The Original Exhibition of Real Human Bodies. Din fantastiske krop

Transkript

1 The Original Exhibition of Real Human Bodies Din fantastiske krop

2 Kolofon/Indhold Body Worlds Din fantastiske krop Experimentarium, 2010 Forfatter til klasse: Poul Kattler Forfatter til klasse: Lisa Klöcker Forfatter til klasse: Bo Bramming, cand. pæd. bio. Forsøg: Camilla Fau Brinkløv, stud. med. Jonathan Klöcker Grønbæk, stud. med. Faglig korrektur på mobilguider: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr. med. Illustrationer: Side 14: Lone Rasmussen, side 16, 17: Mette Moltke Wozniak Fotos: Institut for Plastination, samt side 6 Polfoto/Photo Alto og side 12: Polfoto/Fancy Lay-out: Gitte Husmer, Experimentarium Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium Tryk: Formegon ApS ISBN: Tak til: 8.a på Busses Skole, som har testet undervisningsforløbet Body Award Download flere eksemplarer af denne vejledning på: experimentarium.dk/bodyworlds

3 Intro Experimentarium er de første i Skandinavien, som præsenterer Gunther von Hagens Body Worlds - den originale udstilling af ægte menneskekroppe. Mere end 30 millioner mennesker har rundt om i verden ladet sig forundre og fascinere af menneskekroppen i den helt unikke udstilling Body Worlds. Din fantastiske krop. Alle de plastinerede kroppe og organer, der vises, kommer fra frivillige donorer, som har ønsket, at deres krop efter døden kunne bruges til undervisningsformål i netop denne udstilling. De plastinerede menneskekroppe og organer giver et fantastisk billede af vores indre. Og hver eneste krop i udstillingen har en faglig pointe, bl.a. samspillet mellem hjerne og muskler, kroppens bevægelsesmuligheder eller blodets sindrige kanalsystem. Udstillingen Body Worlds er en hyldest til menneskekroppen, og vi vil gerne invitere dig og dine elever med til festen. Booking Body Worlds er på Experimentarium 11. januar - 8. august Åbningstider, priser og anden praktisk information findes på: experimentarium.dk Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd. Book online på: experimentarium.dk/undervisning/book-online. Vi kan kontaktes mandag-torsdag kl på Mobilguide Til udstillingen findes to mobilguider, som I med fordel kan downloade hjemmefra. I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig. Til klasse, samt fagligt stærke klasser. I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier om kroppen, og der bliver rejst etiske og sundhedspolitiske dilemmaer. Til fagligt stærke klasser. Du møder mobilguiderne i introduktionen af udstillingen på side 4-11, og kan læse mere om, hvordan du downloader mobilguiden på side 12. Indholdsfortegnelse Intro til udstillingen 4 Intro til mobilguide klasse: Gode råd til jeres besøg klasse: 7 ting de voksne ikke ved. En lærerig leg i udstillingen klasse: Ressourcerummet. Et netbaseret undervisningsmateriale klasse: Body Award: Undervisningsforløb til biologi. Her skal eleverne nominere kropsfunktioner til årets Body Award. Undervisningsforløbet følger projektarbejdsformen og kan gennemføres med otte lektioner samt et besøg i udstillingen. Bemærk at Body Award kræver forberedelse, inden I starter forløbet klasse: På klassens egen måde. Guide til klassens egen organisering af et besøg i udstillingen klasse: Evaluering og faglige begreber 21 Forældrebrev 23 3

4 Intro til udstillingen Udstillingens 25 plastinerede kroppe og mere end 200 kropsdele præsenteres i syv afsnit: Bevægeapparatet, Åndedrætsorganererne, Nervesystemet, Forplantningsorganerne, Hjerte-kredsløbssystemet, Fordøjelseskanalen, Fosterudviklingen. På de næste sider følger en smagsprøve på hvert af disse afsnit samt på de to mobilguider, der hører til udstillingen. Læs mere om, hvordan I downloader mobilguiden på side 12. Bevægeapparatet En af de væsentlige funktioner er evnen til at bevæge kroppen, bevæge sig fremad og til at holde kroppen oprejst. Alt dette muliggøres af det såkaldte bevægeapparat, som består af knogler, led og muskler. Linedanseren Mobilguide 1 Vi muskler er det vigtigste i kroppen, for det er os, der holder kroppen oprejst i balance og giver den fremdrift. Se engang, hvordan vi forgrener os med vores sener ned omkring foden, hvor vi hiver i forskellige retninger ved at trække os sammen. Hvis kroppen er ved at falde til én side, kan vi hive i den modsatte retning og stabilisere. Og vi arbejder sammen på kryds og tværs og kan samtidig forskyde overkroppen, så tyngdepunktet rykkes væk fra den retning, kroppen er ved at falde til. Vi er muskler, vi er rå! Vi stabiliserer de skrå! Mobilguide 2 Linedanseren viser, at vi mennesker som et af de eneste pattedyr kan holde vores krop lodret op i luften på kun to ben. Det har givet os mulighed for at bruge vores hænder til noget andet imens, og det er derfor en meget vigtig del af det at være menneske. Når vi skal holde balancen, benytter vi to forskellige teknikker: Først og fremmest bruger vi musklerne i underbenene, foden og tæerne. Musklerne omkring ankelleddet kan trække i fire forskellige retninger, mens musklerne i tæerne kan trække i to retninger. På den måde kan de hele tiden være med til at stabilisere kroppen. Den anden metode, vi bruger til at holde balancen, er at forskyde vores arme og overkrop - og dermed vores tyngdepunkt. Det ved enhver, der har prøvet at stå på skøjter eller rulleskøjter - eller, som linedanseren her, har gået på line. 4 Unikke kroppe I Body Worlds udstiller vi rigtige mennesker. Disse mennesker har doneret deres kroppe til at blive udstillet i netop denne udstilling. De 25 plastinerede kroppe står i fuld figur. Derudover er der montrer med mere end 200 kropsdele. Der er tekster og tegninger, både ved kroppene, i montrerne og på særskilte plancher. Hver enkelt krop er unik, fordi den er virkelig og stammer fra mennesker, som har levet. Der er både mænd og kvinder, og i et aflukket område er der store fostre.

5 Mere om dette i Sanser på 1. sal Intro til udstillingen Men hvorfor holder linedanseren sine indre organer ud i strakt arm? Vil hun forære dem væk? Organtransplantation Hvert år transplanterer vi i Danmark flere hundrede organer. Det er organer fra folk, som selv har valgt at blive organdonorer - og dermed måske redde et andet menneskes liv. Der er nok ikke tvivl om, at du gerne ville tage imod et organ fra en fremmed, hvis det gjaldt dit liv. Men har du selv tilmeldt dig som organdonor? I dag er der kun organer til rådighed for cirka halvdelen af de patienter, der er indstillet til operation. Hvis man gerne vil være organdonor, kan man tilmelde sig donorregisteret, når man fylder 18 år. Men hvorfor ikke gøre det omvendt? Hvad nu hvis man automatisk blev tilmeldt registret, når man fyldte 18 år og selv skulle melde sig ud, hvis man ikke ville være med? Synes du, det ville være et overgreb? Er det mangel på respekt for de efterladte til en person, som måske er blevet revet pludseligt bort? Eller synes du, det er i orden, fordi det er en lovændring, som kan redde menneskeliv? Henvisning til andre udstillinger på Experimentarium Flere steder i Body Worlds vil I støde på disse skilte. Det betyder, at I kan opleve mere om et Mere om dette i DIG MIG på 1.sal bestemt anatomisk fænomen, hvis I går op i Sanser eller Dig & Mig på 1. sal Reagér Til sidst i udstillingen har I mulighed for at sætte ord på jeres oplevelse. Via sms eller hjemmesiden (som I kan bruge via de to computere sidst i udstillingen) kan I fortælle andre gæster om jeres oplevelser i Body Worlds. I kan også vælge at bruge vores Facebook-side, som hedder Body Worlds på Experimentarium. 5

6 Intro til udstillingen fyldt med tjære, som sætter sig overalt og lukker til og klistrer. Og så ender vi med at se sådan her ud. En dårlig vane kan ødelægge alt godt design. En rygers lunger Polfoto/Photo Alto Åndedrætsorganererne Vores liv kræver en konstant forsyning af ilt, som vi optager fra indåndingsluften. Uden ilt ville de fleste kropsceller kun kunne overleve få minutter. Ilten er nødvendig for cellestofskiftet, altså den proces der opretholder kroppens funktioner ved at omdanne næringsstoffer til energi. Mobilguide 1 Behøver du absolut at stå og glo? Tror du måske det er sjovt at se sådan ud? Vi lunger består ellers af et fint netværk af 300 millioner små tynde sække, som vi normalt er ret stolte af. Her kan ilt og CO 2 passere mellem luften og blodet. Den samlede overflade af alle de små, tynde sække kan være op til 100 kvadratmeter! Det er derfor, vi er så effektive. Det er et fantastisk design, hvis vi selv må sige det. Men man skal jo passe på det, for røgen fra cigaretter er Mobilguide 2 Vores lungevæv består af elastiske fibre. Når man trækker vejret ind, udvider lungerne sig som en elastik. Når man slipper, trækker lungerne sig sammen igen, og luften presses ud. Rygning ødelægger de små fimrehår i luftvejene, som skal standse skadelige partikler på vej ned i lungerne. Det betyder, at en lang række skadelige partikler kan passere frit. Blandt andet tjære fra cigaretterne. Partiklerne havner i stedet i rygerens lunger, hvor de opfanges af nogle særlige celler i lungevævet. Her bliver de siddende. Det er derfor, denne rygers lunger er mørke at se på. Partiklerne ødelægger de elastiske fibre i lungevævet, så lungerne bliver dårligere til at trække sig sammen efter en vejrtrækning. Det betyder, at rygeren får sværere ved at presse den brugte luft ud af lungerne - og derfor lettere bliver stakåndet. Men alt det med rygning er jo så oplagt, at der ikke er noget at diskutere mere! Eller er det? Rygepolitik I Danmark har lovgivningen gjort rygere til et udstødt folkefærd. Synes du, det er i orden? Jeg vil da selv bestemme, om jeg ryger eller ej! Og der er temmelig høje afgifter på tobak i Danmark, så jeg synes faktisk, jeg har betalt for det, jeg måtte koste ekstra i sundhedsvæsnet. Tobaksrøg indeholder mindst fyrre kræftfremkaldende stoffer, og rygning er årsag til mere end ti forskellige kræftformer. Det gør tobaksrøg til den mest kræftfremkaldende kilde i vores miljø. Skal man selv bestemme, om man vil udsætte sig selv og andre for det? Tabt liv? Tabt frihed? Hvad er vigtigst? 6 Hvordan er kroppene lavet? Der er brugt en teknik, som hedder plastinering. Det er en konserveringsproces, hvor man erstatter væv, der ellers vil forgå, med et plastisk materiale. Det kan I se mere om i filmen Impressions of the plastination process, med danske undertekster, som I finder i udstillingen og i elevernes del af Ressourcerummet på experimentarium.dk/bodyworlds

7 Intro til udstillingen Nervesystemet Fra hovedet og ned til tæerne findes et utroligt fint netværk af nervefibre, som overvåger og regulerer alle kroppens funktioner. De går direkte ud fra hjernen eller rygmarven og forgrener sig ud i stadig finere nervetråde. Nervesystemet styrer hundredvis af aktiviteter samtidigt. Det er kilden til bevidsthed, intelligens og kreativitet og gør det muligt for os at kommunikere og opfatte følelser. Mange funktioner forløber automatisk, uden at vi bevidst registrerer dem, som for eksempel åndedrættet eller fordøjelsen. Skakspiller Mobilguide 1 Nervesystemet er kroppens intelligensgrundlag. Vi nerveceller udgør den største del af hjernen, hvor vi ligger ganske tæt, for at der kan være plads til så mange af os som muligt. Vi er en højhastighedsforbindelse mellem de forskellige dele af hjernen. Uden os ville skakspilleren ikke kunne tænke seks træk frem. Det er os, der råder over tankevirksomheden, vi er grundlaget for personlighed, initiativ og samvittighed. Det er os, der giver dig din menneskelighed. Mobilguide 2 På skakspilleren har man fjernet en del af rygsøjlen, så man kan se helt ind til rygmarven. Rygmarven er det menneskelige bredbånd: Her løber alle de informationer, der skal ud til musklerne oppe fra hjernen. Ved hver ryghvirvel er der et lille hul, der passer til, at en nerve kan løbe ud fra rygmarven og hen til en gruppe muskler. Nerverne er meget sårbare, og derfor er det smart, at rygmarven - og dermed begyndelsen af alle nerverne - ligger godt beskyttet inde i rygsøjlen. Den menneskelige hjerne er endnu ikke fuldstændig kortlagt. Men man ved, at den indeholder omkring milliarder hjerneceller. Den arbejder ved hjælp af elektriske signaler, som sendes via rygmarven og nerverne ud til kroppens muskler med besked om, at de skal bevæge sig. For eksempel for at flytte en brik på skakbrættet. 7 Er det den samme udstilling, som var i Tivoli? Nej. Body Worlds er den originale udstilling om menneskets anatomi. Udstillingen er også større end den i Tivoli.

8 Intro til udstillingen Forplantningsorganerne De ydre kønsorganers primære opgave er den seksuelle forening, mens de indre kønsorganer danner kimcellerne og kønshormonerne. Kvindeligt bækken På billedet ses et tværsnit af de kvindelige kønsorganer. Læs mere om graviditet og fosterudvikling på side Ved man, hvor de udstillede kroppe kommer fra? Ja, alle de plastinerede kroppe er doneret via et specielt donor-program udviklet netop til Body Worlds udstillingerne. Programmet har over donorer verden over. Er det ulækkert? På ingen måde. Plastificeringsteknikken bevarer kroppen intakt, men ganske hård og helt lugtfri. Kigger man så bare på døde mennesker? Slet ikke. De fleste plastinerede kroppe har en anatomisk pointe. Det kan være om muskler, sener, blodårer eller organer. Er der noget, man ikke bør se? Der findes i udstillingen en række fostre fra efter abort-grænsen samt en plastineret gravid kvinde. Dette afsnit er anbragt, så man nemt kan fravælge det.

9 Hjerte-kredsløbssystemet Intro til udstillingen Hjerte-kredsløbssystemet er vores vigtigste indre transportsystem. Det fordeler næringsstoffer, ilt og hormoner til de forskellige kropsregioner og opsamler samtidig de nedbrydningsprodukter fra stofskiftet, som skal udskilles. Hjertet er motoren i dette system, og det tætte net af blodkar danner transportvejene. Arteriemand Mobilguide 1 Blodet er kroppens røde bude - på pletten, til tiden - hele livet. Der er fem liter blod i din krop, og det har travlt, for det skal nå hele kroppen rundt hvert minut. For at komme ud i de fjerneste afkroge løber blodet i et smukt forgrenet netværk af os blodbaner. Vi fungerer som transportbånd for ilt og næring. Vækst, bevægelse og vedligeholdelse er alt sammen noget, der kræver energi. Det tilfører vi. Samtidig leder vi affaldsstoffer væk. Derfor er alle organer og byggesten i kroppen afhængige af os. Mobilguide 2 Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring til alt væv i kroppen. Som du kan se, løber blodet fra kroppens dybeste indre og ud til dens fjerneste afkroge. De indre organer er forbundet til store arterier, som forgrener sig i og omkring organet. 20 % til hjernen Nogle steder i kroppen er der brug for mere blod end andre, og her kan man se, at blodårerne løber tættere. Læg for eksempel mærke til, hvor mange blodårer der løber op ad halsen og tilfører blod - og dermed næring - til hovedet. Hjernen er kroppens vigtigste organ - kontrolcenteret - og har derfor brug for at få tilført meget ilt og næring. Faktisk går 20 % af al blodtilførsel i kroppen til hjernen. Det er rigtig meget, når man tænker på, at hjernen kun udgør cirka 2 % af vores kropsvægt. Hvor meget er der at se? Udstillingen fylder hele stueetagen og dermed godt 1000 m 2 og rummer 25 hele donerede kroppe og over 200 plastinerede organer eller objekter. 9

10 Intro til udstillingen Alle processer i vores krop kræver energi, som vi får fra føden. For at vores krop kan omdanne føden til energi, skal føden først splittes op i sine bestanddele. Fordøjelseskanalens organer spalter føden op såvel mekanisk som kemisk. De fleste næringsstofmolekyler kommer til sidst via tyndtarmens slimhinder ud i blodet og derfra ind i leveren, hvor de viderebehandles. Fordøjelseskanalen Fordøjelseskanalens organer Mobilguide 1 Blodbanerne er transportbåndet, der sørger for, at din krop får gavn af den føde, du indtager. Uden os kunne det ikke betale sig at spise. Når din morgenmad er tygget og opløst i spyt, bliver den sendt ned i mavesækken. Her tager vi over. Vi nedbryder maden med syre, enzymer og galde, optager bestanddelene som næring og sender den ud til alle områder i din krop. Sammen med leveren finder vi de ting, din krop har brug for, og smider resten væk. Mobilguide 2 Fordøjelsessystemet er omkring 8 meter langt. I munden bliver maden først findelt og blandet med spyt. Spyttet indeholder enzymer, som starter den første del af fordøjelsen, allerede mens man tygger. Når maden kommer ned i mavesækken, nedbrydes den af mavesyre og flere enzymer. Mavesækken har tre forskellige muskellag, som bruges til at male maden og føre den videre ud i tolvfingertarmen, som er den første del af tyndtarmen. Her nedbrydes maden endeligt af enzymer, der sidder på tarmvæggen. 10 Mavens sakse Enzymerne fungerer gennem hele fordøjelseskanalen som små sakse, der klipper forbindelserne over mellem de molekyler, maden består af. De mest næringsrige molekyler passerer nu gennem tarmvæggen over i blodet og med blodet videre rundt i kroppen. Den del af maden, der ikke bliver optaget i blodet, fortsætter ud i tyktarmen, hvor der trækkes vand ud i blodet. Det giver den tiloversblevne del af maden en tykkere konsistens, inden den kommer ud som afføring. Det tager timer for maden at nå fra mund til toilet, afhængigt af hvad man spiser. Du kan tjekke din fordøjelsestid ved at holde øje med rester fra fx majs eller rødbede. Må jeg fotografere inde i udstillingen? Nej. Vi vil gerne medvirke til at skabe en respektfuld atmosfære i udstillingen. At stille op til fotografering og knipse løs giver et helt forkert signal.

11 Fosterudviklingen Den første periode af menneskets liv foregår usynligt inde i livmoderen. Den begynder med én eneste celle, zygoten, når faderens sæd befrugter moderens æg. Zygoten indeholder menneskets genom, den individuelle grundtegning til et helt menneske. Den består af moderens og faderens genpar, der er fordelt på kromosomer. De bestemmer det nye individs individuelle egenskaber som for eksempel hår- og øjenfarve, størrelse, nogle adfærdsmønstre og mange af de sygdomme, man kan få senere. Dette afsnit, som også indeholder fostre efter abortgrænsen og en samlejescene, befinder sig udenfor hovedganglinien, så man nemt kan guide klassen udenom, hvis det ønskes. Liggende gravid kvinde Mobilguide 1 Det er os blodbaner, der sørger for det nye liv. Når fosteret dannes, samler vi os i moderkagen, spisekammeret. Her løber morens og fosterets blodbaner tæt op ad hinanden, kun adskilt af en meget tynd membran. Den er så tynd, at ilt og næring kan komme fra morens blodbaner over i fosterets, og affaldsstofferne kan passere den modsatte vej. I slutningen af graviditeten vejer moderkagen mere end et halvt kilo, men lige når fosteret fødes, holder moderkagen op med at virke, som om der blev slukket for kontakten til spisekammeret. Nu tager barnets egne blodbaner over, og vi blodbaner i moren får travlt med at passe på hende. Intro til udstillingen Mange af de kroppe og organer, man kan se i udstillingen, viser, hvor ens vi er, men her er der fokus på forskellene. Når kvinden er gravid, ændrer hendes krop sig drastisk i løbet af ganske få måneder. Mælkekirtlerne i brysterne udvikles, ledbåndene i bækkenet giver sig, og blodmængden i kroppen øges med omkring halvanden liter. Livmoderen vokser. Før graviditeten havde denne kvindes livmoder en diameter på omkring ni centimeter. Nu er den stor nok til at rumme et næsten fuldbårent barn. Men er det overhovedet okay at udstille en gravid kvinde og hendes foster? Kvindens historie Da kvinden blev gravid, vidste hun, at hun led af en sygdom, som hun og hendes foster kunne dø af. Alligevel besluttede hun at gå videre med sin graviditet. Kvinden var på det tidspunkt allerede medlem af BODY WORLDS donationsprogram. Ulykkeligvis døde hun, da hun var otte måneder henne på trods af al den lægehjælp, der blev ydet. Fosteret havde indtil da udviklet sig normalt, og kvinden og hendes ufødte barn kan derfor ligge her foran os og vise os detaljer ved den seneste del af graviditeten, som vi ellers ikke kunne studere. Det er smukt, lærerigt - og sørgeligt. Mobilguide 2: Den gravide kvinde fremhæver tydeligt de forskelle, der er på mande- og kvindekroppen. Må vi tale sammen inde i udstillingen? Ja, endelig. Dialog er en vigtig del af en god oplevelse. Men vær sød at lade være med at råbe højt. 11

12 Intro til mobilguide Intro til mobilguide Til udstillingen findes to mobilguides, der er fortællinger om kroppen, som I hører på jeres mobiltelefon eller ipod. På side 4-11 findes uddrag af de to mobilguider, og på experimentarium.dk/bodyworlds kan I høre mobilguiderne i deres fulde længde. Læreren vejleder eleverne i, hvilken guide de skal bruge, idet man bliver bedt om at vælge guide, når man ringer op første gang. I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig med sine mange fantastiske funktioner. Den skal eleverne anvende, hvis I arbejder med undervisningsforløbet Body Award, men den kan også bruges uafhængigt af forløbet af de fagligt stærke klasser og alle udskolingsklasser. I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier om menneskets fantastiske krop, og der bliver rejst etiske og sundhedspolitiske dilemmaer. Denne mobilguide egner sig til de fagligt stærke klasser. Der er ikke en bestemt rækkefølge for mobilguiden. I kan starte alle vegne, hvor I støder ind i mobilguidens mærke. Husk mobil/ipod og hovedtelefoner I kan bruge jeres mobiltelefoner eller ipods til at modtage en mobilguide. I får det nemmeste og billigste besøg, hvis I downloader mobilguiden på experimentarium. dk/bodyworlds. Hvis I downloader mobilguiden hjemmefra, kan I kun bruge den med hovedtelefoner - så HUSK hovedtelefonerne. Polfoto/Fancy Download eller ring op De to mobilguider kan I inden besøget downloade til jeres Android/iPhone/iPod som en såkaldt app eller blot ved at hente lydfilerne til telefonen eller mp3-afspilleren. Det er gratis. I finder vejledning til download på experimentarium.dk/bodyworlds Hvis I ikke får downloadet inden besøget, kan I ringe op til vores mobilguide-system, mens I er i udstillingen. Det koster almindelig opkalds- og samtaleafgift på telefonen. Mobilguiden er gratis eller koster max kr. 20 Mobilguiden er gratis at hente via computeren eller via skolens trådløse net. I finder et link og en forklaring på experimentarium.dk/bodyworlds Hvis I vælger at ringe op til mobilguiden, mens I er i udstillingen, koster det max. 20 kr. pr. elev. Prisen på telefonydelsen afhænger af, hvor mange fortællinger I benytter. 12

13 Gode råd til jeres besøg Body Worlds er en enestående mulighed for at supplere din undervisning. For undervisningen i natur/teknik i klasse er udstillingens faglige indhold relevant. Udstillingen kan sagtens bruges, uden at man kan læse teksterne. Samtidig med at Experimentarium viser Body Worlds, vises også udstillingen Sanser, der er et udmærket supplement til Body Worlds, ligesom udstillingen Dig & Mig er det. Det er op til dig som lærer at bedømme, hvordan vægtningen mellem disse udstillinger skal være under dit besøg med klassen. En overvejelse, som du sikkert vil gøre, er om Body Worlds er en udstilling, som du kan tillade dig at tage de små børn ind til. Erfaringer fra udstillingens rejser rundt i verden siger, at små børn godt kan håndtere oplevelsen, men at det bedst gøres i dialog med voksne. Gode råd til jeres besøg klasse Vis respekt Inde i selve udstillingen forventer vi, at gæsterne optræder med respekt for de mennesker, der har doneret deres kroppe til udstillingen, en respekt som de øvrige gæster vil opfatte som et must. Det sker normalt helt automatisk. Man må fx ikke røre ved de plastinerede kroppe og heller ikke fotografere. Man løber ikke rundt og råber ikke højt. Disse simple regler skyldes altså først og fremmest hensynet til de andre gæster. Det er vigtigt efterfølgende at tale med eleverne om oplevelsen. Giv dig tid til at høre på børnene og få afrundet både de følelsesmæssige og de faglige aspekter af oplevelsen. Forældrebrev Bagest i denne lærervejledning finder du et fortrykt forældrebrev med information om udstillingen. Brevet kan også hentes på experimentarium.dk/bodyworlds. Rør ved et plastinat I vores intro-område i foyeren foran Store Scene kan børnene røre ved plastinerede organer og objekter. De viser sig at være hårde - ligesom plastik. 13

14 7 ting de voksne ikke ved klasse Ved syv af de hele plastinerede kroppe møder eleverne en opgave, som de skal løse ved at spejle deres egen krop i den udstillede krop. Løsningen på opgaven indeholder fakta om kroppens muskler, knogler, nerver, kredsløb, fordøjelse og balanceevne. Denne lærerige leg tilbyder elever i klasse en måde at agere på i udstillingen, så de kan få glæde af de stærke indtryk, de plastinerede kroppe kan bibringe den besøgende. Opgaven stilles med tekst på en særlig stander. Ved standeren hænger et stempel. Når man stempler sig på armen, får man svaret på opgaven. Stemplerne på armen kan efterfølgende lægge op til samtaler med elevernes forældre, lærere og kammerater. Eleverne kan vælge en enkelt eller flere af opgaverne, og rækkefølgen er vilkårlig. En af opgaverne kræver, at man er to, der arbejder sammen. De øvrige kan løses individuelt, men de er sjovere og mere lærerige at løse sammen, fordi det opmuntrer til dialog. Bøj dig som guitarspilleren. Hvilke muskler bruger du mest? Stå som linedanseren. Luk øjnene. Tæl til 60. Hvad hjælper med til at holde balancen? Mærk på din hånd. Hvor mange knogler har du i hånden? Hvor kigger man på et skelet for at se, om det er en mand eller kvinde? Lav grimasser som fodboldspillerne: en vred og en glad. Hvilken grimasse bruger du flest muskler til? Tag din makkers hænder og tryk som på tegningen. Hvilken af nervebanerne i montren skal beskeden følge, fra man får et tryk, til man trykker tilbage? Forestil dig, at du spiser kagen. Hvor mange timer går der mindst, før den ender i toilettet? 14

15 Ressourcerummet klasse Ressourcerummet Til klasse findes på nettet Ressourcerummet med materialer, der supplerer udstillingen. Ressourcerummet finder I på experimentarium.dk/ bodyworlds. Der er et rum til læreren og et til eleverne. Ressourcerummet til lærerne Tips og tricks Et hæfte med vejledning til de elever, der vil bruge forsøg i deres arbejde med udstillingen og til fremlæggelsen til undervisningsforløbet Body Award (se side 16). Forsøgsmanualer Manualer til 9 små forsøg med nemt tilgængelige materialer, der anskueliggør skelettets, nervernes og musklernes centrale funktioner. Vi har fravalgt forsøg, der illustrerer blodets funktioner, da de typisk kun er illustrerende og kræver megen forklaring. Manualer og vejledning henvender sig direkte til eleverne, men ligger i lærerværelset, så det bliver op til læreren, om det skal inddrages i undervisningen. Forsøg om skelettet: Den smarte tommelfinger Derfor drejer hånden Forsøg om nervesystem og hjerne: Jo kortere vej, jo hurtigere reaktion Reflekser: Genvej for nervesignaler Nerver reagerer på nye indtryk Forsøg om muskler og sener: Automatisk muskelarbejde Dynamisk og statisk muskelarbejde Tungen: Den magiske muskel Ansigtsmuskler kommunikerer Lærervejledningen Her kan du printe flere eksemplarer af lærervejledningen. Ressourcerummet til eleverne Body Award 2011 En kort underfundig film om de kropsfunktioner, der håber at blive nomineret til årets Body Award. Filmen igangsætter undervisningsforløbet Body Award og er et must at se inden besøget i udstillingen, men kan også inspirere andre elever. Filmen vises også ved ankomsten til udstillingen. Mobilguide Her kan mobilguiden downloades som mp3, og hver enkelt speak kan høres. Læs mere på side 12. Kropsleksikon Her kan eleverne læse udstillingens mobilguider og gense de plastinerede kroppe og organer via følgende opslag: Blod Etik Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Film om plastination Filmen Impressions of the plastination process varer syv minutter. Med engelsk tale og danske undertekster. Links Links til yderligere læring om kroppen. 15

16 7.-9. klasse Body Award Body Award er et projektorienteret undervisningsforløb, der benytter sig af et dramatisk set up med klare referencer til elevernes egen verden. I Body Award skal eleverne nominere kropsfunktioner til årets Body Award. Der kan nomineres indenfor fire kategorier: Blod Muskler og sener Nerver og hjerne Skelet Eleverne skal i grupper på tre-fire beslutte sig for, hvilken kropsfunktion de anser for så vigtig, at den bør nomineres til den prestigefyldte pris. De anvender et besøg i udstillingen til at foretage valget, og arbejder derefter på skolen med at begrunde deres valg og fremlægge deres udvalgte kropsfunktion for resten af klassen. Huskeliste før opstart 1. Book it-lokalet på skolen. 2. Bed eleverne medbringe mobiler og ipods til den første lektion: Introduktionen. 3. Beslut, om der kan/skal indgå forsøg i elevernes afsluttende præsentation. Hvis ja, så tjek, at materialerne til forsøgene er hjemme. Forsøgene findes i lærerens afdeling af Ressourcerummet, se side Tjek eventuelt listen over de faglige begreber, der er i fokus i undervisningsforløbet, side 22. Skal eleverne have en kort introduktion til nogle af begreberne? 5. Forbered, hvilke faglige krav der skal stilles til klassens afsluttende præsentation: Der kan fx være krav om, at den sproglige del af præsentationen indeholder en passende afvejning af faglige begreber, forklarende, oplysende og informerende sprogbrug. Grupperne skal medtænke, at de har til opgave at kommunikere et fagligt stofområde på en sproglig forståelig måde. Der kan desuden være krav om, at hver gruppe skal forklare 3-4 forhold ved den valgte kropsfunktion. Det kunne være: Blod: Forklar blodets funktion. Forklar blodets kredsløb. Forklar og benævn blodets bestanddele, herunder celletyper. Forklar de forskellige blodtyper. Muskler og sener: Forklar musklernes funktion. Forklar en muskels opbygning. Beskriv de tre typer af muskler, vi har i kroppen. Forklar deres forskellige funktioner. (Se forsøg.) Beskriv de to typer af muskelfibre. Hvorledes fungerer hjertemuskulaturen? Hvorledes fungerer tarmens muskulatur? (Se forsøg.)

17 7.-9. klasse Nerver og hjerne: Forklar hvorfor vi har nerver. Hvilken funktion har de? (Se forsøg.) Forklar hvordan en nerve (neuron) er opbygget. Forklar hvad der sker i en nerve. Hvordan sendes en besked? Forklar reaktionstid forskellige steder på kroppen. (Se forsøg) Skelet: Funktion og benævnelse af skelettets ledtyper. Forklaring og benævnelse af håndens rotation. (Se forsøg.) Funktion og benævnelse af de tre små øreknogler. Hvordan vokser knoglerne? 6. Forbered også hvilke krav der er til præsentationsformen: Skal der indgå et forsøg? Skal der laves en rapport? Skal der indgå fotos eller film eller podcast eller powerpoint eller drama eller noget helt sjette, som klassen før har øvet sig på? Og ikke mindst: Hvor lang tid må fremlæggelsen vare? Vi anbefaler minutter pr. gruppe. 7. Indhent evt. forældretilladelse til, at eleverne bruger mobiltelefoner i udstillingen. 8. Fremskaf de undervisningsmaterialer, der mangler: Biologisystemerne til udskolingen har det nødvendige.

18 7.-9. klasse På skolen: Introduktion Tid (1 lektion) Organisering Introduktionen til undervisningsforløbet Body Award kan passende finde sted i skolens it-lokale, idet en del af informationen vil ligge i det webbaserede Ressourcerum. Eleverne arbejder bedst i mindre grupper på tre eller fire elever, fordi det under besøget i udstillingen er svært at holde sammen på større grupper. Der skal helst være en mobil/ipod pr. elev under besøget og som minimum én pr. gruppe. Opgaven 1. Fortæl, hvad det samlede undervisningsforløb Body Award går ud på. 2. Se filmen Body Award enten gruppevis eller allerbedst på storskærm. 3. Fortæl, hvilke krav der er til klassens afsluttende fremlæggelse. 4. Før I besøger udstillingen, skal elevgrupperne orientere sig i Ressourcerummet. I første omgang skal grupperne ikke vælge funktionsområde, men sætte sig ind i hele udstillingens biologiske indhold. Det kan ikke undgås, at nogle grupper danner sig en præference for en bestemt kropsfunktion, men det må ikke skygge for at sætte sig ind i de andre kropsfunktioner. Senere i forløbet skal gruppen nemlig kunne bedømme de andre gruppers arbejde ved den afsluttende Body Award præsentation. Her i introduktionen til forløbet skal eleverne se, hvilke typer informationer og værktøj de kan benytte til deres arbejde efter besøget i udstillingen. Det er vigtigt, at eleverne danner sig et solidt overblik, så de i gruppen er forberedt på at kunne udfylde opgaven. 5. I skal downloade Mobilguide 1. Den finder I i Ressourcerummet. 6. Mind eleverne om at medbringe ipods/mobiltelefoner og høretelefoner, når I skal besøge udstillingen. På Experimentarium: Valg af kropsfunktion Tid (30-45 minutter) Organisering Eleverne arbejder i deres grupper. Hvis I ikke fik set filmen Body Award på skolen, skal I se den, inden I går ind i udstillingen. Og hvis I ikke fik downloadet mobilguiden inden ankomsten, skal I følge instruktionerne i introområdet, inden I besøger udstillingen. Opgaven 1. I udstillingen gælder det for hver gruppe om at studere alle de plastinerede kroppe, som kan fortælle om de fire kropsfunktioner, der er i fokus i Body Award, for at danne sig et helhedsindtryk af kropsfunktionerne. 12 af kroppene og tre af kropsdelene i montrerne har mobilguide med ekstra informationer. Udover dette er der mange andre indtryk, der vil fange opmærksomheden, idet detaljerigdommen på kroppene vil virke stærkt. 2. Når det første indtryk har lagt sig, kan gruppen gå i gang med at diskutere, hvilken kropsfunktion de finder mest fascinerende og derfor vil arbejde videre med at nominere hjemme på skolen. Det er afgørende, at eleverne samler sig så megen viden og overblik fra de udstillede kroppe, skiltetekst og mobilguide, at de har nok til at starte næste lektion med at indkredse, hvilken fantastisk kropsfunktion deres nominerede er. På skolen: Research Tid (4 lektioner) Organisering Eleverne arbejder i grupper. De skal have adgang til grundbøger i biologi og eventuelt andet materiale, som læreren har fremskaffet. Ønsker klassen at benytte Ressourcerummet på nettet, eller at anvende it i deres fremlæggelse, skal eleverne have adgang til computer og net allerede nu. Opgaven til grupperne der ikke valgte kropsfunktion under besøget 1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de faglige som de formmæssige. 2. De grupper, der ikke allerede under besøget i udstillingen valgte deres kropsfunktion, skal starte med at vælge den kropsfunktion, de vil nominere. Det er muligt, at flere grupper vælger den samme kropsfunktion. Dette vil kun skærpe konkurrencen om den bedste præsentation ved den afsluttende præsentation. Tilfældet kan også være, at en kropsfunktion ikke bliver valgt. Dette kan bruges til en efterfølgende debat om, hvorfor nævnte funkti-

19 7.-9. klasse onsområde har så lille interesse, og om det også gælder på samfundsplan. Arbejdet med at vælge er et pædagogisk træk for netop at sætte fokus på alle fire funktioners vigtighed og derfra vælge den kropsfunktion, som gruppen finder allervigtigst. Sæt evt. tid på, hvornår gruppen skal have valgt. De kan strukturere deres brainstorm ved hver især at skrive ned, hvad de finder fantastisk ved hver af de fire kropsfunktioner. Overskriften for hver kropsfunktion er: Hvorfor er blod en fantastisk kropsfunktion? Hvorfor er muskler og sener en fantastisk kropsfunktion? osv. 3. Nu kan eleverne på skift argumentere ud fra deres sedler for, hvilken kropsfunktion gruppen skal arbejde med at nominere til Body Award. Hvis der kommer ny viden frem om funktionen, skriver gruppen en ekstra seddel. I denne fase begynder eleverne at sætte ord på opgaven, og læreren får mulighed for at vurdere, om eleverne har kendskab til de faglige begreber, de får brug for. 4. Når gruppen har valgt kropsfunktion, har de alle deres sedler at arbejde videre med. De kan tage en ekstra runde, hvor de prioriterer de tre væsentligste aspekter ved kropsfunktionen. Nu har de valgt deres faglige fokus for fremlæggelsen. Opgaven til de grupper der valgte kropsfunktion under besøget i udstillingen: 1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de faglige som de formmæssige. 2. De grupper, der under besøget i udstillingen valgte kropsfunktion, skal starte med at lave en brainstorm med deres stikord på den valgte kropsfunktion: Hvad kan blod eller muskler og sener osv. Til alle grupper: 1. Nu skal alle grupper vælge fremlæggelsesform. Også her spiller læreren en vigtig rolle, idet dette valg ikke skal trække ud. 2. Når fremlæggelsesform og faglige pointer er på plads, kan gruppen fordele arbejdet mellem sig. Her er det et godt tidspunkt at lave et kort vejledermøde: Hvad vil I fortælle om jeres kropsfunktion, og hvem gør hvad? Den aftale er især vigtig at have på plads, hvis grupperne skal færdiggøre deres præsentation som hjemmearbejde. På skolen: Præsentation Tid (2 lektioner) Organisering Grupperne skal fremlægge, og der skal findes et egnet sted til dette, specielt hvis der indgår it, whiteboard og forsøg i præsentationen. Efter hver fremlæggelse afgives point som ved ethvert award-show. Hver elev afgiver sin stemme, og man kan ikke stemme ved sin egen fremlæggelse. Læreren skal desuden have et gennemskueligt pointsystem klar. Konkurrencer, der opfattes som uretfærdige, er ikke populære. Et bud på et pointsystem: Giv point fra 1-5 for fagligt indhold af fremlæggelsen Giv point fra 1-5 for brugen af virkemidler, forsøg, plancher, egne fotos, drama etc. Giv point fra 1-5 for selve udførelsen, herunder sprogbrug, sikker håndtering af stoffet Opgaven 1. Grupperne har sandsynligvis brug for at gøre det sidste klar til fremlæggelsen. Hver klasse sin fremlæggelse. Skal der være en rød løber, statuette og særlig påklædning? Grupperne har travlt, både når de selv fremlægger, og når de skal vurdere de andre gruppers kropsfunktioner. Derfor er det læreren, der skal samle trådene, som konferencier. 2. Vinderen af Body Award konkurrencen bliver en af de fire funktionsområder og dermed den gruppe, der arbejdede med dette emne: Blod Muskler og sener Nerver og hjerne Skelet Hvis flere grupper har nomineret samme kropsfunktion, er vinderen den gruppe, der har løst opgaven bedst og fået flest point. Måske uddeles der en statuette. 3. Forløbet kan slutte af med, at vindergruppen holder en takketale. De kan lade deres kropsfunktion tale: Blodet suser stærkt gennem årerne på denne store dag De kan gøre rede for, hvordan gruppen har arbejdet, hvad de mener er lykkedes perfekt, og hvem de skylder en særlig tak, alt sammen igen inspireret af de award-show, de kender fra fx filmens verden.

20 På klassens egen måde klasse På klassens egen måde I klasses biologipensum indgår stadig flere begreber om menneskets anatomi, og pensum rækker ud over den strengt biologiske verden, idet det biologiske indhold sættes til debat og refleksion hos eleverne. 7. klasse På 7. klassetrin er menneskets anatomi en del af årets pensum. Udstillingen kan derfor direkte benyttes som enten starten på emnet eller som en slutning, hvor der kan bygges en evaluering ind i oplevelsen af de plastinerede kroppe. 8. klasse På 8. klassetrin arbejdes der videre med især begreber inden for sundhed og motion. Der lægges vægt på at kunne bedømme og beregne kalorier i fødevarer, blodets kredsløb, beregne kondition og puls i tabeller fx BMI tal. Her kan udvalgte sektioner af udstillingen være med til at motivere og perspektivere klassens arbejde. 9. klasse På 9. klassetrin arbejdes der med muskler og doping, sund livsstil, kost og motion. Eleverne har større begrebserfaring og kan sætte det faglige stof i en større social og kulturel ramme. Efter 9. klasse forventes det, at eleverne kan beherske alle tre års pensum i biologi på et niveau, så de kan besvare en standardiseret multiple choice test udsendt af Undervisningsministeriet hver maj. Her vil et besøg i udstillingen være oplagt som eksamensforberedelse. Æstetik og etik Det er umiddelbart naturligt at bruge de plastinerede kroppe til en faglig læring af menneskets anatomi, idet detaljerigdommen på kroppene virker fascinerende. Desuden er det værd at bemærke, at denne fascination har både æstetiske og etiske implikationer, som kan danne baggrund for diskussion og stillingtagen. Kropsforståelse Et besøg i Body Worlds kan lægge op til diskussioner om den enkeltes kropsforståelse under overskrifter som sportsskader, bodybuilding, doping, livsstilssygdomme, stress, motion, rygning, dårlige nerver, aldring, cykelhjelme og spiseforstyrrelser. Sundhedspolitik I et samfundsperspektiv kan der diskuteres organdonation, hvilke sygdomme skattepengene skal betale for, og hvad skal forskningsmidlerne gå til. Intro til udstillingen Se side 4 for en grundig intro til udstillingen. Ressourcerummet Besøg Ressourcerummet på experimentarium.dk/bodyworlds og find ekstra materialer til klassens arbejde. 20