KREATIVITET SKAL LÆRES!

Transkript

1 KREATIVITET SKAL LÆRES! LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY

2 På kanten Creative work is more likely to meet our criteria if it takes place within certain boundaries, working within but also challenging expectations. If positioned too far outside the box, creative thinking is novel without being valuable and can no longer connect with an assessment of its value. (Bilton, 2007, p. 5)

3 I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og forklare kreativitet kan hjælpe os med at identificere personers kreative talenter Giver ledere bedre muligheder for at respondere på de udfordringer, vi står overfor Kan hjælpe os med at skabe bedre problemløsere Får os til at indse vigtigheden af positive, peak - oplevelser Kan hjælpe undervisere til at undervise mere effektivt (se Sawyer, 2012, The Science of Human Innovation - Explaining Creativity)

4 Hvorfor har kreativitet været ignoreret? To provide the creator with the finished product, as in a multiple-choice item, may prevent him from showing precisely what we want him to show: his own creation (Guilford, 1950, p. 445)

5 Det vi har glemt Læring, der leder til kreativitet, fordrer, at der arbejdes med det. Kreativitet bygger på evnen til at se klarere og på at opdage det, vi ved, men som vi kan have glemt (Vera John-Steiner, 1997, p. 52)

6 Individmodellen Kontekstmodellen Blød, ikke-økonomisk Hård og drevet af økonomi Singulær Pluralistisk og teambaseret Spontan popper op fra det indre Dispositioner og miljø Uden for boksen Kræver regler og grænser Kunstbaseret Kan findes i flere områder og fag Naturlig eller medfødt Kan læres Ikke undervisning Ikke-evaluerbar Kan fremmes gennem læringsmiljøer Kan måles

7 Kreativitetsarbejdsmodellen mit eget bud Eksperimenter og fuskeri Modstand fra det materiale, der arbejdes med Fordybelse i traditioner eller fag

8 Modstanden og materialerne Som beskrevet af Ingold & Hallam (p. 3): And because it is the way we work, the creativity of our imaginative reflections is inseparable from our performative engagements with the material that surrounds us.

9 Fornyelsen rækker tilbage til traditionen Større mænd end jeg har sagt, at middelmådige kunstnere låner, mens de store stjæler. (Will Bråten, i Lars Saaby Christensens roman Åbent hus )

10 Andreas Golder: Kreativitet?!, Bah!, jeg stjæler bare. Når jeg ser på et værk, så er det helt ligegyldigt, om der er tale om samtidskunst eller ej. Det afgørende er, om det er god kunst. Og de gamle mestre hænger jo der på museerne, og så er de en del af min tid, af nuet. Så jeg suger til mig som en svamp, fra alle kunstnere til alle tider og fra alt, jeg ser og oplever. På værkstedet vrider jeg så svampen, og resultatet ser du her (I bad med Picasso, Tanggaard & Stadil, 2012).

11 Overkreativitet er uinteressant Hvad nu hvis vi bare blev siddende her? Hvad nu hvis der pludselig står en blå elefant dernede? Ja, det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Overkreativitet er i mine øjne lige så uinteressant som konvergent tænkning. Kreativitet for kreativitetens skyld er ikke interessant. Omsætningen er vigtig hos den voksne. Hvad kan du udtrykke din kreativitet med hvad vil du bruge din elefant til? Det er her, fagligheden er vigtig.

12 En mulig definition For at kreativitet kan bevare en selvstændig mening, så må det indbefatte både det uventede og det genkendelige, både det nye og det forventede. (Hastrup, 2007: 200, min oversættelse)

13 Kollektive kreationer Mennesker, der skaber gennembrud, skal ses som led i en kæde. En fejring af enere synes i dette perspektiv at være malplaceret: Når priser uddeles til individer, mistes blikket for samarbejde (McDermott, 2006, p. 271).

14 Hvad er så afgørende? De rette udfordringer skal være tilstede, så andre mennesker kan tage de rette skridt på rette tid og sted. Individuelt er genier kun de neurologiske loci for vigtige kulturelle begivenheder (Ibid.). Det ikke er store eller små evner, der er væsentlige i en sådan sammenhæng: det er at være strategisk placeret i en bevægelig konstellation af begivenheder (McDermott, 2006, p. 273).

15 Håndens og ikke øjets epistemologi

16 En kreativ skole lærer elever: 1) At gribe ind i verden eksempelvis gennem konkrete forsøg og eksperimenter 2) At tænke og tale om teorier som nogle, der er skabt på bestemte tidspunkter og som nogle, der om nødvendigt kan laves om. 3) At samarbejde med andre, fordi ingen nogensinde har skabt noget helt alene også selvom de andre kan opleves at være forstyrrende. 4) At snuble noget mere, så de vinder chancen for at forundre sig over det, de ikke ville have set, hvis de ikke var faldet (se også Tanggaard, 2014, 2015).

17 Gør kreativitet og innovation til hverdag gennem læring Det gælder for en direktør om at komme ud af kontoret på øverste etage og rundt i firmaet og fornemme, hvad der foregår. Det er ikke mikro-management. Det handler om at involvere sig. På samme måde skal kursen for en virksomhed ikke udstikkes fra broen uden nogen kontakt med, hvad der faktisk er brug for på resten af skibet. Strategier er ikke noget, man planlægger gennem en formel proces det er noget, man lærer. Henry Mintzberg

18 Tegn på kreativitet hos børn Børnene eksperimenterer og lære af fejl via feedback og feed-forward Børnene leger og arbejder med egne projekter Anderledes perspektiv inviteres ind børnene tør lufte egne skæve tanker Børnene får lov at snuble og at lære gennem snublerier, hvor de undrer sig over verden deres egen og andres Børnene tør dyrke gamle nyheder de bringer kendt stof ind i nye sammenhænge Børnene kender traditioner og kan tage stilling til værdier/etik vil vi det her? Er det godt?

19 Hæmmende faktorer (1) stor vægt på rigtige svar fra eleverne (2) overdreven fokus på reproduktion af viden (3) lave forventninger til elevernes kreative potentiale (4) betoning af de studerendes lydighed og passivitet (5) nedprioritering af eleverne brug af fantasi og forestilling

20 Forslag til læsning Tanggaard, L. & Wegener, C. (2016) A survival kit for doctoral students and their supervisors. Sage Publications Incorporated Tanggaard, L. (2015). Lær effektiv talentudvikling og innovation. Gyldendal. Tanggaard, L. (2015). Dræber læringsmål kreativitet? Kvan, marts. Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed. Gyldendal. Tanggaard & Stadil (2012). I bad med Picasso. Gyldendal Tanggaard, L., Rømer, T. & Brinkmann, S. (red. 2014). Uren pædagogik II. Aarhus Klim. Tanggaard, L., Aastrup, T.R. & Brinkmann, S. (2011, red.). Den urene pædagogik. Aarhus. Forlaget Klim. Biesta, G. (2014). Den smukke risiko. Aarhus: Forlaget Klim.