Vandingsmaskiner og vandstyring en brugeranalyse 2009 Resultater

Transkript

1 Vandingsmaskiner og vandstyring en brugeranalyse 2009 Vand eller rettere manglende vandstyring er en af de mest tabsgivende faktorer i frilandsgrønsager. Det kan skyldes flere forhold, bl.a. at gartnere mangler vand set i forhold til arealet med grønsager, at vandingskanonen giver en dårligere vandfordeling/udnyttelse end eksempelvis spredebom og drypvanding samt at gartnere kun i begrænset omfang anvender beslutningsstøttesystemer til rettidig prioritering af vandingen. Manglende vandstyring kan også være årsag til at der enkelte gange overvandes, hvorved der tabes kvælstof. Alt i alt kan manglende vandstyring medfører et betydende udbyttetab og kvalitetsforringelse i frilandsgrønsager. I forbindelse et demonstrationsprojekt i 2009 blev der gennemført en spørgeanalyse blandt gartnerier med frilandsgrønsager og jordbær for at få overblik over vandingsudstyr, kapacitet og anvendelsen af beslutningsstøttesystemer til prioritering af vanding. Der blev udsendt et elektronisk spørgeskema til frilandsgartnere med grønsager og jordbær, som abonnerer på GrønsagsNyt og JordbærNyt. 59 gartnerier har svaret på spørgeskemaet svarende til 20 % af de adspurgte. Svarene skal tolkes i lyset af, at det ofte er de fagligt mest interesserede producenter, der svarer, og at de interviewede skal have adgang til pc er. Resultater Resultaterne fremgår af nedenstående figurer. Mere end halvdelen af deltagerne er jordbæravlere, hvoraf ca. en tredjedel anvender drypvandingsanlæg. Drypvandingsanlæg anvendes stort set ikke i frilandsgrønsager. 21 ud af 59 deltagere har rodfrugter, heraf er der 2 med vandingsbom og 1 med sprinkleranlæg. 19 af deltagerne har kål som hovedafgrøde, hvoraf stort set hele arealet vandes med vandingskanon. Salat, løg, porre og andre grønsager vandes for hovedpartens vedkommende med vandingskanon. En fjerdedel har en oplevelse af, at de i forhold til vandingstilladelse og arealet med grønsager mangler vand. I gennemsnit har producenterne en vandingstilladelse på ca. 900 m 3 /ha. Hvis 1 mm svare til 10 m 3 medfører dette, at der i gennemsnit er plads til godt 3 vandinger af 30 mm pr. ha. En tredjedel mener, at vandingskapaciteten på gartneriet ikke er tilstrækkelig. Det kan skyldes flere årsager bl.a. ønske om flere vandingsmaskiner eller arbejdskraft til flytning af vandingsmaskiner. Næsten to tredjedele af gartnerierne anvender egen nedbørmåler som en aktiv del af vandstyringen. Flere gartnerier har mere end en regnmåler og helt op til 5-8 stk. stående uden i markerne. Ca. halvdelen tømmer blot én regnmåler, som står hjemme ved gården. Beslutningsgrundlaget for første vanding er typisk baseret på en fornemmelse ud fra det aktuelle vejr, vejrudsigten og en spade-/fingertest. En del (<20 %) kombinerer også fornemmelsen med Vandbalance på PlanteInfo eller DMI s tørke indeks. De efterfølgende vandinger baseres for hovedpartens vedkommende (>70 %) også på fornemmelsen/spade-/fingertest. Ca. 25 % anvender vandingsregnskab. Af dem, der laver vandingsregnskab (15 stk. ud af 59), er der kun en der bruger Vandregnskab på PlanteInfo. De øvrige anvender primært papirversionen. Enkelte (8 stk) anvender jordfugtighedsmålere som beslutningsstøtte til vanding. Det er næsten alle sammen jordbærproducenter; 3 stk med Watermark, 4 stk med tensiometer og 1 stk med anden elektronisk jordfugtighedsmåler. 75 % af deltagerne har svaret, at de følger gødningsplanen. Det kan være udtryk for, at der i gødningsplanen allerede er taget højde for risikoen for tab af næringsstoffer ved overskudsnedbør f.eks. med delt gødskning. Ca. en tredjedel svarer at grønsagernes gødningstilførsel justeres på basis af en N-min-test, bladanalyse eller en nitrattest kombineret med en visuel vurdering af bladfarven. Bladanalyser anvendes stort set kun i jordbær. Næsten halvdelen af deltagerne kender Vandregnskab på PlanteInfo (46 %). Kun 7 stk (12 %) har prøvet Vandregnskab på PlanteInfo. Af dem, der har kendskab til Vandregnskab, svarer ca. halvdelen, at de ikke anvender det, fordi det er besværligt og tidskrævende. Den anden halvdel svarer, at det skyldes andre årsager. Tidligere brugerundersøgelser af Vandregnskab i landbrugsafgrøder har vist, at andre

2 årsager oftest dækker over, at producenten skal have hjælp til opsætning for at komme i gang med at bruge systemet. Konklusion Frilandsgrønsager vandes for hovedpartens vedkommende med vandingskanon. De fleste oplever, at de har vand nok, men en tredje del svarer, at det kniber med kapaciteten i spidsbelastningsperioder. Regnmåleren, spade-/fingertest og fornemmelse ud fra det aktuelle vejr er vigtige elementer i beslutningsprocessen hos hovedparten af producenterne. Dog er der en pæn andel på ca. 25 %, der laver vandregnskab. I gødningsplanen tages ofte højde for risikoen for næringsstoftab som følge af overskudsnedbør. Vandregnskab anvendes stort set ikke i frilandsgrønsager og jordbær. Det kan der være mange forskellige årsager til primært tekniske. Analysen skal tages med de forbehold, at der er tale om en relativt beskeden svarprocent (20 %). LRM og SFN Areal og afgrøder - Afgrøder Vanding - Type Vanding - kapacitet

3 Vanding - m3/ha Vanding - vand nok Nedbørsmåler - anvendes Nedbørsmåler - Hvor Beslutning om vanding - Første vanding

4 Beslutning om vanding - Efterfølgende Beslutning om vanding - Hvordan Beslutning om vanding - Hvem Beslutning om vanding - Type Næringsstoffer -..

5 Vandregnskab på PlanteInfo - Kender Vandregnskab på PlanteInfo - prøvet Vandregnskab på PlanteInfo - bruger Vandregnskab på PlanteInfo - Nej