MINE LANGELANDSKE RØDDER. af Arne Navne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINE LANGELANDSKE RØDDER. af Arne Navne"

Transkript

1 MINE LANGELANDSKE RØDDER af Arne Navne

2 Mine langelandske rødder Slægtsbog hovedsalig med langelandske personer Proband og forfatter Arne Navne Forsiden: Svalebølle Mølle var en af de første møller, som fik selvsvikkende vindfang. Det fik den allerede i 1872, men ved århundredskiftet var selvsvikningen på ny opgivet og møllen gået tilbage til sejl. Læs mere i bogen Møller og Møllefolk på Langeland udgivet af Langelands Museum i 1982

3 Mine langelandske rødder Udgivet af Arne Navne, 2013 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Layout, sats og repro: Arne Navne Bogen er kun udgivet som e-bog i pdf-format 1. udgave (1. november 2013) Rettelser 16/ (nyt afsnit 14) Forlag: Navne

4 Forord Min interesse og nysgerrighed for hvad der lå bag mit efternavns historie førte til, at jeg i slutningen af 1970 erne begyndte med slægtsforskning. Det blev til en slægtsbog om Slægten Navne i Denne slægtsbog blev fremstillet på skrivemaskine og uden muligheder for skanning og behandling af billedmateriale på samme måde som i dag. Senere er bogen ændret og kan ses (downloades) på min hjemmeside Da omtalte bog kun omhandlede slægten Navne og dens efterkommere, kom der til at mangle en del af mine aner, hvilket jeg prøver at afhjælpe med denne bog. Læs disse oplysninger om vore forfædre under mottoet Kend fortiden før du dømmer den ( Kend fortiden før du dømmer den ) God fornøjelse Arne Navne Rosenvænget Stenløse Hjemmeside: (adresser i 2012)

5 Om bogen I denne bog bliver hvert anepar, omtalt under samme afsnit. Man vil ofte møde ordene ane og efterslægt. Ane er en persons forældre, bedsteforældre osv. Efterslægt er en persons børn, børnebørn osv. I skemaerne i starten af afsnittene har hver person et anenummer, hvor det fremgår, at en persons far har det dobbelte nummer og moren det dobbelte nummer plus 1. Nummeret nederst på siderne, er afsnittets nummer efterfulgt af siden i afsnittet. F.eks. vil 4.3 angive, at den første person i afsnittet har anenummer 4 og det er 3. side. Bagerst er indsat en anetavle, hvor de aner, der indgår i afsnittet er indrammet. Her er også et personindeks.. I slutningen af hver afsnit er omtalt parrets efterslægt. Det indeholder omtale af fælles børn og eventuelt andre ægteskaber. Ved det barn der er en af anerne henvises til andet afsnit. I de ældste slægtled kan personens aner (forældrene m.m.) også blive omtalt. Bagerst er en oversigt der viser bogens infobokse. Kort er ikke målsat og ikke alle veje er indtegnet.

6 Ejvind Navne og Else Marie Hansen Familierelation til Arne Navne *1943 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 1. Arne Ejvind Else Rudolf Inger Karl Johanne Rasmus Anne Niels Karen Hans Maren Jørgen Annesine Data: 2. Ejvind Navne født 28. december 1909 i Rudkøbing (Ndr. Landevej 7) og døbt i Simmerbølle Kirke 6. februar Konfirmeret i Simmerbølle Kirke Han døde 24. september 2002 på Rudkøbing Plejehjem og bisat, via Rudkøbing Kirke, 28. september 2002 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - gartner og postbud.. Viet 23. august 1936 i SimmerbølleKirke med: 3. Else Marie Hansen født 23. maj 1912 i Illebølle, Lindelse Sogn, og døbt 21. juli i Lindelse Kirke. Hun døde på Rudkøbing Sygehus 7. maj 1982 og blev bisat, via Rudkøbing Kirke, 10. maj 1982 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - husmoder. De røde pile viser hvor Else og Ejvind boede i Rudkøbing. Til venstre Strandgade 9 og til højre Nørrebro 195. Blå pil viser hvor Ejvind boede fra 2001 til hans død i 2002 Ejvind Navne. Han blev født i forældrenes hus på Ndr. Landevej 7 ved Rudkøbing Mose. Her havde de en købmandsforretning, som moderen passede, mens hans far gik på arbejde som postbud i Rudkøbing (se afsnit 4). I huset var også et plejebarn, Ellen, der dengang var 4 år (se afsnit 4.5). Da Ejvind var 7 år fik han en lillebror, Arne, der kun nåede at blive 8 år før han døde (se afsnit 4.5). 2.1

7 Ejvind har fortalt følgende om sin skoletid på fire skoler i Rudkøbing ( ). Jeg startede min skolegang i bygningerne på Kirkegårdspladsen, og denne skole var gratis for alle elever. Dengang var hele bygningen indrettet til skole. Der var også klasseværelse på første sal, og når vi gik op ad trappen med vore træsko og træskostøvler, larmede det gevaldigt. Uden for klasserne havde vi nogle små rum, hvor fodtøjet blev placeret, og hvor vi skiftede til sutsko. Der var både drenge og piger i klassen, men vi var skarpt adskilt - også i frikvartererne. Her sneg vi os over til fru Røllings butik i Smedegade, hvor vi købte kræmmerhus med hjemmelavede karameller af sirup - de kostede 2 øre stykket. Min morbror havde syet et meget fint tornyster af kalveskind, som jeg burde være stolt af, men jeg ville nu hellere have en almindelig rygsæk, der ikke var så stiv. Der var skolegang hver dag. I starten skrev vi med grifler på små tavler, det gav nogle iskolde lyde, som nogle fik kuldegysninger af. Senere skrev vi med pen og blæk. Den mest eftertragtede pen var en elastik-pen der lignede guld. Et ternet hæfte skulle holde mindst 1 år. Ud over regning og læsning blev vi undervist i naturhistorie og botanik. Vi havde også anskueligheds-undervisning, hvortil vi havde nogle store plancher, hvor der f.eks. var tegnet billeder af en høst, lige fra kornet blev sået, til det blev tærsket og opbevaret. Næste dag skulle vi så genfortælle hvad læreren havde fortalt. Bag skolen lå der en gymnastiksal. Om middagen blev salen indtaget af nogle damer, som kogte gule ærter, grønkål og lignende, der blev serveret gratis for "de fattige børn". De øvrige børn måtte spise deres madpakker i skolegården. Under Den spanske Syge blev der holdt mandtal hver dag, og var der nye meldinger om sygdom, fik vi fri den dag. Jeg husker tydeligt hvor vi, på grund af den ekstra fridag, løb jublende ned ad Østergade og råbte hurra, og grundet vore træsko larmede det meget. Senere har jeg tit tænkt på, at det var noget makabert. Af lærer husker jeg frk. Mouritsen, der gjorde meget ud af, at vi skulle skrive mere flydende. Fru Larsen var lidt snerpet. Engang blev lokalet fyldt af en mistænkelig lugt, og på hendes inspektion rundt i klassen, kom hun snusende til min sidekammerat, Einar, som så trykkede en kraftig vind ud af bagenden. Vi fik en vikar, Rueløkke, som havde det med at slå på eleverne. En gang blev det forældrene for meget, og en klage bevirkede, at Rueløkke måtte give en undskyldning, hvilket gjorde meget ondt på ham. Skolen følte også, at de var ansvarlig for elevernes gang og opførelse til og fra skolen. Således måtte smedens søn tit sidde efter, fordi han altid tændte sin pibe på hjemvejen. De mange eftersidningstimer hjalp dog ikke, han tog sig fortsat et bak på piben efter skoletid. Efter 4. eller 5. klasse kom jeg på den kommunale Mellem- og Realskole i Ahlefeldtsgade (den blev senere til Alderdomshjem og derefter Medborgerhus). Det var en betalingsskole, hvor vi skulle betale 5 kr. om måneden. De dygtigste fik dog fripladser, og mindre bemidlede kunne søge kommunen om friplads. Bøgerne skulle vi også selv anskaffe, og her var det om at kende nogle større kammerater, der havde passet godt på bøgerne. Til morgensangen skulle vi have vore sangbøger med, og havde vi glemt dem, gav det en eftersidning. Efter kort tid blev denne bygning for lille, og en del af os blev flyttet til Teknisk Skoles bygninger - også i Ahlefeldtsgade. I 1921 blev den nye skole på Kastanievej færdig, og jeg flyttede nu til min fjerde skole. Flytningen foregik på den måde, at vi marcherede i lange rækker, hvor hver elev bar en ting f.eks. en udstoppet fugl, et stort atlas og så videre. Dengang måtte lærerne godt slå eleverne, dog skulle der være et vidne, som gerne var en anden lærer. Eleven blev så ført ned i gymnastiksalen, hvor han skulle trække bukserne ned og lægge sig over en stol, hvorefter lærerne kunne fornøje sig med at lave striber på elevens bagdel. Følgende beretning er fortalt af Ejvind, og er fra tiden omkring Den stammer fra Rudkøbing Mose, som dengang ejedes af Grube, der boede i det sidste hus ned til mosen. Om vinteren, når mosen frøs til, blev isen "høstet", og gemt til om sommeren, hvor bl. a. manglen på kulde til madvarer og lignende gjorde isen til en salgsvare. Til dette arbejde indkaldte Grube et par drenge og fem husmænd, hvoraf de 3 mødte med hest og vogn. En mand var ude på isen, hvor han med en sav, der bestod af en lang klinge med et håndtag i den ene ende, savede store isflager 2.2

8 fri af isen. De to drenge rutschede derefter isen ind til bredden, hvor der stod en mand og huggede isen i mindre stykker. I skrænten ned til mosen var der i forvejen bygget et træhus, der var isoleret med et tykt lag tang. Døren var stængt, og der var lavet et hul i taget. Husmændene med hestevognene læssede nu isstykkerne på deres vogne og kørte dem op på skrænten, hvorfra isen blev kastet ned gennem hullet i taget. Når huset var fyldt op blev hullet omhyggeligt dækket til, og isen lå nu godt isoleret under det tykke lag af tang. En husmand med hest og vogn fik 10 kr. pr. dag, og vi drenge fik 3 kr. Det var jo ikke den store dagløn, men det var sikkert en kærkommen indtægt midt om vinteren. Når sommeren begyndte, læssede Karl Grube sin hestevogn med is, lagde våde sække over og kørte til Rudkøbing, hvor han solgte en spand is for 25 øre. Senere på sommeren, når der kom åkander i mosen, lagde han åkanderne oven på isen, og solgte dem til de folk som syntes det var flot med en åkande i en skål. Efterhånden som isen forsvandt i det tangbeklædte træhus, blev pladsen udlejet til slagtere fra Rudkøbing, som hængte hele slagtede dyr derind. Isen kunne holde sig det meste af sommeren, og Grube kunne derefter håbe, at det ville blive en god kold vinter igen. Ejvind startede efter skolegangen som tjenestekarl hos Jens Larsen i Kadsebølle. Herfra gik han til konfirmationsforberedelse i Simmerbølle. I de kommende 4 år var han karl hos Chresten Rasmussen i Rifbjerg og hos Peter Winther Madsen i Simmerbølle. Den 1.marts 1928 kom Ejvind til gartneriet Rosenhøj i Svendborg, hvor han var i ca. l år. Efter soldatertiden, hvilket var 5 måneder som infanterist i Odense, var han ca. 1½ år på et gartneri i Kertinge samt l år på et gartneri i Ullebølle. Efter stillingen på gartneriet i Ullebølle fik Ejvind en stilling ved postvæsnet i Rudkøbing, hvor han blev fastansat som postbud 1. august Denne stilling havde han i 40 år til han blev pensioneret 28. december Else Marie Hansen blev født i forældrenes hus i Illebølle ved Lindelse. Hun var nummer 7 af 9 søskende, hvoraf 1 var død ½ år gammel. Moderen drev en købmandsforretning og faderen var slagtermester (se afsnit 6). Efter skolegangen i Illebølle Skole, kom Else ud at tjene og var bl.a. på Hotel Ærøskøbing, som dengang ejedes af hendes moster og onkel. En periode var hun også på et hotel i Bogense. Før hendes vielse med Ejvind, tjente hun, sammen med hendes søster Anna, på Hovbohus restauration på Nordlangeland, som ejedes af hendes kommende svigermors bror. Efter Else og Ejvind vielse i Simmerbølle Kirke, kørte hele selskabet til Ejvinds forældre på Nørrebro 207 i Rudkøbing, hvor der blev serveret kaffe med kager og fotograferet (se næste side). Herefter kørte hele selskabet til Hovbohus på Nordlangeland, hvor festen blev afholdt. Ejvind og Else boede de fire første år af deres ægteskab i en lejlighed på første sal i Strandgade 9, Rudkøbing. I 1940 flyttede til eget hus på Nørrebro 195 i Rudkøbing. Her havde Ejvinds far købt 2 grunde, da det var deres håb, at de senere kunne flytte op som nabo til deres eneste søn. Det blev imidlertid aldrig til noget. Else som brud 23. august 1936 Ejvind som soldat (forrest tv.) i

9 Bryllupsgæster ved Else og Ejvinds bryllup 23. august Fotograferet i Ejvinds forældres have. 1. Temine Petersen (g.m. 3) 2. Anna Jørgensen (Elses søster) 3. Niels Petersen (g.m. 1) 4. Rudolf Hansen (g.m. 27) 5. Inger Ottesen (g.m. 7) 6. Peter Petersen (g.m. 8) 7. Karl Ottesen (g.m. 5) 8. Singer K. Petersen (g.m. 6) 9. Ingeborg Hansen (g.m. 12) 10. Tine Bertelsen (g.m. 13) 11. Magrethe Hansen (datter til 9+12) 12. Peter Hansen (g.m. 9) 13. Peter Bertelsen (g.m. 10) 14. Signe Navne (g.m. 16) 15. Eva Hansen (g.m. 17) 16. Rasmus Navne (g.m. 14) 17. Hans Hansen (g.m. 15) 18. Ella Navne (g.m. 20) 19. Marie Navne (datter til 23+25) 20. Håkon Navne (g.m. 18) Hans Hansen (g.m. 24) 22. Evald Hansen (g.m.33) 23. Katrine Navne (g.m. 25) 24. Anna Hansen (g.m. 21) 25. Oluf Navne (g.m. 23) Karla Hansen (g.m. 4) 28. Johanne Hansen (mor til bl.a. 29) 29. Else Navne (brudden) 30. Ejvind Navne (gommen) 31. Inger Karoline Navne (mor til 30-g.m.32) 32. Rudolf Navne (far til 30 - g.m. 31) 33. Julie Hansen (g.m. 22) Niels Åge Navne (søn til 14+16) 38. Edith Hansen (datter til 9+12) 39. Mogens Navne (søn til 14+16) Blå navne er Ejvinds familie Røde er Elses familie

10 Huset på Nørrebro 195 Huset blev bygget på den ca. 1000m 2 grund, der lå mellem Nørrebro og Langelandsbanens spor til Spodsbjerg og Bagenkop. Herfra var der kun 100 meter hen til Ejvinds forældres have. Huset var uden isolation, med etlags vinduer og kakkelovns opvarmning. I køkkenet var der et komfur, hvor al maden blev tilberedt. Der var ingen opvarmning i kælderen. På første sal (soveværelserne) kom hurtigt en kakkelovn, da familien flyttede derop i de strengeste vintre, hvor der ofte var is på væggene i stuerne. Efter mange overvejelser blev der indrettet et toilet i kælderen, men ingen badeværelse. Det var hvad man fik for kr. i Datteren Inge (i midten) foran Nørrebro 195 omkring 1945 Først 10 år efter kom der et brusebad på værkstedet i kælderen, ellers foregik al personlig vask ved husets eneste vask i køkkenet. I kælderen var indrettet et stort spisekammer, da hverken is eller køleskabe fandtes dengang. Else og Ejvind blev boende her hele deres liv. Dog flyttede Ejvind på plejehjem, det sidste år før han døde i I 1965 blev der bygget en kvist på bagsiden af huset, og her blev oprettet en stue, hvor Ejvinds far flyttede ind, og boede til sin død i Nørrebro 197 set fra bagsiden, Familiens dagligdag I Else og Ejvinds tid nåede de at opleve 2 Verdenskrige, hvor den sidste startede, da de flyttede til deres nye hus på Nørrebro. De oplevede også de første flyvemaskiner, biler, radioer, grammofoner og telefoner mm. Desuden elektricitetens indførelse med mulighed for lys via el-pærer og kogeplader til madlavning i steder for komfurer opvarmet med træ samt køleskabe og frysere i stedet for spisekamre med salt og røgvarer. Vaskedage En af de store forandringer var vaskemaskinernes indførelse. Før den tid var de 3-5 familier, der slog sig sammen en gang om måneden, for at vaske deres tøj. Det var damerne, der forestod dette arbejde. De skulle samtidig sørge for børnene og madlavningen, hvilket der gerne var en af damerne der påtog sig. Tøjet blev kogt i gruekedler, der blev opvarmet med brænde. Derefter blev tøjet vasket på vaskebræt, som senere blev afløst af den første Ferm vaskemaskine, der dog kun erstattede vaskebrættet. Så blev tøjet skyllet, hængt til Else med strikketøjet ca

11 Tv. Else og Ejvind under en ferietur til Jylland med Elses søster, Eva, og hendes mand, Hans, i sommeren tørre i det fri og rullet eller strøget. Det hele tog gerne 2 dage. Else var hjemmegående og sørgede for børnene, rengøring, madlavning og almindelig vedligeholdelse af tøj mm. Ind imellem havde hun noget rengøringsarbejde hos forskellige familier i Rudkøbing. Ejvind (tv.) som postbud omkring Ejvind var postbud i Rudkøbing og i hans fritid, var han meget aktiv, og havde altid mange projekter. I sit værksted i kælderen var der altid stor aktivitet. En tid fremstillede og reparerede han piber, sleb sakse og knive og fremstillede forskellige genstande til butikkerne i Rudkøbing. Ejvind var også interesseret i fotografering, og nåede at tage mange billeder som han selv fremkaldte. Omkring 1950 byggede han, sammen med en nabo og genbo, en pram, som de sejlede med i flere år. Herefter byggede han sammen med genboen, en motorbåd, reparerede en jolle hvor agterpartiet manglede, byggede den første optimistjolle i Rudkøbing og restaurerede en skærgårdskrydser til hans søn og dennes kammerat. Desuden var der en stor have der skulle holdes, og ofte måtte de hjælpe til hos Ejvinds forældre. Fra en af de mange fælles udflugter med deres motorbåd June. Sejljollen th. er deres søns. Foto I 1940 erne blev der foretaget mange cykelture til skov og strand, og selvfølgelig altid med en god hjemmelavet frokost. Fra omkring 1950 blev der brugt mange fritidstimer på vandet. I sommer-weekenderne gik turen til de omliggende øer sammen med andre både, og aftenturene blev brugt til badning. Disse aktiviteter var nok skyld i, at de aldrig følte behov for at rejse uden for øen. Det blev kun til nogle besøg hos Ejvinds plejesøster i Næstved og Elses søster i Odense, og senere til sønnen og svigerdatteren i København. Først i 1965, hvor de var henholdsvis 53 og 56 år, fik de egen bil, hvorefter de tog på cam- Else og Rosa i deres båd June i Campingtur omk Fra venstre Thorvald, Else, Rosa og Ejvind.

12 Ejvind i sin motorjolle med noget af dagens fangst i pingture med genboen, hvor en enkel tur gik til Norge. Ellers foregik disse ture i Danmark. Efter salget af motorbåden omkring 1965 købte Ejvind en motorjolle, som han brugte til fiskeri. Det var hovedsalig ål fanget i ruser, hvilket affødte nogle ålefester. Således blev der, til hans 60-års fødselsdag, kun serveret ål, tilberedt på flere måder. Else fik omkring 1979 en hjerneblødning, som gjorde hende lam i højre side, og i 1982 døde hun af lungekræft på Rudkøbing Sygehus kort før hendes 70-års fødselsdag. Ejvind blev boende i huset, og sørgede selv for madlavning frem til han ikke mere kunne klare haven mm, og måtte flytte på plejehjem i 2001, hvor han efter en del sygdomme sov ind 1 år efter. Else og Ejvind var gift i 46 år og fik 2 børn. EFTERSLÆGT 1. Inge Lisy Navne født 24. august 1937 i Rudkøbing og gift 27. maj 1961 på Gladsaxe Rådhus med Bent Sørensen født 9. juli 1935 i Bagenkop, Magleby Sogn. Inge blev udlært i trikotageforretningen Østerby, der lå på Østergade i Rudkøbing. Midt i 1950érne var hun med en veninde på en busrejse til Rhinen i Tyskland. Det var dengang ikke almindeligt med selskabsrejser. Bent blev udlært som automekaniker, og under hans tid ved militæret, var han udstationeret til en dansk kasserne i Nordtyskland. Herfra tog han som civil til Kiruna i Nordsverige og da han mødte Inge, tog hun i 1959 også ophold i Kiruna. Efter nogle år her og i Midtsverige, vendte de hjem til Langeland og blev gift i Gladsaxe 27. maj Herefter tog Inge navnet Inge Lisy Sørensen. Efter nogle år med bopæl i Rudkøbing, flyttede de til Tranekær, hvor de byggede en servicestation med salg af benzin og reparationer af biler. Inge og Bent fik 3 børn: 1.1 Kai Sørensen født 13. februar 1962 i Rudkøbing og gift, efter bofællesskab siden 1986, 23. december 1889 på Herning Rådhus med Lotte Toftdal født 17. april 1964 i Skt. Johannes Kirke i Herning. Kai og Lotte blev skilt De havde børnene: Morten Toftdal født 26. august 1990 på Tagensbo i København NV Ellen Toftdal født 31. juli 1992 på Tagensbo i København NV. Kai gifter sig igen 21. maj 2005, efter bofællesskab siden 1998, med Suzette Clément født i oktober De fik børnene: Magnus Luvis Clemént født 7. december 2002 i Sverige Mille Clemént født 5. juni 2004 i Sverige. Før deres ægteskab havde Suzette børnene Daniel Leander Clemént født

13 september 1990 og Monica Lea Clemént født 4. oktober Kaj og Suzette blev skilt i Sten Sørensen født 19. august 1967 i Tranekær og gift 20. juli 1996 i Stoense, efter fællesbo siden 1989, med Lene Nogel født 4. september 1969 i Stoense. Sten og Lene fik 2 børn: Kasper Nogel født 24. oktober 1994 i Stoense Rikke Nogel født 29. januar 1998 i Stoense. 1.3 Mette Sørensen født 3. april 1973 på Rudkøbing Sygehus og døbt i Tranekær Kirke. Mette skifter navn i 2005 til Mette Navne Sørensen. Efter vielsen 3. september 2005 i Holmens Kirke i København skifter hun navn til Mette Navne Jensen og bliver her gift med Tom Grastrup Jensen født 22. november 1978 i Sønderborg og døbt i Haderslev. Mette og Tom havde i 2012 ét barn: Valdemar Morten Navne Jensen født 6. juni 2011 på Odense Sygehus Jesper Navne født 25. juli 1990 på Glostrup Sygehus og døbt i Torslunde Kirke i Ishøj Jonas Navne født 5. april 1993 på Glostrup Sygehus og døbt i Ishøj Landsby. 2.2 Jan Navne født 19. juni 1967 på Nørrebro i København og døbt i Hans Tausen Kirke, Islands Brygge, København S. Jan gifter sig 18. november 1995 i Sankt Matthæus Kirke - København V efter fællesbo siden 1989 med Anette Ellegård Sørensen født 21. maj 1969 i Skjern. Efter vielsen tog Anette navnet Anette Ellegård Navne. Jan og Anette fik 2 børn: Tobias Ellegård Navne født 24. marts 2000 på Hvidovre Sygehus og døbt i Sankt Matthæus - København V Mikkel Ellegård Navne født 25. juli 2001 på Roskilde Sygehus og døbt i Jyllinge Kirke. 2. Arne Bent Navne født 25. juli 1943 på Rudkøbing Sygehus og døbt i Simmerbølle Kirke. Arne blev udlært som radiomekaniker hos Uhrskov Radio i Rudkøbing. 1. juni 1963 gifter han sig på Svendborg Rådhus med Gurli Kragh født 22. december 1943 på Frederiksberg og døbt i Hans Tausen Kirke på Islands Brygge, København S. Gurli skifter herefter navn til Gurli Navne. De flytter i 1964 til Islands Brygge i København S, hvor de bor til Herefter flytter de til eget hus i Stenløse, ca. 30 km fra København. Gurli og Arne fik 2 børn: 2.1 Eva Navne født 2. november 1965 på Nørrebro i København og døbt i Hans Tausen Kirke, Islands Brygge, København S. Eva gifter sig 17. november 1990 på Ishøj Rådhus, efter fællesbo siden 1983, med Jørgen Bo Andersen født 19. november 1964 på Frederiksberg og døbt i Flintholm Kirke i Hvidovre. Efter vielsen skiftede Jørgen navn til Jørgen Bo Navne. Eva og Jørgen fik 2 børn: 2.8

14 Rudolf Hansen Navne og Inger Karoline Hansen Familierelation til Arne Navne *1943 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 1. Arne Eivind Else Rudolf Inger Karl Johanne Rasmus Anne Niels Karen Hans Maren Jørgen Annesine Data: 4. Rudolf Hansen Navne født 27. juli 1881 i Bagenkop - Magleby Sogn på Langeland, døbt 16. oktober 1881 i Magleby, konfirmeret 12. april 1886 i Simmerbølle, død 9. april 1968 på Nørrebro 195 i Rudkøbing, begravet 13. april 1968 på Simmerbølle Kirkegård. Beskæftigelse - arbejdsmand og postbud.. Viet søndag den 25. august 1907 i Simmerbølle Kirke med: 5. Inger Karoline Hansen født 5. februar 1882 ved Rudkøbing Mose, døbt 10. marts 1882 i Rudkøbing Kirke, konfirmeret 12. april 1896 i Simmerbølle Kirke, død 24. marts 1963 på Nørrebro 207 i Rudkøbing, begravet på Simmerbølle Kirkegård, beskæftigelse husmoder og købmand. De røde pile viser hvor Rudolf og Inger boede. Øverst th. Ndr. Landevej 7. Øverst tv. Nørrebro 207. Nederste: Rolighedsvej 5 Rudkøbing ca Rudolf Hansen Navne. Da Rudolf blev født, i forældrenes hus nord for Bagenkop By (se afsnit 8), havde han 2 brødre og hans mormor og morfar, Peder Hansen "Korse" og Anne Kristine Jensdatter, boede på aftægt i samme hus. Da Rudolf var 2 år, døde hans far af lungebetændelse, og da han var 3 år døde morfaderen. Moderen, der efter hendes mands død, havde født Rudolfs 3. bror, blev siddende i uskiftet bo, men da der dengang ikke var nogen form for socialt sikkerhedsnet for folk i nød, har det sikkert været strengt for hende, hendes 4 børn og hendes svigermoder. Rudolf kom som 10-årig i pleje hos hans fars fætter, Niels Pedersen Navne, på Navnegården i Simmerbølle. Herfra 4.1

15 gik han i Kassebølle Friskole. Rudolf beretter fra sin konfirmationsdag i 1896: "Arbejdet i stalden skulle ordnes før kirkegangen, så der var nok at se til fra morgenstunden. For at nå det hele måtte jeg skrå over markerne til kirken, så mine nye støvler blev mudret til. Det var ikke pænt, at blive konfirmeret med beskidte støvler, hvilket jeg også blev belært om, da vi kom hjem". Efter en tid som tjenestekarl hos Jens Larsen på Enghavegård i Kassebølle blev Rudolf gårdskarl i grovvareforretningen Bagenkop Jensen i Rudkøbing. Han aftjente senere sin værnepligt som dragon i Odense, og var herefter på et højskoleophold i Vestbirk. Inger Karoline Hansen Inger blev i daglig tale kaldt ved sit mellemnavn, Karoline, og dem der kendte hende, medens hun var gift, kendte hende kun under navnet Karoline Navne. Hun blev født som nummer 5 af en søskendeflok på 9, hvoraf de 7 var drenge (se afsnit 10). Da pigernes plads dengang var i huset, er det sikkert der, hun har gjort sin gavn i ungdommen. Dog skulle der have været tid til et ophold på Vejstrup Højskole. Det år, 1907, da Inger og Rudolf blev gift, fik de borgerbrev som detaillist og overtog hermed købmandsforretningen ved Rudkøbing Mose (Ndr. Landevej 7 - martr. 121 i Kohaven) efter Ingers forældre. Ingers far gik i gang med at bygge et hus til ham og konen oppe ved landevejen (Ndr. Landevej 11), hvor de flyttede op i Købmandsforretningen på Ndr. Landevej 7 (v. Rudkøbing Mose) ca Fra v.: Tjenestepigen, Inger Anne Marie (Rudolfs mor), Rudolf og i døren deres søn Ejvind. 4.2 Rudolf og Inger Karoline Navne ved deres vielse 25. august I 1907 fik Rudolf også ansættelse ved postvæsenet i Rudkøbing. Et af de skriftlige spørgsmål, der skulle besvares, var: Kan De cykle? - Han startede på ruten Blangshave-Henninge, så det kunne godt blive til en gåtur på 10 km. hver dag. Han blev oplært af postbudet Maren Hansen, der dengang var 66 år. Senere blev Rudolfs barn (Ejvind Navne) og Marens barnebarn (Else Hansen) gift (se afsnit 2). Rudolf forlod postvæsenet 1. august 1948, da var han lige fyldt 67 år. Inger har haft rigeligt at se til med at passe hus, forretningen, deres nyfødte søn (Ejvind 1909) og plejebarnet (Ellen), så da svigerforældrene flyttede i 1910, fik hun også en pige til at hjælpe med i huset. Datidens kunder krævede mere tid end i dag. De kom ofte langvejs fra, så der blev både serveret kaffe med hjemmebag og til tider en enkelt brændevin. Når Rudolf kom hjem fra postruten måtte han, medens "banebisserne" byggede Langelandsbanen, ud og samle ølflasker langs banelinjen. Dengang betalte man ikke flaskepant, men lovede at komme retur med flaskerne. Om det var disse besværligheder der gjorde, at de måtte opgive forretningen i 1914

16 Inger og Rudolfs familie ca Fra venstre: Inger, sønnen Arne, Rudolf, plejebarnet Ellen og forrest sønnen Ejvind. og flytte til Rolighedsvej 5 i Rudkøbing vides ikke. Huset på Rolighedsvej blev købt for kr. Dengang var Rolighedsvej en jordvej og kun ført igennem til Reberbanen, så Rudolf måtte lægge fliser hen til Spodsbjergvej. Det var i øvrigt først i 1919 vejen fik navnet Rolighedsvej, tidligere blev den bl.a. kaldt Sygehusevej. På kvisten logerede en ældre dame fra Rifbjerg. Hun var sengeliggende, og en dag da Inger, Rudolf og deres søn kom hjem fra gudstjeneste i Simmerbølle, var hun død. At Rudolf og Inger var tilknyttet Simmerbølle Kirke skyldtes, at de ikke kunne lide præsten i Rudkøbing - han var for hellig. Efter damen på 1. sal var død, flyttede pakmester Jensen Baklyhus, Nørrebro 207, Rudkøbing ca ind og han flyttede senere med, da familien i 1918 flyttede til Nørrebro 207. I perioden på Rolighedsvej blev Rudolf angrebet af "Den spanske syge", og måtte isoleres på sygehuset overfor. Sygdommen satte sig til ørebetændelse, og Rudolf måtte gennem en større operation. Efter denne tid havde han en vis frygt for sygehuse, hvilket bevirkede, at han ikke ville lade sig opererer for mavesår, som han led meget af i årene før hans død. I 1918 solgte de huset på Rolighedsvej for ca kr. og købte huset på Nørrebro 207 for kr. Huset var fra midten af 1800-tallet, og det vides at en forhenværende ejer, Jacob Hansen, solgte det 29. april 1873 til Herman Møller. Møller solgte ejendommen i 1914, da Langelandsbanen skar 2 3/4 album (1460 kvadratmeter) af grunden, til Frederik Larsen Bøye, der plantede frugttræer og byggede et større hønsehus. Senere overtog Ingers bror, Alfred Hansen, ejendommen. Dengang var der stadig stald i den ene ende af huset, hvor Alfred hævede loftet m.m. Det var dog først da Inger og Rudolf overtog huset, at der blev indlagt elektricitet. Haven blev herefter renset for ukrudt, og mange husker den som en pragthave med mange frugttræer, buske og blomster. Hønsehuset med dammen, frugtkælderen der var gravet ind i højen og oven på højen var bygget en stor paddehat. Det varierede terræn gjorde, at det også var en spændende have. Foruden høns, hund og katte havde de også en hest. Først en islænder og efter krigen en hest som tyskerne efterlod sig. Den var meget sky i starten, men blev senere en god trækkraft til plo-

17 Rudolf og Karoline Navne ved Baklyhus 1936 ven, harverne, tromlen, jumben, fjedrevognen, arbejdsvognen og om vinteren til kanen. I mange år kørte Rudolf frugt til kunder i Rudkøbing, og en del år sendte de også frugt med parketten (fragtskib) til København. Da de flyttede til Nørrebro 207, hvor huset blev kaldt Bakkelyhus, skulle der betales Kohavebyg. Det viste sig at være en afgift, der skulle betales til præsten, som skulle holde en tyr og en orne til parring. Da ordningen ophørte, glemte kommunen at afskaffe afgiften, og pengene gik til kommunekassen. Rudolf fik sammen med de øvrige beboer afskaffet denne skat, ligesom man påpegede, at de ikke burde betale hundeskat, da byens vægter ikke kom i Kohaven, så beboerne havde behov for at holde hund. Der blev så indført den regel, at folk der boede mere end 100 meter fra offentlig vej ikke skulle betale hundeskat. Der blev hermed en længere sag mellem politimesteren og Rudolf, da deres hus lå 100 meter fra vejen, men ikke hvis man målte fra bunden af grøften. I 1923 døde deres søn 4.4 Arne. Inger fik herved et chok, som bevirkede, at hun ikke turde være alene hjemme om natten, når Rudolf var på arbejde. Deres søn, Ejvind, måtte derfor stoppe på sin plads i Kassebølle og flytte hjem. Inger og Rudolf hjalp mange mennesker, og var meget afholdte. Deres store omgangskreds bevirkede mange kaffeselskaber. Man mødtes til kaffe og hjemmebag, og sangbøgerne kom altid frem. En overgang havde de vævestue, som nærmest må sammenlignes med en aftenskole i dag. Se mere om dagliglivet hos Inger og Rudolf i barnebarnet Arne Navnes beretning. Da Gustav Jørgensen (den åbenhoved) sidst i trediverne solgte grunde fra gården på Nørrebro 167, købte Inger og Rudolf grunden Nørrebro 197, hvor der skiftevis blev dyrket roer og lucerne. Den 29. januar 1944 om morgenen stod Rudolf og barberede sig i deres bryggers. Pludselig blev der uro i hønsegården udenfor, og ind trådte en flyversoldat. Han var agterskytte på en engelsk bombeflyver, der under bombningen af Berlin blev ramt, så den ene brændstoftank blev læk. Besætningen, der hovedsagelig var fra Australien, valgte at forlade maskinen. Manden der dukkede op hos Rudolf var landet på marken bag Bakkelyhus og hed Ross A. Whitfield. Rudolf kunne ikke et ord engelsk, så der blev hentet hjælp hos andre. Der var ingen der turde hjælpe flyveren med at flygte til Sverige, så han blev overladt til tyskerne om eftermiddagen. Tyskerne var meget vrede over, at de ikke kunne finde faldskærmen, men man levede i en tid hvor det var svært at få tøj, og Skovtur med jumben. Ca Tv. Rudolf og helt th. svigerdatteren Else med datteren Inge.

18 især silke, så den er nok forduftet. Efter krigen hørte man fra flyveren, og han havde ikke lidt overlast i den tyske fangelejr. Episoden er nærmere beskrevet i bogen En dråbe i havet udgivet af Rudkøbing byhistoriske Arkiv i Politisk set var Inger og Rudolf meget betaget af daværende dr. P. Munch - altså radikal. De mente, at Munch og Stauning var den bedste gave Danmark havde fået. De sidste år før Inger døde var hun stærkt forkalket, hvilket gav Rudolf en del problemer. Han ville imidlertid ikke overlade Inger til "De gamles Hjem" eller lignende. Som Rudolf sagde: "Så længe Inger rækker mig hånden om morgenen og siger tak, når jeg har klædt hende på, kan jeg ikke svigte hende". Inger og Rudolf "sov i arm" om natten, og en morgen Rudolf vågnede, var Inger sovet ind. Efter hendes død boede barnebarnet, Arne, og hans kone, Gurli, hos ham i et års tid og derefter barnebarnet, Inge, og hendes mand, Bent, i næsten et år. I 1965 flyttede Rudolf op til sønnen og svigerdatteren på Nørrebro 195, hvor han boede til sin død. Han var blevet hjemme fra en køretur for at se hestespring i fjernsynet (en af hans store interesser) og derefter gået ned bag i haven for at skuffe ukrudt. Her fik han en blodprop, og var kravlet ind under et æbletræ, hvor hans hund sad og passede på. EFTERSLÆGT Fælles børn: 1. Ejvind Navne født 1908 (se sektion 2). 2. Arne Navne født søndag den 5. november 1916 på Rolighedsvej 5 - Rudkøbing. Død torsdag den 20. september 1924 på Rudkøbing Sygehus og begravet 26. september 1924 på Simmerbølle Kirkegård. Arne nåede at begynde i Kassebølle Friskole inden han døde. Til transport brugte han sin mors cykel uden frihjul. Han elskede at løbe uden fodtøj, og fik på et tidspunkt skåret sig under foden. Dengang kontaktede man ikke lægen eller skadestuen, men rensede selv sårene. Da lægen blev tilkaldt, kunne han holde Arne op i armene, og han var helt stiv - stivkrampen var indtrådt. Han blev indlagt på Rudkøbing Sygehus, hvor lægerne mente, han havde børnelammelse, og blev derfor isoleret blandt andre lidelsesfælder. Arne overlevede ikke dette sygeophold. 4.5 Forrest fra v.: Ejvind, fætteren Haakon og bagerst Arne (alle med efternavnet Navne). Foto fra Plejebarn: Ellen Gudrun Ingeborg Hansen født lørdag den 11. november 1905 i Kædeby Haver, Humble. Død i Næstved. Viet med købmand Svend Nielsen. Kort efter Ellens fødsel døde hendes mor på Rudkøbing Sygehus, og hendes far, Johannes Marius Hansen (Ingers bror), bortadopterede Ellen til Rudolf og Inger. Hvornår dette skete er ikke kendt, men i folketællingerne i 1911 bor Ellen hos Rudolf og Inger i huset ved Rudkøbing Mose. Ellen blev gift med Svend Nielsen, og de flyttede til Næstved (Præstøvej), hvor de havde en købmandsforretning. De fik ingen børn, men adopterede en dreng (Ole Nielsen), der var født omkring Han blev udlært som elektriker i Næstved. Efter Ingers død ophørte kontakten mellem Rudolf og Ellen. Ellen og Svends plejebarn: Ole Nielsen født omkring 1945

19 Karl M. Hansen og Johanne C. Jørgensen Familierelation til Arne Navne *1943 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre 1. Arne Eivind Else Rudolf Inger Karl Johanne Rasmus Anne Niels Karen Hans Maren Jørgen Annesine Data: 6. Karl Marius Hansen født 19. oktober 1879 på Nørrebro Rudkøbing, døbt 15. februar 1880 i Rudkøbing, konfirmeret 1. oktober 1893 i Rudkøbing, død 17. september 1932 på Rudkøbing Sygehus, begravet 21. september 1932 i Lindelse, beskæftigelse slagter. Gift 14. december 1902 i Lindelse med: 7. Johanne Christine Jørgensen født 17. september 1881 på Kildemosevej 21 i Illebølle - Lindelse, døbt 23. oktober 1881 i Lindelse, konfirmeret 6. oktober 1895 i Lindelse, død 16. juli 1944 på Kildemosevej 19 i Illebølle, begravet 20. juli 1944 i Lindelse, beskæftigelse husmoder og købmand.. Den røde pil viser hvor Karl og Johanne boede. Karl Marius Hansen Da Karl blev født, havde han 5 brødre og en søster, og tre år efter fik han en lillebror. Karl har gået i skole på Kirkegårdspladsen i Rudkøbing, hvor der var en Friskole, der var gratis, og en Borgerskole, hvor forældrene skulle betale for undervisningen. Fjorten dage efter Karls konfirmation kom han ud og tjene på forskellige gårde. Først hos R. Jørgensen i Herslev, hvor han var i to år. Herefter et år hos D. Larsen på Svendstrupgård i Skrøbelev, hvor hyren var 40 kr. for vinterhalvåret og 65 kr. for sommeren. I november 1896 fik han arbejde hos Anders Andersen i Uglebjerg på Hou, og her var lønnen steget til 140 kr. for et helt år, men det blev kun til 8 måneder, da han så flyttede tilbage til Skrøbelev, 6.1

20 hvor han var i 5 måneder. Ovenstående oplysninger er hentet fra Karls skudsmålsbog, som man dengang fik i konfirmationsgave, og bogen skulle følge en, som et pas gjorde det. Der var strenge straffe for at rette eller misligholde den, hvilket også gjaldt for arbejdsgiveren. Som nævnt afsluttede Karl på Skrøbelevgård 1. november 1897, og ifølge skudsmålsbogen var grunden, at han ville udvandre til Amerika. Dette blev ikke til noget, men han kom i lære som pølsemager hos en slagter på Ahlefeldtsgade i Rudkøbing. Karl blev udlagt som barnefader til hans kommende kones førstefødte den 25. februar Før Karl giftede sig, skulle han aftjene sin værnepligt, hvilket skete fra 31. marts til 2. november 1902 i Nyborg. Ifølge hans soldaterbog var han middel af vækst, 61 tommer høj (ca. 160 cm.), mørkhåret og havde brune øjne. Efter en måned ved Hærens Militærarbejderdepot kom han til Trainafdelingen. (se hans forældre i afsnit 12). Johanne Christine Jørgensen Da Johanne blev født, havde hun en bror og søster og senere kom to søstre. I huset boede hendes morfar Anders Christensen, der var tømrermester. Da Johanne var 4 år døde hendes far juleaften, og 8 år efter døde hendes morfar. Moderen giftede sig ikke igen, så det blev en meget fattig barndom for Johanne. Det er fortalt, at der sjældent var til pålæg på skolemadderne, hvor der mellem rugbrødet blev lagt en slags pandekage. Johanne har sikkert være ude og tjene, men da hun var 19 år boede hun hjemme hos sin moder. Grunden var måske den, at Johanne var gravid. Huset i Illebølle kom igen til at rumme 3 generationer. (se hendes forældre i afsnit 14). Som nævnt fødte Johanne deres første barn inden de blev gift, og efter vielsen flyttede de sammen med Johannes moder på Kildemosevej 21 i Illebølle i Lindelse sogn. Det har nok knebet med pladsen, for den 31. december 1910 købte Karl huset af svigermoderen for 250 kroner og fik opført et nyt hus på grunder, der senere fik adressen Kildemosevej 19. Johannes købmandsforretning på Kildemosevej 19 set mod NV omkring

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

HISTORIEN OM PEDER FISCHER

HISTORIEN OM PEDER FISCHER HISTORIEN OM PEDER FISCHER Jeg vil her skrive en lille historie om min far Peder Fischer. Han blev født den 1. september 1883 på Kristiansgård, Løve mark, Gierslev sogn, Løve herred Holbæk amt. Denne tegning

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5.

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie med Viggo Farfar Holger Alfred Hansen, normalt kaldet Alfred, er født i Damløkkehus i Otterup d. 5. juni 1895. Forældrene er Hans Laurids

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige

Av! Mayonnaise/ Gør-det-selv. Hygge i haven/ Læsernes billeder. Forsikringer/ Tegn de rigtige Læs før du handler { august 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } skvalderkål utroskab løbetur motorcykler forsikringer rabarber tema: smerte Av! Vi dulmer vores hverdag med panodil, også selv

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Et familienetværk i Varde

Et familienetværk i Varde 1 Et familienetværk i Varde Min mor er født 1908 i Varde, hvor hendes forældre boede fra ca. 1907 til ca. 1917. Her blev de gode venner med familien Sørensen Kreilgaard, hvor hustruen, Maren Kreilgaard,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere