Fisk, krebs- og bløddyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fisk, krebs- og bløddyr"

Transkript

1 Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen, men giver et billede af et bredt udsnit. Bagest i bogen er der litteraturhenvisninger, hvis du vil vide noget mere end det, du kan finde her. Du kan bruge stikordsregistret, hvis du ønsker at slå op under en bestemt art. Nogle gange kan en fisk have flere navne. Derfor står der udover det danske navn også det latinske artsnavn. Og du kan også se, hvad fisken, krebs- eller bløddyret kaldes på svensk, norsk og engelsk. Bruskfisk Hajer SILDEHAJ under sig og trækker kun for kortere perioder ind i lavvandede kystfarvande. Det er hovedsagligt de mindre, yngre sildehajer, der om sommeren og efteråret trækker ind mod kysterne. De store hajer finder man først ca. 15 km fra kysten. De findes ofte nær overfladen i åben sø. Sildehajen er udbredt i alle tempererede have undtagen det nordlige Stillehav. De forskellige bestande er mere eller mindre isolerede. Den er almindelig i det nordlige Atlanterhav, langs Norges Vestkyst, i Nordsøen og Skagerrak, mens den er mere sjælden i Kattegat. Lamna nasus Sildehajfamilien Lamnidae N: Håbrann S: Håbrand / Sillhaj E: Porbeagle / Mackerel shark Sildehajen er en hurtig rovfisk. Kroppen er kraftig, og snuden er kegleformet. Øjnene store uden blinkhinde. Den lille bageste rygfinne er placeret over gatfinnen. Haleroden er med tydelige sidekøle. Ryggen er mørkeblå eller sort, siderne lysere og bugen hvidlig. Tænderne er trekantede med en lille spids i hver side. Sildehajen jager hovedsagligt sild og makrel, men også andre fisk. Den føder unger året rundt og bliver kønsmoden som ca. 5-årig. Fostrene ligger frit i livmoderen. Når ungen har nået en længde på 6 cm har den brugt sin blommemasse og begynder nu at æde ubefrugtede æg og mindre udviklede søskende omkring sig. Ved fødslen vil der være 1-5 unger tilbage, der har overlevet kannibalismen. Kødet er svagt rødligt. Sildehajen fiskes kommercielt på langline eller tages som bifangst i trawlfiskeri. Den er ikke farlig for mennesker, men den angriber gerne balloner og flåd på hajlinerne. Sildehajen kan blive 2 m dog højest 3,5 m. Sildehajen foretrækker at have dybt vand

2 Kapitel 15 side 116 PIGHAJ Rokker ROKKE, SKADE Foto: Axel Søgaard. Squalus acanthias Pighajfamilien Squalidae N: Pigghå S: Pigghaj E: spurdog/spiny dogfish En lille slank haj med et ret fladt hoved. Øjnene er ovale. Pighajen har en kraftig pig, som er svag giftigt, forrest i begge rygfinner. Ryggen er mørk, siderne lysere og bugen hvidlig. Gatfinnen mangler. Tændernes spidser er bøjet til siderne. Pighajen bliver op til 160 cm lang. Pighajen lever i stimer på blød bund i meters dybde, men træffes også oppe i vandet. Den er udbredt i alle oceaner undtagen i troperne. Den er almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og i den vestlige Østersø. Pighajen er en udpræget vandrefisk. Om sommeren er der mange ved Shetlandsøerne. Om vinteren ved Norge. Føden består af sild, torsk og andre fisk, men også krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse dyr. Pighajen vokser langsomt og bliver først kønsmoden i en alder af 9-14 år. Hunnen føder efter måneder 4-8 unger. Pighajen fiskes på langline eller som bifangst i trawl og net. Pighajens rygstykker sælges fersk eller røget under navnet kongeål. Den må fanges hele året. Pighajen gør ofte stor skade ved at æde eller skambide andre fisk i line- og garnfangst. et er reguleret af kvoter. Raja batis Ægte rokkefamilien Rajidae S: Slätrocka N: Storskate E: Skate Foto: Axel Søgaard. Rokker har mange fællestræk med hajer, men adskiller sig ved at være fladtrykte og have forstørrede brystfinner, som kaldes vinger. Mund og gællespalter sidder på undersiden. Snuden hos skaden er fremspringende og lang. Den har mellem 10 og 30 store torne i en lang række langs halens midtlinie. Hos ældre dyr kan disse torne være erstattet af to rækker en på hver side af halen. Fordelingen af torne er forskellig, da skaden har en tendens til at tabe torne, jo ældre den bliver. Oversiden er grøn-, grå- til brunlig med lysere pletter, men kan variere meget. Undersiden er grålig og har sorte prikker. Skaden kan blive op til 3 m lang og veje ca. 100 kg. Så store individer er dog meget sjældne. Skadens almindelige længde er meter, og den er den største rokke i Nordøstatlanten. Skaden lever på blandet bund i en dybde af 100 til 1000 meter. Den er udbredt i Nordøstatlanten samt Barentshavet fra Nordnorge til Nordafrika ind i Middelhavet inklusiv Island,

3 Kapitel 15 side 117 Færøerne og De Britiske Øer. I danske farvande ind til den vestlige Østersø. Skaden lever i begyndelsen af alle slags bunddyr, men når den bliver større skifter den over til fisk. Skaden bliver kønsmoden, når den er ca. 1,5 meter og 11 år gammel. Parringen sker om foråret, og æggene befrugtes, mens de er i hunnen og modnes gennem flere måneder i livmoderen. Æglægningen sker i løbet af sommeren, hvor der lægges ca. 40 store pudeformede ægkapsler. De grønne til mørkebrune kapsler er 14 x 24 cm med korte tråde i hjørnerne som de fleste æg af bruskfisk Det er skadens brystfinner (vingerne) man spiser. De kan smagsmæssigt minde om krebs og hummer. De sælges røgede og/eller i olie. Umiddelbart efter fangsten skal halen skæres af, da der forholdvis hurtigt kan udvikles en ammoniaklugt fra halen. Skaden fanges på langline eller med trawl. ROKKE, SØMROKKE Raja clavata Ægte rokkefamilien Rajidae S: Knaggrocka N: Piggskate E: Thornback ray fladtrykte, normalt orienterede fisk. Det vil sige, at de ikke ligger på siden som fladfiskene. Rokken har forstørrede brystfinner, som kaldes vinger. Mund og gællespalte sidder på undersiden. Sømrokken er den almindeligste rokke i vore farvande. Den har en kort snude og et varierende antal mørke og lyse pletter på oversiden. Farven på rygsiden kan variere så meget, at den ikke er kendetegnende for arten. Sømrokken har en hale med tre rækker af mindre torne ned langs hele halen. Halen er ofte tværstribet. Rokken har uregelmæssige torne på ryg og hale. Disse torne kan være farlige, når fisken landes og slår vildt om sig med halen. Hannerne bliver op til 90 cm. Hunnerne op til 120 cm. Sømrokken lever i en dybde af 20 til 300 meter på sand og mudderbund. Den er udbredt i hele det østlige Atlanterhav fra det nordlige Norge til Nordvestafrika, samt Middel- og Sortehavet. I danske farvande indtil den vestlige Østersø. Sømrokken lever af krebsdyr og småfisk. Den bliver kønsmoden, når den er ca cm lang. Parringen sker om foråret, og æggene befrugtes, mens de er i hunnen og modnes gennem flere måneder. Æglægningen sker i løbet af sommeren, hvor der lægges pudeformede ægkapsler. De sorte kapsler er 7 x 9 cm med tråde i hjørnerne som de fleste æg af bruskfisk Sømrokken fiskes i Nordsøen, hvor den fanges med langline eller trawl. Det er brystfinnerne (vingerne) der spises. Umiddelbart efter fangsten skal halen skæres af, da der ret hurtigt kan udvikles en ammoniaklugt fra halen. Fisk i rokkefamilien er kendetegnet ved at være

4 Kapitel 15 side 118 Benfisk Torskefisk TORSK forskellig udbredelse, vækst og kønsmodning. Torskebestanden i Nordsøen udgør en af verdens store torskestammer. De øvrige er den islandske torsk, torsken ved Lofoten, i Barentshavet og Østersøtorsken. De nordlige torsk foretager vidtstrakte vandringer på op til 1000 km, når de skal gyde. Nordsø-torsken er mere stationær. Gadus morhua Torskefamilien Gadidae N: Torsk, skrei S: Torsk E: Cod Torsken har overbid, en kraftig skægtråd og en lys sidelinie. Ryg og sider er gråbrune eller grågrønne med en mængde brune, gule eller rødlige pletter. Farven varierer efter omgivelserne. Bugen er hvidlig. Torsken er ikke nogen stimefisk, men forekommer ofte i store tætheder, hvor der er godt med føde eller i forbindelse med gydning. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget var 2 m og vejede 96 kg. I dag er det yderst sjældent at finde en torsk over 130 cm. Torsken lever fra kysten til 600 meters dybde ved temperaturer mellem 2-10 C. Den færdes nær bunden, men kan også optræde pelagisk både ved kysten og til havs. De små torsk lever inde ved kysten, mens de største og ældste holder til ved vrag og stenrev på dybt vand. Torsken er udbredt i Nordatlanten. I vest fra North Carolina til Hudsonbugten og videre på begge sider af Grønland. I øst fra Svalbard og Novaja Zemlja til Biscayen. I de skandinaviske farvande er den almindelig indtil den Botniske Bugt. Torsken danner ligesom silden stammer med Torsken er altædende. Den lever af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis osv. Med alderen bliver den mere og mere rovfisk og spiser rask væk egne artsfæller. I Nordsøen bliver torsken kønsmoden ved 3-4 år. Ved Island og Norge når de er lidt ældre. De fleste stammer gyder i januar til april og opsøger så vandmasser med temperaturer på 4-6 C. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse op til æg. Æggene er pelagiske og klækker efter 2-4 uger. Når ynglen er 3-5 måneder gammel, søger den mod bunden. I den brakke Østersø er torskens gydepladser begrænset til de dybe partier, hvor saltholdigheden er høj nok til, at æggene kan holde sig svævende. Torsken har stor betydning for fiskeriet. Den fiskes med trawl, snurrevod, garn og liner. Kysttorsk fiskes med torskeruser og bundgarn. Kødet er hvidt og saftigt. Det sælges fersk, frossen eller saltet/tørret. Rogn og lever anvendes kogt, røget og som konserves. Det danske torskefiskeri er udbredt i samtlige danske farvandsområder. Man antager at der er følgende bestande:»bestanden i Nordsøen, Skagerak og den østelige del af Den Engelske Kanal«.»Bestanden i den vestlige Østersø«.»Bestanden i den østlige Østersø«.»Bestanden i Kattegat«. En kombination af forandringer i klimaet og et for højt fiskeritryk gør, at torskefiskeriet menes at være i fare for kollaps. Torskefiskeriet bliver derfor kraftigt reguleret gennem kvoter og havdage både i Nord- og Østersøen. Mindstemålet er cm afhængigt af fangstområdet.

5 Kapitel 15 side 119 KULLER Melanogrammus aeglefinus Torskefamilien Gadidae N: Hyse/Kolje S: Kolja E: Haddock Som de fleste torskefisk har kulleren tre rygfinner og to gatfinner. Den har overbid, en lille skægtråd og en mørk sidelinie. Ryggen er mere eller mindre gråbrun eller grågrøn. Siderne er sølvgrå og bugen er hvid. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen. Kulleren er ca. 45 cm dog højest 100 cm. Kuller lever på bunden fra meters dybde oftest på meters dybde. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten. I vest fra området omkring New Foundland til New Jersey samt ved Grønlands sydspids. I øst fra Novaja Zemlja, Svalbard, Hvidehavet og Island til Biscayen. Den er almindelig indtil Skagerrak og Kattegat. Ved indstrømning af saltvand også til den vestlige del af Østersøen. Kulleren foretager lange vandringer. Kulleren lever mest af bunddyr som slangestjerner, børsteorme og bløddyr. Den æder også gerne rogn fra f.eks. sild eller lodde og med alderen desuden fisk. I Nordsøen bliver kulleren kønsmoden i 3-4 års-alderen. Ved Nordnorge i 4-8 års-alderen. Gydningen foregår i marts-juni i havområder med en høj saltholdighed. Den gyder op til æg i meters dybde. Æggene flyder op til overfladen og klækkes på 1-3 uger afhængig af temperaturen. Ynglen driver vidt omkring, indtil den har nået en størrelse på 5-10 cm's længde. Derefter søger kulleren mod dybere vand. Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de vigtigste arter, der fiskes inden for torskefamilien. Kødet minder meget om torskens, men flagerne er mindre og det er en smule mere tørt. Dansk fiskeri efter kuller finder sted i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Siden 1996 er kuller i disse områder blevet behandlet som en bestand. Kuller fanges med bundtrawl, snurrevod og liner. Kullerfiskeriet er reguleret af kvoter og følger regulering for torsk. Flere fiskerier i Nordsøen kan tage torsk uden at fange kuller (områdeafhængigt), mens det er svært at undgå, at der tages torsk i fiskerier, der er rettet mod kuller. Mindstemål i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 32 cm. For Østersøen og bælterne er det 35 cm. HVILLING Merlangius merlangius Torskefamilien Gadidae N: Hvitting S: Vitling E: Whiting Foto: Axel Søgaard. Hvillingen har overbid, mangler skægtråd og har en sort plet, der hvor brystfinnen fæstner. Som mange andre torskefisk har den tre ryg finner og to gatfinner. Grundfarven er lergrå til grøn-, blå- eller brunlig. Ryggen er tydeligt mørkere end siderne, der er sølvglinsende. Bugen er hvid. Bug- og brystfinnerne har et gulligt skær. Farverne forsvinder dog hurtigt efter fangst. Hvillingen kan blive op til 70 cm. I Nordsøen sjældent over 40 cm, ved Island cm.

6 Kapitel 15 side 120 Hvillingen er en stimefisk, som lever pelagisk i alle vandlag samt ved bunden på meters dybde. Den foretrækker sand- og mudderbund, men kan træffes på alle typer bund. Den er udbredt i den nordøstlige del af Atlanten fra Island og det nordlige Norge til Portugal. Desuden findes den i Adriaterhavet, Ægæiske hav og Sortehavet. I de skandinaviske farvande findes den indtil den vestlige Østersø, hvor dens forekomst forbindes med indstrømning af saltvand. Hvillingen æder krebsdyr, småfisk, børsteorme, blæksprutter og andre bløddyr. Hvillingen gyder, når den er 3-4 år gammel. Gydeperioden er i marts-april i danske farvande på meters dybde. Hunnen gyder æg afhængig af størrelse. Ynglen føres vidt omkring med havstrømmene. Når ynglen har nået en størrelse på 5-10 cm, søger den mod dybere vand eller bunden bl.a. i den vestlige Nordsø, hvor den lever godt af hesterejer. Hvillingen indgår som en vigtig bifangst i blandet fiskeri med trawl efter torsk og kuller. Voksne hvillinger anvendes som spisefisk især i England og Frankrig. Kødet er hvidt, blødt, løst og velsmagende. et er reguleret af kvoter. Mindstemål 23 cm. Foto: Axel Søgaard. LUBBE Pollachius pollachius Torskefamilien Gadidae S: Lyrtorsk, Bleka N: Lyr E: Pollack Lubben minder meget om sej og torsk og kaldes også lyssej. Den kan kendes på den mørke sidelinien, der slår en bugt over brystfinnen. Derudover er lubben mere plump i kroppen end sejen. Den har en stor mund med kraftigt underbid og ingen skægtråd. Den har tre rygfinner og to bugfinner. Ryggen af fisken er brunlig eller blågrøn og siderne lysere. Gattet ligger under forreste del af første rygfinne. Lubben kan blive op til 130 cm lang, men er normalt ca cm. Lubben lever pelagisk eller nær bunden, ved kyster og indtil 200 meters dybde ofte nær skibsvrag ligesom langen og havålen. Udbredt i det nordøstlige Atlanterhav ind i Barentshavet fra det nordlige Norge og Svalbard ned til Nordafrikas kyst inklusiv De Britiske Øer, Færøerne, Island og det sydlige Grønland. Almindelig i de skandinaviske farvande ind til Øresund. Den kan dog en sjælden gang træffes i den østlige Østersø. Lubben lever af orme, mindre krebsdyr, havkarusser, gylter, nålefisk, ulke, sild, brisling og hundestejler. Lubben samles på gydebanker om foråret og forsommeren. Når vandet er 8-10 C gyder den op til æg. Æggene kan gydes på dybder op til 100 meter. De vigtigste gydebanker ligger vest for De Britiske Øer og

7 Kapitel 15 side 121 sydpå til Biscayen. Æggene og ynglen er pelagiske. Lubben tages som bifangst med garn og trawl. Kødet er groft, men fast og lyst. Mindstemål er 30 cm. SEJ Pollachius virens Torskefamilien Gadidae N: Sei S:Gråsej E: Saithe Sejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid. Skægtråden mangler på de voksne fisk og er meget lille hos ungfisk. Ryggen er næsten sort med et svagt blåligt eller olivengrønt skær. Sidelinien er lys og lige. Bugen er nærmest hvid. Sejen kaldes også mørksej og gråsej. Sejen kan blive op til 130 cm. Sejen er en stime- og vandrefisk, der lever pelagisk nær overfladen og ned til 250 meters dybde. En almindelig fisk ved skibsvrag og boreplatforme. Udbredt i den nordlige del af Atlanten. I vest ved det sydlige Grønland samt fra Hudsonstrædet til North Carolina. I øst fra Murmansk, Svalbard, Grønland og Island til Biscayen. I de skandinaviske farvande indtil Skagerrak og sjældnere i den vestlige Østersø. Som ung æder sejen dyreplankton og fiskeyngel. Dens gællegittebuer har talrige gællegitterstave, der effektivt sier smådyr fra vandet. Den voksne sej æder foruden pelagiske krebsdyr, sild, brisling, laksesild og ikke mindst egne yngre artsfæller. Sejen bliver kønsmoden 5-10 år gammel. Gydningen foregår februar-april på dybt vand hovedsagligt nord for de britiske Øer og ved Vestnorge. Gydningen kræver temperaturer på 6-10 C. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse æg. Æggene er pelagiske. Væksten er meget hurtigt de første par år. Kødet er federe, en smule mørkere og blødere end torskens. Sejen fanges hovedsagligt i et målrettet fiskeri i gydesæsonen på det dybere vand. Sejen fanges med trawl, not, garn og kroge. Fangsten er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 40 cm. Sej i Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland regnes for at tilhøre den samme bestand. Dansk fiskeri efter sej foregår i Skagerrak og i Norske Rende. BLÅHVILLING Micromesistius poutassou Torskefamilien Gadidae N: Kolmule S: Kolmule / Blåvitling E: Blue whiting Foto: Axel Søgaard. Blåhvillingen har en lang og slank krop. Den har tre korte rygfinner, der sidder langt fra hinanden. Forreste gatfinne er meget lang. Ryggen er brunlig, og den blanke kropsside har et svagt lilla skær. Sidelinien er mørk og sidder ret højt oppe. Blåhvillingen har underbid og ingen skægtråd. Mund- og gællehulen er sort. Derfor kaldes den også sortmund.

8 Kapitel 15 side 122 Kan blive op til 50 cm lang. Blåhvillingen lever pelagisk i store stimer på 0 til 3000 meters dybde, oftest fra 100 til 400 meters dybde. Dagen tilbringer den ofte nær bunden om natten er den nær overfladen. Der findes mange blåhvillinger i nordøst Atlanten. Den findes fra Svalbard, Murmansk, Sydgrønland og Island til Marokko og den vestlige del af Middelhavet. Er meget almindelig i den nordlige Nordsø og Skagerrak indtil det nordlige Kattegat. De vigtigste gydeområder ligger vest for De Britiske Øer. Efter gydning vandrer fiskene på ædetogt bl.a. til den nordlige Nordsø og det vestlige Norge. Lokale bestande gyder i de dybe norske fjorde. Blåhvillingen lever af små krebsdyr, og når den bliver ældre og større, tager den også blæksprutter og småfisk. Blåhvillingen spiller en stor rolle, som føde for andre større fisk. Den gyder, når den er 1-2 år gammel. Gydningen finder sted på dybt vand i marts og april. Æg og yngel er pelagiske. Blåhvillingen er en vigtig industrifisk og bruges til fiskemel og fiskeolie. De danske fangster tages hovedsagligt i den nordlige Nordsø og Skagerrak. et er reguleret af kvoter. SPERLING Trisopterus esmarki Torskefamilien Gadidae S: Vitlinglyra N: Øyepål E: Norway pout Foto: Axel Søgaard. Sperlingen kan kendes på en slank krop, store øjne (diameteren er større end snudelængden) underbid og en kort skægtråd på hagen. Den er lysebrunlig op ad ryggen og blå til grålig på siderne, mens bugen er hvidlig. Sperlingen har tre rygfinner, to bugfinner og en lille mørk plet ved brystfinneroden. Sidelinen er mørk og opadbuet på den forreste del. Den kaldes også calypso. Sperlingen kan blive op til 35 cm lang, men er normalt mellem 10 og 15 cm og bliver sjældent over 20 cm. Sperlingen lever pelagisk tæt på bunden i store stimer på en dybde mellem 50 til 300 meter. Den er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og i Barentshavet fra det nordligste Norge til Normandiet rundt om De Britiske Øer, Færøerne og Island. I de danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og til og med Kattegat. Den er sjælden i Østersøen. Føden består af dyreplankton, æg, larver og småfisk selv er sperlingen en vigtig fødekilde for andre fisk af torskefamilien. Den bliver kønsmoden, når den er 1-3 år gammel. Fra januar til marts gyder hunnen op til æg. Æggene gydes på godt 100 meters dybde. Foto: Axel Søgaard. Sperlingen bruges som industrifisk, hvor den

9 Kapitel 15 side 123 bearbejdes til fiskemel eller fiskeolie. Den fanges med trawl. et finder sted om foråret, sidst på efteråret og vinteren i den nordlige del af Nordsøen. Fangsterne varierer meget fra år til år. En enkelt dårlig gydesæson kan sænke antallet af sperling drastisk, fordi sperlingen sjældent bliver mere end 3 år gammel. Sperling i Nordsøen og Skagerrak behandles i den biologiske rådgivning som én bestand, mens der forvaltningsmæssigt er tale om to fiskerier. et er reguleret af kvoter. BROSME Brosme brosme Torskekvabbefamilien Lotidae N: Brosme S: Lubb E: Tusk og Skagerrak, hvor vandtemperaturen ligger mellem 0 og 10 grader. Brosme lever hovedsageligt af krebs- og bløddyr, pighude samt bundfisk som fladfisk og knurhaner. Fisken gyder mellem 2-3 millioner æg fra april til juni. Æggene klækkes ca. 10 dage efter. De vigtigste gydepladser findes mellem England, Island og Vestnorge. Brosmen bliver gydemoden efter 6-10 år og kan blive ca. 40 år gammel. Brosmen er en fremragende spisefisk med fast, hvidt kød, der smager meget som torsk. Brosmen fanges på langline og i mindre grad med trawl. Dens levested egner sig ofte ikke til trawlfiskeri. Nordmændene fanger ca. 80% af verdens totale brosmefangst. De danske fangster af brosme fra Nordsøen og Skagerrak tages næsten udelukkende som bifangst i blandede trawlfiskerier. Størstedelen af brosmefangsten tages i den nordlige del af Nordsøen. et er reguleret af kvoter. Brosmen er en torskefisk med en langstrakt og glat krop. Den minder om langen, men har en kraftigere krop. Snuden er kort og afrundet med en lang skægtråd ved undermunden. Rygog gatfinne er sammenvoksede, og halefinnen er kun adskilt af et indhak. Den er generelt sølvgrå, men farverne kan variere. De unge fisk har ofte brede, gule tværbånd. Kan blive op til 120 cm lang med en maksimal vægt på 30 kg. Den bliver sjældent mere end 90 cm lang og ca. 10 kg tung. Brosmen er en bundfisk og lever på mellem 20 og 1000 meters dybde på hårde og klippefyldte grunde. De voksne lever mest i meters dybde, mens de yngre lever på lavere vand. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanterhavet og i den dybere del af Nordsøen LANGE Molva molva Torskekvabbefamilien Lotidae S: Långa N: Lange E: Ling Langens krop er lang, rund, åleformet og let sammentrykt. Den ligner generelt en mellemting mellem en havål og en torsk. Den har 2 rygfinner og 1 lang gatfinne, hvor den forreste rygfinne er betydelig kortere end den bageste. Ryg-, gat- og halefinne har alle en sort kant. Hovedet er langt og fladt med en lang og

10 Kapitel 15 side 124 karakteristisk skægtråd under underkæben. Langen kan kendes fra byrkelangen på, at skægtråden er længere end øjets diameter, og haleroden er kraftig. Fisken har et blåligt til gråligt skin ned langs siderne med små skæl. Bugen er hvid. Hos ældre fisk er ryggen ofte marmoreret med sorte pletter. Størelse Langen kan blive op til 2 meter lang, men bliver sjældent over 1,6 meter. Langen er knyttet til bunden i højere grad end torsken og foretrækker hård bund som stenog klipperev samt gamle skibsvrag. Den lever på dybder mellem 30 og 1000 m, men er mest almindelig på 100 til 400 meters dybde. Den færdes ofte alene eller i meget små stimer. Den er udbredt fra det nordlige Norge ned til og ind i Middelhavet inklusiv havet omkring Grønland, Island, Færøerene og det nordlige af De Britiske Øer. I danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og Kattegat og sjældent i den vestlige Østersø. Langen lever af kulmule, sej, sperling, hvilling, søstjerne, hummer, krabber og andre store krebsdyr. Langen jager ikke frit som de fleste torskefisk, men ligger i stedet på lur efter sit bytte. Langen bliver kønsmoden som 5-8-årig ved en længde på ca cm. Den gyder i marts-juli tidligst i Middelhavet. Den gyder på meters dybde på bankskråninger. De største hunner gyder op til 60 millioner æg, som klækkes efter ca. 10 dage. Ynglen lever pelagisk. Langen er en god spisefisk med hvidt, magert og fast kød, der minder om torskens. Langen fanges på langline, men kan også tages med garn eller trawl. De danske fangster i Nordsøen og Skagerrak tages næsten udelukkende som bifangst i blandede trawlfiskerier. et er reguleret af kvoter. BYRKELANGE Molva dipterygia Torskekvabbefamilien Lotidae S: Birkelange N: Blålange E: Blue Ling Byrkelangen er en lang, slank fisk. Den har en lang gatfinne og to rygfinner, hvor den forreste rygfinne er meget kortere end den bageste. Den minder meget om langen, men kan bl.a. kendes på at skægtråden er kortere end øjendiameteren. Den har en slank halerod. Bugen har en gråblå farve. Kaldes også blålange. Kan blive op til 1,5 meter lang og veje 30 kg. Byrkelangen er knyttet til bunden og foretrækker blød bund. Den lever på dybder mellem 150 og 1000 m., men findes oftest på m. Den er udbredt fra det nordlige Norge og sydlige Grønland til Kattegat i syd inklusiv det sydlige Island og området omkring De Britiske Øer og Færøerne. I danske farvande er den udbredt i den nordlige Nordsø og Kattegat og sjældent i den vestlige Østersø. Føden består af krebsdyr og bundlevende fisk. Byrkelangen bliver kønsmoden som 9-11 årig ved en længde på ca cm. Den gyder april-maj på meters dybde på bankskråninger. Ynglen lever pelagisk. Byrkelange er en god spisefisk med hvidt kød. Fanges på langline, men kan også tages i trawl.

11 Kapitel 15 side 125 I dansk fiskeri tages den mest som bifangst i blandede trawlfiskerier. et er reguleret af kvoter. KULMULE vand i perioden fra december til juli tidligst mod syd. Hunnen lægger op til 7 millioner æg. Æg og yngel er pelagisk. Ynglen lever af dyreplankton. Kulmulen er en vigtig spisefisk især i Middelhavsområdet. Den fanges med trawl og er reguleret af kvoter. Mindstemål er 40 cm. Fladfisk Merluccius merluccius Kulmulefamilien Merlucciidae RØDSPÆTTE N: Lysing S: Kummel E: Hake Kulmulens krop er slank. Første rygfinne er kort, mens anden rygfinne og gatfinnen er lang. Øjnene er store, og skællene små. Mund og gællehule er sorte derfor hedder den kulmule. Ingen skægtråd hos de voksne. Stor mund med svagt underbid og stærke spidse tænder. Kulmulen bliver sjældent over 80 cm for hannerne og 100 cm for hunnerne. Den bliver højest 120 cm. Kulmulen lever på meters dybde, men er mest almindelig på meters dybde. Den står nær bunden om dagen, men søger opad om natten for at jage. Udbredt fra det nordlige Norge og sydlige Island til hele Nordsø-området, Skagerrak og området omkring De Britiske Øer og videre til det nordvestlige Afrika. Den er sjælden i de indre danske farvande. Den findes også i Middelhavet og den sydlige del af Sortehavet. Kulmulen æder fisk som ansjos, sardin og torskefisk. Den æder også blæksprutter og i mindre grad krebsdyr. Gydning foregår på dybt Pleuronectes platessa Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Rødspette S: Rödspätta/rödspottta E: Plaice Rødspætten er en højrevendt fladfisk, hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm. Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på meters vand. De unge fisk på mindre dybder. Fisken er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav

12 Kapitel 15 side 126 fra Hvidehavet til Nordafrika samt i den nordvestlige del af Middelhavet. Desuden ved Grønlands sydspids og ved Island. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen. I Østersøen til omkring Gotland. Rødspætten æder hovedsagelig børsteorme og tyndskallede muslinger, men tager også krebsdyr og småfisk. Den er mest aktiv om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet. Hunnen bliver kønsmoden i 3-6-års-alderen og hannen i 2-4-års-alderen. Gydningen foregår fra november til april afhængig af lokalitet. Hunnen gyder afhængig af sin størrelse op til æg. Man kan danne krydsninger med skrubbe (leps). Æg og larver er pelagiske. 1-2 måneder efter klækningen forvandles fiskelarven og begynder at svømme med venstre side nedad. Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast kød. Den er en meget vigtig art i dansk konsumfiskeri. Den fanges med garn, snurrevod, bomtrawl og forskellige typer trawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemål er 27 cm. Hunner med rogn er fredet fra den 15. januar til 30. april i Skagerrak, Kattegat, vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord og Limfjorden. I dansk fiskeri inddeles rødspætterne i forbindelse med bestandsvurderinger i:»bestanden i Nordsøen«.»Bestanden i Skagerrak og Kattegat«. Afgrænsningen af»bestanden i Skagerrak og Kattegat«er lidt usikker, da der sikkert er vandringer af gydemodne rødspætter fra Skagerrak ud i Nordsøen. SKRUBBE Platichthys flesus Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Skrubbskädda, Flundre N: Skrubbe E: Flounder : Skrubbens farve på øjensiden kan variere fra mørk brun-grå til gul-grå med uregelmæssige røde pletter. På blindsiden er den hvidlig og kan have brune pletter. Den kan kendes fra rødspætten på sin ru overflade og på, at kroppens bredde uden finner er under halvt så stor som længden. De fleste skrubber er højrevendte, men ikke alle. Store skrubber har desuden en spids torn ved gattet. Skrubben kan blive op til ca. 60 cm. Skrubben trives lige så godt i ferskvand som i saltvand. Den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som f.eks. Østersøen og Kattegat samt Ringkøbing Fjord. Skrubben lever i tidevandszonen ned til ca. 100 meters dybde på bundtyper fra løst sand til mudder, hvor den kan grave sig ned. Den er udbredt fra Hvidehavet til Nordafrika inklusiv De Britiske Øer samt Middel- og Sortehavet. I danske farvande findes de langt ind i Østersøen. Skrubben spiser orme, slangestjerner, små krebsdyr, krabber, små muslinger og mindre småfisk. I ferskvand kan den desuden tage insekter. Hannen bliver kønsmoden som 2-3- årig, ved en længde på cm. Hunnen

13 Kapitel 15 side 127 bliver det et år senere, når den er ca cm. Skrubben gyder om foråret i februar til maj på 20 til 50 meters dybde, hvorefter fiskene er magre og ikke så gode spisefisk. Den gyder op til 2 millioner pelagiske æg, der klækkes efter ca. en uge. Skrubben kan parre sig med rødspætten og få levedygtigt afkom. Afkommet kaldes»leps«. Kødet er grovere og løsere end rødspættens. Skrubber med rogn er fredet fra 1. februar til 30. april i den vestlige Østersø og LilleBæltsområdet. Mindstemålet er mellem 18 og 25,5 cm afhængig af fangststed. Skrubben fanges med trawl, garn og ruser. ISING Isingen lever på dybder fra 1 til 100 meter og foretrækker sandbund, hvor den gemmer sig for rovfisk. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet ned til Frankrigs kyst inklusiv De Britiske Øer, Island, Færøerne samt fra Nordsøen ind i Østersøen til Gotland. Isingen lever af små krebsdyr, bløddyr, pighuder, orme og nogle gange småfisk. Hannen bliver kønsmoden ved 2-3 års-alderen, når den er ca. 15 cm lang. Hunnen bliver kønsmoden omkring 3-5 års-alderen, når den er cm. Den gyder i perioden januar til august gerne nær bunden på meters dybde. Den lægger til pelagiske æg, der måler 1 mm og klækkes efter 3-12 dage. Kødet er hvidt og af samme kvalitet som rødspættens. Mindstemål er 25 cm. et er reguleret af kvoter. Foto: Axel Søgaard. SKÆRISING Limanda limanda Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Sandskädda N: Sandflyndre E: Dab Isingen er en højrevendt fladfisk, som kan kendes på at sidelinien er stærkt buet og går over brystfinnen, men ellers følger dyrets midte. Ellers ligner Isingen meget både rødspætte og skrubbe. Overfladen føles ru, fordi skællene har små randtakker. Øjensiden er ensfarvet brun-grå til gul-brun afhængig af levested. Blindsiden er hvid. Munden er forholdsvis lille. Isingen er den mindste af de almindelige fladfisk, man træffer i de danske farvande. Den bliver sjældent større end 35 cm og er i reglen langt mindre. Glyptocephalus cynoglossus Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Rödtunga N: Smørflyndre E: Witch Foto: Axel Søgaard. : Skærising er en langstrakt, slank fladfisk med en ensfarvet, rød-brunlig øjenside og en hvidlig, grumset blindside. Kroppens bredde uden finner er 1/3 af længden. Den har et lille hoved med en lille mund. Overfladen er ru ligesom skrubben med en næsten lige sidelinie. Skærisingen har en gatpig, som er giftig. Giften kan

14 Kapitel 15 side 128 deformere fingrene, hvilket i nogen tilfælde kan ses på ældre fiskere. RØDTUNGE Skærisingen kan blive op til 60 cm lang, men bliver sjældent over 40 cm. Skærisingen lever på blød bund fra ca. 40 meter ned til 1500 meter og kan træffes på bunden af de dybe norske fjorde. Ungfisken lever på dybere vand end de ældre. Skærisingen er udbredt i Nordatlanten ved Nordamerikas østkyst, Grønlands sydkyst og fra Hvidehavet til Biscayen inklusiv De Britiske Øer og Færøerne. I de danske farvande findes den i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Skærisingen lever af bunddyr som krebsdyr, børsteorme, muslinger og slangestjerner. Den bliver kønsmoden som 4-7 årig, ved en længde på cm. Gyder pelagiske æg i perioden fra marts til september på 50 til 150 meters dybde. Æggene er 1 mm og klækkes efter en uge. Ved en længde på ca. 50 mm søger ynglen ned til en dybde på 250 meter. Kødet er meget fast med en fin hvid farve. Skærisingen fanges med trawl og garn og optræder ofte som bifangst i rejetrawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 28 cm. Foto: Axel Søgaard. Microstomus kitt Rødspættefamilien Pleuronectidae S: Bergskädda, Bergtunga N: lomre E: Lemon sole : Rødtungen har en aflang til oval facon med et lille hoved, som har en lille mund med tykke, lidt fremskudte læber. Skindet er rødbrunt med små skæl på oversiden og kan derfor virke ret glat. Undersiden er hvid til spættet. Rødtungen kan blive op til 65 cm, men den bliver sjældent større end 40 cm. Rødtungen lever på hård bund eller skalgrus fra 10 til 250 meters dybde, hvor de unge lever på lavere vand end de voksne. Den er udbredt fra Hvidehavet til Biscayen inklusiv De Britiske Øer og Færøerne. I danske farvande er den udbredt indtil den vestlige Østersø. Rødtungen lever hovedsagelig af børsteorme, men spiser også slangestjerner, rejer, snegle og muslinger. Rødtungen bliver kønsmoden i 3 til 4 års alderen ved en længde på cm. Den gyder fra april til oktober på 40 til 100 meters dybde. Æggene er ca. 1 mm og klækkes efter en uges tid. Larverne er pelagiske. Rødtungen har hvidt, sødligt kød. Den fiskes med trawl, garn eller snurrevod. et er reguleret af kvoter. Mindstemål er 26 cm

15 Kapitel 15 side 129 TUNGE, ALM. Solea solea Tungefamilien Soleidae S: Tunga N: Tunge E: Dover sole Tungen er en værdifuld spisefisk. Tages i bomtrawlfiskerier i den sydlige del af Nordsøen og som bifangst i garn og trawlfiskeri. Mindstemålet er 24,5 cm. et er reguleret af kvoter. Inddeles i to bestande:»tunge i Nordsøen«.»Tunge i Kattegat, Skagerrak«. SLETHVARRE Tungen er en højrevendt fladfisk. Kroppen er oval. Den har en krum mund med overbid. Øjnene sidder langt til højre på hovedet. På den afrundede snude sidder der talrige små sansehår i form af skægtråde. Fisken er mørkebrun og sort marmoreret. Den kan til tider have mørkere pletter. Øjensidens brystfinne har en tydelig sort plet. Blindsiden er hvidlig. Tungen kaldes også gråtunge og søtunge. Tungen kan blive op til 70 cm og 3 kg, men er sjældent over 50 cm. Tungen lever på blød sand-, mudder- eller lerbund fra 0 til 150 meters dybde, dybest om vinteren. Den er udbredt fra midt Norge til Afrika samt Middelhavet og den sydlige del af Sortehavet. I skandinaviske farvande er den almindelig indtil Øresund derefter sjældnere i den sydlige til vestlige Østersø. Tungen lever af forskellige bunddyr som muslinger, børsteorme, krebsdyr og småfisk, som den finder med sansehårene. Den jager om natten og ligger nedgravet i sandet om dagen. Den bliver kønsmoden som 3-5 årig og gyder fra april til juni op til æg. Æggene er 3-4 mm i diameter og klækkes efter 10 døgn. Scophtalamus rhombus Pighvarrefamilien Scophthalmidae N: Sletvar S: Slätvar E: Brill Slethvarren er en venstrevendt fladfisk, der minder meget om pighvarren. Den har skæl og føles glat i modsætning til pighvarren, som er meget ru med dens benknuder. Slethvarren mere oval i formen og tyndere end pighvarren. Slethvarren kan ligesom pighvarren skifte farve og kamuflere sig. Normalt er øjensiden grå til mørkebrun med runde, lyse pletter, mens blindsiden er hvidlig og kan have mørkere pletter. Slethvarren kan blive op til 75 cm lang. I Nordsøen bliver den dog ikke så stor, ca. 60 cm. Slethvarren lever på blandet til sandet bund i

16 Kapitel 15 side 130 dybder fra 5 til 50 meter. De yngste individer på lavest vand. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra midt Norge til Nordafrika inklusiv Middel- og Sortehavet. I de danske farvande findes slethvarren indtil den vestlige del af Østersøen inklusiv farvandet omkring Bornholm. Slethvarren æder overvejende krebsdyr, men tager også blæksprutter og fisk. Den bliver kønsmoden, når den er ca cm lang. Hunnen gyder op til æg i forårs- og sommermånederne. Gydningen foregår på ca meters dybde. Både æg og larver er pelagiske. Pighvarren og slethvarren kan parre sig og få afkom. Kødet er hvidt, fast og velsmagende. Slethvarren må fanges hele året med lokale undtagelser. Den fanges med garn og trawl. et er reguleret af kvoter. Mindstemålet er 30 cm. PIGHVAR krum med tydelige tænder. Sidelinien slår en stor bue over brystfinnen. Farven på øjensiden er grå-brunlig med pletter, der varierer efter bundens farve. Blindsiden er hvid. Pighvarren er som regel cm lang, men kan blive op til ca. 1 meter lang. Pighvarren lever på meters dybde på sandet, stenet eller blandet bund. Den er udbredt i nordlige Atlanterhav fra det nordlige Norge og ned til Nordafrika samt i Middel- og Sortehavet. Den findes overalt i de Skandinaviske farvande, men er sjælden i Den Botniske Bugt. Føden består især af småfisk som tobis og kutlinger, men kan også være muslinger og krebsdyr. Pighvarren bliver kønsmoden, når den er 3-5 år gammel og gyder i april-august på meters dybde. Hunnen gyder æg. Æggene klækkes efter 7-9 dage. Ynglen er pelagisk indtil den når en størrelse på ca. 2,5 cm, hvorefter den søger mod bunden. Pighvarren fiskes målrettet i garn og udgør en værdifuld bifangst i trawl, snurrevod og linefiskeri. Kødet er hvidt, fast og meget velsmagende. et er begrænset af kvoter. Mindstemål er 30 cm. Psetta maxima Pighvarfamilien Scophthalmidae N: Piggvar S: Piggvar E: Turbot Pighvar er en venstrevendt næsten cirkelrund fladfisk. Øjensiden har ingen skæl, men derimod mange benknuder. Munden er stor og

17 Kapitel 15 side 131 HELLEFISK Reinhardtius hippoglossoides Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Blåkveite S: Mindre hälleflundre E: Greenland halibut 200 meters dybde. Ved en længde på cm trækker ynglen mod dybere vand og bliver mere pelagiske igen. Hellefisk er en værdifuld spisefisk. Den sælges gerne frossen eller røget. Den har stor betydning for fiskeriet i Grønland og fanges også ved Island og Norge. Den fanges på langlinier, trawl og i garn. HELLEFLYNDER Højrevendt fladfisk. Minder om helleflynderen, men både over og undersiden er farvet mørkegrå eller brunlig i modsætning til helleflynderen, der har en hvid underside. Venstre øje sidder midt i hovedets ryglinie. Den har stor mund med store spidse tænder. Hanner bliver ca. 80 cm og 6-7 kg. Hunner ca. 100 cm og kg højest 130 cm og 45 kg. Hellefisken færdes ikke kun ved bunden, som de fleste andre fladfisk. Den lever ofte pelagisk i meters dybde. Udbredt i det meste af Nordatlanten fra Canada til Davidsstrædet, ved den sydlige halvdel af Grønland og videre til Island, Nord for de Britiske Øer, i Barentshavet og ned langs Norges vestkyst. Kan træffes i Skagerrak. Hellefisken er en koldvandsfisk. De vigtigste gydepladser findes ved Davidsstrædet, Danmarksstrædet og ved det nordvestlige Norge. Føden består af fisk som ålebrosmer, lodde, yngel af rødfisk, men også dybvandsrejer og andre bunddyr. Hannen bliver kønsmoden 7 år gammel. Hunnen når den er 9 år gammel. Hunnen gyder i april-juni op mod pelagiske æg. Ynglen er også pelagisk, til den om efteråret er 6-9 cm lang og søger mod bunden på 50- Hippoglossus hippoglossus Rødspættefamilien Pleuronectidae N: Kveite S: Hälleflundre E: Halibut Højrevendt fladfisk. Kroppen er langstrakt, men ret tyk. Munden er stor, og sidelinen slår en bugt over brystfinnen. Oversiden er gråbrun, undersiden er hvid. Skællene glatte. Helleflynderen vokser langsomt, men er den største af alle fladfisk. Den bliver sjældent over 2 m, men kan blive 3-4 m lang og veje godt 300 kg. Helleflynderen lever på alle slags bund i meters dybde. Den er udbredt i Nordatlanten Vestgrønland til USA s østkyst i Barentshavet og Østgrønland til Biscayen. I Skandinavien indtil den vestlige del af Østersøen. De vigtigste gydepladser er Norskekysten nord for Ålesund, sydkanten af

18 Kapitel 15 side 132 plateauet, der strækker sig fra Skotland til Grønland samt New Foundland-området. Desuden i den sydlige del af Davidssstrædet. Helleflynder kan foretage langstrakte vandringer. Der foregår en vis udveksling mellem bestandene ved New Foundland, Vestgrønland, Island og Vesteuropa. Sildefisk SILD Mindre helleflyndere æder forskellige bunddyr og småfisk. Store helleflyndere æder større fisk som torsk og rødfisk. Helleflyndere bliver kønsmodne i en alder af 7-18 år. Den gyder december-april nær bunden. Hunnen lægger op mod æg. Æggene holder sig svævende på dybt vand til klækningen efter 9-16 dage. Ynglen er pelagisk, men søger mod bunden på meters dybde, når de har nået en længde 5-7 cm. De unge helleflyndere tilbringer et par år på forholdsvis lavt vand. Helleflynderen regnes af mange for at være verdens bedste spisefisk. Kødet er hvidt og velsmagende. Den fanges på langline og trawl. I Norge desuden med specielle helleflyndergarn. Helleflynderen må fiskes hele året dog med lokale forbehold. Kødet skulle være mest velsmagende i vinterhalvåret. Ingen mindstemål i danske farvande. Clupea harengus Sildefamilien Clupeidae N: Sild S: Sill E: Herring Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den har glatte gællelåg, og hele kroppen er dækket af store skæl, der let falder af. I vore farvande kan silden let forveksles med brislingen. Men til forskel fra brislingen fæstner sildens bugfinner bag rygfinnes forkant, og bugskællene er ikke så skarpe som brislingens. Silden er ved fangsten skinnende blågrøn, men mister hurtigt farven. Silden bliver normalt cm. Den maximale længde er meget forskellig og afhængig af farvand. Silden lever pelagisk i store stimer fra meters dybde. Den udfører ofte lange vandringer mellem gyde- og fourageringsområder. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten fra den nordligste del af Norge til det nordlige Frankrig, i Nordsøen og østpå til den indre Østersø. En særlig underart kaldet strømning findes i de indre dele af Østersøen. Desuden fra Vestgrønland til Labrador og sydpå til South Carolina, USA. Silden lever af dyreplankton, især vandlopper, lyskrebs, vingesnegle, men også fiskelarver. Silden finder føden ved hjælp af synet og æder

19 Kapitel 15 side 133 derfor om dagen. Kønsmodningen finder sted i 3-7 års alderen, og der gydes æg. De forskellige sildestammer har forskellig vækst, gydetidspunkt og gydepladser. Nogle stammer gyder om foråret, andre om efteråret. Æggene gydes på meget varierende dybder og klæber til sten og tang. Larverne søger efter klækningen mod de øverste vandlag, hvor de lever af plankton. Silden er en populær og god spisefisk. Hovedparten af sildefiskeriet går da også til konsum. Kødet er fast, lyst og meget fedtholdigt. Sild fanges hovedsagligt med not og trawlredskaber. Fangsten er reguleret af kvoter. Mindstemålet er cm afhængigt af fangstområde. I Østersøen er der kun mindstemål, hvis fisken skal bruges til konsum. Inden for det Nordatlantiske område omfatter sild en række større gydebestande, der har stor betydning for dansk fiskeri. I forbindelse med bestandsvurderinger er det ikke muligt at skelne alle bestandene fra hinanden, og de er derfor samlet i større grupper:»nordsøbestanden«.»bestanden i den vestlige Østersø, Skagerak og Kattegat«.»Bestanden i den østlige Østersø«.»Atlanto-skandisk sild«. BRISLING Sprattus sprattus Sildefamilien Clupeidae N: Brisling S: Skarpsill E: Sprat Brislingen minder meget om sild. Men til forskel fra silden fæstner bugfinnerne under eller foran rygfinnens forkant. Bugskællene mellem bug og gatfinne er desuden skarpe med bagudrettede spidser. Deraf tilnavnet skarpsild. Normalt bliver brislingen cm, men den kan blive op til 18 cm. Lever pelagisk i stimer fra meters dybde dybest om vinteren. Udbredt ved Europas kystvande fra den sydligste halvdel af Norges vestkyst til det nordlige Afrika. Almindelig i Nordsøen, Middelhavet, Adriaterhavet og Sortehavet. Tåler brakvand og findes helt ind i de inderste dele af Østersøen. Brislingen æder dyreplankton især vandlopper. Brislingen bliver gydemoden i 3-års alderen. Gydningen foregår på meters dybde. Den starter allerede i januar og fortsætter helt frem til juli. Hunnen gyder op til æg pr. gydning. Æggene flyder frit rundt i vandet og klækker efter en uges tid. Brisling spises røget eller marineret som»ansjoser«. Små brislinger er populære i England, hvor de saltes hele og derefter steges. I Danmark anvendes de næsten udelukkende til fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Fanges med not og trawlredskaber. Må fanges året rundt, men er reguleret af kvoter. et efter brisling finder især sted i den sydøstlige del af Nordsøen i første, tredje og fjerde kvartal. Tre bestande har betydning for dansk fiskeri:»bestanden i Nordsøen og Limfjorden«.»Bestanden i Skagerak & Kattegat«.»Bestanden i Østersøen og Bælterne«. Sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Brislingen har glatte gællelåg.

20 Kapitel 15 side 134 ANSJOS, EUROPÆISK Engraulis encrasicolus Ansjosfamilien Engraulidae N: Ansjos S: Ansjovis E: Anchovy gydeperioden april- september. Der gydes op til æg over flere omgange. Æggene er pelagiske og flyder i de øverste 50 meter af vandsøjlen. De klækkes efter 1-4 dage. Ansjoser fanges mest i Middelhavsområdet med trawl eller snurpenot. De saltes til»sardeller«, lægges i olie eller marineres. Hoved og indvolde skal fjernes, da disse har en meget stærk bitter smag. Der er også en del, der laves til fiskemel. SARDIN Ansjoser minder lidt om sildefamiliens medlemmer, men kan kendes på den slankere krop og det tydelige overbid. Munden er stor og går længere tilbage end øjets bagkant. Forkanten af bugfinnerne er længere fremme end forkanten af rygfinnen. Ryggen og det øverste af siderne er mørkt blågrønne. Bugen og de nedre sider er sølvskinnende. I overgangen mellem de to farver løber en smal sort og lyseblå stribe. Ansjosen bliver normalt cm. Den maksimale længde er ca. 20 cm. Ansjosen er en pelagisk stimefisk, der lever kystnært. Den kan også leve i brak- og ferskvand. Dens egentlige udbredelsesområde er i Middelhavet og Sortehavet. Herfra strækker den sig ud i de tilgrænsende dele af Atlanterhavet og videre op langs Europas vestkyst og ned langs Vestafrikas kyst. Den sydlige Nordsø regnes for at være den nordlige grænse for udbredelsen, men man kan godt støde på ansjoser helt op i Oslofjorden og helt ind i den vestlige Østersø. I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at finde ansjoser i danske farvande, hvilket muligvis hænger sammen med stigende havtemperaturer. Ansjosen lever af plankton, især vandlopper, men også alger. Gyder i den Engelske Kanal og sydlige Nordsø i juni-august. I Middelhavet er Sardina pilchardus Sildefamilien Clupeidae N: Sardin S: Sardin E: Pilchard Slank fisk med meget store skæl ca. 30 langs kropssiden. Øjnene er store. Munden har et svagt underbid og når ikke øjets bagkant. Bugfinnerne fæstner bag rygfinnens forkant. Kan kendes fra silden ved at gællelåget er furet i en stråleformet figur samt ved at der på hver side af halefinnen findes nogle store bladformede skæl. Sardinen kan maksimalt blive mellem cm lang. Sardinen er en pelagisk stimefisk, der lever på meters dybde. Dens hovedudbredelse strækker sig fra Den Engelske Kanal og sydpå til Afrikas vestkyst. Derudover findes den i Middelhavet, Sortehavet og Adriaterhavet. Efter gydningen foretager sardinen nærings-

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015.

NaturErhvervstyrelsen 21:23 - onsdag d. 8. juli 2015 Danske fiskeres registrerede landinger i 2015. Blåhvilling Zone og Kvotenation Uge 1-24 Uge 25 Uge 26 Uge 27 Uge 28 I alt Kvote EU mængde % Forbrug Fix punkt 1X14 44.001 0 0 3 0 44.004 37.381. 117.7.. 2A INT 0 0 0 0 0 0..... 4A EEC 0 0 0 0 0 0.....

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE

VAREGRUPPE UNDERGRUPPE VARENR. BESKRIVELSE ENHED MÆRKE Fiske sortiment Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60235 Muslinger blå kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60421 Muslinger spanske kg kg * Frisk varer Diverse Fiskeprodukter 60172 Rejer nordsø frosne

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Rådets Forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer

Rådets Forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer Avis juridique important 31996R2406 Rådets Forordning (EF) nr. 2406/96 af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for visse fiskerivarer EF-Tidende nr. L 334 af 23/12/1996 s. 0001-0015 RÅDETS FORORDNING

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m

200 m. 40 m 5.1 FISKEBANKER I NORDSØEN. Viking Banke. Fladen Grund 100 m 29 Fiskerens arbejdsfelt er havet. I Nordsøen opblandes vandet hvert år mens Østersøen er mere eller mindre lagdelt hele året. De uens forhold skyldes varierende dybde- og bundforhold, der sammen med hydrografien

Læs mere

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T 110 Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af ekstreme vejrforhold man taler om global opvarmning og klimaforandringer. Havene spiller en afgørende rolle for, hvordan klimaet udvikler sig, og klimaet

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Størfiskeri i Blue Rock.

Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges

Læs mere

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri NOTAT Til Martin Andersen, NaturErhvervstyrelsen Vedr. Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri Fra Henrik Gislason 14. marts 2013 Journal nr. 12/09478 Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

8. Årgang No. 2 April 2015. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk

8. Årgang No. 2 April 2015. Lillebælt Fritidsfiskerforening. www.lillebaelt-fritidsfisker-forening.dk 8. Årgang No. 2 April 2015 Lillebælt Fritidsfiskerforening Indhold: Medlemsblad for Lillebælt Fritidsfiskerforening Foreningens formål er at varetage Arrangerer medlemsmøder, kurser der fremme kendskab

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Færøerne og havforskning

Færøerne og havforskning 10 Færøerne og havforskning - om BIOFAR Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forskningsprojekt ved Færøerne

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Værdikæden i fersk fisk

Værdikæden i fersk fisk Indhold Værdikæden i fersk fisk... 2 1 Baggrund... 2 1.1 Værdikæden og udgifter... 2 2 De forskellige håndterings-og salgsled for fisken.... 2 2.1 Før fiskeauktionen... 2 2.2 Transport... 3 2.3 Første

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme.

Danmark består af halvøen Jylland og 406 navngivne øer, småøer og holme. Danmark Ordet Danmark stammer fra gammel tid, hvor det kaldtes "Danernes mark". Danmark er et land i Skandinavien og ligger i det nordlige Europa. Danmark kaldes sammen med Grønland og Færøerne for Kongeriget

Læs mere

Tips om fisk 1 Tips om fisk

Tips om fisk 1 Tips om fisk Tips om fisk 1 Tips om fisk 2 Tips om fisk Spis mere fisk og flere slags I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk. Alligevel spiser op mod halvdelen af danskerne meget sjældent fisk, og blandt

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

fisk & hav 2005 nr. 59 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser

fisk & hav 2005 nr. 59 tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser FISK & HAV 2005 NR. 59 FREMTIDEN HVILLING FISKEKVOTER GAMLE PAPIRER FISKS HUD ROSEOBACTER FISKS FÆRDEN SMAGFULD DØD 2005 nr. 59 fisk & hav tidsskrift for danmarks fiskeriundersøgelser Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009

FORORDNINGER. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 43/2009. af 16. januar 2009 26.1.2009 DA Den Europæiske Unions Tidende L 22/1 I (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk) FORORDNINGER

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Størfiskeri i Blue Rock 2015

Størfiskeri i Blue Rock 2015 Størfiskeri i Blue Rock 2015-8 års erfaringer med stør! -Denne stør-guide, er en opdateret udgave af første udgave fra 2010, men der er sket meget, så vi følte at en ny og forbedret udgave var på sin plads.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik

Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik GFLK Årsrapport 2013 Grønlands Fiskerilicenskontrol Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermut Akuersissutinik Nakkutilliisoqarfik ÅRSRAPPORT 2013 Indhold FORORD... 4 Kapitel 1.... 5 Erhvervsfiskeriet ved

Læs mere

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august 2015. Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Royal Greenland Camp 2015, 21. august 2015 Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland Grønland Blandt de mindst befolkede områder i verden men med en betydelig mængde ressourcer i det omkringliggende hav Folk

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT MAJ 2014 WINTERSHALL NOORDZEE B.V. VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET RAVN FELTET ENDELIG RAPPORT Dette dokument

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

National forvaltningsplan for laks

National forvaltningsplan for laks National forvaltningsplan for laks 2004 National forvaltningsplan for laks N A T I O N A L F O R V A L T N I N G S P L A N F O R L A K S 1 National forvaltningsplan for Laks 2004 Miljøministeriet, Skov-

Læs mere

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Kolofon Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Denne rapport er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland

Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Prisanalyse og prognose for de vigtigste fiskearter fra Grønland Udført for Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) af GEMBA Seafood Consulting A/S. Juni 2011 GEMBA Seafood Consulting

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235

Betænkning HANSTHOLM HAVN. Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 Betænkning om HANSTHOLM HAVN Afgivet den 25. september 1959 BETÆNKNING NR. 235 1959 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Havneplanens historie 6-8 3. Hovedtræk af dansk fiskeris hidtidige udvikling

Læs mere

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Miljøaktivist og forhenværende kystfisker. Jeg har været på havet det meste af mit liv, først som skibskok og fra 1975 og frem til 1990 som fisker. Derfra blev jeg miljøaktivist

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere