Bygninger ved vandet. Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bygninger ved vandet. Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet"

Transkript

1 Bygninger ved vandet Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet

2 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Bygninger ved vandet

3 2 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Titel: Bygninger ved vandet Udgivet af: Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 2003 Foto: Ole Akhøj Bue Beck, side 54 og 56 Kulturarvsstyrelsen, side 15, 38 og 41 Kildehenvisning: Anker E. Kofoed, Christiansøs Historie, Christiansøs Museum1984, side 39 Jørgen Svarer: Følfoden, 1997, side 51 Redaktion: Dorthe Bendtsen, Kulturarvsstyrelsen Henriette Uggerly, Kulturarvsstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse: Monsoon Gl Repro og tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri a/s Papir: Novatech Matt Oplag: eksemplarer ISBN: Henvendelse om Bygningskulturens Dag 2003 Sekretariatet Bygningskulturens Dag 2003 Borgergade København K Telefon Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K Telefon Fax Bygningskulturelt Råd Borgergade København K Telefon

4 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Bygninger ved vandet Bygningskulturens Dag 2003

5 4 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Indhold Forord af Brian Mikkelsen, kulturminister Havet og Danmark af Ole Mortensøn, museumsinspektør, Langelands Museum At bygge ved vandet af Louis Becker, arkitekt maa Vorbasse Krigshavn af Henrik Dam Kristensen, fhv. minister Ventepose vandmøllen i strandkanten af Birte Skov, arkitekt maa Med livet som udsigt af H.K.H. Kronprins Frederik Havnen i Ringkøbing af Hans Østergård, borgmester, Ringkøbing Kommune Havet og horisonten af Lars Juel Thiis, arkitekt maa Teatret ved vandet af Jes Kølpin, teaterdirektør, Bellevue Teatret

6 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Skurene til Rønne, Nexø, Svaneke og Allinge af Niels-Holger Larsen, arkitekt maa Hvedemagasinet i Bandholm af Anne Elmer, bestyrelsesmedlem, Den Selvejende Institution Hvedemagasinet Storebæltsbroen af Poul Ove Jensen, arkitekt maa Badehuse i Ærøskøbing af Karen Margrethe Fabricius, Museumsleder, Museerne i Ærøskøbing Kommune Kampen af Bue Beck, restaureringsarkitekt maa Svinkløv Badehotel af Jytte Abildstrøm, skuespiller og teaterdirektør, Riddersalen Living on water af Mads Nørgaard, tøjhandler og designer Tange sø og Tangeværket to uadskillelige elementer af Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Elmuseet

7 6 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

8 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Forord af kulturminister Brian Mikkelsen Danmark har en af de længste kyststrækninger i Europa set i forhold til landets størrelse. Mere end km kystlinje med fjorde og sunde, bugter og bælter, halvøer, øer og tanger. Hertil kommer søer og åer. Danskerne har til alle tider bygget ved vandet, i historisk tid som en trafikal nødvendighed, over land gik det ikke. Vi har bosat os i byer ved vandet, hvor vi har etableret havne og haft en blomstrende handel og livlig trafik, små fiskerlejer har udnyttet vandets fødegrundlag, vandet har givet kraft til møller og maskiner, sommerhusområder er opstået i smukke omgivelser. Bygninger ved vand har været en rent praktisk foranstaltning pga. vandet som ressource eller en ren glæde pga. en smuk udsigt, bademulighed og friluftsliv i alle afskygninger. Dette hæfte indeholder artikler om vidt forskellige bygninger ved vandet årets tema til Bygningskulturens Dag Temaet er valgt for at sætte fokus på de mange bebyggede områder ved vand, der både i areal og i potentiale er store. Aktiviteterne ved vandet i havnene, i byerne, på landet ændrer sig i disse år. Arealer, der før udelukkende opfyldte en funktion, opfattes i dag som attraktive af helt andre årsager: ikke for deres nøgterne brugsværdi, men for de livskvaliteter, som ophold ved vand giver. Når disse steder ved vandet forandrer sig, opstår der muligheder for udvikling. Det er vores ansvar at udnytte disse muligheder på en kvalificeret måde. Vi skal være opmærksomme på den særlige historie, stederne har, og udnytte sporene herfra aktivt. Vi skal udnytte den særegenhed, en placering ved vand forærer os ikke bare for vandets skyld i sig selv, men for hele den fortælling, der ligger gemt i et steds placering netop ved vand. Fascinationen ved de gamle havne og fiskerlejer er ikke alene vandets nærhed, men nok så meget den fortælling, der ligger i udtjente pakhuse, værftsarealer, bådebyggerier og fiskerhytter. Der skal både bevares og bygges nyt, men det skal gøres, så områdernes livsforløb forbliver synlige, og nye fortællinger føjer sig til gamle. Bygninger ved vandet har en unik beliggenhed, og derfor skal vi passe på dem. Det kan dette års Bygningskulturens Dag forhåbentlig være med til at pointere den september Igen i år forenes frivillige kræfter fra kommuner, bevaringsforeninger og mange andre i afholdelsen af en lang række lokale arrangementer over hele landet med bygninger ved vandet som omdrejningspunkt. Disse kræfter er det afgørende fundament for, at Danmark nu for 11. gang kan deltage i European Heritage Days, hvor godt 40 medlemslande af Europarådet fokuserer på bygningskultur. God fornøjelse med bygningerne ved vandet!

9 8 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

10 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Havet og Danmark af Ole Mortensøn Fra naturens side har beboerne i Danmark fået en stor gave. De er omgivet af hav. Nu kan havet være en særdeles farlig og uberegnelig nabo, men Østersøen, Kattegat og de danske sunde og bælter har ikke tidevand af betydning, og kun nogle få gange som under stormfloden 1872 er det gået galt. Til gengæld har danskerne kyst- og øboer som de er flest fået havet som søvej. I de mange hundrede år, før brobyggere og vejdirektorater kunne omforme landskabet, betød havet alt for danskerne. Søvejen gjorde det muligt let og bekvemt at føre folk og varer fra den ene landsdel til den anden. Havet var en levevej for tusinder af fiskerfamilier, og havet var porten til den store verden. Derude ventede eventyret, rigdommen og lykken. Da øboerne gennem sejlads havde udviklet fremragende fartøjer, fandt de også vej med disse nordiske fartøjer fra de hjemlige farvande vestover, nordpå og østpå og kom i forbindelse med fremmede kulturer, ukendte øer og den gamle verdens metropoler. Nogle af dem bosatte sig endda de fremmede steder. Det var vikingetiden. Fremmede købmænd og hertuger vandt i middelalderen indpas i landet. Der var krig og ufred i lange perioder, men danskerne fortsatte med at sejle. De forbedrede deres fartøjer ved at lære af andre, og med deres små skibe skuderne kom de frem overalt i fjord og bælt. De danske konger kontrollerede også Sundet en af verdens vigtigste vandveje. Og de tog sig godt betalt for det ved at opkræve sundtolden. Det bekom ikke de fremmede købmænd i Amsterdam og London vel, og kontrollen med skibstrafikken blev årsag til langvarige krige og ufred og resulterede i tabet af de gamle landskaber øst for Sundet. Men danskerne fortsatte med at sejle i deres fiskerbåde, og de fór på Vester- og Østersøen, Middelhavet og sejlede vestover til den nye verden og til Østen. Der blev endda grundlagt befæstede handelsstationer i det fremmede. Magtfulde og krigeriske nationer bekæmpede hinanden i Europa, og Danmark kom i krig med den førende sømagt England. Det blev en ulykke. Forbindelserne blev afbrudt mellem landsdelene, og i Norge blev der nød, da man ikke kunne indføre korn fra Danmark. Der blev fred, men tvillingerigerne blev delt. Danmark fortsatte sin sejlads alene, og det blev under truslen af et stort og stærkt tysk rige mod syd, som ønskede nye grænser og satte sin vilje igennem med kanoner og tropper. Men søfarten standsede ikke, og det lille land kunne stadig overraske verden som i 1912, da Det Østasiatiske Kompagnis diesel-motorskib Selandia løb af stabelen. Det lykkedes Danmark under den første verdenskrig at opretholde sin neutralitet, men man måtte acceptere tyske minespærringer i danske farvande. Under den anden verdenskrig gik det galt igen. Landet blev besat, og mange søfolk på danske skibe ude i det fremmede deltog i de allieredes kamp mod besættelses-

11 10 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G magten. Heller ikke under den kolde krig undgik Danmark at være en strategisk brik i magtspillet. Det gjaldt om at holde den sovjetiske Østersøflåde spærret inde i tilfælde af krig. Men på de syv have sejlede stadig mange skibe under det danske flag. Centralisering og stordrift har siden 1970, erne nedlagt mange rederier, også i Danmark, men her var et rederi med rod i Svendborg, som med sine blå skibe og den syvtakkede stjerne i skorstenen voksede til at blive et af verdens største rederier. Jo, historien om Danmark er i allerhøjeste grad historien om havet og om søfart. Det er klart, at 1000 års samliv mellem danskerne og havet har sat sig mange spor. Fartøjerne skibsbygningerne er jo det vigtigste. De findes jo heldigvis bevaret i et antal sejlende eksemplarer fra 1850, erne og frem. Skibsbevaringsfonden er med statens midler et vigtigt led i bevaringen af jagter, skonnerter, færger, fyrskibe osv. Og den tidligere skibsbygningskunst, ja, den er vi så heldige at kunne finde bevaret på bunden af fjordene eller i inddæmmede områder. Vikingeskibsmuseet i Roskilde rummer nogle af de bedste fund. Men dernæst er der jo vore talrige havne, og de findes i alle typer. Efter deres naturgeografi kan man tale om åhavne, fjordhavne, norhavne osv. Og man kan adskille dem efter deres funktioner i trafikhavne, færgehavne, fiskerihavne, oliehavne, orlogshavne, lystbådehavne m.v. Men det står fast, at de ældste havne var naturlige havne dvs. pladser, hvor fartøjerne kunne komme tæt ind på kysten og ligge trygt og godt for anker i tilfælde af dårlige vejrforhold. Det var sådanne steder, købstæderne opstod. Efterhånden fik man bygget skibsbroer og bolværker, så fartøjerne kunne gå til kaj og losse og lade. Med industrialiseringen kom helt nye havne. Havnene blev stærkt udbygget med moler og dybe bassiner og lange kajer med kraner og jernbanespor, så dampskibenes store godsmængder lettere kunne håndteres. Går vi fra bassiner og bolværker længere ind i havneområdet, ja, så dukker et mylder af bygninger op. De gamle trafikhavne har toldboder, havnemesterkontorer, pakhuse enten de gamle grundmurede i flere etager eller de nyere silopakhuse. Desuden træffes varehuse af træ benyttet af de mange stykgodsbåde og paketter, som bandt landet sammen. I fiskerihavnen ser man garnhusene af træ, ofte anbragt lidt hulter til bulter, ishuse, kassehuse, fiskesalg og tørrepladser. Beddinger, bådebyggerier og motorværksteder hører med såvel til trafikhavne som fiskerihavne. I færgehavnen finder man ventesale og billetkontorer og pakhuse og lystbådehavnen et fænomen fra det 20. århundrede har selvfølgelig mastekran, klubhuse, havnecafé osv. Der er mængder at se og opleve, lige fra god arkitektur i f.eks. offentlige bygninger og rederikontorer til ydmyge perler af dansk hygge i det lille havneskur med sladrebænken foran. Gå selv på opdagelse. Havnen har altid været under forandring, og man kan tydeligt iagttage de forskellige epoker i søfartens, fiskeriets og færgeriets historie, men i dag er der måske ekstra grund til at kigge nærmere på det, som fortiden har overladt os. Søfart og fiskeri har i løbet af de sidste 25 år ganske skiftet karakter, og de gamle havne tømmes nu for deres oprindelige funktioner. I mange byer har man travlt med at nedrive fortiden. Her bygger vi en ny havnefront, hedder det nok så flot, men sandheden er snarere, at man nedlægger havnen og inddrager dens arealer til nyt bolig- og kontorhusbyggeri. I det kommunale havneudsalg risikerer man at privatisere havnen og derved at spolere rekreative og attraktive bymiljøer. Tænk blot på hvad Nyhavn betyder turistmæssigt. Og for øvrigt.. hvem siger, at danskerne er færdige med at sejle og fremover må nøjes med udsigten til havet fra deres sofa eller bil!..navigare necesse est.

12 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

13 12 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

14 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G At bygge ved vandet af Louis Becker I 1995 udarbejdede Henning Larsens Tegnestue et konkurrenceforslag til en helhedsplan for den tidligere B & W motorfabriks grund på Christianshavn. Grunden havde gennem årene haft forskellige ejere, efter at B & W s produktion var blevet flyttet. Den sidste ejer var gået konkurs, men havde dog nået at rive alle bygningerne på grunden ned. Herunder en smuk industrihal tegnet af arkitekt Rosenkjær. Blandt andre bygninger var denne for mange københavnere indbegrebet af sværindustriproduktionen i det centrale København, og mange københavnere husker de store industribygninger med enorme glasfacader. Facaderne spejlede sig i havnen, og samtidig gav de mulighed for, at byen kunne kigge indenfor i produktionen, der ofte var præget af meget svejse- og skærearbejde i metal, og lyset, der kom derfra. De oprindelige bygninger var organiseret som pakhusenene på samme måde, som disse var bygget helt tilbage, til da Christianshavn blev etableret under Christian IV. Nemlig vinkelrette på havneløbet med små kanaler langs husene, således at skibene kunne lægge til ved siden af pakhusene. Ved Christianskirken havde der været et lidt større havnebassin, således at kirken havde været mere synlig fra København-siden, indtil B & W etablerede deres fabrik på stedet. Vi begyndte arbejdet med at analysere den eksisterende situation i området og gå tilbage i historien for at finde det oprindelige udgangspunkt. Byplanen var oprindeligt udarbejdet af en hollandsk byplanlægger ved navn Johan Semp, der ud fra datidens principper havde udarbejdet en meget enkel plan med pakhuse mod havnen og købmandsgårde mod øst organiseret omkring Strandgade. Og endelig Christianskirken mod syd som et af områdets to monumenter. På grundlag af analysen udarbejdede vi på tegnestuen en række forslag til, hvordan man kunne bebygge området. I de forskellige forslag forsøgte vi at indkredse skalaen den særlige byfornemmelse Christianshavn har og det helt specielle, at Christianshavn faktisk er en ø midt i havnen. Vi endte med at bruge det mest enkle af vores forslag som grundlag for det videre arbejde i konkurrencen. I dette forslag arbejdede vi med det oprindelige koncept for Christianshavn, nemlig en pakhuslignende struktur mod vest og havnen og en fortolkning af købmandsgårdene som boligkarréer mod Christianshavns Kanal. Samtidig ville vi frilægge Christianskirken, således at den var placeret i et sluttet, bymæssigt pladsrum, der kunne danne en værdig ramme om bydelens monument. Forslaget opererede også med to stikkanaler ind langs bygningerne, der er placeret vinkelret på havneløbet. Vi ville med forslaget give brugerne mulighed for at opleve vandet. Vandet der netop på Christianshavn virker på forskellig vis fra Christianshavns Kanals intime byrum, hvor havne- og byliv smelter sammen,

15 14 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G til Københavns Havn, hvor store åbne forløb gennem byen kan betragtes som en slags blå park. De to situationer kalder på forskellige bygningstyper. Mod Christianshavns Kanal skal proportioner i gaden, bygningshøjder og facadedetaljer afstemmes til de eksisterende bygninger, således at de nye bygninger også danner en stilfærdig ramme om kanalgaden. Ud mod Københavns Havn er der en helt anden skala. Her skal bygningerne være større, som bl.a. siloerne på Islands Brygge, Gammel Dok Pakhus, det tidligere Hotel Europa og broerne over havneløbet. Bygninger og konstruktioner der taler med havnerummets dimensioner. Også i udformningen af vindueshuller i facaderne skal der arbejdes i en anden skala. Facader, som findes på de fleste traditionelle boligejendomme, ville komme til at virke som dukkehuse, og derfor skal der her arbejdes med større dimensioner. Disse tanker og regelsæt blev konkurrenceforslagets grundlag. Vi var så heldige, at vi vandt konkurrencen, og at projektet blev virkeliggjort. Både som et hovedkvarter for det nuværende Nordea, en erhvervsdel til forskellige lejere og endelig en del til boliger. Vi blev bygningsarkitekter på både Nordea og erhvervsdelen, mens andre arkitektfirmaer lavede boligdelen. I det videre arbejde blev nærheden til vandet sammen med Christianskirken de vigtigste motiver i detailudformningen af byggerierne. Vi havde en vision om, at man som bruger enten sad omkring kirken og parkrummet som en ydre reference, eller at man arbejdede i havnerummet på en slags hylde over vandet. Bygningerne omkring kirken blev udformet, så de dannede en enkel og præcis ramme omkring kirken og en lille park vest for kirken. Bygningshøjden er afstemt, så den her ikke er højere end tagfoden på kirken, og bygningerne er beklædt med kalkstensfacader, som refererer til kirkens sandstensdetaljer. Mod havnen har vi designet store, åbne glasbygninger, der inviterer vandets reflekser og byens liv ind i bygningerne, men samtidig også deler ud af den aktivitet, der foregår indenfor. Glasfacaderne giver mulighed for, at dagslyset, der reflekteres i vandet, spejles på loftet som indirekte lys i de enkelte kontorer. Vi arbejdede med store rammer, der favner bygningen som en lodretstående kobber klemme, der mod havnen er trukket fri af bygningen, og hvori der er skåret et hushøjt hul, som understreger havnens skala. Vandet fra havnen sprøjter op på bygningen, hvor havsaltet hastigt farver kobberet i de mønstre, som genfindes i vandet. Vi oplevede i julen umiddelbart efter, at bygningerne var blevet taget i brug, at de forskellige afdelinger i banken holdt julefrokost den samme dag, og alle havde fundet på at dekorere den faste belysning med forskellige farvefolier. Den aften lignede havnerummet på netop det sted i København havnen i Hong Kong en nytårsaften med mange farvers spejlinger i vandet. De mange mennesker kunne ses i bygningerne, mens de mange, som udefra kunne kigge ind på dem, lånte af det liv, der udspillede sig. Vandet var i dette projekt en gennemgående og stærk designforudsætning, som vi brugte fra det helt overordnede koncept til den mindste detalje. Bygningerne ville aldrig have set ud, som de gør i dag, hvis ikke de var placeret langs vandet. Det er årstidernes skiften med forskellige lysintensiteter, der farver vandfladen og bygningerne, og derfor opleves bygningerne som værende i konstant forandring.

16 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

17 16 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

18 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Vorbasse Krigshavn af Henrik Dam Kristensen Danskerne vil gerne bo og leve i nærhed af vand. Det er ikke nogen tilfældighed, at de fleste større danske byer ligger ved hav eller fjor. Ikke alle danskere er dog så heldige. Nogle af os må nøjes med den lille å, der ligger i nærheden. Mange danskere, der bor i de små landsbyer, har, udover åen, et gadekær. Her må vi så filosofere om vores længsler og lysten til at udforske, som man ofte får lyst til, når man sidder og ser ud over havet og de store horisonter. I min landsby har vi også et gadekær, men det er ikke et helt almindeligt gadekær. Faktisk er det nærmest verdensberømt i Danmark, måske nok mest hos den lidt ældre del af befolkningen. Vorbasse Krigshavn er navnet på gadekæret, og mange har hørt om det, men de fleste bliver forbavsede, når de erfarer, at Vorbasse ligger midt ude på den jyske hede langt væk fra øst- og vestkysten. Navnet stammer fra den navnkundige professor Labri ( ), som var gøgler og dermed interesseret i, at det årlige marked i Vorbasse blev besøgt af mange mennesker. I Vorbasse har der stort set altid været et marked. Helt tilbage til 1200-tallet var der en hellig kilde, der bevirkede, at folk valfartede hertil. I den mere organiserede form har markedet for længst passeret 250 års jubilæum og er nu et af Danmarks største markeder. På et tidspunkt var interessen for markedet ved at sløje af, og noget måtte gøres. Professor Labri opfandt sloganet: Ses vi ikke før, så ses vi til marked i Vorbasse Krigshavn. Gimmikken var selvfølgelig, at Vorbasse ligger så langt væk fra havet, som det stort set kan i Danmark. Sloganet eller brand et, som man ville sige i dag, virkede. Vorbasse Marked lever i bedste velgående og samler den tredje weekend i juli over mennesker til tre dages gammeldags marked. Vores gadekær er så blevet til den berømte krigshavn. Det forsøger vi på bedste måde at leve op til. Påskelørdag hvert år bliver vores krigsskib hevet frem fra sit vinterhi og søsat under stor festivitas. Lige omkring Berlinmurens fald tog vi i Vorbasse en dramatisk beslutning. Vi købte ganske enkelt overdelen af en russisk ubåd og lagde den ude midt i Krigshavnen. Dermed havde vi, udover turistattraktionen som Krigshavnen er, også vist vores gode vilje til afrustning og fredelig sameksistens. Mange landsbyer har sørget for et godt og hyggeligt miljø omkring deres gadekær, og dermed har det betydning for byens borgere. Her mødes de unge på en sommeraften, her er den lokale bænk, hvor tørsten hver dag bliver slukket, og her går mange et smut forbi på deres aftentur. Vi véd godt, det ikke kan måle sig med havet eller fjorden, men det er dét, vi har.

19 18 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

20 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Ventepose vandmøllen i strandkanten af Birte Skov Fodremmen var næsten helt forsvundet i den sammensunkne dæmning, alle stolpeender var rådne, lerklining var skredet ud, døre og vinduer kunne ikke lukke, taget var tyndslidt og skorstenen forsvundet. Majsolen skinnede, men i undermøllen var der mørkt og klamt. Mudderet svuppede op omkring anklerne, frøerne var meget nærgående, og målebåndet havde netop viklet sig ind i en stiv, død rotte. Jeg gik og tænkte på, om den mølle nogen sinde ville komme til at male igen. Det er over 20 år siden, og i dag kan vi glæde os over, at problemerne blev løst og møllen reddet i sidste øjeblik. Den fine lille bindingsværksbygning ligger så idyllisk og smukt på Tåsinge i Bregninge Skov, lige ud til stranden ved Thurø Sund. Ventepose er den eneste bevarede vandmølle i Danmark, der ligger på en strand. En vandmølle ligger jo som regel ved et større vandløb, men Ventepose henter sin vandkraft fra små kilder i skoven bag bygningen. Det har ikke været nemt at være møller her. Den ringe mængde vand fra kilderne satte snævre grænser for, hvor længe møllen kunne køre ad gangen, og beliggenheden ved sundet gav andre problemer: Var der den mindste smule højvande eller nordøstenvind, blev havvandet presset ind i graven og stoppede vandhjulet. Men der var også fordele ved placeringen ved vandet. Bønderne fra Thurø og andre nærliggende øer kunne sejle deres korn direkte til møllens anløbsbro i stedet for at transportere det den lange besværlige vej gennem skoven. Og melet kunne igen transporteres videre ad vandvejen. Der har ligget en vandmølle, Bregninge Skovmølle, på dette sted i hvert fald fra midten af 1600-årene. Hvornår den nuværende mølle er opført, ved vi ikke med sikkerhed, men arkivalske undersøgelser foretaget af Nationalmuseet peger på en opførelsesperiode kort før Byggestilen med de højtrejste gavle, det kraftige egebindingsværk, hjørneskråbåndenes udformning og enkelte bevarede dørindfatninger sigter i samme retning. Selve mølleriet er sikkert jævngammelt med huset, men virker ældre på grund af dets meget enkle teknologi med direkte forbindelse mellem hjul og en enkelt kværn. Det usædvanlig grove og kraftige letteværk, som hæver den øverste møllesten fra den nederste, tyder også på en høj alder. For ca. 250 år siden blev de fleste danske vandmøller ombygget til overtræk, hvor ét vandhjul ved hjælp af et forbedret gearsystem gav mulighed for højere hastighed og tilslutning af flere kværne. Men Ventepose forblev uforandret, og den udgør sammen med Kaleko Mølle på Fyn og enkelte bornholmske møller de sidste rester af den middelalderlige mølletradition i Danmark. Ventepose Mølle er netop på grund af sin enkle udformning et vigtigt kulturhistorisk monument.

21 20 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Møllebygningen fremtræder i dag som et resultat af en gennemgribende restaurering, der krævede næsten 10 års forberedelse. I 1981 bevilgede fredningsmyndighederne et beløb, så Ventepose kunne blive opmålt, og det var første skridt i den rigtige retning. På det tidspunkt havde møllen stået tom i mange år. Den kørte sidste gang før krigen, og forfaldet var foruroligende. Det største problem var fugt. Der sivede konstant vand fra mølledammen gennem jorddæmningen og ind i den lavtliggende bygning. Mølleriet var ved at falde sammen, og udvendigt var kun vandhjulsakslen og enkelte stumper af vandhjulet tilbage. Det stod klart for alle, at det ville blive en meget kostbar restaurering. Heldigvis var interessen for at redde den særprægede bygning stor. Gennem et godt samarbejde mellem fredningsmyndighederne, der ydede tilskud til projektet, ejeren fra Valdemars Slot Niels baron Iuel-Brockdorff, der stod for istandsættelse af mølledam, dæmning m.m., og Varmings Tegnestue, som projekterede og havde byggeledelsen, lykkedes det fra oktober 1989 til november 1990 at få møllen på fode igen. Dæmningen var på det nærmeste skredet ned og havde begravet den nederste del af bygningen. Efter at de delvist tildækkede ydervægge var gravet fri, kunne bindingsværk og gavl istandsættes. De lerklinede partier var så ødelagte, at de måtte udskiftes med brændte mursten, men ellers blev der gjort en stor indsats for at bevare så meget som muligt af de gamle bygningsdele. Arbejdet blev udført af lokale håndværkere, og møllebygger John Jensen stod for rekonstruktion af selve mølleriet udfra de bevarede rester. Indvendigt kunne skærebord, gravhjul, drev, ringkar, kube, kværnstol, trapper, møllesten og langjern repareres og genanvendes, mens vandhjulsakslen og den indvendige lejestol måtte nyfremstilles. Udvendigt blev selve vandhjul og lejebuk nybygget, hvorefter stigbord, bro og slidsk kunne etableres. Der blev udført geotekniske undersøgelser, lagt dræn og opbygget spunsvæg, som fremover skal forhindre vandet fra mølledammen i at ødelægge dæmning og bygning. I det indre har møllen fra gammel tid været indrettet med seks fag til beboelse og tre fag til mølleri. I køkkenet findes stadig den store åbne skorsten, hvorfra der har været forbindelse til en nu forsvundet bageovn. På loftet op ad skorstenen er bevaret et lille hjemmerøgeri af bindingsværk med bræddeloft og gulv af mursten lagt i sand. Røgen er steget op i kassen fra en jernovn i den underliggende stue, og via en trækanal har der været videre forbindelse til skorstenen. Møllerens bolig er ikke forsøgt rekonstrueret, men er bevaret stort set som den stod, da restaureringen begyndte. Da Sct. Morten er møllernes skytshelgen, blev Mortensaften d. 10. november 1990 valgt som indvielsesdato for den nyrestaurerede vandmølle. 100 kg korn blev som i gamle dage sejlet til møllen med skonnerten Meta af Rudkøbing denne eftermiddag i stærk strøm og blæst. Kornet blev anbragt i mølleriet, og baronen fra Valdemars Slot åbnede for stigbordet. Under bifald fra de mange kolde tilskuere kørte Venteposes møllehjul igen efter et halvt århundredes stilstand og forfald.

22 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

23 22 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G

24 B Y G N I N G S K U L T U R E N S D A G Med livet som udsigt af H.K.H. Kronprins Frederik Vand er liv. Masser af liv. Og at bo ved vandet er noget helt specielt. Et privilegium. Også selv om man har været vant til det, så længe man overhovedet kan huske. En konstant skiftende oplevelse, der veksler med årets gang, døgnets timer og sågar ens egen sindsstemning. På ét tidspunkt en oplevelse af vidde og udsyn, overblik og uendelighed. Andre gange en følelse af flimrende uro og forstyrrende støj. Med vandet som nabo sker der altid noget. Ikke bare nede i vandet, men også med vandet, ved vandet, på vandet, over vandet, under vandet. Måske især fordi mit vand er Københavns Havn. Købmændenes havn. Inderhavnen. En stribe vand mellem hovedstaden og Holmen. En havn og et vand under evindelig forandring, en evig kilde til lidt velgørende tankeflugt. Eigtved var forudseende med sin placering af palæerne her omkring den ottekantede plads i sit ambitiøse Frederiksstadprojekt. Udsigten fra mine vinduer på tredje sal giver et formidabelt udkig til det hele: Vandet, vejret, trafikken, menneskene, livet. Her fødes fantasierne gennem de scenerier og hændelser, som hver dag opstår for neden af mine vinduer. Små og store skibe, der sejler ind og ud. Med sejl, uden sejl. Hvor skal de hen, hvorfor, hvor længe og med hvem? Havnerundfartens karakteristiske langbåde, fulgt af løsrevne fragmenter fra guidens indstuderede, engelske monolog, der varsler forårets komme. Glimtet af sommerens stadig større krydstogtskibe med amerikanske pensionister og overstadige, nygifte par. Hvilke tanker gør de sig, når de vender blikket ind mod byen, mod kirkekuplen, de kobberklædte tårne og den lillebitte havfrue, fastfrosset på sin våde sten? De mastodontiske pakhuse, som skabt til drengedrømme, bygget til eksotiske varer, der i kasser og krukker blev gemt bag lukkede luger, men i dag har givet plads til eksklusive hotelværelser med en formidabel udsigt. Norgesbådene i deres faste rytme. En usikker vandskiløber på slingrende træk i det fjerne. Et par forvildede svaner i de vuggende efterdønninger. Havnepromenaden med dens livsbekræftende virvar af barnevogne, cykler og rulleskøjter. Operaen, hvor arbejderne som små myrer myldrer rundt, ud og ind, op og ned og uge for uge forandrer udsigten, giver himlen en anden profil og Frederik d. V et nyt bagtæppe. Et fly på vej til landing over Trekroners historiespækkede røde mure. Vindmøllerne på sirlig række i deres evige vinddans. Holmen og dens kraner i sort silhuet mod efterårets aftenhimmel. Storm og dramatiske skumsprøjt. Tågehornenes sørgmodige tuden. Torden og lynild, hvor alt lyses op i et kæmpeblitz. Havnen og husene dækket af et sukkerfint snelag, som leder tankerne hen på Hammershøjs tyste malerier fra Strandgade og samtidig afføder en ubestemmelig følelse af vemod og melankoli. Ople-

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Strategi for maritim kulturarv

Strategi for maritim kulturarv 54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Renæssancehavnen i Kerteminde

Renæssancehavnen i Kerteminde Renæssancehavnen i Kerteminde 1 indholdsfortegnelse Områdeafgrænsning...4 Havnens historiske lag...7 Havnens rum - havnens scene...9 En rejse gennem tiden...11 Forside billede Skitse af Niels Larsen ca.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12

Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Praksis Arkitekter - 30.05.12 Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Praksis Arkitekter - 30.05.12 HOVEDGREB Hovedgrebet tager afsæt i den eksisterende runde havn fra 1930erne. Omkring denne etableres en ellipseformet ydermole der lægger

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Borgerplan for Kvols

Borgerplan for Kvols Borgerplan for Kvols Beskrivelse af byen og landskabet: Kvols er meget smukt beliggende på vestsiden af Hjarbæk fjord. Byens huse ligger tæt opad skrænterne fra den lille havn ved fjorden og holder sig

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Bo nyt og centralt i Helsingør

Bo nyt og centralt i Helsingør Bo nyt og centralt i Helsingør 28 nyindrettede lejligheder køb eller leje Fiolgade 13 1 2 Indhold Fiolgade 13... 5 Helsingør... 6 Ejendommen... 8 Lejlighederne... 9 Plantegninger... 10 Oplev lejlighederne

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt Byens Netværk 27.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Først skød 9 slanke betonsiloer i vejret på havnefronten ved Kalvebod Brygge og mange

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her

PTU s. i Danmark. Start ferieoplevelsen her PTU s feriehuse i Danmark Start ferieoplevelsen her Indhold PTU ønsker god ferie 03 Bagenkop, Sydlangeland 04 Thy, Nordvestjylland 08 Dueodde og Allinge, Bornholm 12 PTU s feriehuse i Danmark 3 PTU ønsker

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Københavns Tømrerlaug

Københavns Tømrerlaug Københavns Tømrerlaug tømrerprisen 2010 Grøn og blå storby København skal være en grøn og blå storby. Så vi har sat det mål for 2015, at 90 procent af alle københavnere skal kunne gå til en park, en strand,

Læs mere

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede.

Julen Skiferier. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub. Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Skiferie i Val d Isère med Hareskov skiklub Julen 2009 Skiferier Vi var på en fantastisk skiferie, med super vejr og sne, som I kan se på billede. Når man er med skiklubben går man blot uden for hotellet

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Danmarks Museum For Lystsejlads

Danmarks Museum For Lystsejlads Danmarks Museum For Lystsejlads MARITIMT KULTURCENTER PÅ SVENDBORG HAVN 2 OPLÆG TIL ETABLERING AF ET MARITIMT KULTURHUS PÅ FREDERIKSØEN INTRO Siden lukningen af Svendborg Værft i 2001 er der tænkt mange

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Emne Fiskerlejer Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat! TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse

Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen

Læs mere