HJØRRING KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN

Transkript

1 HJØRRING KOMMUNE BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Hjørring kommune Den borgerrettede arbejdsmarkedsindsats Den virksomhedsrettede arbejdsmarkedsindsats Hjørring Kommune Side 1

3 1. Indledning I 2015 skal Hjørring Kommune udarbejde en beskæftigelsesplan for Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Som følge af Beskæftigelsesreformen er en del af de tidligere form- og proceskrav bortfaldet. Dette betyder bl.a., at kommunerne har fået mere frihed til selv at tilrettelægge planen efter lokale forhold. Værdigrundlag for arbejdsmarkedspolitikken Målsætningen i den nationale beskæftigelsespolitik er, at der skal være færre på offentlig forsørgelse og flere i arbejde. Den linje er kommet til udtryk gennem 4 reformer på beskæftigelsesområdet i perioden 2012 til Det drejer sig om reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen. I 2016 træder en omlægning af refusionssystemet i kraft. Udover at forenkle systemet, er formålet at med reformen, at kommunerne får større incitamenter til at vælge de indsatser, der har den bedste effekt i forhold til (varigt) at bringe borgerne i job og uddannelse. For Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune er det vigtigt, at reformernes implementering spiller sammen med et veldefineret værdigrundlag. Arbejdsmarkedspolitikken i Hjørring kommune skal kendetegnes ved et bredt, konstruktivt og tillidsskabende samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Visionen for arbejdsmarkedspolitikken er, at denne skal tilstræbe den klogeste kurs til varig forankring på arbejdsmarkedet. Alle borgere skal have mulighed for at opnå en arbejdsidentitet og bidrage til samfundet blandt andet gennem udviklingen af et bredere arbejdsbegreb og nye organisationsformer. Der er enighed om, at den førte arbejdsmarkedspolitik i Hjørring Kommune først og fremmest skal medvirke til, at skabe helhed mellem beskæftigelses-, erhvervs-, uddannelses-, samt social- og sundhedspolitikken. Målsætninger for 2016 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som efter beskæftigelsesministerens vurdering kræver jobcentrenes særlige fokus. For 2016 er udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere på eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Alle fire målsætninger hviler på de ovennævnte reformer af beskæftigelsesindsatsen. Med beskæftigelsesreformen er det besluttet, at målene alene er vejledende for jobcentrene. I forbindelse med Budget er det besluttet, at der i 2016 som lokale indsatsmål skal indarbejdes særlige indsatser for: Udsatte unge ml år Målet er at unge årige, der ikke er i gang med en uddannelse sikres en bedre indsats, der kan bringe dem tættere på uddannelse, evt. via deltagelse i flere virksomhedsrettede forløb. Organisatoriske ændringer vedrørende UU skal understøtte en forstærket indsats. Hjørring Kommune Side 2

4 Jobskabelse i vækstområde Hirtshals Hirtshalsområdet forventes i de kommende år at blive et vækstområde, hvor både eksisterende og nye virksomheder vil efterspørge arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at de ledige bliver opkvalificeret og formidlet til de jobåbninger, som forventes at opstå. Dette kræver et forpligtende partnerskab mellem parterne på området, såvel på politisk som på operationelt niveau. En forstærket integrationsindsats Udviklingen på integrationsområdet medfører et behov for at nytænke indsatsen for målgruppen, hvor eks. sprogundervisningen i højere grad bør ske i sammenhæng med at borgerne er i forløb på en virksomhed. Investeringsstrategien Et andet væsentligt indsatsområde bliver det fortsatte arbejde med at implementere investeringsstrategien, der blev besluttet i forbindelse med budget I 2016 vil strategien skulle konsolideres i arbejdet med de grupper af ledige, der har størst risiko for et langvarigt sagsforløb. Strategiens elementer og indhold flugter i meget høj grad med ministermål 2 ovenfor, idet målsætningen er at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind på dette samt at dette i høj vil ske via en tværfaglig indsats. De ovenstående lokale målsætninger vil i beskrivelsen af den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats blive koblet sammen med ministermålene, idet der i alle målsætningerne er sammenfald med disse. Hjørring Kommune Side 3

5 2. Arbejdsmarkedet i Hjørring kommune Der er flere tegn på, at det går bedre på arbejdsmarkedet i Hjørring og i det nordlige Vendsyssel, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at der er færre ledige, herunder færre langtidsledige. De positive tendenser på arbejdsmarkedet fjerner dog ikke billedet af, at der fortsat er udfordringer, der skal fokuseres på i de kommende år. En af de helt centrale udfordringer er faldet i arbejdstyrken. Udviklingen i beskæftigelsen Den nedenstående figur viser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede fra 2008 til 2014, opgjort både som beskæftigede med bopæl i Hjørring kommune og beskæftigede på et arbejdssted i Hjørring kommune. Udviklingen i beskæftigede med bopæl i kommunen er fremskrevet til 2018 på baggrund af den gennemsnitlige udvikling fra Denne fremskrivning er markeret med den stiplede grønne streg. Udviklingen i beskæftigelsen samt fremskrivning til Med bopæl i HJK Med arbejdssted i HJK Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår, har antal personer i beskæftigelse været faldende i starten af perioden, mens den er stabiliseret mod slutningen, således at der siden 2008 er cirka færre beskæftigede, svarende til en nedgang på cirka 10 pct. Antallet af arbejdssteder er også faldet i perioden, om end i noget mindre omfang. Faldet i arbejdsstyrken er en udfordring Arbejdsstyrken er et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken omfatter både de beskæftigede og de ledige og er dermed et udtryk for det samlede udbud af arbejdskraft, der er i kommunen. Den nedenstående figur viser udviklingen for i befolkningen (16-66 år) i Hjørring kommune opgjort efter socioøkonomisk status. I 2014 var befolkningen i Hjørring på personer. Heraf var beskæftigede (med bopæl i Hjørring), var arbejdsløse og var uden for arbejdsstyrken. Perioden 2009 til 2014 er i nogen udstrækning præget af krisen og der var et fald i antal beskæftigede. Fra 2013 til 2014 er eftervirkningerne af krisen blevet væsentligt mindre. Der er fortsat et lille fald i antal beskæftigede, men det er blevet væsentligt mindre. Hjørring Kommune Side 4

6 Udviklingen i befolkningen (16-66 år) i Hjørring kommune efter socioøkonomisk status Beskæftigede Arbejdsløse Arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkning (16-66 år) Kilde: Danmarks Statistik Faldet i arbejdsstyrken er en væsentlig udfordring, også fordi prognoser viser, at befolkningen i aldersgruppen år vil fortsætte med at falde frem mod Hvis arbejdsstyrken fortsætter med at falde, og hvis efterspørgslen efter arbejdskraft begynder at stige, kan der være risiko for, at der igen opstår flaskehalse. Samtidig er det vigtigt, at arbejdsstyrken besidder de rette kompetencer. Udviklingen i ledigheden Den nedenstående figur viser udviklingen i ledigheden fra september 2013 til september 2015, opgjort både som faktisk antal ledige (søjlerne) og ledigheden i procent (den røde linje). Udviklingen ledigheden Antal ledige ,9 4,5 4,6 sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep Ledighedspct. Antal ledige Ledighedspct. Kilde: Danmarks Statistik Udviklingen i perioden er kendetegnet ved at ledigheden generelt er faldende, særligt sidst i perioden. I august 2015 er ledigheden på cirka 4 pct., hvilket nogenlunde svarer til niveauet på landsplan. Hjørring Kommune Side 5

7 3. Den borgerrettede arbejdsmarkedsindsats De borgerrettede indsatser i Beskæftigelsesplan 2016 omfatter alle jobcentrets målgrupper. I beskrivelsen af indsatserne vil ministerens vejledende målsætninger samt Arbejdsmarkedsudvalgets lokale målsætninger blive knyttet sammen. 3.1 Unge og uddannelse Arbejdsmarkedsudvalgets mål for 2016 Så mange unge som muligt skal i gang med og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det er væsentligt at unge, som har særlige behov bliver afklaret og opkvalificeret inden opstarten på uddannelse, således at senere frafald undgås. Der skal der derfor være stor opmærksomhed på den rette hjælp i form af fastholdelsesindsatser for de unge på uddannelse samt mentorstøtte, for dem med boglige, sociale og personlige udfordringer. Den følgende figur viser antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i perioden januar-september for hhv og 2015 fordelt på aldersgrupper og på de to overordnede visitationsgrupper, som unge på uddannelseshjælp opdeles i. Unge på uddannelseshjælp 2014 og Jan-sep 14 Jan-sep Kilde: Jobindsats.dk Forstærket indsats for de årige Arbejdsmarkedsudvalget har som led i budget 2016 besluttet at der skal gøres en forstærket indsats for gruppen unge mellem år, der ikke er i gang med en uddannelse. For en gruppe unge mellem år kan reformer af erhvervsskoler samt SU-systemet udgøre en yderligere barriere for at kunne påbegynde en uddannelse. Det er unge, der i forvejen har en række problemer, der gør at de er ikke-uddannelsesparate og som, bl.a. set i lyset af de nævnte reformer, har brug for en forstærket indsats for at blive uddannelsesparate. For nogle af de unge i målgruppen kan vejen til at påbegynde en uddannelse gå via ansættelse i en virksomhed, eksempelvis i et fritidsjob. Dette vil være relevant for unge, der kan have behov for at opnå en arbejdsidentitet og arbejdserfaring og som ikke bliver uddannelsesparate udelukkende via traditionel undervisning. Erfaringer peger således på, at unge med fritidsjob, og fritidsinteresser i øvrigt, klarer sig bedre i forhold til uddannelse. Hjørring Kommune Side 6

8 Som led i den forstærkede indsats vil UU fremover være en del af jobcentret. Der vil blive dannet en ny Uddannelsesafdeling, hvor vejledningsindsatsen for børn og unge samt den uddannelsesrettede indsats for unge over 18 år samles. En overflytning af UU skal sikre fokus på tidlig og sammenhængende tværfaglig indsats med henblik på uddannelse og beskæftigelse for UUs primære målgruppe - gruppen af unge, der potentielt er den fremadrettede målgruppe i Jobcenteret. En ændret organisering skal således sikre, at de unge ikke bliver en del af jobcentret ved det 18. år, men inden da sikres en indsats, der kan bringe de unge tættere på ordinær uddannelse, evt. via fritidsjob el. lign, der kan bibringe de unge en arbejdsidentitet. Der vil i slutningen af 2015 blive udarbejdet et politisk godkendt administrationsgrundlag for den nye afdelings arbejdsområde, herunder for UUs rolle. Strategi for ungeindsatsen Strategien for indsatsen er bygget op om de 3 visitationsgrupper, som uddannelseshjælpsmodtagerne er delt op i. Åbenlyst uddannelsesparate er unge, der ved den første samtale vurderes ikke at have nogen barrierer og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte i forhold til at starte på en uddannelse. Strategien for denne gruppe er, at de bliver visiteret til et nyttejob. Unge i målgruppen vil dog kunne få hjælp til selv at søge job med henblik på selvforsørgelse frem mod start på uddannelse. Uddannelsesparate unge, er unge der forventes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år med den rette indsats. Unge i denne gruppe visiteres primært til Ungehuset på EUC Nord, hvorved de unge får sin daglige gang i et uddannelsesmiljø. Det er målet at den unge i løbet af tilbudsperioden udvikler sig til at kunne påbegynde en ordinær uddannelse eller udvikler sig i retning af en højere grad af uddannelsesparathed. Projektindholdet er grundlæggende sammensat af individuelle samtaler, holdaktiviteter, gruppeaktiviteter, praktiske øvelser og individuelle aktiviteter, der i kombination eller vekselvirkning har til formål at udvikle den unges uddannelsesparathed. I løbet af 2015 har jobcentret anvendt Projekt U Vending, hvor målgruppen har været unge, der er usikre på valg af uddannelse eller som har lettere sociale barrierer og hvor eks. uddannelsespraktikker skal være med til at afklare den unge mod uddannelse. Erfaringerne fra projektet har været positive og foreløbig vil projektet fortsætte frem til ultimo Såfremt det ikke forlænges herefter i sin nuværende form vil der sandsynligvis i løbet af 2016 blive etableret et lignende tilbud for målgruppen. Aktivitetsparate unge er unge, der har problemer af faglige, sociale og/eller helbredsmæssige karakter, der gør at de ikke indenfor et år kan påbegynde en uddannelse. Fokus for denne gruppe er fortsat uddannelse, men der vil typisk være behov for længerevarende indsatser, gerne af tværfaglig karakter, der kan udvikle de unges ressourcer frem mod start på uddannelse. Denne gruppe af unge indgår derfor også som en målgruppe i investeringsstrategien. Indsatsen for gruppen vil bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag. Det kan for eksempel være virksomhedspraktik eller FVU undervisning. Blandt tilbuddene er også Ungehuset Jernbanegade, hvor der arbejdes med de unges sociale forhold og mødestabilitet. Hvis forhold i den unges liv aktuelt gør det umuligt at deltage i andre indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, skal der iværksættes mentorstøtte. Mentorer knyttes til aktiveringsforløb, brobyggende forløb og individuelt tilrettelagte praktikforløb. Når den unge er parat til at snuse til uddannelsesmiljøet, tilbydes den aktivitetsparate unge mulighed for at komme på det interne tilbud på EUC Nord ved deltagelse i nogle udvalgte timer. Formålet med dette er at den aktivitetsparate unge gradvist vender sig til de krav og normer, det forventes at de kan honorere når de skal i gang med uddannelse. Hjørring Kommune Side 7

9 Tværkommunale partnerskabsaftaler vedr. praktikpladser Med henblik på dels at imødegå manglen på praktikpladser til unge og dels at få flere til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, har Hjørring Kommune i foråret 2014 indgået en partnerskabsaftale med EUC Nord og Dansk Byggeri, der forpligter alle tre parter på et fælles mål om at flere gennemfører en uddannelse. Alle partnere i aftalen har vurderet, at partnerskabet har været værdiskabende og har påvirket samarbejde og praksis i en positiv retning. Aftalen er forlænget med et halvt år frem til ultimo 1. kvartal Det har været kommunens hensigt fra aftalens indgåelse, at partnerskabet, ved succes, skal udvides i forhold til antallet af deltagere i hele Vendsyssel. Dette ønske har baggrund i at Vendsyssel er et samlet arbejdskraftopland, hvorved indsatser, uddannelse, arbejdsgiveres rekruttering og pendlingen i landsdelen derfor bør betragtes tværkommunalt. Det er derfor Hjørring Kommunes ønske, at der i løbet af 2016 indgås sådanne tværkommunale aftaler. Målsætningerne for et tværkommunalt samarbejde vil bl.a. være: At øge rekrutteringen i Vendsyssel til erhvervsuddannelserne At øge folkeskoleelevernes fokus på erhvervsuddannelsesmulighederne via praktisk undervisning og et tværgående samarbejde mellem folkeskolerne, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. At styrke erhvervsvejledningen af de unge i forhold til at rådgive egnede unge om karrieremulighederne ved valg af en erhvervsfaglig uddannelse. 3.2 Den tværfaglige arbejdsmarkedsindsats Investeringsstrategien Arbejdsmarkedsudvalgets mål for 2016 Den tværfaglige arbejdsmarkedsindsats skal være professionel, individuelt baseret og respektfuld. Fokus skal i højere grad end hidtil være på borgerens ressourcer og muligheder frem for det, som borgeren ikke kan. Investeringsstrategien fordrer et tværfagligt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger. Det betyder, at indsatsen i langt højere grad end hidtil skal koordineres, så borgeren ikke oplever at blive kastebold i systemet, men at der i stedet skabes en konstruktiv kontinuitet i borgerens forløb, således at flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen i antal personer med mere end 3 år på tværs af forsørgelsesydelser jun-14 jun Kontanthjælp Uddannelseshjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Kilde: jobindsats.dk Den ovenstående figur viser antallet af personer, der i hhv. juni 2014 og juni 2015 havde modtaget offentlig forsørgelse i mere end tre år på tværs af alle ydelsesgrupper. Den største gruppe blandt de langvarige forløb er personer på kontanthjælp og gruppen er samtidig vokset fra juni 2014 til juni Gruppen af personer på uddannelses- og kontanthjælp hører for næ- Hjørring Kommune Side 8

10 sten alle personers vedkommende til gruppen af aktivitetsparate, der har eks. helbredsmæssige og sociale barrierer. Målsætningen for den tværfaglige indsats er at nedbringe antallet af borgere i denne gruppe. For alle fire forsørgelsesgrupper gælder, at der har været gennemført reformer i løbet af Alle reformer har en række fællestræk; i særdeleshed bliver den tværfaglige indsats opprioriteret, hvor der skal ske en inddragelse af indsatser fra andre områder, eksempelvis fra den sundhedsfaglige sektor. I Hjørring kommune har man valgt, at opprioritere indsatsen ved over en 4 årige periode, at investere i alt 125 mio. i en forstærket indsats, der som mål har at skære ét år af den gennemsnitlige varighed af tiden på offentlig forsørgelse samt sikre, at flere personer på kanten af arbejdsmarkedet bliver en del af arbejdsstyrken. Endelig skal investeringsstrategien ses som en konsekvens af refusionsomlægningen fra 2016, der rummer klare incitamenter for kommunerne til at nedbringe særligt de langvarige sagsforløb ved en tidlig målrettet indsats. Det overordnede mål for investeringsstrategien i Hjørring kommune er: At investeringsstrategien skal nedbringe antallet af borgere på langvarig offentlig forsørgelse både ved at sikre en effektiv indsats for de allerede langvarige forløb og ved at standse tilgangen af langvarige forløb. At investeringsstrategien skal sikre at flere borgere udenfor arbejdsmarkedet via job og uddannelse får en større tillknytning hertil. For personer, der har behov herfor kan tilknytningen ske via støttet beskæftigelse som fleksjob. At borgerne skal mødes med tillid og åbenhed, og de skal opleve mødet med rehabiliteringsteamet som professionelt, konstruktivt og fagligt velfunderet som afsæt til en velkoordineret og sammenhængende indsats i tværfaglige rehabiliteringsforløb. Den fremrykkede indsats indeholder på det operationelle niveau en række hovedelementer for borgerens sagsforløb. Disse er: Tidlig screening af nye sager med henblik på afdækning af risikoen for et langvarigt sagsforløb. Tværfaglig analyse, hvor fagpersoner med hver sin tværfaglige ekspertise udarbejder en indsatsplan med baggrund i de begrænsninger i funktionsevnen, som borgeren måtte have. Indsatsen for borgere tager herefter udgangspunkt i indsatsplanen. Det er her, at borgerne ofte vil opleve parallelle indsatser i flere forvaltninger fremfor serielle indsatser, som det tidligere har været tilfældet. Uanset hvilken indsats der er tale om, vil måling af borgerens progression blive anvendt til at vurdere indsatsens effekt og til om nødvendigt at justere indsatserne i forhold til formålet med denne. Formålet er, at borgerne modtager den rette indsats, og ikke deltager i en indsats længere end højst nødvendigt. For at strategien kan lykkes er det afgørende, at der etableres et konstruktivt samarbejde forvaltningerne imellem, da der ikke blot er tale om en metode, der omfatter arbejdsmarkedsforvaltningen, men en bred kommunal indsats, der involverer alle de kommunale aktører, der yder en indsats i forhold til en ledig eller sygemeldt borger. Resultaterne af investeringsstrategien må forventes først at indfinde sig i løbet af 2017 og I 2016 skal den fremrykkede indsats konsolideres i form af at hovedprocesserne i indsatsen samt de nye tilbud til borgerne bliver en integreret del af jobcentrets og de øvrige forvaltningers arbejde. Hjørring Kommune Side 9

11 3.3 Indsatsen for jobklare ledige Arbejdsmarkedsudvalgets mål for 2016 Længden af et ledighedsforløb skal altid forsøges minimeres mest muligt. Jo længere et ledighedsforløb, jo sværere er det at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Indsatsen overfor alle ledige borgere skal derfor være tidlig og målrettet. Opkvalificering, voksenlærlingeforløb og jobrotation skal prioriteres i arbejdet med at få ledige ud i beskæftigelse igen. Jobcentret skal fortsat understøtte den faglige mobilitet ift. at sikre den nødvendige efteruddannelse og samtidig sikre den geografiske mobilitet via rådgivning til hvor de ledige stillinger findes. Grundlæggende er det vigtigt med en tidlig og aktiv indsats for at ledige, både forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere, får et så kort ledighedsforløb som muligt og derved mindsker deres risiko for at blive langtidsledige 1, hvilket der dog er færre personer, der blevet det seneste år, jf. nedenstående diagram. Udviklingen i langtidsledigheden - august 2014 august I alt Kontanthjælp A-dagpenge 0 Kilde: jobindsats.dk Tidlig indsats for at begrænse tilgangen af langtidsledige Med henblik på at have en tidlig indsats for forsikrede nyledige vil der blive afholdt info-møder for ledige over 30 år efter 3-4 ugers ledighed dels i jobcentret og dels hos enkelte lokale A- kasser. Fokus vil være på opkvalificering, uddannelsesmuligheder samt job- og virksomhedsrettede indsatser. Formålet med og indholdet i info-møderne vil således være: at de ledige bruger deres mulighed for 6 ugers jobrettet uddannelse mere selektivt og at dette eventuelt kan videreføres i løntilskud, praktik mv. at vejlede om Den Regionale Uddannelsespulje, som er målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor arbejdsmarkedets 1 Langtidsledigheden omfatter forsikrede ledige samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Hjørring Kommune Side 10

12 parter forventer, at der bliver skabt nye jobs inden for de kommende seks måneder, og uddannelserne derfor fremgår af de regionale positivlister. at præsentere de ledige for de muligheder, som jobcentret kan tilbyde, herunder ansættelse med løntilskud samt virksomhedspraktik. Indsatsen vil endvidere understøtte de ledige i selv at finde en praktik- og/eller løntilskudsplads. at fremrykke aktiveringsstart for ledige, der umiddelbart matcher konkrete job med løntilskud således at de ledige senest efter 13 ugers ledighed er i aktivitet. På baggrund af info-møderne vil borgerens plan blive opstartet med henblik på, at der kan iværksættes aktive tilbud efter 3 måneders ledighed. Dette er således noget tidligere end lovgivningens minimumskrav, men netop med henblik på at mindske risikoen for langtidsledighed skønnes en fremrykket aktivering at være vigtig. Med beskæftigelsesreformen i 2015 blev der indført krav om fælles samtaler mellem jobcenter og A-kasse. På baggrund heraf har Jobcenter Hjørring indgået aftaler med en række A-kasser omkring indholdet mv. af disse samtaler. For Jobcenter Hjørring har det været afgørende, at de fælles samtaler får et relevant indhold, og dette har aftalerne sikret. Med kontanthjælpsreformen fra 2014 blev der indført et nyt visitationsforløb for nyledige kontanthjælpsmodtagere. For denne gruppe er der i de første tre måneder fokus på intensiv jobsøgning og der vil derfor også for denne gruppe blive afholdt info-møder, hvor indholdet i høj grad vil være sammenfaldende med indholdet for de forsikrede ledige. Det skal bemærkes, at nogle af de nyledige på kontanthjælp vil være personer, der har opbrugt deres dagpengeret og som derfor reelt er langtidsledige. Indsats for gruppen af langtidsledige For den del af de langtidsledige, der vurderes at have tilstrækkelige kvalifikationer, skal indsatsen rettes mod at udvide gruppens mobilitet og geografiske søgeområde. Samtidig kan det være nødvendigt at udvide den lediges søgefelt til andre (beslægtede) brancher. Jobformidlere Selvom jobformidlerne fremover primært vil blive anvendt overfor gruppen af nyledige, vil der fortsat være mulighed for at få hjælp hos en jobformidler, hvor der i givet fald vil blive arbejdet med at afhjælpe en række af de mere subjektive barrierer i form af manglende geografisk mobilitet, manglende faglige fleksibilitet m.m. som nogle langtidsledige har. Fokus på barrierer Erfaringer fra bl.a. akut-indsatsen i 2012 og 2013 har vist, at ledige i målgruppen kan have en række barrierer, der modvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor vil et nyt samarbejdsprojekt fokuserer på ledige, der har flere kortere sygeforløb bag sig og som således bevæger sig mellem indsatsen for ledige og indsatsen for sygemeldte. Projektet har til formål, at de ledige, der har flere sygeforløb bag sig, bliver mødt af en helhedsorienteret indsats fra begge systemer, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. En del af indsatsen vil blive forankret på Helhedstilbuddet og der vil være et tæt samarbejde med de lediges A-kasser under forløbet. Opkvalificering For den del af de langtidsledige, der har behov for opkvalificering og nye kompetencer, skal der ske en hurtig screening for at afklare det fremtidige beskæftigelsesmål samt afdække, hvilke behov den ledige har. I denne forbindelse er det oplagt at se mod de brancher, hvor der fremadrettet forventes mangel på arbejdskraft eller på de brancher, hvor der kan forventes vækst. Dette vil her være hensigten bl.a., at indtænke den strategiske satsning på vækstområde Hirtshals. Det er afgørende, at tilbuddene om opkvalificering og uddannelse er så målrettede, så de kan gennemføres indenfor den resterende del af den lediges dagpengeperiode, som for langtidsledige må antages at være relativt kort. Hjørring Kommune Side 11

13 Den virksomhedsrettede indsats Strategien for den virksomhedsrettede indsats for at mindske langtidsledigheden, indebærer et fortsat fokus på privat løntilskud, jobrotation samt voksenlærlingeforløb. Der vil i den virksomhedsrettede indsats blive en naturlig sammenhæng med den forstærkede indsats i Hirtshalsområdet, hvor det bl.a. skal sikres at ledige bliver opkvalificeret for at kunne understøtte efterspørgslen efter arbejdskraft i dette område. 3.4 En forstærket integrationsindsats Hjørring kommune har i løbet af 2014 og 2015 oplevet en øget tilgang af integrationsborgere, som det kan ses af den nedenstående figur, der for hvert kvartal i de to år viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Udviklingen i personer omfattet af integrationsprogrammet kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Kilde: jobindsats.dk Udviklingen stiller nye krav til integrationsindsatsen, og området er derfor udpeget som et særligt indsatsområde i forbindelse med budget Der vil være behov for at udvikle en mere virksomhedsrettet indsats, herunder tilrettelæggelse af en mere beskæftigelsesrettet sprogundervisning, sprogpraktikker, etablering af sprogundervisning på virksomheder mv. Det er samtidig forventningen, at lovmæssige ændringer af integrationsindsatsen i højere grad skal tilskynde kommunerne til at arbejde mere virksomhedsrettet samt i højere grad integrere sprogundervisning i virksomhedsrettede tilbud. Samtidig kan der i en ny indsats skabes sammenhæng med Hirtshals som vækstområde, og den tidligere præsenterede idé om en fremskudt beskæftigelsesrettet satellit i Hirtshals for at understøtte udviklingen, påtænkes en fremskudt integrationsindsats direkte i Hirtshals by. Dette kan gøres ved at placere et sprogcenter i byen, hvor indsatsen, udover sprog- og samfundsundervisningen, vil indeholde beskæftigelsesrettede virksomhedsindsatser på udvalgte vækstområder i Hirtshals fx gennem særlige virksomhedscentre efter forbillede fra virksomhedscenter generation 2-modellen. Ved at foretage denne placering er det hensigten at opnå tre afledte effekter: Kvalificeret arbejdskraft Ved at opkvalificere integrationsborgerne direkte på virksomhederne i vækstområdet, mens de lærer sproget mv., vil der være en større sandsynlighed for, at de også bider sig fast i ordinær beskæftigelse på selvsamme virksomheder. Samtidig med kan der Hjørring Kommune Side 12

14 skabes en god sammenhæng med den nødvendige individuelle opkvalificering i forhold den specifikke jobmulighed på virksomheden. Øgning af arbejdsstyrken Denne indsats vil endvidere være katalysator for en øget generel arbejdsstyrke i området, der via den opkvalificerende virksomhedsrettede indsats, kan påtage sig flere af de jobtyper, der måtte opstå i vækstområdet løbende. Bosætning Denne udvikling vil yderligere have en gavnlig effekt på en øget bosætning i Hirtshals af netop kvalificeret arbejdskraft, som selv ønsker at være i nærheden af vækstområdet. Således kan også, den af indvandrerne, ret fokuserede søgningen til bosætning i Hjørring by endvidere reduceres. En ny integrationsindsats bør samtidig have et tværfagligt indhold, hvor en række af de øvrige forvaltninger inddrages. Der kan i denne forbindelse eks. arbejdes med at styrke fritids- og foreningslivet i lokalområdet samt arbejdes med sundhedstilbud, der sigter mod at forebygge livstilsproblemer mv. Hjørring Kommune Side 13

15 4. Den virksomhedsrettede arbejdsmarkedsindsats Den virksomhedsrettede indsats i 2016 er tilpasset Beskæftigelsesreformen, som stiller nye krav til, hvordan jobcentrene betjener virksomhederne. Her tænkes f.eks. på rekrutteringsservice, regelændringer om jobrotation og voksenlærlinge, større anvendelse af privat løntilskud, etc. Lokalt vil Investeringsstrategien i høj grad påvirke den virksomhedsvendte indsats. Borgerne, som skal i praktik mv., vil være endnu mere ressourcesvage end i dag, og samtidig skal praktikken oftere suppleres med en eller flere parallelindsatser, eks misbrugsbehandling. I løbet af 2015 er denne ændring startet, idet billedet har været at det særligt er aktivitetsparate borgere, der har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. Udviklingen stiller endnu større krav til Jobcentrets samarbejde med virksomhederne. Den nedenstående tabel viser samarbejdsgraden mellem virksomhederne i Hjørring kommune og jobcentrene. Samarbejdsgraden opgøres ud fra den andel af virksomheder, som har borgere i forskellige typer af virksomhedsrettede forløb. I opgørelsen medtages også forløb med borgere fra nabokommuner. Jobcenter Hjørring var i øvrigt den nordjyske kommune, som havde den næststørste samarbejdsgrad i Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder År Antal virksomheder Jobcentrets Samarbejdsgrad Andre Jobcentres Samarbejdsgrad Samarbejdsgraden i alt ,1 11,5 42, ,8 11,8 41, ,1 12,4 44,6 Kilde: Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsudvalgets mål for 2016 Samarbejdet mellem Jobcentret og erhvervslivet skal fortsat kendetegnes af et højt serviceniveau, via princippet om én indgang for virksomhederne. Det er vigtigt at virksomhedskonsulenterne er med til at skabe gode netværk for et fortsat udbytterigt samarbejde med virksomhederne. Det er meget væsentligt, at det gode match mellem borger og virksomhed sikres. Tilfredse arbejdsgivere medvirker til et fortsat godt samarbejde og et gennemført og positivt praktikforløb, eller anden virksomhedsrettet aktivering, giver den ledige en god mulighed for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Strategi for indsatsen Prioriteringen af jobcentrets virksomhedsrettede indsats kan sammenfattes således: 1. prioritet Matchning af borgere med virksomheder (virksomhedspraktikker mv.) 2. prioritet Opsøgende indsats til virksomheder for at åbne nye døre for samarbejde, vejlede om opkvalificering (lærlinge og efteruddannelse), etc. 3. prioritet Netværksdannelse Det rette match Erfaringer fra dialogmøder med udvalgte virksomheder er, at disse opfatter det som god service, når der sker det rette match i form af en vellykket praktik, der i realiteten kan fungere som Den bedste jobsamtale. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at der inden start på et virksomhedsrettet forløb sker en grundig afklaring af borgeren og et så effektivt match som muligt mellem virksomhed og borger. For at der samtidig kan sikres en tilstrækkelig grad af Hjørring Kommune Side 14

16 progression for borgeren, der kan komme tættere på job eller uddannelse, skal der derfor til stadighed arbejdes med: Afklaring, således at matchet mellem borger og virksomheder bliver bedre, og at der derved bliver færre forløb med ringe effekt samt færre forløb, der bliver afbrudt i utide. Matchning, således at forløbene lever op til de forventninger, som virksomhederne har til forløbet Opfølgning, der i nogle tilfælde kan gøre forskellen på om en praktik bliver omsat til ordinær ansættelse eller bidrager til afklaring af borgeren Prognose over de lokale virksomheders behov for medarbejdere En mere jobrettet aktiveringsindsats forudsætter, at jobcentrets medarbejdere har et klart billede af, hvor jobåbningerne forventes at opstå på kort og længere sigt. Derfor har Jobcentret i januar 2015 gennemført 330 interviews med et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Hjørring Kommune for at afdække: Hvilke medarbejdertyper er ansat lige nu? Hvilke medarbejdertyper (herunder lærlinge) forventer virksomhederne at ansætte eller afskedige på hhv. 3 og 12 måneders sigt? Med prognosen i hånden vil sagsbehandlerne have et styrket grundlag for at afklare og vejlede jobcentrets målgrupper. Anvendelse af prognosen i dialogen om borgernes jobperspektiv understøtter målsætningen om en progressiv, jobrettet aktiveringsindsats. Det er hensigten, at prognosen gennemføres igen i løbet af 1. kvartal Sikre en høj samarbejdsgrad og jobcentrets omdømme Der er fordele ved en høj samarbejdsgrad: En bredere vifte af virksomheder giver flere muligheder for at matche jobcentrets målgruppe med de rette virksomheder. Desuden kan flere virksomheder erfare, om et samarbejde med jobcentret skaber værdi for dem. Ulempen er, at nye virksomheder trods forventningsafstemning kan blive overrasket over, hvad det vil sige at være aktiv medspiller i beskæftigelsesindsatsen. Det kan betyde en større risiko for, at en praktik ikke bliver en succes. Derfor vil jobcentret i 2016 både fastholde de nære samarbejdsparter blandt virksomhederne og løbende inddrage nye virksomheder. Jobcentret vil inddrage nye virksomheder i samarbejdet ved hjælp af servicebesøg dvs. besøg, hvor formålet alene er at kortlægge virksomhedens behov og på den baggrund drøfte de muligheder, jobcentret kan tilbyde virksomheden i et samarbejde. Jobcentret har gode erfaringer med disse besøg fra tidligere år, hvor mange døre er åbnet til nye virksomheder. Jobcentret oplever samtidig, at der blandt de lokale virksomheder er stor villighed til at tage et socialt ansvar og samarbejde med jobcentret om ressourcesvage målgrupper. Dette er ikke mindst vigtigt, idet jobcentrets investeringsstrategi netop har fokus på målgrupper, der har andre problemer end ledighed. Opkvalificering Analyser viser, at der er brug for et kompetenceløft af arbejdsstyrken i Vendsyssel, hvis virksomhederne fremadrettet skal kunne ansætte de medarbejdere, de har brug for. Årsagerne hertil er, at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og samtidig har en relativ høj andel af arbejdsstyrken ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den virksomhedsvendte indsats er en væsentlig faktor til at sikre kompetenceløft af arbejdsstyrken i Hjørring Kommune både den beskæftigede og den ledige. Kompetenceløftet kan ske, hvis alle kræfter forenes om opgaven dvs. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, etc. Jobcentrets bidrag til opkvalificeringsindsatsen kan opdeles i 1. en borgerrettet del (vejledning, afklaring, mv.) Hjørring Kommune Side 15

17 2. en virksomhedsrettet del (efteruddannelse herunder jobrotation, voksenlærlinge, lærlingeansættelser, opkvalificeringsjob, mv.). Opkvalificering af ufaglærte Mange ufaglærte voksne har en række barrierer ift. uddannelse. Bl.a. kan økonomi være en hindring, da voksne ofte har en række forpligtelser, som gør det vanskeligt at klare sig på SU eller lærlingeløn. Ansættelse af voksenlærlinge og lærlinge er løsningen på én af de største udfordringer i arbejdsstyrken: Uddannelse af faglærte. Via voksenlærlingeordningen kan ufaglærte få mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på gunstige økonomiske vilkår. Rekruttering Rekruttering skal forstås bredt og dækker over rekrutteringsservice samt målrettet anvendelse af praktikker og løntilskud for alle jobcentrets målgrupper. Jobcentrene under ét har fået en del kritik for at ikke at være tilstrækkelig gode til at formidle job. Det er for Jobcenter Hjørring vigtigt, at kunne imødegå denne kritik. Jobcentret har derfor udarbejdet en strategi for rekrutteringsservice, som kvalitetssikrer samarbejdet med virksomheder med behov for nye medarbejdere. Strategien indeholder følgende indsatser: Rådgive om rekruttering, herunder at afstemme virksomhedernes forventninger til jobcentrets muligheder for at finde kandidater til en bestemt stilling samt evt. foreslå alternative metoder Opslå virksomhedernes vakante job i Jobnet og andre jobdatabaser Udsøge og validere lediges CV er til virksomheder - herunder efter behov aktivere netværk bestående af nabojobcentre, Work in Denmark, etc. Systematisk følge op på rekrutteringsindsatsen for løbende at have overblik over hvilke delbrancher, der mangler medarbejdere Jobcentret har endvidere taget initiativ til at udarbejde et hjælpeværktøj til løbende opdatering af Jobnet-CV er, så udsøgninger af ledige i Jobnet bliver mere kvalificeret. Hjælpeværktøjet anvendes internt i jobcentret og vil senere blive stillet til rådighed for a-kasserne. Den virksomhedsrettede indsats i Hirtshalsområdet Hirtshalsområdet forventes i de kommende år at blive et vækstområde i Hjørring kommune. Udbygningen af havnen forventes at tiltrække nye virksomheder, ligesom eksisterende virksomheder forventes at efterspørge mere arbejdskraft. Indenfor eks. offshore industrien og indenfor maritim service forventes således stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, ligesom fiskeindustrien efterspørger arbejdskraft. Samtidig indgår investeringer i Hirtshalsområdet som en del af de strategiske pejlemærker i Plan- og Udviklingsstrategi 2015 (PLUS15). Der er indikationer på, at andelen af ufaglærte i Hirtshals er omtrent dobbelt så stor som i resten af kommunen. Det kan derfor være nødvendigt at understøtte udviklingen dels via målrettet opkvalificering og dels ved en målrettet formidlingsindsats kan udfylde jobåbninger i de allerede eksisterende virksomheder. Det er derfor nødvendigt, at der etableres et strategisk samarbejde mellem relevante arbejdstager-, arbejdsgiverorganisationer samt Arbejdsmarkedsudvalget, der kan sikre en fælles konsensus og forpligtethed omkring indsatsen. En mulighed er at udarbejde en strategisk partnerskabsaftale mellem organisationerne, uddannelsesinstitutioner og Arbejdsmarkedsudvalget, hvilket der tidligere har været gode erfaringer med inden for byggeriet. Jobcentret vil i starten af 2016 foretage den første behovsafdækning blandt virksomheder i Hirtshalsområdet. Denne afdækning vil ske via fokusgruppeinterview og sideløbende hermed, vil der blive gennemført en opdatering af prognoseværktøjet med særlig fokus på virksomhederne i området. Hjørring Kommune Side 16

18 I indsatsen vil der blive arbejdet med området indenfor tre hovedoverskrifter: Målrettede opkvalificeringstiltag Jobcentret skal indgå i et tæt samarbejde med dels A-kasserne og dels med uddannelsesinstitutioner om opkvalificeringsforløb, som kan være en kombination af praktikforløb i virksomheder og korte intensive kursusforløb Fortsat tæt samarbejde med virksomhederne Jobcentret skal fortsat have et tæt samarbejde med virksomhederne i Hirtshals og sikre, at virksomhedernes behov for nye medarbejdere følges tæt. I Hirtshals er der en udbredt tradition for at anvende vikarbureauer, når der skal rekrutteres, men jobcentret skal være et attraktivt alternativ særligt ved permanente ansættelser. Bosætning En forstærket indsats for bosætning i Hirtshalsområdet kan også indgå i en ny strategi. Bosætningsindsatsen vil skulle ses som en rød tråd gennem kommunens erhvervspolitik, uddannelsespolitik og den fysiske planlægning. Hjørring Kommune Side 17