Køn. kommunikation. og erhvervsuddannelser. Landsorganisationen i Danmark 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn. kommunikation. og erhvervsuddannelser. Landsorganisationen i Danmark 1"

Transkript

1 Køn kommunikation og erhvervsuddannelser Landsorganisationen i Danmark 1

2 Køn, kommunikation og erhvervsuddannelser Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark. Tekst: Sine Lehn-Christiansen, RUC i samarbejde med Jette Lykke, LO og Annelise Rasmussen, 3F Foto af unge: Territorium Layout: LO Print: FOA København, september 2012 LO-varenr.: 4800 ISBN-tryk: ISBN- elektronisk:

3 Køn kommunikation og erhvervsuddannelser Landsorganisationen i Danmark

4 Indhold Forord 3 Indledning 5 Kønsmærkede uddannelser og erhverv 5 Køn og kompetencer 6 Køn og kommunikation 8 Køn i kommunikationen om uddannelse og erhverv 9 Fire fortællinger om valg af uddannelse og erhverv 9 Mads og Katrine historier om at vælge traditionelt eller utraditionelt 9 Når kønnet larmer 11 Matematik er for drenge og for Katrine 13 Mekanikermænd 13 Dorthe og Rasmus - Historier om køn og madlavning 15 Passion eller praktik? 15 Pas på de stereotype fortællinger 16 De knap så gode eksempler 18 De gode eksempler 23 Rollemodellerne 23 Fotografiet 24 Projektet 25 Det virtuelle univers 26 Aviskampagnen 26 Karrieretesten 27 Jobbeskrivelsen 27 Tjekliste 29 Ordliste 32 Læs mere 32 Referencer 32 2

5 Forord LO har gennem flere år beskæftiget sig med det kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsopdelte uddannelsesvalg der går forud. Og hvad dækker disse begreber så over? Det kønsopdelte arbejdsmarked dækker over det fænomen at langt de fleste af os arbejder i fag, i arbejdsfunktioner, i brancher og på arbejdspladser hvor langt de fleste kolleger er enten kvinder eller mænd. SoSu-assistenten har kun sjældent en mandlig kollega og mureren er heldig hvis han har en kvindelig kollega på byggepladsen. Der er ikke mange tegn i tiden på at de unge vælger anderledes end generationerne før dem, dog er pigere lidt bedre til at forsøge sig i mandefag, end drenge er i kvindefag. Det omtaler vi som de kønsopdelte uddannelsesvalg. Vi har i særdeleshed haft kik på malerfaget. Det er et af de få LO fag, der har udviklet sig markant; halvdelen af de unge på uddannelsen er kvinder og en tredjedel af malere der arbejder indenfor faget, er kvinder. Vi har undersøgt hvorfor og kortlagt en række barrierer og muligheder i forhold til at friste og inddrage det underrepræsenterede køn, navnlig med fokus på Erhvervsuddannelserne. (LO Dokumentation 2, 2009, Og en af de åbenlyse barrierer er, at man i vejledningen af de unge mennesker og i sin måde at kommunikere fag og uddannelser på, ofte er meget traditionelle og derfor bidrager til at cementere kønsopdelingen. Derfor har LO bedt Sine Lehn-Christiansen, kønsforsker på RUC, om at give sit bud de gode og mindre gode eksempler. Hun har gennem mange år beskæftiget sig med kønsopdelingen i uddannelsessystemet. Målgruppen for denne folder er alle der beskæftiger sig med unge og erhvervsuddannelser, medlemmer af de faglige udvalg, uddannelsesudvalgene, erhvervsvejledere og ansatte på erhvervsskoler. Og alle andre interesserede, naturligvis. God Læselyst Lizette Risgaard, LO 3

6

7 Indledning Køn er en betydningsfuld faktor i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv. Både uddannelsesvalget og arbejdsmarkedet i Danmark er kendetegnet ved en høj grad af kønsopdeling. En af årsagerne til kønsopdelingen er, at unges valg af uddannelse og erhverv påvirkes af samfundsmæssige forestillinger om, hvilke job der passer til henholdsvis kvinder og mænd. Forestillingerne om, at der er noget arbejde, der er kvindeligt og noget der er mandligt, kan spores langt tilbage i tiden. Helt op i 1900-tallet var det almindeligt at betragte mænd og kvinder som hinandens grundlæggende modsætninger. Mænd blev set som aktive og udadvendte, kvinder betragtet som passive og optaget af nære ting. Opfattelsen af de to køn som hinandens modsætninger eksisterer stadigvæk i vores kultur, selvom virkelighedens mænd og kvinder langt fra altid passer ind i denne snævre opfattelse. Mennesker er forskellige. Der er ingen automatisk eller naturlig sammenhæng mellem en kompetence og et bestemt køn! Kønsmærkede uddannelser og erhverv Én af de måder det gammeldags syn på køn stadig trives, er i vores syn på arbejdet. De allerfleste erhverv og arbejdsfunktioner vil være kønsmærkede som enten feminine eller maskuline. At et fag har et kønsmærke betyder, at man forbinder faget med enten mænd eller kvinder. Man kan næsten tale om, at et fag har et køn. De fleste vil have en klar fornemmelse af et fags kønsmærke. Fx vil de fleste forbinde sosu-faget med kvinder og murerfaget med mænd også selvom vi godt ved, at der findes mandlige sosu-hjælpere og kvindelige murere. Et fags køn kan forandre sig over tid, fx er malerfaget gået fra at være maskulint til også at være feminint i takt med, at der siden 1980 erne er kommet flere kvinder i faget (LO 2009). Også på tværs af kulturer og landegrænser kan et fag skifte køn, fx er håndarbejde i visse mellemøstlige lande maskulint, mens håndarbejde i den vestlige del af verden oftest opfattes som kvindeligt. Omvendt varetages bygning af huse og ufaglært jord- og betonarbejde primært af kvinder i dele af Asien. Og mændene fylder godt blandt italienske sygeplejersker. Et fags kønsmærke handler om andelen af mænd og kvinder, der arbejder inden for faget, men også om, hvordan vi forstår de arbejdsfunktioner og kompetencer, der er knyttet til det pågældende område. De fleste vil forbinde omsorg med kvinder (endda i en grad, at nogle påstår at omsorg er medfødt kvindelig kompetence, der er direkte afledt af evnen til at føde børn), men de fleste forbinder teknisk kunnen med det mandlige køn. Selve ordet er i visse tilfælde kønsmærket. Vi kalder det fx sundhedsplejerske, sygeplejerske, vognmand og arbejdsmand. 5

8 Køn og kompetencer Et fags kønsmærke smitter også af på den måde, vi forstår og opfatter arbejdsfunktioner og de kompetencekrav et fag rummer. Et eksempel er sygeplejerskefaget, som de fleste forbinder med evnen til at yde omsorg for andre. Historisk set er sygeplejerskefaget et pleje/omsorgsfag, idet alt hvad der havde med medicinsk behandling at gøre, historisk set var lægens ansvar. Men udviklingen inden for behandling og pleje betyder, at indholdet og arbejdsfunktionerne indenfor sygeplejefaget har ændret sig voldsomt. I dag er en stor del af plejen og den direkte omsorg videregivet til bl.a. sosu-assistenterne, mens sygepleje er blevet en selvstændig profession og ikke blot en praktisk medhjælp til lægen. Sygeplejerskens arbejdsfunktioner bliver stadigt mere tekniske, ledelsesorienterede og administrative. Man kan altså sige, at indholdet i sygeplejerskefaget er blevet mere og mere maskulint. Men det betyder ikke, at fagets kønsmærke ændrer sig i samme retning, og der er stadigvæk problemer med at tiltrække mænd til dette og andre fag, der traditionelt har været set som kvindelige. Et andet interessant eksempel er et fag som (falck)-redder, der i manges øjne er et maskulint fag også selvom falckreddere har direkte patientkontakt og pleje og omsorg som en af deres kernekompetencer, og på den måde har mange fællesstræk med både sygeplejersker og sosuassistenter. Men det er udrykningen, arbejdstøjet og den hurtige bilkørsel, der gør at faget af de fleste betragtes som meget maskulint. Lægeprofessionen er et eksempel på et fag, der over en længere årrække har været i gang med at skifte køn. Fra at være et fag, hvor kvinder ikke havde adgang, er der i dag tale om et fag med en lige kønsfordeling. Selvom der indenfor LO-området også er sket store forandringer i kønsfordelingen, fx indenfor malerfaget, er kønsopdelingen stadigvæk en realitet. Selv om både mænd og kvinder har adgang til alle uddannelser og er frit stillede til at søge alle jobs, så vælger mange unge meget kønstraditionelt. Selv om både mænd og kvinder har adgang til alle uddannelser og er frit stillede til at søge alle jobs, så vælger mange unge meget kønstraditionelt. Kønsopdelingen på hovedforløb på erhvervsuddannelserne Hovedforløb Bygge og anlæg Transport mv. Jern og metal Jordbrug og fiskeri Grafisk Levnedsmiddel og husholdning Handel og kontor Service Pædagogisk Sundhed Mænd Kvinder 0% 50% 100% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/u24 6

9 7

10 Køn og kommunikation Køn er en del af vores sprog. Vi taler om at noget er tøset og for få år tilbage var udtrykket herresejt en del af manges hverdagssprog. Både kvinder og mænd kan være tøsedrenge, mens det kun er piger, der får betegnelsen drengepige som regel fordi de interesserer sig for ting, som vi forbinder med mænd og maskulinitet. En bil kan være en konebil (og det er sjældent et kompliment) og en hver 4 årig vil med stor sikkerhed kunne inddele børnehavens farveblyanter i enten pige- og drengefarver. Hvis noget er kønsløst betyder det, at det er kedeligt og uden bid, mens det kræver sin mand, at blive kæreste med en isdronning eller en karrierekvinde. En iskonge eller en karrieremand er der derimod ingen, der har hørt om. En rød bøf, grillpølser og en håndbajer er maskulint, mens kage til kaffen, salat og kildevand er feminint. Køn er i vores sprog og vi bruger vores forståelser af køn til at tale om hinanden og den verden vi lever i Som eksemplerne viser, er de måder, vi bruger køn i sproget, ikke neutrale. At kalde nogen for en tøsedreng er sjældent en kompliment, men det det kan godt være attraktivt at være en drengepige. Vi bruger køn til at give betydning og værdi til det vi taler om, og ikke sjældent er det sådan, at vi bruger ord som vi forbinder med et maskulint univers til at signalere, at noget har positiv værdi, mens en antydning om at noget er feminint langt fra altid er positivt i hvert fald ikke hvis det kobles til en mands personlighed eller handlinger. Køn er også på spil i vores kommunikation om uddannelse og erhverv. Fx taler vi om, at fag og kompetencer er hårde eller bløde. Vi Kønsmærket vil ofte komme til udtryk, når vi formidler viden om faget til de unge job- og uddannelsessøgende forbinder hårde kompetencer med maskulinitet og mænd, og bløde kompetencer med det feminine og kvinder. Hårde kompetencer har ofte at gøre med maskiner og teknik, mens bløde kompetencer handler om mennesker og omsorg. De fleste vil betegne murearbejde som en hård kompetence og omsorg som et blødt fag. De fleste fag og job indeholder funktioner eller kompetencer som vil kunne beskrives som både hårde og bløde, men ofte har vi kun blik for den ene side af sagen. Om vi opfatter et fag som enten hårdt eller blødt har ofte noget at gøre med fagets historie og det betyder noget for, hvem vi synes passer ind om det er mænd eller kvinder, der betragtes som de bedst egnede. Den rigtige havnearbejder eller den rigtige kantinemedhjælper. Oftest vil vores opfattelse af et fags kønsmærke få indflydelse på, hvordan vi taler om det. Kønsmærket vil ofte komme til udtryk, når vi formidler viden om faget til de unge job- og uddannelsessøgende. Man kan sige, at køn tit virker bag om ryggen på os, for oftest er vi slet ikke klar over at vi også siger noget om køn, når vi formidler viden om en uddannelse eller job. Det kommer snigende, hvad enten vi vil det eller ej. 8

11 Oftet er vi slet ikke klar over at vi også siger noget om køn, når vi formidler viden om en uddannelse eller job Et eksempel på dette er sosu-kampagnen, der er en del af brug for alle unge initiativet. Formålet med kampagnen er at få flere unge med anden etnisk baggrund til at vælge en sosu-uddannelse. Kampagne-sitet, og det tilhørende materiale til forældre, vejledere og unge, er lækkert designet og gennemtænkt der er flotte billeder af unge med ikke-vestligt udseende. Man kan fx downloade et særligt sosu-logo til mobiltelefonen. Der er bare lige én detalje; alle de unge på billederne og i rollemodels-fortællingerne er unge kvinder. Og mobil-logoet er et orange og lilla hjerte det er med andre ord hyper-feminint. Intentionen har næppe været at skræmme unge mænd væk men mon ikke det er det reelle resultat af kampagnen her? Det er i hvert fald svært at forestille sig, at mænd, uanset hudfarve, får blod på tanden og lyst til at blive sosu er på baggrund af et romantisk, orangelilla univers. Det er heller ikke svært at forestille at mange piger heller ikke lader sig friste af dette feminine udtryk. Køn i kommunikationen om uddannelse og erhverv I dette afsnit skal vi se nærmere på, hvordan køn ofte bliver en del informationen om en uddannelse eller et job også selvom det slet ikke er meningen. Information om uddannelser og valg af erhverv findes mange steder; hos uddannelsesinstitutionerne, de faglige udvalg og på store netbaserede vejledningsportaler. Vi har valgt at vise en række eksempler med forskellige afsendere. Eksemplerne er udvalgt, fordi de kan bruges som illustrationer af gode og mindre gode måder at kommunikere om uddannelse, fag og køn. Der er derfor også eksempler, som ikke er taget med og dermed brancher og uddannelser, der ikke er nævnt. Pointerne vil dog ofte kunne overføres til andre områder end de nævnte. Fire fortællinger om valg af uddannelse og erhverv De eksempler vi nu skal kigge nærmere på, er hentet fra den nationale uddannelsesportal ug.dk, hvor der findes oplysninger om samtlige uddannelsesmuligheder til uddannelsessøgende, deres forældre og vejledere. Sitet rummer også en lang række af portrætter af unge og voksne. Formålet med portrætterne er, at fortælle om uddannelserne og livet som studerende og om erfaringer med job og arbejdsmarkedet. Én af pointerne med at vælge netop disse historier er netop, at de ikke er fortalt med henblik på at sige noget om køn, og derfor kan ses som en karakteristiske for den måde, som man typisk formidler viden om uddannelser og job til de uddannelsessøgende. Vi skal møde fire unikke historier, som alle findes ug.dk det er historierne om Mads, Katrines, Dorthes og Rasmus uddannelsesvalg. Mads og Katrine historier om at vælge traditionelt eller utraditionelt Katrine læser på teknisk gymnasium og Mads er for nyligt blevet færdig med sin uddannelse som mekaniker. Historien om Mads begynder sådan her: Mads Poulsen er automekaniker. Han kan især godt lide at arbejde med nyere biler, og han vil gerne lære endnu mere om el og diesel. Han er også glad for samværet med kollegerne. (ug.dk) 9

12 10

13 Mads har foretaget et kønstraditionelt valg af uddannelse og erhverv - Mekaniker er et maskulint kønsmærket fag. Mads valg af uddannelse og hans køn passer til vores forventninger. Af samme grund er køn heller ikke noget, der adresseres direkte, når historien om Mads skal fortælles. Anderledes forholder det sig, når Kathrines historie skal fortælles. Kathrines historie begynder sådan her: Kathrine har valgt teknisk gymnasium selv om der kun er få piger i klassen. Hendes plan er at læse til civilingeniør. (ug.dk) I Kathrines tilfælde er der en overraskende sammenhæng mellem køn og uddannelsesvalg og det kan være forklaringen på, at køn rykker frem i første linje af hendes historie. Hvor man i Mads tilfælde kan gå direkte til at fortælle om Mads interesse for biler, el og diesel, så bliver Kathrines faglige interesser sekundære, bogstaveligt talt skubbet til side af en anden fortælling, nemlig den, der handler om at vælge kønsutraditionelt, at hun vælger en drengeuddannelse. Det er ikke kun i historiernes indledninger, at de to historier adskiller sig fra hinanden. Hvor Mads historie udmærker sig ved slet ikke at inddrage køn som noget, der er betydningsfuldt, så fylder køn meget i historien om Kathrine. Men hvad fortæller det os? Det fortæller os, at køn først og fremmest kommer til at fylde noget, idet øjeblik man bryder med normerne for, hvordan køn kobles til valg af uddannelse og arbejde. Som Kathrines (og mange andre unges) historie viser, så er der masser af mulighed for at vælge utraditionelt. Ingen afviser Kathrine i døren til htx-studiet. Kathrine er heller ikke det eneste eksempel på kønsutraditionelle valg af uddannelse og erhverv på uddannelsesguidens hjemmeside. Det faktum, at det kan lade sig Der er knyttet køn til forestillinger om både uddannelse og erhverv. Køn kommer først og fremmest til at fylde noget, i det øjeblik, man bryder med normerne for, hvordan køn kobles til valg af uddannelse og arbejde. gøre, kan bruges som et argument for, at der slet ikke er noget problem. Hvis man vil, så kan man. Og det er jo også rigtigt. Men fortællingen om Kathrine viser alligevel, at det måske ikke er helt så enkelt endda. Når kønnet larmer Kathrines køn kommer til at stå i vejen for, at historien om hendes uddannelsesvalg kan fortælles uden, at køn er med som en slags støj på linjen. Teknisk gymnasium har et kønsmærke, der ikke matcher Kathrines kvindekøn. Det bliver af langt de fleste opfattet som et drengegymnasium. Hvor Mads køn ikke umiddelbart gør noget væsen af sig, så larmer Kathrines køn. Helt stille er der nu ikke omkring køn i Mads historie, men det vender vi tilbage til om lidt. Under overskriften Ikke kun for drenge står der: 11

14 Htx opfattes normalt som noget primært for drenge. Sådan tænkte Kathrine også til at starte med. Men hun brugte sine erfaringer fra idrætsungdomsskolen og fulgte sin lyst for resten, og så sprang hun ud i det. Den idrætsklasse, jeg gik i, der var vi kun tre piger og 28 drenge, så det generer mig ikke, og man kan jo også hygge sig med drengene. Og egentlig er det lidt forkert, for der er også fag for piger på htx, fx design, service og kommunikation. ( ) Jeg tror det kommer af, at drenge tænker fysik og matematik på højt niveau, og det er ikke så tit, at piger gør det. Men kan jo rent faktisk vælge de to fag fra, og nøjes med at tage engelsk og dansk, og så er tingene ligesom på et almindeligt gymnasium. Man skal bare have det på b-niveau og så afslutte det der. (ug. dk) Pointen er, at det billede af mekanikerarbejdspladsen, som fortælles frem her, ikke er kønsneutralt. Det er kønnet på en måde som betyder, at det bliver naturligt og selvfølgeligt at de, der arbejder her, er mænd. Citatet viser, hvordan køn i høj grad former fortællingen om at være pige på HTX. Det der er værd at bide mærke i, at det i langt højere grad er forestillingerne om uddannelsen, end det at være på uddannelsen, som spænder ben. Kathrine taler op imod en forestilling om, at Htx opfattes som noget primært for drenge altså uddannelsens kønsmærke. Heldigvis har Kathrine nogle erfaringer med at være pige blandt mange drenge og det er de erfaringer, der giver hende mod på at følge sine faglige lyster. Dermed taler hun også op imod en forestilling, der handler om, at man som minoritetskøn, kan have det svært med det sociale liv på en uddannelse. Man kan jo også hygge sig med drengene må hun forklare. En tredje forestilling som Kathrines taler op imod, er forestillingen om, at der er nogle fag, der appellerer mere til det ene køn end det andet. Og dermed også fag, som det ene køn er bedre til end det andet. Katrine forsøger på den måde at forhandle uddannelsens køn. På den måde kan man se 12

15 Katrines udsagn som et indlæg i en forhandling. At det i modsætning til, hvad man forestillingerne siger, er vældigt meningsfyldt, sjovt og lærerigt at være pige på htx. Katrines går så vidt i sit forsøg på at forhandle uddannelsens køn, at hun forklarer, at piger slet ikke behøver at vælge utraditionelt. Man kan jo vælge drengefagene matematik og fysik fra, og nøjes med at tage engelsk og dansk. Og så er tingene ligesom på et almindeligt gymnasium som Kathrine siger. Matematik er for drenge og for Katrine Derfor er det også interessant, at det ikke er det Kathrine selv har gjort. Katrine fortæller nemlig, at hendes to favoritfag er matematik og design. Alligevel bruges meget spalteplads på at fortælle om de fag, der kan betegnes som feminine. Vi får at vide, hvad Kathrine laver i faget design, mens der intet fortælles om, hvad hun laver i matematik. Konsekvensen bliver, at vi ikke får at vide, hvad man laver i matematik på htx eller hvorfor Katrine synes det er et spændende fag. Derfor er historien paradoksalt nok - med til at reproducere en opdeling i drengefag og pigefag. Vi går glip af fortællingen om pigen, der brændende interesserer sig for naturvidenskab, til gengæld fortælles den ofte fortalte (og stereotype?) historie om kvinders interesse for bløde fag som design, service og kommunikation. Mekanikermænd Anderledes forholder det sig som sagt med Mads og mekanikerarbejdet. Men betyder det, at køn forsvinder, når Mads historie skal fortælles? Eller at det ikke er relevant? Både ja og nej. Ja, fordi det ikke adresseres direkte og på den måde fremtræder irrelevant. Nej, fordi køn stadigvæk er der, ikke mindst i den måde arbejdspladsen beskrives: Den store, lyse værkstedshal er forbavsende ren. Der er personbiler, varebiler og mekanikere overalt. På væggen hænger der skruetrækkere, skruenøgler, topnøgler, tænger - og en enkelt kalender med damer. ( ) Mads synes, at der er en god stemning på værkstedet. Vi udveksler erfaringer og snakker med hinanden samtidig med, at vi arbejder. Det gode samvær med kollegerne fortsætter også uden for arbejdstiden. Vi arrangerer forskellige ture, fx en fodboldtur, hvor vi skal ind og se landskamp. Og vi tager ud og bowler en gang imellem. Vi får at vide, at hallen er forbavsende ren og at der på væggene hænger alskens værktøj og en enkelt kalender med damer. Hvor lidt eller hvor meget tøj damerne har på, står der ikke noget om. Men et bud kunne være, at vi er ovre i den afklædte afdeling. Det er det vi forestiller os og det kulturelt forventelige. Derfor kan oplysningen udelades af teksten. Beskrivelsen af værkstedshallen kan på den ene side læses som en afkræftelse af i hvert fald én af fordommene om mekanikerarbejdet, nemlig, at det foregår i snavsede omgivelser. Beskrivelsen af dame-kalenderen, kan enten læses som en forundret konstatering af, at der kun er én kalender (og ikke flere) eller som en bekræftelse på, at der naturligvis hænger sådan en kalender netop her. Beskrivelsen kan læses som en, der kønsmærker mekaniker-arbejdspladsen. Her foregår arbejde, der forbindes med snavs af den slags, der kræver blå kedeldragter, hvor man får olie på fingrene. De, der arbejder her, kan lide at se på damer. Som Mads fortæller, kan han og kollegaerne også godt lide at tage ud og se fodboldkampe sammen efter arbejdstid. Pointen her er ikke, at der er noget galt med at se på damer. Der er heller ikke noget 13

16 14

17 galt med mænd, der ser fodbold efter arbejde. Pointen er, at det billede af mekanikerarbejdspladsen, som fortælles frem her, ikke er kønsneutralt. Det er kønnet på en måde som betyder, at det bliver naturligt og selvfølgeligt at de, der arbejder her, er mænd. På den måde reproducerer teksten en traditionel sammenkædning af køn og uddannelsesvalg. Dorthe og Rasmus - historier om køn og madlavning Et andet eksempel på hvordan køn, fag og kompetencer fletter sig sammen, finder vi i Uddannelsesguidens historier om Rasmus og Dorthe, der begge har madlavning som central kompetence i deres arbejde. Dorthe er nyuddannet ernæringsassistent og Rasmus er uddannet kok (Gastronom). Der er mange lighedspunkter i de to portrætter. Begge beskriver, hvad det er der ligger bag Rasmus og Dorthes valg af erhverv, hvad der er det gode ved arbejdet og hvordan en almindelig arbejdsdag ser ud. Og det som Rasmus og Dorthe laver, når de er på arbejde, ligner på mange måder også hinanden; de tilbringer arbejdsdagen i et køkken, hvor de laver mad til andre. Men hvor Dorthe er ansat på i et køkken på et hospital, arbejder Rasmus i køkkenet på en restaurant. Dorthes arbejdsplads er kvindedomineret, mens det forholder sig omvendt med kokkefaget. Vi ved fra statistikkerne, at 2/3 af ansøgerne til kokkeuddannelsen er mænd. Ved at kigge nærmere på de to portrætter, kan vi blive klogere på, hvordan mad som erhverv og kompetence er kønsmærket. Dermed kan vi også blive klogere på, hvad det er for nogle signaler, som sendes til uddannelsessøgende kvinder og unge mænd, der overvejer at gøre madlavning til deres levevej. Passion eller praktik? Lad os starte med at kigge nærmere på Dorthes og Rasmus vej ind i madlavning. Artiklen om Rasmus indleder med at fortælle, at Rasmus siden han var ganske ung har drømt om at blive kok: Det fangede mig, fordi der både var et aktivt og et kreativt miljø, fortæller Rasmus. Artiklens forfatter skriver ligeledes, at Rasmus brænder særligt for den kreative del, hvor der skal komponeres nye retter. Dorthes historie er en anden, hun har nemlig en uddannelse som grafiker bag sig, så det er ikke barndomsdrømmen, men derimod manglen på job inden for grafikerbranchen, der har fået hende til at tænke, at hun ligeså godt kunne følge sin interesse for mad. Hvor Rasmus valg af madlavning som erhverv bliver til passion, bliver Dorthes valg praktisk noget hun ligeså godt kunne gøre. Et valg uden den store passion. Det var tilfældigt, at det blev på et hospital, det kunne lige så godt have været i fx en kantine eller en børnehave eller vuggestue, fortæller Dorthe. Dermed reduceres den konkrete arbejdsplads til et sted uden særlige kvaliteter. Det betyder ikke, at Dorthe ikke brænder for at lave mad, men det betyder, at fortællingen om arbejdet bliver uden samme intensitet som fortællingen om Rasmus valg. Rasmus lever en drøm ud Dorthe har skiftet en tilværelse som arbejdsløs ud med et fast arbejde. Kigger man på hvordan selve arbejdet at lave mad til andre beskrives, er der umiddelbart mange lighedspunkter mellem hospitalsog restaurantkøkkenet. Begge steder laves mad fra bunden med friske råvarer og både Dorthe og Rasmus mødes dagligt med krav 15

18 om at der skal leveres. Kvaliteten og timingen skal med andre ord være i orden uanset om maden er til patienter eller til restaurantgæster. Alligevel er der meget i beskrivelserne af de to køkkener, hvor Rasmus og Dorthe tilbringer deres arbejdsliv, og ikke mindst i beskrivelserne af selve arbejdet, der adskiller sig. Hvor køkkenet i restauranten summer af aktivitet inden det går løs i restauranten, så bruges der ikke meget krudt på at beskrive stemningen i hospitalskøkkenet - også selvom Dorthe fortæller, at de har det rart. Faktisk gøres der i fortællingen om restaurationskøkkenet en del uf af at fortælle, at det er en stressende og fysisk hård verden, som er fyldt med skideballer, hvis der ikke bliver leveret. Man kan sige, at restaurationskøkkenets hårde tone er med til at fortælle, at her er en arbejdsplads for folk med hård på brystet. Dermed vedligeholdes kokkefagets kønsmærke. Der knyttes mere prestige til det at arbejde i et restautionskøkken, færre til det at arbejde i et hospitalskøkken. Hvis ikke vi er opmærksomme på det kan vi nemt få cementeret nogle utidssvarende forestillinger piger og drenge, køn og kompetencer. Med andre ord, så får vi på det symbolske plan åbnet dørene for nogle og lukket dem for nogle andre, og det bliver køn og ikke interesser, kompetencer eller karaktererne, der bestemmer, hvem der finder vej til hvilken uddannelse. Pas på de stereotype fortællinger Historierne om Mads, Katrine, Dorthe og Rasmus viser, at køn blander sig i vores kommunikation om valg af uddannelse og erhverv. Uden at ville det, kommer vi ofte til at signalere nogle særlige, traditionelle sammenhænge mellem køn og kompetencer, og på den måde får vi gjort det mere naturligt og selvfølgeligt at både mænd kvinder vælger en kønstraditonel uddannelse. Og som historien om Katrine viser, så er det ikke nok blot at fortælle historien om, at man som ene mand eller kvinde godt kan lide at være på en uddannelse, hvor ens eget køn er i mindretal. Hvis ikke vi er opmærksomme på det, kan vi nemt få cementeret nogle utidssvarende forestillinger piger og drenge, køn og kompetencer. Med andre ord, så får vi på det symbolske plan åbnet dørene for nogle og lukket dem for nogle andre. Dermed bliver det køn og ikke interesser, kompetencer eller karaktererne, der bestemmer, hvem der finder vej til hvilken uddannelse. Vi får gjort nogle job og uddannelser spændende og attraktive og andre meget mere jordnære og små-kedelige, - blandt andet fordi det ligger i vores kultur og dermed i vores sprog, at det mænd gør, er mere statusgivende og interessant, end det der forbindes med kvinder. Men det er ikke kun i fortællinger, at køn taler med også når vi bruger billeder og symboler i vores kommunikation, spiller køn en rolle. Og det er langtfra altid, vi får signaleret at der er plads til mennesker af begge køn. Det kommer der nogle eksempler på her. 16

19 17

20 De knap så gode eksempler The usual suspects I: Mænd og teknik. Teksten er renset for køn der er tale om ren information om at EUX er en erhvervsuddannelse, hvor man kan blive enten datetekniker, automattekniker, elektronikfagtekniker, elektriker eller klejnsmed. Annoncen viser et billede af en ung mand med hænderne ned i nogle farvestrålende ledninger. Derved reproduceres der en kobling mellem teknisk kompetence om mandekøn. 18

21 The usual suspects II: Kvinder og omsorg Annoncen er en helsides kampagneannonce, der promoverer professionsbacheloruddannelser. Der er tale om uddannelser til lærer, pædagog, (Pædagogisk assistentuddannelse), sygeplejerske, fysioterapeut, tegnsprogstolk, tekstilformidler og psykomotorisk teapeut alle uddannelser, der kun har få mandlige ansøgere. Annoncen her giver næppe mænd lyst til at søge ind som professionsbachelor, idet det nok er de færreste af dem, der kan identificere sig med pigen med det lange hår og perlekæderne, der kigger drømmende frem for sig (Med mindre de gerne vil være kæreste hende!). Det er heller ikke sikkert at budskabet om uddannelserne giver mulighed for at være noget for andre er det, der tænder gnisten hos de uddannelsessøgende mænd. Og mon ikke man også godt kan forestille sig, at der var kvinder med en potentiel interesse i nogle af professionsbacheloruddannelserne, der skulle lokkes med andet eller mere end udsigten til at skulle være noget for andre? 19

22 De knap så gode eksempler Med knold i nakken og spadseredragt Uddannelsen til juridisk assistent er en grunduddannelse. Med den i bagagen kan man læse videre til advokatsekretær. Og hvilket køn har sådan en? Billedet bekræfter, at det en kvinde. Her er der ingen forsøg på at udfordre fagets meget entydige kønsmærke, hverken i ord eller billede. Det er således ikke noget mysterium, at der i 2010 kun var 4 % mænd, der søgte ind på uddannelsen. 20

Roskilde University. Køn, Kommunikation og erhvervsuddannelser. Lehn-Christiansen, Sine; Lykke, Jette; Rasmussen, Annelise. Publication date: 2012

Roskilde University. Køn, Kommunikation og erhvervsuddannelser. Lehn-Christiansen, Sine; Lykke, Jette; Rasmussen, Annelise. Publication date: 2012 Roskilde University Køn, Kommunikation og erhvervsuddannelser Lehn-Christiansen, Sine; Lykke, Jette; Rasmussen, Annelise Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Køn og vejledning. At køn spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg er velkendt. Det kan dog være svært at gennemskue,

Køn og vejledning. At køn spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg er velkendt. Det kan dog være svært at gennemskue, Nr. 3 & 4 december 2010 Ungdomsforskning De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide

Læs mere

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder

Af sociolog og specialkonsulent Kenn Warming Institut for Menneskerettigheder MANDEARBEJDE I KVINDEFAG Mænd finder deres egne veje i omsorgsfag Fredag den 8. juni 2018 Mænd er gode til at finde deres egen måde at være i traditionelle kvindejob som sygeplejersker og sosu'er. Det

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

EN SUPERBRUGERS ERFARING

EN SUPERBRUGERS ERFARING EN SUPERBRUGERS ERFARING 6 Mit navn er Katrine Berling, og jeg er sexolog og så har jeg 20 års erfaring med at bruge sites, apps og særligt Tinder til min dating. Faktisk er jeg muligvis nok dansk superbruger

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE 1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Maj 2014 Nyhedsbrev fra Balle Børnehus. Så er det vist kommet til den tid, hvor et nyhedsbrev er på sin plads. Der er flere ting, vi tænker, der vil være rart at få formidlet ud til jer forældre. Fælles

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Der er mange tiltag der ude rettet mod ordblinde. Et nyt tiltag er skrifttypen Dyslexie, som er lavet af en ordblind selv og brugt til videre i teksten kampagne,,

Læs mere

Hvilken klasse går ud i?

Hvilken klasse går ud i? Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Med friske øjne. Side 1 af 6. Indsigt, inspiration og redskaber om køn, mangfoldighed og arbejdspladskultur TIL LÆREREN

Med friske øjne. Side 1 af 6. Indsigt, inspiration og redskaber om køn, mangfoldighed og arbejdspladskultur TIL LÆREREN Side 1 af 6 TIL LÆREREN Indledning Elever på erhvervsskolerne har brug for at se muligheder, ikke begrænsninger. De har brug for at se, at mænd godt kan være frisører og kvinder godt kan være i byggebranchen.

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

MASKININGENIØRUDDANNELSEN

MASKININGENIØRUDDANNELSEN MASKININGENIØRUDDANNELSEN Sammendrag fra Mænd og kvinder på kønsdominerede uddannelser Juni 2013 1 Indhold 1 Indledning og opbygning Side 3 2 De studerende på maskiningeniøruddannelsen Side 4 3 Barrierer

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Mænd i omsorgsfag mentale muskler søges

Mænd i omsorgsfag mentale muskler søges Mænd i omsorgsfag mentale muskler søges 2 Region Syddanmarks sundhedsvision Du tager ansvar for din sundhed sammen tager vi hånd om din sygdom signalerer, at patienter og medarbejdere skal mødes i øjenhøjde

Læs mere

Bilag 1: Hvad tænker du?

Bilag 1: Hvad tænker du? Bilag 1: Hvad tænker du? #1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Web Link 1 (Weblink) Påbegyndt: 16. marts 2016 11:29:12 Sidst ændret: 16. marts 2016 11:29:31 Tidsforbrug: 00:00:18 IP-adresse: 2.109.102.1 SIDE 1:

Læs mere

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om

Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: Penge til mad + oplæring Ansøgt om Sagsnummer: 36 Navn: Varga Camelia og Christina Alder: 19 & 43 Ansøgt om: + oplæring Ansøgt om Bevilget apr. 2014 mv. Bevilget sep. 2014 mv. Bevilget apr. 2015 mv. Bevilget sep. 2015 Bevilget apr. 2016

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Tak for invitationen til at tale om et emne, som optager mig og IT Universitetet meget. Tak også for at sætte emnet på dagsordenen med denne

Tak for invitationen til at tale om et emne, som optager mig og IT Universitetet meget. Tak også for at sætte emnet på dagsordenen med denne Tak for invitationen til at tale om et emne, som optager mig og IT Universitetet meget. Tak også for at sætte emnet på dagsordenen med denne konference. 1 Jeg er her i dag for at fortælle IT Universitetets

Læs mere

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00

TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 TABU Øjenåbner: Smede knækker også halsen af stress Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 13. maj 2016, 05:00 Del: Fire ud af ti LO-medlemmer som smede, elektrikere og sosu'er har oplevet stress på jobbet

Læs mere

Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri

Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri Stereotyper skal udfordres og talenter sættes fri HVORDAN SER EN SYGEPLEJERSKE UD? Søgeord = sygeplejerske Søgeord = direktør BAG OM STATISTIK- KERNE Køn, Uddannelsesog Karrierevalg I Danmark vælger

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere