Vejledning i omklassificering af landområder

Transkript

1 Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013

2 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens anlægsaktiver efter, hvilken geografisk zone anlægsaktiverne er placeret i. Denne såkaldte zoneinddeling tager blandt andet hensyn til, at det er mere omkostningskrævende at etablere et anlæg i tæt bymæssig bebyggelse end i åbent land. Pris- og levetidskataloget er inddelt i zonerne land, by, city og indre city, hvor anlægsaktiver placeret i landzone værdisættes lavest. Herefter følger byzone, cityzone og indre cityzone. Som hovedregel følger anlægsaktivernes zoneinddeling i pris- og levetidskataloget kommuneplanens zoneinddeling i land- og byzone. De kvadratceller, som er defineret som beliggende i byzone efter kommuneplanen, vil i pris- og levetidskataloget være placeret i enten by-, city- eller indre city-zone alt afhængigt af, hvilke forhold der er i den enkelte kvadratcelle. En kommuneplan kan også indeholde sommerhusområder. Som hovedregel er sommerhusområder defineret som landzone i pris- og levetidskataloget, jf. Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance. Imidlertid har Konkurrenceankenævnet i kendelse af 28. april 2011 hjemvist en sag til Forsyningssekretariatet om, hvornår der kan gives dispensation fra hovedreglen om, at ledningsnet i et sommerhusområde prisfastsættes som landzone. Forsyningssekretariatet skal opstille klare kriterier herfor. 1 I dette notat opstiller Forsyningssekretariatet kriterier for, hvornår ledningsnet i et sommerhusområde kan omklassificeres som byzone i stedet for landzone. 1 Kendelsen kan findes på følgende link: 3

3 Kapitel 2 Omklassificering af områder i landzone 2.1 INTRODUKTION I nogle landzoner forekommer der forhold, der gør det lige så dyrt at anlægge aktiver som i byzone. Derfor defineres i dette kapitel de karakteristika, der skal være gældende i et område for, at området kan omklassificeres fra landzone til byzone i pris- og levetidskataloget. En omklassificering af et ledningsnet i et sommerhusområde fra landzone til byzone i pris- og levetidskataloget medfører, at ledningsnettet værdifastsættes højere. I princippet kan alle områder defineret som landzone omklassificeres. Dog vil det typisk være sommerhusområder, der vil kunne omklassificeres til byzone. Da sommerhusområder vil være det mest typiske område, som kan omklassificeres, vil kapitlet gennemgående anvende sommerhusområder som eksempel. 2.2 DEN TYPISKE BYZONES KARAKTERISTIKA Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at anlægsaktiver i et sommerhusområde kan værdifastsættes som var det beliggende i byzone, hvis området mindst har 200 indbyggere og indbyggertætheden er større end eller lig med 17 indbyggere pr. kvadratcelle, jf. boks 2.1: 4

4 Boks 2.1: Byzonens karakteristika 1. Området skal være en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. Bebyggelsen er sammenhængende, når afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. 2. Indbyggertætheden i området skal være større end eller lig med 17 indbyggere pr. kvadratcelle. Note: En kvadratcelle er defineret som et område på 100 x 100 meter. Punkt 1 i boks 2.1 Punkt 1 i boks 2.1 er det mindstekrav som Danmarks Statistik anvender til brug for statistikken Byopgørelsen. Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Byopgørelsen udgives af Danmarks Statistik, hvor kravet er, at indbyggertallet er over 200 indbyggere. Til denne opgørelse anvender Danmarks Statistik oplysninger fra Kort- og Matrikelstyrelsen om de polygoner, der markerer grænserne for en bys udbredelse og samtidig definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne, og hvilke der ligger udenfor. Danmarks Statistik kan ved at bruge et adresseregister med tilknyttede koordinater identificere alle adresser inden for en given polygon. Herudover anvender Danmarks Statistik oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) om antallet af personer på de enkelte adresser. På den måde kan antallet af indbyggere i et byområde opgøres. Kort- og Matrikelstyrelsen har ansvaret for udarbejdelsen af kortdata og klassifikation af det danske landskab. Siden 1. januar 2006 har Kort- og Matrikelstyrelsen leveret omkransningen af byer til Danmarks Statistik. En bebyggelsespolygon dækker over både by og sommerhusbebyggelse og er et udtryk for yderkanten af afgræsningen mellem en sammenhængende bebyggelse og landområdet baseret på Kort- og Matrikelstyrelsens grunddata. Grønne områder, idrætspladser og industri kan indgå i bebyggelsen. At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Danmarks Statistik anvender Kort- og Matrikelstyrelsens polygoner til at opgøre antallet af indbyggere i et byområde, hvilket betyder, at Danmarks Statistik anvender polygonerne som et mål for byområder. Det er Forsyningssekretariatets 5

5 vurdering, at definitionen anvendt af Danmarks Statistik er i overensstemmelse med definitionen af en byzone i pris- og levetidskataloget. Derfor finder Forsyningssekretariatet definitionen af en by i punkt 1 anvendelig for definitionen af en byzone i pris- og levetidskataloget. Punkt 2 i boks 2.1 Punkt 2 i boks 2.1 er baseret på den gennemsnitlige indbyggertæthed i samtlige danske kommuners byområder. Dette punkt har til formål at tage hensyn til, om det er lige så svært at anlægge netværk i et sommerhusområde som i en byzone. Hvis det er sværere at anlægge netværk i jorden, må det forventes, at det er dyrere for forsyningerne at anlægge netværk. Eksempelvis er det sværere for forsyningerne at grave ledninger i jorden, når der er andre forsyningsnetværk i jorden og pladsen omkring gravearbejdet er begrænset. Det er derfor Forsyningssekretariatets vurdering, at indbyggertætheden i et givent forsyningsområde er en indikator for hvor dyrt, det er at anlægge nye netværk. Eksempelvis vil højere indbyggertæthed i en byzone betyde, flere netværk i jorden til vand, spildevand, el, varme, gas, bredbånd osv. Disse netværk gør anlægsarbejdet sværere og mere tidskrævende at udføre. Omkostningerne stiger med kompleksiteten, idet entreprenøren i højere grad skal tage hensyn til de øvrige netværk. mere udbygget infrastruktur med vejanlæg, fortove, cykelstier, rundkørsler, lyskryds, pladser osv. Disse anlæg gør anlægsarbejdet sværere og mere tidskrævende at udføre. Omkostningerne stiger med kompleksiteten, idet disse anlæg skal afleveres i samme stand efter anlægsarbejdet. flere biler, cykler og fodgængere i området. Dette gør anlægsarbejdet sværere og mere tidskrævende. Omkostningerne stiger med trafikken ved anlægsarbejdet, idet arbejdet kræver trafikregulerende foranstaltninger. mindre plads omkring arbejdspladsen. Dette gør anlægsarbejdet sværere og mere tidskrævende. Omkostningerne stiger som bevægeligheden ved anlægsarbejdet falder, idet tilkørselsforhold og manøvrerbarheden for entreprenørmaskiner er dårligere. 6

6 Forsyningssekretariatet har til beregningen af kravet til indbyggertætheden indhentet data fra henholdsvis Kort- og Matrikelstyrelsen og Økonomi- og Indenrigsministeriet omkring areal og indbyggertal. Forsyningssekretariatet har indhentet arealoplysninger for hver kommunes bebyggelsespolygoner fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Herudover har Forsyningssekretariatet indhentet oplysninger om kommunernes indbyggertal og befolkningsandel i bymæssig bebyggelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som anvender Danmarks Statistik som kilde. Med ovenstående data har Forsyningssekretariatet beregnet, hvor mange indbyggere som bor i bymæssig bebyggelse i hver kommune. Dette tal er for hver kommune divideret med arealet af bebyggelsespolygonerne i hver kommune. Dette forhold udtrykker indbyggertætheden i hver kommunes bymæssige bebyggelse. Nedenstående formel beregner indbyggertætheden i en kommunes bymæssig bebyggelse: Det simple gennemsnit af indbyggertætheden i alle kommuners bymæssige bebyggelser er 17 indbyggere pr. hektar (kvadratcelle). 7

7 Nedenstående figur 1 viser hver kommunes indbyggertæthed i bymæssig bebyggelse: Figur 1: Indbyggere pr. hektar for alle kommuner. 120 Indbyggere pr. hektar Data: I bilag 1 kan indbyggertætheden i bymæssig bebyggelse for hver kommune findes. Det er Forsyningssekretariats vurdering, at det vil udtryk for et konservativt niveau, at basere kravet for hvornår en zone kan omklassificeres på et simpelt gennemsnit af indbyggertætheden i de enkelte kommuners indbyggertæthed i bymæssig bebyggelse. Det skyldes, at en omklassificering kræver, at sommerhusområdet skal adskille sig væsentligt fra landzoner ved at ligne en byzone. En sådan væsentlig afvigelse taler for, at sommerhusområdet skal ligne de byzoner, som har en indbyggertæthed højere end 17, ellers ville sommerhusområdet ligne de byzoner, som minder mest om landzone. 8

8 Indbyggerækvivalent Nogle forsyninger vil have svært ved at beregne indbyggerantallet i sommerhusområder, idet der ikke føres statistik på dette niveau. Det er Forsyningssekretariatets vurdering, at en forsyning alternativt kan anvende nedenstående indbyggerækvivalent som proxy for indbyggerantallet i området. Et sommerhus svarer til 2,1 indbygger. Ifølge Danmarks Statistik er der i husstande og indbyggere. Dette betyder, at den gennemsnitlige husstand udgør ca. 2,1 person. 2.3 OMKLASSIFICERING Værdiansættelsen af forsyningernes anlægsaktiver i pris- og levetidskataloget sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Metoden, hvorefter anlægsaktiverne værdiansættes, medfører, at nogle anlægsaktiver værdiansættes for højt og andre anlægsaktiver værdiansætte for lavt. Hvis en forsyning ønsker at omklassificere sine anlægsaktiver i pris- og levetidskataloget, er det derfor ikke kun relevant at belyse, om der er aktiver, der skal tildeles højere værdier end forudsat i pris- og levetidskataloget. Det er også relevant at belyse, om der er aktiver, der skal fastsættes til lavere værdier f.eks. som følge af, at dele af en byzone ikke adskiller sig væsentligt fra en landzone. I tilfælde af en forsyning ønsker at placere et aktiv i byzone på trods af, at de umiddelbare betingelser i Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance ikke er opfyldte, skal det begrundes og dokumenteres, at der for de relevante områder er tilsvarende fordyrende forhold som i en byzone. Eksempelvis bør dokumentationen for hvert sommerhusområde være i form af: at sommerhusområdet er en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. Bebyggelsen er sammenhængende, når afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. at indbyggertætheden i sommerhusområdet er større end eller lig med 17 indbyggere pr. kvadratcelle. indbyggerantallet i området kan alternativt estimeres ved hjælp af indbyggerækvivalenten. 9

9 Det skal yderligere begrundes og dokumenteres, at alle andre aktiver i forsyningen ikke er placeret i zoner, hvor der gives tillæg uden de faktiske forhold kan begrunde det. Dokumentationen bør for hvert område defineret som byzone være i form af: at området er defineret som byzone i kommuneplanen og at byzonen er en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. Bebyggelsen er sammenhængende, når afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. og at indbyggertætheden i byzonen er større end eller lig med 17 indbyggere pr. kvadratcelle. 10

10 Kapitel 3 Dokumentation 3.1 DOKUMENTATION VED OMKLASSIFICERING Dette delafsnit beskriver den dokumentation, som forsyningerne skal indsende til Forsyningssekretariatet ved omklassificering af eksempelvis sommerhusområder. Herudover beskrives, hvilke oplysninger forsyningerne skal vedhæfte ansøgningen om omklassificering af sommerhusområder. Kravene i afsnit 2.3 om omklassificering beskriver, at forsyninger, som ønsker sommerhusområder omklassificeret, skal dokumentere to overordnede forhold: Forsyningerne skal begrunde og dokumentere, at forholdene i sommerhusområderne opfylder kriterierne i afsnit 2.3 om omklassificering. Forsyningerne skal begrunde og dokumentere, at forholdene i forsyningens byzone opfylder kriterierne i afsnit 2.3 om omklassificering. Til det første punkt kan dokumentationen være i form af en oversigt over kvadratcellerne i sommerhusområdet med angivelse af indbyggerantallet for hver kvadratcelle. Dokumentationen skal vise, at området er en sammenhængende bebyggelse i overensstemmelse med definitionen i boks 2.1, og at indbyggerantallet pr. kvadratcelle er mindst 17. Forsyningerne skal vedlægge dokumentationen for de opgjorte tal. Dokumentationen kan f.eks. ske ved udtræk fra Det danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik og Kort- og Matrikelstyrelsen. Herudover har forsyningerne mulighed for at indhente oplysninger omkring boliger fra Bygnings- og Boligregistret. På tilsvarende vis kan dokumentationen for byzonen være i form af en oversigt over kvadratcellerne i byzonen med en angivelse af indbyggerantallet for hver kvadratcelle. Dokumentationen skal vise, at området er en sammenhængende bebyggelse i overensstemmelse med definitionen i boks 2.1, og at indbyggerantallet pr. kvadratceller er mindst 17. Forsyningerne skal vedlægge dokumentationen for de opgjorte tal. Dokumentationen kan f.eks. ske ved udtræk fra Det danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik og Kort- og Matrikelstyrelsen. Herudover har forsyningerne mulighed for at indhente oplysninger omkring boliger fra Bygnings- og Boligregistret. 11

11 3.2 ANSØGNING Forsyningerne skal ansøge Forsyningssekretariatet om omklassificering af sine sommerhusområder til byzone i pris- og levetidskataloget. Forsyningerne skal vedhæfte ansøgningen et pris- og levetidskatalog, der udelukkende indeholder de anlægsmængder, som skal erstatte forsyningernes godkendte anlægsmængder i de omfattede anlægskategorier. Herudover skal forsyningerne indsende ovenfor definerede oplysninger for sommerhusområderne og byzonerne. Oplysningerne skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor. Ansøgningen og tilhørende oplysninger skal sendes til vand@kfst.dk, hvorefter Forsyningssekretariatet vil vurdere om der skal korrigeres i forsyningernes prisog levetidskataloger. Herefter fremsender Forsyningssekretariatet det nye godkendte pris- og levetidskatalog til forsyningerne. Forsyningerne skal vedhæfte ansøgningen følgende oplysninger: Pris- og levetidskatalog over de nye anlægsmængder. Dokumentation for forholdene i sommerhusområderne. Dokumentation for forholdene i byzonerne. Revisorpåtegning af anlægsmængderne og zoneinddelingen. 12

12 Bilag 1 Tabel 1: Indbyggertæthed i bymæssig bebyggelse for hver kommune. Kommune Indbyggere i bymæssig bebyggelse Hektar bebyggelsespolygon Indbyggere pr. hektar Læsø Kommune Odsherred Kommune Samsø Kommune Fanø Kommune Jammerbugt Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Gribskov Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Halsnæs Kommune Syddjurs Kommune Langeland Kommune Kalundborg Kommune Thisted Kommune Hedensted Kommune

13 Norddjurs Kommune Skive Kommune Lemvig Kommune Billund Kommune Nordfyns Kommune Hjørring Kommune Vesthimmerlands Kommune Vejen Kommune Morsø Kommune Lolland Kommune Vordingborg Kommune Guldborgsund Kommune Assens Kommune Aabenraa Kommune Bornholms Kommune Ikast-Brande Kommune Middelfart Kommune Ærø Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune Holstebro Kommune

14 Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Stevns Kommune Haderslev Kommune Kolding Kommune Viborg Kommune Vejle Kommune Fredericia Kommune Struer Kommune Herning Kommune Odder Kommune Esbjerg Kommune Sønderborg Kommune Kerteminde Kommune Faxe Kommune Nyborg Kommune Frederikssund Kommune Silkeborg Kommune Lejre Kommune Favrskov Kommune

15 Ringsted Kommune Sorø Kommune Svendborg Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Horsens Kommune Randers Kommune Skanderborg Kommune Næstved Kommune Aalborg Kommune Hillerød Kommune Køge Kommune Hørsholm Kommune Odense Kommune Høje-Taastrup Kommune Helsingør Kommune Greve Kommune Allerød Kommune Rudersdal Kommune Roskilde Kommune Fredensborg Kommune

16 Egedal Kommune Solrød Kommune Ballerup Kommune Glostrup Kommune Dragør Kommune Furesø Kommune Hvidovre Kommune Aarhus Kommune Brøndby Kommune Albertslund Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Herlev Kommune Tårnby Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Rødovre Kommune Københavns Kommune Frederiksberg Kommune