Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning"

Transkript

1 Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er ét middel. Bruger man mange billedskabende adjektiver med rod i følelseslivet (fx hjerteskærende, dødningekoldt, solnedgangsvarm), får man en litterært-lyrisk tekst. Hvis man skriver helt uden adjektiver, får man sandsynligvis en mere nøgtern tør tekst, som den ses i naturvidenskabelige afhandlinger. Ordvalget og mulighederne i variationer i ordvalget er behandlet andre steder og vil ikke blive behandlet mere her. Men sproget er jo mere end bare ord og deres indhold. Her skal sætningsstrukturen behandles, dvs med udgangspunkt i sætningsskema og helsætningsanalyse. Sætningsskemaet kan kort repeteres således: en dansk sætning består af et antal pladser i en bestemt rækkefølge udfyldt af led: (K) F v n a V N A (hovedsætning) og K n a v V N A (bisætning). Ledpladserne for de to sætningstyper er de samme, men rækkefølgen er forskellig. Konjunktionspladsen udfyldes af eventuelle konjunktioner/bindeord, som og, men, at, fordi... Forfeltet er en slags altmuligplads, hvor næsten alt kan placeres, og står foran verbalplads 1, der altid er udfyldt med et (finit) verbum/udsagnsord. Derefter følger nominalplads 1, der mest er subjektet/grundleddets plads. adverbialplads 1 indeholder (små) adverbialled/biled, oftest enkeltord, fx alle de manipulerende småord som jo, da, selvfølgelig...; ikke kan kun stå her. Verbalplads 2 indeholder eventuelle verbalformer/udsagnsord udover det på v, dvs infinitiver/navnemåder og participier/tillægsmåder; (for dem der kan komme i tvivl om dette: der kan aldrig komme r på verberne/udsagnsordene her!). Nominalfelt 2 indeholder objekter og prædikativer /genstandsled, hensynsled, omsagnsled. Sætningen slutter med Adverbialplads 2, hvor længere adverbialled/biled står, typisk præpositionsforbindelser/forholdsordsforbindelser eller hele sætninger. Der kan også stå hele sætninger på andre af pladserne. Sætningsskemaet er derfor også et vigtigt hjælpemiddel i helsætningsanalysen (analysen af sætninger som led i andre sætninger); en helsætning er det der kan stå mellem to punktummer, dvs. det kan være én sætning alene eller en overordnet sætning med ledsætninger. Den sproglige stil er meget afhængig af placeringen af sætninger i helsætningen. Her skal behandles to syntaktiske stiltræk, nemlig forvægt og bagvægt.

2 K F v n a V N A Men i dag skal klassen helt alene skrive danske sætninger ind i et sætningsskema Uden at have læst alle de bøger og noter han havde lånt af sin sidemand i skolen, gik han fortrøstningsfuld til eksamen Men han gik fortrøstningsfuld til eksamen uden at have læst alle de bøger og noter han havde lånt af sin sidemand i skolen hvis en elev uden at spørge om lov til at være fraværende i den tid han burde have været til undervisning alligevel udebliver fra undervisningen bør rektor eller en af hans inspektorer ifald det skønnes, at forseelsen er af en sådan tyngde, at der må statueres et eksempel sende eleven eller dennes forældre en skriftlig advarsel med oplysning om fraværets omfang og karakter, samt om de betingelser og muligheder eleven har for at forbedre sit fremmøde og konsekvenserne for den videre skolegang, hvis disse ikke opfyldes. I sætningens Forfelt kan anbringes stort set alle slags led. Hvis meget lange og tunge led, fx sætninger, anbringes her, taler man om forvægt. Fx: Uden at have læst alle de bøger og noter han havde lånt af sin sidemand i skolen, gik han fortrøstningsfuld til eksamen. Her står alt frem til gik i Forfeltet. Dette kunne også have været placeret i slutningen af sætningen (i A): han gik fortrøstningsfuld til eksamen uden at have læst alle de bøger og noter han havde lånt af sin sidemand i skolen. Klumper der sig tunge led sammen i slutningen af sætningen, taler man om bagvægt. Anvendes forvægt, stiller man ret store krav til læseren, som først får kendskab til det vigtigste (det overordnede subjekt og verbum) efter alle mulige underordnede konstruktioner. Man kan måske sammenligne lidt med en avisartikel, der med fordel kan indledes med pointen som derefter forklares nærmere; mens en artikel, der opregner alle forundersøgelser, overvejelser og sandsynligheder, før konklusionen præsenteres i sidste afsnit, risikerer at tabe sine læsere undervejs. Stilles alt for meget i Forfeltet, får man altså en tung stil, som kan være svær at overskue for den, der skriver den og som derfor også kan være årsag til fejl. Trods alt kan det dog være nemmere at skrive i denne stil end at læse den, fordi man ofte skriver én sætning, som man derefter putter flere og flere andre sætninger ind i; læseren får imidlertid hele resultatet heraf i hovedet på en gang.

3 Noget tilsvarende kan ske ved Bagvægt: Man ryger ud af tangenten og klistrer bare flere og flere sætninger på, fordi man lige synes, at det også skal med. Og hvis man bare læsser så meget som muligt ind mellem to punktummer som i sætningen om fravær i skemaet, bliver det meget tungt at læse. Her kunne sætningen med fordel være omformuleret, så der blev sat nogle flere punktummer. Omvendt kunne man så sige, at det ville blive mere overskueligt med en lang række af enkeltsætninger, men det er dødssygt at læse i længden (en børneagtig..og så...-stil); det kan desuden blive vanskeligt at skabe indholdsmæssig sammenhæng mellem sætningerne med sådan en skrivestil. <eks>hunden havde været syg et stykke tid. Den kunne ikke rigtig gå. Peter lod hunden aflive. Her overlades det til læseren at gætte på, hvorfor Peter lod hunden aflive, mens sætningen Peter lod hunden aflive, fordi den havde været syg et stykke tid og derfor ikke engang rigtig kunne gå skaber sammenhæng i de forskellige deloplysninger, således at det bliver ét tankeforløb. Sætningsopbygning og sætningstegn Det kan være en fordel at holde en tankemæssig enhed inden for et punktum. Hvis denne tanke består af flere (selvstændige) enheder, som dog hænger sammen, kan man bruge semikolon. Det angiver, at man afslutter en tankerække og nu kommer der noget nyt, men at dette stadig er med i den overordnede tankerække; således kan man hjælpe læseren til at strukturere indholdet rigtigt. Sætter man et punktum, er der i højere grad stop for tankerækken og endnu mere, hvis man laver nyt afsnit. Kunsten er så at vurdere, hvor man vil lægge de større eller mindre snit i teksten. Alt i en opgave/stil/ hænger naturligvis sammen på en eller anden måde, men hvis man bare lader den ene tanke følge den næste, får man et seriøsitetsniveau svarende til den sniksnakken, man hører hos kaffeslubrende damer i rappenskraldealderen eller som tekst XX (ATS), der er en parodi på en sådan skrivestil. Sæt ikke for mange ualmindelige tegn. Der er lidt undtagelsestilstand over et udråbstegn: Advarsel! Der er hajer i poolen. Det virker derfor forkert med udråbstegnet på de mærkater, som man ser på handikaptoiletter: Ved brug! Fold støttebenet ud før armlænet sænkes; her skulle udråbstegnet snarere være placeret sidst som følge af imperativen fold, og et kolon efter Ved brug. Andre specialtegn, der er mindre brugt og derfor ikke har nogen alment anerkendt betydning, kan være svære at afkode for læseren; fx møder man tit pile i elevers synopser, hvis betydning er uklar og varierende fra tilfælde til tilfælde. Husk den gamle talemåde: det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte; ved en uklar brug af fx pile giver du læseren indtryk af, at du ikke ved, hvordan forbindelsen er, og derfor bruger en sådan uklar forbinder. Orden i tanken skaber orden i skriften Det kan være en fordel ind i mellem at tænke på, hvordan man ville forklare indholdet for sin tumpede lillebror (der selvfølgelig stiller alle de irriterende spørgsmål: hvorfor det, hvor har du det

4 fra, hvordan kan man vide at..), fremfor, hvordan man vil prøve at gøre indtryk på læreren; ved at gøre det klart for lillebroderen (dvs. en selv), kan man opdage, om man selv har fuldt tjek på sammenhængen i indholdet. Det kan give et klarere resultat at udbygge og forfine på en læse-letudgave, fremfor at skrive kompliceret fra starten. Altså: Ved at have en klar forestilling om emnet og dets disposition (dvs. overordnet tema + rækken af underordnede punkter), får man en forestilling om, hvad der skal stå inden for det enkelte punktum; derved har man overskud til at tænke på, hvordan den enkelte helsætning skal bygges op. Fx: hvis en meteorit ikke er ret stor, brænder den op i atmosfæren, således at vi ikke kan få at vide, hvad den består af. I denne sætning er der en betingelse først (i F), derefter konsekvensen af denne betingelse og til sidst nogle følger heraf (i A). Man kunne godt flytte hvis-sætningen ned i A (En meteorit brænder op i atmosfæren, hvis den ikke er ret stor, således at vi ikke kan få at vide, hvad den består af), men dette virker rodet, fordi betingelse og følger står samme sted og derfor risikerer at blive rodet sammen. Hvis det, man vil sige, derimod kun består af betingelsessætningen og konsekvensen heraf, kan man sagtens have hvis-sætningen sidst (i A): Meteoritten brænder op i atmosfæren, hvis den er under xx millimeter i diameter. NB: Det er ikke altid, at det indholdsmæssigt vigtige står i den sætning, der er grammatisk overordnet. Fx kan man have skrevet en masse om brændende meteoritter allerede, hvorfor det nye er størrelsesgrænsen for fuldstændig forbrænding, som står i hvis-sætningen. Man kan heller ikke regne med, at det vigtigste står først og det er derfor heller ikke et krav, når man skriver. Man kan, hvis man ønsker at komplicere sætningsbygningen uden at tage hensyn til en eventuel læser, placere hele sætninger på a, men det er ikke så læsevenligt og man risikerer, hvilket må anses for uheldigt selv at løbe sur i konstruktionen og dermed, selv om det næppe var meningen, lave direkte meningsforstyrrende grammatikfejl. Komma Kommaer sættes principielt for at lette læsningen af teksten. De sættes før K og efter A. Hertil kommer opremsningskomma. Man kan også sætte komma i stedet for tankestreger og parentetiske indskud, men pas på med at overdrive dette. For det første fordi sådanne indskud netop står lidt uden for tankerækken og dermed i en vis forstand afsporer læsningen, og for det andet fordi, og det var også, hvad jeg selv lærte i gymnasiet, det kan være fornuftigt at markere sådanne sidebemærkninger med andre tegn end det komma, som ellers bruges til at strukturere meningen. Brug derfor snarere parenteser eller tankestreger for at markere overfor dig selv og læseren, at dette egentlig ikke hører med. Endnu bedre er det måske at droppe den slags indskud i erkendelse af at læseren formentlig er helt ligeglad med fx hvad jeg lærte i gymnasiet i sætningen ovenfor. Forkerte kommaer (tendenser fra elevopgaver): Der skal ikke komma efter F, med mindre der står en sætning på F; i så fald gælder jo reglen om komma efter denne sætnings A. Der breder sig imidlertid en tendens formentlig under inspiration fra engelsk til at sætte komma efter en præpositionsforbindelse i F, men dette er ikke korrekt. *I skoven, skulle være gilde!??

5 En anden forkert tendens er at sætte komma efter K, især efter bisætningsindlederne fordi og at. Dette er helt entydigt forkert og skal undgås. Variation m.m. Hvis en tekst udelukkende består af ens opbyggede sætninger, bliver den kedelig at læse og vanskeligere at afkode sammenhængen i. Manden var smed og konen gik hjemme og kedede sig. Huset stod tomt det meste af tiden; børnene boede ikke hjemme mere. Dette er blot en stribe konstateringer uden sammenhæng, eller det overlades til læseren at etablere en sådan sammenhæng; den kan så være en anden, end den forfatteren havde tænkt sig; er det fordi/på trods af/ selv om manden er smed, at konen går hjemme? Kæder man det sammen, giver man læseren den nuance, man havde tænkt selv: I modsætning til manden, der var smed, gik konen hjemme og kedede sig. Fordi børnene ikke mere boede hjemme, stod huset tomt det meste af tiden. Alene det trick at skifte subjektets placering mellem F og n (dvs placere noget andet end x i F) giver lidt variation. Pas på med for megen retorisk smartness. Vi bruger jo en masse småord i vores daglige snak, der jo skal gøre vores tale mere overbevisende, fx jo, da, selvfølgelig (der jo næsten altid står på a), men de virker jo irriterende, hvis de står i hver anden sætning. Man vil jo gerne som tilhører/læser have mulighed for at bryde gennem al denne overbevisningskraft ind i mellem. Prøv derfor at luge ud i dem og reservér dem til de tilfælde, hvor der faktisk ikke er noget at diskutere. Brug fuldverber i stedet for de intetsigende standardverber være, have, gøre... Det øger også nuanceringen og præcisionen af budskabet.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster

Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER. Sætninger i tekster Kapitel 11 SÆTNINGER I TEKSTER Indhold: 1 Hvad skal vi med ledsætninger? 2 Forskellen mellem hel- og led-sætninger 3 Nu skal vi spise Peter 4 Grammatiske kommaer 5 Ledsætninger har forskellige funktioner

Læs mere

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun

Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk. udarbejdet af Niels Bruun 1 2 Råd, vink og advarsler ved opgaveskrivning i engelsk Det krævede omfang (en side er 200 ord): Obligatorisk niveau 2-4 sider. Højniveau 3-5 sider. udarbejdet af Niels Bruun Du skal stile mod maximumstallet

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle!

Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan

Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Sprogets univers 2003 Alinea, København Kopiering fra denne bog er kun tilladt ifølge aftale med Copy-Dan Forlagsredaktion: Sven Jeppesen og Claus Sylvest Konsulent: Lone Raadam Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde

Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Dyslexie, en skrifttype for ordblinde Der er mange tiltag der ude rettet mod ordblinde. Et nyt tiltag er skrifttypen Dyslexie, som er lavet af en ordblind selv og brugt til videre i teksten kampagne,,

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning Event Formål: Navne: Carina, Heise, Peter Vores formål var at bygge et sammenhold i afdelingen samt at lave et markedsføringsprojekt for uddannelse HTX. Grunden til

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Helle Bonderup 2

Helle Bonderup 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

hvad forvægt og bagvægt er. at skelne mellem sætninger, der har forvægt, og sætninger der har bagvægt. at anvende forvægt og bagvægt.

hvad forvægt og bagvægt er. at skelne mellem sætninger, der har forvægt, og sætninger der har bagvægt. at anvende forvægt og bagvægt. Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker

Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog. Mette Dencker Videnskabsteori - Videnskabelig argumentation og videnskabeligt sprog Mette Dencker 1 Dagens program Mål med kommunikation Tekstopbygning Sprog Genrer Opgaver 2 Mål med kommunikation 1 hvad vil vi? Mål:

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.

Byg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen. Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere