Sjældne kromosomafvigelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjældne kromosomafvigelser"

Transkript

1 Sjældne kromosomafvigelser Et informationshæfte udgivet af Forældreforeningen UniqueDanmark Lægerne på Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik Center for Små Handicapgrupper

2 Indholdsfortegnelse Om dette hæfte 3 Om UniqueDanmark 4 Om Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik 5 Om Center for Små Handicapgrupper 5 Sjældne kromosomafvigelser 6 Hvad er kromosomer? 6 Hvad er en kromosomanalyse? 7 Hvad ser man ved en kromosomanalyse? 7 Hvad er normale kromosomer? 7 Hvordan benævnes kromosomerne? 8 Hvad er en karyotype? 8 Hvad betyder forkortelserne? 9 Hvad er kromosomafvigelser? 9 Hvordan opstår kromosomafvigelser? 10 Hvilke typer kromosomafvigelser findes der? 11 Trisomier, monosomier, fejl i antallet af kromosomer 11 Mosaikker 12 Partielle trisomier / partielle monosomier 12 Deletioner 12 Ringkromosomer 13 Duplikationer / triplikationer 13 Isokromosomer 13 Overtallige markerkromosomer 14 Inversioner 14 Translokationer 15 Mikrodeletioner og andre submikroskopiske kromosomafvigelser 15 Andre eller supplerende analysemetoder: 16 FISH 16 MLPA 17 HR-CGH 18 CGH-array 19 DNA analyser 20 Kromosomanalyse og andre analyser af forældrenes blodprøver 20 Hvorfor kan kromosomafvigelser indebære problemer med udvikling og helbred? 21 Hvad er forskellen på et kendt syndrom og en sjælden kromosomafvigelse? 21 Genetisk rådgivning ved sjældne kromosomafvigelser 22 Hvad kan kromosomafvigelsen betyde for barnet? 22 Er kromosomafvigelsen arvelig? 22 Hvilke læger kan hjælpe med hvad? 23 Hvor kan man få genetisk rådgivning? 23 Hvor kan man få mere viden? 23 Kontaktadresser udgave, Forsiden viser kromosomer undersøgt med Multicolour FISH teknik, hvor de enkelte kromosompar har forskellige farver. 2

3 Om dette hæfte Sjældne kromosomafvigelser er ofte så sjældne, at de faktisk er unikke. Det vil sige, at der måske ikke kendes andre børn - eller i alt fald kun ganske få med helt samme kromosomafvigelse. Dette gør det svært at få information om, hvad kromosomafvigelsen kan betyde. Og det medvirker til, at man som forældre kan føle konsekvenserne uoverskuelige og usikre. Alle forældre, hvis barn har fået påvist en kromosomafvigelse, har krav på at blive henvist til en genetisk rådgivning ved en af landets klinisk genetiske afdelinger. Ved den genetiske rådgivning forklarer en læge med specialviden om kromosomer om kromosomafvigelsen og dens betydning, blandt andet også med hensyn til vigtige spørgsmål om arvelighed og gentagelsesrisiko. Det kan være svært at forholde sig til de mange oplysninger, man får ved en genetisk rådgivning, for eksempel forklaringer om, hvordan kromosomafvigelsen er opstået, og hvilken betydning den kan have. Dette hæfte er derfor lavet som en hjælp til at forstå og huske de oplysninger, som gives ved den genetiske rådgivning. Hæftet kan både bruges til at læse før og efter rådgivningen. Hvis man har flere spørgsmål umiddelbart eller senere efter en genetisk rådgivning, er man i øvrigt også altid velkommen til at kontakte den klinisk genetiske afdeling igen. Man kan læse mere om genetisk rådgivning andetsteds i hæftet. Hæftets faglige del er skrevet af lægerne på Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik. Her besvares nogle lægelige spørgsmål om kromosomafvigelser. Man kan læse om, hvad kromosomafvigelser er, og hvad de kan betyde, specielt sjældne kromosomafvigelser. Vi vil gerne takke Sygekassernes Helsefond, som har gjort det økonomisk muligt at producere og udgive hæftet. Forældreforeningen UniqueDanmark Lægerne på Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik Center for Små Handicapgrupper 3

4 Om UniqueDanmark UniqueDanmark blev grundlagt i efteråret 2000 af en kreds af forældre, som alle har et barn med en sjælden kromosomafvigelse. Behovet for erfaringsudveksling på forskellige områder var stort, og vi ønskede at støtte hinanden med erfaringer, viden og hjælp til selvhjælp. Medlemmerne i UniqueDanmark ved, hvor meget det betyder at kunne tale om det, man har været igennem, med andre som kan forstå, hvad man taler om. Vores medlemmer har børn med mange forskellige sygdomme og problemer. Børnenes udvikling er også meget forskellig. Nogle udvikler sig næsten alderssvarende og har kun brug for lidt støtte, andre er måneder eller år tilbage i deres udvikling og har behov for megen støtte. Det særlige ved vores forening er, at børnene har forskellige kromosomafvigelser, men uafhængig af dette har mange af børnene de samme problemer og sygdomme. En del af børnene har f.eks. spiseproblemer, nedsat syn, hjertefejl mv., som ikke er hverdagsproblemer for de fleste forældre og derfor giver anledning til et stort behov for erfaringsudveksling mellem forældre, der kender til disse situationer. Vores visioner Vi arbejder for at højne informationsniveauet vedr. sjældne kromosomafvigelser hos social- og sygehussektoren. Vi arbejder for, at der etableres et velfungerende samarbejde mellem social- og sygehussektoren og forældrene. Vi vil fortsat udvikle vejlederrollen overfor vores medlemmer. Vores aktiviteter for medlemmer Vi holder hvert år en foredragsdag for forældrene, hvor vi inviterer en foredragsholder. Om efteråret mødes vi en weekend i et feriecenter, hvor børnene kan lege og hygge sig sammen, og hvor forældrene har tid til at tale med hinanden. I foreningens lokalgrupper mødes vi to gange årligt, helt uforpligtende for at grille, gå tur eller hvad vi ellers kan finde på. Nogen gange inviteres en fagperson til at fortælle om emner, som forældrene finder relevante. 4

5 Om Kennedy Instituttet Statens Øjenklinik Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik (KISØ) er en selvstændig sektorforskningsinstitution under Socialministeriet. Vi er en forskningsog behandlingsinstitution med fokus på medfødte handicap, specielt mental retardering og synshandicap. Vores opgaver omfatter diagnostik, rådgivning og støtte til familier med børn med disse problemer. Herudover varetager vi specifikt diætbehandling af den medfødte stofskiftesygdom PKU samt diagnostik, registrering og rehabilitering af synshandicappede. Et væsentligt formål for os er at opbygge ny viden gennem forskning og udvikling. Trods store landvindinger inden for udforskningen af menneskets arvemasse er der stadig mange udviklingshæmmede børn, hos hvem årsagen til tilstanden ikke er kendt. Der er derfor brug for en fokuseret forskningsindsats af høj kvalitet. Herigennem kan vi være med til at afhjælpe eller mindske mental retardering og synshandicap. Vores særkende er tæt sammenhæng mellem diagnostik, rådgivning, psykosocial støtte og behandling, understøttet af forskning på højt internationalt niveau. Om Center for Små Handicapgrupper CSH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi har en bred viden om vilkårene for mennesker med sjældne handicap og deres familier. Vi tilbyder fagfolk og private uvildig rådgivning om socialfaglige spørgsmål og information om diagnoser, og kan vise vej til relevant ekspertise inden for et tværfagligt netværk, som centeret løbende udbygger. CSH kan f.eks. tilbyde: Vejledning i forhold til den sociale lovgivning, skole, uddannelse, job m.v. og til at finde vej i sundhedssystemet Råd om at komme videre med en sag, der er kørt fast, eller få overblik over en kompleks sag Hjælp til at finde information om sjældne syndromer - også ud over de mere end 300, der er beskrevet på CSHs hjemmeside Kontakt til patientforeninger eller personer med samme diagnose På CSHs hjemmeside omtales også projekter, fx om etniske minoriteter med sjældne handicap, skolestart, om at leve med et sjældent handicap og om at være barn/ung med en sjælden diagnose. 5

6 Sjældne kromosomafvigelser For sjældne kromosomafvigelser gælder, at der højest findes ganske få andre børn med helt samme kromosomafvigelse. Da det ikke drejer sig om noget på forhånd velkendt og velbeskrevet, hvor der er mange andre børn at sammenligne med, er det svært at få information om, hvad kromosomafvigelsen kan betyde. Den følgende del af hæftet forklarer om sjældne kromosomafvigelser og deres betydning. Hvad er kromosomer? Kromosomerne er den struktur, som indeholder arvematerialet, DNA. Kromosomerne findes i alle kroppens cellekerner. I kromosomernes DNA findes generne, det vil sige arveanlæggene. Hver kropscelle har 23 par kromosomer med i alt gener. Generne indeholder den genetiske kode, det vil sige koden til forskellige af kroppens funktioner. På denne måde er kromosomerne med til bestemme medfødte egenskaber og sygdomme. 6

7 Hvad er en kromosomanalyse? Ved en kromosomanalyse undersøges kromosomerne i en prøve, taget fra et af kroppens væv, oftest en blodprøve. Dette kan man gøre, fordi antal og struktur af kromosomerne i alle kroppens celler, uanset væv, generelt er ens. En undtagelse er dog æg- og sædcellerne, som har det halve antal kromosomer. Før selve kromosomanalysen skal prøven oftest dyrkes for at opnå tilstrækkeligt mange celler, hvor kromosomerne er i den rette fase, så de kan undersøges. Efter farvning af kromosomerne, kan de analyseres i mikroskop. Hvad ser man ved en kromosomanalyse? Kromosomanalysen er en undersøgelse i mikroskop. Ved kromosomanalysen undersøges, om der er det korrekte antal kromosomer med den rigtige struktur. Det vil sige, om der mangler noget kromosommateriale eller er ekstra kromosommateriale, og om kromosommaterialet er korrekt indbyrdes placeret. Man kan ikke se forandringer af de enkelte arveanlæg, generne, ved en kromosomanalyse. Dette skyldes, at kromosomanalysen har en begrænset opløselighed. Hvis der af særlige grunde skal foretages undersøgelse af enkelte, specifikke arveanlæg, gøres dette ved en DNA analyse, som er en helt anden type undersøgelse. Hvad er normale kromosomer? Det normale antal kromosomer i en kropscelle er 46, det vil sige 23 par. Kromosomparrene nr kaldes autosomerne. Autosomerne er nummereret efter størrelse. Kvinder/piger har udover de 22 par autosomer desuden to X kromosomer. Mænd/drenge har udover de 22 par autosomer desuden et X kromosom og et Y kromosom. Kromosomerne som de ses i mikroskopet Farvet med G-bånd farvning Kromosomerne ordnet parvis 46,XY (normal dreng) 7

8 Hvordan benævnes kromosomerne? Der er udarbejdet en international standardisering for, hvordan kromosomerne benævnes. Dette kaldes et ideogram. Kromosomets midte kaldes centromeret, enderne kaldes telomererne. Den korte arm kaldes p, den lange q. Kromosomernes bånd er nummereret ud fra det mønster, de har efter farvning. Hvad er en karyotype? Resultatet af en kromosomanalyse skrives som en såkaldt karyotype. Karyotypen indeholder en beskrivelse af kromosombesætningen, det vil sige kromosomernes antal og struktur. Kromosombesætningen er beskrevet med standardiserede forkortelser. Et eksempel er 46,XY (dreng med normale kromosomer). Et andet eksempel er 46,XX,del(18)(q21) (pige med deletion af kromosom 18 s lange arm i bånd nummer 21). 8

9 Hvad betyder forkortelserne? Nedenfor er vist nogle af de forkortelser, som bruges til beskrivelse af kromosomafvigelser. Der findes mange andre forkortelser end de her viste. add de novo del der dup i ins inv mar mat minustegn (-) mos p pat plustegn (+) q r rob t ter trp Ekstra kromosommateriale af ukendt oprindelse Spontant opstået, ikke nedarvet kromosomafvigelse Tab af kromosommateriale Derivativ. Bruges om ubalancerede translokationer Duplikation Isokromosom Insertion. Indsat kromosommateriale Inversion Markerkromosom Maternel. Fra moderen Tab af kromosommateriale Mosaik Kromosomets korte arm Paternel. Fra faderen Ekstra kromosommateriale Kromosomets lange arm Ringkromosom Robertsonsk translokation Translokation Terminal. Enden af kromosomet Triplikation Hvad er kromosomafvigelser? Når antallet eller udseendet / strukturen af et eller flere kromosomer ikke er normalt, kaldes det en kromosomafvigelse. Hvis kromosomafvigelsen indebærer, at der enten er for lidt eller for meget kromosommateriale, kaldes den for ubalanceret. Ubalancerede kromosomafvigelser indebærer som oftest problemer med den fysiske og / eller psykiske udvikling og eventuelt med væksten. Hvis der ikke mangler kromosommateriale og ikke findes ekstra kromosommateriale, kaldes afvigelsen for balanceret. Hvorvidt en balanceret kromosomafvigelse er forbundet med samme type problemer som ved ubalancerede kromosomafvigelser, afhænger bl.a. af, om afvigelsen er nedarvet eller nyopstået (de novo) ved tilblivelsen af individet. Nedarvede, balancerede kromosomafvigelser har oftest ingen helbredsmæssig betydning. 9

10 Hvordan opstår kromosomafvigelser? Kromosomafvigelser opstår, når der sker en fejl ved delingen af en celle. Den celle med kromosomafvigelse, som herved opstår, giver igen ophav til datterceller med samme kromosomafvigelse, når den deler sig. Fejldelingen kan ske i en æg- eller en sædcelle eller i foster- / graviditetsanlægget lige efter befrugtningen. Der kan også ske fejldelinger i kroppens celler på senere tidspunkter, når disse deler sig i forbindelse med vækst og vævsvedligeholdelse, men sådanne fejl reparerer organismen ofte umiddelbart. En fejldeling kan bestå i, at det ene kromosom ved cellens deling ikke adskilles fra det andet i kromosomparret eller ikke deles over på langs, to forskellige former for såkaldt non-disjunction. Figuren nedenfor illustrerer princippet i kønscelledelingen, normalt og ved fejldeling. Non-disjunction fører til fejl i antallet af kromosomer. Men fejldelingen kan også bestå i, at der ved cellens deling opstår brud på kromosomer med forkert opheling eller tab af kromosomstykker, eller forkert udveksling af materiale mellem kromosomområder. På denne måde opstår afvigelser i kromosomernes udseende/struktur. 10

11 Hvilke typer kromosomafvigelser findes der? Som følge af de måder, kromosomafvigelser kan opstå på, findes der mange forskellige typer kromosomafvigelser. En gruppe er afvigelser i kromosomernes antal, såkaldt numeriske fejl, hvilket er den almindeligste form for kromosomafvigelse. En anden gruppe er afvigelser i kromosomernes udseende / struktur, såkaldt strukturelle afvigelser. Der kan principielt være tale om afvigelser i et hvilket som helst af kromosomerne 1-22 eller kønskromosomerne, men nogle typer afvigelser er hyppigere for visse kromosomer end for andre. Nedenstående oversigt over kromosomafvigelser er slet ikke udtømmende, men rummer nogle eksempler. Mange sjældne kromosomafvigelser er meget mere komplekse, end der kan redegøres for her. Forældre til et barn med en kromosomafvigelse, kan ved en genetisk rådgivning få forklaret, præcis hvilken kromosomafvigelse, det drejer sig om, og hvad den kan betyde. Trisomier, monosomier, fejl i antallet af kromosomer De almindeligste fejl i antallet af kromosomer er trisomi og monosomi. Trisomi betyder, at der findes et helt ekstra kromosom i cellerne, dvs. cellerne har i alt 47 kromosomer. Den hyppigste og mest velkendte trisomi er trisomi 21, som medfører Downs syndrom. Monosomi betyder, at der mangler et kromosom i cellerne, dvs. cellerne har ialt 45 kromosomer. Den hyppigste og mest velkendte monosomi er en kønskromosomafvigelse, nemlig monosomi X, som medfører Turner syndrom. Trisomi 21 Billedet viser også, at man kan bruge andre båndfarvninger end den før viste. Her Q-båndfarvning. 11

12 Mosaikker (mos) Mosaikker er betydeligt sjældnere end antalsfejl. En mosaik betyder, at cellerne ikke alle har ens kromosombesætning. F.eks. kan nogle celler have en kromosomafvigelse, mens andre celler har normale kromosomer. Eller nogle celler kan have én type kromosomafvigelse, mens andre celler har en anden. Mosaikker kan principielt involvere alle former for kromosomafvigelser, dvs. der findes mosaikker med antalsfejl og mosaikker med strukturelle fejl. Mosaik opstår på grund af fejldelinger lige umiddelbart efter befrugtningen. Partielle trisomier / partielle monosomier Normalt findes hvert kromosomområde i to kopier i cellen, eftersom man har to af hvert kromosom, ét fra hver af forældrene. Partiel trisomi betyder, at et område af et kromosom findes i tre kopier i cellen. Partiel monosomi betyder, at et område af et kromosom kun findes i én kopi. Partielle trisomier og/eller monosomier er resultatet af forskellige typer strukturelle kromosomafvigelser. Nogle af disse er nævnt her: Partiel trisomi kan være resultatet af bl.a. duplikationer eller overtallige markerkromosomer. Partiel monosomi kan være resultatet af bl.a. deletioner eller ringkromosomer. Kombineret partiel trisomi og partiel monosomi kan være resultatet af f.eks. ubalancerede translokationer eller isokromosomer. Disse kromosomafvigelser er beskrevet nedenfor. Deres forkortelse står i parentes bagest i overskriften. Deletioner (del) Deletion betyder tab af et kromosomstykke. Tab af et stykke midt inde på kromosomet, dvs. hvor kromosomets ender er intakte, kaldes interstitiel deletion. Tab af et stykke yderst på kromosomet, dvs. hvor en af kromosomets ender er tabt, kaldes terminal deletion. Resultatet af deletionen er en partiel monosomi for det pågældende kromosomstykke. Eksempel: Interstitiel deletion af kromosom 4q 12

13 Ringkromosomer (r) Ved ringkromosomer har enderne af et kromosoms korte og lange arm sat sig sammen. Typisk er disse ender af kromosomet deleteret, når det drejer sig om ringkromosomer, dvs. ringkromosomer mangler ofte kromosommateriale i kromosomets ender. Resultatet af disse deletioner er en partiel monosomi for de pågældende kromosomstykker. Duplikationer (dup) / triplikationer (trp) Duplikation betyder fordobling af et kromosomstykke. Kromosomstykket kan optræde direkte gentaget to gange efter hinanden, hvilket kaldes en direkte duplikation. Eller det kan optræde gentaget to gange efter hinanden, hvor det gentagne stykke er drejet 180, hvilket kaldes en inverteret duplikation. Resultatet af duplikationen er en partiel trisomi for det pågældende område. Triplikationer betyder tilsvarende en gentagelse af et kromosomstykke tre gange efter hinanden, med partiel tetrasomi til følge. Eksempel: Duplikation på kromosom 4q Isokromosomer (i) Er et kromosom, som består af to kopier af enten den korte eller den lange arm af et kromosom, hvorimod den anden arm mangler. Resultatet er en kombineret partiel trisomi / partiel monosomi for de pågældende kromosomarme. 13

14 Overtallige markerkromosomer (+mar) Et overtalligt markerkromosom betyder, at cellen har et ekstra kromosom, dannet af et kromosomstykke. Cellen har altså typisk 47 kromosomer, men det ekstra kromosom er altså ikke et almindeligt, velkendt, helt kromosom, men kun en del af et kromosom. Markerkromosomer er ofte ganske små. Markerkromosomet kan principielt være dannet af materiale fra den korte og den lange arm af et hvilket som helst af kromosomerne 1-22 eller af et kønskromosom. Resultatet er en partiel trisomi for det pågældende kromosomområde. Markerkromosomet kan findes i alle cellerne, eller eventuelt kun i en del af cellerne (mosaik). Nogle markerkromosomer er hyppigere end andre og velkendte, mens andre er helt unikke. Overtalligt markerkromosom Inversioner (inv) Inversion betyder, at der på et kromosom sker to brud, hvorefter kromokan være pericentrisk, dvs. at det somstykket er drejet 180. Inversionen drejede kromosomstykke omfatter det kromosomområde, som kaldes centrokromosomets korte og den lange arm), meret (indsnævringen, som adskiller og altså hermed omfatter et stykke af såvel den korte som den lange arm. Eller inversionen kan være paracentrisk, dvs. at det drejede kromosomstykke kun omfatter et stykke af enten den korte eller den lange arm (omfatter i så fald ikke centromeret). Eksempel: Paracentrisk inversion på kromosom 4q 14

15 Translokationer (t) Translokation betyder, at kromosommateriale mellem forskellige kromosompar har byttet plads. Oftest involverer en translokation to kromosompar, men eventuelt kan flere par være involveret. Ombytning af kromosomstykker mellem kromosompar, kaldes en reciprok translokation. Hvis hele de lange arme af visse kromosomer (13, 14, 15, 21 eller 22) har sat sig sammen, kaldes translokationen robertsonsk. En translokation kan være balanceret, dvs. der er udelukkende tale om en ombytning, og der hverken mangler eller findes noget kromosommateriale ekstra. Eller translokationen kan være ubalanceret, dvs. at der også mangler og/eller findes noget kromosommateriale ekstra. Ubalance kan opstå ved nedarvningen af en balanceret translokation. Resultatet af en ubalanceret, reciprok translokation er typisk en kombineret partiel trisomi / partiel monosomi svarende til de involverede kromosomområder. Resultatet af en ubalanceret, robertsonsk translokation er en fuld trisomi for det pågældende kromosom. Eksempel: Balanceret, reciprok translokation mellem kromosom 4q og kromosom 20q Mikrodeletioner og andre submikroskopiske kromosomafvigelser Deletioner, som er så små, at de ikke kan ses i mikroskopet ved den almindelige kromosomanalyse, kaldes mikrodeletioner. Mikrodeletioner kan findes med andre, mere specialiserede undersøgelsesmetoder. Nogle mikrodeletioner er hyppigere end andre og indebærer velkendte syndromer, f.eks. Williams syndrom som skyldes en mikrodeletion på kromosom 7. Også andre strukturelle kromosomafvigelser end deletioner kan være så små, at de ikke kan ses ved den almindelige kromosomundersøgelse. Det kan f.eks. dreje sig om duplikationer. 15

16 Andre eller supplerende analysemetoder: FISH FISH betyder Fluorescens In Situ Hybridisering. FISH er en af de specialiserede metoder, som kan vise forandringer, der er mindre end dem, man kan se ved den almindelige kromosomanalyse. Man benytter en FISH probe, som er et stykke DNA fra et kendt, specifikt kromosomområde. Proben er mærket med fluorescerende farve. Man undersøger, om proben kan binde sig på et kromosompræparat fra den person, man undersøger. Hvis proben har bundet sig, kan det ses i et fluorescensmikroskop. Det område, proben dækker, er med andre ord i så tilfælde tilstede hos den person, man undersøger. Hvis proben ikke har bundet sig, mangler signalet i fluorescensmikroskopet. Det område, proben dækker, mangler altså hos den person, man undersøger. Figuren nedenfor illustrerer princippet i FISH. DNA på et kromosompræparat fra patienten gøres enkeltstrenget (denaturering). Den fluorescensmærkede probe binder sig til det komplementære stykke DNA (hybridisering). Kromosompræparatet mikroskoperes i et fluorescensmikroskop, hvor det ses, om proben har bundet sig, det vil sige, om det pågældende kromosomområde er tilstede eller mangler hos patienten. Der findes prober, som dækker meget små kromosomområder, mens andre f.eks. dækker hele kromosomer. Ved FISH undersøges altså et eller flere specifikke kromosomområder. En særlig type FISH undersøgelse er multisubtelomer FISH analysen, hvor samtlige kromosomers ender undersøges på én gang. 16

17 Eksempel: FISH med en probe på kromosom 22(q11.2) (Di George regionen) og en kontrol probe. De to kromosomer 22 ses hver med to normale kontrol signaler (gule signaler). Det ene kromosom 22 mangler signaler svarende til området q11.2 (røde signaler). FISH viser altså, at der er en submikroskopisk deletion af dette område. Eksempel: FISH med Whole Chromosome Paint 12 farver begge kromosomer 12 samt et stort, overtalligt markerkromosom. FISH viser altså, at markerkromosomet består af kromosom 12 materiale. MLPA MLPA (Multiplex Ligation-dependent Probe Amplification) er en anden metode til at undersøge for deletioner eller duplikationer, også submikroskopiske. Ligesom ved FISH er MLPA metoden baseret på hybridisering med DNA prober. Men hvor DNA proberne ved FISH hybridiseres til kromosompræparater, som så mikroskoperes, hybridiseres DNA proberne ved MLPA til DNA ekstraheret fra cellekernerne, og aflæsningen foregår maskinelt. Ved MLPA undersøges mange udvalgte kromosomområder på én gang. Metoden kan også bruges til undersøgelse af enkelte gener. 17

18 HR-CGH HR-CGH betyder High Resolution Comparativ Genomisk Hybridisering. HR-CGH er en anden af de specialiserede metoder, som kan vise mindre forandringer end en almindelig kromosomanalyse. Ved HR-CGH er DNA fra den person, som man undersøger, mærket med én farve (grøn), og DNA fra en person, som man ved, har normale kromosomer, mærket med en anden farve (rød). DNA fra disse to blandes og hybridiseres (bindes) til et normalt kromosompræparat. Forholdet mellem rød og grøn måles langs kromosomerne med digitalt billedanalyseudstyr. Hvis der mangler noget kromosommateriale hos den undersøgte person, vil der være overvægt af rød farve i det pågældende område (og vice versa). På denne måde undersøges alle kromosomerne på én gang for ubalance. Eksempel: HR-CGH viser terminal deletion af kromosom 2p (rød markering). Af hensyn til overskueligheden viser figuren kun resultatet for kromosom 2. Ved HR- CGH undersøges samtlige kromosomer på en gang. Ved HR-CGH kan man altså med en større opløselighed end ved en kromosomanalyse se, om der mangler eller er for meget kromosommateriale hos den person, man undersøger. 18

19 CGH-array CGH-array er en videreudvikling af HR-CGH, idet en chip med påtrykte DNA prober fra hele arvemassen med ganske små mellemrum og herved endnu større opløselighed undersøges for kromosom ubalance. Figuren nedenfor illustrerer princippet i CGH-array. Kontrol DNA (fra person med normale kromosomer) mærkes med rød fluorescens farve, og test DNA (fra den person, som man undersøger) mærkes med grøn. Kontrol og test DNA hybridiseres sammen til et præparat med flere tusinde små DNA fragmenter, der har en nøjagtig, kendt kromosom-lokalisation. Farveintensiteten aflæses maskinelt og afspejler forholdet mellem mængden af kontrol DNA og test DNA. Deletion (mangel på kromosommateriale) viser sig ved forholdsmæssigt mest rød farve. Duplikation (fordobling af kromosommateriale) viser sig ved forholdsmæssigt mest grøn farve. Eftersom den præcise kromosom-lokalisation af arrayets flere tusinde DNA fragmenter på forhånd er kendt, kan deletionens eller duplikationens størrelse og beliggenhed hermed også aflæses. Eksempel: CGH-array viser deletion af kromosom 2p. Af hensyn til overskueligheden viser figuren kun resultatet for kromosom 2. Ved CGHsamtlige kromosomer array undersøges på en gang. 19

20 DNA analyser Forandringer af de enkelte arveanlæg, generne, kan ikke ses i mikroskopet ved en kromosomanalyse. Undersøgelse af enkelte, specifikke arveanlæg foregår ved DNA analyse, hvor arveanlæggets kode og eventuelle fejl heri kan ses. DNA analyse af enkelte gener er almindeligvis ikke en undersøgelse, man kan anvende i udredningen af sjældne kromosomsygdomme. I enkelte tilfælde / af specielle årsager, kan en sådan DNA analyse af et specifikt gen dog være relevant i forbindelse med sjældne kromosomsygdomme. Eksempel: DNA sekventering. Her undersøger man selve rækkefølgen af baseparrene i DNAet, dvs. DNA byggestenene. Sekventeringen her viser, at en enkelt af baseparrene (blå top = C) i det undersøgte gen er erstattet af en anden top (rød top = T). Ved sekventering varierer højden af toppene generelt lidt fra gang til gang. Der findes mange andre typer af DNA analyser end sekventering. Kromosomanalyse og andre analyser af forældrenes blodprøver Hvis man har fundet en kromosomafvigelse hos et barn, kan det nogen gange være nødvendigt efterfølgende at foretage en kromosomanalyse af forældrene for at afklare betydningen af barnets kromosomafvigelse. Man undersøger herved, om barnets kromosomafvigelse er nedarvet, og i givet fald om barnets kromosomafvigelse er helt den samme som forældrenes. F.eks. kan det undersøges, om en af forældrene har en balanceret translokation, som har ført til en ubalanceret translokation hos barnet. Om nødvendigt foretages, for at belyse dette, også andre, mere specialiserede undersøgelsesmetoder af forældrenes og/eller barnets prøve. 20

21 Hvorfor kan kromosomafvigelser indebære problemer med udvikling og helbred? Ved kromosomafvigelser kan et eller flere gener, det vil sige arveanlæg, være tabt, fordoblet, ødelagt eller på anden måde påvirket, helt afhængig af hvilken kromosomafvigelse det drejer sig om. Dette er årsagen til, at kromosomafvigelser kan medføre fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser, misdannelser og/eller vækstforstyrrelser. Omvendt indeholder visse kromosomområder kun inaktivt materiale, og ikke alle kromosomområder indeholder lige mange gener. Dette medvirker til, at nogle kromosomafvigelser giver mildere symptomer end andre. Duplikationer med ekstra kromosommateriale indebærer som regel mildere symptomer end deletioner med tab af kromosommateriale. Kønskromosomafvigelser indebærer som regel mildere symptomer end afvigelser i autosomerne. Hvad er forskellen på et kendt syndrom og en sjælden kromosomafvigelse? Visse hyppigere kromosomforandringer indebærer et velkendt sæt af symptomer, hvilket kaldes et syndrom. Et eksempel er, at et ekstra kromosom 21 betyder, at personen har Downs syndrom. Andre kromosomafvigelser er sjældne og derfor ikke for øjeblikket forbundet med noget velkendt samlet symptombillede eller syndrom. Med udviklingen af nye metoder vil der givetvis også komme mere viden om sjældne kromosomafvigelser, for eksempel hvilke gener der er involveret. 21

22 Genetisk rådgivning ved sjældne kromosomafvigelser Hvad kan kromosomafvigelsen betyde for barnet? Ved en genetisk rådgivning på en klinisk genetisk afdeling kan en læge med specialviden om kromosomer forklare om betydningen af barnets kromosomafvigelse - udfra den eksisterende, aktuelle faglitteratur og viden. Og man kan eventuelt få hjælp til selv at søge mere viden. Det er vigtigt, at man gør sig klart, at lægen ikke specifikt kan forudsige barnets videre udvikling på baggrund af dets sjældne kromosomafvigelse. Dette har mange årsager: Ofte er der ikke tidligere beskrevet andre børn med samme eller lignende kromosomafvigelse. En anden årsag til, at det er sværere at sammenligne sjældne kromosomafvigelser indbyrdes, er, at kromosomafvigelserne meget vel rent faktisk kan have forskellige brudsteder, selvom de ser ens ud i mikroskopet. Og endelig - selv om to personer har samme kromosomafvigelse, har de kun sjældent fuldstændig samme symptomer eller grad af symptomer uanset om det drejer sig om en ret hyppig eller en sjælden kromosomafvigelse. Der er altså mange grunde til, at man ikke konkret kan forudsige fremtiden for det enkelte barn med en sjælden kromosomafvigelse. Det vigtigste er under alle omstændigheder at tage udgangspunkt i barnet selv og dets udvikling, for der findes ikke to børn, som er ens. Er kromosomafvigelsen arvelig? Har andre i familien risiko for at have samme kromosomafvigelse og i så fald nedarve den til deres børn? Er der en gentagelsesrisiko, hvis man skal have flere børn, og hvor stor er den i givet fald? Kan der undersøges for kromosomafvigelsen ved fosterdiagnostik? Og hvad er barnets egen risiko for at videreføre kromosomforandringen til kommende generationer, hvis det selv skal have børn til sin tid? Disse spørgsmål er blandt dem, man kan få svar på ved en genetisk rådgivning. Hvis ens barn har fået påvist en kromosomafvigelse, kan man bede om at blive henvist til en genetisk rådgivning ved en af landets klinisk genetiske afdelinger. 22

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse

Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

5. februar Kompetencekort Cytogenetik

5. februar Kompetencekort Cytogenetik Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,

Læs mere

Principles of Clinical Cytogenetics

Principles of Clinical Cytogenetics Principles of Clinical Cytogenetics Cytogenese handler om studiet af kromosomer, deres struktur og arvelighed. Det er vigtige for at kunne diagnosticere kromosomdefekter og syndromer. For at kunne analysere

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Modul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) 1

Modul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) 1 Modul 8, fagpakke 1 Kromosomabnormaliteter, FISH og CGH Stud. udgave (minus billeder) kako@viauc.dk 1 Karyotypering Foruden mutationer kan genetiske sygdomme skyldes kromosomabnormalite ter. Typisk fejl

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Specialevejledning for klinisk genetik

Specialevejledning for klinisk genetik Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Jacobsens syndrom. Jacobsens syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Jacobsens syndrom. Jacobsens syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Jacobsens syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Jacobsens syndrom

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

Coffin-Lowrys syndrom

Coffin-Lowrys syndrom Coffin-Lowrys syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Coffin-Lowrys

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Definitioner på vigtige genetiske begreber

Definitioner på vigtige genetiske begreber Definitioner på vigtige genetiske begreber Emne Acrocentrisk Allel heterogenitet Allel Allel-hyppighed Alternativ splejsning Aneuploidi Anticipation Definition/forklaring Kromosom, hvor centromeret er

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Afdeling Rigshospitalet Hvad kan man bruge gendiagnostik til? Reducere sygdomshyppighed

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster Kursus i Føtal Medicin 2014 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland.

Der er i et vist omfang mulighed for afholdelse af genetiske konsultationstimer på de øvrige regionshospitaler i Region Midtjylland. !""# $ %!&$ Klinisk genetik varetager ambulante forløb i form af genetisk rådgivning, og laboratoriediagnostik. Fraset diagnostik og behandling af medfødte stofskiftesygdomme hos nyfødte børn, der er centraliseret

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Den teknologiske udvikling på det molekylær-genetiske område

Den teknologiske udvikling på det molekylær-genetiske område Rigshospitalet Klinisk Genetisk Klinik, Kennedy centret Den teknologiske udvikling på det molekylær-genetiske område Karen Grønskov Klinisk Genetisk Klinik, Kennedy Centret, Rigshospitalet Titel/beskrivelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMBWI Sags nr.: 1403942 Dok. Nr.: 1524724 Dato: 09. september 2014 TALEPAPIR Det talte ord gælder Den videnskabsetiske hæderspris

Læs mere

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom

Information til gravide om. Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Information til gravide om Nakkefoldsskanning og doubletest Tilbud til gravide om risikoberegning for Downs syndrom Alle gravide kvinder i Danmark har mulighed for at få lavet en risikoberegning for Downs

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU Information Allerede nu kan du få information om undersøgelser af dit ufødte barn for visse medfødte sygdomme og handicap. Ja? Hvis du gerne vil vide mere om dette,

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. 1. Trimester skanningen

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

" # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau:

 # Der vil være to afdelinger i Region Midtjylland, som varetager hovedfunktionsniveau: ! " # " $%&# Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandlingen på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

OM TESTEN OM VIRKSOMHEDEN

OM TESTEN OM VIRKSOMHEDEN OM VIRKSOMHEDEN Sequenom Laboratories er et datterselskab, som er 100 % ejet af Sequenom, Inc. Det er et CAPakkrediteret og CLIA-certificeret laboratorium (Clinical Laboratory Improvement Amendment) med

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling Cellens livscyklus Cellens livscyklus inddeles i to faser, interfase og mitose. GAP1 (G1). Tiden lige efter mitosen hvor der syntetiseres RNA og protein. Syntese fasen. Tidsrummet hvor DNAet duplikeres

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Amyotrofisk lateral sklerose

Amyotrofisk lateral sklerose Amyotrofisk lateral sklerose Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Amyotrofisk

Læs mere

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!

Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen

Læs mere

Robinows syndrom. Robinows syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Robinows syndrom. Robinows syndrom. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Robinows syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Robinows syndrom

Læs mere

Aicardi-Goutieres syndrom

Aicardi-Goutieres syndrom Aicardi-Goutieres syndrom Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Aicardi-Goutieres

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

STG er opkaldt efter en tysk øjenlæge, Karl Stargardt ( ), der i 1909 som den første offentliggjorde en grundig beskrivelse af sygdommen.

STG er opkaldt efter en tysk øjenlæge, Karl Stargardt ( ), der i 1909 som den første offentliggjorde en grundig beskrivelse af sygdommen. Stargardt sygdom (STG) og fundus flavimakulatus (FF) er navnene på to beslægtede øjensygdomme. Nogle mener, at det i virkeligheden drejer sig om én og samme lidelse. Sygdommen angriber øjets nethinde,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens

Restriktionsenzymer findes Genkendelsessekvens Restriktionsenzymer Skanning Restriktionsenzymer findes i bakterier (forsvarsmekanisme) IKKE i eukaryote celler 3-5 - 5-3 - Restriktionsenzyme Genkendelsessekvens Palindromisk Otto, Anna, radar Madam I

Læs mere

Lissencephali. Lissencephali. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose?

Lissencephali. Lissencephali. Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Lissencephali Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Lissencephali Beskrivelse

Læs mere

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose...

KROMOSOMER... 7 Hovedtræk ved kromosomer... 7 Kønskromosomer... 7 Ikke kønskromosomer... 7 CELLEDELINGEN... 7 Mitose... 8 Meiose... Indholdsfortegnelse FORORD... 3 PENSUM OG PENSUMBESKRIVELSE I HUMAN GENETIK... 4 PENSUM I HUMAN GENETIK... 4 PENSUMBESKRIVELSE OG MÅLSÆTNING FOR HUMAN GENETIK... 4 GENERELT OM STAMTRÆER... 6 KROMOSOMANOMALIER...

Læs mere