Sensorer i bygninger. Fugt i boliger og byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sensorer i bygninger. Fugt i boliger og byggeri"

Transkript

1 Sensorer i bygninger Fugt i boliger og byggeri Rapport nr. : D1 Redaktør : Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Dato : Oktober 2010

2 Forord Innovationskonsortiet SensoByg er dannet i Formålet har været at udvikle og demonstrere trådløse overvågningssystemer til brug i byggeriet samt i store konstruktioner som for eksempel broer og tunneler. SensoByg har været støttet økonomisk af Forsknings og Innovationsstyrelsen i perioden fra 2007 til Deltagerne i projektet har været: Aarhus Universitet, Datalogisk Institut Lunds Universitet, Fuktcentrum Alexandra Instituttet Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, Afd. for Byggeri og Sundhed Danmarks Tekniske Universitet, DTU Elektro Teknologisk Institut Arbejdernes Andels Betonelement A/S Brunata A/S Boligforening (AAB) C P International (CPI) EXPAN A/S Femern Bælt A/S Forsikring & Pension KPC Byg A/S Mjølner Informatics A/S Rambøll A/S Tempress A/S Vejdirektoratet Yderligere information om deltagerne fremgår projektets hjemmeside: De trådløse overvågningssystemer, som er målet med konsortiets arbejde, er indlejret i konstruktionerne og bygningerne, og der er udviklet tilhørende beslutningsstøtteværktøjer. SensoByg har demonstreret muligheder og vurderet teknologier i følgende demonstrationsprojekter: D1 Fugt i boliger og byggeri (byggeriets driftsfase) D2 Store konstruktioner, herunder broer og tunneler samt store stålkonstruktioner D3 Betonelementproduktion D4 Fugt i byggefasen. Foruden disse fire demonstrationsprojekter er der gennemført en række forskningsemner omkring trådløse systemer og sensorer til indlejring i byggematerialer. Nedenstående figur illustrerer disse emner i cirklen til højre. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2)

3 Fugt i byggefasen Betonelementer Kobling & interaktion SensoByg framework Indkapsling & indlejring Trådløs sensor Store konstruktioner Fugt i boliger Beslutningsstøtte Systemarkitektur Ved gennemførelsen af demonstrationsprojektet D1 og i udarbejdelsen af rapporten om sensorer i bygninger, fugt i boliger og byggeri, har udover Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) indgået følgende parter: Anders Sjöberg, Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet Casper Rosengaard Villumsen, Teknologisk Institut Freddy Cronqvist, AAB Jørgen Wegener, Byggeskadefonden Kenneth Olsen, Brunata Lars Olof Nilsson, Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet Magne Hansen, Teknologisk Institut Peter Kyhl Tange, Brunata Søren Svanebjerg, Brunata Tine Aabye, Forsikring & Pension, Forsikringens Hus Seniorforsker, civilingeniør, ph.d. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, har været projektleder af demonstrationsprojektet D1, mødeleder og redaktør af gruppens afrapportering og derudover har Niels Samsø Nielsen støttet det redaktionelle arbejde. De enkelte parter takkes for deres faglige bidrag. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 1

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Indledning Sensorsystem anvendt i D Sensorer Modtager/reciever Lukket indkapsling Software og konfigurering Anvendelsesområder Beskrivelse af Tværvangen Termografering Baderummenes opbygning Placering af sensorer Instrumenteringen Data Erfaringer og udfordringer med sensorer og trådløs kommunikation Mock ups Konstruktioner anvendt til mock up af baderummenes opbygning Betongulv Lette vægge på stålregler Murede vægge Placering af sensorer Instrumenteringen i vægge og gulv Montering af sensorer i Betongulve Lette vægge på stålregler Tunge vægge Den endelige placering af sensorer Dataoverførelse fra sensorer Forsøgsbeskrivelse Data Data mønstre Forsøg nr. 1, uden lækager Forsøg nr. 2,med lækager SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 2

5 5.7 Erfaringer og udfordringer med sensorer og trådløs kommunikation Sensorernes reaktioner Beslutningsstøttesystemer Sensorernes placering, lette vægge med stålregler Sensorernes placering, betongulve Indeklimadata Beslutningsstøtte systemer Anvendelsen af beslutningsstøttesystemer Fire beslutningsstøttesystemer til brug og drift af bygninger Beslutningsstøttesystemer relateret til vandforbrug Tilstandsvurdering af bygningskomponenter Beslutningsstøttesystem til sikring af acceptabelt indeklima Beslutningsstøttesystem for fugtovervågning af baderum i driftsfasen Cost Benefit Uventilerede tage: Lette badeværelser: Perspektivering Referencer SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 3

6 1 Resumé SensoByg (Sensorbaseret overvågning i byggeriet) er et innovationskonsortium, der har haft til formål at udvikle og demonstrere prisbillige, driftsikre overvågningssystemer til byggeriet og andre store konstruktioner ved hjælp af indlejret, trådløs sensorteknologi og intelligente beslutningsstøtteværktøjer. Denne rapport omhandler arbejdet, som er gennemført i arbejdsgruppen 'Sensorer i bygninger, D1 Fugt i boliger og byggeri'. Projektgruppen har arbejdet med følgende problemstillinger: Tilpasning af sensor indkapslinger og montering til brug i lette og tunge vægge og indstøbt i betondæk Indbygning af sensorer i eksisterende konstruktioner Opsætning af datanetværk til trådløs datatransmission Laboratorietest af skadesudbredelse monitoreret af sensorer Beslutningsstøttesystemer knyttet til vandforbrug, tilstandsvurdering, indeklima og fugtovervågning i bygninger og konstruktioner i drift Cost benefit betragtninger ved anvendelsen af sensorteknologi i bygninger Perspektiver for 'next generation' sensorbaseret overvågning i byggeriet Der er fokuseret på overvågning og udarbejdelsen af algoritmer til beslutningsstøttesystemer for målte data af fugt og temperatur i byggeriet via trådløse sensorer. De største udfordringer har været indlejring af sensorer i våd beton og trådløs overførsel af data fra eksisterende konstruktioner og konstruktioner med meget metal, armeringsnet og underlag af svalehaleprofilerede stålplader. Ved forsøg i laboratorium på mock ups af baderum er fugt og temperatur monitoreret for en uskadet og en skadet konstruktion. Skaderne er påført konstruktionen ved at bore huller i den indvendige flisebeklædning og gennem vådrumsmembranen. For en konstruktion med en skadet vådrumsmembran viser resultaterne, at fugt breder sig mere end forventet i lette vægge, der er opbygget på hulprofilerede stålregler. Desuden viser data, at det er muligt at registrere en lækage i vådrumssikringen af et betondæk i en afstand på 0,8 meter. For en intakt vådrumsmembran viser data, at der forekommer et øget fugtniveau ved øget temperaturpåvirkning. Forhold, der skal tages i betragtning ved databehandling for værktøjer til beslutningsstøttesystemer. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 4

7 2 Indledning Anvendelse af sensorer til overvågning af egenskaber med betydning for tilstanden af bygninger giver oplagte muligheder for store samfundsøkonomiske besparelser og et betydeligt eksportpotentiale for danske højteknologiske virksomheder. Overvågning og kontrol af fugtindholdet har fundamental betydning under opførelse og færdiggørelse af nye bygninger og konstruktionsdele samt i den efterfølgende bygningsdrift. Fugtindholdet er en vigtig styrende parameter med hensyn til efterbearbejdning, etablering af gulvbelægning, overfladebehandling eller opsætning af vægbeklædning. Forkert tidspunkt for udførelse kan have betydelige konsekvenser for etableringsøkonomien, efterfølgende skadesoprettelse eller for indeklimaet i den færdige bygning. Ved hjælp af sensorer er det muligt at gennemføre en løbende, detaljeret fugtmåling med den ønskede dataopløsning. Dermed er det muligt at udføre den reelt nødvendige, detaljerede fugtmåling i tilstrækkeligt omfang med trådløs sensorteknologi. Bygninger repareres og vedligeholdes i dag typisk ud fra en visuel inspektion og/eller ved målinger af enkelte holdbarhedsmæssigt betydende egenskaber på udvalgte bygningsdele, hvoraf bl.a. fugtindholdet er en vigtig parameter. Ofte opdages fejl og skader ikke i tide, hvilket kan få store økonomiske, sikkerhedsmæssige eller sundhedsmæssige konsekvenser. Med trådløs sensorteknologi er det demonstreret, at der er basis for at videreudvikle sensorteknologien til overvågning af bygninger under opførelse og drift. Der eksisterer allerede i dag flere forskellige sensorer til anvendelse indenfor byggeriet for eksempel til måling af temperatur, fugt, deformationer, elektrokemisk potentiale, korrosionsaktivitet og kloridindhold. Fiberoptiske sensorer er demonstreret i forbindelse med broer og skibe til måling af belastning og spændingstilstand. Anvendelse af disse sensorer er stadig forholdsvis begrænset, hvilket i det væsentlige skyldes faktorer som: Økonomi. Sensorer er typisk konstrueret og fremstillet som selvstændige komponenter, der for nogles vedkommende forbindes med kabler. Sensorer med tilhørende dataopsamling og system til evaluering af måleresultater leveres sjældent som en samlet løsning, hvorfor slutbrugeren typisk ikke selv er i stand til at træffe beslutninger om handlinger, der er baseret på data direkte fra sensorerne. Anvendelse af indlejrede, trådløse sensorer i byggeriet er tidligere behandlet i bl.a. rapporten 'Indlejret teknologi i byggeriet' fra Erhvervs og Byggestyrelsen i 2006, Den Europæiske Teknologiplatform for byggeriet, og rapporten 'På bølgelængde Teknologisk Fremsyn om mobil og trådløs kommunikation' fra Forsknings og Innovationsstyrelsen. Anvendelse af indlejrede, trådløse sensorer i byggeriet kan også betragtes som et supplement til 'Det Digitale Byggeri' og er i tråd med et teknologisk fremsyn om IKT. Formålet med SensoByg er at udvikle og demonstrere fordelene ved anvendelse af prisbillige og driftsikre overvågningssystemer i byggeriet og i andre store konstruktioner ved hjælp af indlejret, trådløs sensorteknologi og intelligente beslutningsstøtteværktøjer. Projektet er fokuseret på overvågning af fugt og temperatur i byggeriet via trådløse sensorer og er opdelt i et antal arbejdsgrupper. Arbejdsgruppen for demonstrationsprojektet 'D1 Fugt i boliger og byggeri' har arbejdet med de trådløse overvågningssystemer. Systemerne er vist indlejret og demonstreret til at virke i konstruktioner og bygninger, og der er udviklet tilhørende algoritmer til beslutningsstøtteværktøjer. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 5

8 Det rapporterede arbejde skal læses i sammenhæng med tilhørende bilag. Bilag findes på Rapporten anviser nye teknologiske metoder for tilstandsovervågning i forbindelse med produktion, udførelse og drift af bygninger. De teknologiske muligheder, der er forbundet med anvendelsen af trådløse sensorer, skal tilknyttes et beslutningssystem med brug af den fremmeste viden om bygninger og konstruktioner, der er forenelig med de praktiske krav til anvendelse med hensyn til pris, robusthed og brugervenlighed for at opnå maksimal udnyttelse af teknologien. Kernen i en succesfuld anvendelse af indlejrede, trådløse sensorer i byggeriet er tolkningen af sensor signalerne. For eksempel hvad et givent fugtniveau målt på et givent sted i konstruktionen har af betydning og hvilke konsekvenser, der skal drages af målingen. Omvendt vil detaljerede, kontinuerte målinger give mulighed for justering og forbedring af eksisterende modeller for betydningen af fugtindhold og temperatur for egenskabsudviklingen og tilstanden i bygningsmaterialer og konstruktioner. De fleste mekanismer, der forårsager et dårligt indeklima i boliger og nedbrydning i konstruktioner, forudsætter, at der er vand til stede. Vand kan medføre råd og svamp, kemiske omdannelser, frostsprængninger og kan være kilde for indtrængning af skadelige stoffer som salte og klorider. Men det er ikke kun fugt, der er årsagen. Temperatur har også betydning. Fugt kan tilføres en bygning fra forskellige kilder, for eksempel fra byggeprocessen, fra regnvejr, fra vandskader og fra brugernes aktiviteter og adfærd. For beton gælder specielt, at vand tilføres som led i produktionsprocessen og forbruges i forbindelse med hærdning, og at beton kræver udtørring for at få overskudsvandet væk. Temperaturen er også en væsentlig parameter for egenskabsudviklingen af beton, fordi den er vikarierende parameter for udvikling af styrke og holdbarhed. Desuden vil kontinuert fugtmonitering i indeluften kunne bidrage til at minimere sundhedsproblemer i boliger og på arbejdspladser. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 6

9 3 Sensorsystem anvendt i D1 Det anvendte sensorsystem i D1 består af aktive sensorer, der indbygges i en konstruktion og sender data trådløst til en modtager. Fra modtageren sendes data via mobiltelefonnettet til en central dataopsamling, hvortil der er adgang via internet. Der er også mulighed for direkte computerforbindelse til modtageren, så data kan læses, når de modtages. Systemet er udviklet af Teknologisk Institut. Sensorerne er aktive, hvilket betyder, at de er indstillet til at sende målte data for temperatur og relativ luftfugtighed til en modtager efter et valgt tidsinterval. Indstillingerne kan ændres, når det ønskes, så længe, der er kontakt til sensoren. 3.1 Sensorer En sensor består af en printplade, hvortil antenne og batteri er monteret. Sensoren placeres i et 'pilleglas' (en lukket indkapsling), hvor låget har et boret hul på ca. ø8 mm, dækket af et goretextekstil, der er påklistret for at undgå direkte vandpåvirkning. For at sikre at skruelåget er helt tæt, monteres en gummimembran i låget, der yderligere tætnes med lim for ekstra tæthed mellem låg og pilleglas. Printpladen er lakeret med klar lak for at undgå, at kondensdannelse kortslutter systemet. Sensorerne er testet i fugtkammer forud for indbygningen i konstruktionerne for at sikre, at de måler korrekt. Sensorer og den anvendte indkapsling er vist på figur 1 og 2. Pilleglas Pilleglas-låg Gummimembran Printplade med antenne og batteri Figur 1. Opbygning af pilleglas-sensoren. Loop-antenne SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 7

10 Figur 2. Den anvendte, lukkede indkapsling ('pilleglas') uden låg. Antennen sender information med en frekvens på 433 Hz, og dataoverførsel sker i et interval, der kan sættes fra 16 sekunder til en gang i døgnet. Batteriets spænding er i udgangspunktet på 3,6 V. Sammen med de målte data følger også batteriets aktuelle spænding, hvilket giver information om batteriets rest levetid (og dermed også sensorens rest levetid, hvis den for eksempel er indstøbt). Med et fornuftigt valgt måleinterval og en korrekt udførelse kan en sensor forventes at sende data i mange år. Er dette imidlertid ikke tilfældet, er der set afladning af batterier indenfor ganske få måneder. 3.2 Modtager/reciever Modtageren (også kaldet 'receiver' eller 'gateway') fanger signalerne fra sensoren og sender dem videre via mobiltelefon nettet til en dataserver, der er placeret på Teknologisk Institut. Der kan også etableres en samtidig forbindelse via kabel til en computer, der med programmet Smsgateway gør det muligt at monitorere og opsamle data samtidig med, at de modtages. Modtageren skal tilføres strøm, men har et indbygget batteri, som sikrer data ved afbrydelser på op til nogle timer. 3.3 Lukket indkapsling Figur 3 viser den principielle opbygning af systemet. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 8

11 Modtagerantenne GSM Teleoperatør Modtager/receiver Evt. løsning: Computer forbundet direkte til modtager Internet 1-40 sensorer Data-server Figur 3. Opbygning af system med trådløse sensorer, modtager med trådløs datatransmission via mobiltelefon nettet til dataserver. Eventuelt kan der vælges en direkte forbindelse fra modtageren til en computer, der har softwaren Smsgateway installeret. 3.4 Software og konfigurering Med programmet Smsgateway er det muligt at konfigurere sensorerne, når en computer er forbundet til en modtager, der er indenfor sensorernes rækkevidde. Programmet kan også benyttes til at se data, der samtidig kan gemmes direkte i en resultatfil i stedet for at hente data fra serveren, som modtageren også sender til. I programmet er det muligt at indstille, hvor lang tid der skal gå mellem sensoren sender data ud, og om den skal lytte efter modtagerens bekræftelse på, at data er modtaget. I forhold til batterilevetiden er det meget vigtigt, at disse indstillinger vælges optimalt, så der kan opnås en lang levetid. Systemet har mulighed for tovejs kommunikation mellem sensor og modtager, og det tjener to formål: Robusthed overfor datakollision Mulighed for at ændre sensor opsætningen undervejs. Når sensorer er indstillet til tovejs kommunikation, er det meget vigtigt, at der er en modtager til at tage imod data, da sensoren ellers vil bruge meget strøm på at lytte efter svar fra modtageren. Det er muligt at slå tovejs kommunikationen fra, men så vil det til gengæld ikke senere være mulighed for at ændre i indstillingerne på en indbygget sensor. 3.5 Anvendelsesområder Systemet er udviklet til at blive benyttet i konstruktioner, fx i bygninger eller anlægskonstruktioner. Sensorer vil også kunne anvendes til indeklimamålinger, men der findes mere diskrete og veludvik SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 9

12 lede systemer til dette, hvor batterilevetid ikke er et problem, da batterierne kan skiftes undervejs eller sluttes til en stikkontakt. 4 Beskrivelse af Tværvangen Lejlighederne i Tværvangen i det nordvestlige København er en del af boligselskabet AAB s afdeling 28 30, der under projektet har været gennem en omfattende ombygning og modernisering. Bebyggelsen omfatter tre boligkarréer med adresser på Utterslevvej, Hareskovej, Frederikssundsvej, Tværvangen, Parkstykket og Hyrdevangen se figur 4 Figur 4. De tre boligkarreer i AAB s afdeling Tværvangen 7 og 9 har været prøveopgange, hvor arbejdet er blevet sat i gang forud for den resterende ombygning af de øvrige tre karréer. I projektet sammenlægges et stort antal lejligheder, så der i mange opgange efterfølgende kun er én lejlighed pr. etage, se figur 5 til 8. Der bibeholdes dog et væsentligt antal toværelses lejligheder. Der indrettes nye køkkener og badeværelser i alle lejligheder samt en ny fordeling af opholdsrummene. Vinduerne udskiftes ikke, da de eksisterende vinduer ikke er udskiftningsmodne, ligesom der ikke foretages en efterisolering af facaderne. SensoByg projektet har haft mulighed for adgang til to lejligheder i prøveopgangene og har valgt en stuelejlighed og en taglejlighed til demonstration af det udviklede sensorsystem. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 10

13 Figur 5. Opgang 7 og 9, stueplan. Før ombygning Figur 6. Opgang 7 og 9, stueplan. Efter ombygning Figur 7. Taglejligheder, opgang 7 og 9. Før modernisering. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 11

14 Figur 8. Taglejligheder i opgang 7 og 9 efter modernisering. 4.1 Termografering Termografering af stue og taglejlighed i Tværvangen 9 er gennemført af Teknologisk Institut, Byggeri, den 16. maj Detaljer om termograferingen kan ses i bilaget 'Rapport _Tværvangen_MLH08_011'. 4.2 Baderummenes opbygning De eksisterende baderum nedrives inklusiv installationer. Der etableres nye badeværelser med nye installationer til vand, afløb og ventilation, og der sættes nye letbetonvægge op mod lejlighedens andre rum, mens den eksisterende kalksandstensvæg i lejlighedsskellet fortsat benyttes. Den nye gulvkonstruktionen etableres ovenpå det eksisterende bjælkelag og forstærkes med ståldragere. Et betonlag udstøbes enten direkte på isolering og rio net eller på en svalehaleplade ovenpå isoleringslaget. 4.3 Placering af sensorer Der placeres sensorer i badeværelset i opgang nr. 7, stuen, og i nr. 9 i taglejlighedens badeværelse. Fugtskader i vådrum har størst risiko for at opstå ved rørgennemføringer i væg samt ved gulvafløb i væg og gulv. Utætheder eller fejl og mangler i vådrumsmembranen er også en væsentlig risiko. Det er derfor valgt at placere sensorer i gulv omkring bruserens gulvafløb samt gennemføring for afløb fra wc. I væggene placeres sensorer under gennemføringer for vand til bruser og til håndvasken. Lejlighederne fik hver monteret tre sensorer i vægge og tre sensorer i gulv. Placeringen fremgår af tabel 1 og tegningerne på figur 9 og 10. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 12

15 Sensorer i stue og taglejlighed Stue, gulv 83 AE BE Placering Ved toiletafløb I bruseområdet (ca. 0,7 m Ved gulvafløb fra gulvafløb) Stue, væg BF A6 90 Placering Under gennemføringer til håndvask Under gennemføring til brus, venstre side Under gennemføringer til brus, højre side Tag, gulv AD 9E 88 Placering Ved toiletafløb Ved gulvafløb, venstre Ved gulvafløb, højre Tag, væg BD Placering Under gennemføringer til håndvask Under gennemføringer til bruser, venstre side Under gennemføringer til bruser, højre side. Tabel 1: Placering af de 12 sensorer i stue og taglejlighederne. Data fra sensor 'BE' og '90' er ikke modtaget. Figur 9. Placering af sensorer i stuelejlighed. De blå firkanter markerer placering i vægge og de røde i gulv svarende til tabel 1. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 13

16 Figur 10. Placering af sensorer i taglejlighed. De blå firkanter markerer placering i vægge og de røde i gulv svarende til tabel Instrumenteringen Der er benyttet sensorsystemet, som er beskrevet i kapitel 3, men der har kun ved kontrol været tilsluttet en computer direkte til receiveren, der er placeret i kælderen under opgang 7. I stuelejligheden er gulvkonstruktionen udført med et rio net, og her er sensorerne spændt fast med strips til rio nettet inden udstøbning af betonlaget, se figur 11 og 12. I de nye vægge er sensorerne placeret i huller, der er boret ud i letbetonvæggen, mens der er fræset huller ud i den eksisterende kalksandstensvæg. Sensorerne er herefter fikseret med mørtel. I taglejligheden er betonlaget støbt ud på svalehaleplader. Dette er gjort uden overvågning fra delprojektets deltagere, da der ikke fra byggelederen har kunnet anvises en specifik dag for udstøbningen. Håndværkerne er instrueret i placeringen i betonlaget efter tegninger svarende til figur 9 og 10. Sensorer er placeret liggende, cirka midt i betonlaget. Placering i vægge er udført på samme måde som i stuelejligheden. Figur 11. Placering af sensorer på rio net Figur 12. Placering ved gulvafløb SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 14

17 Figur 13. Placering af sensorer i letbetonvægge. Sensorerne omsluttes efterfølgende med mørtel og derefter lægges membran og opsættes fliser. Figur14. Placering af sensor i kalksandstensvæg. Data fra de trådløse sensorer er sendt til en receiver i kælderen og herfra cirka én gang i døgnet via mobiltelefon nettet til en server på Teknologisk Institut. 4.5 Data I bilaget 'Rapport resultater fra sensorer på Tværvangen' findes resultater fra de 10 ud af 12 sensorer, som det i forsøgsperioden er lykkes at få data fra. Herunder er vist et uddrag for sensor '86', der er placeret i taglejlighedens letbetonvæg under gennemføringer til brus. Sensoren er indbygget den 16. juni 2009, hvor sensorens data stiger fra en relativ luftfugtighed og temperaturniveau svarende til omgivelserne til niveauet i mørtlen, der er anvendt ved indbygningen. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 15

18 100 Sensor Temperatur [ C] ] [% F R RF Temperatur Figur 15. Data fra sensor '86' i perioden fra d. 16. til 23. juni Dato 4.6 Erfaringer og udfordringer med sensorer og trådløs kommunikation Monteringen af sensorer i konstruktionerne er let og kan udføres med værktøj og materialer, der normalt findes på en byggeplads. Det er vigtigt at få planlagt tidspunktet for udførelsen og være i kontakt med byggelederen, fordi sensorer for eksempel skal indbygges, før der lægges vådrumsmembran og fliser, ligesom sensorer i et pladsstøbt gulv skal være på plads i tide. På sigt vil denne type arbejde lettes, hvis indbygning af sensorer bliver en del af en arbejdsbeskrivelse og dermed byggelederens ansvar. Det vil også være vigtigt at have et godt og uforstyrret sted til modtager af sensordata, så der ikke opleves dataudfald, når for eksempel håndværkere slukker for strømmen og glemmer at slutte den til igen. Samtidig skal placering være i overensstemmelse med sensorernes rækkevidde, og det skal sikres, at data uden problemer kan sendes ud af bygningen til en server. I en brugsperiode er det også vigtigt, at placeringen er let tilgængelig for service eftersyn, men uden at den er til gene for beboere. Det anvendte sensorsystem er et protosystem, der oplevede diverse 'børnesygdomme', som gjorde, at batterierne er blevet afladet meget hurtigt i forhold til den forventede levetid. Derfor er der ingen data for tiden efter beboernes indflytning i de ombyggede og moderniserede lejligheder. Der har været perioder uden strøm til receiveren, fordi håndværkere af og til har taget stikket ud af kontakten for at bruge den til værktøj. Det interne batteri i receiveren rækker kun til ca. to timer ved strømsvigt, så derfor har der været flere perioder, hvor der ikke er sendt data, fordi håndværkerne har glemt at slutte stikket til igen. Receiver problemerne er løst for sent i projektet, hvilket har medført, at en del af sensorernes batteristrøm er brugt på forgæves at sende data til receiveren. Det skyldtes, at sensorerne har været indstillet sådan, at de har sendt, indtil de har modtaget svar fra receiveren, hvilket har medført, at batterierne kun har holdt i få måneder. En optimal konfigurering og adgang til receiveren vil give en batteritid på flere år. 14 SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 16

19 5 Mock ups Der er udført to mock ups i form af to fuldskalamodeller af et vådrum med til sammen fire vægge og to gulvkonstruktioner med betonlag. Der er to forskellige opbygninger af gulvkonstruktionen i beton, én for hver mock up. Hver mock up har et gulvareal på 3 2 meter og en højde på ca. 2 meter, se figur 16. Figur 16. Mock up til venstre har en gulvkonstruktion, der er opbygget på et træbjælkelag. Mock up til højre har en gulvkonstruktion på et stålbjælkelag. 5.1 Konstruktioner anvendt til mock up af baderummenes opbygning Hver af de to mock ups består af et gulv i beton, en muret væg og en let væg med skelet af stålregler. En nærmere beskrivelse af konstruktionernes opbygning er beskrevet i bilaget 'Rapport TVBM 5077' og summeret i følgende afsnit Betongulv Gulvkonstruktionen i den af de to mock ups, der er placeret til venstre på figur 16, er opbygget på et bærende bjælkelag af træ, der er isoleret med mineraluld. Oven over bjælkelaget er lagt en svalehaleprofileret stålplade som underlag for betonpladen. Fliser er lagt i fliseklæber direkte på vådrumssikringen som er påført betonpladen. Mellemrum mellem fliser er fuget, se figur 17. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 17

20 Figur 17. Lodret snit i mock up med en gulvkonstruktion opbygget med træbjælkelag og svalehaleprofileret stålplade lagt som underlag for betonpladen vist på figur 16 til venstre. Gulvkonstruktionen i mock up til højre på figur 16 er opbygget med et bærende bjælkelag af stål. Oven over bjælkelaget er der lagt en krydsfinerplade som underlag for et isoleringslag af mineraluld som underlag for betonpladen. Fliser er lagt i fliseklæber direkte på vådrumssikringen påført betonpladen. Mellemrum mellem fliser er fuget, se figur 18. Figur 18. Lodret snit i mock up med gulvkonstruktion, der er opbygget med et bjælkelag af stål, med et lag af krydsfiner, isolering, beton, vådrumssikring og fliser som vist på figur 16 til højre Lette vægge på stålregler Alle de lette vægge har samme opbygning. De lette vægge er opbygget med fliser, der er lagt i fliseklæber på vådrumssikring påført et lag kalciumsilikatplader. Kalciumsilikatpladerne er fastgjort på plader af vådrumsgips, som er fæstnet på et skelet af stålregler fyldt ud med mineraluldsisolering. På bagsiden er der monteret gipsplader, se figur 19. Figur 19. Lette vægge opbygget på et skelet af stålregler og kalciumsilikat og gipsplader. Oprindeligt skulle den ene mock up have haft en let væg opbygget af gipsplader fæstnet på et skelet af stålregler og den anden en let væg opbygget af kalciumsilikatplader på et skelet af stålregler. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 18

21 På grund af en misforståelse i kommunikationen under opbygningen af de to mock ups er de to lette vægge opbygget på samme måde med en kombination af kalciumsilikat og gipsplader Murede vægge To typer af murede vægge anvendes i hver mock up. For mock up til venstre på figur 16 er den korte vægside muret op i blokke af letbeton med vådrumsmembran og fliser lagt i fliseklæber direkte på membranen, se figur 26. For mock up til højre på figur 16 er den korte vægside muret op i tegl med vådrumsmembran og fliser lagt i fliseklæber direkte på membranen, se figur Placering af sensorer De to mock ups er bygget hos entreprenørvirksomheden Enemærke og Petersen i Danmark. Under opførelsen er samtlige sensorer monteret i konstruktionerne. Figur 20. Indstøbning af sensor i betongulvet med svalehaleprofileret stålplade lagt som underlag for betonpladen. Efter færdiggørelse og test af sensorerne er de to mock ups transporteret på lastbil til yderligere test i Sverige på Lunds Universitet, Laboratoriet for bygningsmaterialer, se figur 21. Figur 21. Transport af mock ups på lastbil til Lund, august SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 19

22 5.3 Instrumenteringen i vægge og gulv I alt 36 sensorer er placeret i de to mock ups. Af disse er 17 sensorer indstøbt i gulvkonstruktionens betonplade, og ni sensorer er fræset ind i de tunge vægge. Yderligere ni sensorer er bygget ind i de lette vægge. Den endelige placering af samtlige sensorer fremgår af figur 27 og Montering af sensorer i Betongulve Sensorerne er støbt ind i et betonlag med en tykkelse på 150 mm. Af de 17 sensorer i gulvet er batterierne løbet tør for strøm på de 10 inden selve forsøgene på laboratoriet i Lund er påbegyndt. Placeringen af de 17 sensorer i gulvene ses på figur 22. Figur 22. Placeringen af de 17 sensorer i gulvene på de to mock ups. Yderligere er batterierne indenfor kort tid løbet tør for strøm på de resterende syv sensorer, der har været indstøbt i gulvkonstruktionerne. Det er efterfølgende besluttet at montere nye sensorer i betongulvene. De nye sensorer er monteret ved at bore betonkerner ud af betonpladen fra ydersiden af de to mock ups. I de enkelte huller er en ny sensor skubbet ind i bunden af borehullet og efterfølgende fyldt ud med ekspanderet polystyrenskum (EPS) og forseglet med formskum. Arbejdsmetoden ses på figur 23 og 24. Den endelige placering af alle sensorer ses på figur 27 og 28. Figur 23. Boring af hul til montering af ny sensor i betonplade i gulvkonstruktion. SensoByg_rapport Fugt i bygninger (2) Side 20

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Click to edit Master title style Direktør Jørgen Lindskov Knudsen SensoByg: Et innovationskonsortium for sensorbaseret overvågning i byggeriet Click SensoByg to edit Master title style 3-årige innovationskonsortium

Læs mere

SensoByg. udvalgte resultater fra innovationskonsortiet Sensorbaseret overvågning i byggeriet

SensoByg. udvalgte resultater fra innovationskonsortiet Sensorbaseret overvågning i byggeriet SensoByg udvalgte resultater fra innovationskonsortiet Sensorbaseret overvågning i byggeriet Oktober 2010 Succes fra sensor til software Innovationskonsortiet SensoByg (Sensorbaseret overvågning i byggeriet)

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING

BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING Til Domea Dokumenttype Rapport Dato August 2014 Domea afd. 04/06 Baunebjerghuse BADEVÆRELSER TILSTANDSVURDERING 1-2 Revision 01 Dato 2014-08-19 Udarbejdet af MARB Kontrolleret af ABI Godkendt af Beskrivelse

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning Tæt byggeri Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning René Østergaard Lars Olsen rene.ostergaard@teknologisk.dk lars.olsen@teknologisk.dk

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Anvisning: Udvidelse af badeværelse.

Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Maj 2015 Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Generelt Inden arbejdet udføres, skal der skriftligt indhentes byggetilladelse hos AB Solbjergs bestyrelse og eventuelt andre relevante myndigheder. (Kun Solbjerg)

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning

Læs mere

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Termografirapport 17. december 2010 Max B. Mikkelsen

Termografirapport 17. december 2010 Max B. Mikkelsen Termografirapport 17. december 2010 B. Mikkelsen Inspektion og rapport udført af Morsø Tømrer- og Snedkerforretning A/S GuideIR. Page 1 of 11 Rapport udført af: B. Mikkelsen Fil Navn IR000316 Dato 12/9/2010

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7217 Oversigt over klagepunkter: 1. Ulovligt gulvafløb. 2. Bagfald på gulv i badeværelset. 3. Utætte fuger i badeværelset. 4. Skade ved loft i badeværelset. 5. Eftergivende gulve

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Temagruppe om badeværelserne - 1. møde 12. februar 2014

Temagruppe om badeværelserne - 1. møde 12. februar 2014 Temagruppe om badeværelserne - 1. møde 12. februar 2014 Temagruppe om badeværelserne - 1. møde 12. februar 2014 Dagsorden 12. februar 2014 Kl. 19.30 Velkomst og præsentationsrunde Kl. 19.45 Rammerne for

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvej 14 Postnr./by: 2635 Ishøj BBR-nr.: 183-015834 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017

Budget 2014. Anlægsudvidelse. Socialudvalget. 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 Sekretariatet: 1.000 kr. Kval. Lån 2014 2015 2016 2017 1 Grønnemoseværkstederne nyt tag 2.100 - - 1.200 2 Ådalen nye tag mm 2.829 3 Fornyelse og opgradering af brand- og kaldeanlæg på plejecentrene 4.149

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere