The Original Exhibition of Real Human Bodies. Din fantastiske krop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The Original Exhibition of Real Human Bodies. Din fantastiske krop"

Transkript

1 The Original Exhibition of Real Human Bodies Din fantastiske krop

2 Kolofon/Indhold Body Worlds Din fantastiske krop Experimentarium, 2010 Forfatter til klasse: Poul Kattler Forfatter til klasse: Lisa Klöcker Forfatter til klasse: Bo Bramming, cand. pæd. bio. Forsøg: Camilla Fau Brinkløv, stud. med. Jonathan Klöcker Grønbæk, stud. med. Faglig korrektur på mobilguider: Finn Bojsen-Møller, lektor, dr. med. Illustrationer: Side 14: Lone Rasmussen, side 16, 17: Mette Moltke Wozniak Fotos: Institut for Plastination, samt side 6 Polfoto/Photo Alto og side 12: Polfoto/Fancy Lay-out: Gitte Husmer, Experimentarium Redaktion: Lisa Klöcker, Experimentarium Tryk: Formegon ApS ISBN: Tak til: 8.a på Busses Skole, som har testet undervisningsforløbet Body Award Download flere eksemplarer af denne vejledning på: experimentarium.dk/bodyworlds

3 Intro Experimentarium er de første i Skandinavien, som præsenterer Gunther von Hagens Body Worlds - den originale udstilling af ægte menneskekroppe. Mere end 30 millioner mennesker har rundt om i verden ladet sig forundre og fascinere af menneskekroppen i den helt unikke udstilling Body Worlds. Din fantastiske krop. Alle de plastinerede kroppe og organer, der vises, kommer fra frivillige donorer, som har ønsket, at deres krop efter døden kunne bruges til undervisningsformål i netop denne udstilling. De plastinerede menneskekroppe og organer giver et fantastisk billede af vores indre. Og hver eneste krop i udstillingen har en faglig pointe, bl.a. samspillet mellem hjerne og muskler, kroppens bevægelsesmuligheder eller blodets sindrige kanalsystem. Udstillingen Body Worlds er en hyldest til menneskekroppen, og vi vil gerne invitere dig og dine elever med til festen. Booking Body Worlds er på Experimentarium 11. januar - 8. august Åbningstider, priser og anden praktisk information findes på: experimentarium.dk Besøg med skoleklasser skal bookes på forhånd. Book online på: experimentarium.dk/undervisning/book-online. Vi kan kontaktes mandag-torsdag kl på Mobilguide Til udstillingen findes to mobilguider, som I med fordel kan downloade hjemmefra. I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig. Til klasse, samt fagligt stærke klasser. I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier om kroppen, og der bliver rejst etiske og sundhedspolitiske dilemmaer. Til fagligt stærke klasser. Du møder mobilguiderne i introduktionen af udstillingen på side 4-11, og kan læse mere om, hvordan du downloader mobilguiden på side 12. Indholdsfortegnelse Intro til udstillingen 4 Intro til mobilguide klasse: Gode råd til jeres besøg klasse: 7 ting de voksne ikke ved. En lærerig leg i udstillingen klasse: Ressourcerummet. Et netbaseret undervisningsmateriale klasse: Body Award: Undervisningsforløb til biologi. Her skal eleverne nominere kropsfunktioner til årets Body Award. Undervisningsforløbet følger projektarbejdsformen og kan gennemføres med otte lektioner samt et besøg i udstillingen. Bemærk at Body Award kræver forberedelse, inden I starter forløbet klasse: På klassens egen måde. Guide til klassens egen organisering af et besøg i udstillingen klasse: Evaluering og faglige begreber 21 Forældrebrev 23 3

4 Intro til udstillingen Udstillingens 25 plastinerede kroppe og mere end 200 kropsdele præsenteres i syv afsnit: Bevægeapparatet, Åndedrætsorganererne, Nervesystemet, Forplantningsorganerne, Hjerte-kredsløbssystemet, Fordøjelseskanalen, Fosterudviklingen. På de næste sider følger en smagsprøve på hvert af disse afsnit samt på de to mobilguider, der hører til udstillingen. Læs mere om, hvordan I downloader mobilguiden på side 12. Bevægeapparatet En af de væsentlige funktioner er evnen til at bevæge kroppen, bevæge sig fremad og til at holde kroppen oprejst. Alt dette muliggøres af det såkaldte bevægeapparat, som består af knogler, led og muskler. Linedanseren Mobilguide 1 Vi muskler er det vigtigste i kroppen, for det er os, der holder kroppen oprejst i balance og giver den fremdrift. Se engang, hvordan vi forgrener os med vores sener ned omkring foden, hvor vi hiver i forskellige retninger ved at trække os sammen. Hvis kroppen er ved at falde til én side, kan vi hive i den modsatte retning og stabilisere. Og vi arbejder sammen på kryds og tværs og kan samtidig forskyde overkroppen, så tyngdepunktet rykkes væk fra den retning, kroppen er ved at falde til. Vi er muskler, vi er rå! Vi stabiliserer de skrå! Mobilguide 2 Linedanseren viser, at vi mennesker som et af de eneste pattedyr kan holde vores krop lodret op i luften på kun to ben. Det har givet os mulighed for at bruge vores hænder til noget andet imens, og det er derfor en meget vigtig del af det at være menneske. Når vi skal holde balancen, benytter vi to forskellige teknikker: Først og fremmest bruger vi musklerne i underbenene, foden og tæerne. Musklerne omkring ankelleddet kan trække i fire forskellige retninger, mens musklerne i tæerne kan trække i to retninger. På den måde kan de hele tiden være med til at stabilisere kroppen. Den anden metode, vi bruger til at holde balancen, er at forskyde vores arme og overkrop - og dermed vores tyngdepunkt. Det ved enhver, der har prøvet at stå på skøjter eller rulleskøjter - eller, som linedanseren her, har gået på line. 4 Unikke kroppe I Body Worlds udstiller vi rigtige mennesker. Disse mennesker har doneret deres kroppe til at blive udstillet i netop denne udstilling. De 25 plastinerede kroppe står i fuld figur. Derudover er der montrer med mere end 200 kropsdele. Der er tekster og tegninger, både ved kroppene, i montrerne og på særskilte plancher. Hver enkelt krop er unik, fordi den er virkelig og stammer fra mennesker, som har levet. Der er både mænd og kvinder, og i et aflukket område er der store fostre.

5 Mere om dette i Sanser på 1. sal Intro til udstillingen Men hvorfor holder linedanseren sine indre organer ud i strakt arm? Vil hun forære dem væk? Organtransplantation Hvert år transplanterer vi i Danmark flere hundrede organer. Det er organer fra folk, som selv har valgt at blive organdonorer - og dermed måske redde et andet menneskes liv. Der er nok ikke tvivl om, at du gerne ville tage imod et organ fra en fremmed, hvis det gjaldt dit liv. Men har du selv tilmeldt dig som organdonor? I dag er der kun organer til rådighed for cirka halvdelen af de patienter, der er indstillet til operation. Hvis man gerne vil være organdonor, kan man tilmelde sig donorregisteret, når man fylder 18 år. Men hvorfor ikke gøre det omvendt? Hvad nu hvis man automatisk blev tilmeldt registret, når man fyldte 18 år og selv skulle melde sig ud, hvis man ikke ville være med? Synes du, det ville være et overgreb? Er det mangel på respekt for de efterladte til en person, som måske er blevet revet pludseligt bort? Eller synes du, det er i orden, fordi det er en lovændring, som kan redde menneskeliv? Henvisning til andre udstillinger på Experimentarium Flere steder i Body Worlds vil I støde på disse skilte. Det betyder, at I kan opleve mere om et Mere om dette i DIG MIG på 1.sal bestemt anatomisk fænomen, hvis I går op i Sanser eller Dig & Mig på 1. sal Reagér Til sidst i udstillingen har I mulighed for at sætte ord på jeres oplevelse. Via sms eller hjemmesiden (som I kan bruge via de to computere sidst i udstillingen) kan I fortælle andre gæster om jeres oplevelser i Body Worlds. I kan også vælge at bruge vores Facebook-side, som hedder Body Worlds på Experimentarium. 5

6 Intro til udstillingen fyldt med tjære, som sætter sig overalt og lukker til og klistrer. Og så ender vi med at se sådan her ud. En dårlig vane kan ødelægge alt godt design. En rygers lunger Polfoto/Photo Alto Åndedrætsorganererne Vores liv kræver en konstant forsyning af ilt, som vi optager fra indåndingsluften. Uden ilt ville de fleste kropsceller kun kunne overleve få minutter. Ilten er nødvendig for cellestofskiftet, altså den proces der opretholder kroppens funktioner ved at omdanne næringsstoffer til energi. Mobilguide 1 Behøver du absolut at stå og glo? Tror du måske det er sjovt at se sådan ud? Vi lunger består ellers af et fint netværk af 300 millioner små tynde sække, som vi normalt er ret stolte af. Her kan ilt og CO 2 passere mellem luften og blodet. Den samlede overflade af alle de små, tynde sække kan være op til 100 kvadratmeter! Det er derfor, vi er så effektive. Det er et fantastisk design, hvis vi selv må sige det. Men man skal jo passe på det, for røgen fra cigaretter er Mobilguide 2 Vores lungevæv består af elastiske fibre. Når man trækker vejret ind, udvider lungerne sig som en elastik. Når man slipper, trækker lungerne sig sammen igen, og luften presses ud. Rygning ødelægger de små fimrehår i luftvejene, som skal standse skadelige partikler på vej ned i lungerne. Det betyder, at en lang række skadelige partikler kan passere frit. Blandt andet tjære fra cigaretterne. Partiklerne havner i stedet i rygerens lunger, hvor de opfanges af nogle særlige celler i lungevævet. Her bliver de siddende. Det er derfor, denne rygers lunger er mørke at se på. Partiklerne ødelægger de elastiske fibre i lungevævet, så lungerne bliver dårligere til at trække sig sammen efter en vejrtrækning. Det betyder, at rygeren får sværere ved at presse den brugte luft ud af lungerne - og derfor lettere bliver stakåndet. Men alt det med rygning er jo så oplagt, at der ikke er noget at diskutere mere! Eller er det? Rygepolitik I Danmark har lovgivningen gjort rygere til et udstødt folkefærd. Synes du, det er i orden? Jeg vil da selv bestemme, om jeg ryger eller ej! Og der er temmelig høje afgifter på tobak i Danmark, så jeg synes faktisk, jeg har betalt for det, jeg måtte koste ekstra i sundhedsvæsnet. Tobaksrøg indeholder mindst fyrre kræftfremkaldende stoffer, og rygning er årsag til mere end ti forskellige kræftformer. Det gør tobaksrøg til den mest kræftfremkaldende kilde i vores miljø. Skal man selv bestemme, om man vil udsætte sig selv og andre for det? Tabt liv? Tabt frihed? Hvad er vigtigst? 6 Hvordan er kroppene lavet? Der er brugt en teknik, som hedder plastinering. Det er en konserveringsproces, hvor man erstatter væv, der ellers vil forgå, med et plastisk materiale. Det kan I se mere om i filmen Impressions of the plastination process, med danske undertekster, som I finder i udstillingen og i elevernes del af Ressourcerummet på experimentarium.dk/bodyworlds

7 Intro til udstillingen Nervesystemet Fra hovedet og ned til tæerne findes et utroligt fint netværk af nervefibre, som overvåger og regulerer alle kroppens funktioner. De går direkte ud fra hjernen eller rygmarven og forgrener sig ud i stadig finere nervetråde. Nervesystemet styrer hundredvis af aktiviteter samtidigt. Det er kilden til bevidsthed, intelligens og kreativitet og gør det muligt for os at kommunikere og opfatte følelser. Mange funktioner forløber automatisk, uden at vi bevidst registrerer dem, som for eksempel åndedrættet eller fordøjelsen. Skakspiller Mobilguide 1 Nervesystemet er kroppens intelligensgrundlag. Vi nerveceller udgør den største del af hjernen, hvor vi ligger ganske tæt, for at der kan være plads til så mange af os som muligt. Vi er en højhastighedsforbindelse mellem de forskellige dele af hjernen. Uden os ville skakspilleren ikke kunne tænke seks træk frem. Det er os, der råder over tankevirksomheden, vi er grundlaget for personlighed, initiativ og samvittighed. Det er os, der giver dig din menneskelighed. Mobilguide 2 På skakspilleren har man fjernet en del af rygsøjlen, så man kan se helt ind til rygmarven. Rygmarven er det menneskelige bredbånd: Her løber alle de informationer, der skal ud til musklerne oppe fra hjernen. Ved hver ryghvirvel er der et lille hul, der passer til, at en nerve kan løbe ud fra rygmarven og hen til en gruppe muskler. Nerverne er meget sårbare, og derfor er det smart, at rygmarven - og dermed begyndelsen af alle nerverne - ligger godt beskyttet inde i rygsøjlen. Den menneskelige hjerne er endnu ikke fuldstændig kortlagt. Men man ved, at den indeholder omkring milliarder hjerneceller. Den arbejder ved hjælp af elektriske signaler, som sendes via rygmarven og nerverne ud til kroppens muskler med besked om, at de skal bevæge sig. For eksempel for at flytte en brik på skakbrættet. 7 Er det den samme udstilling, som var i Tivoli? Nej. Body Worlds er den originale udstilling om menneskets anatomi. Udstillingen er også større end den i Tivoli.

8 Intro til udstillingen Forplantningsorganerne De ydre kønsorganers primære opgave er den seksuelle forening, mens de indre kønsorganer danner kimcellerne og kønshormonerne. Kvindeligt bækken På billedet ses et tværsnit af de kvindelige kønsorganer. Læs mere om graviditet og fosterudvikling på side Ved man, hvor de udstillede kroppe kommer fra? Ja, alle de plastinerede kroppe er doneret via et specielt donor-program udviklet netop til Body Worlds udstillingerne. Programmet har over donorer verden over. Er det ulækkert? På ingen måde. Plastificeringsteknikken bevarer kroppen intakt, men ganske hård og helt lugtfri. Kigger man så bare på døde mennesker? Slet ikke. De fleste plastinerede kroppe har en anatomisk pointe. Det kan være om muskler, sener, blodårer eller organer. Er der noget, man ikke bør se? Der findes i udstillingen en række fostre fra efter abort-grænsen samt en plastineret gravid kvinde. Dette afsnit er anbragt, så man nemt kan fravælge det.

9 Hjerte-kredsløbssystemet Intro til udstillingen Hjerte-kredsløbssystemet er vores vigtigste indre transportsystem. Det fordeler næringsstoffer, ilt og hormoner til de forskellige kropsregioner og opsamler samtidig de nedbrydningsprodukter fra stofskiftet, som skal udskilles. Hjertet er motoren i dette system, og det tætte net af blodkar danner transportvejene. Arteriemand Mobilguide 1 Blodet er kroppens røde bude - på pletten, til tiden - hele livet. Der er fem liter blod i din krop, og det har travlt, for det skal nå hele kroppen rundt hvert minut. For at komme ud i de fjerneste afkroge løber blodet i et smukt forgrenet netværk af os blodbaner. Vi fungerer som transportbånd for ilt og næring. Vækst, bevægelse og vedligeholdelse er alt sammen noget, der kræver energi. Det tilfører vi. Samtidig leder vi affaldsstoffer væk. Derfor er alle organer og byggesten i kroppen afhængige af os. Mobilguide 2 Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring til alt væv i kroppen. Som du kan se, løber blodet fra kroppens dybeste indre og ud til dens fjerneste afkroge. De indre organer er forbundet til store arterier, som forgrener sig i og omkring organet. 20 % til hjernen Nogle steder i kroppen er der brug for mere blod end andre, og her kan man se, at blodårerne løber tættere. Læg for eksempel mærke til, hvor mange blodårer der løber op ad halsen og tilfører blod - og dermed næring - til hovedet. Hjernen er kroppens vigtigste organ - kontrolcenteret - og har derfor brug for at få tilført meget ilt og næring. Faktisk går 20 % af al blodtilførsel i kroppen til hjernen. Det er rigtig meget, når man tænker på, at hjernen kun udgør cirka 2 % af vores kropsvægt. Hvor meget er der at se? Udstillingen fylder hele stueetagen og dermed godt 1000 m 2 og rummer 25 hele donerede kroppe og over 200 plastinerede organer eller objekter. 9

10 Intro til udstillingen Alle processer i vores krop kræver energi, som vi får fra føden. For at vores krop kan omdanne føden til energi, skal føden først splittes op i sine bestanddele. Fordøjelseskanalens organer spalter føden op såvel mekanisk som kemisk. De fleste næringsstofmolekyler kommer til sidst via tyndtarmens slimhinder ud i blodet og derfra ind i leveren, hvor de viderebehandles. Fordøjelseskanalen Fordøjelseskanalens organer Mobilguide 1 Blodbanerne er transportbåndet, der sørger for, at din krop får gavn af den føde, du indtager. Uden os kunne det ikke betale sig at spise. Når din morgenmad er tygget og opløst i spyt, bliver den sendt ned i mavesækken. Her tager vi over. Vi nedbryder maden med syre, enzymer og galde, optager bestanddelene som næring og sender den ud til alle områder i din krop. Sammen med leveren finder vi de ting, din krop har brug for, og smider resten væk. Mobilguide 2 Fordøjelsessystemet er omkring 8 meter langt. I munden bliver maden først findelt og blandet med spyt. Spyttet indeholder enzymer, som starter den første del af fordøjelsen, allerede mens man tygger. Når maden kommer ned i mavesækken, nedbrydes den af mavesyre og flere enzymer. Mavesækken har tre forskellige muskellag, som bruges til at male maden og føre den videre ud i tolvfingertarmen, som er den første del af tyndtarmen. Her nedbrydes maden endeligt af enzymer, der sidder på tarmvæggen. 10 Mavens sakse Enzymerne fungerer gennem hele fordøjelseskanalen som små sakse, der klipper forbindelserne over mellem de molekyler, maden består af. De mest næringsrige molekyler passerer nu gennem tarmvæggen over i blodet og med blodet videre rundt i kroppen. Den del af maden, der ikke bliver optaget i blodet, fortsætter ud i tyktarmen, hvor der trækkes vand ud i blodet. Det giver den tiloversblevne del af maden en tykkere konsistens, inden den kommer ud som afføring. Det tager timer for maden at nå fra mund til toilet, afhængigt af hvad man spiser. Du kan tjekke din fordøjelsestid ved at holde øje med rester fra fx majs eller rødbede. Må jeg fotografere inde i udstillingen? Nej. Vi vil gerne medvirke til at skabe en respektfuld atmosfære i udstillingen. At stille op til fotografering og knipse løs giver et helt forkert signal.

11 Fosterudviklingen Den første periode af menneskets liv foregår usynligt inde i livmoderen. Den begynder med én eneste celle, zygoten, når faderens sæd befrugter moderens æg. Zygoten indeholder menneskets genom, den individuelle grundtegning til et helt menneske. Den består af moderens og faderens genpar, der er fordelt på kromosomer. De bestemmer det nye individs individuelle egenskaber som for eksempel hår- og øjenfarve, størrelse, nogle adfærdsmønstre og mange af de sygdomme, man kan få senere. Dette afsnit, som også indeholder fostre efter abortgrænsen og en samlejescene, befinder sig udenfor hovedganglinien, så man nemt kan guide klassen udenom, hvis det ønskes. Liggende gravid kvinde Mobilguide 1 Det er os blodbaner, der sørger for det nye liv. Når fosteret dannes, samler vi os i moderkagen, spisekammeret. Her løber morens og fosterets blodbaner tæt op ad hinanden, kun adskilt af en meget tynd membran. Den er så tynd, at ilt og næring kan komme fra morens blodbaner over i fosterets, og affaldsstofferne kan passere den modsatte vej. I slutningen af graviditeten vejer moderkagen mere end et halvt kilo, men lige når fosteret fødes, holder moderkagen op med at virke, som om der blev slukket for kontakten til spisekammeret. Nu tager barnets egne blodbaner over, og vi blodbaner i moren får travlt med at passe på hende. Intro til udstillingen Mange af de kroppe og organer, man kan se i udstillingen, viser, hvor ens vi er, men her er der fokus på forskellene. Når kvinden er gravid, ændrer hendes krop sig drastisk i løbet af ganske få måneder. Mælkekirtlerne i brysterne udvikles, ledbåndene i bækkenet giver sig, og blodmængden i kroppen øges med omkring halvanden liter. Livmoderen vokser. Før graviditeten havde denne kvindes livmoder en diameter på omkring ni centimeter. Nu er den stor nok til at rumme et næsten fuldbårent barn. Men er det overhovedet okay at udstille en gravid kvinde og hendes foster? Kvindens historie Da kvinden blev gravid, vidste hun, at hun led af en sygdom, som hun og hendes foster kunne dø af. Alligevel besluttede hun at gå videre med sin graviditet. Kvinden var på det tidspunkt allerede medlem af BODY WORLDS donationsprogram. Ulykkeligvis døde hun, da hun var otte måneder henne på trods af al den lægehjælp, der blev ydet. Fosteret havde indtil da udviklet sig normalt, og kvinden og hendes ufødte barn kan derfor ligge her foran os og vise os detaljer ved den seneste del af graviditeten, som vi ellers ikke kunne studere. Det er smukt, lærerigt - og sørgeligt. Mobilguide 2: Den gravide kvinde fremhæver tydeligt de forskelle, der er på mande- og kvindekroppen. Må vi tale sammen inde i udstillingen? Ja, endelig. Dialog er en vigtig del af en god oplevelse. Men vær sød at lade være med at råbe højt. 11

12 Intro til mobilguide Intro til mobilguide Til udstillingen findes to mobilguides, der er fortællinger om kroppen, som I hører på jeres mobiltelefon eller ipod. På side 4-11 findes uddrag af de to mobilguider, og på experimentarium.dk/bodyworlds kan I høre mobilguiderne i deres fulde længde. Læreren vejleder eleverne i, hvilken guide de skal bruge, idet man bliver bedt om at vælge guide, når man ringer op første gang. I Mobilguide 1 er det kroppen selv, der blærer sig med sine mange fantastiske funktioner. Den skal eleverne anvende, hvis I arbejder med undervisningsforløbet Body Award, men den kan også bruges uafhængigt af forløbet af de fagligt stærke klasser og alle udskolingsklasser. I Mobilguide 2 bliver der fortalt anatomiske historier om menneskets fantastiske krop, og der bliver rejst etiske og sundhedspolitiske dilemmaer. Denne mobilguide egner sig til de fagligt stærke klasser. Der er ikke en bestemt rækkefølge for mobilguiden. I kan starte alle vegne, hvor I støder ind i mobilguidens mærke. Husk mobil/ipod og hovedtelefoner I kan bruge jeres mobiltelefoner eller ipods til at modtage en mobilguide. I får det nemmeste og billigste besøg, hvis I downloader mobilguiden på experimentarium. dk/bodyworlds. Hvis I downloader mobilguiden hjemmefra, kan I kun bruge den med hovedtelefoner - så HUSK hovedtelefonerne. Polfoto/Fancy Download eller ring op De to mobilguider kan I inden besøget downloade til jeres Android/iPhone/iPod som en såkaldt app eller blot ved at hente lydfilerne til telefonen eller mp3-afspilleren. Det er gratis. I finder vejledning til download på experimentarium.dk/bodyworlds Hvis I ikke får downloadet inden besøget, kan I ringe op til vores mobilguide-system, mens I er i udstillingen. Det koster almindelig opkalds- og samtaleafgift på telefonen. Mobilguiden er gratis eller koster max kr. 20 Mobilguiden er gratis at hente via computeren eller via skolens trådløse net. I finder et link og en forklaring på experimentarium.dk/bodyworlds Hvis I vælger at ringe op til mobilguiden, mens I er i udstillingen, koster det max. 20 kr. pr. elev. Prisen på telefonydelsen afhænger af, hvor mange fortællinger I benytter. 12

13 Gode råd til jeres besøg Body Worlds er en enestående mulighed for at supplere din undervisning. For undervisningen i natur/teknik i klasse er udstillingens faglige indhold relevant. Udstillingen kan sagtens bruges, uden at man kan læse teksterne. Samtidig med at Experimentarium viser Body Worlds, vises også udstillingen Sanser, der er et udmærket supplement til Body Worlds, ligesom udstillingen Dig & Mig er det. Det er op til dig som lærer at bedømme, hvordan vægtningen mellem disse udstillinger skal være under dit besøg med klassen. En overvejelse, som du sikkert vil gøre, er om Body Worlds er en udstilling, som du kan tillade dig at tage de små børn ind til. Erfaringer fra udstillingens rejser rundt i verden siger, at små børn godt kan håndtere oplevelsen, men at det bedst gøres i dialog med voksne. Gode råd til jeres besøg klasse Vis respekt Inde i selve udstillingen forventer vi, at gæsterne optræder med respekt for de mennesker, der har doneret deres kroppe til udstillingen, en respekt som de øvrige gæster vil opfatte som et must. Det sker normalt helt automatisk. Man må fx ikke røre ved de plastinerede kroppe og heller ikke fotografere. Man løber ikke rundt og råber ikke højt. Disse simple regler skyldes altså først og fremmest hensynet til de andre gæster. Det er vigtigt efterfølgende at tale med eleverne om oplevelsen. Giv dig tid til at høre på børnene og få afrundet både de følelsesmæssige og de faglige aspekter af oplevelsen. Forældrebrev Bagest i denne lærervejledning finder du et fortrykt forældrebrev med information om udstillingen. Brevet kan også hentes på experimentarium.dk/bodyworlds. Rør ved et plastinat I vores intro-område i foyeren foran Store Scene kan børnene røre ved plastinerede organer og objekter. De viser sig at være hårde - ligesom plastik. 13

14 7 ting de voksne ikke ved klasse Ved syv af de hele plastinerede kroppe møder eleverne en opgave, som de skal løse ved at spejle deres egen krop i den udstillede krop. Løsningen på opgaven indeholder fakta om kroppens muskler, knogler, nerver, kredsløb, fordøjelse og balanceevne. Denne lærerige leg tilbyder elever i klasse en måde at agere på i udstillingen, så de kan få glæde af de stærke indtryk, de plastinerede kroppe kan bibringe den besøgende. Opgaven stilles med tekst på en særlig stander. Ved standeren hænger et stempel. Når man stempler sig på armen, får man svaret på opgaven. Stemplerne på armen kan efterfølgende lægge op til samtaler med elevernes forældre, lærere og kammerater. Eleverne kan vælge en enkelt eller flere af opgaverne, og rækkefølgen er vilkårlig. En af opgaverne kræver, at man er to, der arbejder sammen. De øvrige kan løses individuelt, men de er sjovere og mere lærerige at løse sammen, fordi det opmuntrer til dialog. Bøj dig som guitarspilleren. Hvilke muskler bruger du mest? Stå som linedanseren. Luk øjnene. Tæl til 60. Hvad hjælper med til at holde balancen? Mærk på din hånd. Hvor mange knogler har du i hånden? Hvor kigger man på et skelet for at se, om det er en mand eller kvinde? Lav grimasser som fodboldspillerne: en vred og en glad. Hvilken grimasse bruger du flest muskler til? Tag din makkers hænder og tryk som på tegningen. Hvilken af nervebanerne i montren skal beskeden følge, fra man får et tryk, til man trykker tilbage? Forestil dig, at du spiser kagen. Hvor mange timer går der mindst, før den ender i toilettet? 14

15 Ressourcerummet klasse Ressourcerummet Til klasse findes på nettet Ressourcerummet med materialer, der supplerer udstillingen. Ressourcerummet finder I på experimentarium.dk/ bodyworlds. Der er et rum til læreren og et til eleverne. Ressourcerummet til lærerne Tips og tricks Et hæfte med vejledning til de elever, der vil bruge forsøg i deres arbejde med udstillingen og til fremlæggelsen til undervisningsforløbet Body Award (se side 16). Forsøgsmanualer Manualer til 9 små forsøg med nemt tilgængelige materialer, der anskueliggør skelettets, nervernes og musklernes centrale funktioner. Vi har fravalgt forsøg, der illustrerer blodets funktioner, da de typisk kun er illustrerende og kræver megen forklaring. Manualer og vejledning henvender sig direkte til eleverne, men ligger i lærerværelset, så det bliver op til læreren, om det skal inddrages i undervisningen. Forsøg om skelettet: Den smarte tommelfinger Derfor drejer hånden Forsøg om nervesystem og hjerne: Jo kortere vej, jo hurtigere reaktion Reflekser: Genvej for nervesignaler Nerver reagerer på nye indtryk Forsøg om muskler og sener: Automatisk muskelarbejde Dynamisk og statisk muskelarbejde Tungen: Den magiske muskel Ansigtsmuskler kommunikerer Lærervejledningen Her kan du printe flere eksemplarer af lærervejledningen. Ressourcerummet til eleverne Body Award 2011 En kort underfundig film om de kropsfunktioner, der håber at blive nomineret til årets Body Award. Filmen igangsætter undervisningsforløbet Body Award og er et must at se inden besøget i udstillingen, men kan også inspirere andre elever. Filmen vises også ved ankomsten til udstillingen. Mobilguide Her kan mobilguiden downloades som mp3, og hver enkelt speak kan høres. Læs mere på side 12. Kropsleksikon Her kan eleverne læse udstillingens mobilguider og gense de plastinerede kroppe og organer via følgende opslag: Blod Etik Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Film om plastination Filmen Impressions of the plastination process varer syv minutter. Med engelsk tale og danske undertekster. Links Links til yderligere læring om kroppen. 15

16 7.-9. klasse Body Award Body Award er et projektorienteret undervisningsforløb, der benytter sig af et dramatisk set up med klare referencer til elevernes egen verden. I Body Award skal eleverne nominere kropsfunktioner til årets Body Award. Der kan nomineres indenfor fire kategorier: Blod Muskler og sener Nerver og hjerne Skelet Eleverne skal i grupper på tre-fire beslutte sig for, hvilken kropsfunktion de anser for så vigtig, at den bør nomineres til den prestigefyldte pris. De anvender et besøg i udstillingen til at foretage valget, og arbejder derefter på skolen med at begrunde deres valg og fremlægge deres udvalgte kropsfunktion for resten af klassen. Huskeliste før opstart 1. Book it-lokalet på skolen. 2. Bed eleverne medbringe mobiler og ipods til den første lektion: Introduktionen. 3. Beslut, om der kan/skal indgå forsøg i elevernes afsluttende præsentation. Hvis ja, så tjek, at materialerne til forsøgene er hjemme. Forsøgene findes i lærerens afdeling af Ressourcerummet, se side Tjek eventuelt listen over de faglige begreber, der er i fokus i undervisningsforløbet, side 22. Skal eleverne have en kort introduktion til nogle af begreberne? 5. Forbered, hvilke faglige krav der skal stilles til klassens afsluttende præsentation: Der kan fx være krav om, at den sproglige del af præsentationen indeholder en passende afvejning af faglige begreber, forklarende, oplysende og informerende sprogbrug. Grupperne skal medtænke, at de har til opgave at kommunikere et fagligt stofområde på en sproglig forståelig måde. Der kan desuden være krav om, at hver gruppe skal forklare 3-4 forhold ved den valgte kropsfunktion. Det kunne være: Blod: Forklar blodets funktion. Forklar blodets kredsløb. Forklar og benævn blodets bestanddele, herunder celletyper. Forklar de forskellige blodtyper. Muskler og sener: Forklar musklernes funktion. Forklar en muskels opbygning. Beskriv de tre typer af muskler, vi har i kroppen. Forklar deres forskellige funktioner. (Se forsøg.) Beskriv de to typer af muskelfibre. Hvorledes fungerer hjertemuskulaturen? Hvorledes fungerer tarmens muskulatur? (Se forsøg.)

17 7.-9. klasse Nerver og hjerne: Forklar hvorfor vi har nerver. Hvilken funktion har de? (Se forsøg.) Forklar hvordan en nerve (neuron) er opbygget. Forklar hvad der sker i en nerve. Hvordan sendes en besked? Forklar reaktionstid forskellige steder på kroppen. (Se forsøg) Skelet: Funktion og benævnelse af skelettets ledtyper. Forklaring og benævnelse af håndens rotation. (Se forsøg.) Funktion og benævnelse af de tre små øreknogler. Hvordan vokser knoglerne? 6. Forbered også hvilke krav der er til præsentationsformen: Skal der indgå et forsøg? Skal der laves en rapport? Skal der indgå fotos eller film eller podcast eller powerpoint eller drama eller noget helt sjette, som klassen før har øvet sig på? Og ikke mindst: Hvor lang tid må fremlæggelsen vare? Vi anbefaler minutter pr. gruppe. 7. Indhent evt. forældretilladelse til, at eleverne bruger mobiltelefoner i udstillingen. 8. Fremskaf de undervisningsmaterialer, der mangler: Biologisystemerne til udskolingen har det nødvendige.

18 7.-9. klasse På skolen: Introduktion Tid (1 lektion) Organisering Introduktionen til undervisningsforløbet Body Award kan passende finde sted i skolens it-lokale, idet en del af informationen vil ligge i det webbaserede Ressourcerum. Eleverne arbejder bedst i mindre grupper på tre eller fire elever, fordi det under besøget i udstillingen er svært at holde sammen på større grupper. Der skal helst være en mobil/ipod pr. elev under besøget og som minimum én pr. gruppe. Opgaven 1. Fortæl, hvad det samlede undervisningsforløb Body Award går ud på. 2. Se filmen Body Award enten gruppevis eller allerbedst på storskærm. 3. Fortæl, hvilke krav der er til klassens afsluttende fremlæggelse. 4. Før I besøger udstillingen, skal elevgrupperne orientere sig i Ressourcerummet. I første omgang skal grupperne ikke vælge funktionsområde, men sætte sig ind i hele udstillingens biologiske indhold. Det kan ikke undgås, at nogle grupper danner sig en præference for en bestemt kropsfunktion, men det må ikke skygge for at sætte sig ind i de andre kropsfunktioner. Senere i forløbet skal gruppen nemlig kunne bedømme de andre gruppers arbejde ved den afsluttende Body Award præsentation. Her i introduktionen til forløbet skal eleverne se, hvilke typer informationer og værktøj de kan benytte til deres arbejde efter besøget i udstillingen. Det er vigtigt, at eleverne danner sig et solidt overblik, så de i gruppen er forberedt på at kunne udfylde opgaven. 5. I skal downloade Mobilguide 1. Den finder I i Ressourcerummet. 6. Mind eleverne om at medbringe ipods/mobiltelefoner og høretelefoner, når I skal besøge udstillingen. På Experimentarium: Valg af kropsfunktion Tid (30-45 minutter) Organisering Eleverne arbejder i deres grupper. Hvis I ikke fik set filmen Body Award på skolen, skal I se den, inden I går ind i udstillingen. Og hvis I ikke fik downloadet mobilguiden inden ankomsten, skal I følge instruktionerne i introområdet, inden I besøger udstillingen. Opgaven 1. I udstillingen gælder det for hver gruppe om at studere alle de plastinerede kroppe, som kan fortælle om de fire kropsfunktioner, der er i fokus i Body Award, for at danne sig et helhedsindtryk af kropsfunktionerne. 12 af kroppene og tre af kropsdelene i montrerne har mobilguide med ekstra informationer. Udover dette er der mange andre indtryk, der vil fange opmærksomheden, idet detaljerigdommen på kroppene vil virke stærkt. 2. Når det første indtryk har lagt sig, kan gruppen gå i gang med at diskutere, hvilken kropsfunktion de finder mest fascinerende og derfor vil arbejde videre med at nominere hjemme på skolen. Det er afgørende, at eleverne samler sig så megen viden og overblik fra de udstillede kroppe, skiltetekst og mobilguide, at de har nok til at starte næste lektion med at indkredse, hvilken fantastisk kropsfunktion deres nominerede er. På skolen: Research Tid (4 lektioner) Organisering Eleverne arbejder i grupper. De skal have adgang til grundbøger i biologi og eventuelt andet materiale, som læreren har fremskaffet. Ønsker klassen at benytte Ressourcerummet på nettet, eller at anvende it i deres fremlæggelse, skal eleverne have adgang til computer og net allerede nu. Opgaven til grupperne der ikke valgte kropsfunktion under besøget 1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de faglige som de formmæssige. 2. De grupper, der ikke allerede under besøget i udstillingen valgte deres kropsfunktion, skal starte med at vælge den kropsfunktion, de vil nominere. Det er muligt, at flere grupper vælger den samme kropsfunktion. Dette vil kun skærpe konkurrencen om den bedste præsentation ved den afsluttende præsentation. Tilfældet kan også være, at en kropsfunktion ikke bliver valgt. Dette kan bruges til en efterfølgende debat om, hvorfor nævnte funkti-

19 7.-9. klasse onsområde har så lille interesse, og om det også gælder på samfundsplan. Arbejdet med at vælge er et pædagogisk træk for netop at sætte fokus på alle fire funktioners vigtighed og derfra vælge den kropsfunktion, som gruppen finder allervigtigst. Sæt evt. tid på, hvornår gruppen skal have valgt. De kan strukturere deres brainstorm ved hver især at skrive ned, hvad de finder fantastisk ved hver af de fire kropsfunktioner. Overskriften for hver kropsfunktion er: Hvorfor er blod en fantastisk kropsfunktion? Hvorfor er muskler og sener en fantastisk kropsfunktion? osv. 3. Nu kan eleverne på skift argumentere ud fra deres sedler for, hvilken kropsfunktion gruppen skal arbejde med at nominere til Body Award. Hvis der kommer ny viden frem om funktionen, skriver gruppen en ekstra seddel. I denne fase begynder eleverne at sætte ord på opgaven, og læreren får mulighed for at vurdere, om eleverne har kendskab til de faglige begreber, de får brug for. 4. Når gruppen har valgt kropsfunktion, har de alle deres sedler at arbejde videre med. De kan tage en ekstra runde, hvor de prioriterer de tre væsentligste aspekter ved kropsfunktionen. Nu har de valgt deres faglige fokus for fremlæggelsen. Opgaven til de grupper der valgte kropsfunktion under besøget i udstillingen: 1. Gruppen får kravene til præsentationen udleveret, såvel de faglige som de formmæssige. 2. De grupper, der under besøget i udstillingen valgte kropsfunktion, skal starte med at lave en brainstorm med deres stikord på den valgte kropsfunktion: Hvad kan blod eller muskler og sener osv. Til alle grupper: 1. Nu skal alle grupper vælge fremlæggelsesform. Også her spiller læreren en vigtig rolle, idet dette valg ikke skal trække ud. 2. Når fremlæggelsesform og faglige pointer er på plads, kan gruppen fordele arbejdet mellem sig. Her er det et godt tidspunkt at lave et kort vejledermøde: Hvad vil I fortælle om jeres kropsfunktion, og hvem gør hvad? Den aftale er især vigtig at have på plads, hvis grupperne skal færdiggøre deres præsentation som hjemmearbejde. På skolen: Præsentation Tid (2 lektioner) Organisering Grupperne skal fremlægge, og der skal findes et egnet sted til dette, specielt hvis der indgår it, whiteboard og forsøg i præsentationen. Efter hver fremlæggelse afgives point som ved ethvert award-show. Hver elev afgiver sin stemme, og man kan ikke stemme ved sin egen fremlæggelse. Læreren skal desuden have et gennemskueligt pointsystem klar. Konkurrencer, der opfattes som uretfærdige, er ikke populære. Et bud på et pointsystem: Giv point fra 1-5 for fagligt indhold af fremlæggelsen Giv point fra 1-5 for brugen af virkemidler, forsøg, plancher, egne fotos, drama etc. Giv point fra 1-5 for selve udførelsen, herunder sprogbrug, sikker håndtering af stoffet Opgaven 1. Grupperne har sandsynligvis brug for at gøre det sidste klar til fremlæggelsen. Hver klasse sin fremlæggelse. Skal der være en rød løber, statuette og særlig påklædning? Grupperne har travlt, både når de selv fremlægger, og når de skal vurdere de andre gruppers kropsfunktioner. Derfor er det læreren, der skal samle trådene, som konferencier. 2. Vinderen af Body Award konkurrencen bliver en af de fire funktionsområder og dermed den gruppe, der arbejdede med dette emne: Blod Muskler og sener Nerver og hjerne Skelet Hvis flere grupper har nomineret samme kropsfunktion, er vinderen den gruppe, der har løst opgaven bedst og fået flest point. Måske uddeles der en statuette. 3. Forløbet kan slutte af med, at vindergruppen holder en takketale. De kan lade deres kropsfunktion tale: Blodet suser stærkt gennem årerne på denne store dag De kan gøre rede for, hvordan gruppen har arbejdet, hvad de mener er lykkedes perfekt, og hvem de skylder en særlig tak, alt sammen igen inspireret af de award-show, de kender fra fx filmens verden.

20 På klassens egen måde klasse På klassens egen måde I klasses biologipensum indgår stadig flere begreber om menneskets anatomi, og pensum rækker ud over den strengt biologiske verden, idet det biologiske indhold sættes til debat og refleksion hos eleverne. 7. klasse På 7. klassetrin er menneskets anatomi en del af årets pensum. Udstillingen kan derfor direkte benyttes som enten starten på emnet eller som en slutning, hvor der kan bygges en evaluering ind i oplevelsen af de plastinerede kroppe. 8. klasse På 8. klassetrin arbejdes der videre med især begreber inden for sundhed og motion. Der lægges vægt på at kunne bedømme og beregne kalorier i fødevarer, blodets kredsløb, beregne kondition og puls i tabeller fx BMI tal. Her kan udvalgte sektioner af udstillingen være med til at motivere og perspektivere klassens arbejde. 9. klasse På 9. klassetrin arbejdes der med muskler og doping, sund livsstil, kost og motion. Eleverne har større begrebserfaring og kan sætte det faglige stof i en større social og kulturel ramme. Efter 9. klasse forventes det, at eleverne kan beherske alle tre års pensum i biologi på et niveau, så de kan besvare en standardiseret multiple choice test udsendt af Undervisningsministeriet hver maj. Her vil et besøg i udstillingen være oplagt som eksamensforberedelse. Æstetik og etik Det er umiddelbart naturligt at bruge de plastinerede kroppe til en faglig læring af menneskets anatomi, idet detaljerigdommen på kroppene virker fascinerende. Desuden er det værd at bemærke, at denne fascination har både æstetiske og etiske implikationer, som kan danne baggrund for diskussion og stillingtagen. Kropsforståelse Et besøg i Body Worlds kan lægge op til diskussioner om den enkeltes kropsforståelse under overskrifter som sportsskader, bodybuilding, doping, livsstilssygdomme, stress, motion, rygning, dårlige nerver, aldring, cykelhjelme og spiseforstyrrelser. Sundhedspolitik I et samfundsperspektiv kan der diskuteres organdonation, hvilke sygdomme skattepengene skal betale for, og hvad skal forskningsmidlerne gå til. Intro til udstillingen Se side 4 for en grundig intro til udstillingen. Ressourcerummet Besøg Ressourcerummet på experimentarium.dk/bodyworlds og find ekstra materialer til klassens arbejde. 20

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning.

Kropsleksikon. Blod. Fedme. Fordøjelsen. Graviditet. Knogler. Motion. Muskler og sener. Nerver og hjerne. Organdonation. Rygning. Kropsleksikon Blod Fedme Fordøjelsen Graviditet Knogler Motion Muskler og sener Nerver og hjerne Organdonation Rygning Sundhedsvæsenet Blod Blod til hjernen Via arterierne kan blodet tilføre ilt og næring

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Beskyt din hjerne Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips:

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips: For en bedre syre-base-balance som er godt for: Vægt Energi Afgiftning Ledsmerter Immunforsvaret Styrke og smidighed Med en enkelt viden om syre-base balancen i krop og syre-base værdier i kosten, kan

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden.

Der er mange eksempler på at en elev efter endt uddannelse vender tilbage til virksomheden. Guide til skolebesøg Denne guide er til dig, der får en skoleklasse på besøg, som er opdelt i før, under og efter besøget. Bagerst i guiden finder du en praktisk tjekliste til forberedelse og aftaler med

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole

Human fysiologi på Helgenæs Efterskole Human fysiologi på Helgenæs Efterskole af Thomas Kjerstein Thomas Kjerstein og hans elever på Helgenæs Naturefterskole tog på ski i Norge i en 10 dage. Vi medbragte en håndholdt datalogger fra Pasco for

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere