Det indre og ydre liv på arbejde. en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det indre og ydre liv på arbejde. en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi"

Transkript

1 Det indre og ydre liv på arbejde en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi Linda Lundgaard Andersen Tavistock traditionen og den tyske psykoanalytiske socialpsykologi har skabt avancerede analyser af det moderne arbejdsliv og har en væsentlig indflydelse på dansk arbejdslivsforskning og organisationsarbejde. Hvordan beskriver de to teorier samspillet mellem mennesker og arbejds liv og tilbydes der kritiske og overskridende forståelser af det moderne arbejdsliv? I begge teori er tages livtag med det komplicerede samspil mellem individ, arbejdsliv og samfund, som forstås som inter-subjektive og intra-subjektive processer under påvirkning af det ubevidste. Tavistock traditionen fokuserer på organisationen og hvordan enkeltindivider og grupper skaber og nedbryder denne, mens svagheden kan ligge i lidt for endimensionelle individ-tegninger og tynde magt- og samfundsperspektiver. I den psykoanalytiske socialpsykologi udarbejdes forskningsbaserede analyser af lønarbejdet, forstået som subjektive processer, der må begribes samfundsmæssigt og livshistorisk, mens det organisatoriske niveau og de konkrete handlingsanvisninger står i en svagere tegning. Der har efterhånden udviklet sig en bred interesse for, hvordan psykiske processer påvirker menneskers arbejdsliv. Det har ført til undersøgelser af, hvordan det indre og ydre (arbejds)liv påvirkes og påvirker hinanden, og hvordan denne viden kan omsættes til udviklinger af arbejdslivet. Det er for eksempel arbejdsmiljøundersøgelser, som interesserer sig for, hvordan arbejdskraften har det gennem stress-påvirkninger og arbejdskravhåndtering. Eller arbejdsgivere, som kræver investeringer af personlig art i form af engagement og udviklingsparathed i arbejdslivet. Eller konsulenter, som i stigende omfang tilbyder organisationsudvikling og problemløsninger med udgangspunkt i en forståelse af organisationens hele liv. Det indre arbejdsliv Det moderne arbejdsmarked har altså i stigende grad sat det indre arbejdsliv på dagsordenen. Det er et resultat af flere udviklingsspor. Dels har videnssamfundets afløsning af industrisamfundet nødvendiggjort en stadig større inddragelse af personlige egenskaber og investeringer i udførelsen af arbejdet. Dels medfører en stadig mere dif ferentieret arbejdstilrettelæggelse baseret på selvstændig videnstilegnelse andre kom petencer og kvalifikationer sammenlignet med industrisamfundet og de tidlige for mer for vidensarbejde. Dels har sociale, sund hedsmæssige og uddannelsesmæssige ar bejdsopgaver udviklet personlige kvalifikationsprofiler, som en uomgængelig komponent af den professionelle identitet. Dels har de professionelles relationer til brugere Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 udviklet sig fra en subjekt-objekt relation til en subjekt-subjekt relation, idet brugerne har forandret sig fra at være en almen repræsentation til et individualiseret og differentieret individ. Endelig har trenden om den lærende organisation og opblomstringen af le delses- og managementteorier medført en sti gende erkendelse af arbejdslivet som et indre og ydre samspil. Denne udvikling er også blevet kritisk ana lyseret. Forskning i arbejdsliv, organisations sociologi og uddannelsesforskning har do kumenteret, at nok er moderniserings kursen domineret af en anerkendelse af følelser, men at disse processer samtidig ekskluderer, differentierer og disciplinerer. Mange ar bejdspladser etablerer en følelsesdiskurs som konstruerer medarbejdere i en kærlighedens retorik og kræver investering af en følel sesmæssig kapital (Åkerstrøm Andersen & Born 2001). Nogle virksomheder kræver, at de res medarbejdere deltager i personlighedsudviklende kurser, som gennemføres i et tilsyneladende magtfrit rum (Bovbjerg 2003). Andre studier peger på, at det udviklende arbejde kan føre til en differentiering i graden og villigheden til udvikling blandt medarbejdere og skabe et A og B hold (Hjort 2001; Siig Andersen m.fl. 2001). Den særlige danske cocktail af effektivisering, rationalisering og demokratiseringer skaber et belastende kryds pres på medarbejdere og brugere i den offentlige sektor, som i mange tilfælde skaber en (over)emotionaliseret arbejdskultur (Andersen 1999a; 1999b; 2003). Det er derfor interessant, hvilke historier og forståelser af (menneske)arbejdet, som psy kodynamiske teorier og metoder byder på. I denne artikel introduceres to psykoanaly tiske hovedpositioner den engelske Tavistock position og den tyske psykoanaly tiske so cialpsykologi. De er udvalgt fordi de på forskellig vis har en væsentlig indflydelse i den danske forskningsverden såvel som i prak tisk organisationsarbejde og arbejdsliv-udvikling. Tavistock traditionen danner vi dens- og metode grundlag for en række dan ske efter-og videreuddannelsestilbud 1 og for organisationskonsulenters aktivitet på det danske arbejdsmarked. Den tyske psy koanalytiske socialpsykologi med rødder i den kritiske teori har fungeret som in spiration og teoretisk grundlag for en del af den danske uddannelses- og arbejdslivsforsk ning, som igennem de seneste årtier har analyseret demokrati, professioner og livshistoriens betydning for arbejdsliv og uddannelse 2. Der er tale om to store traditioner, som har årtiers teoretisk og metodisk arbejde med omfattende produktion af udgivelser og praktisk organisationsarbejde bag sig. En artikel tillader kun korte introduktioner blandt mange mulige og er en konstruktion præget af erkendelsesinteresser og konkrete udvalg. Jeg har prioriteret en udvælgelse af (nogle af) primærkilderne fra begge traditioner for at fastholde en nærhed til oprindelsespositionerne og inddrager i anden omgang også danske udgivelser 3. Artiklen præsenterer små korte casebeskrivelser fra eksisterende analyser, som eksempler på hvordan arbejdslivet problemsættes og analyseres i de to traditioner. Jeg skitserer kort hovedbegreber og forståelser i de to teorier samt indkredser en kritisk horisont. Et kritisk blik Jeg sætter i artiklen fokus på to hovedspor, som skitserer to enkle men også krævende intentioner. Jeg eftersøger: Et teoretisk og begrebsligt fokus ved en søg ning efter hvordan samspillet mellem men neske, arbejdsliv og samfund indkredses Et kritisk perspektiv og mulige forståelser af det moderne arbejdsliv, som er i stand til at overskride hverdagslige opfattelser og handlinger og som kan antyde eller give indsigt i samfunds- og magtforhold 70 Det indre og ydre liv på arbejde

3 Jeg argumenterer for, at Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi er væsentlige repræsentanter for avancerede og detal jerede analyser af det moderne arbejdsliv som anerkender eksistensen og betydningen af det ubevidste. I begge teorier tages liv tag med det komplicerede samspil mellem in divid, arbejdsliv og samfund. I de to tradi tioner kan vi finde tidens mest substantiel le og oplysende analyser af, hvordan det mo derne arbejdsliv må forstås som et inter-subjektivt og et intra-subjektivt anliggende som et forhold mellem mennesker og indeni mennesker. Begge teorier har et klart defineret erkendelsesperspektiv, som søger at overskride, hvordan det enkelte menneske og lønarbejder forstår og opfatter hverdag og samfund og forbinde disse til større forståelsesrammer om end de hver især betoner særlige kritiske perspektiver. Tavi stocks styrke ligger i et stærkt fokus på organisationen og hvordan enkeltindivider og grupper skaber og nedbryder denne, mens svagheden ligger i lidt vel endimensionelle individ-tegninger og et tendentielt fravær af magt- og samfundsperspektiver. Tavi stock har en stærk organisatorisk base og udfoldet konsulentpraksis, som præger den måde de analyserer og betragter arbejdslivet på. Styrken i den psykoanalytiske socialpsykologi ligger i differentierede og udfoldede analyser af lønarbejdet begrebssat som subjektive processer i en samfundsmæssig og livshistorisk indramning, mens det organisatoriske og det handlingsorienterede niveau står i en svagere tegning. Der er overvejende tale om en forskningsbaseret praksis, som har re sulteret i klassiske som mere eksperimenterende analyser, men hvor det epistimologiske udgangspunkt ikke er klinisk (som i kli nikken) men kritisk samfundsmæssigt. Her etableres en samlæsning, hvor magt, sam fund og individ kædes sammen gennem livshistoriske analyser af konkrete men neskers liv, gøren og laden på arbejde og i hverdagen. Psykoanalytisk arbejdslivs- og organisationsforskning En ældreinstitution har haft store problemer med en del af medarbejderne og deres kvalifikationer, som synes utilstrækkelige eller mismatchede. Arbejdet har lidt af kvalitetsproblemer og ført til en for ringe behandling af de ældre. Den nyansatte leder er frustreret og rådvild omkring, hvordan han skal forstå problemerne og ikke mindst hvordan og om han kan løse dem. (Obholzer & Zavier 1994, 131ff) Et højprofileret kulturværksted, som repræsenterer et radikalt fremstød for at bringe kultur til alle, lider af nogle problemer. Der er i realiteten ikke rigtig nogle af de brugere, som værkstedet gerne vil i kontakt med, som kommer og deltager i aktiviteterne. De ansatte kulturmedarbejdere kan ikke rigtig gennemskue problemer, er initiativløse og værkstedet befinder sig derfor i et dødvande, hvor ingenting rigtig sker. (Schorn 1994, 92ff) Bredt formuleret interesserer den psykoanalytiske organisations- og arbejdslivsforskning sig for at forstå, hvordan arbejdslivet og organi sationer påvirkes af psykiske dyna mik ker og udviklinger i det enkelte menne ske og i sam spillet mellem menneske og sam fund. I begge traditioner sættes fokus på det moderne arbejdsliv: Hvordan kan vi forstå problemer ne i ældreinstitutionen og i kulturværkstedet, hvordan kan disse ana lyseres og hvil ke handlinger og strategi er kan vi herefter udvikle og søge at gennem føre? Den videre analytiske afsøgning af den første problemindkredsning fører en ræk ke bredere spørgsmål og temaer med sig og inddrager for skellige metoder: Hvorfor går mennesker på arbejde i det moderne sam fund? Hvordan udfører de deres arbejde og hvilke ambitioner, problemer og tilfredsstillelse får de opfyldt her? Hvilke konflikter er de involveret i og hvilke forestillinger og fantasier har de om ledelse, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 kollegaer, brugere, arbejdsproduk ter, nutid og fremtid? Hvor dan spiller personale ressourcer, udvik lings perspektiver, magt-kon stellationer, sam fundsmæssige og politi ske for hold ind på, hvordan den enkelte medar bejder og kollektivet agerer og finder sig tilpas? Psykoanalytisk arbejdslivs- og organisationsforskning er altovervejende en empirisk videnskab, som omsætter erkendelsesteo reti ske og metodiske dimensioner til ind sigtsgi ven de analyser af arbejdsliv og orga ni sationer. Analyser af arbejdslivets or ganise ring og oplevelser omsættes eksem pel vis i Tavi stock traditionen til konsulent baserede fo ran drings processer, mens psy koanalytisk soci al psykologi primært ska ber fortolkende (ny) beskrivelser af det moder ne arbejdsliv. Det empiriske materiale er typisk interviews med enkelte eller grupper, uformelle samtaler, konsulentbaserede dia loger og drøftelser, ob servationer eller felt arbejde, dokument og tekstanalyser, tegnin ger, artefakter og rumlige forhold. Kort sagt er der altså tale om en stor variation af muligt empirisk materiale. I Tavistock traditionen står organisa tionsud vikling og -konsultation centralt. Det grund læggende synspunkt er, at organisationer ikke alene forfølger bevidst formulerede op gaver og funktioner, idet ubevidste processer også øver indflydelse på opgaveløsninger og oplevelsen af stress (Mosse 1994, 1). Organi sationer fungerer som projektionsflader for forskellige subjektive følelser som angst, for svar og identifikation. Det afgøren de i den psykoanalytisk-orienterede organisationsanalyse er en overbevisning om betydningen af det ubevidste (Menzies Lyth 1988, 28). Orga nisationsanalytiker skaber ind sigt i og forståelse for det organisatoriske liv, etablerer et frit rum for refleksion, hvor fastlåste og ukon struktive mønstre og reaktionsformer kan forlades. Organisationskonsulenten forbliver synlig og tilstede i organisationen, når klientens beslutte de handlinger er iværksat for at bearbejde tilbageslag og regressioner (Menzies Lyth 1988, 33). Obholzer beskriver konsulentens rolle, som a licenced stupidity, hvor rollen som ikke-medlem i organisationen giver en frihed til at stille naive spørgsmål om karakteren af strukturer og politikker (Obholzer 1994b, 210) Det kendetegner begge teoritraditioner at de i varierende grader søger at begribe dia lektikken mellem det enkelte menneske, men nesker i grupper og de samfundsmæssige strukturer og rammer. Dette nødvendiggør, at indsigter og begreber fra psykologi og samfundsteori bringes sammen, som dermed belyser en klassisk forskel. Individualpsykologien er optaget af, hvordan det bevidste og ubevidste forhold virker ind på det sociale liv i et samfund og dets udvikling fra et individuelt perspektiv, mens sociologien i højere grad er en teori om de overordnede strukturer og dynamikker, med det enkelte individ som en typisk repræsentant for en social kategori (Høgsbroe 1992, 84; H. Andersen 2002, 20). Dog har subjektproblemet ændret status i de seneste årtier og betragtes nu som mere fundamentalt væsentligt for humanistiske og samfundsmæssige undersøgelser. I kølvandet på de poststrukturalistiske teorier er der stillet kritiske spørgsmålstegn til bestemmelsen af subjektet, som ikke lader sig entydigt bestemme. Rummer mennesket nogle iboende og universelle sider og karaktertræk eller er mennesket skabt og formet af subjektive, kulturelle og samfundsmæssige forhold? ( se eksempelvis de Lauretis 1991; Søndergård 2000; Hollway m.fl. 1998; Hyldgård 2003). De to teoripositioner argumenter for, at den ne dikotomi mellem subjekt og samfund ikke bør accepteres. Tværtimod fremhæ ves, at ambitionen er at (videre)udvikle en teoretisk og empirisk forståelse af det komplicerede samspil mellem det enkelte individ og de større samfundsmæssige livsomstændigheder. Der eksisterer et dialektisk samspil mel- 72 Det indre og ydre liv på arbejde

5 lem samfund og subjekt, som må kvali ficeres i form af aktuelle analyser af, hvordan dette foregår. De to teorier har defineret hver sine snitflader for denne dialektik. I Tavistock traditionen defineres organisationen som den samfundsmæssige arena, hvor det subjektive møder det samfundsmæssige, mens den psykoanalytiske socialpsykolo gi orienterer sig imod at rekonstruere de fordrejede magt- og undertrykkelsesforhold i samfundet i et subjektivt perspektiv. Begge teorier har altså et klart defineret erkendelsesperspektiv, som søger at overskride individuelle fremtrædelsesformer og forbinde disse til større rammer. Organisationer som projektionsflader Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi gør brug af særlige teoretiske forståelser og metodiske greb som antydet i de to cases og disse åbner for at organisationer, medarbejdere og arbejdsprocesser kan konstrueres på bestemte måder. I dette arbejde inddrages psykoanalytiske begreber, som jeg kort introducerer. Begreberne om projektiv identifikation og overføring er begge rettet mod at stille skarpt på de forskellige former for betydninger og udvekslinger, som ofte er en del af arbejdslivets hverdag. I lønarbejdet skal mennesker præstere og interagere og hermed etableres en grobund for relationer, overføringer og projektioner. Arbejdspladser danner ofte ram mer om processer og tilstande, hvor gensidige udvekslinger af forventninger og bekymringer øver en stærk indflydelse som beskrevet i casen om kulturværkstedet. I de dele af den offentlige sektor som eksempelvis fokuserer på menneskearbejdet etableres et særligt grundlag gennem det daglige samspil mellem professionelle og brugere og de gensidige reak tioner på koncentrationen af menneskelig smer te og problemer (Andersen 1999a; 1999b; Schmidbauer 1983; Casement 1987; Bang 2002). Overføringsbegrebet beskriver, hvordan or ganisationer (eller personer) virker som pro jektionsflader for forskellige subjektive fø lelser som angst, for svar og identifikation. Ar bejdspladser er i udgangspunktet mål-middel orienterede gennem rationelt og opgaveorienterede funktions- og målbeskrivelser, men de kan samtidig være skueplads og pro jektionsskærme for en række ubevidste af værgereaktioner hos medarbejderne (eks. Wellendorf 1986; Volmerg et al. 1995; Menzies Lyth 1988). Medarbejdere kan reagere med stress, præstationsangst, konkurrence, utryg hed, sygdom, passivitet, ligegyldighed, brokkeri, undergravning, osv. reaktioner som alle kan forstås som forskellige sub jektive forarbejdninger af en konkret arbejdssituation. De ansatte anvender organisationens mange facetter og funktioner i et forsvar og beskyttelse mod den angst, som ar bejdspræstationen og det menneskelige sam vær i forskellig grad kan vække. Disse socialt organiserede forsvarsmekanismer vil efterhånden komme til syne og materialisere sig i organisationsstrukturen, dens kultur og funktionsmåder. I denne proces forsøger individerne at eksternalisere deres karakte risti ske psykiske forsvars mekanismer og give disse en ydre synlig substans og form (Menzies Lyth 1988, 50f). I sin teori om hverdagsbevidsthed opererer Thomas Leithäuser med begrebet en overførings skærm. Overføringsskærmen er et forsøg på at billedliggøre og forklare det kompli cerede samspil mellem et individs samfundsbestemte sociale baggrund og erfarings strukturer og den fortolkning af konkrete hverdagssituationer, som altid finder sted. Pointen er her at illustrere, hvordan den konkrete opfattelse og håndtering af en situation er påvirket af en flerhed af forhold. Dels det enkeltes menneskes opvækst og sociale baggrund, som i Leithäusers og Volmergs forståelse er samfundsmæssigt be stemt. Dels en særlig bevidstheds- og Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 drifts struktur, som tredeler tanker, følelser og erindringer i det bevidste, ubevidste og ikke-bevidste (Leithäuser 1976). To positioner ophav og inspirationer Selvom de to positioner har en delvis fælles erkendelsesinteresse om at skabe nuanceret viden om dialektikken menneske samfund ses forskelle i de historiske rødder, forskellige teoretiske horisonter og udviklinger af særlige metodiske praksisser. Tavistock har rødder i den tidlige aktionsforskning, som den blev udviklet af Kurt Lewin i en kombination med den systemiske tra dition og den gruppeorienterede psykologi 4. Her betones hvordan kollektive enheder som f.eks. organisationer og familier kan opfattes som sociale systemer med en organisering og interaktioner byggende på systemiske principper og dynamikker. Kombinationen af psykoanalytisk indsigt og systemiske metodologier er afgørende for at sikre at indsigter om det institutionelle liv ikke kun forbliver individuelle erkendelser, men bringes videre i en samfundsmæssig realitet som organisatoriske forandringer (Mosse 1994, 19). I fortolkningen af casen om ældreinstitutionen demonstreres, hvor dan forskellige fremtrædelsesformer: be sværlige og brokkende medarbejdere og mang lende arbejdskvalitet ikke kun skal for stås i deres umiddelbare og let-forståelige form: som brokkende individer der skal pas sificeres, ignoreres eller forstås, men at der er tale om komplicerede udveksling af be tydninger og delegeringer, hvor ledelsen, an dre medarbejdere og brugere er involveret ligesom ledelsesstruktur, kompetence, kom munikation og historie i organisationen spiller ind. Det er altså først, når der etableres en analytisk fortolkning, som er i stand til at rekonfigurere og sammenføje en række tilsyneladende adskilte forhold, at en overskridende indsigt kan etableres. Den psykoanalytiske socialpsykologi har rødder i Frankfurterskolen og har videreudviklet sin position herfra og må betegnes en kulturteori. Frankfurterskolen forenede oprindeligt marxismen og psykoanalysen i udviklingen af teorier som både kunne rumme den historiske materialisme de samfundsmæssige strukturer og udviklingsprincipper samt hvordan det enkelte individ udvikler sig under indflydelse af familien, samfundsmæssige og kulturelle forhold. Heri rummes bl.a. et kritisk frigørelsesperspektiv, som betoner nødvendigheden af at fordrejede undertrykkende udbytningsforhold i sam fundet må gennemskues til fordel for eta bleringen af en anden samfundsorden og magtrelationer. Dette gøres gennem at skabe muligheder for autonome, ansvarstagende og demokratiske processer såvel om individer. Det er en afgørende pointe med vidtrækkende konsekvenser, at samfundets organisering og magtforhold fremtræder i fordrejede former, som derfor kræver udvikling af en kritisk historisk bevidsthed og ud vikling af en sociologisk fantasi for at for stå. Begrebet kritisk teori refererer netop til, hvordan teori må være i stand til at om sætte de begreber, som den bringer med sig udefra til de begreber og forståelser, som gen standen har om sig selv og herigennem opløse spændingsfeltet mellem det mu lige og det virkelige. Begge momenter er henvist til hinanden og herigennem er teori uomgængeligt kritisk (Adorno 1972). Den psykoanalytiske socialpsykologi anvender psykoanalytiske begreber og dynamikker, som er indlejret i samfundsmæssige begreber og kontekster. I denne optik be stemmes arbejdet gennem det unikke sam spil som etableres mellem det enkelte in divids livshistoriske erfaringer og strukturer og det konkrete arbejdes karakter og betingelser. Hermed knyttes lønarbejdet tæt 74 Det indre og ydre liv på arbejde

7 til begreber som den enkeltes personlighed kan forstås igennem som f.eks. objektrelationer, opbygning af selvet og de driftsbehov, som har del i arbejdet. Livshistorien bliver et koncentreret mødepunkt for den lille og store historie. Hverdagsbevidsthed og hverdagshandlinger er fortættede udtryk, som både linker indad til det enkelte men neskes konkrete liv, erfaringer og baggrund og udad til de samfundsmæssige be tingelser, historie og kultur (Leithäuser 1976). Begreber som bevidsthed, socialisa tion, individuering og samfundsmæssig gørelse er centrale for det analytiske arbej de, som skaber søgeprocesser på to spor: for det første på hvilke måder etablerer de sam fundsmæssige forhold sig i de psykiske struk turer og forvandles til reguleringsmeka nismer? For det andet den omvendte bevægelse: hvordan understøtter og forbinder de psy kiske driftsimpulser, ønsker og behov sig med sociale og samfundsmæssige roller og situationer i en søgning mod tilfredsstil lelse (Leithaüser & Volmerg 1988, 10). Det er hverken muligt eller ønskværdigt at overføre den psykoanalytiske disciplin direkte på samfundsmæssige fænomener. Derimod er ambitionen at videreudvikle de erkendel ses teoretiske og metodiske dimensioner i positionen dels ved at etablere en samfundsanalyse på psykoanalytisk grund og dels ved at udvikle en empirisk forskning med psykoanalytisk orienterede metoder (Leithäuser & Volmerg 1988, 116). Der er igennem 90 er ne og 2000 gennemført en række em piri ske analyser, som indenfor et bredt problemfelt udmønter og udvikler tilhørende metodiske koncepter (se eks. Volmerg et al. 1995; Löchel 1994; Hermann 1994; Tietel 1994; Sche rer 1994; Tietel 2001; Leithaüser et al. 2001) 5. Tavistock positionen Tavistock opererer med en række grundbegreber, der danner det analytiske raster, som anvendes i det organisationsanalytiske arbejde. Velfærdsinstitutioner defineres som sociale systemer, som muliggør en ana lyse af, hvordan bevidste og ubevidste mo tiver samt målrationelle og regressive hand linger spiller sammen. Institutioner har en grundlæggende og dynamisk hovedopgave, som definerer primæropgaven og dermed også bedømmelseskriterier for opgaveudfyldelse. En hovedopgave skal gives prioritet, hvis institutionen vil overleve og er ofte et resultat af politiske og faglige kompromisser (Visholm 2004, 37ff). Bions gruppeteoretiske bestemmelse af arbejdsgruppen og grundantagelsesgruppen gør det muligt at forstå, hvordan forskellige grupper i arbejdslivet som i civilsamfundet virker igennem kollektive som individuelle udtryk. I arbejdsgruppen kan det rationelle virke studeres, mens grundantagelsesgruppen giver et indblik i hvordan regressive og irrationelle kræfter også påvirker gruppe- og arbejdsprocesser (Stokes 1994, 19ff). Institution Links som udførte serviceydelser til ældre borgere i nærmiljøet havde i en periode været plaget af manglende kvalifikationer blandt personalegruppe som en nyansat leder havde over taget fra den tidligere ledelse. Dette problem blev forklaret med et lille ansøgerfelt og et pres for ansættelse af nyt personale desuagtet. Et nyt opslag udløste en stor ansøgergruppe og der blev gennemført en lang og omhyggelig ud vælgelsesprocedure. Men ved afslutningen af denne proces udtrykte lederen dog alligevel tvivl om den rigtige var blevet ansat. Vedkommende havde ikke været overbevisende klar i sin forståelse af det engagement og den tilgang som institutionen stod for. Det viste sig siden hen, at den nyansatte medarbejder hurtig fandt en rolle i personalegruppen, hvor hun fremstod forvirret og udfordrende i forhold til fundamentale politikker og procedurer i institutionen til trods for hendes excellente kvalifikationer på papiret. En rolle som var fuldstændig identisk med Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 den forrige medarbejders. (Obholzer & Zavier 1994, 131ff) I fortolkningen af casen fremhæves, at ansøgeren på et ubevidst niveau reagerede på et job opslag, som mellem linierne efterspurgte en medarbejder, som var i stand til at vedligeholde en bestemt medarbejdertype: den besværlige og anti-udførende. De vanskelige medarbejdere agerede ubevidst på majoritetens vegne. En problemløsning må der for søge at afmontere at problemadfærden linkes til dysfunktionelle personligheder, men skal i stedet må oversættes til et interaktionelt og gruppeniveau, dvs. til in stitutionen som et arbejdsfællesskab (Obholzer & Zavier 1994, 132ff). Medarbejdere reagerer forskelligt på at være eksponerede for angstskabende situationer i det daglige arbejde og Tavistock traditionen anvender Melanie Kleins begreb om splitting i den paranoid-skizoide og den depressive position for en mere indgående belysning af disse processer. I arbejdet med krævende sociale og sundhedsmæssige funktioner er det uundgåelige processer, at medarbejdere, ledelse og brugere overfører følelser af smerte, vrede, jalousi, konkurrence, osv. gennem en projektiv identifikation til for skellige personer i deres omegn kaldet splitting. Halton giver som eksempel en institution for unge, hvor personalet kan repræsentere forskellige og mulige konfliktende følel sesmæssige aspekter af den psykologiske til stand som brugergruppen er i en medarbejder udtrykker behov for uafhængighed, en anden behovet for grænsesætning. Eller en abort-klinik, hvor en medarbejder kan være i kontakt med kvindens følelse af sorg, mens en anden medarbejder med kvindes følelse af lettelse (Halton 1994,14). I den paranoid-skizoide position er drivkraften den let telse det giver at eksternalisere følelser af dår ligdom, had og misundelse, som fører til en umiddelbar illusorisk godhed og selv-idealisering. Den depressive position beskriver en situation, hvor det er muligt og udholdeligt at rumme den smertelige erkendelse, at vi kan have mange slags følelser overfor kollegaer, brugere og arbejdsmål at containe dem. Det er ofte organisationskonsulentens rolle uden fordømmelse at medvirke til at arbejdskollektivet bliver i stand til at modtage og processere projektioner fra brugere og kollegaer gennem en analyse af overføringsprocesserne (Halton 1994, 18; Visholm 2004, 26ff). Med begreber fra Melanie Klein søger Tavistock traditionen at etablere et dybt link mellem organisatoriske fremtrædelsesformer og tidlige faser og udviklinger i den enkeltes livshistorie. I denne teoritradition betones den intrapsykiske verbalisering og interaktionen mellem subjekt og objekt det spæde barn og moren, som væsentlig for personlighedens udvikling. Personligheden dannes i et relationelt samspil, men også under indflydelse af drifter dog uden at være driftsdeterministisk. Klein beskriver spædbarnet udrustet med medfødte problemfyldte egenskaber, som det behøver mo derens hjælp for at kunne udvikle sig i sundhed og modenhed. Dette er delvist rod fæstet i troen på dødsdriftsteorien (Andkjær Olsen & Køppe 1996, 444ff). Tavistock ar bejder dog også med et begreb fra Bion om valens, som beskriver det forhold, at men nesker kan være disponerede til at fastholde og reproducere bestemte slags positioner og mønstre (Heinskov & Visholm 2004,35,311; Obholzer & Zavier 1999, 25, 46, 112, 118,133ff). De kleinianske positioner giver ikke et dæk kende billede af den tidlige psykologi, idet forståelsen opererer med for statiske begreber som underbetoner et aktivt dynamisk ud viklingsperspektiv (Stern 2000). Det er her dog væsentligt at fastholde, at der er tale om en position og ikke en fase en position må så ledes opfattes som en personlighedsmæs- 76 Det indre og ydre liv på arbejde

9 sig sammentænkning af følelse, angst og for svar, som kan veksle hele livet igennem (Vis holm 2004, 35). Men måske er det mere dæk kende, som andre forskere har foreslået, at anvende betegnelsen orga nisatoriske tilstande for de kleinianske positioner, fordi der herigennem lægges en vis distance til po sitionernes sammenfald med konkrete per soners personlighed (Ogden 2003). Den kleinianske fortolkninger af organisationer kan også underbetone, at organisationer giver mulighed for at medarbejderes udførsel af arbejdsfunktioner og arbejdsmål fører til social og psykologisk tilfredsstillelse altså bidrager til identitetsarbejde og identitetstilfredsstillelse (Ortmann 1995, 213). Tavistock metoderne retter sig i overensstemmelse med deres teoretiske udgangspunk mod det interaktionelle niveau og samspil i sociale systemer gennem termer som den lille gruppe, storgruppen og rolle og per son. Den lille gruppe er mindre arbejdende grupper i arbejds- eller fritidsliv, hvor udfordringen er at lære at balancere mål og proces så det ene ikke dominerer det andet, udvikle et fælles ansvar for helhed og del i gruppens arbejde samt at etablere en refleksion af de regressive og progressive gruppeprocesser (Heinskov 2004, 49ff). Storgruppen er et velegnet medium for udforskning og er kendelse af, hvordan gruppedynamiske pro cesser influerer i større grupper bl.a. inspireret af de kendte Leicester-konferencer i Eng land (Luggin 2004, 69ff, 212). Og endelig er rolle og person central, hvor der tages ud gangspunkt i rollen, som det sted hvor per sonen og organisationen mødes. Her indrammes komplekse samspil involverende krav, opgaver, bevidste og ubevidste processer, som interagerer med personens opgaver, kom petencer og samspil med kollegaer og ledelse (Jakobsen 2004, 109f). Det kan diskuteres, hvorvidt den kleinianske forståelse af organisationer formår at ba lancere tidlige og dybe påvirkninger set over for en mere nutids- og jeg-orienteret for ståelse. Tavistock har et stærkt fokus på prak sisforeskrivende analyser og det rejser spørgs målet, hvorvidt dette reproducerer de grund læggende magtforhold og organiseringsformer, fordi praksisorienteringen må agere i eksisterende arbejdsdelinger og vidensformer i organisationen og stå i fare for at etablere sit eget lukkede rum på bekostning af et kritisk overskridende perspektiv. Psykoanalytisk socialpsykologi Den psykoanalytiske socialpsykologi ønsker at udforske berøringsflader mellem subjektet og en samfundsmæssig kontekst. I det mo derne samfund fungerer lønarbejdet som et afgørende samfundsøkonomisk, kulturelt og subjektivt konstituerende fænomen. Løn arbejdet er en værdiskabende aktivitet i samfundsmæssig forstand, som også har en væsentlig betydning for det enkelte menneske. Det repræsenterer en ydre og nødvendig realitet, da det er forudsætningen for opretholdelse af livet. Men er også omdrejningspunkt for behovstilfredsstillelse, fan tasier og forskydninger, som opfyldes og udleves ved for eksempel at være god til sit arbejde og i samværet med kollegaer og ledelse. Begrebet socialisation står centralt som en overordnet ramme for, hvordan individer dannes i en samfundsmæssig kontekst. Igennem familiens og forældrenes so cialisering af børnene etableres ydre og in dre processer, værdier og normer, som opretholder og udvikler samfundets videreførsel. Samtidig er der en nøje om end kompliceret sammenhæng mellem samfundets magt forhold og måder at reproducere sig og det opdragelseslandskab som den enkelte familie udfolder (Leithäuser & Volmerg 1988, 55). Med andre ord i familien lægges en effektiv grund til internaliseringen af lønarbejdets identitetsskabende nødvendighed Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 i den særlige udbytningform, som kendetegner senkapitalistiske samfund. I begrebet om arbejdets psykiske økonomi introduceres, hvordan lønarbejdet må for stås gennem det enkelte menneskes dyna miske strukturer og processer, som er livs historisk og samfundsmæssigt formet. Be grebet er oprindeligt knyttet til den industrielle produktions fremmedgjorte strukturer, men skal i dag i højere grad knyttes til den sociale reproduktion af det brugsværdiog behovsrelaterede arbejde (Volmerg 1994, 103 (1990)). Bestemmelsen af arbejdet er inspireret af Maria Jahoda, som tildeler det institutionaliserede arbejde fem erfarings- og oplevelsesdimensioner: en ydre påtvingning af kropsli ge og åndelige aktiviteter, en tildeling af social status, et på forhånd fastlagt tidsperspektiv og dannelsen af en social horisont og social identitet (Jahoda 1982; 1995). Igennem denne bevægelse kan analysen rodfæstes i en social og psykodynamisk kontekst. At lønarbejdet aktiverer en række individuelle livshistoriske udviklingstræk kan forstås gennem det psykoanalytiske begreb om overføring og forskydning. En række forskellige driftsbehov forskydes fra individet til selve det konkrete arbejde og arbejdsrelationerne med det formål at tilfredsstille disse behov. I lønarbejdet er det derfor muligt at etablere særlige psykodynamiske processer, hvor impulstilfredsstillelsen består af et bestemt blandingsforhold alt afhængig af den enkelte individuelles livshistorie og de muligheder for driftstilfredsstillelse, som der kan gives mulighed for. Et kulturværksted Westend har til formål at etablere og tilbyde kulturaktiviteter for arbejdere, som ikke i udgangspunktet føler sig som kulturudøvende og forbrugende inspireret af den demokratiske bevægelse: Kunst for alle. Gen nem en række tilbud om teater, kabaret, mu sikproduktioner kan lokale borgere få lejlighed til at forbruge kulturprodukter men også selv at producere dem. Dette kan gøres gennem kursustilbud eller længere projektforløb. Som en del af en større forskningsanalyse af både kunstnere, kulturpædagoger og brugerne af værkstedet træder fænomenet skam frem som betydningsfuldt og aktivt virkende. Både med arbejderne og brugerne i kulturværkstedet oplevede fremmedhed, ængstelse og skam i forbindelse med kulturværkstedsaktiviteterne. De lokale arbejdere var tilbageholdne med at bruge værkstedet på grund af ængstelse for at føle sig alene og på fremmed grund. De udviklede en række forklaringer på hvorfor de ikke benyttede værkstedstilbuddet. De talte om kaotiske tilstande i værkstedet, om frygten for at blive afvist og de talte om hvordan de var nødt til at ændre på deres tøj, deres talemåde og dem selv for at passe ind. Også kulturværksteds-medarbejderne formulerede i interviews med forskerne en uro ved tanken om at skulle møde nye og fremmede værkstedsdeltagere og en tryghed ved at være blandt egne. Forskergruppen fortæller ligeledes, hvordan de blev trætte og udmattede af at opholde sig i kulturværkstedet en hel dag. (Schorn 1994, 92ff) De empiriske analyser viste, at kulturværkstedet blev opfattet som et identitetstruende sted. For at benytte sig af kulturværkstedets aktivitetstilbud skulle arbejderne forlade et velkendt trygt socialt hverdagsrum og begive sig ind på fremmed grund og udtalelser viser, at dette førte til usikkerhed og irritation. Kulturværkstedet repræsenterer et andet univers med andre normer og værdier, som gav anledning til forestillinger om at blive vurderet med et negativt udfald og dette virkede identitetstruende. På et dybere plan kan det truende fremmede fortolkes som en projektionsflade for drifter og det kaotiske (Schorn 1994, 96). Det metodiske grundlag for den psykoanalytiske socialpsykologi bygger på dybdehermeneutiske analyseteknikker i form af fortolkninger af tekster eller tekstlige 78 Det indre og ydre liv på arbejde

11 re præsentationer fra enkelt-interviews, interaktioner og gruppeøvelser. Det temacentrede gruppeinterview har en central metodisk position. Volmerg og Leithaüser har videreudviklet det klassiske gruppeinterview med en neutral gruppeinterviewer til en temacentreret diskussionspraksis med en aktiv diskussionsleder som skal facilitere en temafastholdelse og -associering. Temacentreringen skal skabe gode betingelser for den hverdagslige tale og lederen skal stræ be efter at fungere ægte og tilstedeværende gennem ord og handling (Volmerg & Leithaüer 1988, 226f; Weber 1995, 130ff; Schor n 2000). I analysen anvender Leithaüser og Volmerg Alfred Lorenzers fortolkningsniveauer i et logisk (en rekonstruktion af hvad der siges), et psykologisk (rekonstruktion af hvordan der tales) og et scenisk analyseniveau (rekonstruktion af interaktionsfigurer, reaktionsmønstre og scener) (Lorenzer 1986). Det metodiske arbejde inddrager også en række visuelle teknikker som tegning og andre visualiseringsteknikker af forskningstemaer og spørgsmål (se eks. Stahlke m.fl. 1994; 1995). Interviewet kan også ses som et inter-relationelt rum, hvor graden af evne til at skabe et åbent reflekterende rum direkte påvirker kvaliteten af interviewet i form af en begrænset indsigt (Tietel 2000). De kritiske indvendinger mod kritisk teo ri har fremhævet tendensen til rollen som fejlfindende kulturelle kritikere og mod den de terminisme og pessimisme som specielt den tidlige frankfurterskole har repræsenteret gennem forestillingen om menneskers fal ske bevidsthed og de samfundsmæssige driv kræfters dominans. Også idealet om kri tiske uafhængige forskere, som egenrådigt bestemmer de kritiske normbrydende forsk ningsspørgsmål har været kritiseret for at være elitært og urealistisk frakoblet sam fundets bredere interesser (Alvesson & Skjöld berg 1994, 204ff). Repræsentanter fra den sene frankfurterskole, som den psykoanalytiske socialpsykologi tilhører, har sat en række moderne hverdagsfænomener under luppen. Axel Honneth videreudvikler med afsæt i kritisk teori og socialfilosofi et begreb om anerkendelse og den samfundsmæssige indlejring og kamp relateret hertil (Honneth 2006). Rundet af samme tradition analyseres kvinders lære- og udviklingsprocesser i et biografisk perspektiv og med det sociale læ ringsbegreb, som placerer am bivalens og de konkrete historiske og samfundsmæssige forhold som kernebegreber (Becker-Schmidt 1982; Becker-Schmidt & Knapp 1994). Men det er kendetegnende for kritisk teori, at den har og har haft et stærkt fokus på fortolkninger og begrebsliggørelse af det senmoderne liv og livsomstændigheder og i mindre grad har orienteret sig mod at udforme konkrete handlingsanvisninger eller konsulentbaserede interventioner. Erkendelsesinteresser Bag teori og analyse ligger en erkendelsesmæssig interesse og motivation, som påvirker udarbejdelsen af en teori eller undersøgelse på forskellige måder: Hvilken vidensforståelse og videnskonstruktion fører teorien til? Hvad er forskerens baggrund og motivation for den pågældende teori eller empiriske analyse? Hvad vil gerne opnås, påvirkes, belyses, fremhæves, osv? Hvilken position og forforståelse har forskeren i det felt der belyses? Hvilke interessenter har haft indflydelse på teoriudvikling og -udformning. I et udvalg af Tavistock publikationer frem hæves følgende overvejelser og intentioner. Menzies Lyth advokerer for arbejdslivsanalyser baseret på en treenighed af en rol leanalyse, en strukturanalyse og en arbejdspladskultur (Menzies Lyth 1988, 37). Erkendelsesperspektivet retter sig altså imod at udarbejde helhedsorienterede og triangulerede analyser, idet der advares mod ensi- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 dige arbejdslivsanalyser som henholdsvis fo kuserer på enten de bløde, hårde dimensioner eller på systemerne. Obholzer og Roberts tager et eksplicit udgangspunkt i den politiske realitet (i England) præget af globalisering, effektivitet og cost-benefit, som forøger presset på velfærdsinstitutioner og deres personale. Velfærdsinstitutioner udvikler stress-betonede reaktionsformer, som igen med fører et pres på brugerne. Tavistocks work shop-metode sætter derfor fokus på in stitutionernes mørke sider - de processer hvor anti-task opgaver har taget overhånd (Obholzer 1994, xvii). Heinskov og Visholm placerer Tavistock udviklingen som en humaniseringsproces, hvor flere og flere sektorer anerkender arbejdsstyrken som bestående af mennesker med følelser, meninger og tanker. Men peger også på at den kan fortolkes som en kolonisering af personligheden eller en institutionaliseret krænkelse af privatlivet, som til gengæld må forstås som et modsvar til en paralleludvikling af bureaukratisering, taylorisering og McDonaldisering. De besvarer ikke det kritiske spørgsmål, om det er det ene eller andet, men afparerer med en henvisning til at spørgsmålet indtil videre at vigtigere at stille end at besvare (Heinskov & Visholm 2004, 10). I den psykoanalytiske socialpsykologi taler Leithaüser og Volmerg om, at erkendelsesperspektivet ikke er til at adskille fra et selv-erkendelsesperspektiv. De taler om selverfaring, selv-analyse, selv-refleksion og selverkendelse som indvævet i den psykoanalytiske erkendelse. Spørgsmålet er så, hvad der skal erkendes? De foreslår, at det drejer sig om dét, som man ikke ved noget om og det som man måske har en anelse om. Den kritiske socialforsker studerer, hvordan det ubevidstes spor i form af det fremmede lader sig aflæse i det samfundsmæssige. Men det fremmede er ofte forbundet med det ube vidste og dermed dele af os selv. Derfor er etableringen af det kritiske blik tæt forbun det med processer af selv-erfaring og selv-refleksion (Leithaüser & Volmerg 1988, 9). Denne intention fører til en særlig interesse for forskerens rolle og subjektivitet og hvordan denne har indflydelse på valg for forskningsfelt, valg af metode og teori (se eks. Tietel 1996; 2001; Schorn 1994; Leithaüser et al. 2001). I Tavistock er forskersubjektet reflekteret som et forskningsmetodisk element, men der er mere tavshed omkring de forskningsmetodologiske elementer. Det er indiskutabelt, at begge traditioner gennem årene har produceret detaljerede og omfangsrige redegørelser af, hvordan arbejdslivet fungerer som en afgørende identitetsgivende men også belastende livssammenhæng. Samtidig har de søgt at udvikle et dobbeltblik som fastholder at arbejdsliv og organisationer er indlejret i samfundsforhold, økonomi og undertrykkelsesforhold. Det er dog lettere sagt end gjort. Hoggett kri tiserer således en af klassikerne blandt Tavistocks publikationer The Unconscious at Work for ikke at forholde sig til, hvordan magt og dominansforhold påvirker det ubevidste på arbejdet. Refleksioner af hvordan magt udspiller sig mellem stat og offentlige organisationer, mellem professionelle, borger og brugere, mellem ledelse og medarbejdere, mellem køn, race og klasse er stort set fraværende (Hoggett 1996). Dette kan hænge sammen med, at den systemiske tilgang betoner systemer mellem enkeltfænomener: person/organisation i en helhed organisation/samfund, men altså ikke indtænker magtforhold systematisk. Dette fokus af spejles også i den ensidige og forenklede de finition af en organisations hovedopgave, som fastholder et monolitisk syn på én hovedopgave. Moderne organisationer argumenterer Hoggett er netop kendetegnet ved, at de mange aktører: forskellige professionelle, en differentieret brugergruppe, administratorer, politikere og øvrige borgere kan have mange forskellige og endda mod- 80 Det indre og ydre liv på arbejde

13 satrettede forståelser af hovedopgaven samt at den over tid forandrer sig. Miller og Rose har også kritisk analyseret Tavistocks bidrag til den engelske mentale hygiejne, den psykologiske velfærd og transformeringen af samfundsøkonomiens liv. Det er mere frugtbart, argumenterer de, at dokumentere de måder som regulerende systemer søger at promovere subjektivitet på end at dokumentere de måder som samme systemer knuser subjektivitet. Subjektivitet bør ikke opfattes som et uforandret imperativ i evaluering af social interaktion, men skal snarere betragtes som et produkt af bestemte vidensregimer og systemer. I mod sætning til andre kritikere som taler om Tavistocks marginaliserede position (eks. Hoggett 1996) finder de, at Tavistock har haft en fremtrædende rolle som model og eksempel inden for en lang række indsatsområder, som har vist sig at udgøre kroppen i moderne velfærdsinterventioner og netop derfor er deres vidensproduktion væsentlig (Miller & Rose 1988, 174f). Subjektets status De to positioner inddrager som beskrevet forskellige subjektforståelser i deres teore ti ske og praktiske arbejde, som trækker for skellige spor. Tavistock positionen er i hø jere grad en teori om gruppen og organi sationen end om sub jektet og samfundet. Deres fokus på person og rolle bevæger sig ikke længere ind i dif ferentierede subjektive ka tegorier, kriterier eller fortolkninger, men hol der sig til det interaktionistiske og rolle-orienterede niveau. Sub jektet bestemmes via sin funktionelle po sition: rolle og via sin person: gennem eksempelvis de tidligere beskrevne positioner (Jakobsen 2004, 109f). I den psy koanalytiske so cialpsykologi opereres med det socialiserede og samfundsmæssig gjorte subjekt, som teo retisk og analytisk be stemmes som et unikt individ med en be tydningsbærende livshistorie, erfaringsstrukturer og handlinger. Livshistorien går på arbejde og derfor analyseres arbejdslivet gennem inddragelse af begrebet om hverdagsbevidsthed. Den livshistoriske tilgang er ikke en individualistisk orientering, men forstås som samfundsmæssigt formede indi viduelle udtryk og aftryk, som handler om magt, køn, generation, fagidentitet, arbejdslivets organisering, politik, osv. Spørgsmålet er så, hvilke perspektiver den subjektive orientering rejser. I den dybdehermeneutiske fortolkningspraksis beto nes, at et delaspekt kun kan forstås i sin hel hed. Dette udtrykkes i den hermeneutiske spiral, hvor delen tilføres nye erkendelsespørgsmål gen nem konfrontationen med helheden, som så fører til en fortsat spiralbevægelse. I den videre hermeneutiske fortolkningspraksis har empati tillige fået en særlig position ud fra synspunktet om, at et individs psyke i sidste ende ikke er penetrerbar for et andet individs fornuft,, som søger at analysere udefra kun en intuitiv indlevelse kan måske søge at repræsentere en andens perspektiv. Denne form for videnskabelig empati kan, kombineret med fortolkerens vidensmængde, producere en analyse som måske er i stand til overskride den andens forståelse (Alvesson & Skjöldberg 1994, 117). Denne videnskabsteoretiske ambition er særligt interessant for en diskussion af de to positioner. En videnskabelig belysning, af hvordan samfundsmæssige moderniseringsprocesser udfolder sig eksempelvis inden for menneskearbejdet, må være i stand til at kvalificere et indefra-perspektiv, da disse processer står i centrum for det professionelle virke. Der er derfor brug for at producere forskellige vidensrepræsentationer for at forstå udviklingens mange facetter, modsætninger og konstruktioner. Der er brug for subjektiverende og objektiverende videnskab. Det knytter sig en kritisk diskussion til en vidensproduktion baseret på et indefra - perspektivet, som spørger til, hvad de ideale Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 men også de realistiske mål og konsekvenser af denne forskning kan være. Kan det tænkes, at detaljerede analyser af disciplineringsteknikkernes virkemåder ikke blot kan fungere som øjenåbnere, men også kan virke oplysende for yderligere disciplineringsteknikker og arbejdsintensiveringer (Mathiesen 1999; Krogstrup 2000). Produktion af ny viden om det moderne arbejdsliv åbner nødvendigvis for videnslommer, som formentligt kan give ny indsigt i, hvordan disciplineringsteknikker og managementfix fungerer. Det er dog ikke muligt at reservere viden eller at belægge viden med særlige indløsningskrav, som kan sikre mod videre udnyttelse. Det må forbeholdes en vidensociologisk, en politisk og en etisk diskussion og magtkamp, som må føres i civilsamfundet, på arbejdsmarkedet og i den akademiske verden. Et andet væsentligt aspekt vedrører de forskellige nationale kontekster som analyserne er gennemført i og de implikationer dette kan have. Empiriske analyser af forskellige vel færdsinstitutioner i England, Tyskland og Danmark afspejler de forskellige nationale udgaver af velfærdssystemer, graden af neo-liberal arbejds- og socialpolitik, grad af modstand og modkamp (se eks. Froggett 2002). Det rummer derfor interessante potentialer, at der i Danmark er en righoldig Tavistock tradition og analyser af velfærdsinstitutioner, fordi det giver mulighed for at sammenholde danske og engelske teoriog metodeudvikling i forskellige kontekster samt deres kritiske brod (se eks Heinskov & Visholm 2004; Huffington et al. 2004). På samme vis lader den psykoanalytiske socialpsykologi sig som tidligere nævnt bese i både tyske og danske analytiske gevandter 6. Fra et mere pragmatisk synspunkt vil det være relevant at få etableret et meta-perspektiv på de psykoanalytiske arbejdslivs- og organisationsanalyser. Dette kunne for eksempel gøres som en members validering, som det kendes fra forskellig former for kvalitativ forskning, hvor medlemmer i form af medarbejdere og ledelse involveret i en organisationsanalyse undervejs og efterfølgende kan vurdere og kommentere på de udførte analyser og handlinger ud fra videnskabeligt anerkendte principper. Der er en iboende erkendelsesmæssig dynamik i enhver metode og analyse til at fremstille metoden og analyseresultater på bedste vis. Derfor giver en peer-validering, som efterfølgende udføres af andre forskere/organisationskonsulenter en afgørende mulighed for at få en videnskabeligt baseret indsigt i, hvordan metode, resultater og validering hænger sammen. Det er et dominerende træk ved forskning i arbejdsliv og organisationsudvikling at et meta-perspektiv sjældent etableres. NOTER 1. MPO, Master i Organisationspsykologi ved Institut for Psykologi på Roskilde Universitets center er et eksempel på en masteruddannelse, som arbejder med udgangspunkt i Tavistock tra ditionen. Se Ligeledes OPU, som er en organisationspsykologisk efteruddannelse trækker på Tavistock traditionen. Se 2. På Institut for Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter har en række forskere i en årrække anvendt den psykoanalytiske socialpsykologi i en lang række analyser (se Betina Dybbroe, Anne Liveng, Linda Lundgaard An dersen, Henning Salling Olesen, Anders Siig Andersen, Camilla Schmidt og Kirsten Weber). For enkeltforfatternes publikationsoversigter se: RUC forskning 3. The Unconscious at Work er i 2002 oversat til dansk (Det ubevidste på arbejde) og udgivet på Akademisk forlag. Nyere engelsk publikation fra 82 Det indre og ydre liv på arbejde

15 Tavistock er Working below the Surface af Clare Huffington, David Armstrong, Willian Halton, Linda Doyle og Jane Poolet fra 2004, som i modsætning til The Unconscious at Work, som fokuserer på menneskear bejdet, har bredt spektret ud til at omfatte for skellige typer af private som offentlige arbejdspladser. 4. For en historisk oversigt over Tavistocks udvik ling og inspirationer se Mosse 1994 og Miller For en udførlig publikationsliste fra Institut für Psychologie und Sozialforschung ved Bremen Universität se: / english/ips.php?nav=6 6. Se note 2 for henvisninger til danske forskere. REFERENCER Adorno, T.W. (1972): Kritiske modeller, København, Rhodos. Alvesson, M., & K. Sköldberg, (1994): Tolkning och refleksion, Lund, Studentlitteratur. Andersen, H. (2002). Sociologiens rødder og dannelse, i H. Andersen (red.): Sociologi en grundbog til et fag, København, Hans Reitzels Forlag, Andersen, Linda Lundgaard (2003): When the Unconscious Joins the Game. A Psychoanalytic Perspective on Moderniztion and Change, i F. Breuer, Katja Mruck & Michael Roth Wolff (eds.): Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 4(3). Available at: Andersen, Linda (1999a): Den disciplinerede lyst. Kvalifikation, køn og diskurs i aktuelle moderniseringsprocesser, i Tine Rask Eriksen, Birte Gerstoft & Anders Mathiesen (red.): Kvalifikationer, Spor i tiden, Munksgaard. Andersen, Linda (1999b): Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædago gik og forvaltning, København, Roskilde Universitetsforlag. Bang, Susanne (2002): Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal. Becher-Schmidt, R., & G. -A. Knapp (1994): Vi har ikke et minut, det er minutterne, der har os, i Birger Steen Nielsen (red.): Arbejde og subjektivitet - en antologi om arbejde, køn og erfaring, Erhvervs- og voksenuddannelsesgrup pen, Roskilde Universitetscenter, Becker-Schmidt, Regina, & Gudrun-Axeli Knapp (1987): Geschlechtertrennerung Geschlechterdifferenz. Suchbewegungen sozialen Lernens, Bonn, Verlag Neue Gesellscharft GmbH. Bovbjerg, Kirsten (2003): Selvets disciplinering en ny pagt i arbejdslivet?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 3, Casement, P. (1987): Lyt til patienten. Om det dynamiske forhold terapeut-patient i den psykoanalytiske proces, Københaven, Reitzel. de Lauretis, T. (1991): Semiotik og erfaring, i M.L. Svane & T. Ørum (red.): Køn og moderne tider, Tiderne skifter. Dybbroe, Betina (2003): You ve got to give all the love you have, and yet to consider it to be a job. Care work in a Gendered and Life- Historical Perspective, i Jørgensen & Warring (eds): Adult Education and the Labour Market, Roskilde University Press. Froggett, Lynn (2002): Love and Hate in the Welfare State, Policy Press. Halton, William (1994): Some unconscious aspects of organizational life: contributions of psychoanalysis, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Heinskov, Torben (2004): Den lille gruppe på arbejde, i Heinskov & Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Heinskov, T. & S. Visholm (red.)(2004): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag. Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Hogget, Paul (1998): Review: The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

16 in the Human Services, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): Tidsskriftet Free Associations: Hollway, W., C. Venn, V. Walkerdine & J. Henriques (1998): Changing the Subject: Psychology, Social Regulation and Subjectivity. Routledge. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske Grammatik, København, Hans Reitzels Forlag. Huffington, C., D. Armstrong, W. Halton, L. Hoyle & J. Pooley (2004): Working below the Surface. The Emotional Life of Contemporary Organizations, Tavistock Clinic Series Karnac. Hyldgård, Kirsten (2003): Det utidige subject: Freud, Heidegger, Sartre, Badiou, Zizek, m.fl., Gylling, Roskilde Universitetsforlag. Høgsbro, K. (1992): Sociale problemer & selvorganiseret selvhjælp i Danmark, Samfundslitteratur. Jahoda, M. (1982): Employment and Unemployment. A social-psychological Analysis, Cambridge, Cambridge University Press, The Psychology of Social Issues, 1. Jahoda, M. (1995): Sozialwissenschaft und soziale Realität Ein persönliches Plädoyer, Wien, Hölder-Pichler-Tempsky, Vienna Circle Lecture. Jakobsen, Paula (2004): Rolle og person, i Heinskov & Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Krogstrup, Hanne K. (2000): Anmeldelse af Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning af Linda Andersen, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, 98-99, Syddansk Universitetsforlag. Leithäuser, Thomas (1976): Formen des Alltagsbewusst seins, Frankfurt, Campus. Leithäuser, Thomas & Birgit Volmerg (1988). Psychoanalyse in der Socialforschung. Eine Einführung am Beispiel einer Socialpsychologie der Arbeit, Westdeutscher Verlag. Leithaüser Thomas, P. Leicht & P. Beier (2001): Junge Erwachsene im Netz.Kommunikaton und Identitätsbuldung in Chats und Online-Rollenspielen. Eine sozialpsychologische Untersuchung Akademie für Arbeit und Politik, Universität Bremen Lorenzer, Alfred (1986): Tiefenhermeneutische Kulturanalyse, i Alfred Lorenzer (ed.): Kultur- Analysen, Frankfurt, Fischer. Luggin, Randi (2004): Storgruppen og processerne i storgruppen, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Luggin, Randi (2004): Leicester-konferencerne, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Löchel, Elfriede (1994): Schnittstellen, die in Frage Stellen. Computer und Geschecht, i Bernd Beuscher (ed.): Schnitstelle mensch. Beitrage zwischen Anthropologie end Technologie, Heidelberg, Asanger. Löchel, Elfriede (1994): Experiencing reality through interaction with computers The use of personal computers for clerical work in local public administration, i Kirsten Weber (ed.): Arbejde og teknik kultur og bevidsthed, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter, Mathiesen, Anders (1999): Blomsten af dansk kvalifikationsforskning, i Tine Rask Eriksen, Birthe Friis Gerstoft & Anders Mathiesen (red.): Kvalifikationer: definitioner af ord eller relationer mellem mennesker?, København, Munksgård.. Menzies Lyth, I. (1988): Containing Anxiety in Institutions, London, Free Associations Books. Miller, Eric (1999): The Tavistock Institute Contribution to Job and Organisational Design. Vol 1 & 2., Aldershot, Ahsgate. Miller, Peter & Nicholas Rose (1988): The Tavistock Programme: The Government of Subjectivity and Social Life, i Sociology, 22, 2, Mosse, James (1994): Introduction: The institutional roots of consulting institutions, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Obholzer, Anton (1994a): Managing social anxieties in public sector organisations, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work.Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, 84 Det indre og ydre liv på arbejde

17 Routledge, Obholzer, Anton (1994b): Afterword, in Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services,London, Routledge, Obholzer, Anton & Vega Zagier Roberts (1994): The troublesome individual and the troubled institution, in The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Ogden, Thomas (2000): The Matrix of the Mind. Object Relations and the Psychoanalytic Dialoque, James Aronson. Schmidbauer, Wolfgang (1983): De professionelle som hjælpere. Næstekærlighed som vare, København, Hans Reitzels Forlag. Schorn, Ariane (2000): The Theme-centered Interview. A Method to Decode Manifest and Latent Aspects of Subjective Realities. Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 1(2). Available at: net/fqs-texte/2-00/2-00schorn-e.htm Siig Andersen, Anders, Janne Gleerup, Katrin Hjort & Finn Sommer (2001): Diskurs og magt. Et eksempel fra en offentlig organisation under modernisering, Småskrifter fra Kontorprojektet nr. 2., Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Stahlke, Iris Angela Herrmann, Cornelia Kornek & Thomas Leithäuser (1995): Med Krisen som blind passager, i Social Kritik, 35, Stahlke, Iris, Angela Herrmann, Cornelia Kornek & Thomas Leithäuser (1994): Krisensituationen in Straßenbahnen und Bussen, i Roskilde Universitetscenter (Hg.): Arbeit und Technik Kultur und Bewußtsein, Stern, Daniel (2004): The First Relationsship, Harvard University Press. Stokes, Jan (1994): The Unconscious at Work and in Groups and Teams. Contributions from the Work of Alfred Bion, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Søndergaard, Dorte Marie (2000): Tegnet på Kroppen. Køn: Koder og Konstruktioner blandt Unge Voksne i Akademia, København, Museum Tusculanums Forlag. Tietel, Erhard (2000): The Interview as a Relational Space. Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 1(2). Available at: qualitative-research.net/fqs-texte/2-00/2-00tietel-e.htm. Tietel, Erhard (2001): Das hat mich also Schweiss gekostet, weil ich ja der Puffer bin Grenzgänger zwischen Betriebsrat und Beteiligunsprojekt, i Eva Senghaas-Knobloch (Hg): Macht, Kooperation und Subjektivität in betriebliche Veränderungsprozessen, Münster, Hamburg & London, LIT-Verlag, Tietel, Erhard (2002): Trianguläre Räume und soziale Häute in Organisationen, i Harald Pühl (Hg.): Supervision Aspekte organisationeller Beratung, Berlin, Ulrich Leutner, Visholm, Steen (2004): Organisationspsykologi og psykodynamisk systemteori, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Volmerg, Birgit (1994): Arbejde som oplevet virkelighed, i Birger Steen Nielsen (red.): Arbejde og subjektivitet, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter, Volmerg, Birgit, Thomas Leithäuser, Oswald Neuberger, Günter Ortmann & Burkhard Sievers (1995): Nach allen Regeln der Kunst. Macht und Geschlecht in Organisationen, Freiburg, Kore. Weber, Kirsten (2002: Aggression, Recognition and Qualification. On the Social Psychology of Everyday Life in Adult Education, Småskriftserien fra Livshistorieprojeket, Nr.13, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Weber, Kirsten (1995): Ambivalens og erfaring. Mod et kønsdifferentieret læringsbegreb en analyse af kvinders læreprocesser i Fagbevægelsens Interne Uddannelsessystem, Roskilde, Erhvervsog voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Wellendorf, F. (1986): Supervision als Institutionsanalyse, i H. Pühl & W. Schmidbauer (eds.): Supervision und Psychoanalyse Selbstreflexion der Helfenden Beruf, Fischer Taschenbuch Verlag. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

18 Åkerstrøm Andersen, Niels & Asmund W. Born (2001): Kærlighed og omstilling. Italesættelsen af den offentlige ansatte, Frederiksberg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Linda Lundgaard Andersen er lektor, ph.d., ansat ved Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Det indre og ydre liv på arbejde

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere