Det indre og ydre liv på arbejde. en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det indre og ydre liv på arbejde. en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi"

Transkript

1 Det indre og ydre liv på arbejde en kritisk introduktion til Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi Linda Lundgaard Andersen Tavistock traditionen og den tyske psykoanalytiske socialpsykologi har skabt avancerede analyser af det moderne arbejdsliv og har en væsentlig indflydelse på dansk arbejdslivsforskning og organisationsarbejde. Hvordan beskriver de to teorier samspillet mellem mennesker og arbejds liv og tilbydes der kritiske og overskridende forståelser af det moderne arbejdsliv? I begge teori er tages livtag med det komplicerede samspil mellem individ, arbejdsliv og samfund, som forstås som inter-subjektive og intra-subjektive processer under påvirkning af det ubevidste. Tavistock traditionen fokuserer på organisationen og hvordan enkeltindivider og grupper skaber og nedbryder denne, mens svagheden kan ligge i lidt for endimensionelle individ-tegninger og tynde magt- og samfundsperspektiver. I den psykoanalytiske socialpsykologi udarbejdes forskningsbaserede analyser af lønarbejdet, forstået som subjektive processer, der må begribes samfundsmæssigt og livshistorisk, mens det organisatoriske niveau og de konkrete handlingsanvisninger står i en svagere tegning. Der har efterhånden udviklet sig en bred interesse for, hvordan psykiske processer påvirker menneskers arbejdsliv. Det har ført til undersøgelser af, hvordan det indre og ydre (arbejds)liv påvirkes og påvirker hinanden, og hvordan denne viden kan omsættes til udviklinger af arbejdslivet. Det er for eksempel arbejdsmiljøundersøgelser, som interesserer sig for, hvordan arbejdskraften har det gennem stress-påvirkninger og arbejdskravhåndtering. Eller arbejdsgivere, som kræver investeringer af personlig art i form af engagement og udviklingsparathed i arbejdslivet. Eller konsulenter, som i stigende omfang tilbyder organisationsudvikling og problemløsninger med udgangspunkt i en forståelse af organisationens hele liv. Det indre arbejdsliv Det moderne arbejdsmarked har altså i stigende grad sat det indre arbejdsliv på dagsordenen. Det er et resultat af flere udviklingsspor. Dels har videnssamfundets afløsning af industrisamfundet nødvendiggjort en stadig større inddragelse af personlige egenskaber og investeringer i udførelsen af arbejdet. Dels medfører en stadig mere dif ferentieret arbejdstilrettelæggelse baseret på selvstændig videnstilegnelse andre kom petencer og kvalifikationer sammenlignet med industrisamfundet og de tidlige for mer for vidensarbejde. Dels har sociale, sund hedsmæssige og uddannelsesmæssige ar bejdsopgaver udviklet personlige kvalifikationsprofiler, som en uomgængelig komponent af den professionelle identitet. Dels har de professionelles relationer til brugere Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 udviklet sig fra en subjekt-objekt relation til en subjekt-subjekt relation, idet brugerne har forandret sig fra at være en almen repræsentation til et individualiseret og differentieret individ. Endelig har trenden om den lærende organisation og opblomstringen af le delses- og managementteorier medført en sti gende erkendelse af arbejdslivet som et indre og ydre samspil. Denne udvikling er også blevet kritisk ana lyseret. Forskning i arbejdsliv, organisations sociologi og uddannelsesforskning har do kumenteret, at nok er moderniserings kursen domineret af en anerkendelse af følelser, men at disse processer samtidig ekskluderer, differentierer og disciplinerer. Mange ar bejdspladser etablerer en følelsesdiskurs som konstruerer medarbejdere i en kærlighedens retorik og kræver investering af en følel sesmæssig kapital (Åkerstrøm Andersen & Born 2001). Nogle virksomheder kræver, at de res medarbejdere deltager i personlighedsudviklende kurser, som gennemføres i et tilsyneladende magtfrit rum (Bovbjerg 2003). Andre studier peger på, at det udviklende arbejde kan føre til en differentiering i graden og villigheden til udvikling blandt medarbejdere og skabe et A og B hold (Hjort 2001; Siig Andersen m.fl. 2001). Den særlige danske cocktail af effektivisering, rationalisering og demokratiseringer skaber et belastende kryds pres på medarbejdere og brugere i den offentlige sektor, som i mange tilfælde skaber en (over)emotionaliseret arbejdskultur (Andersen 1999a; 1999b; 2003). Det er derfor interessant, hvilke historier og forståelser af (menneske)arbejdet, som psy kodynamiske teorier og metoder byder på. I denne artikel introduceres to psykoanaly tiske hovedpositioner den engelske Tavistock position og den tyske psykoanaly tiske so cialpsykologi. De er udvalgt fordi de på forskellig vis har en væsentlig indflydelse i den danske forskningsverden såvel som i prak tisk organisationsarbejde og arbejdsliv-udvikling. Tavistock traditionen danner vi dens- og metode grundlag for en række dan ske efter-og videreuddannelsestilbud 1 og for organisationskonsulenters aktivitet på det danske arbejdsmarked. Den tyske psy koanalytiske socialpsykologi med rødder i den kritiske teori har fungeret som in spiration og teoretisk grundlag for en del af den danske uddannelses- og arbejdslivsforsk ning, som igennem de seneste årtier har analyseret demokrati, professioner og livshistoriens betydning for arbejdsliv og uddannelse 2. Der er tale om to store traditioner, som har årtiers teoretisk og metodisk arbejde med omfattende produktion af udgivelser og praktisk organisationsarbejde bag sig. En artikel tillader kun korte introduktioner blandt mange mulige og er en konstruktion præget af erkendelsesinteresser og konkrete udvalg. Jeg har prioriteret en udvælgelse af (nogle af) primærkilderne fra begge traditioner for at fastholde en nærhed til oprindelsespositionerne og inddrager i anden omgang også danske udgivelser 3. Artiklen præsenterer små korte casebeskrivelser fra eksisterende analyser, som eksempler på hvordan arbejdslivet problemsættes og analyseres i de to traditioner. Jeg skitserer kort hovedbegreber og forståelser i de to teorier samt indkredser en kritisk horisont. Et kritisk blik Jeg sætter i artiklen fokus på to hovedspor, som skitserer to enkle men også krævende intentioner. Jeg eftersøger: Et teoretisk og begrebsligt fokus ved en søg ning efter hvordan samspillet mellem men neske, arbejdsliv og samfund indkredses Et kritisk perspektiv og mulige forståelser af det moderne arbejdsliv, som er i stand til at overskride hverdagslige opfattelser og handlinger og som kan antyde eller give indsigt i samfunds- og magtforhold 70 Det indre og ydre liv på arbejde

3 Jeg argumenterer for, at Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi er væsentlige repræsentanter for avancerede og detal jerede analyser af det moderne arbejdsliv som anerkender eksistensen og betydningen af det ubevidste. I begge teorier tages liv tag med det komplicerede samspil mellem in divid, arbejdsliv og samfund. I de to tradi tioner kan vi finde tidens mest substantiel le og oplysende analyser af, hvordan det mo derne arbejdsliv må forstås som et inter-subjektivt og et intra-subjektivt anliggende som et forhold mellem mennesker og indeni mennesker. Begge teorier har et klart defineret erkendelsesperspektiv, som søger at overskride, hvordan det enkelte menneske og lønarbejder forstår og opfatter hverdag og samfund og forbinde disse til større forståelsesrammer om end de hver især betoner særlige kritiske perspektiver. Tavi stocks styrke ligger i et stærkt fokus på organisationen og hvordan enkeltindivider og grupper skaber og nedbryder denne, mens svagheden ligger i lidt vel endimensionelle individ-tegninger og et tendentielt fravær af magt- og samfundsperspektiver. Tavi stock har en stærk organisatorisk base og udfoldet konsulentpraksis, som præger den måde de analyserer og betragter arbejdslivet på. Styrken i den psykoanalytiske socialpsykologi ligger i differentierede og udfoldede analyser af lønarbejdet begrebssat som subjektive processer i en samfundsmæssig og livshistorisk indramning, mens det organisatoriske og det handlingsorienterede niveau står i en svagere tegning. Der er overvejende tale om en forskningsbaseret praksis, som har re sulteret i klassiske som mere eksperimenterende analyser, men hvor det epistimologiske udgangspunkt ikke er klinisk (som i kli nikken) men kritisk samfundsmæssigt. Her etableres en samlæsning, hvor magt, sam fund og individ kædes sammen gennem livshistoriske analyser af konkrete men neskers liv, gøren og laden på arbejde og i hverdagen. Psykoanalytisk arbejdslivs- og organisationsforskning En ældreinstitution har haft store problemer med en del af medarbejderne og deres kvalifikationer, som synes utilstrækkelige eller mismatchede. Arbejdet har lidt af kvalitetsproblemer og ført til en for ringe behandling af de ældre. Den nyansatte leder er frustreret og rådvild omkring, hvordan han skal forstå problemerne og ikke mindst hvordan og om han kan løse dem. (Obholzer & Zavier 1994, 131ff) Et højprofileret kulturværksted, som repræsenterer et radikalt fremstød for at bringe kultur til alle, lider af nogle problemer. Der er i realiteten ikke rigtig nogle af de brugere, som værkstedet gerne vil i kontakt med, som kommer og deltager i aktiviteterne. De ansatte kulturmedarbejdere kan ikke rigtig gennemskue problemer, er initiativløse og værkstedet befinder sig derfor i et dødvande, hvor ingenting rigtig sker. (Schorn 1994, 92ff) Bredt formuleret interesserer den psykoanalytiske organisations- og arbejdslivsforskning sig for at forstå, hvordan arbejdslivet og organi sationer påvirkes af psykiske dyna mik ker og udviklinger i det enkelte menne ske og i sam spillet mellem menneske og sam fund. I begge traditioner sættes fokus på det moderne arbejdsliv: Hvordan kan vi forstå problemer ne i ældreinstitutionen og i kulturværkstedet, hvordan kan disse ana lyseres og hvil ke handlinger og strategi er kan vi herefter udvikle og søge at gennem føre? Den videre analytiske afsøgning af den første problemindkredsning fører en ræk ke bredere spørgsmål og temaer med sig og inddrager for skellige metoder: Hvorfor går mennesker på arbejde i det moderne sam fund? Hvordan udfører de deres arbejde og hvilke ambitioner, problemer og tilfredsstillelse får de opfyldt her? Hvilke konflikter er de involveret i og hvilke forestillinger og fantasier har de om ledelse, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 kollegaer, brugere, arbejdsproduk ter, nutid og fremtid? Hvor dan spiller personale ressourcer, udvik lings perspektiver, magt-kon stellationer, sam fundsmæssige og politi ske for hold ind på, hvordan den enkelte medar bejder og kollektivet agerer og finder sig tilpas? Psykoanalytisk arbejdslivs- og organisationsforskning er altovervejende en empirisk videnskab, som omsætter erkendelsesteo reti ske og metodiske dimensioner til ind sigtsgi ven de analyser af arbejdsliv og orga ni sationer. Analyser af arbejdslivets or ganise ring og oplevelser omsættes eksem pel vis i Tavi stock traditionen til konsulent baserede fo ran drings processer, mens psy koanalytisk soci al psykologi primært ska ber fortolkende (ny) beskrivelser af det moder ne arbejdsliv. Det empiriske materiale er typisk interviews med enkelte eller grupper, uformelle samtaler, konsulentbaserede dia loger og drøftelser, ob servationer eller felt arbejde, dokument og tekstanalyser, tegnin ger, artefakter og rumlige forhold. Kort sagt er der altså tale om en stor variation af muligt empirisk materiale. I Tavistock traditionen står organisa tionsud vikling og -konsultation centralt. Det grund læggende synspunkt er, at organisationer ikke alene forfølger bevidst formulerede op gaver og funktioner, idet ubevidste processer også øver indflydelse på opgaveløsninger og oplevelsen af stress (Mosse 1994, 1). Organi sationer fungerer som projektionsflader for forskellige subjektive følelser som angst, for svar og identifikation. Det afgøren de i den psykoanalytisk-orienterede organisationsanalyse er en overbevisning om betydningen af det ubevidste (Menzies Lyth 1988, 28). Orga nisationsanalytiker skaber ind sigt i og forståelse for det organisatoriske liv, etablerer et frit rum for refleksion, hvor fastlåste og ukon struktive mønstre og reaktionsformer kan forlades. Organisationskonsulenten forbliver synlig og tilstede i organisationen, når klientens beslutte de handlinger er iværksat for at bearbejde tilbageslag og regressioner (Menzies Lyth 1988, 33). Obholzer beskriver konsulentens rolle, som a licenced stupidity, hvor rollen som ikke-medlem i organisationen giver en frihed til at stille naive spørgsmål om karakteren af strukturer og politikker (Obholzer 1994b, 210) Det kendetegner begge teoritraditioner at de i varierende grader søger at begribe dia lektikken mellem det enkelte menneske, men nesker i grupper og de samfundsmæssige strukturer og rammer. Dette nødvendiggør, at indsigter og begreber fra psykologi og samfundsteori bringes sammen, som dermed belyser en klassisk forskel. Individualpsykologien er optaget af, hvordan det bevidste og ubevidste forhold virker ind på det sociale liv i et samfund og dets udvikling fra et individuelt perspektiv, mens sociologien i højere grad er en teori om de overordnede strukturer og dynamikker, med det enkelte individ som en typisk repræsentant for en social kategori (Høgsbroe 1992, 84; H. Andersen 2002, 20). Dog har subjektproblemet ændret status i de seneste årtier og betragtes nu som mere fundamentalt væsentligt for humanistiske og samfundsmæssige undersøgelser. I kølvandet på de poststrukturalistiske teorier er der stillet kritiske spørgsmålstegn til bestemmelsen af subjektet, som ikke lader sig entydigt bestemme. Rummer mennesket nogle iboende og universelle sider og karaktertræk eller er mennesket skabt og formet af subjektive, kulturelle og samfundsmæssige forhold? ( se eksempelvis de Lauretis 1991; Søndergård 2000; Hollway m.fl. 1998; Hyldgård 2003). De to teoripositioner argumenter for, at den ne dikotomi mellem subjekt og samfund ikke bør accepteres. Tværtimod fremhæ ves, at ambitionen er at (videre)udvikle en teoretisk og empirisk forståelse af det komplicerede samspil mellem det enkelte individ og de større samfundsmæssige livsomstændigheder. Der eksisterer et dialektisk samspil mel- 72 Det indre og ydre liv på arbejde

5 lem samfund og subjekt, som må kvali ficeres i form af aktuelle analyser af, hvordan dette foregår. De to teorier har defineret hver sine snitflader for denne dialektik. I Tavistock traditionen defineres organisationen som den samfundsmæssige arena, hvor det subjektive møder det samfundsmæssige, mens den psykoanalytiske socialpsykolo gi orienterer sig imod at rekonstruere de fordrejede magt- og undertrykkelsesforhold i samfundet i et subjektivt perspektiv. Begge teorier har altså et klart defineret erkendelsesperspektiv, som søger at overskride individuelle fremtrædelsesformer og forbinde disse til større rammer. Organisationer som projektionsflader Tavistock og den psykoanalytiske socialpsykologi gør brug af særlige teoretiske forståelser og metodiske greb som antydet i de to cases og disse åbner for at organisationer, medarbejdere og arbejdsprocesser kan konstrueres på bestemte måder. I dette arbejde inddrages psykoanalytiske begreber, som jeg kort introducerer. Begreberne om projektiv identifikation og overføring er begge rettet mod at stille skarpt på de forskellige former for betydninger og udvekslinger, som ofte er en del af arbejdslivets hverdag. I lønarbejdet skal mennesker præstere og interagere og hermed etableres en grobund for relationer, overføringer og projektioner. Arbejdspladser danner ofte ram mer om processer og tilstande, hvor gensidige udvekslinger af forventninger og bekymringer øver en stærk indflydelse som beskrevet i casen om kulturværkstedet. I de dele af den offentlige sektor som eksempelvis fokuserer på menneskearbejdet etableres et særligt grundlag gennem det daglige samspil mellem professionelle og brugere og de gensidige reak tioner på koncentrationen af menneskelig smer te og problemer (Andersen 1999a; 1999b; Schmidbauer 1983; Casement 1987; Bang 2002). Overføringsbegrebet beskriver, hvordan or ganisationer (eller personer) virker som pro jektionsflader for forskellige subjektive fø lelser som angst, for svar og identifikation. Ar bejdspladser er i udgangspunktet mål-middel orienterede gennem rationelt og opgaveorienterede funktions- og målbeskrivelser, men de kan samtidig være skueplads og pro jektionsskærme for en række ubevidste af værgereaktioner hos medarbejderne (eks. Wellendorf 1986; Volmerg et al. 1995; Menzies Lyth 1988). Medarbejdere kan reagere med stress, præstationsangst, konkurrence, utryg hed, sygdom, passivitet, ligegyldighed, brokkeri, undergravning, osv. reaktioner som alle kan forstås som forskellige sub jektive forarbejdninger af en konkret arbejdssituation. De ansatte anvender organisationens mange facetter og funktioner i et forsvar og beskyttelse mod den angst, som ar bejdspræstationen og det menneskelige sam vær i forskellig grad kan vække. Disse socialt organiserede forsvarsmekanismer vil efterhånden komme til syne og materialisere sig i organisationsstrukturen, dens kultur og funktionsmåder. I denne proces forsøger individerne at eksternalisere deres karakte risti ske psykiske forsvars mekanismer og give disse en ydre synlig substans og form (Menzies Lyth 1988, 50f). I sin teori om hverdagsbevidsthed opererer Thomas Leithäuser med begrebet en overførings skærm. Overføringsskærmen er et forsøg på at billedliggøre og forklare det kompli cerede samspil mellem et individs samfundsbestemte sociale baggrund og erfarings strukturer og den fortolkning af konkrete hverdagssituationer, som altid finder sted. Pointen er her at illustrere, hvordan den konkrete opfattelse og håndtering af en situation er påvirket af en flerhed af forhold. Dels det enkeltes menneskes opvækst og sociale baggrund, som i Leithäusers og Volmergs forståelse er samfundsmæssigt be stemt. Dels en særlig bevidstheds- og Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 drifts struktur, som tredeler tanker, følelser og erindringer i det bevidste, ubevidste og ikke-bevidste (Leithäuser 1976). To positioner ophav og inspirationer Selvom de to positioner har en delvis fælles erkendelsesinteresse om at skabe nuanceret viden om dialektikken menneske samfund ses forskelle i de historiske rødder, forskellige teoretiske horisonter og udviklinger af særlige metodiske praksisser. Tavistock har rødder i den tidlige aktionsforskning, som den blev udviklet af Kurt Lewin i en kombination med den systemiske tra dition og den gruppeorienterede psykologi 4. Her betones hvordan kollektive enheder som f.eks. organisationer og familier kan opfattes som sociale systemer med en organisering og interaktioner byggende på systemiske principper og dynamikker. Kombinationen af psykoanalytisk indsigt og systemiske metodologier er afgørende for at sikre at indsigter om det institutionelle liv ikke kun forbliver individuelle erkendelser, men bringes videre i en samfundsmæssig realitet som organisatoriske forandringer (Mosse 1994, 19). I fortolkningen af casen om ældreinstitutionen demonstreres, hvor dan forskellige fremtrædelsesformer: be sværlige og brokkende medarbejdere og mang lende arbejdskvalitet ikke kun skal for stås i deres umiddelbare og let-forståelige form: som brokkende individer der skal pas sificeres, ignoreres eller forstås, men at der er tale om komplicerede udveksling af be tydninger og delegeringer, hvor ledelsen, an dre medarbejdere og brugere er involveret ligesom ledelsesstruktur, kompetence, kom munikation og historie i organisationen spiller ind. Det er altså først, når der etableres en analytisk fortolkning, som er i stand til at rekonfigurere og sammenføje en række tilsyneladende adskilte forhold, at en overskridende indsigt kan etableres. Den psykoanalytiske socialpsykologi har rødder i Frankfurterskolen og har videreudviklet sin position herfra og må betegnes en kulturteori. Frankfurterskolen forenede oprindeligt marxismen og psykoanalysen i udviklingen af teorier som både kunne rumme den historiske materialisme de samfundsmæssige strukturer og udviklingsprincipper samt hvordan det enkelte individ udvikler sig under indflydelse af familien, samfundsmæssige og kulturelle forhold. Heri rummes bl.a. et kritisk frigørelsesperspektiv, som betoner nødvendigheden af at fordrejede undertrykkende udbytningsforhold i sam fundet må gennemskues til fordel for eta bleringen af en anden samfundsorden og magtrelationer. Dette gøres gennem at skabe muligheder for autonome, ansvarstagende og demokratiske processer såvel om individer. Det er en afgørende pointe med vidtrækkende konsekvenser, at samfundets organisering og magtforhold fremtræder i fordrejede former, som derfor kræver udvikling af en kritisk historisk bevidsthed og ud vikling af en sociologisk fantasi for at for stå. Begrebet kritisk teori refererer netop til, hvordan teori må være i stand til at om sætte de begreber, som den bringer med sig udefra til de begreber og forståelser, som gen standen har om sig selv og herigennem opløse spændingsfeltet mellem det mu lige og det virkelige. Begge momenter er henvist til hinanden og herigennem er teori uomgængeligt kritisk (Adorno 1972). Den psykoanalytiske socialpsykologi anvender psykoanalytiske begreber og dynamikker, som er indlejret i samfundsmæssige begreber og kontekster. I denne optik be stemmes arbejdet gennem det unikke sam spil som etableres mellem det enkelte in divids livshistoriske erfaringer og strukturer og det konkrete arbejdes karakter og betingelser. Hermed knyttes lønarbejdet tæt 74 Det indre og ydre liv på arbejde

7 til begreber som den enkeltes personlighed kan forstås igennem som f.eks. objektrelationer, opbygning af selvet og de driftsbehov, som har del i arbejdet. Livshistorien bliver et koncentreret mødepunkt for den lille og store historie. Hverdagsbevidsthed og hverdagshandlinger er fortættede udtryk, som både linker indad til det enkelte men neskes konkrete liv, erfaringer og baggrund og udad til de samfundsmæssige be tingelser, historie og kultur (Leithäuser 1976). Begreber som bevidsthed, socialisa tion, individuering og samfundsmæssig gørelse er centrale for det analytiske arbej de, som skaber søgeprocesser på to spor: for det første på hvilke måder etablerer de sam fundsmæssige forhold sig i de psykiske struk turer og forvandles til reguleringsmeka nismer? For det andet den omvendte bevægelse: hvordan understøtter og forbinder de psy kiske driftsimpulser, ønsker og behov sig med sociale og samfundsmæssige roller og situationer i en søgning mod tilfredsstil lelse (Leithaüser & Volmerg 1988, 10). Det er hverken muligt eller ønskværdigt at overføre den psykoanalytiske disciplin direkte på samfundsmæssige fænomener. Derimod er ambitionen at videreudvikle de erkendel ses teoretiske og metodiske dimensioner i positionen dels ved at etablere en samfundsanalyse på psykoanalytisk grund og dels ved at udvikle en empirisk forskning med psykoanalytisk orienterede metoder (Leithäuser & Volmerg 1988, 116). Der er igennem 90 er ne og 2000 gennemført en række em piri ske analyser, som indenfor et bredt problemfelt udmønter og udvikler tilhørende metodiske koncepter (se eks. Volmerg et al. 1995; Löchel 1994; Hermann 1994; Tietel 1994; Sche rer 1994; Tietel 2001; Leithaüser et al. 2001) 5. Tavistock positionen Tavistock opererer med en række grundbegreber, der danner det analytiske raster, som anvendes i det organisationsanalytiske arbejde. Velfærdsinstitutioner defineres som sociale systemer, som muliggør en ana lyse af, hvordan bevidste og ubevidste mo tiver samt målrationelle og regressive hand linger spiller sammen. Institutioner har en grundlæggende og dynamisk hovedopgave, som definerer primæropgaven og dermed også bedømmelseskriterier for opgaveudfyldelse. En hovedopgave skal gives prioritet, hvis institutionen vil overleve og er ofte et resultat af politiske og faglige kompromisser (Visholm 2004, 37ff). Bions gruppeteoretiske bestemmelse af arbejdsgruppen og grundantagelsesgruppen gør det muligt at forstå, hvordan forskellige grupper i arbejdslivet som i civilsamfundet virker igennem kollektive som individuelle udtryk. I arbejdsgruppen kan det rationelle virke studeres, mens grundantagelsesgruppen giver et indblik i hvordan regressive og irrationelle kræfter også påvirker gruppe- og arbejdsprocesser (Stokes 1994, 19ff). Institution Links som udførte serviceydelser til ældre borgere i nærmiljøet havde i en periode været plaget af manglende kvalifikationer blandt personalegruppe som en nyansat leder havde over taget fra den tidligere ledelse. Dette problem blev forklaret med et lille ansøgerfelt og et pres for ansættelse af nyt personale desuagtet. Et nyt opslag udløste en stor ansøgergruppe og der blev gennemført en lang og omhyggelig ud vælgelsesprocedure. Men ved afslutningen af denne proces udtrykte lederen dog alligevel tvivl om den rigtige var blevet ansat. Vedkommende havde ikke været overbevisende klar i sin forståelse af det engagement og den tilgang som institutionen stod for. Det viste sig siden hen, at den nyansatte medarbejder hurtig fandt en rolle i personalegruppen, hvor hun fremstod forvirret og udfordrende i forhold til fundamentale politikker og procedurer i institutionen til trods for hendes excellente kvalifikationer på papiret. En rolle som var fuldstændig identisk med Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 den forrige medarbejders. (Obholzer & Zavier 1994, 131ff) I fortolkningen af casen fremhæves, at ansøgeren på et ubevidst niveau reagerede på et job opslag, som mellem linierne efterspurgte en medarbejder, som var i stand til at vedligeholde en bestemt medarbejdertype: den besværlige og anti-udførende. De vanskelige medarbejdere agerede ubevidst på majoritetens vegne. En problemløsning må der for søge at afmontere at problemadfærden linkes til dysfunktionelle personligheder, men skal i stedet må oversættes til et interaktionelt og gruppeniveau, dvs. til in stitutionen som et arbejdsfællesskab (Obholzer & Zavier 1994, 132ff). Medarbejdere reagerer forskelligt på at være eksponerede for angstskabende situationer i det daglige arbejde og Tavistock traditionen anvender Melanie Kleins begreb om splitting i den paranoid-skizoide og den depressive position for en mere indgående belysning af disse processer. I arbejdet med krævende sociale og sundhedsmæssige funktioner er det uundgåelige processer, at medarbejdere, ledelse og brugere overfører følelser af smerte, vrede, jalousi, konkurrence, osv. gennem en projektiv identifikation til for skellige personer i deres omegn kaldet splitting. Halton giver som eksempel en institution for unge, hvor personalet kan repræsentere forskellige og mulige konfliktende følel sesmæssige aspekter af den psykologiske til stand som brugergruppen er i en medarbejder udtrykker behov for uafhængighed, en anden behovet for grænsesætning. Eller en abort-klinik, hvor en medarbejder kan være i kontakt med kvindens følelse af sorg, mens en anden medarbejder med kvindes følelse af lettelse (Halton 1994,14). I den paranoid-skizoide position er drivkraften den let telse det giver at eksternalisere følelser af dår ligdom, had og misundelse, som fører til en umiddelbar illusorisk godhed og selv-idealisering. Den depressive position beskriver en situation, hvor det er muligt og udholdeligt at rumme den smertelige erkendelse, at vi kan have mange slags følelser overfor kollegaer, brugere og arbejdsmål at containe dem. Det er ofte organisationskonsulentens rolle uden fordømmelse at medvirke til at arbejdskollektivet bliver i stand til at modtage og processere projektioner fra brugere og kollegaer gennem en analyse af overføringsprocesserne (Halton 1994, 18; Visholm 2004, 26ff). Med begreber fra Melanie Klein søger Tavistock traditionen at etablere et dybt link mellem organisatoriske fremtrædelsesformer og tidlige faser og udviklinger i den enkeltes livshistorie. I denne teoritradition betones den intrapsykiske verbalisering og interaktionen mellem subjekt og objekt det spæde barn og moren, som væsentlig for personlighedens udvikling. Personligheden dannes i et relationelt samspil, men også under indflydelse af drifter dog uden at være driftsdeterministisk. Klein beskriver spædbarnet udrustet med medfødte problemfyldte egenskaber, som det behøver mo derens hjælp for at kunne udvikle sig i sundhed og modenhed. Dette er delvist rod fæstet i troen på dødsdriftsteorien (Andkjær Olsen & Køppe 1996, 444ff). Tavistock ar bejder dog også med et begreb fra Bion om valens, som beskriver det forhold, at men nesker kan være disponerede til at fastholde og reproducere bestemte slags positioner og mønstre (Heinskov & Visholm 2004,35,311; Obholzer & Zavier 1999, 25, 46, 112, 118,133ff). De kleinianske positioner giver ikke et dæk kende billede af den tidlige psykologi, idet forståelsen opererer med for statiske begreber som underbetoner et aktivt dynamisk ud viklingsperspektiv (Stern 2000). Det er her dog væsentligt at fastholde, at der er tale om en position og ikke en fase en position må så ledes opfattes som en personlighedsmæs- 76 Det indre og ydre liv på arbejde

9 sig sammentænkning af følelse, angst og for svar, som kan veksle hele livet igennem (Vis holm 2004, 35). Men måske er det mere dæk kende, som andre forskere har foreslået, at anvende betegnelsen orga nisatoriske tilstande for de kleinianske positioner, fordi der herigennem lægges en vis distance til po sitionernes sammenfald med konkrete per soners personlighed (Ogden 2003). Den kleinianske fortolkninger af organisationer kan også underbetone, at organisationer giver mulighed for at medarbejderes udførsel af arbejdsfunktioner og arbejdsmål fører til social og psykologisk tilfredsstillelse altså bidrager til identitetsarbejde og identitetstilfredsstillelse (Ortmann 1995, 213). Tavistock metoderne retter sig i overensstemmelse med deres teoretiske udgangspunk mod det interaktionelle niveau og samspil i sociale systemer gennem termer som den lille gruppe, storgruppen og rolle og per son. Den lille gruppe er mindre arbejdende grupper i arbejds- eller fritidsliv, hvor udfordringen er at lære at balancere mål og proces så det ene ikke dominerer det andet, udvikle et fælles ansvar for helhed og del i gruppens arbejde samt at etablere en refleksion af de regressive og progressive gruppeprocesser (Heinskov 2004, 49ff). Storgruppen er et velegnet medium for udforskning og er kendelse af, hvordan gruppedynamiske pro cesser influerer i større grupper bl.a. inspireret af de kendte Leicester-konferencer i Eng land (Luggin 2004, 69ff, 212). Og endelig er rolle og person central, hvor der tages ud gangspunkt i rollen, som det sted hvor per sonen og organisationen mødes. Her indrammes komplekse samspil involverende krav, opgaver, bevidste og ubevidste processer, som interagerer med personens opgaver, kom petencer og samspil med kollegaer og ledelse (Jakobsen 2004, 109f). Det kan diskuteres, hvorvidt den kleinianske forståelse af organisationer formår at ba lancere tidlige og dybe påvirkninger set over for en mere nutids- og jeg-orienteret for ståelse. Tavistock har et stærkt fokus på prak sisforeskrivende analyser og det rejser spørgs målet, hvorvidt dette reproducerer de grund læggende magtforhold og organiseringsformer, fordi praksisorienteringen må agere i eksisterende arbejdsdelinger og vidensformer i organisationen og stå i fare for at etablere sit eget lukkede rum på bekostning af et kritisk overskridende perspektiv. Psykoanalytisk socialpsykologi Den psykoanalytiske socialpsykologi ønsker at udforske berøringsflader mellem subjektet og en samfundsmæssig kontekst. I det mo derne samfund fungerer lønarbejdet som et afgørende samfundsøkonomisk, kulturelt og subjektivt konstituerende fænomen. Løn arbejdet er en værdiskabende aktivitet i samfundsmæssig forstand, som også har en væsentlig betydning for det enkelte menneske. Det repræsenterer en ydre og nødvendig realitet, da det er forudsætningen for opretholdelse af livet. Men er også omdrejningspunkt for behovstilfredsstillelse, fan tasier og forskydninger, som opfyldes og udleves ved for eksempel at være god til sit arbejde og i samværet med kollegaer og ledelse. Begrebet socialisation står centralt som en overordnet ramme for, hvordan individer dannes i en samfundsmæssig kontekst. Igennem familiens og forældrenes so cialisering af børnene etableres ydre og in dre processer, værdier og normer, som opretholder og udvikler samfundets videreførsel. Samtidig er der en nøje om end kompliceret sammenhæng mellem samfundets magt forhold og måder at reproducere sig og det opdragelseslandskab som den enkelte familie udfolder (Leithäuser & Volmerg 1988, 55). Med andre ord i familien lægges en effektiv grund til internaliseringen af lønarbejdets identitetsskabende nødvendighed Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 i den særlige udbytningform, som kendetegner senkapitalistiske samfund. I begrebet om arbejdets psykiske økonomi introduceres, hvordan lønarbejdet må for stås gennem det enkelte menneskes dyna miske strukturer og processer, som er livs historisk og samfundsmæssigt formet. Be grebet er oprindeligt knyttet til den industrielle produktions fremmedgjorte strukturer, men skal i dag i højere grad knyttes til den sociale reproduktion af det brugsværdiog behovsrelaterede arbejde (Volmerg 1994, 103 (1990)). Bestemmelsen af arbejdet er inspireret af Maria Jahoda, som tildeler det institutionaliserede arbejde fem erfarings- og oplevelsesdimensioner: en ydre påtvingning af kropsli ge og åndelige aktiviteter, en tildeling af social status, et på forhånd fastlagt tidsperspektiv og dannelsen af en social horisont og social identitet (Jahoda 1982; 1995). Igennem denne bevægelse kan analysen rodfæstes i en social og psykodynamisk kontekst. At lønarbejdet aktiverer en række individuelle livshistoriske udviklingstræk kan forstås gennem det psykoanalytiske begreb om overføring og forskydning. En række forskellige driftsbehov forskydes fra individet til selve det konkrete arbejde og arbejdsrelationerne med det formål at tilfredsstille disse behov. I lønarbejdet er det derfor muligt at etablere særlige psykodynamiske processer, hvor impulstilfredsstillelsen består af et bestemt blandingsforhold alt afhængig af den enkelte individuelles livshistorie og de muligheder for driftstilfredsstillelse, som der kan gives mulighed for. Et kulturværksted Westend har til formål at etablere og tilbyde kulturaktiviteter for arbejdere, som ikke i udgangspunktet føler sig som kulturudøvende og forbrugende inspireret af den demokratiske bevægelse: Kunst for alle. Gen nem en række tilbud om teater, kabaret, mu sikproduktioner kan lokale borgere få lejlighed til at forbruge kulturprodukter men også selv at producere dem. Dette kan gøres gennem kursustilbud eller længere projektforløb. Som en del af en større forskningsanalyse af både kunstnere, kulturpædagoger og brugerne af værkstedet træder fænomenet skam frem som betydningsfuldt og aktivt virkende. Både med arbejderne og brugerne i kulturværkstedet oplevede fremmedhed, ængstelse og skam i forbindelse med kulturværkstedsaktiviteterne. De lokale arbejdere var tilbageholdne med at bruge værkstedet på grund af ængstelse for at føle sig alene og på fremmed grund. De udviklede en række forklaringer på hvorfor de ikke benyttede værkstedstilbuddet. De talte om kaotiske tilstande i værkstedet, om frygten for at blive afvist og de talte om hvordan de var nødt til at ændre på deres tøj, deres talemåde og dem selv for at passe ind. Også kulturværksteds-medarbejderne formulerede i interviews med forskerne en uro ved tanken om at skulle møde nye og fremmede værkstedsdeltagere og en tryghed ved at være blandt egne. Forskergruppen fortæller ligeledes, hvordan de blev trætte og udmattede af at opholde sig i kulturværkstedet en hel dag. (Schorn 1994, 92ff) De empiriske analyser viste, at kulturværkstedet blev opfattet som et identitetstruende sted. For at benytte sig af kulturværkstedets aktivitetstilbud skulle arbejderne forlade et velkendt trygt socialt hverdagsrum og begive sig ind på fremmed grund og udtalelser viser, at dette førte til usikkerhed og irritation. Kulturværkstedet repræsenterer et andet univers med andre normer og værdier, som gav anledning til forestillinger om at blive vurderet med et negativt udfald og dette virkede identitetstruende. På et dybere plan kan det truende fremmede fortolkes som en projektionsflade for drifter og det kaotiske (Schorn 1994, 96). Det metodiske grundlag for den psykoanalytiske socialpsykologi bygger på dybdehermeneutiske analyseteknikker i form af fortolkninger af tekster eller tekstlige 78 Det indre og ydre liv på arbejde

11 re præsentationer fra enkelt-interviews, interaktioner og gruppeøvelser. Det temacentrede gruppeinterview har en central metodisk position. Volmerg og Leithaüser har videreudviklet det klassiske gruppeinterview med en neutral gruppeinterviewer til en temacentreret diskussionspraksis med en aktiv diskussionsleder som skal facilitere en temafastholdelse og -associering. Temacentreringen skal skabe gode betingelser for den hverdagslige tale og lederen skal stræ be efter at fungere ægte og tilstedeværende gennem ord og handling (Volmerg & Leithaüer 1988, 226f; Weber 1995, 130ff; Schor n 2000). I analysen anvender Leithaüser og Volmerg Alfred Lorenzers fortolkningsniveauer i et logisk (en rekonstruktion af hvad der siges), et psykologisk (rekonstruktion af hvordan der tales) og et scenisk analyseniveau (rekonstruktion af interaktionsfigurer, reaktionsmønstre og scener) (Lorenzer 1986). Det metodiske arbejde inddrager også en række visuelle teknikker som tegning og andre visualiseringsteknikker af forskningstemaer og spørgsmål (se eks. Stahlke m.fl. 1994; 1995). Interviewet kan også ses som et inter-relationelt rum, hvor graden af evne til at skabe et åbent reflekterende rum direkte påvirker kvaliteten af interviewet i form af en begrænset indsigt (Tietel 2000). De kritiske indvendinger mod kritisk teo ri har fremhævet tendensen til rollen som fejlfindende kulturelle kritikere og mod den de terminisme og pessimisme som specielt den tidlige frankfurterskole har repræsenteret gennem forestillingen om menneskers fal ske bevidsthed og de samfundsmæssige driv kræfters dominans. Også idealet om kri tiske uafhængige forskere, som egenrådigt bestemmer de kritiske normbrydende forsk ningsspørgsmål har været kritiseret for at være elitært og urealistisk frakoblet sam fundets bredere interesser (Alvesson & Skjöld berg 1994, 204ff). Repræsentanter fra den sene frankfurterskole, som den psykoanalytiske socialpsykologi tilhører, har sat en række moderne hverdagsfænomener under luppen. Axel Honneth videreudvikler med afsæt i kritisk teori og socialfilosofi et begreb om anerkendelse og den samfundsmæssige indlejring og kamp relateret hertil (Honneth 2006). Rundet af samme tradition analyseres kvinders lære- og udviklingsprocesser i et biografisk perspektiv og med det sociale læ ringsbegreb, som placerer am bivalens og de konkrete historiske og samfundsmæssige forhold som kernebegreber (Becker-Schmidt 1982; Becker-Schmidt & Knapp 1994). Men det er kendetegnende for kritisk teori, at den har og har haft et stærkt fokus på fortolkninger og begrebsliggørelse af det senmoderne liv og livsomstændigheder og i mindre grad har orienteret sig mod at udforme konkrete handlingsanvisninger eller konsulentbaserede interventioner. Erkendelsesinteresser Bag teori og analyse ligger en erkendelsesmæssig interesse og motivation, som påvirker udarbejdelsen af en teori eller undersøgelse på forskellige måder: Hvilken vidensforståelse og videnskonstruktion fører teorien til? Hvad er forskerens baggrund og motivation for den pågældende teori eller empiriske analyse? Hvad vil gerne opnås, påvirkes, belyses, fremhæves, osv? Hvilken position og forforståelse har forskeren i det felt der belyses? Hvilke interessenter har haft indflydelse på teoriudvikling og -udformning. I et udvalg af Tavistock publikationer frem hæves følgende overvejelser og intentioner. Menzies Lyth advokerer for arbejdslivsanalyser baseret på en treenighed af en rol leanalyse, en strukturanalyse og en arbejdspladskultur (Menzies Lyth 1988, 37). Erkendelsesperspektivet retter sig altså imod at udarbejde helhedsorienterede og triangulerede analyser, idet der advares mod ensi- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 dige arbejdslivsanalyser som henholdsvis fo kuserer på enten de bløde, hårde dimensioner eller på systemerne. Obholzer og Roberts tager et eksplicit udgangspunkt i den politiske realitet (i England) præget af globalisering, effektivitet og cost-benefit, som forøger presset på velfærdsinstitutioner og deres personale. Velfærdsinstitutioner udvikler stress-betonede reaktionsformer, som igen med fører et pres på brugerne. Tavistocks work shop-metode sætter derfor fokus på in stitutionernes mørke sider - de processer hvor anti-task opgaver har taget overhånd (Obholzer 1994, xvii). Heinskov og Visholm placerer Tavistock udviklingen som en humaniseringsproces, hvor flere og flere sektorer anerkender arbejdsstyrken som bestående af mennesker med følelser, meninger og tanker. Men peger også på at den kan fortolkes som en kolonisering af personligheden eller en institutionaliseret krænkelse af privatlivet, som til gengæld må forstås som et modsvar til en paralleludvikling af bureaukratisering, taylorisering og McDonaldisering. De besvarer ikke det kritiske spørgsmål, om det er det ene eller andet, men afparerer med en henvisning til at spørgsmålet indtil videre at vigtigere at stille end at besvare (Heinskov & Visholm 2004, 10). I den psykoanalytiske socialpsykologi taler Leithaüser og Volmerg om, at erkendelsesperspektivet ikke er til at adskille fra et selv-erkendelsesperspektiv. De taler om selverfaring, selv-analyse, selv-refleksion og selverkendelse som indvævet i den psykoanalytiske erkendelse. Spørgsmålet er så, hvad der skal erkendes? De foreslår, at det drejer sig om dét, som man ikke ved noget om og det som man måske har en anelse om. Den kritiske socialforsker studerer, hvordan det ubevidstes spor i form af det fremmede lader sig aflæse i det samfundsmæssige. Men det fremmede er ofte forbundet med det ube vidste og dermed dele af os selv. Derfor er etableringen af det kritiske blik tæt forbun det med processer af selv-erfaring og selv-refleksion (Leithaüser & Volmerg 1988, 9). Denne intention fører til en særlig interesse for forskerens rolle og subjektivitet og hvordan denne har indflydelse på valg for forskningsfelt, valg af metode og teori (se eks. Tietel 1996; 2001; Schorn 1994; Leithaüser et al. 2001). I Tavistock er forskersubjektet reflekteret som et forskningsmetodisk element, men der er mere tavshed omkring de forskningsmetodologiske elementer. Det er indiskutabelt, at begge traditioner gennem årene har produceret detaljerede og omfangsrige redegørelser af, hvordan arbejdslivet fungerer som en afgørende identitetsgivende men også belastende livssammenhæng. Samtidig har de søgt at udvikle et dobbeltblik som fastholder at arbejdsliv og organisationer er indlejret i samfundsforhold, økonomi og undertrykkelsesforhold. Det er dog lettere sagt end gjort. Hoggett kri tiserer således en af klassikerne blandt Tavistocks publikationer The Unconscious at Work for ikke at forholde sig til, hvordan magt og dominansforhold påvirker det ubevidste på arbejdet. Refleksioner af hvordan magt udspiller sig mellem stat og offentlige organisationer, mellem professionelle, borger og brugere, mellem ledelse og medarbejdere, mellem køn, race og klasse er stort set fraværende (Hoggett 1996). Dette kan hænge sammen med, at den systemiske tilgang betoner systemer mellem enkeltfænomener: person/organisation i en helhed organisation/samfund, men altså ikke indtænker magtforhold systematisk. Dette fokus af spejles også i den ensidige og forenklede de finition af en organisations hovedopgave, som fastholder et monolitisk syn på én hovedopgave. Moderne organisationer argumenterer Hoggett er netop kendetegnet ved, at de mange aktører: forskellige professionelle, en differentieret brugergruppe, administratorer, politikere og øvrige borgere kan have mange forskellige og endda mod- 80 Det indre og ydre liv på arbejde

13 satrettede forståelser af hovedopgaven samt at den over tid forandrer sig. Miller og Rose har også kritisk analyseret Tavistocks bidrag til den engelske mentale hygiejne, den psykologiske velfærd og transformeringen af samfundsøkonomiens liv. Det er mere frugtbart, argumenterer de, at dokumentere de måder som regulerende systemer søger at promovere subjektivitet på end at dokumentere de måder som samme systemer knuser subjektivitet. Subjektivitet bør ikke opfattes som et uforandret imperativ i evaluering af social interaktion, men skal snarere betragtes som et produkt af bestemte vidensregimer og systemer. I mod sætning til andre kritikere som taler om Tavistocks marginaliserede position (eks. Hoggett 1996) finder de, at Tavistock har haft en fremtrædende rolle som model og eksempel inden for en lang række indsatsområder, som har vist sig at udgøre kroppen i moderne velfærdsinterventioner og netop derfor er deres vidensproduktion væsentlig (Miller & Rose 1988, 174f). Subjektets status De to positioner inddrager som beskrevet forskellige subjektforståelser i deres teore ti ske og praktiske arbejde, som trækker for skellige spor. Tavistock positionen er i hø jere grad en teori om gruppen og organi sationen end om sub jektet og samfundet. Deres fokus på person og rolle bevæger sig ikke længere ind i dif ferentierede subjektive ka tegorier, kriterier eller fortolkninger, men hol der sig til det interaktionistiske og rolle-orienterede niveau. Sub jektet bestemmes via sin funktionelle po sition: rolle og via sin person: gennem eksempelvis de tidligere beskrevne positioner (Jakobsen 2004, 109f). I den psy koanalytiske so cialpsykologi opereres med det socialiserede og samfundsmæssig gjorte subjekt, som teo retisk og analytisk be stemmes som et unikt individ med en be tydningsbærende livshistorie, erfaringsstrukturer og handlinger. Livshistorien går på arbejde og derfor analyseres arbejdslivet gennem inddragelse af begrebet om hverdagsbevidsthed. Den livshistoriske tilgang er ikke en individualistisk orientering, men forstås som samfundsmæssigt formede indi viduelle udtryk og aftryk, som handler om magt, køn, generation, fagidentitet, arbejdslivets organisering, politik, osv. Spørgsmålet er så, hvilke perspektiver den subjektive orientering rejser. I den dybdehermeneutiske fortolkningspraksis beto nes, at et delaspekt kun kan forstås i sin hel hed. Dette udtrykkes i den hermeneutiske spiral, hvor delen tilføres nye erkendelsespørgsmål gen nem konfrontationen med helheden, som så fører til en fortsat spiralbevægelse. I den videre hermeneutiske fortolkningspraksis har empati tillige fået en særlig position ud fra synspunktet om, at et individs psyke i sidste ende ikke er penetrerbar for et andet individs fornuft,, som søger at analysere udefra kun en intuitiv indlevelse kan måske søge at repræsentere en andens perspektiv. Denne form for videnskabelig empati kan, kombineret med fortolkerens vidensmængde, producere en analyse som måske er i stand til overskride den andens forståelse (Alvesson & Skjöldberg 1994, 117). Denne videnskabsteoretiske ambition er særligt interessant for en diskussion af de to positioner. En videnskabelig belysning, af hvordan samfundsmæssige moderniseringsprocesser udfolder sig eksempelvis inden for menneskearbejdet, må være i stand til at kvalificere et indefra-perspektiv, da disse processer står i centrum for det professionelle virke. Der er derfor brug for at producere forskellige vidensrepræsentationer for at forstå udviklingens mange facetter, modsætninger og konstruktioner. Der er brug for subjektiverende og objektiverende videnskab. Det knytter sig en kritisk diskussion til en vidensproduktion baseret på et indefra - perspektivet, som spørger til, hvad de ideale Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 men også de realistiske mål og konsekvenser af denne forskning kan være. Kan det tænkes, at detaljerede analyser af disciplineringsteknikkernes virkemåder ikke blot kan fungere som øjenåbnere, men også kan virke oplysende for yderligere disciplineringsteknikker og arbejdsintensiveringer (Mathiesen 1999; Krogstrup 2000). Produktion af ny viden om det moderne arbejdsliv åbner nødvendigvis for videnslommer, som formentligt kan give ny indsigt i, hvordan disciplineringsteknikker og managementfix fungerer. Det er dog ikke muligt at reservere viden eller at belægge viden med særlige indløsningskrav, som kan sikre mod videre udnyttelse. Det må forbeholdes en vidensociologisk, en politisk og en etisk diskussion og magtkamp, som må føres i civilsamfundet, på arbejdsmarkedet og i den akademiske verden. Et andet væsentligt aspekt vedrører de forskellige nationale kontekster som analyserne er gennemført i og de implikationer dette kan have. Empiriske analyser af forskellige vel færdsinstitutioner i England, Tyskland og Danmark afspejler de forskellige nationale udgaver af velfærdssystemer, graden af neo-liberal arbejds- og socialpolitik, grad af modstand og modkamp (se eks. Froggett 2002). Det rummer derfor interessante potentialer, at der i Danmark er en righoldig Tavistock tradition og analyser af velfærdsinstitutioner, fordi det giver mulighed for at sammenholde danske og engelske teoriog metodeudvikling i forskellige kontekster samt deres kritiske brod (se eks Heinskov & Visholm 2004; Huffington et al. 2004). På samme vis lader den psykoanalytiske socialpsykologi sig som tidligere nævnt bese i både tyske og danske analytiske gevandter 6. Fra et mere pragmatisk synspunkt vil det være relevant at få etableret et meta-perspektiv på de psykoanalytiske arbejdslivs- og organisationsanalyser. Dette kunne for eksempel gøres som en members validering, som det kendes fra forskellig former for kvalitativ forskning, hvor medlemmer i form af medarbejdere og ledelse involveret i en organisationsanalyse undervejs og efterfølgende kan vurdere og kommentere på de udførte analyser og handlinger ud fra videnskabeligt anerkendte principper. Der er en iboende erkendelsesmæssig dynamik i enhver metode og analyse til at fremstille metoden og analyseresultater på bedste vis. Derfor giver en peer-validering, som efterfølgende udføres af andre forskere/organisationskonsulenter en afgørende mulighed for at få en videnskabeligt baseret indsigt i, hvordan metode, resultater og validering hænger sammen. Det er et dominerende træk ved forskning i arbejdsliv og organisationsudvikling at et meta-perspektiv sjældent etableres. NOTER 1. MPO, Master i Organisationspsykologi ved Institut for Psykologi på Roskilde Universitets center er et eksempel på en masteruddannelse, som arbejder med udgangspunkt i Tavistock tra ditionen. Se Ligeledes OPU, som er en organisationspsykologisk efteruddannelse trækker på Tavistock traditionen. Se 2. På Institut for Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter har en række forskere i en årrække anvendt den psykoanalytiske socialpsykologi i en lang række analyser (se Betina Dybbroe, Anne Liveng, Linda Lundgaard An dersen, Henning Salling Olesen, Anders Siig Andersen, Camilla Schmidt og Kirsten Weber). For enkeltforfatternes publikationsoversigter se: RUC forskning 3. The Unconscious at Work er i 2002 oversat til dansk (Det ubevidste på arbejde) og udgivet på Akademisk forlag. Nyere engelsk publikation fra 82 Det indre og ydre liv på arbejde

15 Tavistock er Working below the Surface af Clare Huffington, David Armstrong, Willian Halton, Linda Doyle og Jane Poolet fra 2004, som i modsætning til The Unconscious at Work, som fokuserer på menneskear bejdet, har bredt spektret ud til at omfatte for skellige typer af private som offentlige arbejdspladser. 4. For en historisk oversigt over Tavistocks udvik ling og inspirationer se Mosse 1994 og Miller For en udførlig publikationsliste fra Institut für Psychologie und Sozialforschung ved Bremen Universität se: / english/ips.php?nav=6 6. Se note 2 for henvisninger til danske forskere. REFERENCER Adorno, T.W. (1972): Kritiske modeller, København, Rhodos. Alvesson, M., & K. Sköldberg, (1994): Tolkning och refleksion, Lund, Studentlitteratur. Andersen, H. (2002). Sociologiens rødder og dannelse, i H. Andersen (red.): Sociologi en grundbog til et fag, København, Hans Reitzels Forlag, Andersen, Linda Lundgaard (2003): When the Unconscious Joins the Game. A Psychoanalytic Perspective on Moderniztion and Change, i F. Breuer, Katja Mruck & Michael Roth Wolff (eds.): Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 4(3). Available at: Andersen, Linda (1999a): Den disciplinerede lyst. Kvalifikation, køn og diskurs i aktuelle moderniseringsprocesser, i Tine Rask Eriksen, Birte Gerstoft & Anders Mathiesen (red.): Kvalifikationer, Spor i tiden, Munksgaard. Andersen, Linda (1999b): Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædago gik og forvaltning, København, Roskilde Universitetsforlag. Bang, Susanne (2002): Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper, Socialpædagogisk Bibliotek, Gyldendal. Becher-Schmidt, R., & G. -A. Knapp (1994): Vi har ikke et minut, det er minutterne, der har os, i Birger Steen Nielsen (red.): Arbejde og subjektivitet - en antologi om arbejde, køn og erfaring, Erhvervs- og voksenuddannelsesgrup pen, Roskilde Universitetscenter, Becker-Schmidt, Regina, & Gudrun-Axeli Knapp (1987): Geschlechtertrennerung Geschlechterdifferenz. Suchbewegungen sozialen Lernens, Bonn, Verlag Neue Gesellscharft GmbH. Bovbjerg, Kirsten (2003): Selvets disciplinering en ny pagt i arbejdslivet?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 3, Casement, P. (1987): Lyt til patienten. Om det dynamiske forhold terapeut-patient i den psykoanalytiske proces, Københaven, Reitzel. de Lauretis, T. (1991): Semiotik og erfaring, i M.L. Svane & T. Ørum (red.): Køn og moderne tider, Tiderne skifter. Dybbroe, Betina (2003): You ve got to give all the love you have, and yet to consider it to be a job. Care work in a Gendered and Life- Historical Perspective, i Jørgensen & Warring (eds): Adult Education and the Labour Market, Roskilde University Press. Froggett, Lynn (2002): Love and Hate in the Welfare State, Policy Press. Halton, William (1994): Some unconscious aspects of organizational life: contributions of psychoanalysis, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Heinskov, Torben (2004): Den lille gruppe på arbejde, i Heinskov & Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Heinskov, T. & S. Visholm (red.)(2004): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag. Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Hogget, Paul (1998): Review: The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

16 in the Human Services, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): Tidsskriftet Free Associations: Hollway, W., C. Venn, V. Walkerdine & J. Henriques (1998): Changing the Subject: Psychology, Social Regulation and Subjectivity. Routledge. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske Grammatik, København, Hans Reitzels Forlag. Huffington, C., D. Armstrong, W. Halton, L. Hoyle & J. Pooley (2004): Working below the Surface. The Emotional Life of Contemporary Organizations, Tavistock Clinic Series Karnac. Hyldgård, Kirsten (2003): Det utidige subject: Freud, Heidegger, Sartre, Badiou, Zizek, m.fl., Gylling, Roskilde Universitetsforlag. Høgsbro, K. (1992): Sociale problemer & selvorganiseret selvhjælp i Danmark, Samfundslitteratur. Jahoda, M. (1982): Employment and Unemployment. A social-psychological Analysis, Cambridge, Cambridge University Press, The Psychology of Social Issues, 1. Jahoda, M. (1995): Sozialwissenschaft und soziale Realität Ein persönliches Plädoyer, Wien, Hölder-Pichler-Tempsky, Vienna Circle Lecture. Jakobsen, Paula (2004): Rolle og person, i Heinskov & Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Krogstrup, Hanne K. (2000): Anmeldelse af Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning af Linda Andersen, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 4, 98-99, Syddansk Universitetsforlag. Leithäuser, Thomas (1976): Formen des Alltagsbewusst seins, Frankfurt, Campus. Leithäuser, Thomas & Birgit Volmerg (1988). Psychoanalyse in der Socialforschung. Eine Einführung am Beispiel einer Socialpsychologie der Arbeit, Westdeutscher Verlag. Leithaüser Thomas, P. Leicht & P. Beier (2001): Junge Erwachsene im Netz.Kommunikaton und Identitätsbuldung in Chats und Online-Rollenspielen. Eine sozialpsychologische Untersuchung Akademie für Arbeit und Politik, Universität Bremen Lorenzer, Alfred (1986): Tiefenhermeneutische Kulturanalyse, i Alfred Lorenzer (ed.): Kultur- Analysen, Frankfurt, Fischer. Luggin, Randi (2004): Storgruppen og processerne i storgruppen, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Luggin, Randi (2004): Leicester-konferencerne, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Löchel, Elfriede (1994): Schnittstellen, die in Frage Stellen. Computer und Geschecht, i Bernd Beuscher (ed.): Schnitstelle mensch. Beitrage zwischen Anthropologie end Technologie, Heidelberg, Asanger. Löchel, Elfriede (1994): Experiencing reality through interaction with computers The use of personal computers for clerical work in local public administration, i Kirsten Weber (ed.): Arbejde og teknik kultur og bevidsthed, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter, Mathiesen, Anders (1999): Blomsten af dansk kvalifikationsforskning, i Tine Rask Eriksen, Birthe Friis Gerstoft & Anders Mathiesen (red.): Kvalifikationer: definitioner af ord eller relationer mellem mennesker?, København, Munksgård.. Menzies Lyth, I. (1988): Containing Anxiety in Institutions, London, Free Associations Books. Miller, Eric (1999): The Tavistock Institute Contribution to Job and Organisational Design. Vol 1 & 2., Aldershot, Ahsgate. Miller, Peter & Nicholas Rose (1988): The Tavistock Programme: The Government of Subjectivity and Social Life, i Sociology, 22, 2, Mosse, James (1994): Introduction: The institutional roots of consulting institutions, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Obholzer, Anton (1994a): Managing social anxieties in public sector organisations, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work.Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, 84 Det indre og ydre liv på arbejde

17 Routledge, Obholzer, Anton (1994b): Afterword, in Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services,London, Routledge, Obholzer, Anton & Vega Zagier Roberts (1994): The troublesome individual and the troubled institution, in The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Ogden, Thomas (2000): The Matrix of the Mind. Object Relations and the Psychoanalytic Dialoque, James Aronson. Schmidbauer, Wolfgang (1983): De professionelle som hjælpere. Næstekærlighed som vare, København, Hans Reitzels Forlag. Schorn, Ariane (2000): The Theme-centered Interview. A Method to Decode Manifest and Latent Aspects of Subjective Realities. Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 1(2). Available at: net/fqs-texte/2-00/2-00schorn-e.htm Siig Andersen, Anders, Janne Gleerup, Katrin Hjort & Finn Sommer (2001): Diskurs og magt. Et eksempel fra en offentlig organisation under modernisering, Småskrifter fra Kontorprojektet nr. 2., Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Stahlke, Iris Angela Herrmann, Cornelia Kornek & Thomas Leithäuser (1995): Med Krisen som blind passager, i Social Kritik, 35, Stahlke, Iris, Angela Herrmann, Cornelia Kornek & Thomas Leithäuser (1994): Krisensituationen in Straßenbahnen und Bussen, i Roskilde Universitetscenter (Hg.): Arbeit und Technik Kultur und Bewußtsein, Stern, Daniel (2004): The First Relationsship, Harvard University Press. Stokes, Jan (1994): The Unconscious at Work and in Groups and Teams. Contributions from the Work of Alfred Bion, i Anton Obholzer & Vega Zagier Roberts (eds.): The Unconscious at Work. Individual and Organizational Stress in the Human Services, London, Routledge, Søndergaard, Dorte Marie (2000): Tegnet på Kroppen. Køn: Koder og Konstruktioner blandt Unge Voksne i Akademia, København, Museum Tusculanums Forlag. Tietel, Erhard (2000): The Interview as a Relational Space. Forum Qualitative Sozialforschung / Forum: Qualitative Social Research [On-line Journal], 1(2). Available at: qualitative-research.net/fqs-texte/2-00/2-00tietel-e.htm. Tietel, Erhard (2001): Das hat mich also Schweiss gekostet, weil ich ja der Puffer bin Grenzgänger zwischen Betriebsrat und Beteiligunsprojekt, i Eva Senghaas-Knobloch (Hg): Macht, Kooperation und Subjektivität in betriebliche Veränderungsprozessen, Münster, Hamburg & London, LIT-Verlag, Tietel, Erhard (2002): Trianguläre Räume und soziale Häute in Organisationen, i Harald Pühl (Hg.): Supervision Aspekte organisationeller Beratung, Berlin, Ulrich Leutner, Visholm, Steen (2004): Organisationspsykologi og psykodynamisk systemteori, i Torben Heinskov & Steen Visholm (red.): Psykodynamisk organisationspsykologi: På arbejde under overfladen, København, Hans Reitzels Forlag, Volmerg, Birgit (1994): Arbejde som oplevet virkelighed, i Birger Steen Nielsen (red.): Arbejde og subjektivitet, Erhvervs- og voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter, Volmerg, Birgit, Thomas Leithäuser, Oswald Neuberger, Günter Ortmann & Burkhard Sievers (1995): Nach allen Regeln der Kunst. Macht und Geschlecht in Organisationen, Freiburg, Kore. Weber, Kirsten (2002: Aggression, Recognition and Qualification. On the Social Psychology of Everyday Life in Adult Education, Småskriftserien fra Livshistorieprojeket, Nr.13, Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Weber, Kirsten (1995): Ambivalens og erfaring. Mod et kønsdifferentieret læringsbegreb en analyse af kvinders læreprocesser i Fagbevægelsens Interne Uddannelsessystem, Roskilde, Erhvervsog voksenuddannelsesgruppen, Roskilde Universitetscenter. Wellendorf, F. (1986): Supervision als Institutionsanalyse, i H. Pühl & W. Schmidbauer (eds.): Supervision und Psychoanalyse Selbstreflexion der Helfenden Beruf, Fischer Taschenbuch Verlag. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

18 Åkerstrøm Andersen, Niels & Asmund W. Born (2001): Kærlighed og omstilling. Italesættelsen af den offentlige ansatte, Frederiksberg, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Linda Lundgaard Andersen er lektor, ph.d., ansat ved Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Det indre og ydre liv på arbejde

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5. Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere