etape 2 med en række ungdomsuddannelser, vil yderligere forstærke denne effekt, og vil igen kunne være medvirkende til at flere af en årgang får en videregående uddannelse. De fysiske rammer for uddannelserne spiller en vigtig rolle for læringsmiljøet. Et nybyggeri er projekteret til at rumme præcis de uddannelser, som flytter ind, med det behov for plads, fleksibilitet og pædagogiske principper, som de måtte ønske. Som del af visionen for Campus Næstved ønsker de deltagende uddannelser at arbejde med en integration af det fælles uddannelsesrum frem for en opdeling med hver uddannelsesinstitution for sig. Dette kan være i en form for faglig zoneinddeling på tværs af uddannelser, fx Science zone, Humanistisk zone, Sprogzone osv. Endvidere er det uddannelsernes ambition at indtænke brugen af ny teknologi og digitale læringsplatforme i bygningen til gavn for både undervisere og studerende. Et samlet byggeri som rammen om uddannelsesmiljøet forventes også at kunne medvirke til at optimere driftsøkonomien for de deltagende uddannelser. Dels vil bygningens dimensionering kunne være tilrettelagt efter optimering af uddannelsesforløb fx i form af holdstørrelser, og dels vil deling af omkostninger til fællesfaciliteter være billigere end hvis hver uddannelsesinstitution for eksempel skal have eget auditorium. Dertil vil et nybyggeri være langt mere energioptimeret end ældre bygninger, og også her må det forventes, at uddannelserne kan indhøste en gevinst på sigt. 15

65 Hvorfor Næstved? Tre faktorer synes at være særligt væsentlige i forhold til at understøtte befolkningens valg af uddannelse som livsstrategi: Infrastruktur og pendlerafstande Udbudsstruktur for uddannelser Efter- og videreuddannelse som strategi Infrastruktur og pendlerafstande kan være væsentlige barrierer i forhold til et uddannelsesvalg, idet det ikke for alle typer af uddannelsessøgende vil være en oplagt eller ønsket mulighed at flytte derhen, hvor en bestemt uddannelse udbydes. Det har været en afgørende faktor for de deltagende uddannelser, at Campus Næstved etableres i umiddelbar nærhed af stationen. EASJ, UCSJ og VUC Storstrøm er alle i Næstved i dag lokaliseret, så der må påregnes yderligere op til 25 minutters transporttid fra stationen og til uddannelsesstedet. Ved stationsnær placering er der altså for pendlere med de offentlige transportmidler tale om en væsentlig forbedring af adgangsforhold med op til en times sparet rejsetid om dagen. Selvom pendleroplandet gennem de sidste mange år har udvidet sig gevaldigt, er Region Sjælland stadig geografisk så stor, at der er flere pendlerregioner i regionen, jf nedenstående kort over landets pendlerregioner. Pendlerregionerne for Sjælland, Lolland og Falster indikerer, at det fortsat vil være af stor betydning, at der i Region Sjælland er fokus på at bevare en udbudsstruktur for uddannelser, som kan understøtte et varieret uddannelsestilbud fordelt i regionen, så også befolkningen i udkantsområderne kan nå en række uddannelsestilbud indenfor en rimelig afstand og befordringstid. 16

66 Der er en sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser og kompetenceniveauet i en region, og videre er uddannelse og kompetenceudvikling essentielt for erhvervsudviklingen i en region og et afgørende parameter for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at undersøgelser viser, at 80 procent af personerne med en erhvervsfaglig uddannelse bliver og arbejder i den region, hvor de har uddannet sig, og det samme gælder for 60 procent af de, der har en videregående uddannelse. Der er med andre ord en direkte sammenhæng mellem uddannelsesudbud, uddannelsesniveau, erhvervsstruktur og bosætning i et område. Tilstedeværelsen af uddannelsestilbud lokalt bliver derved både en væsentlig faktor i et områdes vækstbetingelser, og en væsentlig faktor for opfyldelsen af regeringsmålsætningen om, at flere skal have en uddannelse. Alle de deltagende uddannelser i Campus Næstved understøtter og arbejder med udvikling af voksen- og efteruddannelse i regionen. Dette område kan være en endog meget relevant strategi for Region Sjælland i forhold til at bidrage til regeringsmålsætningen om minimum 60 % af en årgang med en videregående uddannelse. Regeringen har i forbindelse med udspillet Vækstplan 2020 foreslået afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. En forstærket indsats vedrørende voksen- og efteruddannelse skal medvirke til: At flere ufaglærte voksne løftes til faglært niveau. At flere faglærte løftes til videregående niveau. Mere kvalitet i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. At øge arbejdsudbuddet, vækst og konkurrenceevne. Ved målrettet efter- og videreuddannelse udvides det befolkningssegment, som typisk er målgruppe for tiltag til løft af uddannelsesniveauet. Det kunne derfor potentielt være en frugtbar strategi i Region Sjælland, som fx har en relativt set høj forekomst af familier uden tradition for videregående uddannelse, hvilket er en betydende faktor i forhold til de unges valg eller fravalg af uddannelse. Skal det mønster brydes, er et udbud af praksisnære videregående uddannelser, som fx sygeplejerske og bygningskonstruktør, indenfor en overkommelig afstand af afgørende betydning, idet det typisk er den type uddannelser, en mønsterbryder gennemfører. Dertil kommer, at en analyse af dette års optagemønster, foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, indikerer, at udbuddet af netop de korte og mellemlange videregående uddannelser er underrepræsenteret i Region Sjælland sammenlignet med det tilsvarende udbud i Jylland. Sammenholdes de ovenstående tendenser: - at uddannelsesniveauet i Region Sjælland er det laveste på landsplan - at unge fra familier uden tradition for uddannelse typisk vil vælge de praksisnære korte- og mellemlange videregående uddannelser og - at udbuddet af netop de korte- og mellemlange videregående uddannelser er underrepræsenteret i Region Sjælland sammenholdt med Jylland Vil det være væsentligt at arbejde for etablering af både flere uddannelsespladser fordelt i regionen, men også etablering af attraktive studiemiljøer i form af fx campusdannelser, som kan medvirke til at tiltrække og fastholde de unge i uddannelsesmiljøet. 17

67 Optageområde for Campus Næstved Campus Næstved forventes realiseret i flere etaper, hvor den fuldt udbyggede model ud i fremtiden rummer samtlige uddannelsesinstitutioner i Næstved med op til studerende i stationsområdet fordelt på begge sider af jernbanen. Campus bliver et knudepunkt af liv, aktivitet og uddannelse, der kan mærkes i Næstved. Optagegrundlag De årige antages at udgøre størstedelen af de studerende på de tre uddannelsesinstitutioner, som flytter til Campus i etape 1: EASJ, UCSJ og VUC Storstrøm. I perioden forventes en tilvækst i denne aldersgruppe på ca. 4,3 % i Næstved Kommune. Det skal bemærkes, at uddannelsernes prognoser for fremtidigt optag af studerende viser en tilgang af studerende, som overstiger den forventede befolkningstilvækst i perioden i Næstved Kommune for aldersgruppen årige. En forventning om et meroptag er grundet i blandt andet følgende årsager: Øget uddannelsesudbud i form af nye studieretninger Udvikling af voksen- efteruddannelsestilbud Øgede kvoter for optagelse på eksisterende studier Nærhed til stationen Udvikling af et attraktivt studiemiljø Ser man videre ud i fremtiden, forventes der at indtræde en svag tendens til befolkningsfald i aldersgruppen af årige både i Næstved Kommune og i Regionen som helhed. I Næstved indtræder denne tendens med en smule tidsmæssig forsinkelse i forhold til oplandet, hvilket må tilskrives Næstveds funktion som bymæssigt centrum. Et fald i befolkningsgrundlag i uddannelsernes hovedmålgruppe, de årige, vil naturligt have indflydelse på, hvilken forventning den enkelte uddannelse kan opstille til fremtidigt optag af studerende. Ligeledes vil det have betydning for dimensioneringen af et nybyggeri. Det er dog således, at der ved en så stationsnær og attraktiv placering, som Campus Næstved får i byen, forventes at være tale om en række modsatrettede effekter. Uddannelserne i fase 1 forventer fx alle en mindre ændring af søgemønsteret til uddannelserne på baggrund af bedre tilgængelighed. Dette er både gennem styrket tilgængelighed for Næstveds opland, i forhold til søgningen fra Næstved bykerne, og dertil en formodning om, at placeringen vil kunne være medvirkende årsag til at fastholde de studerende, som er startet på en uddannelse. Denne effekt forventes alt i alt at kunne holde antallet af studerende i Campus stabilt ud i fremtiden frem for at følge den normale befolkningsudvikling med et forventet fald i optagegrundlaget af de årige. Det betyder også, at byggeriet af Campus kan dimensioneres til studenterbestanden uden den store frygt for, at uddannelserne kommer til at stå med tomme bygninger, og dermed unødvendige udgifter, som følge af overdimensionering af bygninger set i forhold til studenterantallet. Optageområde I tabellen nedenfor er optageområdet for de tre uddannelsesinstitutioner i etape 1 opgjort på de studerendes hjemkommune. EASJ UCSJ VUC Storstrøm Faxe 6 % 6 % 4 % Guldborgsund 7 % 4 % Holbæk 3 % 3 % Kalundborg 2 % Køge 3 % 4 % Lolland 3 % Næstved 23 % 18 % 79 % Ringsted 3 % 5 % Roskilde 3 % 2 % Slagelse 6 % 8 % Sorø 2 % Stevns 2 % Vordingborg 7 % 8 % 2 % Kommuner i Region Sjælland, under 2 % 5 % 4 % 15 % Øvrige udenfor Region Sjælland 22 % 34 % SUM ** 91 % *102 % 100 % * Unøjagtighed antages at skyldes afrundinger. ** Små 10 % af de studerende er efteruddannelse, disse er ikke fordelt på hjemkommune 18

68 Kommunen med størst andel af studerende, markeret med rødt: Næstved er selvsagt det største optageområde for alle tre uddannelser, men der ses samtidigt forskellige mønstre for uddannelserne, idet de studerende på VUC Storstrøm i langt højere grad end EASJ og UCSJ er koncentreret i nærområdet. Et bredere optageområde består af kommuner, hvorfra mellem 5 og 10 % af de studerende kommer for en eller flere af uddannelserne. Det drejer sig om: Faxe Guldborgsund Ringsted Slagelse Vordingborg De store optageområder for Campus Næstved er altså Næstved med omkringliggende kommuner, samt videre sydpå Guldborgsund Kommune. Dette mønster synes at understøtte tesen om, at Næstved geografisk og infrastrukturmæssigt er placeret, så uddannelsesinstitutionerne i en vis udstrækning også har opland i det sydlige Sjælland samt Lolland og Falster. Videre kommer mellem 2 og 5 % af de studerende ved én eller flere uddannelsesinstitutioner fra følgende kommuner Holbæk Kalundborg Køge Lolland Roskilde Sorø Stevns De resterende 4 kommuner: Greve, Lejre, Odsherred og Solrød har et optag på under 2 % ved alle de tre uddannelser. Opsummeret peger fremskrivningen af antal studerende på, at der i Campus Næstved vil være tale om en stabil studenterbestand fremadrettet, på trods af et faldende befolkningsgrundlag i aldersgruppen årige. Dertil peger optageområdet på, at Campus Næstved servicerer et stort opland, og i særdeleshed en lidt større andel studerende med lang transporttid fra et sydligt opland. Derfor vil Campus Næstved også fremadrettet være en væsentlig hjørnesten i det fælles ansvar at arbejde for indfrielse af regeringens målsætninger på uddannelsesområdet, og dermed bidrage til at løfte uddannelsesniveauet til gavn og glæde for de unge og deres fremtid. 19

69 Kildeliste Beslutningsgrundlag ved Kuben Management Dokumentet er tilgængeligt på: Hensigtserklæring fra Næstved Byråd af 5. november 2013: Dokumentet er tilgængeligt på Masterplan for Campus Næstved, ved Team Vandkunsten Dokumentet er tilgængeligt på Regeringsgrundlaget, oktober 2011 Undervisningsministeriets profilmodel, maj Landsplanredegørelse 2010, Naturstyrelsen Regeringsudspil: Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Mangel på uddannelser rettet mod den private sektor på Sjælland Danmarks Statistik Har du spørgsmål eller kommentarer til Campus Næstved kontakt Mette Thiim Campus Næstved Projektleder Direkte Mobil Næstved Kommune Teatergade Næstved 20

70 - forener uddannelse, innovation og erhverv Campus Køge - Køge kommunes udvikling imod det attraktive videnbaseret bysamfund! Campus Køge kobler uddannelse, erhverv og studieliv sammen for at sikre et højere uddannelsesniveau til gavn for de unge, uddannelserne, virksomhederne og kulturlivet på Sjælland og især i Køge-området. Det overordnede fælles mål er at nå den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse, og 60 % gennemfører en videregående uddannelse. Endvidere vil fællesskabet i Campus Køge arbejde for at nå den lokale og regionale målsætning om kvalificeret arbejdskraft i fremtidens arbejdsmarked og de regionale mål i Kompetenceparat Med fokus på at opnå målet, om at 60 % af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse vil dette notat forsøge at beskrive det attraktive for kommende videregående uddannelser at placere sig fysisk i campus-området. Beliggenhed og infrastruktur Køges geografiske og infrastrukturelle placering giver rig mulighed for at befolke Campus Køge: Inden for en radius af en halv times kørsel når befolkningstallet op på over 1,5 million. Campus Køge har en attraktiv beliggenhed med sin tætte opkobling på Køge bys mange muligheder for handel, kultur, oplevelser osv. Campus Køge er placeret tæt på Køge Bugt motorvejen, der inden for kort tid udvides fra seks til otte spor frem til motorvejs-udfletningen syd for Køge, og vil kunne øge fremkommeligheden indenfor nogle få år. I dag passerer der over køretøjer i døgnet, der således betegner det som en af landets mest trafikerede motorvej Køge vil i 2018 være et vigtigt trafikknudepunkt, idet Køge Nord station bliver en del af den nye København-Ringsted bane. Projektet omfatter en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Den maksimale strækningshastighed vil være op til 250 km/t. Stationerne i Køge Kommune - Køge Nord, Køge og Ølby - vil således i 2022 blive benyttet af over 7,5 mill. passagerer (jf. Trafikstyrelsens trafikplan ). Køge Nord Station vil blive betjent med to regionaltog og et IC-tog i timen pr. retning. Hertil kommer, at den nuværende S-togsforbindelse mellem Køge-København-Hillerød får stop på Køge Nord Station med seks tog pr. time pr. retning. Den nuværende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde er i dag en trafikal flaskehals. Den nye bane over Køge giver mulighed for flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Det forventes, at den nye bane vil medføre, at ca. 7 mio. 1

71 rejser pr. år overflyttes fra den eksisterende bane via Roskilde til den ny bane. Og ca. 2 mio. rejser pr. år forventes overflyttet fra S-tog på Køge-bugtbanen til den nye bane. Transportministeriet vil etablere den såkaldte timemodel, der sammenholdt med elektrificeringen, signaltekniske opgraderinger samt på indkøb af nyt elektrisk togmateriel, der vil kunne opnå store tidsrationaler på togstrækninger i store dele af Danmark, jf. nedenstående figur. Af figuren kan forventningerne til rejsetider være følgende: Fra København H til Køge Nord vil være der være 20 minutter (tilsvarende er rejsetiden i dag 36 minutter med S- toget fra København H til Ølby). Fra Ringsted til Køge vil rejsetiden være 8 minutter, fra Nykøbing F til Køge, vil der være 38 minutter i rejsetid, fra Slagelse vil man kunne nå Køge på 21 minutter. Til Køge fra Næstved vil kunne gøres på 15 minutter, og endelig vil rejsetiden til Køge fra Roskilde fortsat være ca. 23., idet denne strækning netop er blevet effektiviseret. 2

72 Endelig vil det være muligt at komme til Køge fra andre større byer og uddannelsescentre, fx fra Odense på 36 minutter, Århus på 1 time og 33 minutter samt fra Ålborg på 2 timer og 28 minutter. Uddannelsescampus i Malmø og Lund vil kunne nå Køge på en rejsetid under en time. Campus Køge har således en attraktiv placering ikke bare på danmarkskortet, men også midt imellem internationale knudepunkter og uddannelsesinstitutioner, som kan nås via Øresundsbroen og den kommende Femern-forbindelse. Universitetssygehus i Køge I 2020 vil Køge Sygehus være regionens nye Universitetssygehus, der vil varetage størsteparten af regionens specialiserede behandling samt en del af den almindelige behandling (hovedfunktion). Universitetssygehuset vil således være akutsygehus for et optageområde på omkring borgere. Herudover vil der blive gennemført forsknings- og undervisningsaktiviteter på et højt niveau. Universitetssygehuset bliver Køge Kommunes største arbejdsplads, hvor hen ved medarbejdere vil være beskæftiget, og hvor over 600 studerende og forskere tillige vil være tilknyttet. Særligt i forhold sidstnævnte vil det i Campus-regi være attraktivt at kunne tiltrække uddannelsesinstitutioner og virksomheder inden for sundhedsområdet generelt. En samlet Campus-fællesskab En samlet uddannelsescampus i Køge vil trække uddannelsessøgende til regionen og sikre, at flere højtuddannede bosætter sig efter endt uddannelse. Etableringen af Campus Køge vil skabe en mangfoldig og eksperimenterende bydel, hvor fysisk nærhed mellem uddannelse, erhverv, hjem og fritid skaber liv og aktivitet, og hvor der på tværs af traditionelle skel udvikles viden samt nye projekter, produkter og samspil. Endvidere er det hensigten at skabe et attraktivt miljø for både studerende, ansatte og byens øvrige borgere, der vil medvirke til en helhedsorienteret campus, der samler studie, forskning, arbejde, bolig og fritid. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med mulighederne for et attraktivt læringsmiljø, hvor globale perspektiver og samarbejder forankres i naturskønne, lokale omgivelser. Og endelig skal nævnes, at forudsætningen for innovation er et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø og et tæt netværk mellem dette og erhvervslivet. Medlemmer af Campus Køge er opdelt i de uddannelsesinstitutioner, der fysisk er placeret i campus-området (Køge handelsskole, EUC Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland, og SOSU Sjælland primo 2014). De kommunale institutioner Center for Dansk og Integration og Ungdommens Uddannelsesvejledning (samt formentlig Køge kommunes 10. klassecenter) er i gang med planlægning af en fysisk placering i campus-området. Østsjællands Museum ønsker endvidere at placere forskellige aktiviteter, herunder magasiner, forskning og udstilling fysisk i Campus-området. 3

73 De resterende medlemmer er virtuelt tilkoblet i fællesskabet: Køge Gymnasium, VUC Roskilde, Produktionsskolen Klemmenstrupgård, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet samt University College Sjælland Endelig skal nævnes, at Erhvervsakademi Sjællands stigende optag af studerende i Campus Køge har bevirket en beslutning om at udvide aktivitetsniveauet, og således projektere med at opføre en ny bygning på ca m2. Innovations- og studiemiljø Campus Køge forventes at udvikle et innovationsmiljø, der skal være med til at skabe et attraktivt studiemiljø, hvor bl.a. nye netværk mellem de uddannelsessøgende på tværs af uddannelser skabes. Ligeledes vil Campus Køge være et attraktivt tilbud for studerende som ønsker et mere praksisnært uddannelsestilbud. På denne måde vil et godt innovations- og studiemiljø kunne indgå i en overordnet fastholdelsesstrategi for ungomsog videregående uddannelserne i Campus Køge. Fastholdelse er en vigtig forudsætning for at kunne leve op til campus-fællesskabets visioner, og der er derfor enighed om, at vejledning af elever og studerende skal være på et meget højt niveau. Det er derfor tanken at etablere et stort fælles vejledningscenter, der vil mindske frafald, lette overgang mellem uddannelser og eventuelt omvalg. Vejledningscenteret vil endvidere kunne udvikle nye metoder i vejledningen, her tænkes fx på forskellige brobygningsforløb, både i forhold til ungdomsuddannelserne og til de videregående uddannelser. Et godt studiemiljø vil i lige så høj grad være en medvirkende faktor for unges valg af uddannelsessted, og vil kunne tiltrække mange unge til uddannelserne i Campus Køge. Ifølge ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser boede 42 % af de optagne i 2013 på en videregående uddannelse i Region Sjælland også i regionen. 44 % af de studerende i Region Sjælland pendler til Hovedstaden, hvilket gør de studerende meget mobile. Til sammenligning er tallet for Region Hovedstaden 81 %, og blot 11 % pendler til uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Denne mobilitet sammenholdt med planerne om en ny jernbane, effektivisering af togdrift samt motorvejsudvidelse (beskrives nedenfor) vil kunne ændre antallet af optag i Region Sjælland, hvor Campus Køge i den sammenhæng vil kunne spille en afgørende rolle. Antallet af unge, der dimitterer fra en gymnasial uddannelse forventes at stige med til personer. Særligt STX kan forvente en stigning på omkring 13 % (jf. Ministeriet for Børn og Undervisning). Dette skal ses i sammenhæng med den almindelige befolkningsfremskrivning, hvor bl.a. Køge Kommune forventer en positiv tilvækst i gruppen af personer mellem år. 4

74 Overordnede principper for lokalisering i campus-området De nuværende medlemmer af fællesskabet i Campus Køge har opstillet et sæt principper for den fysiske placering i campus-området, hvor bl.a. følgende beskrives: Området er ifølge Kommuneplanen udlagt til offentlige formål, nærmere specificeret således: Forsknings- og uddannelsesformål i privat og offentlig regi samt funktioner, som understøtter disse formål, herunder fx innovationshus, café, kiosk og overnatningsmuligheder for studerende mv. For at kunne etablere sig fysisk i campus-området, skal ansøgeren opfylde følgende: Tilslutte sig Partnerskabsaftalen af 14. april 2011, hvor følgende blev aftalt: Gennem samarbejde at bidrage til vækst og udvikling lokalt og regionalt; at arbejde sammen om at nå den nationale 95 % og 60 % målsætning; og at arbejde ud fra kommissoriet og visionspapiret for Campus Køge. Derudover skal ansøgerne opfylde følgende kriterier: 1. Som hovedformål at bedrive en eller flere af følgende aktiviteter: a. grunduddannelse af unge eller voksne (efter Folkeskolens afgangs-prøve) b. efter-/videreuddannelse af unge eller voksne c. vejledning om påbegyndelse, gennemførelse og udslusning af uddan-nelse d. forskning e. kurser og konferencer 2. Som målgruppe at have sine aktiviteter rettet mod a. elever b. uddannelsessøgende c. ansatte ved undervisnings- og uddannelsesinstitutioner 3. Aktiviteterne reguleres af lov og bekendtgørelse, udstukket af a. Ministeriet for Børn og Undervisning b. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse c. Kulturministeriet 4. Finansiering sker primært via offentlige midler Eller funktioner, der understøtter ovenstående formål, eksempelvis 1. Bo- og overnatningsmuligheder for uddannelsessøgende og ansatte ved campusinstitutionerne 2. Indkøbsmuligheder i nærmiljøet, kiosk eller dagligvareforretning 3. Tilbud, der medvirker til at skabe et socialt miljø for de personer, der færdes på campus, eksempelvis café Procedure for godkendelse af etablering på campus-arealet 1. Ansøger søger Styregruppen for Campus Køge om etablering på campus. Ansøgningen skal være begrundet med udgangspunkt i ovenstående kriterier 5

75 2. Styregruppen vurderer om ansøger opfylder ovenstående kriterier og indstiller ansøgers køb af jord til Køge Kommune 3. Køge Kommune foretager kun salg af jord til interesserede parter på baggrund af indstilling fra Styregruppen Lokalplan for Campus Køge Køge Kommune har udarbejdet et forslag til en lokalplan på et område på ca. 14 ha nord for de eksisterende uddannelsesinstitutioner Køge Handelsskole, EUC Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland. Lokalplanen giver mulighed for, at visionen om en udvidelse af uddannelsestilbuddene i Køge Kommune kan føres ud i livet. Endvidere vil lokalplanen sikre, at campus-området placeres omkring et samlende torv med urban karakter, hvor de forskellige institutioner har mere eller mindre direkte adgang. Lokalplanen giver ligeledes mulighed for opførelse af studieboliger, således at området vil være aktivt i hele døgnet og fællesområderne bliver udnyttet bedst muligt. Nedenfor ses en skitse, der viser et eksempel på, hvordan Campus kan opføres omkring det centrale byrum Campus-torvet, hvortil de fleste bygninger mere eller mindre direkte adgang til. Grønne kiler ind i området sikrer en grøn og rekreativ karakter i området. Skitsen indeholder bådede de eksisterende og mulige fremtidige bygninger. Der er udarbejdet et ideoplæg til 40 studieboliger i Campus Køge, med mulighed for yderligere udbygning i etaper. De 40 studieboliger består af 28 stk. på 50 kvadratmeter og 12 stk. på 40 kvadratmeter alle inklusive fællesareal, hvilket svarer til et samlet brutto- 6

76 etageareal på kvadratmeter. Ideoplægget er tillige sendt til Køge Kommune, hvor det vil indgå i de politiske drøftelser, herunder i forbindelse med budgetlægning for Det forventes, at Køges Byråd endeligt vil vedtage lokalplanen i december 2013, hvorefter planlægning af arbejdet i forhold til byggemodning, arkæologiske forundersøgelser, håndtering af spilde- og regnvand mv. skal igangsættes. Endelig er der blandt alle uddannelsesinstitutioner, der fysisk skal placeres i campusområdet opnået enighed om etablering af en grundejerforening, der har det formål at varetage alle grundejers interesser i fællesanliggende, herunder forhold til Køge Kommune, øvrige offentlige myndigheder mv. samt at varetage grunejernes fælles interesser i forhold til drift og vedligeholdelse af private fællesveje og stier samt fælles opholds- og adgangsarealer, herunder Campus-torvet. Campus-sti Som et lille kuriosum skal nævnes, at de uddannelsesinstitutioner, der allerede er placeret i campus-området har besluttet at etablere en campus-sti (markeret ved den gule sti på skitsen ovenfor). Tanken er en sti, der skal skal omkranse området og samtidig have afstikkere ind til det centrale torv. Dette ikke blot for at skabe den optimale infrastruktur, men også for at opnå mulighed for korte såvel som lange gå-, løbe- eller cykleture i området Campus-stien bliver mødestedet, opholdsstedet og frirummet. Stien skal repræsentere og inspirere til stilhed, bevægelse, samvær, fordybelse og fri fantasi. Campus-stien skal være stedet - eller stederne, hvor man mødes, interagerer, og inspireres, ikke blot af egne studiekammerater eller kolleger, men også af nye bekendtskaber fra andre institutioner i området. Elever, studerende, kursister og medarbejdere Antal studerende/kursister/elever i de nuværende uddannelsesinstitutioner (Køge Handelsskole, EUC Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland) er godt 4000 og ca. 350 medarbejdere. Når SOSU Sjælland flytter ind til februar 2014 vil tallet stige til godt og ca. 400 medarbejdere. Når de kommunale institutioner (CDI, UUV og måske også et 10. klasses center) flytter ud i Campus vil dette tilføre ca. 400 studerende/kursister/elever og ca. 55 medarbejdere. Museet (Center for kultur og naturhistorie) har planer om, at der skal etableres arbejdspladser til forskning, og således vil Københavns Universitet kunne knyttes Campus Køge. Museet opererer endvidere med forskellige muligheder for udstillinger, dvs. et antal besøgende vil ligeledes have sin gang i området. 7

77 Som tidligere nævnt ønsker Erhvervsakademi Sjælland at udvide deres antal m2 til det dobbelte, hvorfor ca. 400 studerende kan tillægges, hvilket forventeligt vil betyde et samlet antal på over 1000 studerende, samt formentlig medarbejdere. Stevns Kommune (dele af jobcenter) og dele af produktionsskolen Klemmenstrupgård forventes at lægge aktiviteter fysisk i campus-området i løbet af Køge Handelsskole har planer om at udvide med et ledelsesakademi (sammen med Syddansk Universitet), hvor der forventes ca studerende og ca medarbejdere. Samlet indebærer ovenstående, at Campus Køge i løbet af vil være et område, hvor over mennesker har sin daglige gang. På lidt længere sigt vil det være sandsynligt, at University College Sjælland vil placere nogle aktiviteter i Campus, på grund af det nye sygehus (formentlig noget før det står færdigbygget i 2020), dertil kan det tænkes, at Københavns Universitet vil have aktiviteter i Campus, fx et sundhedsfagligt fakultet, også begrundet i det nye universitetssygehus. Det er endvidere hensigten at Lund Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet vil blive kontaktet med henblik på et samarbejde, hvor de vil lægge aktiviteter i campusområdet. Endelig vil tankerne om innovation og iværksætteri - i samarbejde med bl.a. Køges erhvervsliv indebære flere aktiviteter i campus på dette område. Estimeret vil dette formentlig indebærer, at studerende/kursister/elever og medarbejdere har en eller anden form for fysisk tilknytning til Campus Køge. Hertil skal lægges de virtuelle uddannelsesinstitutioners mulige aktiviteter der vil blive udlagt til Campus-området Køge Gymnasium, VUC Roskilde, Roskilde Universitet. Campus Køge har oprettet en hjemmeside - hvor der kan findes mere information. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator 8

78 University College Sjælland Ledelsessekretariatet Slagelsevej Sorø Tlf Fax Hensigtserklæring ifm. Campus Slagelse 12. december 2013 University College Sjællands (UCSJ) formål med at knytte sig tættere til campusplanerne i Slagelse Kommune er, at der skabes gode muligheder for at skabe et attraktivt studiemiljø, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner, fagligheder og professioner kan mødes og faglig synergi kan opstå. Ved en placering med øvrige uddannelsesinstitutioner og UCSJ på samme adresse ses der gode muligheder for at sikre samarbejde og overgange mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Med Slagelse Kommune, som aktiv medspiller, og med kommunale aktiviteter tænkt med ind på Campus ser UCSJ store muligheder for at få et attraktivt miljø, der spiller tæt sammen med byens borgere og virksomheder. For UCSJ skal campusmiljøet, udover faglig synergi, skabe basis for sunde driftsøkonomiske vilkår i uddannelsernes understøttende funktioner. Dette skal blandt andet ske ved, at Slagelse Kommunes - og andre aktørers behov, tænkes ind i campusbyggeriet fra start, således at der fordres en høj belægning ift. bygningsmassen. Med en campusplacering tæt på banegården i Slagelse skal UCSJ s indtræden i et samlet Campus Slagelse endvidere medvirke til, at UCSJ kan rekruttere studerende bredere med henblik på øget tilgængelighed og understøttelse af Regeringens uddannelsespolitiske målsætninger. Ved flytning af UCSJ til et samlet campus ved stationen, vil det være afgørende, at UCSJ s nuværende ejendomme på Ingemannsvej kan overgå til andre formål. Her er det essentielt, at Slagelse Kommune er en aktiv medspiller i realiseringen. Det vil endvidere spille en afgørende rolle, at der er et passende antal studieboliger i nærheden af uddannelsen med en passende husleje. I Campus Slagelse er det - både nu som senere - af stor betydning for UCSJ, at der tilbydes studerende og ansatte gode parkeringsmuligheder i nærheden af uddannelsesstedet. Årsagen er at UCSJ s mange studerende og ansatte bor i områder med begrænsede offentlige transportmuligheder. Som en midlertidig løsning har UCSJ sammenflyttet alle UCSJ s aktiviteter på en adresse på Ingemannsvej 17 frem til et samlet stationsnært campus er etableret. UCSJ finder det vigtigt, at Slagelse Kommune fortsat understøtter uddannelsernes studiemiljø og den trafikale infrastruktur frem mod indflytningen i et nyt campus. På denne baggrund vil UCSJ arbejde for at understøtte Slagelse Kommunes Helhedsplan ift. Slagelse, som videns- og uddannelsesby og Visionsplanen for Campus Slagelse samt Masterplan for Campus Slagelse. PROFESSIONSHØJSKOLEN SJÆLLAND

79 Til bestyrelserne på professionshøjskoler, erhvervsakademier, de kunstneriske, kulturelle og maritime uddannelsesinstitutioner Bemyndigelse til indgåelse af resultatlønskontrakt med institutionens rektor og øvrige ledere Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder samt udbetaling af engangsvederlag til øverste leder for merarbejde og en særlig indsats. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatlønskontrakter og engangsvederlag. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, herunder økonomisk rammesætning, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan indgå aftaler med institutionens øverste leder om resultatlønskontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bestyrelsen bemyndiges ligeledes til at indgå resultatlønskontakt og udbetale engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats med institutionens øvrige ledere. 23. maj 2012 Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade København K Telefon E-post Netsted CVR-nr EAN Sagsbehandler Ragna Petersen Telefon E-post Side 1/6 Det er frivilligt, hvorvidt den enkelte bestyrelse ønsker at anvende bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt og/eller udbetaling af engangsvederlag. 1. Formål med resultatlønskontrakter med øverste ledere Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Kontrakten skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. Kontrakten skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigtede målsætninger. Kontrakten skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater.

80 2. Lovmæssigt grundlag for resultatlønskontrakterne Indgåelsen af resultatlønskontrakter sker i henhold til Personalestyrelsens cirkulære af 1. marts 2010 om aftale om chefløn (Perst. nr ) 5, Personalestyrelsens cirkulære af 28. januar 2008 om organisationsaftale for ledere under COII s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner (Perst. nr ) 3, stk. 2 samt Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 26. marts 2012 om overenskomst for akademikere i staten (Modst. nr ) 5, stk. 7, bilag 3 og bilag 9. Desuden kan henvises til fælleserklæring om nye lønsystemer i Personalestyrelsens cirkulære af 21. januar 2009 om rammeaftale om nye lønsystemer (Perst. nr ) bilag Indsatsområder og målsætninger i resultatlønskontrakterne Det er et generelt krav, at målene i resultatlønskontrakten afspejler en indsats, ud over hvad der kan forventes af almindeligt veludført arbejde. Ligeledes er det et krav, at resultatlønskontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bestyrelsen fastsætter indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Side 2/6 For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats og de opnåede resultater. Målsætningerne bør afspejle en ambition om at dokumentere markante resultater for institutionen. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten gøres op. Resultatlønskontraktens indsatsområder og målsætninger bør i væsentlig grad afspejle bestyrelsens indgåede udviklingskontrakt/rammeaftale med uddannelsesministeren. 4. Økonomiske ramme for resultatlønskontrakterne Bestyrelsen kan indgå resultatlønskontrakt indenfor nedenstående økonomiske rammer. Beløbene er alle i aktuelt niveau og skal ikke fremskrives. Tabel 1: Økonomisk ramme Antal årselever Økonomisk ramme < Den maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25 pct. af lederens samlede faste løn (grundløn + varige tillæg). Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale budget. Der følger

81 således ikke yderligere tilskud med bemyndigelsen til at anvende resultatløn. 4.1 Specielt for institutioner, som udbyder AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser, jf. nedenstående skema. Øvrige elever vægter med faktor 1. Tabel 2: Udbud og vægtning Udbud Vægtning (faktor) AMU 4 Hf-enkeltfag 1,5 FVU 3 AVU 1,5 Ordblindeundervisning Pension Der er mulighed for at aftale lokalt, at resultatlønnen (og engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats) skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning tilsvarende. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet mellem udmøntning og pensionsprocent. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 3/6 Tabel 3: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. Pensionsbidrag pension , Målopfyldelse og udbetaling Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års målopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Bestyrelsen træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse. Styrelsen skal i den forbindelse understrege, at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i særlige tilfælde. For institutioner med høje udbetalingsprocenter forventer styrelsen således, at der lægges en ambitiøs og rimelig progression i det følgende års målfastsættelse i de pågældende resultatlønsaftaler.

82 6. Varighed og tidsfrister En resultatlønskontrakt løber almindeligvis i 12 måneder og følger regnskabsåret. Den ovenfor anførte økonomiske ramme for indgåelse af resultatlønskontrakterne, jf. tabel 1, gælder for kontrakter af 12 måneders varighed Særligt for indgåelse af resultatlønskontrakter for 2012 Bestyrelsen beslutter selv, om der for 2012 skal indgås kontrakter af 12 eller 6 måneders varighed. Kontrakter af 12 måneders varighed gældende for hele 2012 indgås med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar Kontrakter af 6 måneders varighed indgås for andet halvår af Ved indgåelse af en halvårlig kontrakt bemyndiges bestyrelsen til at udbetale et engangsvederlag for det første halvår af 2012 svarende til op til 50 pct. af den økonomiske ramme for resultatlønskontrakten, jf. tabel 1. Eksempelvis kan en leder på en institution med mellem årslever tildeles et engangsvederlag for første halvår af 2012 på op til kr. 7. Indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Institutionen skal til styrelsen årligt indberette den økonomiske ramme og den endelige udbetalingsprocent for resultatlønskontrakten for øverste leder for det forgangne kalenderår. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 4/6 Indberetningen sendes til Anfør Resultatlønsindberetning + [institutionens navn] i emnefeltet. Frist for indberetning er 1. maj. 8. Resultatlønskontrakter for øvrige ledere Det er tillige bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder med mindre særlige lokale forhold taler væsentligt herimod. Det anbefales generelt at anvende resultatlønskontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Der er ikke fastsat økonomiske rammer for øvrige lederes resultatløn, men niveauet skal dog afspejle institutionens hierarki og målenes karakter. Det gælder i denne forbindelse, at udbetaling af resultatløn ikke må overstige 25 pct. af pågældende leders faste løn (grundløn + varige tillæg).

83 9. Tilsyn med indgåelse af resultatlønskontrakter Som led i det almindelige tilsyn vil Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte bede et antal institutioner om deres resultatlønskontrakter samt anden dokumentation for anvendelsen af resultatløn. På den baggrund vurderes det, hvorvidt resultatlønskontrakterne anvendes efter formålet og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af grov og gentagen mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskontrakter vil konsekvensen være, at styrelsen tilbagekalder institutionens bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakter. 10. Engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats Bestyrelsen kan udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde og/eller en særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats. Udbetaling af engangsvederlag for merarbejde/særlig indsats forudsætter ikke, at der er indgået en resultatlønskontrakt. Bestyrelsen kan udbetale følgende beløb til ledere for merarbejde/særlig indsats (aktuelt niveau). Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 5/6 Tabel 4: Eks. pensionsgivende resultatløn og/eller engangsvederlag Lønramme Merarbejde/særlig indsats Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Denne bemyndigelse kan således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde. Ligeledes kan bemyndigelsen ikke bruges til at udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, som tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. 11. Øvrige rammer og vilkår 11.1 Offentliggørelseskrav for indgåelse af resultatlønskontrakter Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ønsker åbenhed og gennemsigtighed om indgåelsen af resultatlønskontrakter. Følgende elementer af resultatlønskontrakter skal derfor offentliggøres på institutionens hjemmeside: Kontraktens indsatsområder og mål Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen Den endelige udmøntning af resultatlønskontrakten

84 11.2 Revisors opgaver Institutionens revisor skal påse, at nærværende retningslinjer overholdes. Dette gælder både udbetalinger og øvrige regler. 12. Kontakt og yderligere information Henvendelse om ovenstående kan ske til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution, februar Med venlig hilsen Ragna Petersen Fuldmægtig Direkte telefon: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Side 6/6

85 Uddannelsesudvalg: Beretning 2013 November 2013 Denne beretning har til formål at give et indblik i de temaer, som på tværs af uddannelsesudvalg, fagligheder og interessentbaggrunde har præget de forskellige fora, hvor uddannelsesudvalgene på den ene eller anden måde har været involveret i det forgange år. Når vi siger farvel til år 2013 vil der således have været afholdt 29 ordinære uddannelsesudvalgsmøder, 9 trepartsmøder, 2 fælles uddannelsesudvalgsmøder, 1 årsmøde med udvalgsformændene samt 1 arbejdsmarkedsorienteret konference nemlig Aftagerdagen Forord Jeg er glad for at kunne indlede med at fortælle, at vi fra ledelsens side har oplevet 2013 som et meget positivt år ift. den kontinuerlige udvikling af relationerne mellem UCSJ og det samfund vi er en del af. I løbet af året er det ved flere lejligheder blevet slået fast, at det potentielle udbytte af tætte relationer mellem UCSJ og vores samarbejdspartnere er rigtigt stort. Eksemplerne på dette er mange, f.eks. UCSJs forsknings- og uddannelsesfællesskaber med RUC, SDU, DTU og EASJ, at vore interessenter var meget interesserede i at bidrage til udviklingen af UCSJs nye uddannelse i offentlig administration og på rekordtid i foråret sammensatte et stærkt og engageret uddannelsesudvalg, og endelig var 2013 også året, hvor vi for første gang forsøgte os med konceptet om en årlig Aftagerdag, som til alles glæde endte som en succes. Disse positive oplevelser har bekræftet vigtigheden af vores strategiske fokus på samarbejde og givet os endnu mere energi til dette arbejde. Fra UCSJs side er vi nemlig slet ikke i tvivl om, at en af forudsætningerne for at løfte de udfordringer, vores samfund står overfor, netop er langt stærkere relationer mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet - særligt de organisationer og virksomheder, som aftager vore dimittender. Med håbet om et endnu stærkere samarbejde fremover Hanne Fischer, uddannelsesdirektør 1

86 1. Gennemgående temaer Det nye koncept for uddannelsesudvalgene, måske særligt fællesmøderne og dagsordensskabelonerne standardiseret med udgangspunkt i vedtægten, har i ledelsens øjne medvirket til at sikre, at de inputs som kommer ud af udvalgsarbejdet, lettere finder anvendelse i udviklingen af uddannelserne. Fra et overordnet perspektiv har vi kunnet iagttage, hvordan følgende temaer har udgjort centrale omdrejningspunkter på tværs af udvalg og mødetyper: Fremtidens arbejdsmarked og kompetencekrav. Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere. Tværprofessionalitet og samarbejde mellem professioner. Kvalitetssikring af og udvikling på uddannelserne. Uddannelsernes kobling til praksis. Disse temaer er også blandt de øverste på dagsorden internt i UCSJ ikke mindst i visionen og koncernstrategien - og det opfattes i organisationen som positivt, og en bekræftelse af at der arbejdes i den rigtige retning, at der er så tydelige sammenfald med nøglefokuspunkterne hos vore interessenter. Sammen spiller alle de gennemgående temaer sammen med mange andre, og præger arbejdet i UCSJ på flere måder. 1.1 Fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov Det bliver mere og mere klart, at opfattelsen af hvad det vil sige at uddanne, er under forandring. Skiftet indebærer, at uddannelse går fra at være noget mere eller mindre statisk til noget, som finder sted hele livet både før, under og ikke mindst efter, at det officielle eksamensbevis eller diplom er udstedt. Afgørende elementer i denne sammenhæng er den kontinuerlige og til stadighed accelererende udvikling af forskellige typer teknologier samt af selve samfundets videngrundlag, som indebærer, at det i dag er mindst ligeså vigtigt, at de studerende lærer hvordan man lærer, som at specifikke færdigheder opnås. Dette stiller naturligt nok en hel del krav til uddannelserne hvor både ledelse, undervisere og studerende, men også praktiksteder og andre samarbejdspartnere, har et ansvar for at omstille sig, og alle tage del i den opgave det er, at tilpasse kulturer, lærings- og samarbejdsformer. UCSJ afholdte den 24. april 2013 organisationens første såkaldte Aftagerdag et nyt koncept med en årlig konference, hvor en bred vifte af UCSJs aftagere 2

87 inviteres til at komme med inputs omkring udvalgte tematikker. I 2013 var hovedemnet for Aftagerdagen netop fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, og til stor glæde blev arrangementet en succes. Således mødte knap 100 deltagere op, og dagens oplæg, workshops og debatter resulterede i god inspiration til det videre arbejde. Et eksempel på dette er de refleksioner som deltagerne kom med ift. de ændrede rollefordelinger, som anvendelse af velfærdsteknologi kan katalysere. Det blev bl.a. påpeget, hvordan dette stiller krav til den professionelles evner til at kunne skifte imellem og relatere til forskellige roller og rollefordelinger. Derudover er det opfattelsen, at sådanne begivenheder er et godt udgangspunkt for at styrke relationerne mellem et hav af forskellige interessenter og UCSJ som central videns- og netværksorganisation i Region Sjælland. Det er således et stort håb i UCSJ, at Aftagerdagen vil vokse som begivenhed, og at opbakningen bliver endnu større fremadrettet. Mere information om Aftagerdagen kan findes på: 1.2 Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere Den skitserede udvikling hen mod opfattelsen af viden som foranderlig og dermed uddannelse som noget livsvarigt, er også med til skabe stadigt større forventninger fra alle dele af samfundet til, hvad det vil sige at være professionsudøver: Det forventes at læreren gør brug af de nyeste didaktiske strategier, at sygeplejersken kan betjene den nyeste velfærdsteknologi, at fysioterapeuten er bekendt med de nyeste behandlingsteknikker og så videre. Derfor er en af UCSJs fornemste opgaver også at spille proaktivt med i efter- og videreuddannelsessammenhænge, sådan at praktiserende professionsudøvere får den nemmest mulige adgang til løbende at udvikle kompetencer og færdigheder med afsæt i den nyeste viden og teknologi. Der er af flere uddannelsesudvalgsmedlemmer blevet peget på, at dette fokusområde ikke afspejles tilstrækkeligt i det nuværende udvalgsarbejde, hvilket naturligvis tages til efterretning og forsøges rettet op på med et justeret koncept i foråret Tværprofessionalitet En anden samfundsmæssig udvikling med store implikationer for professionsarbejde er det stigende individfokus i velfærdssamfundet. Det forventes i stigende grad, at de professionelle arbejder sammen på tværs af fagligheder og organisationer, sådan at løsningerne som leveres til den enkelte borger er skræddersyede til vedkommendes behov. Tværprofessionalitet var et af underemnerne på UCSJs Aftagerdag 2013, hvor deltagerne bl.a. reflekterede over, 3

88 hvordan der er en forudsætning for tværprofessionelt samarbejde, at professionerne oplever hinanden som kompetente samarbejdspartnere frem for konkurrenter. I denne forbindelse blev det fremhævet, hvordan dette kræver en indsats på mange forskellige niveauer, f.eks. både på uddannelserne, i den daglige kliniske ledelse såvel som fra de faglige organisationer. 1.4 Uddannelseskvalitet og praksiskobling Særligt to andre nært beslægtede, toneangivende temaer, som har været på dagsordenen i 2013 skal nævnes her hhv. et intensiveret arbejde med UCSJs kvalitetssikring og udvikling samt et styrket fokus på uddannelsernes kobling til praksis. Ifm. institutionsakkrediteringsopgaven som UC-sektoren står overfor, søgte UCSJ i efteråret 2013 om at komme med i den første akkrediteringsrunde. Dette ønske er blevet imødekommet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og den formelle akkreditering af UCSJ begynder den 1. maj med afleveringen af en selvevaluering. En forudsætning for en positiv akkreditering er, at UCSJ har et solidt, velfungerende og fleksibelt kvalitetssystem, som formår både at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne. For at styrke arbejdet med at udvikle og implementere et sådan system ansatte UCSJ i september 2013 Christian Moldt som kvalitetschef. Christian gav på uddannelsesudvalgsmødet den 31. oktober 2013 sit perspektiv på hvordan et system, som passer til UCSJs behov og akkrediteringsinstitutionens krav, tænkes at se ud og blive implementeret. En vigtig del af kvalitetssystemet er koblingen til praksis, herunder at få praksisfeltet bedre integreret i sammensætningen af undervisningens og praktikkens indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Dette fokus på uddannelsernes praksiskobling går igen i regeringens lovforslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler. Her understreges det, at inddragelsen af det aftagende arbejdsmarked i UC ernes arbejde er en forudsætning for uddannelsernes kvalitet. Som det også fremgik af den orientering, uddannelsesudvalgene modtog den 6. juni 2013 fra UCSJ vedrørende den politiske aftale om erhvervsakademier, som udgjorde grundlaget for lovforslaget, indeholder lovforslaget en høj grad af deregulering ift. hvordan sektoren sikrer denne inddragelse. Da processen med udviklingen af kvalitetssystemet stadig er i sine tidlige faser, er det ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan praksiskoblingen tænkes ind. Opsummeret kan det altså udledes, at UCSJ har et konstant og stærkt fokus på organisationens samfundsmæssige ansvar og relationerne til omverdenen. Det- 4

89 te kommer f.eks. til udtryk på et overordnet organisatorisk plan med beslutningen om at afholde en årlig Aftagerdag, når arbejdet med uddannelsesudvalgene tilpasses i et nyt koncept, som sigter på forbedrede vilkår for videndeling og udviklingsorienteret dialog på tværs af udvalg og uddannelser, samt ikke mindst ved UCSJs ambitiøse indstilling til institutionsakkrediteringsprocessen og kvalitetsarbejde. 5

90 2. Nedslag i udvalgsarbejdet I udvalget for UCSJs helt nye professionsbachelor i offentlig administration har der naturligvis været ekstra stort fokus på selve udviklingen og etableringen af uddannelsen. Møderne har været præget af, at medlemmerne i udvalget er engagerede og gerne vil være med til at gøre en forskel for uddannelsen i forhold til indhold, kvalitet og relevans. Formanden for udvalget deltog f.eks. ved studiestart, hvor han gav de studerende en kort peptalk. På det første møde i udvalget oplevede flere af medlemmerne de studerende på tæt hold i forbindelse med uddannelsens praksisuge, hvor det normale skema brydes op og der arbejdes tværfagligt med fokus på handlekompetencer. De studerende på modul 1 var blandt andet ude at gennemføre interview og researche et administrativt arbejdsfelt, og udarbejdede en elektronisk væg, hvor de præsenterede for udvalgsmedlemmerne i slutningen af ugen. Efterfølgende har udvalget bl.a. opfordret uddannelsen til at gentage denne type af projekter, hvor kommende arbejdsgivere involveres og peger på, at det er både god læring for de studerende og samtidig nødvendig markedsføring af uddannelsen og de studerende. Det har været medvirket til at uddannelsen fortsætter med praksisuge projektet, og nu arbejder med at få de studerende endnu bredere ud i regionen med deres projekter. Derudover har uddannelsesudvalget peget på vigtigheden af, at de studerende har værktøjskassen i orden og at der i uddannelsen bør være særlig fokus på generelle handlekompetencer som fx projektstyring, kritisk stillingstagen, selvstændighed i opgaveløsningen, evne til at kunne tænke nyt og kreativt og på den baggrund optimere arbejdsgange etc. Udvalget for bioanalytikeruddannelsen har bl.a. været optagede af hvad det betyder for professionen når f.eks. rollen som bioanalytiker ændrer sig både på hospitaler, i sundhedscentre, kommuner og i lægepraksis. Derudover skaber en teknologisk udvikling, hvor den enkelte borger kan købe sine egne testkits og apparatur, at relationen mellem professionel og borger/kunde risikerer at bevæge sig ind i en gråzone. Derudover har udvalget drøftet hvordan nye/anderledes didaktiske metoder såsom simulation og rollespil måske kan bidrage til at løfte undervisningsudbyttet for den enkelte studerende og ikke mindst hvordan sådanne metoder kan virke stærkt understøttende for tværfaglige forløb. I forbindelse med det tværfaglige har udvalget også anbefalet, at UCSJ sætter fokus på at skabe bedre rammer for at studerende kan samarbejde på tværs af uddannelser om udarbejdelse af afgangsprojekter. 6

91 Efter- og videreuddannelsesområdet har også fyldt en hel del på udvalgets møder. Uddannelsesudvalget har kraftigt opfordret til, at man på efter- og videreuddannelsesområdet inden for det bioanalytikerfaglige felt samarbejder på tværs af de fem udbydende UC er om f.eks. udbud og synliggørelse af udbud for derigennem at skabe overblik og undgå aflysninger. I forlængelse heraf har udvalget også drøftet hvordan efter- og videreuddannelsesaktiviteter f.eks. kan opfattes som platform for erfaringsudveksling - et perspektiv som måske kunne indtænkes i markedsføringsøjemed fremadrettet. Også muligheder ift. diplomuddannelse har været drøftet. Herudover har udvalget fremsat et helt konkret forslag om en ændret dagsordensskabelon, hvor området ekspliciteres som fokuspunkt i udvalgsarbejdet. I udvalget for ergoterapeutuddannelsen har det blandt andet været drøftet, hvilke konsekvenser øget specialisering og ændret organisering på det kommunale område har f.eks. i form af kompetencekrav til medarbejdere og dimittender. På det regionale område, hvor ca. 30 % af uddannelsens dimittender ansættes, følges etableringen af de nye akutsygehuse og medfølgende omorganisering tæt. I forhold til sygehusvæsenets opgaver er der behov for såvel generalistsom specialistkompetencer, herunder hvordan ergoterapeutiske indsatser kan tænkes ind i AMA. Der er fokus på samarbejde med kommunerne, der er projekter med bl.a. forløbsfacilitatorer, tidlig opsporing mv. Udvalget drøfter også løbende hvordan prøveformerne på uddannelsen afspejler uddannelsens indhold og de krav, som stilles til dimittenderne når de møder arbejdsmarkedet. Kompleksiteten i praksis og en bevægelse mod et måske sektorløst sundhedsvæsen har således skabt behov for ændringer i retningslinjerne for kliniske prøver: Praksis har fokus på borger/patient, og dette bør afspejles i praktikuddannelsen f.eks. i muligheder for praktik på tværs af sektorer, således at den studerende følger patienten/borgeren før-under-efter eventuel indlæggelse eller patientens/borgerens udlæggelse i eget hjem. Fokusområder afspejler hvordan arbejdsmarkedet for ergoterapeuter er karakteriseret af store igangværende strukturelle omlægninger i regioner og kommuner, som betyder ændrede opgaver, funktioner og som stiller nye krav til kompetencer inden for bl.a. tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde, evidensbasereret professionsudøvelse mv. 7

92 Udvalget for ernæring og sundhedsuddannelsen har i 2013 haft særligt fokus på en række temaer, som har været gennemgående for udvalgets tre møder. Som en opfølgning på præsentationer af uddannelsens tre studieretninger: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling; Ledelse, fødevarer og service samt Klinisk diætetik har der i udvalget været oplæg og drøftelser om faktuelle forhold og udfordringer relateret til professionsfeltet for den enkelte studieretning. Eksempelvis har der være drøftelser om pædagogiske kompetencer, om praktik og om kernefaglighed. En stærk kernefaglighed og professionsidentitet danner et godt udgangspunkt for tværprofessionelle relationer og samarbejder. Udvalget opfordrede ligeledes til efter- og videreuddannelsestiltag om tværprofessionelt samarbejde og om entreprenørskab. Der blev udtrykt et ønske om, at alle i højere grad anvender titlen Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udvalget vil på baggrund af drøftelserne i den kommende periode afdække, hvordan vi kan følge dimittenderne med hensyn til job, videreuddannelse og karriere. Som et nyt initiativ står udvalget bag en vidensbrunch som afholdes af efter- og videreuddannelsesafdelingen. Praktik har været et af de gennemgående temaer på udvalgets møder, og der har i udvalget været et ønske om, at kvalificere arbejdet. I vinteren 2013 etableredes Praktik- og professionsgruppen, hvor modul- og studieretningskoordinatorer i fællesskab udvikler praktikforløb og styrker samarbejde med praktiksteder og professionsfeltet. Arbejdet har indtil nu resulteret i udvikling af kvalitetskriterier for og tættere dialog med praktiksteder, øget fokus på hvordan de studerende i praktik kan bidrage til opgaveløsning på praktikstederne herunder de studerendes forberedelse til praktikken. I november er afholdt møde med praktiksteder for at drøfte det gode praktikforløb, og hvordan samarbejdet kan styrkes. Sammenhængende uddannelsessystem har været et andet centralt tema for uddannelsesudvalget i Fødevareteknologer kan optages på uddannelsen på en særlig ordning, hvor der gives merit for flere moduler. Dimittender fra Ernærings- og sundhedsuddannelsen har nu mulighed for direkte optag på flere kandidatuddannelser bl.a. på human ernæring, klinisk ernæring samt gastronomi og sundhed på Københavns Universitet, Science. Valgfag på uddannelsens modul 13 udbydes nu eksternt typisk til dimittender og andre professionsbachelorer. Tilblivelsen af dette initiativ har haft udvalgets bevågenhed. Udvalget har løbende fulgt og drøftet uddannelsesdækning og kvalitet. Udvalget har haft særlig interesse i at drøfte frafald og årsager til frafald, idet der nu ses, at frafaldet er bremset. Der har været særlig opmærksomhed omkring de studerendes studieaktivitet. Selvom studerende på Ernæring og sundhed Ankerhus angiver at være mere studieaktive (i tid) end gennemsnittet af stude- 8

93 rende i UCSJ (jf. Ennova-undersøgelsen), er omfanget af studieaktivet en central udfordring. Udvalget bakker op om initiativer taget på uddannelsen, eksempelvis øget brug af digitale medier. Uddannelseslederne på de fire udbudssteder og repræsentanter fra tre faglige organisationer har i efteråret holdt møde om udfordringer og problemer for uddannelsen og de studerende. Der er en positiv indstilling til at samarbejde om emner/sager, som alle har en fælles interesse i, at der opnås enighed om under hensyntagen til at der er forskellige interesser og vilkår. Det er i sin vorden og tegner lovende. Uddannelsesudvalget følger nøje ansøgninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der kan give PB i ernæring og sundhed en uheldig konkurrence på arbejdsmarkedet. Udvalget noterer med tilfredshed, at udbud af to ny uddannelser har fået afslag: PB i arbejdsmarked, sundhed og inklusion og bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Udvalget for fysioterapeutuddannelsen har bl.a. haft drøftet og evalueret implementeringen af uddannelsens strategi-og handleplan for kvalitetsudvikling, som blev forelagt udvalget primo Et af de væsentligste punkter i handleplanen er videreudvikling af kvalitative evalueringsmetoder, der i højere grad end spørgeskemaer indhenter information, som hviler på de studerendes præmisser. Udvalget var enigt med såvel undervisere, studerende og ledelse om, at de metoderne indeholdt i handleplanen, bl.a. Delphimetoden, er gode supplementer til de kvantitative evalueringer af læringsmål. Begrebet relevans har været centralt i forhold til udviklingen af det fysioterapeutiske aftagerfelt som udvider sig i disse år. Med den i 2008 tildelte diagnosticeringsret og -pligt er fysioterapeutens rolle som selvstændig diagnostiker og behandler blevet et fokuspunkt som uddannelsen skal sikre, at den studerende kan leve op til. Et eksempel er hospitalsområdet, hvor fysioterapeuter som et led i opgaveglidning inden for den offentlige sektor har fået deres daglige virke på skadestuerne. Herudover har det tværprofessionelle aspekt meget stor betydning for en sammenhængende indsats overfor patienten eller borgeren, og vigtigheden af at kunne agere på tværs af professioner og organisationer understreges også af, at stadig flere fysioterapeuter får arbejde på det private arbejdsmarked. Også den teknologiske udvikling udfordrer de fysioterapeutiske undersøgelses-og diagnosticeringsmetoder, f.eks. telerehabilitering. Uddannelsesudvalget har som en følge af disse og andre udviklinger drøftet uddannelsens dimittendkompetencer, læringsmål og struktur og der er enighed om, at der er behov for et stærkt fokus på såvel de fysioterapeutiske kernekompeten- 9

94 cer som på tværfaglige samarbejdskompetencer. Aftagerfeltet er desuden udvidet med etablering af kandidatoverbygning på den fysioterapeutiske grunduddannelse og uddannelsesudvalget er meget optaget af at følge denne udvikling. Uddannelsesudvalget har også med interesse fulgt udviklingen på e-læringsudbuddet, og ser en udfordring i det store frafald der ses på denne udbudsform. Udvalget har været forelagt analyser af dette fænomen, og har på denne baggrund drøftet mulige initiativer. Endelig har internationalisering været højt på dagsordenen bl.a. afledt af, at uddannelsen har udvidet antallet af internationale strategiske samarbejdspartnere. Som eksempel kan nævnes at uddannelsen i 2013 har implementeret et samarbejde med New Delhi University samt ansat en professor i fysioterapi fra New Delhi. Sidstnævnte har åbnet op for internationalization at home, og bidrager til at udvikle den internationale dimension på uddannelsen. Udvalget har i denne forbindelse drøftet hvordan UCSJ bedst muligt sikrer kvaliteten af de studerendes udenlandsophold. I udvalget for Leisure Management har det særligt været de studerendes behov samt refleksioner over, hvordan der kan skabes en mere tydelig profil for især det engelske udbud af uddannelsen. Udvalgets arbejde har overordnet set været udfordret af, at det er svært at få mindre private virksomheder som udgør hovedparten af uddannelsens aftagerfelt til at involvere sig helhjertet i denne type samarbejdsforum. Dette kom bl.a. til udtryk da den nu forhenværende formand trådte tilbage og forlod udvalget. Grundet denne noget særlige situation er der taget initiativ til, at der forud for de resterende møder indbydes udvalgte relevante repræsentanter fra erhvervet og dimittender til deltagelse i udvalgets møder. Håbet er, at denne indsats vil skabe yderligere inputs til en bedre profilering af Leisure Management uddannelsen også overfor potentielle fremtidige udvalgsmedlemmer. Således er et centralt spørgsmål i udvalgsarbejdet, hvem som egentlig skal være med i udvalget da der ikke er nogen egentlig profession, og derfor ikke en ligeså stærkt forankret arbejdsmarkedskontakt som på andre uddannelsesområder. Fremadrettet afventer Leisure Management uddannelsen den fremtidige organisering af UCSJs uddannelsesudvalg. 10

95 Udvalget for læreruddannelsen har igennem hele året arbejdet ihærdigt og været aktivt involveret i udviklingen af den ny læreruddannelse. Uddannelsesudvalget er kommet med vigtige inputs, som uddannelseschefen har bragt med til de nationale drøftelser der har været om ny læreruddannelse, og som har sat sit tydelige aftryk på UCSJ s læreruddannelse. Det har været et godt år med ekstra møder, bl.a. ifm. godkendelse af ny studieordning. Uddannelsesudvalget følger med interesse de mange nye tiltag, herunder også international læreruddannelse og samarbejdsinitiativet med kommunerne om innovationslaboratorier knyttet til forskellige skoler. I udvalget for pædagoguddannelsen har det særligt været emnerne ny pædagoguddannelse, genakkreditering og forskning og innovation, som har optaget os. Afledt af disse drøftelser arbejder uddannelsen bl.a. videre med overvejelser omkring nye dialog- og evalueringsformer, arbejde med forandringsteori og pædagogiske koncepter og tværgående udvikling af digitalt samarbejde. Derudover har udvalget fokus på udfordringerne forbundet med at fastholde de studerende i udvalgsarbejdet, f.eks. igennem overdragelsesforretning ved udskiftninger mv. Denne problemtik forstærkes af de lange praktikperioder på uddannelsen. Udvalget for socialrådgiveruddannelsen har bl.a. været omkring emner som overgang til nye moduler, praktikpladser og den institutionelle studieordning. Drøftelserne af disse emner har bl.a. resulteret i overvejelser om, at ændringerne skal hænge sammen med et kontinuert aftagerfokus samt opmærksomhed på og prioritering af de studerendes tilfredshed. Derudover betyder den endnu igangværende implementering af reformen af uddannelsen fra 2012, at udvalget løbende rådgiver om hvordan uddannelsen kan indarbejde reformelementerne. Dette betyder samtidig, at aftagerne er meget optagede af at sætte tydelige fodaftryk, ligesom at hele beskæftigelsesområdet nu fylder mere på uddannelsen. Ift. praktikpladsproblematikken har udvalget, og særligt aftagerrepræsentanterne, medvirket til at udtænke kreative løsninger. 11

96 I nærmeste fremtid er udvalget meget optaget af dels revisionen af socialrådgiveruddannelsen i 2014, dels mulighederne forbundet med e-læring, bl.a. det at kunne rekruttere andre typer studerende med anderledes baggrunde. I udvalget for sygeplejerskeuddannelsen har der blandt andet været fokus på kvalitet, dimittendundersøgelse og ikke mindst ph.d.-strategi. I sammenhæng med sidstnævnte har der været oplæg for udvalget fra en nyuddannet ph.d. i sygeplejerskeuddannelsen, som fremlagde sit projekt til drøftelse. Desuden har sidste del af trepartsmiddelprojektet omkring kompetencekort været drøftet, og anvendelsen af kompetencekort er udbredt til alle sygehusafdelinger. Sygeplejerskeuddannelsens strategiske handleplan har været drøftet, og der har været fremlagt eksempler på anvendelsen af ny teknologi til afvikling af en faglig dag i samarbejde mellem tre udbudssteder under overskriften Hildegaard dagen. Der er også blevet delt erfaringer fra en innovationsdag, og formidlingsseminarerne for bachelorprojekterne har været drøftet. Uddannelsesudvalget har haft et afbalanceret fokus på dels aktuelle emner, dels på mere langsigtede strategiske tiltag. Udvalget har desuden haft en drøftelse af medlemmernes indflydelse på uddannelsen. 12

97 Efterord Helt centralt i uddannelsesudvalgenes arbejde er rådgivningen af rektor, bestyrelse samt uddannelsesledelse omkring uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt regionale uddannelsesdækning. Der er ingen tvivl om, at udvalgene yder store indsatser i denne sammenhæng, men det er samtidig vigtigt ikke at lade stå ukritisk til. Den forestående institutionsakkreditering har som konsekvens, at hele UCSJs kvalitetssystem styrkes og systematiseres, sådan at institutionen er bedst muligt forberedt, og forhåbentlig opnår positiv akkreditering som en af de første videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Som led i dette arbejde er det til stadighed nødvendigt at have øje for, hvilke konsekvenser tidens gang har for måderne vi gør tingene på også når det kommer til strukturer og traditioner. I denne forbindelse ønsker ledelsen at styrke UCSJs samarbejde med feltet af aftagere ift. den kontinuerlige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. en langt mere integreret og koordineret inddragelsesindsats, hvor de mange samarbejdsaktiviteter som foregår dels centralt, dels på uddannelsesniveau, dels helt lokalt, tænkes sammen. Med en sådan tilgang vil mulighederne for at optimere udbyttet forbedres væsentligt, f.eks. igennem langt mere systematiseret opfølgning, synergieffekter mellem aktiviteter og ikke mindst større transparens. Med afsæt i dette perspektiv knyttes inddragelsen af UCSJs interessenter også langt mere direkte til det nye kvalitetssystem. En af grundstenene i dette kvalitetssystem er et konstant fokus på flowet af viden mellem enheder, fora, aktiviteter mv., sådan at der hele tiden er sikkerhed for, at informationer bringes videre og følges op på, i hvad der kan kaldes et videnkredsløb. For at leve op til ambitionerne for kvalitetssystemet arbejdes der på at designe og implementere et antal nye mekanismer og initiativer som på forskellige organisatoriske niveauer vil supplere hinanden. Således vil UCSJ allerede fra 2014 operere med både den årlige aftagerdag, uddannelsesudvalg, uddannelsernes udviklingsdage og digitale aftagerpaneler. Alene mængden af aktivitet i dette videnskredsløb understreger i ledelsens øjne behovet for styrket fokus på opfølgning, synergi og transparens. I det nye kvalitetssystem er det tanken, at færre, men langt mere strategiske uddannelsesudvalg skal udgøre en direkte kobling mellem kvalitetssystemet, direktionen og bestyrelsen. Således vil diverse inputs, data og anden information fra kvalitetssystemet blive ført ind i uddannelsesudvalgene, og her fungere 13

98 som videngrundlag for udvalgenes rådgivning af rektor, bestyrelse og uddannelsesledelse. Uddannelsesudvalgene er altså tænkt som centrale fora, som kobles direkte til kvalitetssystemet og organisationens videnkredsløb, og herved forventes at komme til at fungere endnu bedre som kvalificerende rådgivningsorganer. Herudover er intentionen med strukturændringerne, at uddannelsesudvalgene får bedre forudsætninger for at drøfte og rådgive om tværprofessionelle tendenser og problematikker. Dette fokus på rammebetingelserne for udvalgenes arbejde er afgørende for ledelsen. Det kræver en betydelig indsats i sig selv at overvinde traditionelle professionsfaglige kulturer og identiteter ifm. tværprofessionalitetsproblematikkerne, en indsats som de organisatoriske strukturer og koblinger skal være 100 % gearede til at understøtte. Uddannelsesudvalgene har altså en meget vigtig rolle i UCSJ fremadrettet, men måden hvorpå organisationen er opbygget og fungerer, må og skal tage højde for det omgivende samfunds udvikling. Ikke mindst når fremtiden med al sandsynlighed kun bringer endnu større behov for og krav til f.eks. samarbejde på tværs af historiskbetingede professionelle, organisatoriske og mentale grænser. Direktionen håber, at alle interessentgrupper vil bidrage til at udvikle UCSJ i en retning, hvor det er dem det hele handler om nemlig de studerende som sættes i centrum. På direktionens vegne Ulla Koch, rektor 14

99 KPS Kvalitetspolitik og -strategi for UCSJ Kvalitetspolitik og -strategi for UCSJ Introduktion Målsætninger for kvalitetsarbejdet: De 10 bud Kvalitetsarbejdets fire niveauer Niveau 1: Kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter Niveau 2: Kvalitetssikring og udvikling af de enkelte uddannelsesudbud Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Niveau 3: Kvalitetssikring og udvikling af uddannelser Niveau 4: Det fælles kvalitetsarbejde Organisatorisk set-up Kommunikation Bilag: Kriterier for institutionsakkreditering Introduktion Kvalitetspolitikken og -strategien (KPS) sætter rammerne for kvalitetsarbejdet i UCSJ, som består af sikring, dokumentation og ikke mindst udvikling af uddannelsernes videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. KPS er udarbejdet i anledning af, at UCSJ ønsker at opnå institutionsakkreditering, og er designet i overensstemmelse hermed. KPS er imidlertid integreret med UCSJs strategier, udviklingskontrakten og andet regelgrundlag, så de skaber en samlet ramme for realisering af UCSJs mål for uddannelserne. KPS er derved et led i realisering af, at UCSJs mission og vision: UCSJ uddanner, skaber viden, værdi og vækst med udgangspunkt i Region Sjælland. UCSJ vil gennem høj faglighed, innovation og gennemslagskraft udfordre vanetænkning og aktivt møde samfundets og borgernes foranderlige behov for uddannelser og faglige løsninger. KPS er udarbejdet i tæt dialog med alle involverede ledere og nøglepersoner af betydning for kvalitetsarbejdet. Herunder har en nedsat referencegruppe og en række arbejdsgrupper givet input til kvalitetsarbejdet. KPS henvender sig til alle interne og eksterne interessenter, herunder studerende, aftagere og praktiksteder samt undervisere og ledere på UCSJ, som alle bidrager til, at de studerende opnår gode læringsoplevelser og kompetencer af høj kvalitet og relevans. KPS omfatter jf. institutionsakkrediteringskriterium (IA-kriterium) I: Alle de professionsbachelor- og diplomuddannelser, som UCSJ har udbudsret til. Alle tilrettelæggelsesformer, herunder også e-læring. 1

100 KPS UCSJs løbende tilpasning af lokale studieordninger. UCSJs udviklingsarbejde ved planlægning af nye udbud. UCSJs deltagelse i udvikling og revision af nye og eksisterende uddannelser, herunder udvikling og revision af landsdækkende studieordninger. Det bemærkes særligt, at kvalitetsarbejdet følger udbudsretten til uddannelserne, idet UCSJ skal kunne demonstrere kvalitet og relevans for hver udbud, som vi udbyder. Det bemærkes yderligere, at KPS - jf. IA-kriterium I - både omfatter, at der sætte ambitiøse mål for kvalitetsarbejdet, og der udarbejdes strategier til at målene nås. På den baggrund består KPS både af dette overordnede dokument som suppleres af en række retningslinjer og vejledninger for specifikke indsatser. Forslag til forbedringer er altid meget velkomne og sendes til UCSJs kvalitetschef. Dette dokument tages første gang op til revision i januar 2014 og næste gang i april Målsætninger for kvalitetsarbejdet: De 10 bud Nedenstående principper sætter rammerne for, hvordan kvalitetsarbejdet gennemføres i UCSJ. Principperne skal bl.a. sikre, at kvalitetsarbejdet er velfungerende, og at kvalitetsarbejdet i praksis er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur på uddannelserne jf. IA-kriterium II: 1. Kvalitetsarbejdet understøtter primært, at de studerende når de relevante læringsmål, men omfatter også, at de får gode læringsoplevelser. 2. Kvalitetsarbejdet anvendes til sikring, udvikling og dokumentation af UCSJs kvalitetsprocesser og mål. Det er særligt fokus på, at kvalitetsarbejdet leder til udvikling. Udvikling omfatter, at kvalitetsarbejdet skal være anvendelsesorienteret og meningsfuldt for de studerende, undervisere, aftagere og UCSJs fællesfunktioner. 3. Kvalitetsarbejdet følger kvalitetscirklen (Plan, Do, Check, Act, se figur 1). Det underbygger opnåelsen af konkrete mål for UCSJ, og der sker løbende dokumentation af om målene nås, og der er konstant fokus på realiseringen af dem. 4. Kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved en inkluderende og lærende kvalitetskultur baseret på intern åbenhed og videndeling om alle evalueringsog opfølgningsaktiviteter, som understøtter realisering af uddannelsernes kvalitet og relevans i praksis. 5. Kvalitetsarbejdet er baseret på klar kommunikeret ansvarsfordeling, koordinering og servicering mellem undervisere, ledere og stabsfunktioner på UCSJ med tydelig beskrivelse af ansvaret for systematisk planlægning, aktiviteter, evaluering og opfølgning. 6. Organiseringen af kvalitetsarbejdet sker under hensyn til, at det primære kvalitetsarbejde finder sted på uddannelserne og tilpasses under hensyn til faglige værdier og prioriteringer. 7. UCSJs evalueringer er troværdige og har en høj kvalitet. Undersøgelser engagerer respondenterne, og data har relevans, objektivitet, pålidelighed og 2

101 KPS gyldighed. Derfor har UCSJ fælles systemer til kvalitetssikring af evalueringerne. 8. Kvalitetsarbejdet fremmer transparens og videndeling- og udveksling med det omgivende samfund. Derfor offentliggøres centrale dokumenter og resultater. 9. UCSJ har en række fælles support- og opfølgningsfunktioner, fælles vejledninger, redskaber og procedurer. Formålet hermed er at sikre og understøtte, at kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående punkter. 10. UCSJ evaluerer løbende om kvalitetsarbejdet er kendetegnet ved ovenstående principper og foretager på den baggrund løbende forbedringer af kvalitetsarbejdet. Mindst hvert 2. år skal de ti bud evalueres og evt. revideres, dog første gang i Figur 1: Demings cirkel (Plan, Do, Check, Act) Plan: Planlæg Act: Følg op Do: Gennemfør indsatsen Check: Evaluer indsatsen 3

102 KPS Kvalitetsarbejdets fire niveauer UCSJs kvalitetsarbejde er planlagt og organiseret ud fra nedenstående fire niveauer. Hvert niveau afspejler et selvstændigt organisatorisk niveau, som kvalitetsarbejdet er knyttet til. Figur 2: Oversigt over de fire niveauer i kvalitetsarbejdet Kvalitetsopgaver: At sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af: Udføres af: 1. Modul/fag Undervisningen og studieaktiviteter Undervisere 2. Udbud Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans Uddannelseschef/ledere 3. Uddannelse Nye uddannelser Landsdækkende eksisterende studieordninger Uddannelseschef/ledere + fælles kvalitetsenhed 4. Institution Support og opfølgning på kvalitetsarbejdet Fælles kvalitetsenhed/ direktion/rektor Første niveau omfatter kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter i enkelte moduler eller fag, herunder at alle moduler/fag evalueres af underviserne som en integreret del af undervisningen. Andet niveau omfatter den mere overordnede kvalitetssikring og udvikling af det enkelte udbud i forhold til tre kvalitetssøjler, som er i overensstemmelse med de danske institutionsakkrediteringskriterier: Videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevans. Heri indgår i tilrettelæggelse og gennemførelse en kvalitetssikring af aktiviteten beskrevet i niveau 1. Revision af de institutionsspecifikke dele af studieordningerne indgår også på dette niveau. Opgaverne på denne niveau organiseres af uddannelsescheferne og lederne. Tredje niveau omfatter udvikling af helt nye uddannelser og revision af de landsdækkende studieordninger. Da der typisk er flere institutioner, som udbyder samme uddannelser, er dette et arbejde, som finder sted i samarbejde med andre institutioner. Fjerde niveau omfatter, at UCSJs kvalitetsenhed og øvrige fælles enheder i UCSJ giver support til og udvikler fælles processer, der understøtter og kvalitetssikrer uddannelsernes kvalitetsarbejde. Bemærk, at der er særligt fokus på undervisernes rolle i første niveau, men at målet er bred medarbejderinddragelse i alle led af kvalitetsarbejdet. Kvalitetsarbejdet er beskrevet i de følgende afsnit på hver af de fire niveauer. 4

103 KPS Niveau 1: Kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter Undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter er UCSJs kerneydelse. Den løbende kvalitetssikring og -udvikling på de enkelte moduler/fag har derfor strategisk betydning for UCSJ. Dertil kommer, at der skal være en systematisk tilgang til evaluering af undervisningen og studieaktiviteter, for at UCSJ kan leve op til IA-kriterium IV (uddannelsernes niveau og indhold). På den baggrund skal underviserne arbejde systematisk med kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og de tilknyttede studieaktiviteter. Elementerne heri fremgår af figur 3, mens det i figur 4 er detaljeret beskrevet, hvilke retningslinjer som underviserne skal følge, når de kvalitetssikrer undervisningen og studieaktiviteter. Bemærk at beskrivelsen af retningslinjerne følger de fem faser i figur 3. Endelig er der også en række retningslinjer for videndeling af evalueringsresultater (den midterste cirkel i figur 3), som er beskrevet i figur 5. Hovedelementer i retningslinjerne: 1) Kvalitetsarbejdet omfatter ikke kun evalueringer men alle led fra planlægning, gennemførelse og opfølgning på undervisningen og studieaktiviteter i de enkelte moduler/fag. 2) Der er stor frihed til at planlægge de typer af evalueringer, som anvendes på de enkelte uddannelser, så længe metoderne er kvalitetssikret af UCSJs kvalitetsenhed. 3) Der lægges stor vægt på opfølgning overfor de studerende og på intern videndeling, m.h.p. fælles læring og udvikling. 4) Der er samlet set ikke tale om store ændringer i forhold til undervisernes tidligere praksis på UCSJ. Der er primært tale om en tydeliggørelse af eksisterende forventninger. Figur 3: Undervisernes kvalitetssikring og -udvikling af undervisningen og studieaktiviteter 1. Undervisningsplan på Fronter 5. Synlig opfølgning 2. Læringsmål og forventninger Videndeling 4. Evaluering i forhold til læringsmål 3. Gennemførelse 5

104 KPS Figur 4: Retningslinjer for undervisernes kvalitetssikring og udvikling af undervisningen og studieaktiviteter 1. Undervisningsplan på Fronter Fronter anvendes altid som platform for undervisningen og alt materiale gøres derfor i princippet tilgængeligt der. Fronter kan anvendes i sammenhæng med andre e-læringsredskaber, internetressourcer m.m. Der udarbejdes undervisningsplaner for alle moduler/fag, som sikrer at undervisningen finder sted i overensstemmelse med de fastsatte læringsmål. En evaluering i slutningen af undervisningsforløbet skrives ind i planen. 2. Læringsmål og forventninger Ved undervisningens start drøftes modulets/fagets læringsmål med de studerende, så det bliver tydeligt for dem, hvad de forventes at lære, og hvilke forventninger der er til deres indsats. 3. Gennemførelse Underviseren er løbende opmærksom på de studerendes aktiviteter og feedback. På baggrund heraf løser underviseren selv opståede problemer og orienterer, når det er relevant, egen leder. 4. Evaluering i forhold til læringsmål Underviseren tager initiativ til og gennemfører en evaluering af sin egen undervisning og studieaktiviteter ved undervisningens afslutning. Evalueringen skal særligt fokusere på at få indblik i forhold af betydning for, om de studerende har opnået læringsmålene. Processen skal også ses som en mulighed for de studerende til at gøre status på egen læring og indsats. De studerendes læringsoplevelse og tilfredshed er et element blandt andre i evalueringen. Underviseren aftaler med sin leder hvilken evaluering, som vil blive anvendt. UCSJ vil stille en række evalueringsskabeloner til rådighed, som der kan vælges imellem. Mindre tilpasninger af disse aftales med uddannelseschefen. Større ændringer drøftes med kvalitetschefen. Der vil være både mulighed for at vælge mere kvalitativt og dialogprægede evalueringer og spørgeskemaer. I forlængelse af det forgående punkt finder underviseren den relevante skabelon og gør evalueringen klar til de studerende. Underviseren forklarer de studerende om formålet med evalueringen og er, når det er relevant selv tilstede og sikrer sig, at den bliver gennemført. 5. Synlig opfølgning Efter evalueringen er gennemført, analyserer underviseren selv resultaterne og gennemgår dem med de studerende. En mulighed er, at dette sker i lektionen efter evalueringen er gennemført eller fx en uge efter afhængig af konteksten. Hensigten er, at underviseren får mulighed for dels at få uddybet de studerendes kommentarer og dels kan kommentere dem. Underviseren kan også komme ind på hvilke overvejelser i forhold til fremtidige forbedringer, som resultaterne giver anledning til. Processen skal altid tilpasses til de aktuelle omstændigheder. Underviseren lægger resultatet af evalueringen på de studerendes Fronter-rum sammen med en kort konklusion. Konklusionen indeholder bl.a. fremadrettede overvejelser i forhold til de nuværende og fremtidige studerende, som evalueringen giver anledning til. Resultatet af evalueringen og konklusionen sendes pr. mail til nærmeste uddannelsesleder med mindre andet er aftalt. Dette er vigtigt af hensyn til de studerendes muligheder for at se, at de bliver taget alvorligt og at deres evalueringer anvendes. Bemærk: Hvad angår fag/eller moduler, som gennemføres af flere undervisere i fællesskab kan det være hensigtsmæssigt med en fælles evaluering af undervisningen og studieaktiviteter fx planlagt og gennemført i alle faser af teamkoordinator/teamleder. Evalueringens form aftales med ledelsen, men følger derudover de øvrige principper ovenfor. 6

105 KPS Figur 5: Retningslinjer for videndeling om undervisningen og studieaktiviteter Der er løbende fokus på videndeling og blandt underviserne og lederne m.h.p. at sikre fælles læring, optimal kvalitet og sammenhæng i de studerendes uddannelsesforløb. Underviserens ledelse har adgang til evalueringsresultaterne og undervisernes beskrivelse af opfølgning til de studerende. Dette har dels det formål at understrege for de studerende, at ledelsen tager deres evalueringer alvorligt og dels det formål, at lederen får mulighed for dialog med egen underviser om resultaterne. Uddannelseschefen afgør i hvilket omfang evalueringsresultater af enkelte underviseres undervisning gøres tilgængelige for andre undervisere. I overvejelserne skal indgå, at der dels er behov for at videndele mellem underviserne, men at der også kan være behov for at skabe fortrolige rum i visse sammenhænge. Resultaterne offentliggøres ikke af UCSJ. Alt materiale gemmes i 5 år på Fronter regnet fra tidspunktet for modulet/fagets afholdelse. Lederne har adgang til alt materiale på Fronter. Eksterne eksperter kan også gives adgang til alt materiale i forbindelse med akkreditering, men dette forventes kun aktuelt i enkeltstående tilfælde. Bemærkninger: For alle uddannelser gælder at uddannelseschefen har ansvaret for den lokale udmøntning af ovenstående rammer. Retningslinjer kan med fordel beskrives i den status og udviklingsplan som udarbejdes for udbuddenes tilrettelæggelse og gennemførelse. Bemærk, at evalueringsaktiviteten ikke kun omfatter selve undervisningen men også de tilknyttede studieaktiviteter jf. studieaktivitetsmodellen. Herved understreges det, at det også er opgave for underviserne at sikre sig, at de studerende kender til forventningerne til deres studieaktiviteter, og at de faktisk er aktive i forhold hertil. Fokus på de studerendes egen aktivitet er også med til at understrege at læringsprocessen også kræver, at de studerende gør en indsats. Retningslinjerne i figur 4 omfatter evalueringer, som gennemføres ved undervisningens afslutning. De kan med meget stor fordel suppleres af mindre formative evalueringer og dialoger om undervisningen, som underviseren gennemfører i løbet af undervisningsforløbet. Alle uddannelser følger ovenstående retningslinjer dog med følgende tilpasninger for diplomuddannelserne: - Der anvendes altid et spørgeskema udarbejdet af CFV. Skemaet anvendes af underviseren på sidste undervisningsdag, og analyseres af CFV. Der vil derfor ikke ske dialog med de studerende om evalueringsresultaterne. - CFV anvender derudover en egen beskrivelse af forventningerne til deres undervisere som tager hensyn til de særlige behov som gør sig gældende for diplomuddannelserne. Det er væsentligt, at de studerende kan se hvor kvalificerede deres undervisere er. Derfor skal UCSJs undervisere præsenterer sig selv som videnmedarbejdere og løbende opdatere deres meritter overbevisende på UC Viden jf. afsnit

106 KPS Niveau 2: Kvalitetssikring og udvikling af de enkelte uddannelsesudbud UCSJs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at vi skal sikre og udvikle kvaliteten af det enkelte uddannelsesudbud som det udbydes i den enkelte by. Dette giver mening for de studerende, som skal opleve, at vi har fokus på den kvalitet de møder i den by, hvor de læser. Dertil kommer, at akkrediteringssystemet også stiller krav om, at kvalitetssikringen omfatter de enkelte udbud af uddannelserne. I princippet kan UCSJ til enhver tid miste sin ret til at udbyde enkelte udbud af uddannelser, hvis det viser sig, at der ikke er styr på kvalitetssikringen på de enkelte udbudssteder. På den baggrund omhandler dette afsnit og de tilknyttede underafsnit, hvordan UCSJ kvalitetssikrer de enkelte udbud af uddannelserne. Kvalitetsarbejdet på dette niveau omfatter de tre kvalitetssøjler, som er vist i figur 6. Hver af de tre søjler fremgår af både uddannelses- og institutionsakkrediteringskriterierne. Kvalitetsarbejdet, som er beskrevet i det følgende, er derfor designet til at leve op til disse kriterier. Ansvaret for kvalitetsarbejdet på dette niveau ligger hos uddannelsescheferne og deres ledere, og nedenstående beskrivelse af kvalitetsarbejdet på dette niveau skal derfor koordineres af dem. Men det er en fælles opgave for underviserne og lederne at løfte opgaven. Figur 6: De tre søjler i kvalitetsarbejdet Løbende kvalitetsarbejde Årlig status- og udviklingsplan Videngrundlag Tilrettelæggelse og gennemførelse Relevans IA-kriterium III IA-kriterium IV IA-kriterium V Det gøres ved, at der for hver kvalitetssøjle finder en række aktiviteter sted hen over året. Derudover udarbejdes en status- og udviklingsplan en gang om året. Status og udviklingsplanen indeholder for hver sølje følgende generiske elementer: Der gøres status på udbuddets resultater i det forgangne år, og der udarbejdes nye ambitiøse mål for det kommende år. Der gøres status på processerne i kvalitetsarbejdet i det forgangne år, og der udarbejdes en plan for kvalitetsarbejdet i det kommende år. Der skal være et særligt fokus på at nå de 10 bud for kvalitetsarbejdet i UCSJ. Bemærkninger: Status- og udviklingsplanerne baseres på, at der løbende gennemføres indsatser, evalueringer og indsamles data i løbet af året. Det er resultatet af 8

107 KPS disse diverse indsatser og evalueringer, som der gøres status på i statusog udviklingsplanerne. Det er en væsentlig prioritet i kvalitetsarbejdet på UCSJ at fremme samarbejde, fælles læring og best pratices på tværs af udbud af samme uddannelse, da dette er en mulighed for at hæve kvaliteten på de enkelte udbudssteder. For derfor at fremme videndeling foretages der kvalitetssikring og udvikling for alle udbud af samme uddannelse under ét i samme proces. Til gengæld skal der altid tages stilling til, om der er særlige forhold på de enkelte udbudssteder, som har betydning for kvalitetsarbejdet og de opnåede resultater. Som resultat af status- og udviklingsplanerne fremkommer der dokumentation og planer for kvalitetsarbejdet, som lægges på UCSJs intranet, hvor hver uddannelse får sin egen side. Et system med nøgletal vil blive implementeret efterhånden, så disse indgår i status- og udviklingsplanerne. UCSJ har et ansvar for løbende at kvalitetssikre de institutionsspecifikke dele af studieordningerne. Den viden, der opnås i forhold til kvalitetssøjlen tilrettelæggelse og gennemførelse samt kvalitetssøjlen relevans, vil derfor også blive brugt til at revidere de institutionsspecifikke dele af studieordningerne. Dette er også nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Nedenfor følger en beskrivelse af de overordnede elementer for hver af de tre kvalitetssøjler. Den mest omfattende søjle omfatter tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Denne søjle kræver bred medarbejderinddragelse i status og udviklingsplanen. De to øvrige søjler kan gennemføres af lederne evt. med deltagelse af nogle få medarbejdere. Af hensyn til fælles koordination gennemføres evalueringerne inden for hver søjle så vidt muligt på samme tidspunkt af året for alle UCSJs uddannelser Videngrundlag Videngrundlag omfatter UCSJs strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for udbuddene og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Med udgangspunkt i IA-kriterium II og uddannelsesakkrediteringskriterium (UA-kriterium) II samt de bekendtgørelsesfastsatte krav til de erhvervsrettede videregående uddannelsers videngrundlag, skal UCSJ kunne vise, at vi har en praksis, som sikrer, at udbud og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, som svarer professionsbachelor og diplom-niveauet, og som giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Samlet set skal UCSJ sikre at: Udbuddene er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for professionsbachelor- og diplomuddannelser, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag. Undervisernes faglige kvalifikationer er opdaterede og løbende udvikles, og lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelserne. Underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. 9

108 KPS Figur 7: Elementerne i kvalitetssikringen og -udviklingen af udbuddets videngrundlag 5. Registrering på UC Viden 4. Involvering af studerende i F&U på uddannelsen 1. Fælles F&U aktiviteter (koordineret af FI) Løbende indsats Årlig status og - VIDENGRUNDLAG udviklingsplan 3. Undervisernes egen ajourføring og deltagelse i F&U 2. F&U aktiviteter på uddannelsen Figur 8: Retningslinjer for registrering af videngrundlaget på udbuddet Alle undervisere opdaterer deres profiler i UC Viden, så disse oplysninger kan bruges til at dokumentere, at undervisergrupperne har de fornødne kvalifikationer. Dette sker ved at hver enkelt underviser i UC Viden dokumenterer: o o o o o Uddannelsesniveau Praksiserfaring Specialisering Pædagogiske kompetencer Løbende ajourføring og kontakt til faglige miljøer. FI sørger for løbende beskrivelse og dokumentation af de af FIs forsknings- og udviklingsprojekter, som UCSJ og underviserne deltager i, så disse oplysninger lægges ind i UC Viden og knyttes til de relevante medarbejdere. Den enkelte medarbejder skal selv registrere de projekter, som FI ikke er direkte involveret i. Uddannelsescheferne sørger selv for at UC Viden opdateres med de projekter, som iværksættes på de enkelte uddannelser. Uddannelsescheferne og lederne følger årligt op på om oplysningerne om de enkelte undervisere er opdaterede i UC Viden. Dette sker senest i forbindelse med MUS. Ovenstående indgår i den årlige status- og udviklingsplan. 10

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødereferat af bestyrelsesmøde Mødedato: Tirsdag den 27. september 2011 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: Til stede: Fra bestyrelsen: Hans Stige (formand), Knud

Læs mere

Dagsorden for bestyrelsesmøde

Dagsorden for bestyrelsesmøde Dagsorden for bestyrelsesmøde Mødedato: Onsdag den 24. juni 2015 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ankerhus Slagelsevej 70-74, Sorø D 010

Læs mere

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen)

Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. D 010 (I bygning D som er bagved til højre for hovedbygningen) Dagsorden Mødedato: Torsdag den 26. juni 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: Ernærings- og sundhedsuddannelsen (Ankerhus) Slagelsevej

Læs mere

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat...

Ib Østergaard Rasmussen, Jacob Bøgh Andersen, Knud Henning Andersen, Marie Klarskov. 1. Godkendelse af dagsorden... 2. 2. Godkendelse af referat... Mødereferat Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Mødested: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Journalnummer: 7-03-001-0007 Til stede: Fraværende: Bente Sorgenfrey, Hans Stige (formand),

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Onsdag den 12. december 2012 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere:

Læs mere

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (NAF), tlf. 7248 1020, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 9. februar 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Mødelokalet 2. sal Journalnummer:

Læs mere

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013

Bestyrelsesmøde REFERAT. Tirsdag den 19. marts 2013 REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 19. marts 2013 Tirsdag den 19. marts 2013 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Ove E. Dalsgaard, Leo H. Knudsen, Lone

Læs mere

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE

6 University College ~ co~i7t SLAGELSE ' SLAGELSE 6 University College ~ co~i7t,. SJÆLLAND - DSB, "" ~ KOMMUNE Visionsplan for Campus Slagelse ved stationen, maj 2013. Udarbejdet af Slagelse Kommune i samarbejde med SDU, UCSJ, DSB Ejendomsudvikling

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Dagsorden Bestyrelsen

Dagsorden Bestyrelsen Dagsorden Bestyrelsen Mødedato: Torsdag den 16. december 2010 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Knudsens Gaard, Hunderupgade 2, 5230 Odense M Mødelokale: Ny konferencelokale

Læs mere

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden...

Multisalen ved kantinen, til højre for hovedbygningen. Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. marts 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:45 Mødested: Mødelokale: Ernærings- og sundhedsuddannelsen Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Multisalen ved kantinen,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2

Nanna Ferslev (naf), tlf. 7248 1060, naf@ucsj.dk. 1. Godkendelse af dagsorden... 2 Dagsorden Mødedato: Fredag den 28. februar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen Journalnummer: Deltagere:

Læs mere

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6 Mødeindkaldelse 5. november 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: 11. november 2008 Tid: 16.00 18.30 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6

Læs mere

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00.

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 26. marts kl. 16.00 19.00. Afbud: Torben Busk, Helle Lindkvist Kjeldsen. Statsautoriseret revisor Helle Lorenzen fra YE deltager ved punkt

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Referat af uddannelsesudvalgsmøde Referat af uddannelsesudvalgsmøde Godkendt 11/2-2014 Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 14:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale:

Læs mere

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 2 Centerrådet kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets møder uden stemmeret. Forretningsorden for Centerrådet 1 Sammensætning: Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og et fra hvert VUC, som har hjemsted i VEU-centrets geografiske

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug)

Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) Referat af bestyrelsesmøde på SOPU (forkortet version til hjemmesidebrug) 28. marts kl. 17.30-19.00 i Vognmagergade 8 Tilstede: Knud Henning Andersen, Ingo Østerskov, Jens Christensen, Camilla Woller Nielsen,

Læs mere

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR:

Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: 15. april 2014 Bilag A. BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 25. marts 2014 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede:

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse

Strategisk Ledermøde. Hanne har medarbejdermøde 25.2. Punkter på mødet. 1. Dagsorden Til godkendelse. Til godkendelse Strategisk Ledermøde Mødedato: D. 24. februar 2015 Starttidspunkt: kl. 12.30 Sluttidspunkt: kl. 15.30 Mødested: Asylgade Mødelokale: Jørgens kontor Journalnummer: 7000-1862-2013 Deltagere: Jørgen Hansen,

Læs mere

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj.

Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej 32, 4873 Væggerløse. Rikke Maja Kromann (RMK), tlf. 7248 1093, rmk@ucsj. Dagsorden Mødedato: Onsdag den 30. november 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Storstrøm Leisure Managementuddannelsen Hotel Nørrevang, Marielyst Strandvej

Læs mere

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet.

Notat udarbejdet på baggrund af strategiseminaret i Manchester udsendes med referatet. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. december 2014 Bispegade 5. 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1712 Mobil 3035 9491 Telefax 7248 2805 Dato 18. december

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland

Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland Referat af bestyrelsesmøde i SOSU Sjælland d. 21. september kl. 10-12 Kragerup Gods Indkaldt til mødet 1. Formand Per B. Christensen, direktør i Børne og kulturforvaltningen i Næstved kommune 2. Næstformand

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00

Referat af møde i Bestyrelsen for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg den 3. december 2014 kl. 16.00 18.00 Deltagere Bestyrelsen: Johnny Søtrup, formand Ruth Nykjær, næstformand Kirsten Dyrholm Hansen Inge Hynkemejer Peter Petersen Angela Kühl Jensen Marianne Dietz Pedersen Anne-Mette Holm Sørensen Afbud: Christian

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Mandag den 10. september 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland.

Resume Quickstart er en fælles indsats for aktørerne på erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet i Region Sjælland. VUC Storstrøms bestyrelse Referat af møde den 17. marts 2015 Bispegade 1 4800 Nykøbing F. E-mail nhe@vucstor.dk Tlf. 5488 1700 Tlf. direkte 5488 1709 Mobil 3035 9491 Dato 18. marts 2015 Deltagere: Per

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Mødeindkaldelse 15. februar 2008

Mødeindkaldelse 15. februar 2008 NY VERSION Mødeindkaldelse 15. februar 2008 Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: 19. februar 2008 Tid: 16.30 til 19.00 Sted: Mødelokale NT3, Ergo- og fysioterapeutuddannelsen, Skejbyvej

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014

retablering af en mindre del af facaden på OU30 påtænkes gennemført som et selvstændigt projekt. Afgjort den 19. juni 2014 Aktstykke nr. 122 Folketinget 2013-14 Afgjort den 19. juni 2014 122 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 10. juni 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Dagsorden blev herefter godkendt.

Dagsorden blev herefter godkendt. REFERAT Bestyrelsesmøde Ledelsessekretariatet 26. marts 2014 Torsdag den 27. marts 2014 kl. 8.00-10.00 Buddinge Hovedgade 80, Søborg, Auditoriet Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12. Afgjort den 7. juni 2012. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2011-12 Afgjort den 7. juni 2012 98 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 100 Referat Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 Følgende bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet: Formand Jørn Pedersen Britt Salomonsen Erik Jepsen Gitte Skare Ole Kjær Brian Stein

Læs mere

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15

REFERAT. Møde i Syddansk Universitets bestyrelse. Mandag den 15. september 2014, kl. 15 15. september 2014 J.nr. 043-1 JS/BF REFERAT Emne: Dato og tidspunkt: Sted: Referent: Møde i Syddansk Universitets bestyrelse Mandag den 15. september 2014, kl. 15 Bestyrelseslokalet, Odense Adelige Jomfrukloster,

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale

Læs mere

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015)

Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 2015) Side 1 af Referat fra EASJ bestyrelsesmøde nr. 33. (18/3 201) Møde: EASJ bestyrelsesmøde nr. 33 Indkaldt af: Formand Susanne Lundvald Tid og Sted: Erhvervsakademi Sjælland, onsdag den 18. marts kl. 16.00

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015

Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015 Referat fra bestyrelsesmøde for Social- og Sundhedsskolen Fyn fredag den 20. marts 2015 26. marts 2015 cava Mødested: Mødelokalet Social- Sundhedsskolen Fyn, Odense City Til stede: Bestyrelsesmedlemmerne

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 8. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 12. marts 2015, kl. 17.00 19.00 i Roskilde. Til stede: Astrid Dahl, formand Simone Wrona, kursistrådet Bjarne Andersen, Køge Kommune,

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 18. december 2013, 17.00 19.00 i Roskilde. Til stede: Astrid Dahl (AD), formand Mathias Brodka (MB), kursistrådet David Riko Sørensen

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 Bestyrelsesmøde onsdag d. 25. marts 2015 kl. 16.30 19.00 Til stede: Søren Kristiansen, Poul Højmose Kristensen, Per Lyngberg-Andersen,

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010

Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Til medlemmer af bestyrelsen for Herning HF og VUC. 2.9.2010 Der indkaldes til bestyrelsesmøde Dagsorden: tirsdag den 7. september 2010 kl. 16.00 i konferencelokalet. 1. Velkomst til nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Bestyrelsen for VUC Roskilde

Bestyrelsen for VUC Roskilde Bestyrelsen for VUC Roskilde Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 4. juni 2015, kl. 08.30-10.30 på Hotel Comwell, Roskilde i forbindelse med bestyrelsesseminar. Til stede: Astrid Dahl, formand Bjarne

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved. Uddannelsesudvalg for sygeplejerskeuddannelsen Dagsorden Mødedato: Onsdag den 11. januar 2012 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Campus Næstved Sygeplejerskeuddannelsen Parkvej 190, 4700 Næstved B08 Journalnummer:

Læs mere

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008

Bevillingsændringer og omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 omplaceringer mellem budgetområder som følge af budgetopfølgning pr. 31/3 2008 Bevilling OBS. Tekst med kursiv angiver konti på et lavere niveau end budgetområder. Hovedkonto 1: Indkøbsfunktionen på Oringe

Læs mere

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Nordvestsjællands HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nordvestsjællands HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Holbæk Kommune,

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne Mødedato: Mødested: Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne 17. december 2014 Vestre Engvej 51 C, 7000 Vejle Starttidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Referent: Mødeleder: Bianca Dreyer Hyre Søren

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

EVA oplyser, at Læreruddannelsen i Vordingborg har opfyldt samtlige 17 kriterier og uddannelsen er indstillet til positiv akkreditering.

EVA oplyser, at Læreruddannelsen i Vordingborg har opfyldt samtlige 17 kriterier og uddannelsen er indstillet til positiv akkreditering. Nyhedsbrev til bestyrelsen november/december 2011 Direktionen har de sidste par måneder brugt rigtig meget tid på at arbejde med budgettet, og det kommer vi også til at gøre fremover. Der er lagt besparelser

Læs mere

Velkommen til Campus Roskilde. Nye rammer for uddannelse

Velkommen til Campus Roskilde. Nye rammer for uddannelse Velkommen til Campus Roskilde Nye rammer for uddannelse Tillykke til alle studerende og medarbejdere, der får deres daglige gang her på Campus Roskilde og til alle andre, der i fremtiden vil bruge huset.

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet. Mødeindkaldelse 18. juni 2008 Mødeforum: VIAs bestyrelse Dato: Tirsdag den 24. juni Tid: 16.00 18.00 Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15. i mødelokalet ved direktørens kontor.

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15. i mødelokalet ved direktørens kontor. Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. december kl. 15 i mødelokalet ved direktørens kontor. OBS: Mødet afsluttes ikke som tidligere aftalt med frokost. I stedet

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF

Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Vedtægt for Middelfart Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Middelfart Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Middelfart kommune,

Læs mere

Møde: Bestyrelsesmøde Dato: 9. december 2010 Sted: Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup

Møde: Bestyrelsesmøde Dato: 9. december 2010 Sted: Frederikkevej 8-10, 2900 Hellerup Tilstedeværende til bestyrelsesmødet Tilstede fra Bestyrelsen: Henrik Salée, Per H. Madsen, Anja Trier Wang, Simon Tøgern, Lena Haraldsson, Henrik Fugmann, Ole Bundgaard, Claus Hensing, Søren Slotsaa,

Læs mere