Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet
|
|
- Silje Damgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Smålandsfarvandet lig farve. Holmegårds Mose hører derfor til søtype 3. Bassø og Fladet er tidligere vige, som er blevet afsnøret fra havet. De har derfor en forhøjet salinitet og hører til søtype. risk deposition), idet hovedparten af punktkilderne (renseanlæg og regnbetingede udledninger) enten er afskåret fra søerne eller udbygget med næringssaltfjernelse. Tabel 2..5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Smålandsfarvandet, samt størrelsen af oplandet. Tabel 2..5 viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere tusinde, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 52 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. Af de målsatte søer ligger Nielstrup Sø, Holmegårds Mose, Tystrup-Bavelse Søerne, Bassø, Fladet, Hejrede Sø, Røgbølle Sø og Maribo Søndersø i internationale naturbeskyttelsesområder. Der er kun få søer i oplandet, som har en god miljømæssig tilstand. Hertil hører Linde Sø, Høier Sø, Bonderup Mose, Søtorup Sø og Hvid Sø. Desuden er en række af de tidligere grusgrave i en acceptabel tilstand. Sorø Sø er efter 30 år uden spildevandstilledning og 3 års geddeudsætninger i klar bedring. Undervandsvegetationen har nu bredt sig ud til flere meters dybde. Af Maribosøerne er Hejrede, Røgbølle og Maribo Søndersø desuden under tydelig bedring. De øvrige søer i oplandet er så påvirket af menneskelig aktiviteter, at kun 20 søer ud af i alt 52 målsatte søer opfylder regionplanens målsætninger. Det primære problem for søerne er den diffuse belastning (bidraget fra spredt bebyggelse, landbrugsarealer, naturområder og atmosfæ- Afstrømningsområde Langelandsbælt omfatter Nakskov Fjord, Søndernor og den østlige del af Langelandsbælt med tilhørende oplande. Havet, oplandet og den menneskelige påvirkning Nakskov Fjord, området ud for Albuen og Nakskov Indrefjord indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura Desuden er Sønder Nor udlagt som prioriteret naturtype som kystlagune. Der findes flere badeområder langs sydvestkysten af Lolland samt ét badeområde i Nakskov Fjord ved Hestehoved. Oplandet til Langelandsbælt er på 307 km 2. Næsten halvdelen omfatter oplandet til Nakskov Fjord, der afvander de to største vandsystemer Halsted Å og Ryde Å med et samlet opland på 45 km 2. Kun en mindre del af området afvander direkte til Langelandsbælt uden om Nakskov Fjord. På grund af det fla- Arealtype Arealstørrelse Jordtype Bebyggelse Tekniske anlæg og veje Skov og natur Vådområder Ferskvand Landbrug Grovsandet jord Finsandet jord Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus Kalkholdig jord km 2 % Tabel 2.2. Arealanvendelsen og jordtypefordelingen i oplandet til Langelandsbælt (Danmarks Miljøundersøgelsers arealanvendelseskort og Statens Planteavlsforsøgs landdækkende jordklassificering af dyrkede arealer ). 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 47 ]
2 Figur 2.2. Arealanvendelsen i oplandet til Langelandsbælt (Danmarks Miljøundersøgelser (Corine kortlægningen) og Storstrøms, Vestsjællands og Roskilde amter). vaskeplads til landbrugs- og entreprenørkøretøjer eller lignende. Nakskov Renseanlæg er det største kommunale renseanlæg i oplandet med en belastning på PE. Anlægget udleder direkte til Langelandsbælt. Danisco Sugar Nakskov er den virksomhed i oplandet med størst udledning. Belastningen på renseanlægget er ca PE og der udledes hovedsagelig organiske stoffer og næringssalte fra anlægget. Virksomheden udleder direkte til Langelandsbælt. de terræn sker afvandingen overvejende gennem pumpestationer. Det gælder en del af oplandene til Halsted Å og Ryde Å samt det inddæmmede areal Bogø Inddæmning syd for Nakskov Fjord. Området er i høj grad præget af de tungere jordtyper, hvoraf sandblandet lerjord og lerjord tilsammen udgør knap 95% af jordtyperne på det dyrkede areal (se jordtypekort, afsnit., fig...2 samt tab. 2.2.). Oplandet til Langelandsbælt ligger på det intensivt dyrkede Vestlolland. Dyrkningsprocenten ligger på 82% mod en gennemsnitligt dyrkningsprocent på 73% for hele vanddistriktet. Skov- og naturarealerne er tilsvarende reducerede, og der findes kun større sammenhængende skove ved Kristianssæde Skov i den østlige del af området. Bebyggelser, tekniske anlæg og veje udgør tilsammen 9% og omfatter primært Nakskov. Punktforureninger Der findes 28 kommunale renseanlæg i oplandet med en samlet belastning på PE, hvilket svarer til 5% af den samlede belastning på kommunale renseanlæg i vanddistrikt 35. Derudover findes der privat renseanlæg med en belastning på 35 PE, 4 virksomheder med direkte udledning, en afværgeudledning samt 4 ejendomme med egen Nakskov Renseanlæg kg/år Cadmium 0, Kviksølv 0,2 Arsen 3 Chrom 2 Bly 5 Nikkel 7 Kobber 8 Zink 77 TCPP 2 DEHP LAS 39 Tabel Skønnet udledning af tungmetaller og de tre vigtigste miljøfremmede stoffer fra Nakskov Renseanlæg. Tungmetal kg Kviksølv 3 Cadmium 4 Kobber 700 Bly 900 Krom 400 Zink 3700 Tabel Overslag over den samlede mængde af tilførte tungmetaller til afstrømningsområde Langelandsbælt fra klappladser siden 987. [ 48 ] 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
3 Figur Punktkilder og fysiske forstyrrelser i Figur Kendte grundvandstruende jordforure- Langelandsbælt. ninger og muligt grundvands- og/eller overfladevandstruende slaggeudlæg i oplandet til Langelandsbælt. I oplandet findes der 5 kortlagte jordforureninger, der alle er muligt grundvands- og/eller overfladevandtruende slaggeudlæg. De 3 største havne i området er Nakskov havn, Tårs Havn og Langø Havn. Der findes 2 klappladser i området, hvoraf den ene benyttes. Siden 987 har klappladserne modtaget ca m3 moderat belastet havneslam. Arealpåvirkninger Den samlede næringssaltbelastning til Lange-landsbælt er 493 ton kvælstof og 6,5 ton fosfor. 70% af kvælstoffet kommer fra landbrug (fig ), mens fosforbelastningen primært skyldes spildevand fra husstande i byerne og på landet og industri (fig ).,2% 9,7% 5,0% Renseanlæg,9% 2,4% Regnbet. udløb Spredt bebyg. Natur Landbrug Industri 69,8% Havbrug Figur Kvælstofbelastningen til Langelandsbælt Figur Fosforbelastningen til Langelandsbælt fordelt på kilder. fordelt på kilder. 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 49 ]
4 Tabel Kvælstof og Kilde fosforbelastningen fordelt på kilder i afstrøm- Renseanlæg ningsområde Langelands- Regnbetingede udløb bælt. Mængderne er be- Kvælstof Kvælstof Fosfor Fosfor ton kg/ha ton kg/ha 25 0,8 3,4 0, 6 0,2,5 0,05 Industri 50,6 5,5 0,8 regnet som et gennemsnit Spredt Bebyggelse 0 0,3 2, 0,07 for perioden Naturbidrag 60 2,0 2,4 0,08 240,2,6 0,05 Landbrug Figur Husdyrtætheden er på knap 0,3 DE/ha og dermed 0, DE/ha mindre end gennemsnittet for hele vanddistriktet. Husdyrtætheden i oplandet til Langelandsbælt (2003). Husdyrtætheden på en ejendom er bereg- Kvantitative påvirkninger af vand I oplandet indvindes der knap 2 millioner m3 grundvand/år. De primære grundvandsindvindinger er Nakskov Kommunale Vandværk og Regionalvandværket. Der sker kun indvinding af grundvand i den nordlige del af området, da der ikke findes væsentlige grundvandsforekomster i den sydlige del. net ud fra husdyrholdets størrelse, som registreres i det centrale husdyrregister (CHR) og størrelsen af ejendommens jordtilliggende oplyst i hektarstøtte-ansøgningen (oplysninger herfra er registreret i det generelle land- Indvinding af overfladevand sker overvejende fra et industrianlæg, som indvinder omkring m3 overfladevand/år til procesvand. Dette svarer til 27% af den samlede indvinding af overfladevand i hele distriktet. brugsregister - GLR). I beregningen er der ikke taget hensyn til overførsel af husdyrgødning mellem forskellige bedrifter. Havet Langelandsbælt og tilstødende fjorde er et heterogent område, hvor der er meget store forskelle i miljøtilstanden og dermed store forskelle i, hvor langt de enkelte områder er fra at opfylde deres nuværende målsætning. De enkelte delområder beskrives derfor hver for sig. Figur Indvinding af grundvand i oplandet til Langlandsbælt opgjort pr. boring. [ 50 ] 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
5 områder med dybder under meter, og to smalle render med dybder på omkring 6 meter. I renderne vil vandsøjlen normalt være lagdelt med risiko for iltsvind om sommeren. Langelandsbælt øst Langelandsbælt- øst er et åbent gennemstrømningsfarvand, der ikke er følsomt overfor næringssaltbelastning. Der passerer både vand fra de øvre lag i Østersøen, samt vand fra både øvre og nedre lag i Kattegat. Der passerer meget store vandmængder igennem området, og lokalt tilførte næringsstoffer vil generelt blive ført væk med strømmen. Der opstår ikke iltsvind i området, men der kan passere iltfattigt vand igennem området. Det vil dog som oftest passere i de dybere render, der ligger i den vestlige del af Langelandsbælt. Næringsstofkoncentrationerne er de samme som i Storebælt og Østersøen. I forbindelse med iltsvind i de omkringliggende farvande vil der kunne optræde væsentligt forhøjede fosforkoncentrationer. Undervandsplanterne har ikke været undersøgt i de seneste år. Badevandskvaliteten ved områdets badeområder er god. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Da undervandsplanterne ikke har været undersøgt, er det ikke muligt at vurdere, om kravene til målsætningen er opfyldt. Nakskov Fjord Nakskov Fjord kan deles op i en ydre og en indre del, hvor grænsen imellem de to dele ligger ved linien Langø, Enehøje og Vejlø. Den indre del omfatter primært lavvandede Vandudskiftningen i Nakskov Fjord styres af forholdene i Langelandsbælt. I den ydre del af fjorden skønnes opholdstiden at være fra nogle få dage til et par uger, mens den i den indre del af fjorden skønnes at ligge fra et par uger op til omkring måned. Dette medfører, at der ofte vil være store forskelle i koncentrationerne af næringsstoffer i den indre og den ydre del af fjorden. Mens koncentrationerne i den ydre del skønnes at ligge på niveau med i Langelandsbælt, ligger de noget højere i den indre del. Der er meget få arter af undervandsplanter (lav diversitet) i den indre og meget lavvandede del af Nakskov Fjord, og fjorden er præget af mange trådalger. De mange trådalger er med til at hæmme eller hindre væksten af blomsterplanter og andre fastsiddende undervandsplanter. I den ydre del af fjorden findes der også en del trådalger, men derudover optræder moderate mængder af ålegræs, havgræs og pletvise forekomster af kransnålalger. Badeområdet i fjorden har en god badevandskvaliteten. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Nakskov Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen. Søndernor Søndernor udmunder i den ydre del af Nakskov Fjord. Middeldybden i noret er under meter, så der er ikke risiko for iltsvind. Oplandet til noret er lille, så den generelle miljøtilstand afhænger af forholdene i Nakskov Fjord. Søndernor er en lavvandet kystlagune og er følsom overfor næringssaltbelastning. I dybere dele af noret omfatter undervandsplanterne moderate mængder af ålegræs og andre blomsterplanter, mens der på lavere vand findes meget havgræs. Kransnålalger forekommer stedvis i pæne bede. Selvom både oplan- 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 5 ]
6 det og næringstilførslen er lille, findes der overalt trådalger. Nogle steder er mængden af trådalger så stor, at væksten af de fastsiddende undervandsplanter vil kunne hæmmes. Svaner og andre kystfugles græsning på ålegræs lader til at være medvirkende til den lave forekomst af ålegræs, mens tilførsel af næringsrigt vand fra Nakskov Fjord antages at være den primære årsag til den høje forekomst af trådalger. Der er ingen badeområder i Søndernor. Figur Fordelingen af vandløb med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende miljøtilstand i henholdsvis afstrømningsområde Langelandsbælt og i hele vanddistrikt 35. Figur Fordelingen af vandløbsstationer med tilfredsstillende og ikke tilfredsstillende fysiske forhold i henholdsvis afstrømningsområde Langelandsbælt og i hele vanddistrikt 35. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Selvom dele af området opfylder kravene, lever Søndernor som helhed ikke op til målsætningen. Vandløbene I oplandet er der to betydende vandsystemer, Ryde Å og Halsted Å, som begge via Nakskov Indrefjord har udløb i Nakskov Fjord. Både Ryde Å og Halsted Å pumpes ud i Nakskov Indrefjord og afvander tilsammen en stor del af Vestlolland. Der findes endvidere en del mindre vandløb, der løber til Søndernor og i den østlige del af Langelandsbælt. De fysisk-kemiske forhold er dog ikke særlig gode i disse vandløb, og dyre- og plantelivet er heller ikke specielt varieret. Hovedparten af vandløbene i oplandet er regulerede og delvist nedgravede. 77% af vandløbene er type og kun 23% type 2. Vandløbene har generelt et lille opland, er korte i deres forløb og har en lille bredde. I forhold til nugældende regionplan har kun 9% af vandløbsstationerne en tilfredsstillende miljøtilstand, hvilket er meget ringere end tilstanden i vanddistrikt 35 som helhed (fig ). Ingen vandløbsstationer i oplandet har en tilfredsstillende fiskebestand i forhold til nugældende regionplan. Dette skyldes primært, at fisk ikke kan passere vandløbenes pumpestationer. Foruden de 2 pumpestationer ved Halsted Å og Ryde Å findes der flere faunaspærringer i oplandet. Der er ikke gennemført egentlige restaureringer i vandløbene i området. 46% af vandløbene i oplandet har tilfredsstillende fysiske forhold. Dette ligger lidt under gennemsnittet for vanddistrikt 35 som helhed (fig ). Generelt er vandløbenes fysiske forhold ikke gode. Landskabet er fladt, og de fleste vandløb pumpes ud. Gennem tiden er mange af vandløbene blevet kraftigt regulerede og gravet dybt i terrænet for at sikre afvandingen af de flade arealer. Søerne Søerne i oplandet er typisk lavvandede og tilhører for hovedparten søtype 9. [ 52 ] 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet
7 Afstrømningsområde 0,0 0, ha 0,-,0 ha,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Langelandsbælt I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov Indrefjord, som er en afsnøret fjord, Vandværksmosen, som er opstået i en udgravet tørvemose, samt Vesterborg Sø. Tabel viser størrelsesfordelingen af søerne i oplandet. Området indeholder flere hundrede, hovedsageligt mindre søer, hvis tilstand ikke er kendt. Kun i de 3 målsatte søer er der ført regelmæssigt tilsyn. væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Det er primært den diffuse belastning (bidraget fra spredt bebyggelse, landbrugsarealer, naturområder og atmosfærisk deposition), som er til hinder for, at søerne kan opfylde deres målsætning, idet hovedparten af punktkilderne (rensningsanlæg og regnbetingede udledninger) enten er afskåret fra søerne eller udbygget med næringssaltfjernelse. Tabel Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Langelandsbælt, samt størrelsen af oplandet. Vesterborg Sø er en af de bedst kendte søer i vanddistriktet og har været omfattet af undersøgelsesprogrammer siden slutningen af 980 erne. Søen opfylder stadig ikke sin målsætning, men er i tydelig bedring. I 2004 blev der således for første gang i undersøgelsesperioden fundet undervandsplanter i søen. Nakskov Indrefjord ligger omgivet af diger med et vandspejl over omgivelsernes højde, så vandet fra de tilstødende vandløb må pumpes op i søen. De utætte sluseporte i afløbet bevirker, at det brakke havvand fra Nakskov Fjord trænger ind i fjorden. Efter at Indrefjorden i næsten 50 år har ligget hen som en gold ørken uden undervandsplanter, blev der i 998 fundet en spæd vegetation, som siden har bredt sig. Selv om Nakskov Indrefjord er i bedring, befinder den sig stadig i en ustabil tilstand og kan både udvikle sig i retning af en uklar tilstand, hvor undervandsplanterne atter forsvinder eller i retning af en klarvandet tilstand med en udbredt undervandsvegetation. Nakskov Indrefjord er udpeget som vildtreservat og som internationalt vandfuglebeskyttelsesområde (en del af Ramsarområde nr. 23). 2.3 Afstrømningsområde Femern Bælt Afstrømningsområde Femern Bælt omfatter Rødsand og den nordlige del af FemernBælt med tilhørende oplande. Bæltet, oplandet og den menneskelige påvirkning Afstrømningsområdet Femern Bælt strækker sig langs Sydlollands kyst fra Nakskov i vest til Nysted i øst. Endvidere regnes sydspidsen af Falster med til området. Området dækker et samlet areal på 380 km 2. Rødsand og området ud for Hyldekrog indgår i naturbeskyttelsesområder under Natura Herunder findes der ud for Kramnitze 2 stenrev. Langs hele Lollands sydkyst findes der en Vandværksmosen er opstået i forbindelse med tørvegravning og ligger i dag som en udposning på Åmoserenden. Den er voldsomt belastet med næringsstoffer fra sit store opland, men da vandets opholdstid i søen er kort, er planteplanktonmængden så ringe, at den ikke kan skygge undervandsplanterne 2.3 Afstrømningsområde Femern Bælt 2. Afstrømningsområde Smålandsfarvandet [ 53 ]
væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
Læs mereStrandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder.
Hulsø og Iglekærgård Sø opfylder målsætningen. Strandby Sø og Borremosen ligger i internationale naturbeskyttelsesområder. Området omfatter Hjelm Bugt med tilhørende opland samt de dele af Østersøen, der
Læs mere2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.
Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mere[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt
Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har
Læs mereAfstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt
Tabel 2.8.5 Antal og størrelsesfordeling af søerne i oplandet til Fakse Bugt samt størrelsen af oplandet. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km 2 Fakse Bugt 1457 188 7 368 samt
Læs mere2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.
Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs merefladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.
Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt 17 158 11 8 Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav
Læs mereNotat. Tilladelse til kødkvægsbesætning på. Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende. udbringningsarealer. Tove Kjærsgaard.
Notat Tilladelse til kødkvægsbesætning på Jyllandsgyden 4, 5750 Ringe og tilhørende udbringningsarealer. Udarbejdet af: Tove Kjærsgaard Dato: 05-09-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-49-07 Version nr.: 1 Projektbeskrivelse
Læs mere1 Badevandsprofil: Nørresøvej Nord September 2015
1 Badevandsprofil: Nørresøvej Nord September 2015 2 Badevandsprofil: Nørresøvej Nord September 2015 3 Badevandsprofil: Nørresøvej Nord September 2015 Geografiske forhold Nørresø Viborg Nørresø er den nordligste
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mere2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder
2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i
Læs mereOmråde 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereRikke Holm Sennels 2. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereEjendomsrapport 2005. Saldrupgård. 2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan. Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup
2004 2005 Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Saldrupgård Saldrupvej 3, Lyngby 8570 Trustrup Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe
Læs mereBadevandsprofil for Doverodde Strand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På hovedvej 11 drejes
Læs mereBadevandsprofil for Thisted Søbad Ansvarlig
Badevandsprofil for Ansvarlig Thisted Kommune, Plan og miljø myndighed Kirkevej 9 7760 Hurup Tlf. 99 17 17 17 Email: teknisk@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til ligger ved Thisted Kystvej 900
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereVurdering af tilstanden af Springdammen
Vurdering af tilstanden af Springdammen Af Thomas Aabling Den 23. december 2014 Tilsyn den 2. december 2014 Springdammen ligger dybt i terrænet og består af et stor åbent bassin og en mindre smal bugt
Læs merePilotområdebeskrivelse Tissø
Pilotområdebeskrivelse Tissø Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereTømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-00378 ) Basis oplysninger
Læs mere3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR
3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 06.30 for en del af Kregme Lokalcenter Dato februar 2016 Deltagere ved screeningsmøde Pernille Meyling og Jørgen
Læs mereImplementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa
Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk
Læs mereRenseanlæg som opfylder renseklasse SO
Renseanlæg som opfylder renseklasse SO På de følgende sider beskrives de typer af renseanlæg som kan opfylde renseklasse SO. Før alle anlæg skal der etableres en godkendt bundfældningstank. Arbejdes skal
Læs mereVÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE
Læs mereFærdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets
Læs mereRugtved Fælled Vandværk I/S, Fæbrovej 5, 9330 Dronninglund, formand Poul Erik Pedersen, Kringelhedevej 44, 9300 Sæby, 98460086
Screening efter VVM-reglerne: Rugtved Fælled Vandværk I/S VVM Myndighed Basis oplysninger Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: n til Rugtved Fælled Vandværk I/S, 23.800 m3/år
Læs mereLæs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND
Læs mereBadevandsprofil for Lild Strand Ansvarlig myndighed
Badevandsprofil for Ansvarlig myndighed Thisted Kommune, Natur og miljø Asylgade 30 7700 Thisted Tlf. 99 17 17 17 Email: thistedkommune@thisted.dk Fysiske forhold Adgangsforhold til På Gl. Aalborgvej (rute
Læs mereMiljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen Virksomheder Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mere3 120.000 31.000 40.000
6.3 Grundvandskemi Der er foretaget undersøgelser af de grundvandskemiske forhold, dels for det enkelte vandværk og dels for området som helhed. Dette viser overordnet, at der ikke (frem til 2005) har
Læs mereAfvanding af sommerhusområde ved Hov Vig
Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 15-09 2012 V/Simon Grünfeld Dagsorden 2 Afvandingsprojekt VVM status VVM Scoping Spildevand fra sommerhuse Foreløbig tids- og aktivitetsplan Områder med vand på
Læs mereBadevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune
Badevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune Strandens navn Rinkenæs Nederby Adresse Nederbyvej 25, 6300 Gråsten (oplyses ved opkald til 112) Stationsnummer C401 Stations-ID DKBW827 Koordinater
Læs mereVVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4
VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4 VVM Myndighed Kolding Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereGRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand
GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.
Læs mereBadevandsprofil Damsbo Strand
Badevandsprofil Damsbo Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mereTeknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord
Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereNotat om oversvømmelser december 2015
Notat om oversvømmelser december 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Anlæg Indledning I det følgende vil forvaltningen først opridse kommunens opgaver på vandløbsområdet for at fortælle om rammerne
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereDu har fået landzonetilladelse til at opførelse af maskinhal på 968 m² på matr. nr. 8b Linde By, Linde beliggende Lindegårdsvej 40, 8981 Spentrup.
Mogens Andreasen Lindegårdsvej 40 8981 Spentrup Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 04-05-2016 / 01.03.03-P16-44-16 Landzonetilladelse Du
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken
Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev 18. august 2015 Journalnr. 163-2015-47871 CPR/CVR Att.: Kirsten Høi Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved
Læs mereSPILDEVANDSTILLADELSE TIL
SPILDEVANDSTILLADELSE TIL GENBRUGSPLADS I FAABORG Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til afledning sanitært spildevand til offentlig spildevandsledning og nedsivning af overfladevand fra
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2007/2008
Danmarks forbrug af handelsgødning 2007/2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2007/2008 Denne vejledning er udarbejdet af Troels
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereMCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.
MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBadevandsprofil. Lodsparken Hvidovre Kommune
Badevandsprofil Lodsparken Hvidovre Kommune Ansvarlig myndighed Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Kommunens hjemmeside: www.hvidovre.dk Badevand på nettet: www.oresund.badevand.dk
Læs mereDelindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ved samråd den 21.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 500 Offentligt Plan og Virksomhedsområdet J.nr. AAR-200-00015 Ref. Lupry Den 21. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BX-BZ
Læs mereAggersborg (Areal nr. 84)
Aggersborg (Areal nr. 84) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Aggersborg er resterne af Danmarks største ringborg fra år 980. 4. sept 1990 blev arealerne fredet og arealerne overført til Skov- og Naturstyrelsen
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Teknik & Miljø 15. marts 2016 Sags-ID: 16-1556 Sagsbehandler: Susanne Hansen Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf.
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereBilag 1. Fotodokumentation
Bilag 1 Fotodokumentation Beredskabsstyrelsens droneoptagelser viser med al tydelighed, hvordan området mellem tankanlægget og kajarealet er væskefyldt. Det gule i tankområdet er spild fra Nagro A/S tanke.
Læs mereTALEPUNKT til samråd CV-CW om marsvin (Miljø- og Planlægningsudvalget 19. maj 2011)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 9622/241679 Den 19. maj 2011 TALEPUNKT til samråd
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSelve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.
Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Guldborgsund Kommune, Natur og Miljø VVM screening er foretaget på baggrund af kriterierne i bilag 3 i Bekendtgørelse om vurdering
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tagmonteret solcelleanlæg. Solcelleanlægget etableres således, at det følger
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr.150 Gammel Havdrup Mose Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura
Læs mereFOR LIDT VAND OG FOR MEGET:
FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereOrientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Læs mereBadevandsprofil. Fynshoved Camping
Badevandsprofil Fynshoved Camping Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereBilag 5: Natura 2000-områder
Bilag 5: Natura 2000-områder Habitatområde nr. H 238 Egtved Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 238, som omfatter habitatområde nr. H238 Det fremgår af basisanalyse 2016-2021, at Natura 2000-området
Læs mereNotat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Læs mereIndlæg til idéfasen, Vandplaner De Fynske Landboforeninger
Indlæg til idéfasen, Vandplaner De Fynske Landboforeninger Indledning De Fynske Landboforeninger ønsker hermed at præsentere nogle af de tanker landbrugserhvervet har gjort sig i forhold til vand- og naturplanlægningens
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereVejledning til vedligholdelse af vandløb
Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge
Læs mereOverfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S
Overfladevand og risikovurdering EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Disposition Screening af lokaliteter Kriterier og parametre i den automatiske
Læs mereVandkvalitet i vandløb, Års Kommune.
Amtsgården Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Års Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Års Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 7. juni
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 98 Offentligt 03-03-2005 ISA 3/1120-0289-0086 /CS Storebæltskablet vil øge konkurrencen på elmarkedet I det følgende resumeres i korte træk
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mere