Bag om søkortet. Opmåling, pålidelighed, anvendelse. 2. udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bag om søkortet. Opmåling, pålidelighed, anvendelse. 2. udgave"

Transkript

1 Bag om søkortet Opmåling, pålidelighed, anvendelse 2. udgave Denne udgave af Bag om søkortet er ajourført til den 11. juni 2013

2 2 Forord Forord Geodatastyrelsen publicerer "Bag om søkortet" som et hjælpeværktøj til forståelse af søkortets opmåling, opbygning, indhold og pålidelighed. Med denne publikation vil vi beskrive de hydrografiske indsamlingsmetoder, der gennem tiderne har været anvendt til indsamling af opmålingsdata til brug for søkortproduktion. Satellitnavigationssystemernes øgede nøjagtighed og den stigende anvendelse af elektroniske søkort stiller umiddelbart større forventninger til søkortenes nøjagtighed end de i almindelighed kan leve op til. Denne publikation giver læseren mulighed for nøjere at vurdere og forstå de opmålingsdata, der i dag bruges i søkortproduktionen. Det er vores håb, at både sprog og indhold er beskrevet levende og interessant for såvel professionelle navigatører som sejlinteresserede i øvrigt. Ophavsret Geodatastyrelsen har ophavsret til sine søkort, havneplaner og nautiske publikationer. Geodatastyrelsens ophavsret omfatter også enhver rettelse af dette materiale som angivet i nærværende publikation. Ophavsretten omfatter enhver hel eller delvis gengivelse af materialet, herunder ved kopiering og tilgængeliggørelse i oprindelig eller ændret form. Rettelserne i nærværende publikation må benyttes af den enkelte sejler/navigatør med henblik på opdatering/rettelse af vedkommendes retmæssige eksemplarer af søkort, havneplaner og nautiske publikationer fra Geodatastyrelsen. Al øvrig benyttelse af rettelserne i nærværende publikation kræver en forudgående skriftlig tilladelse fra Geodatastyrelsen. Anmodning herom sendes til Fejl og mangler Oplysning om fejl og mangler i "Bag om Søkortet" modtages gerne. Oplysningerne bedes sendt til Ajourføring - Hav og Land, e-post eller nedenstående postadresse, som Geodatastyrelsen i øvrigt kan kontaktes på: Geodatastyrelsen Rentemestervej København NV Telefon: ISBN nr

3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Forord 2 Ophavsret 2 Fejl og mangler Opmåling og pålidelighed Status for dansk opmåling, Danmark Færøerne Grønland Perioden Positionsbestemmelse Eksempel Samlet vurdering Perioden Positionsbestemmelse Opmålingsmetode Eksempel Samlet vurdering Perioden Positionsbestemmelse Opmålingsmetode Eksempel Samlet vurdering Perioden Positionsbestemmelse Opmålingsmetoder Eksempel Samlet vurdering Perioden Positionsbestemmelse Opmålingsmetode Eksempel Samlet vurdering Opmåling med ekkolod Ekkoloddets position Lyden i vandmassen Kalibrering af ekkoloddet Ekkolodssporet Flerstråleekkolod Tidevandsreduktion Satellit navigationssystemer Fejlkilder DGPS-tjenester NAV-DK og Spot-FM Søkort og sejlads Projektion og datums Projektioner Horisontalt datum Vertikalt datum Tidevand Kildeangivelser Uden kildediagram Dynamiske havbunde Vrag Anbefalede ruter Sejladssikkerhed Skibsulykker Uoverensstemmelser Elektroniske søkort ECDIS i danske skibe Afsluttende bemærkninger Uddrag af budskaber 71

4 4

5 Kapitel 1 5 Kapitel Opmåling og pålidelighed En stor risiko for skibstrafikken i dag er automatiseringen, hvor kombinationen af elektroniske kort, DGPS, gyro, radar m.v. (integrerede brosystemer) aldrig må blive "en sort boks", der styrer skibet for navigatøren. Den menneskelige forståelse og tolkning af informationer er umådelig vigtig. Danmark har ved sin beliggenhed, sine mange øer og smalle stræder altid været afhængig af skibstrafik, og udgivelsen af pålidelige søkort og farvandsbeskrivelser har gennem et par hundrede år været med til at opretholde en sikker sejlads i og gennem de danske farvande. Hvad, der i starten var forbeholdt den danske flåde at få oplyst, er i dag blevet hver mands eje. Bl.a. foregår der et internationalt samarbejde, hvor digitale kortdata via Internettet sendes imellem hydrografiske kontorer i forskellige lande, og papirsøkortet er ved at blive afløst af elektroniske søkort. Denne vejledning indeholder beskrivelser af de hydrografiske indsamlingsmetoder, der gennem tiderne har været anvendt som opmålingsgrundlag for de danske søkort. Formålet er at belyse de begrænsninger i de moderne søkort, som navigatøren bør kende. Vejledningen skal hjælpe navigatøren til bedre at kunne forstå og tolke de hydrografiske oplysninger i et søkort og graden af den tillid, han kan have til disse i bestemte områder. Hvis navigatøren udviser en vis forsigtighed og omtanke ved brug af de moderne navigationshjælpemidler som GPS, DGPS og elektroniske kort, og supplerer disse med brug af de klassiske hjælpemidler som for eksempel radar, gyro og log, og man dertil husker at kigge ud på virkeligheden udenfor, vil uheld være mindre sandsynlige. Det at færdes til søs er en dynamisk proces med mange menneskelige, astronomiske, meteorologiske, tekniske, miljø-, uddannelses-, udviklings- og samfundsmæssige aspekter. Det at færdes til søs er som al anden transport forbundet med en vis risiko, og der er hvert år skibe, der forliser.

6 6

7 Kapitel 2. Status for dansk opmåling 7 Kapitel Status for dansk opmåling, Danmark På fig. 1 er vist en generel oversigt over søopmålingens alder i Danmark, og som det ses, er en stor del af opmålingsarbejdet udført i perioden Den tekniske udvikling fra strækker sig fra blylod og sekstant til flerstråleekkolod og DGPS. I det følgende beskrives opmålingsarbejde, som det er blevet udført gennem ca. 140 år. Der er givet eksempler på opmålinger, der belyser problemstillinger ved opmålingsmetoder og de stadig større mængder af opmålingsdata, der ligger til grund for valget af lodskud til søkortet. Fig. 1. Oversigt over søopmålingens alder i Danmark. På grund af kortets målestok er oversigten over områder ikke korrekt i detaljer. 2.1 Færøerne En triangulation og opmåling af Færøerne foretaget i dannede i mange år grundlaget for kortene over disse øer og de omkringliggende farvande. En nyopmåling af øerne fandt sted På grundlag af denne opmåling blev der i årene og i 1908 foretaget en søopmåling af de færøske farvande. Med få nye opmålinger som supplement er den nævnte opmåling stadig basismateriale til de færøske søkort.

8 8 Status for dansk opmåling 2.2 Grønland Opmålingen af Grønlandsk kystfarvand blev først rigtigt organiseret efter fremkomsten af radiostedbestemmelsessystemerne. Fra slutningen af 1940 erne til 1980 og igen fra 1989 til dato har der hvert år med enkelte undtagelser været udrustet opmålingsskibe i grønlandske farvande. Mange områder, såvel udenskærs som indenskærs, er blevet opmålt gennem de sidste 50 år, men stadigvæk fremstår store områder kun med enkelte lodskud, som er optaget under passagesejlads. Opmålingen af de grønlandske farvande er foruden at være afhængig af vejret også afhængig af isforekomster, som kan lægge store hindringer i vejen for opmåling og sejlads.

9 Kapitel 3. Perioden Kapitel Perioden Efter 1855 blev sejlskibene erstattet af dampskibe, og man fik bedre mulighed og større interesse for at undersøge de dybere farvande. Opmålingsteknikken forbedredes og resultatet var, at man i hele det opmålte areal kunne foretage en jævn fordeling af lodskud. Der blev opmålt i rette linjer fra kysten og ud, hvilket giver den bedste nøjagtighed ved bestemmelse og udtegning af dybdekurverne. Det var de kystnære områder, der med den ny opmålingsteknik blev opmålt mest intensivt, mens der over større dybder kun blev lavet opmåling med stor linjeafstand uden sikkerhed for, om der fandtes lægere dybder imellem linjerne, herunder puller til fare for skibsfarten. I den sidste halvdel af halvfjerdserne og starten af firserne blev store dele af Jyllands Vestog Nordvestkyst opmålt. I samme periode fremkom loddeapparater, der kunne anvendes til opmåling på store dybder uden at skibet behøvede at mindske farten. Dette gav mulighed for mere detaljerede oplysninger om bundforholdene på dybt vand, end man tidligere havde prioriteret nødvendigt. 3.1 Positionsbestemmelse Opmålinger foretaget efter 1855 er de første, der er foretaget baseret på trigonometrisk 1 bestemte punkter i land. I perioden op til ca.1855 anvendtes sejlskibe til opmåling, og da de tekniske hjælpemidler ikke var store, var det vanskeligt at få lodskuddene fordelt så jævnt som ønskeligt over det opmålte areal. De dybere dele af farvandene blev da også kun lettere undersøgt for at fremskynde det store og langvarige opmålingsarbejde. Opmålingsmetode Dybderne blev bestemt ved hjælp af håndlod på mindre dybder og et mekanisk loddeapparat på større. 1 Trigonometriske punkter er punkter fra Danmarks triangulationsnet, der er fysisk afmærkede og opmålte punkter i land, og som danner baggrunden for det geografiske referencenet, som vi kender i dag. Nettet er opbygget ved hjælp af en rationel opmåling baseret på en sammenhængende triangulation, basismålinger og astronomiske stedbestemmelser.

10 10 Perioden Eksempel Dampskibet Ægir opmålte i 1869 Schultz Grund i Kattegat. Opmåleren har i opmålingsrapporten beskrevet opmålingen: "Schultz Grund ligger på et Flak med i mellem 4 og 5 favne vand (ca. 7,5 til 9,4 meter), der strækker sig 1 kvartmil (ca. 1 sømil) sydvest for grunden og er således endnu længere end det trykte kort angiver. Dette Flak, hvorpå der er fundet puller med fod (6,9-7,2 meter), består af temmelig hård og ujævn bund, der for at være fuldstændig opmålt, nøje burde afsøges med fartøjer, men da det strømfulde vejr hertil ingen lejlighed ydede, blev det ikke indført. Flakket blev derimod tæt afkrydset med skibet og dets udstrækning derved fundet. Det i sidste efterår udlagte fyrskib i 14½ favne vand syd for Flakket vil sikkert bidrage til at lette sejladsen i mellem dette og Sjællands Rev og selv i tykt vejr vil det ikke være vanskeligt ved en rigtig benyttelse af loddet og kortet at finde fyrskibet og derved skaffe sig en god affarende plads." Fig. 2 viser Schultz Grund som vist i søkort Fig. 3 Søkort fra fra 1837, men rettet til år I 1870 blev området som anbefalet afsøgt med fartøjer og der blev fundet lægere dybder end ved opmålingen fra Grunde og fyrskib kan ses på fig. 3, som er udsnit fra søkort over området i Samlet vurdering Usikkerheden ved opmålingsmetoden kan forårsages af den bundtype loddet støder på. Mudderbund vil få loddet til at synke ned i bunden, og på en stenbund vil det være overvejende

11 Kapitel 3 11 sandsynligt, at loddet måler en dybde imellem stenene og ikke stenen med den lægeste dybde. Der har i perioden langt fra været fuld dækning af havbunden og datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe.

12 12

13 Kapitel 4. Perioden Kapitel Perioden Med indførelse af dampskibene skete en rivende udvikling for skibsfarten, og det medførte, at kravene til søkortene forstærkedes. Det var ikke alene antallet af lodskud, der måtte forøges for at give skibene tilstrækkelig vejledning under sejlads, men også et øget antal navigationshjælpemidler som fyr, lystønder, tågesignalstationer og fyrskibe var nødvendige for at sikre skibene under tåge- og natsejlads gennem danske farvande. Alle disse oplysninger bevirkede at kortene efterhånden blev overfyldte med informationer og svære at læse, og der var behov for udgivelse af nye kort i større målestok. For at skaffe de nødvendige oplysninger til mere detaljerede søkort udførtes et omfattende opmålingsarbejde i årene lige før og efter år Positionsbestemmelse Af opmålinger i starten af denne periode skal især bemærkes opmålingen af Kattegat i perioden , hvor der anvendtes en fuldstændig triangulation mellem udlagte mærkefartøjer og store opmålingsvagere, så alle pladsbestemmelser ude af sigte af land blev udført ved vinkelmålinger imellem etablerede fikspunkter. Efter år 1900 begyndte mange havne at udvide og uddybe til den dybde, som det omkringliggende farvand havde, og derfor var det nødvendigt at afsøge alle puller med nærlig samme dybde, som den havnen blev uddybet til. 4.2 Opmålingsmetode Der findes ikke så mange samlede detaljerede beskrivelser af, hvordan opmåling er blevet udført gennem tiderne i Danmark, men en af de flittige skribenter på området har været H.O. Ravn, som blandt meget andet detaljeret har beskrevet opmåling, som den blev udført i 1928, sådan: "Al opmåling langs land bliver udført med fartøjer. Da landgrunden næsten overalt i Danmark er temmelig jævnt opgående sandbund, bliver opmålingslinjerne lagt med en indbyrdes afstand af 200 meter. I snævre farvande, eller hvor dybderne er mere ujævne, reduceres linjeafstanden til 100 meter eller 50 meter efter omstændighederne. Pladsbestemmelsen foregår

14 14 Perioden ved samtidig måling i fartøj og skib, idet der i fartøjet måles højdevinklen til skibets top og i opmålingsskibet en horisontal vinkel mellem fartøjet og et fikspunkt i land. På denne måde fås retning og afstand mellem fartøjet og skibet, hvis plads er bestemt ved tilbageskæring 2 til fikspunkter i land. Pladsen af skibet beregnes, og der måles altid til så mange punkter, at kontrol på beregningerne kan opnås. Under fartøjets bevægelse loddes der konstant, og de enkelte lodskud fordeles mellem pladser, der bestemmes med 2 á 300 meters indbyrdes afstand, ved hjælp af tiden, der stadig noteres. Uden tvingende nødvendighed lægges den yderste fartøjslinje ikke længere end 800 meter fra skibet, hvorved fartøjets største afstand fra skibet ikke kommer til at overskride ca á meter, og med den tophøjde, som vore opmålingsskibe har, og med en tilladelig fejlmåling af 1/2 minut i højdevinklen, vil man få en fejl i afstanden på ca.6 meter, der i opmålingskortets målestok 1: giver en fejl af 0,3 mm, der er sat som grænse for den tilladelige fejl. Udenfor kystopmålingen foretages opmålingen med skibet, og afstanden mellem linjerne lægges her med 300 á 400 meters mellemrum, med mindre forholdene taler for en tættere linjeafstand. Pladserne bestemmes ved vinkelmåling mellem fikspunkterne og afsættes med stationpointer. Loddet holdes bestandig i gang, og maskinens omdrejninger noteres sammen med lodskuddene og pladsbestemmelserne, og dybderne afsættes da på samme måde som omtalt under fartøjsmålingen." H.O. Ravn beskriver opmålingsmetoden som gammeldags, så proceduren må have været anvendt gennem længere tid med undtagelse af, at opmålingen blev suppleret med brugen af afsøgningsapparater og lineafsøgningsapparater med hvilke, man kunne afsøge henholdsvis en linje eller et bælte af opmålingsskibets bredde. Men de gav ikke tilstrækkelige informationer eller var besværlige at bruge, så i 1911 blev der konstrueret et særligt afsøgningsapparat kaldet Trallen. Den bestod af en bom der blev slæbt efter opmålingsskibet i en forudbestemt dybde, og ved særlige foranstaltninger kunne man sikre sig, at den lægeste dybde blev fundet ved afsøgninger af for eksempel stenpuller. I 1926 anskaffedes et lineafsøgningsapparat, der væsentligt forøgede den hastighed, hvormed afsøgningerne kunne udføres. Med de nye afsøgningsapparater, som gav mulighed for at foretage rimelige nøjagtige afsøgninger af puller, blev afsøgninger det primære opmålingsarbejde i sidste halvdel af perioden. Se fig. 4 som eksempel på opmålingsarbejde i perioden. Som det ses, var afsøgninger tids- og ressourcekrævende. 2 Geodætisk betegnelse for opmålingsmetode til oprettelse af punkter. Ved tilbageskæring positionsbestemmes punktet ved vinkelobservationer fra den nye og ukendte position til kendte punkter. Ved fremskæring positionsbestemmes punktet ved vinkelobservationer fra kendte punkter til den nye og ukendte position.

15 Kapitel 4 15 Fig. 4 Opmålingsskib med slæb af afsøgningsapparat for afsøgning af mindstedybder. Skibene, der sejlede i og gennem de danske farvande, fik større og større dybgang i perioden, og puller, hvis dybde var anslået til at være et par meter dybere end skibenes dybgang og som derfor før havde været skønnet for mindre interessante for skibstrafikken, kunne nu blive afgørende for skibenes sikre passage i og gennem danske farvande. I slutningen af perioden omtales en ny teknisk forbedring af dybdemålingen nemlig brugen af ekkoloddet, der vil blive installeret på de nye opmålingsskibe. Ekkoloddet beskrives som et glimrende apparat, der kan anvendes til opmåling med skibet i fuld fart selv på store dybder. 4.3 Eksempel I det følgende er fortalt et eksempel på opmåling i Flinterenden i perioden Eksemplet er medtaget, idet det fortæller, hvor mange informationer der bliver samlet ind ved opmåling, og hvor få af disse der bliver udvalgt til at blive vist i søkortet. Det samme princip gælder for den moderne opmåling, der er beskrevet senere. Opmålingsområdet, hvor mindstedybden skulle garanteres, var 4,25 sømil x 2,25 sømil (7,9 km x 4,2 km). Indenfor dette område var der i det mest benyttede søkort i målestokken 1: afsat 36 og i kortet i målestokken 1: i alt 167 dybder. Men ved opmålingen af dette areal blev der taget ca lodskud, og ved afsøgning af steder med dybder i nærheden af den garanterede blev Trallen slæbt i alt noget over 180 sømil (ca. 333,4 km). 4.4 Samlet vurdering Der har i perioden langt fra været fuld dækning af havbunden, og datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe.

16 16

17 Kapitel 5. Perioden Kapitel Perioden Perioden er præget af store teknologiske fremskridt indenfor opmåling. De første ekkolod blev som nævnt installeret på opmålingsskibe i starten af perioden, dog med et vist forbehold til den ny teknologi, idet man således skriver i 1942, at "en pulle er blevet afsøgt og mindstedybden fundet ved hjælp af ekkolod, og dybden er kontrolleret ved hjælp af håndlod". En anden søopmåler skriver, at "en pulle er fundet ved hjælp af lineafsøgningsapparat, genfundet ved brug af ekkolod, og mindstedybden fundet ved brug af dykker og loddestage". Brugen af lineafsøgningsapparat blev dog stærkt begrænset i efterkrigsårene på grund af faren for miner. Der blev oprettet tvangsruter for skibsfarten, som var minestrøgne trafikzoner. Der er visse faktorer, der er væsentlige at vide for nøjagtig brug af ekkolod, som fx hvordan ekkoloddet kalibreres, tolkning af ekkolodssporet (definition af hvor bunden er). Dette er beskrevet senere. Da frekvenser, installering, teknik, bundforhold, farvandsområde m.m. har betydning, vil det være forkert at angive en generel nøjagtighed for ekkoloddet i perioden. Opmåling med ekkolod er i dag blevet langt bedre, hvad angår datatæthed og nøjagtighed i takt med udviklingen af og viden om brugen af ekkolod. 5.1 Positionsbestemmelse Terrestrisk pladsbestemmelse var indtil slutningen af 1940 erne stadig den vigtigste positioneringsmetode, men efter anden verdenskrig, begyndte radionavigationsmetoderne at blive tilgængelige. Dermed var en ny epoke begyndt indenfor positionsbestemmelse, hvor det var muligt at opmåle med større nøjagtighed langt fra land og under nedsat sigtbarhed. Decca var det første radioelektroniske efterkrigsnavigationssystem anvendt til søopmåling, og nøjagtighederne var her afhængigt af opmålingstidspunkt på dagen samt af, hvor godt man var i stand til at korrigere for de lokalbestemte unøjagtigheder, som systemet har. Uden korrektion kan unøjagtigheden være meter. Muligheden for at genfinde objekter på havbunden, positionsbestemt ved hjælp af deccakoordinater er gode, og systemet har derfor været til stor nytte blandt andet for fiskere til lokalisering af fangstpladser. Tidevandsobservationer eller selvregistrerende vandstandsmålere blev anvendt for at rette dybderne til kortnul. Vandstandsmålingerne blev udført i den nærmeste havn eller, hvis der var flere havne i nærheden af opmålingsområdet blev der målt flere steder og herefter interpoleret imellem opmålingsområdet og havnene.

18 18 Kapitel Opmålingsmetode Se fig. 5 for eksempel på opmålingsmetode med ekkolod. Som det ses kan der forekomme uopdagede objekter og puller imellem opmålingslinjer. Fig. 5 Ved opmåling med ekkolod uden 100 % dækning af havbunden kan der være uopdagede objekter og puller imellem opmålingslinjer. For at forbedre opmålingsnøjagtigheden ved brug af Decca anbefales fra 1951 følgende fremgangsmåde ved opmåling: Opmålingsskibet lægger sig så tæt ved opmålingsområdet som muligt, fx en mole, et fyr eller en stor vager. Der må ikke forekomme nogle interfererende jernholdige genstande såsom kraner, pakhuse af jernbeton og lignende. Fra denne position skærer man sig nu tilbage og bestemmer sin plads ved beregning. Ved tilbageskæringen anvendes så nære og veldefinerede punkter som muligt. Man har herved et middel til at bestemme sin Decca korrektion på pladsen. Hver dag inden opmålingen begynder, kontrolleres Decca koordinaterne for denne position af samtlige fartøjer, ligesom man tager plads ved opmålingens ophør. Hvis det er på pladsen for en vager, man foretager sin kontrol, må man i hvert tilfælde også pladsbestemme sig ved dobbelt vinkelmåling, for at justere vagerens beliggenhed og dermed også sine Decca koordinaters rigtighed. 5.3 Eksempel 1950 I forbindelse med opmåling ved Hals Barre foretoges i 1950 opmåling af Vejdybet. Opmålin-

19 Perioden gen foretoges dels som fartøjsstik, dels som motorbådslinjer. Ved begge opmålingsmetoder anvendes Decca systemerne som retnings- og afstandsbestemmelse for linjerne. For at få så stor nøjagtighed som muligt i motorbådslinjernes absolutte beliggenhed oprettedes stationer så tæt nær opmålingsområdet som muligt, der koordineredes og forsynedes med tydelige flag. I den sydligste del af Vejdybet, der er overmåde smalt, har man sejlet langs med og midt i mellem grundene, der på begge sider begrænser det smalle dyb. I motorbådslinjerne har man pladsbestemt sig ved dobbeltvinkelmåling. Lodskuddene er taget med ca. 5 sekunders mellemrum og er reduceret til middelvande, baseret på vandstandskorrektioner observeret i Hals havn. Der er anvendt loddestage på dybder under 3 meter, Kelvin Hughes-ekkolod på dybder over 3 meter. 5.4 Samlet vurdering En vurdering af opmålinger fra 1855 til 1952 vil være, at der langt fra har været fuld dækning af havbunden, datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe, og der kan derfor forekomme objekter på havbunden, der ikke er vist i søkortet, men som alligevel kan være til fare for sejladsen i og gennem danske farvande. Navigatøren bør udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde, idet navigatøren må regne med en vis tolerance for det i kortet viste lodskud afhængigt af farvandsområde og opmålingsår. Positionsfejlen ved den rent optiske stedbestemmelse vurderes til i starten af perioden at være i størrelsesordenen meter i nærheden af kyster og uden for optisk rækkevidde ca. 300 meter. I slutningen af perioden er positionsnøjagtigheden ca meter i nærheden af land, og med radionavigationsmetoden decca vurderes opmålingsnøjagtigheden til bedre end 100 meter (95%). Med hensyn til nøjagtigheden af dybdemålinger foretaget ved brug af loddeapparatet vurderes denne for dybder under 20 meter, at være indenfor 20 cm, men usikkerhed i vandstandskorrektioner vil betyde større unøjagtighed for den udsatte dybde i søkortet. Tidevandskorrektionerne er afhængig af det anvendte kortnul og af det geografiske område, for eksempel er der stor forskel imellem korrektioner for Østersøen og Nordsøen og variationer vil forekomme afhængigt af, om opmålingsområdet er tæt på vandstandsobservationerne eller

20 20 Kapitel 5 langt fra kysten, og om der er interpoleret imellem forskellige observationer og opmålingsområdet. Sammenlagt må fejlen på grund af tidevand for perioden forventes at være cm i de indre danske farvande og op til 1 meter i Nordsøen. Som det fremgår af de beskrevne opmålingsmetoder har opmålinger før 1953 en punktvis karakter og ujævn fordeling af lodskud, uden sikkerhed for, om der på den opmålte linje er fundet de lægeste dybder og uden viden om, hvad der er på havbunden imellem de opmålte linjer. Den valgte linjeafstand har varieret afhængigt af forholdene, men en linjeafstand på over 400 meter har været acceptabelt efter periodens opmålingsteknik og ressourcer. Se fig. 6 for et eksempel på opmåling foretaget og som i dag er brugt som data til kort 128. Som det fremgår af de ovenfor beskrevne opmålingsmetoder er bestemmelse af mindstedybden ikke en enkel sag, og selv med ekkolod og med tæt opmålte linjer kan det være svært at bestemme mindstedybden over toppen af en grund. Det tilrådes navigatøren at udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde idet navigatøren må regne med en vis tolerance for det i kortet viste lodskud afhængigt af farvandsområde og opmålingsår. En samlet vurdering af opmålinger fra 1855 til år 1952 vil være, at der langt fra har været fuld dækning af havbunden, datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe og der kan derfor forekomme objekter på havbunden, der ikke er vist i søkortet, men som alligevel kan være til fare for sejladsen i og gennem danske farvande.

21 Perioden Fig. 6 Eksempel på opmåling foretaget og som i dag er brugt som data til kort 128. Målestok for kortudsnittet er 1: (1 cm= 200 meter). Eksempel på et søkorts generatliserede gengivelse af de faktiske dybdeforhold samt forekomst af sten eller skær i niveau med kortdatum og undersøisk sten eller skær.

22 22

23 Kapitel 6. Perioden Kapitel Perioden Skibsfarten har som nævnt i introduktionen altid været vigtig for det danske samfund. Skibenes dybgang og omfanget af sejladsen har stillet stadig større krav til søopmålingen om at finde alle mindstedybder, ud fra de teknologiske hjælpemidler og de ressourcer, man har haft til rådighed. Skibenes dybgang var indtil starten af 1950 erne mindre end 10 meter, og derfor anstrengte søopmålingen sig for at afsøge puller med dybder lægere end 10 meter. Herefter blev der ændret i opmålingsstrategien, idet skibenes dybgang stadig blev større, og i midten af 1960 erne var skibenes dybgang 17 meter og nogle år senere meter. Grunde med dybder imellem meter blev herefter interessante og afgørende for skibenes sikre passage i og gennem farvandsområder. For at garantere mindstedybder blev der til søopmåling helt op til starten af 1980 erne anvendt forskellige typer "moderniserede lineafsøgningsapparater", herunder paravanegrej på slæb af en minestryger og wiredragudstyr på slæb af opmålingsfartøjer. I 1981 anskaffedes en Side Scan Sonar som, slæbt efter opmålingsskibet, "affotograferer" havbunden og for søopmåleren synliggør trawlspor, tabte ankerkæder, sten, puller og andet på havbunden med en 100% dækning. Det blev derfor nemmere og hurtigere at opdage grunde imellem de opmålte linjer. Der blev i perioden oprettet hovedruter for skibene (blandt andet rute T i 1976), som er sikre ruter, hvor en mindstedybde kan garanteres efter en 100% opmåling. Kystområder, der sjældent besejles af andre end lystfartøjer, er ikke nødvendigvis opmålt med samme omhyggelighed, som de føromtalte ruter. Hvis navigatøren derfor besejler et område, der sjældent benyttes af den større skibstrafik, skal man vide, at opmålingen kan være af ældre dato og derfor mangelfuld. I det følgende vil der blive beskrevet opmåling, som den er foretaget i perioden og de unøjagtigheder og den usikkerhed, der er ved den anvendte opmåling og i de nautiske udgivelser. 6.1 Positionsbestemmelse Radionavigationsmetoderne har som nævnt været anvendt til positionsbestemmelse af søopmåling siden 2. Verdenskrig og fordelen frem for de optiske positionsbestemmelsesmetoder

24 24 Kapitel 6 er, at der kan opmåles med stor nøjagtighed under nedsat sigtbarhed. Decca har en varierende nøjagtighed inden for flere hundrede meter afhængigt af område og tidspunkt på dagen samt af, hvor godt man har været i stand til at rette for de områdebestemte fejl. Opmålingsskibenes positionsfejl ved brug af radionavigationsmetoderne har generelt i perioden været fra 1-10 meter. Radionavigationsmetoderne har givet mulighed for kontinuerlig digital positionsregistrering af skibet selv under høj fart. Ved de traditionelle positionsbestemmelsesmetoder kan det være svært at følge en linje eller en kurve med større nøjagtighed end 10 meter, hvis der er strøm eller dønninger på tværs af opmålingslinjen. Med radionavigationsmetoderne og med kontinuerlig positionsangivelse af skibet tages der hensyn til giring og menneskelige fejl. Den relative position af skibets antenne til radionavigationssystemet skal i princippet stå vertikalt over ekkoloddet og dybdemåling, og positionsangivelse skal tages på samme tid. Dette er ikke altid tilfældet, og man skal derfor synkronisere tiden for dybdemåling og positionsangivelse for at eliminere fejlen. Man skal desuden tage højde for eventuelt offset imellem antennens position og skibets ekkolod. Valg af positionsbestemmelsesmetode kræver erfaring og afhænger af området og af de tekniske muligheder. Til søopmåling i Danmark og Grønland har der i perioden været anvendt såvel afstandssystemer som hyperbelsystemer. Alle positionssystemer er inden opmåling blevet kalibreret. Det vil sige, at skibet for eksempel er fortøjet ved siden af et kendt punkt ved en mole, antennens position er udregnet i forhold til det kendte punkt, og fejlen på radionavigationssystemet er derefter på forskellig måde blevet konstateret og korrigeret. En anden mulighed er til søs at krydse de forskellige stedlinjer for at konstatere fejlene og derefter at udregne de samlede korrektioner for radionavigationssystemet.

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester LCG-2 Introduktion til GPS 1. Observationsteknikker og GPS-koncepter 2. Absolut positionering baseret på

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 288-304

Rettelse nr. / Correction no. 288-304 22. maj 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 20 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 288-304 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 109

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 351-364

Rettelse nr. / Correction no. 351-364 26. juni 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 25 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 351-364 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens 221 stk.1, den 14. juni 2005. Afsagt den 3.

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG. *Berigtiget i medfør af retsplejelovens 221 stk.1, den 14. juni 2005. Afsagt den 3. S0001000 - HAF UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG *Berigtiget i medfør af retsplejelovens 221 stk.1, den 14. juni 2005. Afsagt den 3. juni 2005 Sag S-1-03 ALKA Forsikring A/S (Advokat Bent Randeris)

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 329-337

Rettelse nr. / Correction no. 329-337 1. august 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 329-337 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 102

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

SØKORTRETTELSER 13-14

SØKORTRETTELSER 13-14 10. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 13-14 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 183-211 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 84 183 160

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 212-226

Rettelse nr. / Correction no. 212-226 17. april 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 15 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 212-226 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 92

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 227-247

Rettelse nr. / Correction no. 227-247 24. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 16 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 227-247 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 81 227 133

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser Denne prisliste indeholder priser for Geodatastyrelsens standardprodukter/-ydelser gældende for 2014 Priserne er pr. enhed og gældende fra den 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Standardprisliste... 3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om VHF og DSC KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK BILLEDERNE VISER PRODUKTER FRA FORSKELLIGE VIRKSOMHEDERS SORTIMENT. Nød- og sikkerhedskommunikation Eksempel på en standard

Læs mere

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space

Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Vejledning til koordinatberegning udenfor bynære områder i Grønland Finn Bo Madsen, DTU Space Indledning Principielt sker der altid en forringelse af GNSS målingers nøjagtighed når resultaterne ønskes

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Vinkelmåling med sekstant

Vinkelmåling med sekstant Vinkelmåling med sekstant I dette lille projekt skal vi se på princippet i hvordan man måler vinkler med en sekstant, og du skal forklare hvorfor det virker! Hvis du er i besiddelse af en sekstant, eventuelt

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Ingen rettelser til søkort i denne udgave No corrections to charts in this edition. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.

Ingen rettelser til søkort i denne udgave No corrections to charts in this edition. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms. 7. januar 0 4. årgang SØKORTRETTELSER 3 DANISH CHART CORRECTIONS Ingen rettelser til søkort i denne udgave No corrections to charts in this edition Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

SIKKER SEJLADS I GRØNLANDSKE FARVANDE

SIKKER SEJLADS I GRØNLANDSKE FARVANDE SIKKER SEJLADS I GRØNLANDSKE FARVANDE Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Resume og anbefalinger... 4 2.1 Arbejdsgruppens anbefalinger... 5 Kapitel 3 Grønlandske forhold... 9 3.1 Gældende

Læs mere

GMI 10. Vejledning til lynstart

GMI 10. Vejledning til lynstart GMI 10 Vejledning til lynstart Introduktion Se guiden Vigtige oplysninger om sikkerhed og produkter i æsken med produktet for at se produktadvarsler og andre vigtige oplysninger. Med GMI 10 kan du hurtigt

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger

Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger 2 1. Transitlodsninger og højsølodsninger, 1.1. Hvad er transitlodsning og højsølodsning? En transitlodsning, er en lodsning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Brug af GPS for korttegning GPSmap 60

Brug af GPS for korttegning GPSmap 60 Brug af GPS for korttegning GPSmap 60 Fremstilling af grid på grundmaterialet side 1 Import af track og waypoints fra GPS til OCAD side 2 Indstilling af GPS og brug af antenne side 5 Almanac for satellitmodtagelse

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Maritim kommunikation hvor står vi?

Maritim kommunikation hvor står vi? Maritim kommunikation hvor står vi? I hele skibsfartens historie har der været et behov for kommunikation mellem rederen og skibet. Indtil opfindelsen af telegrafen, måtte rederen vente på efterretninger

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk

Værd at vide om GPS, AIS og RADAR. www.soesport.dk Værd at vide om GPS, AIS og RADAR Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Denne brochure er produceret med støtte fra Navico gmbh, office dk. Billederne viser produkter fra forskellige

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Den danske Lods. Generelle oplysninger. 3. udgave

Den danske Lods. Generelle oplysninger. 3. udgave Den danske Lods Generelle oplysninger 3. udgave Denne udgave af Den danske Lods - Generelle oplysninger er ajourført til den 20. marts 2013 2 Forord Forord "Den danske Lods - Generelle oplysninger" indeholder

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Nordisk Guideline Certificering af personer, der udfører el-termografering Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 1 af 8 BF 1020:1 Forord De nordiske brandforsvarsforeninger er blevet enige om at

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015.

SEJLADSBESTEMMELSER 2015. SEJLADSBESTEMMELSER 2015. Gældende for tirsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Hvorfor teste saltspredere?

Hvorfor teste saltspredere? Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode, til test af saltspredere. Hvorfor teste saltspredere? For at sikre fremkommelighed og

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk

Værd at vide om mobiltelefoni til søs. Kommunikation & stedbestemmelse til søs. www.soesport.dk Værd at vide om mobiltelefoni til søs Kommunikation & stedbestemmelse til søs www.soesport.dk Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015

Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Bilag 4: Kravspecifikationer for Marin råstofkortlægning i de indre danske farvande 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Råstofkortlægningsprojekt 2015 Indre danske farvande... 3 3. Områder...

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere