Voldtægtsofre og sårbarhed

Transkript

1 Voldtægtsofre og sårbarhed ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013

2 Historisk baggrund Burgess & Holmstrom satte i 1974 gang i forskningen af voldtægtsofre reaktioner, som de sammenfattede i the rape victim syndrom Deres undersøgelse byggede på en klientårgang, som kom til en skadestue i Boston De beskrev en masse problemer, som ofrene havde, og satte gang i en masse forskning de efterfølgende 15 år: 2

3 Tidlige undersøgte faktorer Demografiske faktorer: alder, køn, civilstand, uddannelse, job Livshistoriske forhold: psykiske vanskeligheder, misbrug, livsændringer, tidligere overfald (30-40%) Social støtte: netværk, sygehus, politi, arbejdsplads, retssag, medieomtale, erstatning, kriseintervention (udtrykket sekundær viktimisering blev ofte brugt) Bogen Offer for vold (Elklit,1993) gennemgår disse undersøgelser 3

4 Validitetsproblemer Flertallet af disse tidlige undersøgelser byggede på relativt små samples fra behandlingssteder eller indsamlet via annoncer Mange fund var modstridende, så det var svært at konkludere noget sikkert om enkeltfaktorers betydning Mht. efterreaktioner er billedet mere klart i den forstand, at der er mange og alvorlige former for efterreaktioner og disse i mange tilfælde er langvarige 4

5 Kvindebevægelsen Voksede frem i 60 erne og 70 erne og var med en sætte en vigtig dagsorden: det private er politisk ~ seksuelle og voldelige overgreb var en magtpolitisk handling og en demonstration af patriakalsk dominans - og kvinder hjælper hinanden i søstersolidaritet Dele af kvindebevægelsen involverede sig i oprettelsen af centre for voldtægtsofre* og krisecentre, for pres på myndigheder og lovgivning. Overgreb og voldtægt var ikke kvindernes skyld; kvinderne skulle hjælpes og ikke udsættes for flere overgreb af systemerne * (denne udvikling gik udenom Danmark) 5

6 DSM-III (1980) - og et nyt tabu Oprettede PTSD diagnosen, hvor voldtægt var eksplicit nævnt som ætiologisk faktor Efterfølgende er forskere stort set holdt op med at undersøge omfanget af vanskeligheder før voldtægten for ikke at krænke voldtægtsofrene og lave sekundær viktimisering På den måde er der efter min opfattelse opstået et nyt tabu og en forskningsmæssig lakune (mangel på viden) Hvis det tidlige billede af mange psykiske problemer hos en betydelig del af voldtægtsofrene kan bekræftes, kunne det få konsekvenser for tilrettelæggelse af behandling 6

7 Registerundersøgelser fra CfV, Århus I samarbejde med CfV fik vi adgang til cpr numre på godt 700 voldtægtsofre fra 1999 til 2005; disse blev matchet med godt tilfældigt udtrukne kvinder på samme alder og fra samme kommune. 7

8 Flytninger Vi undersøgte antal af flytninger (Burgess & Holmstrom fandt, at 60% flyttede i løbet af ½ år) efter voldtægten, idet vi kontrollerede for den enkeltes flyttehyppighed de foregående år og fandt, at voldtægt fordoblede antallet af flytninger. Vi fandt også, at høj flyttehyppighed forøger risikoen af voldtægter med en faktor tre, måske af mangel på ressourcer, social støtte og sikkerhed ved at etablere sig et nyt sted. Elklit, A. & Shevlin, M.: Sexual victimization as a risk factor for residential instability. Public Health, 123, ,

9 Lægebesøg Antallet af besøg hos den praktiserende læge kan være en indikator på psykiske og sociale, foruden naturligvis fysiske vanskeligheder. Tidligere undersøgelser (Koss et al., 1991) har vist, at multipelt traumatiserede kvinder har dobbelt så mange lægebesøg, som ikke traumatiserede kvinder, og at voldtagne kvinder i året efter voldtægten går 56% mere til læge. Eberhard-Gran et al. (2007) undersøgte 2730 norske kvinder og fandt, at de, der havde udsat for seksuelle overgreb, på 12 ud af 14 somatiske områder havde flere problemer end de, der ikke havde oplevet seksuelle overgreb. 9

10 Sundhedsudgifter Walker et al. (1999) undersøgte sundhedsudgifterne hos 1963 voksne amerikanske kvinder, der havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og fandt 1) højere udgifter 2) dobbelt så mange skadestuebesøg som de ikke seksuelt krænkede og 3) en dose-respons e sammenhæng mellem hvor alvorlige overgrebene var og udgifternes størrelse 10

11 Typer af medicinske problemer Campbell et al. (2002) lavede et case-control studie af 2535 amerikanske kvinder. De, der havde været seksuelt misbrugte, men ikke fysisk mishandlede havde flest symptomer på kronisk stress og neurologiske (CNS) problemer. De, der havde været seksuelt misbrugte havde flest gynækoloiske problemer uafhængigt af, om de også havde været udsat for fysisk mishandling.

12 Resultater Demografiske og sundheds karakteristika i 2002 hos ofre, der blev voldtaget i Kontrol Gruppe N=1030 CfV Gruppe N=103 χ 2 (df) 1 eller flere børn, n (%) 607 (60.3%) 47 (46.1%) 7.78 (1).005 Immigrant, n (%) 151 (14.7%) 9 (8.7%) 2.70 (1).10 Single, n (%) 344 (34.8%) 64 (64.0%) (1).005 I arbejde, n (%) 979 (97.3%) 96 (94.1%3) 3.28 (1).07 t-value (df) Indkomst (DKK), gns (SD) 112,042 (103,7) 82,645 (77,4) 2.47 (823).01 Hospital, gns dage (SD) 1.27 (3.8) 2.50 (4.2) (1131).005 p

13 År Resultater Gns antal besøg hos praktiserende læge fra 1999 til 2005 Gns antal årlige besøg hos egen læge Kontrol Gns (SD) ,27 (,30) ,79 (,31) ,39 (,33) ,27 (,37) ,46 (,40) ,95 (,40) ,44 (,42) Voldtægstofre Gns (SD) 12,50 (,90) 13,79 (,94) 13,97 (,99) 14,51 (1,11) 19,47 (1,22) 17,85 (1,20) 19,10 (1,27)

14 Resultater

15 Diskussion Antallet af besøg hos egen læge steg fra 1999 til 2005 for begge grupper, hvilket der svarer til den generelle tendens i befolkningen og for denne aldersgruppe (Christensen & Olesen, 1998). Stigningen var stor: Fra 2002 til 2003 øgedes antallet af lægebesøg med 34% (hvilket kunne forklares med voldtægtsrelaterede symptomer) og mellem 2002 og 2004 var stigningen 23%. Det er en stor og vedvarende stigning. De tilsvarende stigninger for kontrolgruppen var 1.85% og 6.62%.

16 Diskussion Variablen, lægebesøg, opfatter vi som en indgang til yderligere adgang til andre sundhedsydelser via lægehenvisninger. Antallet af lægebesøg er muligvis en konservativ indikator for samtlige sundhedsydelser. Mens de psykologiske følger af voldtægt er velkendte og velunderbyggede, er de fysiske effekter langt mindre udforskede. Elklit, A. & Shevlin, M.: General Practice Utilization After Sexual Victimisation: A Case Control Study. Violence against Women, 16, , 2010.

17 Psykoser Vi undersøgte også forekomsten af psykoser, angst og depression før og efter voldtægten målt ved de diagnoser, der er registreret i patientregistret. Forekomsten af psykose diagnoser før voldtægten var 19 gange højere end i kontrolgruppen. Når vi kontrollerede for denne overhyppighed, var psykose hyppigheden 10 gange større efter voldtægten. Elklit, A. & Shevlin, M.: Female Sexual Victimization Predicts Psychosis: A Case- Control Study Based on the Danish Registry System. Schizophrenia Bulletin, 37, , Doi: /schbul/sbq

18 Angst og depression For angstdiagnosen var hyppigheden målt på samme måde 6,5 gange højere efter voldtægten. For depression var der ingen signifikant forskel. Elklit, A. & Shevlin, M.: Sexual Victimization and Anxiety and Mood Disorders: A Case Control Study Based on the Danish Registry System. Irish Journal of Psychological Medicine, in press. 18

19 Konklusioner Vi trækker to konklusioner ud af undersøgelser: 1) Der er i den gruppe, der søger hjælp på CfV, en meget stor sårbarhed sammenlignet med jævnaldrene, der ikke er blevet voldtaget 2) Voldtægten er medvirkende til, at den psykiatriske sygelighed forhøjes drastisk Det specielle ved registerundersøgelser er, at grupper af klienter kan sammenlignes med tilfældigt udvalgte jævnaldrene og at de indsamlede oplysninger er fremskaffet helt uafhængigt af den aktuelle undersøgelse samt at vi her objektivt kan påvise bestemte senfølger 19

20 Konsekvenser Den viden, vi har fået, bør bruges til at intensivere hjælpen til voldtægtsofre Dels som forebyggelse (tænk på antallet af trafikdræbte, der rasler ned) Dels til at bruge endnu flere ressourcer på at hjælpe de ofre, der kommer til CfV ud fra en forståelse af en del af dem har betydelige psykiske vanskeligheder og for at forebygge at alvorlige psykiske lidelser udvikles efter voldtægten Det er også en vigtig opgave at få læger og psykiatere til at undersøge mulige traumatiske hændelser, som kunne ligge bag henvendelsen ( trauma informed services ) 20

21 Next step? Sundhedsministeriet giver i 2013 flere penge til at forbedre bemandingen på landets CfV Når dette beløb holdes op mod de givne bevillinger og regionernes mådehold, er det en ret beskeden, men alligevel velkommen forbedring Der kunne godt laves mere basal forskning indenfor området, men der er nok mest brug for at udvikle effektive behandlingsformer, samt at finde de traumatiserede blandt psykiatriske patienter, alkohol- og stofmisbrugere og andre udsatte grupper og inddrage traumeoplevelser i behandlingen 21

22 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN - og tak til Center for Voldtægstofre i Århus, som har betalt for undersøgelserne Januar, 2013