Handleplan for sprog og l September 2010

Transkript

1 Handleplan for sprog og l September 2010 sning 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Dagtilbud Indsatsomr der 4 3. Skole Indsatsomr der indskoling Indsatsomr der mellemtrin Indsatsomr der udskoling Den specialp dagogiske indsats Indsatsomr der Tosprogede błrn/elever Indsatsomr der 21 Bilag 1. Litteratur og links 24 Bilag 2. Test og evalueringsredskaber 25 2

3 1. Indledning Handleplan for sprog og l sning supplerer Retningslinjer for Sprog og l sning. Retningslinjerne blev vedtaget i november Den kommunale handleplan er retningsvisende i forhold til dagtilbud og skoler. Handleplanen er dynamisk og vil lłbende blive evalueret og revideret. Hvis dagtilbud/skole łnsker at udarbejde egen lokal handleplan, skal den v re i overensstemmelse med linjerne i den overordnede handleplan. Nedenfor bruges begreberne sproglige f rdigheder og skriftsproglige f rdigheder/kompetencer. Sproglige f rdigheder er f rdigheder, der er under livslang udvikling. Det er f rdigheder, der ud over verbalsproget ogs omfatter kropssprog, gestik og mimik. Det er f rdigheder, der anvendes, n r barnet og den unge udvikler skriftsproglige kompetencer i form af at kunne l se og udtrykke sig skriftligt. For at alle błrn og unge kan udvikle funktionelle sprog- og l sef rdigheder i et passende tempo, m tilbuddene tilrettel gges, s de n r alle. Opgaven er at udfordre alle błrn og unge. Differentiering er en af nłglerne hertil, og det er foruds tningen for en inkluderende praksis. Inklusion kan i sproglige sammenh nge betyde anerkendelse af forskellige m der at kommunikere p s barnet oplever sig forst et og i dialog med sin omverden. Inklusion kan i l sefaglig sammenh ng betyde, at elever med store l sevanskeligheder kan deltage i undervisningen, fordi teksterne har forskellig sv rhedsgrad, tekster l ses med opl sningsprogrammer, og der anvendes andre l remidler end trykt tekst. Handleplanen l gger v gt p Sproget som identitetsskabende og socialiserende Aktiv for ldreinddragelse get fokus i dagtilbud p barnets sproglige udvikling Brobygning inden for dagtilbud og mellem dagtilbud og skole Varierede og brugbare strategier i forhold til de to komponenter i l sning afkodning og sprogforst else Udvikling af kreative sprog- og l ringsmiljłer som Øt af flere parametre i at głre de unge uddannelsesparate Udvikling af skriftsproglige f rdigheder og kompetencer som głr eleverne i stand til at tage en uddannelse og dermed reducere antallet af unge, som ikke f r en ungdomsuddannelse Sammenh ng mellem den lłbende evaluering, herunder klassekonferencen, igangsatte initiativer og elevplanen Samarbejde om l sning i fagene L rerrollen l reren som model og stilladsbygger Det anbefales, at man l ser handleplanen i sin helhed, da den er udformet som en spiralisk opbygget handleplan, hvor der er progression i overgangene fra dagtilbud til skole og inden for afsnittene om skolen. Der er s rlige afsnit om elever i l sevanskeligheder og to-sprogede błrn/elever. 3

4 4

5 2. Dagtilbud M let er, at alle błrn, som et element i deres sociale og personlige trivsel, skal stłttes i deres sprogtilegnelse, s ledes at de udvikler tilfredsstillende sproglige og skriftsproglige f rdigheder i forhold til alder og potentiale, og at de har foruds tninger for at arbejde med skriftsproglige aktiviteter, n r de begynder i skolen. I Randers Kommune betyder det, at dagtilbuddet skal understłtte błrns kommunikation og sprogudvikling gennem p dagogiske aktiviteter. Sprogarbejdet indg r som en del af arbejdet med de p dagogiske l replaner jf i dagtilbudsloven samt 11 om sprogvurdering. 2.1 Indsatsomr der Overgange og samarbejde I Randers Kommune er der i 2010 udarbejdet retningslinjer for arbejdet med at skabe gode overgange for det enkelte barn. Af retningslinjerne vedrłrende sammenh ng dagtilbud og skole (se liste med links s. 24) fremg r det tydeligt, at samarbejdet omfatter ansatte i dagplejen/vuggestuen, i dagsinstitutionen, i skolen og błrnenes for ldre. Der skal v re klare procedurer for samarbejdet i form af aftalte besłg de professionelle imellem. Under besłgene udveksles der efter aftale med for ldrene viden om de enkelte błrn, is r błrn med s rlige behov. Det fremg r s ledes, hvad der skal v re dagsorden for besłgene, blandt andet overlevering af viden om barnets sproglige og sociale udvikling. Der informeres om s rligt tilrettelagte forlłb, som er igangsat p foranledning af fx talekonsulent og psykolog. For ldrene inviteres til informationsmłder om deres barn, og de kan, hvor det aftales institutionerne imellem, blandt andet videreformidle viden om barnets skriftsproglige udvikling. For ldrene er vigtige aktłrer og samarbejdspartnere i det daglige arbejde med at udvikle barnets sprog ved i samv ret med barnet at v re opm rksom p de mange hverdagssituationer, hvor det er naturligt og vigtigt at s tte sprog p handlinger. Det er fortsat vigtigt at samarbejde med de for ldre, hvis błrn ikke g r i dagtilbud for at sikre, at disse błrn tilbydes sprogstimulerende aktiviteter. Błrnebiblioteket indg r ogs som samarbejdspartner, fx gennem etablering af błrnehavebiblioteker, og det har betydet, at lysten til at l ne błger med hjem er łget. Der udarbejdes rshjul mellem afleverende dagtilbud og modtagende dagtilbud/skole, hvoraf det fremg r, hvorn r man młdes og udveksler erfaringer om blandt andet błrnenes sproglige kompetencer. Det g lder de błrn, der skal afleveres, og de błrn man har modtaget. Der udarbejdes rshjul for samarbejdet med for ldrene omkring overlevering. Dokumentation om det enkelte barn kan foreligge p forskellig vis. I langt de fleste tilf lde vil den seneste sprogvurdering og barnets kuffert v re den almindelige dokumentation i overleveringen. Der kan ogs bruges en portfolio, som i billeder og tekst fort ller om barnet i forskellige lege- og l ringssituationer. For błrn med s rlige behov medfłlger desuden den igangsatte handleplan. For ldrene inviteres til at v re aktive i denne overlevering. For błrn med s rlige behov skal de handleplaner, som er udarbejdet p baggrund af enten psykolog, sundhedsplejerske, talekonsulent eller andre, danne grundlag for de samtaler, som foreg r i forbindelse med overlevering. Der er s rligt fokus p det tv rfaglige samarbejde i forhold til błrn med s rlige behov. For ldrene inddrages i at understłtte barnets sproglige udvikling. Sprogvurderinger anvendes som dokumentation i for ldresamtalerne og inddrages aktivt i 5

6 samtalen om barnets sproglige udvikling. Der afholdes rligt temadage og arrangementer, som s tter fokus p sm błrns sprogtilegnelse. Der oprettes tv rfaglige kurser for l rere, p dagoger, fagkonsulenter og psykologer med relevante og aktuelle emner, fx ny forskningsbaseret viden om sprog/l sning mv. n gang om ret afholdes en temadag for de sprogansvarlige i institutionerne, hvor der pr senteres ny viden og forskning p omr det. Der samarbejdes med Randers Bibliotek om oprettelse og vedligeholdelse af błrnehavebiblioteker Den p dagogiske indsats i forhold til sprog og inddragelse af resursepersoner L replanerne i henholdsvis dagpleje/vuggestue og daginstitution udstikker rammer for, hvordan der skal arbejdes med temaet sprog. Flere vuggestuer/dagplejere arbejder med Babytegn, en metode, der visuelt understłtter det talte sprog ved hj lp af tegn. Der er tendens til, at den tidlige legeskrivning og legel sning f r en naturlig plads i det p dagogiske arbejde med sprog, ligesom sproget er tydeligt i miljłet, fx som ordkort ved materialer, og der hvor det giver mening. Daginstitutionerne udpeger ofte en sprogansvarlig, som uddannes s rligt til opgaven. Dette skal sikre et fortsat fokus p sprog og en sparring med kollegerne om, hvordan arbejdet med barnets sproglige udvikling foreg r overalt, hvor det er naturligt. Den sprogansvarlige er ligeledes en vigtig resurseperson i opfłlgningen af de forskellige sprogvurderinger, der foretages p błrn med normal sproglig udvikling, og is r i forhold til błrn med s rlige behov. Der skal arbejdes med b de talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Barnet skal stłttes i at bruge sproget i sociale og kulturelle sammenh nge. Barnet motiveres og inddrages aktivt i et dialogisk samv r og i et stimulerende l ringsmiljł der fx omfatter it og andre medier. Sprogarbejdet integreres i det łvrige arbejde med barnets selvopfattelse og identitet. Personalet arbejder med det sproglige l ringsmiljł, sproglige kompetencer (ordforr d, ordforst else, opm rksomhed, samspil, s tningsproduktion osv.). Der udpeges en sprogansvarlig som tilfłrer institutionen den nyeste viden og forskning inden for omr det, og som sikrer, at sprogarbejdet i institutionerne udvikler sig. Der sker dannelse af netv rk for de sprogansvarlige p tv rs af institutionerne. Der arbejdes fokuseret p de 5 vurderingsniveauer, der ligger i Sprogmodulet den elektroniske opgłrelse af registreringerne vedrłrende sprogvurderingerne, som institutionerne indberetter. Der udarbejdes systematiske og m lrettede handleplaner for arbejdet med sprog, evaluering og dokumentation for indsatsen. Via det p dagogiske tilsyn fłlges der op p kvaliteten og resultaterne af dagtilbuddets sprogarbejde og udviklingen af arbejdet med sprogvurderinger Błrn i sproglige vanskeligheder En r kke konkrete sproglige og skriftsproglige foruds tninger hos barnet h nger nłje sammen med udviklingen af l se- og skrivef rdigheder p l ngere sigt. Forebyggende indsats i de tidlige r skaber generelt forbedrede muligheder for alle błrn og stłtter de błrn, der er i risiko for ikke at tilegne sig afgłrende sproglige og skriftsproglige foruds tninger, og som derfor p l ngere sigt vil v re i s rlig risiko for at udvikle l sevanskeligheder. Som barnets vigtigste resursepersoner inddrages for ldrene mest muligt i forhold til at styrke de sproglige kompetencer. Dagtilbuddene har et s rligt ansvar over for de błrn, der kommer fra hjem hvor opm rksomhed p betydningen af at s tte sprog p barnets hverdag ikke er s 6

7 tydelig. Det er vigtigt, at błrn med en forsinket eller afvigende sproglig udvikling opdages s tidligt som muligt. De obligatoriske sprogvurderinger giver indsigt i barnets sproglige kompetencer. Denne indsigt skal fłlges op af en foregribende indsats for de błrn, der p trods af den generelle forebyggende indsats i daginstitution og hjem udviser vanskeligheder. For de błrn, der p trods af forebyggende og foregribende indsatser kr ver en s rlig hensyntagen eller stłtte for at komme videre i deres sproglige og kommunikative udvikling, ydes der specialp dagogisk bistand efter Folkeskolelovens 4. Den specialp dagogiske bistand kan ydes som r dgivning og vejledning til for ldrene og det p dagogiske personale, som individuel, m lrettet undervisning i en afgr nset periode eller som undervisning i mindre grupper eksempelvis s rlige sproggrupper. Inklusion, t t for ldresamarbejde og mindste indgreb i barnets hverdag er b rende principper for den specialp dagogiske bistand, som varetages af eller foreg r i t t samarbejde med konsulenter fra Błrn og konsulenter fra Familieafdelingen. I de p dagogiske l replaner skal det fremg, hvorledes błrn med s rlige behov indg r i processerne omkring den sproglige indsats, og hvordan de inkluderes i den p dagogiske praksis. For ldrene inddrages mest muligt i processen omkring deres barn, s de er med til at understłtte barnets sprogudvikling. P dagogerne har den nłdvendige faglige viden til at kunne tilrettel gge og forest sprogog skriftsprogsstimulerende aktiviteter i forhold til s vel hele błrnegruppen som det enkelte barn. Der er vigtigt p et tidligt tidspunkt at słge konsulentbistand/vejledning hos PPR. I forbindelse med overgang til błrnehaveklasse skal der v re s rligt fokus p błrn i sproglige/skriftsproglige vanskeligheder. 7

8 3. Skole Indskoling klasse M let er, at eleverne oplever, at deres sproglige ballast er noget v rd, og at eleverne ved slutningen af 2. klasse har funktionelle l sef rdigheder, s ledes at de oplever, at l sning kan bruges til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser. Eleverne skal opdage og fłle gl de og begejstring over, at skriftsproget har en kommunikativ v rdi. 3.1 Indsatsomr der indskoling Etablering af et godt l ringsmiljł for l sning I skolen tager man udgangspunkt i elevens iboende lyst til at l re at l se og arbejder m lrettet med at fastholde den. Det er derfor s rdeles vigtigt, at der arbejdes bevidst med at skabe et l ringsmiljł, som stimulerer og udvikler elevernes motivation og l relyst. L rere og p dagoger samarbejder om at indrette klasserummet, s det giver plads til mange forskellige l seaktiviteter. Det er vigtigt, at l reren har et s indg ende kendskab til l seindl ringens grundprincipper, at han kan fłlge den enkelte elevs l seudvikling. Opm rksomhed p den enkelte elevs sprog- og l seudvikling sker bl.a. med afs t i den obligatoriske sprogvurdering i błrnehaveklassen og den efterfłlgende sparring med talep dagog/l sevejleder om opfłlgning. Et godt l ringsmiljł i indskolingen er kendetegnet ved Anerkendelse af elevernes sproglige baggrund. Opfłlgning af elevernes fremgang i l sning og skrivning ved hj lp af evalueringsv rktłjer. Dokumentation fra evalueringerne fremg r af elevplan og portfolio. Eksplicit stłtte til enkelte elever n r det g lder fonologiske f rdigheder og ordafkodning for at forebygge og afhj lpe l se- og skrivevanskeligheder, herunder it-stłtte. Indretning af mange forskellige sprogrum med mulighed for differentierede aktiviteter, herunder inddragelse af forskellige it-programmer og online digitale muligheder. Muligheder for at elever med behov for bev gelse tilgodeses. Fort lling og opl sning fx med brug af rekvisitter. Dialogisk opl sning. Mange forskellige materialer der ansporer til at bruge sproget s vel mundtligt, som til at skrive og l se. L sning af błger p den enkelte elevs niveau. Lystbetonet l se- og skriveundervisning. Kreative udtryksformer, fx storyline, multimedieproduktioner og kropssproglige udtryksformer. Varierede l sematerialer med forskellig sv rhedsgrad. Legeskrivning, eventuelt błrnestavning. Procesorienteret skrivning Videreudvikling af elevernes fłrskolekompetencer Elever har ved skolestart meget forskellige erfaringer med skriftsproget. Błrnehaverne arbejder i varieret omfang med skriftsprogsstimulering. Nogle elever kommer fra hjem, hvor błger og skrift har en central rolle, mens andre ikke har denne fordel. Opm rksomhed p ordforr d og begrebsudvikling i forbindelse med obligatorisk 8

9 sprogvurdering i błrnehaveklassen og dialogisk opl sning p de forskellige trin. Leg med sproget med fokus p gradvis mindre elementer ned til enkeltlyde med tilhłrende bogstaver. Leg med historieopbygning, s tningsdannelse og orddannelse. Begyndende l seerfaringer hvor l reren l ser hłjt for eleverne, og hvor hun modellerer den fłrste f llesl sning ved hj lp af guided reading i fx stor/lille bog. Differentieret l seundervisning s hvert barn f r udfordringer, der passer til dets foruds tninger. Leg med skrift og skrevne meddelelser med sigte p gl den ved at kunne kommunikere med sprog og med sigte p lydanalyse og funktionelt bogstavkendskab. Tilrettel ggelse af arbejdet s eleven ud fra sine foruds tninger kan ledes ind i arbejdsm der, der udvikler effektive strategier, der fłrer til l sning L sning i indskolingen Den fłrste egentlige l seundervisning i 1. og 2. klasse bygger p elevernes foruds tninger for l sning og den faglige og legende tilgang fra 0. klasse. Den lłbende evaluering i 0. klasse skal komme tilrettel ggelsen af den fłrste formelle l seundervisning til gode. L seudvikling bygger p sproglig udvikling. Efterh nden kan eleven flytte sin opm rksomhed fra ord og s tningers betydning til, hvordan de lyder. Eleven kan l gge m rke til, om ord er lange eller korte, om de rimer osv. S mange som muligt skal v re parate til at modtage en egentlig l seundervisning ved overgangen til 1. klasse. I de fłrste skole r er l seundervisningen fokuseret p, at eleverne l rer at l se. De skal kn kke koden eller mere pr cist de skal kunne anvende det alfabetiske princip. Det er nłdvendigt, at der er en klar og tydelig progression i l seundervisningen hen over skole rene i klasse for at n m let: at eleverne l ser tilstr kkeligt sikkert og hurtigt til at kunne forst en alderssvarende, enkel, sammenh ngende tekst. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle l sevanskeligheder er central i indskolingen. Eleverne l rer at anvende varierede l sestrategier, som understłtter de to komponenter i l sning afkodning og sprogforst else. Funktionelle l sef rdigheder er m let for 2. klassetrin. Det er grundlaget for, at eleverne kan bruge l sning til at skaffe sig ny viden, indsigt og oplevelser og dermed ogs til at bevare nysgerrigheden og l selysten. Det er ligeledes grundlaget for, at eleverne kan tilegne sig viden gennem l sning i alle skolens fag i det videre skoleforlłb. Eleverne l rer de 3 alfabeter. Der arbejdes ud fra et helhedsprincip, hvor ogs bogstav-lydanalyse indg r. Tekstvalget i den allerfłrste l seundervisning skal have overv gt af lydrette ord, s eleverne f r mulighed for at opn succes med at l se ved brug af deres bogstav- og lydkendskab. Arbejdet med skrivning er fra fłrste dag i 1. kl. en del af undervisningen for at stłtte elevernes opm rksomhed p det talte sprogs elementer og tilegnelsen af det alfabetiske princip. Aktiviteter som stłtter udvikling af ordforr d og begreber. Det kan f. eks. v re iagttagelse og arbejde med ord som selvst ndige stłrrelser, synonymer, antonymer, orddannelse og bevidst udnyttelse af kontekst. Elevernes f rdigheder i selvst ndigt at gendanne et forestillingsindhold skal have direkte opm rksomhed. Det kan f. eks. v re ved at genfort lle, illustrere og/eller dramatisere en l st eller hłrt tekst. 9

10 Eleverne skal arbejde med teksters fort llestruktur, fx med stłtte fra billeder. Indsigt i forskelle og ligheder mellem talt og skrevet sprog kan fremmes ved iagttagelser, s tningsdannelse og formidling af samme forestillingsindhold i forskellige medier (tale, skrift, billede). Mellemtrin klasse M let er, at elevernes l selyst og l segl de bevares og udfordres. M let er endvidere at fastholde eleverne som l sere, s ledes at den l sekompetence, som eleverne har tilegnet sig i indskolingen, anvendes og udvikles til at tilegne sig viden, indsigt og oplevelse. 3.2 Indsatsomr der mellemtrin L seforst else N r eleverne f r automatiseret deres l sning, handler den fortsatte l seundervisning om at udvikle sikkerhed og hastighed i l sningen samt at s tte fokus p l seforst else. Den gode l ser er i stand til at reflektere over det l ste og relaterer hele tiden det l ste til sin forforst else og viden om emnet. Han l ser ikke bare, hvad der st r p linjerne, men kan ogs l se mellem og bag ved linjerne, forholde sig til det l ste samt anvende forskellige l sestrategier afh ngig af form let med l sningen. Den gode l ser er bevidst om egen l sning/l ring. Han er klar over, hvad han forst r, og hvad han ikke forst r og kan benytte alternative strategier og fx afpasse l sehastigheden efter opgavens art og tekstens karakter. Mange elever med afkodningsvanskeligheder kan i kraft af tilpassede it-v rktłjer deltage i den almindelige undervisning. Der er teknologi, der kan omdanne skriftsprog til opl st tekst og talesprog til skriftsprog. Det drejer sig fx om it-baserede v rktłjer som programmer til opl sning af tekster (digital og syntetisk tale) samt ordpr diktionsprogrammer, der stłtter eleverne i skriveprocessen. Elever i almenundervisningen kan drage nytte af disse programmer, men er ikke afh ngige af dem, mens elever i l sevanskeligheder gennem brug af v rktłjerne kan f nye muligheder for at arbejde med skriftsproget. Muligheder, der i hłjere grad s tter dem i stand til at deltage i alderssvarende l se- og l ringsforlłb. I Randers kommune har alle elever i folkeskolen adgang til opl sningsteknologier. Via licenser har eleverne ogs adgang til at anvende programmerne hjemme. En vigtig opgave i skolen er at stille disse teknologier til r dighed og udstyre eleverne med tilstr kkelige digitale kompetencer, s ledes at de kan profitere af dem. I afsnittet om den specialp dagogiske indsats uddybes hvordan der arbejdes med s rligt tilrettelagte tilbud i form af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser i indskoling, mellemtrin og ldste trin efterfulgt af konkrete tiltag. Se s. 16 I Retningslinjer for sprog og l sning st r der om den funktionelle l sning, at den udvikles i et samspil mellem forskellige f rdigheder. 10

11 Den interaktive l semodel illustrerer mange af de omr der, det er nłdvendigt at arbejde med for at opn gode l sekompetencer. Viden om sprog Viden om verden Ordkendskab: - ordbilleder - ordforr d Viden om tekster Den centrale meningsskabende funktion Hukommelse for tekst P mellemtrinnet m der s ttes s rligt fokus p l seforst elsesstrategier, idet det viser sig, at det netop er her, undervisningen kan głre en forskel. Ifłlge Br ten(2008) Grafem-fonem kan strategierne samles i nedenst ende oversigt: Metabevidsthed kendskab L ringsstrategier l seforst elsesstrategier Forforst elsesstrategier bruger eleven ved at l se bagsiden af bogen, resume inden selve teksten starter, l se indholdsfortegnelse, bladre teksten igennem, se p overskrifter, illustrationer og figurer, linjeskimme teksten osv. Hukommelsesstrategier bruges til at repetere eller gentage information ved fx at l se udvalgte afsnit igen, finde nłgleord, definere begreber, strege under, skrive resumø eller referat. Overv gningsstrategier bruger eleven til at tjekke eller overv ge egen forst else under l sningen ved fx at aktivere forh ndsviden, bevidstgłre l seform l, stille spłrgsm l til/t nke hłjt over det l ste, nedskrive og forklare ord, som ikke forst s, skabe overblik over teksten osv. Organiseringsstrategier bruger eleven til at ordne information i forskellige forst elsesmodeller fx procesnotater, tidslinje, to-kolonnenotat osv. Elaboreringsstrategier bruger eleven for at głre teksten mere meningsfuld ved at ny information bliver bearbejdet og uddybet, fx drage sammenligninger, inddrage personlige erfaringer, skrive logbog, undervise andre, skifte genre. Opdelingen af l sning i faserne fłr, under og efter l sning er med til at skabe struktur og overblik. Skriveskabeloner formidler p en tydelig m de de strategier og strukturer, som anvendes, n r man arbejder med l seforst else og tekstfremstilling. L reren skal v re rollemodel og tydeliggłre alene og senere sammen med elever, hvordan strategierne fungerer i forskellige tekster. Der arbejdes med konsolidering af grundl ggende l sef rdigheder og l sestrategier, herunder automatisering og l sehastighed. Eleverne arbejder fleksibelt med l rings - og l sestrategier og bliver bevidste om valg af hensigtsm ssige strategier. Eleverne f r mulighed for at udvikle forskellige l seforst elsesstrategier i młdet med forskellige tekstgenrer og forskellige form l med l sningen. Eleverne introduceres til og har mulighed for at arbejde med skriveskabeloner/skriverammer. Alle elever sikres den fornłdne adgang til it - s vel hardware som software. Skolen udpeger mindst Øn person pr. afdeling som - i samarbejde med it-vejlederen - har til opgave at r dgive og vejlede omkring brugen af it b de i almenundervisningen og 11

12 specialundervisningen. L rerne er fortrolige med de programmer og v rktłjer, som eleverne anvender i undervisningen, og skolerne tilbydes kurser i nłdvendigt omfang som basis for en fortsat videndeling p omr det Den f lles opgave - samarbejde i klasseteam og med skolebibliotek Elever p mellemtrinnet młder mange forskellige teksttyper, og kravet til elevernes l sef rdigheder stiger i takt med m ngden af skreven information i fagene. Hvor l sning i det tidlige skoleforlłb prim rt var danskl rerens ansvarsomr de, er det i det videre skoleforlłb et f lles anliggende for alle klassens fagl rere med danskl reren som koordinator. Alle fag er kendetegnet ved et s rligt ordforr d og s rlige tekstgenrer med specifikke sproglige tr k. Foruds tningen for udbytte af l sning er forst else af de fagfaglige begreber. Fagl rerne har ansvar for at undervise eleverne i at l se de faglige tekster, der hłrer deres fag til. Dette indeb rer bl.a. undervisning i fagspecifikt ordkendskab, undervisning i hvordan forskellige tekster skal l ses samt strategier til at forst dem. Fagl reren inddrager analoge og digitale l remidler. Se i łvrigt afsnittet om tekstvalg side 9. Derved kommer fagl reren sammen med danskl reren og skolebiblioteket til at spille en aktiv rolle i l seundervisningen. Eleverne skal altid - og i alle fag vide hvordan, der skal l ses. Ligeledes er det vigtigt, at eleverne er bevidste om, hvad form let med l sningen er: at l se for at l re, at l se for at głre, at l se for at opleve. Viden om l sning deles i klasseteamet, s ledes at l sning bliver et f lles anliggende for alle klassens l rere. Viden om den enkelte elevs l seudvikling deles af alle l rere i klasseteamet, og alle l rere medt nker i deres planl gning elever i l sevanskeligheder. I klasseteamet aftales f lles terminologi samt metoder og strategier i forhold til l sestrategier. Fagl rerne er ansvarlige for at łge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper og terminologi. Fagl rernes ansvar for elevernes fortsatte l seudvikling fremg r af skolens egen strategi herfor, eventuelt tilfłjet den kommunale handleplan for sprog og l sning, eller hvis skolen har udarbejdet egen lokal handleplan, fremg r det heraf. Dansk og fagl rere t nker brug af digitale l remidler ind i planl gningen af deres undervisning. Skolebiblioteket formidler viden om litteratur og błgers egnethed p forskellige niveauer til elever og l rere. Skolebiblioteket medvirker til at sikre, at der findes et bredt udsnit af forskellige l remidler, herunder s vel analoge som digitale, s l sning i alle fag understłttes L selyst og tekstvalg, motivation og elevinddragelse - Samarbejde i fagteam, i rgangsteam og med skolebibliotek Eleverne har lyst til at l se, n r teksterne er vedkommende og afpasset m lgruppen i forhold til l sekompetence. Lysten fremmes ogs, n r eleverne oplever, at de er i stand til at bruge de rette strategier og redskaber i l sningen; jf. afsnittet ovenfor om l rings- og l seforst elsesstrategier. Uanset fag skal der arbejdes med mange forskellige teksttyper. Den teknologiske udvikling bner for mange nye kommunikationskanaler i form af billeder, video, lyd og ikke mindst blandinger heraf i form af multimodale tekster. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at mediebilledet ndres radikalt. At blogge og at chatte er eksempler p tekstformer, der i stigende omfang supplerer de mere traditionelle tekstgenrer p en m de, s 12

13 skriveprocessen ogs med disse nye genrer kan blive en l reproces. Gode digitale l remidler bringer gennem interaktivitet eleven i den producerende rolle, enten alene eller sammen med andre, fx gennem de sociale teknologier. L rerne i klasse/ rgangsteam samt fagteam skal sammen diskutere tekstvalg. L rerne skal kunne vurdere teksternes l selighed, dvs. hensigtsm ssig typografi og layout, teksternes l sbarhed, dvs. teksternes sproglige tilg ngelighed, ord og begreber samt teksternes l sev rdighed, dvs. om teksterne henvender sig til m lgruppen p en m de, s l seren motiveres for at l se. Hvis teksterne er for sv re, neds ttes l sehastighed og udbytte af det l ste, og det f r blandt andet konsekvenser for lyst og motivation. I lłbet af mellemtrinnet arbejdes der med at łge l sehastigheden, s eleven fx kan l se undertekster til udenlandske film og programmer p blandt andet tv. Undertekster lłber med en hastighed p ca. 150 ord i minuttet. Der arbejdes fortsat p at łge hastigheden, s eleverne mod slutningen af mellemtrinnet har n et en hastighed p omkring 250 ord i minuttet ved stillel sning, afh ngig af kompleksitet, samtidig med at det l ste er forst et. Tekstvalget skal matche alle elevers l sef rdigheder, b de hvad ang r afkodning og forst else. I den differentierede undervisning kan den enkelte elevs intellektuelle l seniveau udfordres med nye fortolkningsmuligheder og med- og omskabende aktiviteter, fx ved at lade personer fra forskellige tekster fra forskellige tider tale med hinanden. P den m de kan der ogs arbejdes med det intertekstuelle. Skolebiblioteket er en v sentlig samarbejdspartner, n r der skal v lges tekster til l sning i s vel undervisning som fritid. Det er skolebiblioteket, der i samarbejde med l sevejledere, l rere og p dagoger tager initiativ til s rlige l sekampagner og aktiviteter, som giver eleverne lyst til at l se p mange forskellige m der og i mange forskellige tekster. Eleverne m inddrages i valg af tekster. Dialog om, hvilke tekster eleverne kan lide at l se, giver l rer og skolebibliotekar v rdifuld viden, og det er samtidig et signal om, at l reren anerkender, at det er vigtigt, at eleverne tages med p r d. Ud over indflydelse p tekstvalg er det ogs vigtigt for elevernes lyst til at l se og kommunikere om det l ste, at de digitale resurser eleverne bruger i hverdagen inddrages. Lysten til at l se og l re, gennem de informationer eleverne henter i de forskellige l remidler, er ogs betinget af, at eleverne har kompetence i selv at słge informationer. L rerne i samarbejde med skolebiblioteket m bist eleverne i forhold til at v re aktive, opsłgende, m lrettede og kritiske i deres słgning efter informationer, ikke mindst den słgning, der foreg r p nettet. Skolebiblioteket og alle fagl rere har desuden en f lles opgave i at l re eleverne at indscanne tekster med henblik p senere opl sning. L seudfordringerne afpasses eleverne, s dan at de er p hłjde med situationen, hver gang de l ser for at l re. Eleverne vejledes i forhold til at v lge sp ndende l setekster af passende sv rhedsgrad og inspireres til at forts tte med at l se błger, som interesserer dem. Der laves l seaftaler med stłrst mulig grad af elevinddragelse. Der planl gges rlige l sekampagner, l seuger, l seb nd osv. Tidspunkt og m l fremg r af rsplaner. F lles oplevelser i form af opl sning prioriteres hłjt, ogs selv om eleverne selv kan l se. Eleverne l rer at indscanne tekster med henblik p opl sning ved hj lp af fx CD-ord. 13

14 Fagl rerne og skolebiblioteket l rer eleverne om kildekritisk słgning p nettet L ringsmiljł - Eleven som medspiller N r der arbejdes med sprog og l sning, er det vigtigt at inddrage de kompetencer, som eleverne har tilegnet sig andre steder end i skolen, fx sms, chat og blogs. Det l ringsmiljł, der bygges op omkring klassen, er afgłrende for elevernes motivation. Gode relationer elever imellem og mellem de voksne og elever betyder meget, n r der skal arbejdes dialogisk og med ligev rdighed. Forskning peger p, at motivation afh nger af blandt andet tydelighed i, hvad der skal arbejdes med, tydelighed omkring hvad der forventes og tydelig feedback. Klasserummet skal afspejle, at eleverne arbejder med sprog og l sning p varieret vis. Der er mange forskellige synlige oversigter, der fort ller, hvordan der kan formuleres l seform l, fx ved hj lp af strategien V L (jeg Ved, jeg nsker jeg at vide, jeg har L rt) eller oversigter klassen har lavet, fx om det der kendetegner den gode mundtlige freml ggelse. Forskellige m lbeskrivelser og tiltag kan v re gemt p klassens pc, s de hurtigt kan hentes frem og vises p active boardet. Det fremg r af lektions/uge/periodeplan hvad der arbejdes med og hvorfor. Computere skal v re standardudstyr i klassen til brug for alle elever. It inddrages tidligt i undervisningen, s eleverne hurtigt kan benytte digitale redskaber i forbindelse med l sning og produktion af tekster samt udvikle tidssvarende itkompetencer. Uge/periodeplaner, aktuelle oversigter og elevprodukter synliggłres. L reren skriver dagligt en plan for den/de enkelte lektioner p tavle/board. Adgang til mange differentierede materialer i klassen. Klasserummet indrettes fleksibelt fx med fordybelsespladser, v rksteder og s rlige bordopstillinger med henblik p eksempelvis Cooperative Learning. Elever med specifikke behov for it-stłtte skal have adgang til udstyr samt relevante programmer i tilknytning til undervisningslokalet. Elever, der tildeles relevant it-udstyr, skal undervises i at bruge det. For ldre til elever, der anvender opl sningsprogrammer, tilbydes vejledning i brug af programmet Viden, dokumentation og evaluering Viden om den enkelte elevs l seudvikling, resultater og l selyst skal deles af alle l rere i teamet, f.eks. via klassekonferencer. Evaluering af elevernes l seforst else og deres evne til at analysere og fortolke alle slags tekster błr inddrage forskellige kreative udtryksformer ud over traditionelle tests og prłver. Dokumentation af forskellig art, fx portfolio, skal v re tilg ngelig ved elevsamtaler med l rere og for ldre. Det er vigtigt at eleverne aktivt medvirker i dokumentation og evaluering. Der afholdes klassekonferencer p udvalgte klassetrin. Form l med klassekonferencen, hvem der deltager og hvilke fokuspunkter, der indg r i konferencen p de forskellige klassetrin, błr fremg af skolens egen m de at organisere klassekonferencer. Klassekonferencerne błr s tte fokus p undervisningen forst et p den m de, at de 14

15 l rere, der deltager, redegłr for hvilke initiativer, der er taget i forhold til konkrete elever. Systematisk opsamling fra de p dagogiske prłver, gruppe s vel som individuelle, bruges fremadrettet i planl gning af undervisningen, b de hvad ang r indhold og organisation, fx holddeling. Systematisk opsamling i elevplanen fra de forskellige evalueringer anvendes til at synliggłre den enkelte elevs l seudvikling og til at planl gge det videre l ringsforlłb, herunder evt. behov for stłtte. Opsamling i fx f lles teamlog p Intra s informationer kan fłlge eleven, blandt andet ved klasse- og skoleskift. Opsamling i elevens portfolio fra de p dagogiske evalueringer (gruppeprłver, lusskema med mere) og opsamling fra de aftaler elev og l rer har indg et ved elev/l rersamtale vedrłrende kommende indsatser. Opsamling i elevens portfolio fx forsider fra błger eleven kan l se, fotos fra l seteater, elevtegninger, it-baserede produkter osv. 15

16 ldste trin klasse M let for eleverne p ldste trin er, at de skal have tilegnet sig l sekompetencer, som głr, at flest mulige elever bliver i stand til at gennemfłre en ungdomsuddannelse. Derfor skal eleverne fortsat udvikle deres l sef rdigheder og l sestrategier i relation til, at de młder en stadig stłrre tekstm ngde samt mere komplekse tekster, hvad ang r indhold og form. Lysten og gl den ved at kommunikere med skriftsprog błr fortsat v re i fokus. Eleverne oplever, at de kan deltage i demokratiske processer via sproget. 3.3 Indsatsomr der udskoling Undervisning p mellem - og ldste trin har meget til f lles. Der m fortsat arbejdes med indsatsomr der og tiltag fra mellemtrin med łget v gt p selvst ndig l sning og tilegnelse af viden gennem l sning af trykte og digitale tekster. Der skal l ses meget, og der skal arbejdes med l sehastighed og - sikkerhed, l seforst else og anvendelse af det l ste. Det er vigtigt, at skolen udarbejder strategi for, hvordan fokus p l seundervisningen i udskolingen fastholdes L sning som redskab i elevens sociale og personlige udviklingsproces P ldste trin skal eleverne blive yderligere bevidste om, hvordan brug af relevante l sem der og l sestrategier hj lper dem med at tilegne sig teksternes budskaber. Nogle gange er det fordybelsesl sning, der skal til, andre gange er det overbliksl sning kombineret med andre l sem der. L sning p ldste trin har ofte som form l at l se for at l re nyt, som s skal kobles med allerede eksisterende viden eller erstatte gammel viden. Her bliver der i hłj grad brug for de elaboreringsstrategier, der er omtalt side 10. Men l sning p ldste trin er ogs l sning med henblik p identitetsdannelse med etiske, historiske og stetiske dimensioner. Den moderne ungdomslitteratur vil noget med sine l sere og udfordrer dem sprogligt og indholdsm ssigt til at v re medskabende og omskabende mundtligt og skriftligt. L sning af ldre litteratur kan tilrettel gges, s teksterne pr senteres i mindre uddrag, ikke nłdvendigvis i den r kkefłlge, som den oprindelige tekst fremstod i, men snarere som en dekonstrueret tekst, og p den m de give anledning til, at elevernes nysgerrighed pirres p nye m der. Eleverne er de aktive, stiller spłrgsm l og konstruerer nye forst elser i mange forskellige udtryksformer. At eleverne fortsat arbejder med de strategier, der er omtalt s. 10 under indsatsomr det l seforst else. At eleverne kan udtrykke deres forst elser af det l ste, sete, hłrte p mangfoldige m der, fx med b de skriftsproglige, visuelle og kropslige udtryksformer L sehastighed Der skal fortsat v re fokus p l sehastighed p dette trin, for at eleven ikke skal opleve, at l sningen g r for langsomt. Uanset om det er l sning af analoge eller digitale tekster, vil et af m lene v re, at s mange elever som muligt kan l se med en hastighed p omkring 250 ord i minuttet. Mange elever oplever, at l sningen ikke lykkes, og st r af p grund af manglende flow. Som p de foreg ende trin er det vigtigt, ogs n r der arbejdes med hastighed, at tekstens sv rhedsgrad passer til elevens l seudviklingstrin. 16

17 At det fremg r af teamenes periodeplaner, hvordan der arbejdes systematisk og med progression med l rings/l sestrategier og l sehastighed. At der arbejdes bevidst med l selyst hvor eleverne inddrages i valg af form og indhold, eksempelvis l selystkampagner, l seklubber med interessel sning, forfatterbesłg osv Kritisk kommunikationskompetence Kravene til at kunne danne inferens er g ldende p alle trin, men i takt med at teksterne bliver mere komplekse sprogligt og indholdsm ssigt, forventes det, at eleverne kan inddrage forh ndsviden og udfylde de tomme pladser. Tomme pladser optr der oftere i fiktive tekster end i faktatekster, men i blandingsgenrer som faktionstekster vil tomme pladser optr de hyppigt. Der skal p ldste trin undervises eksplicit i disse genrer, fx dramadokumentaren hvor virkeligheden, dokumentaren, redigeres og tilfłjes fiktive elementer. Dette stiller blandt andet krav om kommunikationskritisk kompetence. Kommunikationskritisk kompetence er ogs nłdvendig, n r eleverne henter mange slags informationer p nettet og ser og l ser nyheder p tv og p nettet. Der kan undervises i kildekritisk kompetence ved at fokusere p blandt andet fłlgende tre omr der: Valg af słgeord hvor der bl.a. skelnes mellem emneord og nłgleord, ligesom eleven ogs m kunne genrebestemme teksterne med henblik p, om de er beskrivende, argumenterende, informerende osv. Baggrundsviden om det felt der słges p, s eleven p baggrund af en fragmentarisk l sning kan vurdere hvilke links, der skal aktualiseres. Evne til at vurdere en webside ud fra kriterier som l sbarhed, l selighed og l sev rdighed. Forskellige undersłgelser af elevernes kommunikationskritiske kompetencer viser, at de ofte ukritisk bruger hjemmesider uden at undersłge, hvor informationerne stammer fra. Der skal ikke v re censur, men eleverne skal l re at vurdere informationerne ved at kende afsendernes baggrund, kulturelt, politisk og religiłst. At kildekritisk l sning indg r i alle fag. At elever l rer at stille spłrgsm l p flere niveauer; p linjen, mellem linjerne og bag om linjerne 17

18 4. Den specialp dagogiske indsats M let med den specialp dagogiske bistand i denne sammenh ng er at afhj lpe eller begr nse elevernes l sevanskeligheder og fremme muligheden for, at alle elever i stłrst muligt omfang kan deltage aktivt i almenundervisningen i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven. Der l gges op til at eksperimentere og udvikle p s vel nye organisationsformer som indhold for at inkludere alle i undervisningen. Al undervisning skal, i det omfang det giver mening for den enkelte elev, arbejde hen imod et s rligt tilrettelagt tilbud s t t p den almindelige undervisning som muligt, s ledes at eleven oplever sig som en naturlig og v rdifuld deltager i f llesskabet. Det er m let, at alle elever ved skolegangens ophłr har foruds tninger for fortsat uddannelse, herunder erhvervsm ssig besk ftigelse. 4.1 Indsatsomr der Overordnede principper for skolens indsatser som inkluderende skole I indsatsen for elever i risiko for l sevanskeligheder skelnes der mellem en forebyggende, en foregribende og en indgribende indsats, hvor eleven overordnet oplever sig som aktłr. Den forebyggende indsats er af generel art og drejer sig om tiltag for alle elever. Undervisningen har til form l at optimere alle elevers mulighed for l ring fx gennem sproglig opm rksomhed og opdagende l sning og skrivning. God inkluderende undervisning, hvor alle elever er i faglig udvikling, sker blandt andet via differentiering, fleksibel holddannelse, sparring og r dgivning fra l sevejleder og andre resursepersoner. Den foregribende indsats iv rks ttes for udvalgte elever med konstaterede vanskeligheder med henblik p at sikre flow i l seudviklingen p elevens niveau og understłtte motivation. I den foregribende indsats er der brug for yderligere differentiering og holddannelse. Eksempler p foregribende indsatser er Reading Recovery/ L selłft og it-v rktłjer. Den indgribende indsats i form af specialundervisning s ttes konkret ind overfor elever, som, p trods af en forebyggende og foregribende undervisning, stadig har sv rt ved at udvikle brugbare l se og skrivef rdigheder, og hvis udvikling kr ver en s rlig hensyntagen eller stłtte, som ikke alene kan understłttes ved undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning, jf. Folkeskolelovens 20. stk.2. Enhver indsats skal ses i et helhedsorienteret perspektiv med stłrst mulig grad af sammenh ng i indsatsen for den enkelte elev. Den forebyggende indsats i błrnehaveklassen varetages i et samarbejde mellem błrnehaveklassel rer, kommende danskl rer og for ldre. Sprogvurdering i starten af błrnehaveklassen spotter de błrn hvor en s rlig forebyggende og foregribende indsats er nłdvendig. Skolen har en plan for hvilke intensivt foregribende undervisningsforlłb, der skal iv rks ttes allerede i 1. klasse med henblik p, at alle elever kommer godt fra start i l seudviklingen. Resursecenterpersoner og l sekonsulent kan inddrages i forbindelse med r dgivning og vejledning i forhold til den konkrete indsats. 18

19 4.1.2 Den indgribende indsats/specialundervisning Specialundervisning og anden specialp dagogisk bistand gives til elever, som p trods af foregribende indsatser fortsat har behov for s rlig opm rksomhed og stłtte for at fremme udviklingen. De skriftsproglige foruds tninger błr undersłges grundigere med individuelle l seog staveprłver med henblik p, at undervisningen kan tage udgangspunkt i elevens foruds tninger. Den s rligt tilrettelagte undervisning kan organiseres som m lrettede, intensive kursusforlłb i afgr nsede perioder uden for klassen. Specialundervisningen skal tilrettel gges i sammenh ng med den undervisning der foreg r p klassen, s ledes at elever i skriftsproglige vanskeligheder f r udbytte af undervisningen i f llesskab med andre. En l selog med oplysninger om elevens l se - og skriveudvikling, indsatser og evalueringer kan v re med til at sikre kontinuitet og fremme kvalitet i indsatsen. Specialundervisningen skal s vidt muligt tilrettel gges som en del af den almindelige, differentierede undervisning. Der iv rks ttes et t t og formaliseret samarbejde mellem klassens l rere, elevens for ldre og den specialp dagogiske bistand med henblik p stłrst mulig grad af sammenh ng i indsatsen. Specialundervisning tager udgangspunkt i elevens styrkesider og behov. Specialundervisning uden for elevens stamklasse tilrettel gges, s den er m lrettet, intensiv og tidsm ssigt afgr nset. Undervisning af elever i l sevanskeligheder varetages af l rere med s rlig specialp dagogisk uddannelse eller af l rere, der p anden m de har kvalificeret sig til opgaven. Skolen har en strategi med hensyn til anvendelse af it-baserede redskaber i forhold til specialp dagogisk bistand. Elever i l sevanskeligheder stłttes i at opn en forst else af deres vanskeligheder og potentialer samt stłttes i en positiv selvopfattelse. Der udarbejdes l selog. Klassel reren er sammen med resursel reren tovholder Overgang og sammenh ng Skolen skal sikre kontinuitet og sammenh ng i elevernes skriftsprogsudvikling. Ikke mindst for elever i skriftsprogsvanskeligheder er det vigtigt, at alle nłdvendige informationer om elevens (skrift)sproglige foruds tninger formidles fra dagtilbud til skole, mellem de enkelte faser i skoleforlłbet og fra skole til det videre uddannelsesforlłb. P samme m de skal der v re opm rksomhed p at skabe sammenh ng mellem de specialp dagogiske tiltag og normalundervisningen. Hver gang der har v ret en s rlig indsats, er eleven i en ny l ringsposition, som undervisningen efterfłlgende m tage afs t i. Dagtilbud og skole etablerer en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns (skrift)sproglige udvikling jf. Retningslinjer for sammenh nge og overgange. Skolen fastl gger procedure for overlevering mellem de forskellige faser i skoleforlłbet, jf. link til sammenh nge dagtilbud og skole. Der udarbejdes handleplan for błrn med s rlige behov. Det fremg r af elevens elevplan og uddannelsesplan, hvis der er skriftsprogsvanskeligheder, og eleven evt. har brug for s rlige hj lpemidler i forbindelse med sin l ring Tidlig/rettidig indsats - Indskoling De fleste elever l rer at l se, inden de forlader grundskolen. Dette foruds tter dog, at der l gges megen v gt p at forebygge l seproblemer gennem en tidlig identifikation og indsats 19

20 overfor risikogruppen sammen med en vedholdende stłtte til dem, der vil v re i l sevanskeligheder gennem hele uddannelsesforlłbet. For elever med behov for l sestłtte skal der iv rks ttes initiativer ved skolestart for at hj lpe dem. Form let med en fremrykket indsats er at forebygge og afhj lpe l sevanskeligheder s tidligt, at eleven med udbytte kan deltage i undervisningen i alle fag og minimere behovet for, at eleven tages ud af den almindelige undervisning til specialundervisning senere i skoleforlłbet. L sef rdigheder danner grundlag for de fleste af skolens fag. Manglende l sekompetencer vil derfor let komme til at p virke elevens udbytte af undervisningen generelt, ligesom det vil p virke elevens oplevelse af mestring og tro p egne evner - ogs i andre fag end dansk. Forebyggende indsatser tilrettel gges p grundlag af iagttagelser af błrnenes sprogudvikling fłr skolestarten, oplysninger fra for ldrene i forbindelse med for ldresamtaler i daginstitution, iagttagelser i błrnehaveklassen samt sprogvurderingen i starten af błrnehaveklassen. Der iv rks ttes en foregribende indsats for elever med risiko for l sevanskeligheder, herunder elever med ringe fonologisk bevidsthed, elever med begr nset ordforr d og elever med udtalevanskeligheder. Skolen iv rks tter en foregribende indsats for elever, der ikke i lłbet af 1. klasse er kommet i gang med en funktionel l sning af enkle tekster. Det kan v re med l selłft, skrivning p computer eller tilsvarende forlłb. Elever, der i gruppel seprłverne viser tegn p vanskeligheder, afd kkes yderligere med individuelle l seprłver se bilag. Der etableres lektiecaføer p den enkelte skole. Elever med bekymrende l seudvikling drłftes p konference, hvor l sekonsulent deltager. Hvis der ikke ses en forventet effekt af skolens tiltag, henvises eleven til yderligere konsultativ bistand fra PPR Mellemtrin og ldste trin Mange skoler har v gtet den tidlige indsats hłjt, hvilket har betydet, at eleverne hurtigere er blevet selvst ndige l sere. For at effekten af den tidlige indsats ikke skal falde, n r eleverne n r mellemtrinnet, er det vigtigt ogs at prioritere indsatsen for elever p mellemtrin og ldste trin. Dette kan ske ved at udvikle og kvalificere tilbud til l sesvage elever, som ofte oplever vanskeligheder i de forskellige fag og deraf fłlgende manglende motivation og selvv rd. Mistanke om dyslektiske vanskeligheder afd kkes i starten af 3. klasse med DVO-testen fra Dansk Videncenter for Ordblindhed. Elever, der er i henhold til DVO - testen er i risiko for at udvikle dysleksi, tilbydes intensive, m lrettede l seforlłb eksempelvis med VAKS (V lg AfKodningsStrategi) eller lignende forlłb. Eleverne tilbydes intensive og motiverende l seforlłb eksempelvis Turbodansk. Eleverne introduceres til skriverammer/skabeloner. Det vurderes i god tid, p hvilke vilk r elever i l sevanskeligheder bedst kan afl gge Folkeskolens Afgangsprłve, og eleverne stłttes i at opn fortrolighed med de s rlige vilk r fx forl nget forberedelsestid, anvendelse af opl sningsteknologier, ordpr diktionsprogrammer osv Resursecenteret - skolens resursefunktioner og -personer P skolen er der forskellige resursepersoner og funktioner, som kan stłtte indsatsen for elever i l sevanskeligheder. Det drejer sig om l sevejlederen, specialcenteret, skoleledelsen, 20

21 biblioteksteamet og eksternt l sekonsulenten. Resursecenteret er rammen for et fagligt og p dagogisk netv rk af resursepersoner med forskellige kompetencer samt specialviden inden for s rlige omr der. Resursepersonerne samarbejder p fastlagte młder omkring de enkelte klasser/elever i et resursecenterteam. Ved bekymring for en elevs sproglige eller skriftsproglige udvikling samarbejder elevens l rere og resursecenteret med l sekonsulent om barnets vanskeligheder. Dette samarbejde foreg r bl.a. via konferencer, lłbende konsultativ indsats fra PPR og netv rksmłder p skolerne. Resursecenteret inddrages i den foregribende og indgribende l seindsats i forhold til Vejledning og sparring i relation til l seudvikling, l semiljłer, l seundervisning, differentiering osv. Afd kning af elevens afkodning, l seforst else, motivation og selvv rd, og hvad det betyder for elevens fortsatte udvikling af skriftsprog. Tovholderfunktion p klassel seprłver med efterfłlgende sparring til klasseteamet. Sparringspartner i forbindelse med resultat af nationale test. Deltagelse i klassekonferencer. Prłvetager ved individuel prłvetagning og r dgivning og vejledning i forbindelse med resultater. Vejledning i forhold til elever med behov for hj lpemidler. S rligt tilrettelagte specialundervisningsforlłb i eller uden for klassen. For ldresamarbejde. Intern opkvalificering af kolleger. Samarbejder og deltager i koordineringskonferencer med eksterne samarbejdspartnere fx l se - tale- hłrekonsulent. Samarbejde med ledelse It og elever i l sevanskeligheder Elever, som ikke selvst ndigt l ser klassens tekster, anvender it. Det er m let, at alle elever bliver selvhjulpne, s de p en ligev rdig m de kan deltage i klassens arbejde og fłle succes og ikke mindst opleve lyst og gl de ved arbejdet. L setekniske vanskeligheder m ikke fłre til manglende l ring og mulighed for at deltage i undervisningen i fagene generelt. Afh ngig af arten og graden af vanskeligheder vil computerens opl snings- og skrivestłtteprogram kunne tr de i stedet for - eller supplere de usikre l se-skrivef rdigheder og give adgang til alderssvarende viden og indsigt. Skolen har en klar strategi med hensyn til arbejde med it-baserede redskaber i forhold til specialp dagogisk bistand. Eleverne skal have let adgang til it i umiddelbar tilknytning til undervisningen. L sesvage elever tilmeldes materialebasen p skolekom med henblik p indscannede tekster. Skolen udpeger en kontaktperson fra resursecenteret, som kan r dgive eleven i forbindelse med brug af it Elever i specialklasser og specialskoler Elever henvises til specialklasse, n r inklusion ikke er mulig. Der tages udgangspunkt i elevens prim re vanskelighed. Har eleven ogs l sevanskeligheder s ttes der som i den almindelige klasse specifik fokus p dette. Graden og typen af vanskeligheder varierer, og der tages derfor mange forskellige undervisningsmetoder i brug. I samtlige klasser er eleverne i gang med at udvikle deres l sning 21