Screening. Hvad er screening?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screening. Hvad er screening?"

Transkript

1 Screening 27 n Screening er systematiserede undersøgelser af hele befolkningen eller nærmere udvalgte befolkningsgrupper. n Screening kan vedrøre et tidligt stadium af en sygdom eller en risikofaktor. n Ved screening for sygdomme deles de undersøgte i en gruppe med høj sygdomsrisiko, der tilbydes supplerende diagnostisk udredning og en gruppe, der med stor sandsynlighed er raske. n WHO har fastlagt en række kriterier for screeningsundersøgelser, og i Danmark er disse yderligere suppleret med krav fra Sundhedsstyrelsen. n Der er en række etiske og psykologiske problemstillinger forbundet med screeningsundersøgelser. n Effekten af screeningsprogrammer måles som forskellen mellem resultater i programmet (vedr. f.eks. dødelighed, livskvalitet, handikapforekomst ) og en situation uden et sådant program. n I relation til kræft screenes der i Danmark for brystkræft og livmoderhalskræft, mens screening for tarmkræft er under afprøvning. 355 n Systematisk screening for Downs syndrom (mongolisme) ved nakkefoldsscanning og blodprøve er i Danmark indført på mindre end to år ( ). n Forsøg med forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis viser helbredseffekter i form af vundne leveår og reduktion i risikoen for udvikling af blodprop i hjertet. n Der gennemføres en række administrative screeninger i Danmark, f.eks. i forbindelse med udstedelse af kørekort og tegning af forsikring. Hvad er screening? Ordet screening kommer af det engelske ord to screen, der betyder at sigte, altså at sigte syge mennesker fra raske. Forudsætninger er således, at både raske og syge skal ned i sigten. Ved screening forstås en systematiseret undersøgelse af hele befolkningen eller nærmere udvalgte befolkningsgrupper. Screeningen kan vedrøre en risikofaktor eller et tidligt stadium af en sygdom. Ved screening for en risikofaktor er formålet at forebygge sygdommens opståen ved at fjerne eller mindske påvirkningen af risikofaktoren. Ved screening for tidligt sygdomsstadium er formålet at bedre prognosen ved en tidlig behandlingsindsats (1). Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet anvender begrebet tidlig opsporing som synonymt med screening og definerer tidlig opsporing som en del af sekundær forebyggelse, der har til formål at finde risikofaktorer og diagnosticere sygdom tidligst muligt (2). Screening i sig selv kan ikke bruges til at stille en konkret diagnose, men har alene til formål at finde frem til den gruppe af personer, der skal undersøges yderligere med henblik på at be- eller afkræfte resultatet af screeningen. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Screening Kapitel Forskellige former for screening Screeningsundersøgelser kan karakteriseres ud fra flere forskellige dimensioner. En dimension er målgruppen, hvor der sondres mellem Massescreening, der omfatter hele befolkningsgrupper f.eks. de tidligere tuberkuloseundersøgelser. Selektiv screening, der omfatter udvalgte risikogrupper med formodet eller kendt høj risiko f.eks. HIV-screening af homoseksuelle mænd. En anden dimension er formålet, som kan være At beskytte personen mod en sygdom, som endnu ikke er diagnosticeret, f.eks. livmoderhalskræft. At beskytte almenvellet eller andre personer, f.eks. helbredsundersøgelse ved udstedelse af kørekort, HIVscreening af donorblod. At spare penge. En tredje dimension kan være testens karakter. Her kan der sondres mellem Klinisk baserede tests eller undersøgelser, f.eks. mammografi og udskrab i forbindelse med livmoderhalskræft. Bredere kliniske undersøgelser, f.eks. forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, helbredsundersøgelser af gravide og småbørn eller skolebørn (multifasisk screening). Enkeltstående spørgsmål eller spørgsmålsskalaer vedr. risikofaktorer, f.eks. stress, rygning, alkoholmisbrug til tilfældigt udvalgte befolkningsgrupper. Administrative screeninger f.eks. i forbindelse med udstedelse af kørekort og livsforsikringsundersøgelser. Krav til screeningsprogrammer Der er en række forudsætninger, som bør være opfyldt, før et screeningprogram iværksættes. Principperne er udformet af WHO (3) og fokuserer på tilstanden, der undersøges for, testen og selve programmet. Sundhedsstyrelsen har suppleret listen med yderligere fire krav om grundig vurdering af testsystemets validitet, etiske og psykologiske konsekvenser for de undersøgte, økonomi samt organisering og administration (se boksen) (4). Disse kriterier anvendes fortsat se f.eks. den medicinske teknologivurdering vedr. screening for klamydia med hjemmetest (5). Krav til screeningsprogrammer WHO s kriterier 1. Sygdommen skal udgøre et vigtigt sundhedsproblem. 2. Der skal være en accepteret behandling for patienter med erkendt sygdom. 3. Diagnose- og behandlingsfaciliteter skal være tilgængelige. 4. Sygdommen skal kunne påvises i et latent eller i et tidligt symptomgivende stadium. 5. Der skal være en egnet test eller undersøgelsesmetode. 6. Testen/undersøgelsesmetoden skal være acceptabel for befolkningen. 7. Sygdommens forløb i ubehandlede tilfælde herunder udviklingen fra latent til manifest fase skal være tilstrækkeligt belyst. 8. Behandlingsindikationerne skal være klart defineret. 9. Omkostningerne ved sygdomsopsporing (herunder diagnostik og behandling af patienter) skal stå i rime ligt forhold til sundhedsvæsenets samlede udgifter. 10. Screeningsindsatsen skal være en fortløbende proces og ikke en éngangsforeteelse. Sundhedsstyrelsens supplerende kriterier 11. Inden der træffes beslutning om iværksættelse af en screeningsaktiviet, skal følgende vurderes: Testsystemets validitet. Teknisk effektivitet. Prædiktiv værdi af testresultater. 12. Der skal foreligge vurdering af: Etiske og psykologiske konsekvenser for de undersøgte. Stigmatisering. Konsekvenser af falsk positive og falsk negative testresultater. 13. Der skal foretages økonomisk vurdering: Cost-benefit, cost-effectiveness og/eller costutility analyse. Kasseøkonomisk vurdering. Marginal økonomisk vurdering. Omkostningseffektivitet. 14. Der skal foreligge detaljeret beskrivelse af: Organisering af programmet. Styringsgruppe (sammensætning, kompetence). Registreringssystem. Visitationsplanlægning. Information til målgruppe. Personaleuddannelse. Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 27 Screening Den Nationale Engelske Screenings Komité lægger i sin vurdering af screeningsprogrammer megen vægt på kvalitetssikring, herunder at sikre mod fejl, at sikre effektiv behandling af de fejl, der opstår, at sikre uddannelse og efteruddannelse af personalet i programmet og løbende at revidere de nationale standarder for screening, bl.a. under hensyntagen til ændrede holdninger i befolkningen til screening (6). Figur Fordelinger af undersøgelsesresultater hos en gruppe raske og en gruppe syge personer. Rask A B C Syg Der kan anlægges forskellige perspektiver ved vurderingen af, om en screeningstest skal indføres eller ej. Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, dvs. en analyse af om samfundet samlet set får et omkostningseffektivt program, er en høj deltagelsesprocent eksempelvis et afgørende succeskriterium, fordi det øger omkostningseffektiviteten. Ud fra et etisk orienteret perspektiv om patientens ret til selvbestemmelse, er det vigtigt, at der er tale om et eksplicit og systematisk tilbud om en screeningstest, der er fundet effektiv i videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet. I denne sammenhæng er en høj deltagelsesprocent ikke det afgørende, men at informationen er god, og at effekten af testen er høj for dem, der måtte vælge at deltage. Vurdering af screeningstest Formålet med screeningstesten er som nævnt at dele de undersøgte i en gruppe med høj sygdomsrisiko, der skal tilbydes supplerende diagnostisk udredning og en gruppe, der med stor sandsynlighed er raske. Det er imidlertid sjældent, at en screeningstest er i stand til præcist at identificere grupperne, hvorfor der vil være en del personer, der fejlagtigt bliver klassificeret som syge (falsk positive) og en del personer, der fejlagtigt klassificeres som ikke syge (falsk negative) (1,7). Grænsen mellem syg og rask kan ikke fastlægges en gang for alle, og uanset hvor grænsen sættes, vil der være forkerte vurderinger i begge grupper (figur 27.1) (8). Vælges A som grænseværdi mellem syg og rask vil mange raske unødigt blive klassificeret som syge (falsk positive). Vælges grænsen ved C vil mange syge blive erklæret raske (falsk negative). Grænsen for mulig syg bør fastsættes efter nøje afvejning af konsekvenserne ved at fejlklassificere syge henholdsvis raske. Vurderingen bør omfatte såvel psykiske, helbredsmæssige og sociale konsekvenser for patienterne som samfundsøkonomiske omkostninger. Kilde: Brodersen og Lunde, Ugeskr Læger De mulige resultater af en screeningstest beskrives i tabel 27.1 tillige med de centrale begreber, der beskriver testens effektivitet. Ved screeningstest bør sensitiviteten være af størrelsesordenen % eller højere og specificiteten 95 % eller højere. Den prædiktive værdi af en positiv test bør være væsentligt højere end sygdommens prævalens i befolkningen. Tabel Mulige resultater af en screeningstest og centrale begreber om testens effektivitet. Testresultat: Positivt Negativt til stede a (sand positiv) c (falsk negativ) Sygdom ikke til stede b (falsk positiv) d (sand negativ) Sensitiviteten angiver testens evne til at klassificere de syge korrekt (a/a+c). Specificiteten angiver testens evne til at klassificere de raske korrekt (d/d+b). Den prædiktive værdi af en positiv test angiver chancen for at en patient med positivt testresultat er syg (a/a+b). 357 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Screening Kapitel Effektmål Effekten af et screeningsprogram måles som forskellen mellem resultaterne i programmet (dødelighed, livskvalitet, handicapforekomst m.fl.) og en situation uden et sådant program. I relation til screening for kræftsygdomme er såvel forskydninger mod tidligere sygdomsstadier som dødeligheden af sygdommen i den befolkningsgruppe, der er omfattet af screeningen, gode effektmål. En forskydning mod tidligere sygdomsstadier vil ofte give mulighed for en mere skånsom behandling og en bedre overlevelse (7). Det bedste effektmål ved kræftscreening er dødeligheden af sygdommen i den befolkningsgruppe, der er omfattet af screeningen. Derimod er den totale dødelighed mindre hensigtsmæssig, fordi det forudsætter endog meget store forsøg for at kunne dokumentere statistisk sikre ændringer i totaldødeligheden (9). Hverken overlevelsestiden eller antallet af fundne tilfælde er velegnede effektmål. Øget overlevelsestid kan blot være et udtryk for, at sygdommen er diagnosticeret tidligere, mens det faktiske sygdomsforløb er uforandret (lead time) (9). Desuden vil sandsynligheden for at diagnosticere f. eks. kræfttilfælde ved screening stige, jo længere den ikke symptomgivende fase af sygdommen varer, hvilket kan betyde overrepræsentation af personer med sygdom med god prognose. Diagnosticering og behandling af forstadier til sygdom kan medføre et fald i antal egentlige sygdomstilfælde. Samtidig vil antallet af sygdomstilfælde dog ofte stige i en periode efter start af et screeningsprogram, fordi sygdommen diagnosticeres i et tidligere stadie. Endelig kan der være tale om en vis overdiagnosticering, da nogle af de diagnosticerede tilfælde måske aldrig ville være nået til et symptomgivende stadie. Design Ved den randomiserede, kontrollerede undersøgelse (RCT) deles deltagerne ved lodtrækning i en forsøgsgruppe, der får tilbudt regelmæssig screening og en kontrolgruppe. Dette design er kun muligt, såfremt screeningstesten ikke allerede bruges i sundhedsvæsenet. I kohorte undersøgelser følges den sygdomsspecifikke dødelighed i henholdsvis en befolkningsgruppe, der har fået tilbudt screening, og en befolkningsgruppe, der ikke har fået tilbudt screening. I case-kontrol undersøgelsen sammenlignes en gruppe, der f.eks. dør af kræft med en kontrolgruppe. Ud fra andelen af screenede i de to grupper beregnes et skøn over screeningens effekt. Designet er behæftet med betydelig større usikkerhed end den randomiserede undersøgelse. En fjerde metode er at sammenligne udviklingen i en sygdom eller risikofaktor i et område, hvor der er indført screening, med et eller flere kontrolområder uden screeningstilbud. Etiske overvejelser Der knytter sig en række etiske og psykologiske problemstillinger til screeningsundersøgelserne. Udgangspunktet for den følgende gennemgang af fordele og ulemper er Etisk Råds rapport om screening (10). En invitation til en screeningsundersøgelse kan på den ene side virke betryggende og give fornemmelse af sikkerhed og på den anden side opleves som frivillig tvang, hvor det er svært at sige nej. Frygt for at have sygdommen og frygt for at blive bebrejdet ikke at have ladet sig screene, hvis man siden hen udvikler sygdom, er andre mulige ulemper. Ved sande positive resultater er der mulighed for hurtigere og evt. mindre ubehagelig behandling og større chance for helbredelse. Det kan være en fordel at få forklaring på evt. symptomer og deres årsager, og tidlig viden om forhøjet risiko kan betyde tid og mulighed for sundere levevis og øget personlig styrke. På den negative side tæller risikoen for, at den efterfølgende behandling ikke har effekt, således at personen skal leve længere med sin sygdom og evt. følger i form af reduceret livskvalitet, psykiske problemer og negative reaktioner fra omgivelserne. Falsk positive resultater kan betyde unødig bekymring indtil den diagnostiske undersøgelse er gennemført. Der kan også være tale om social stempling. De diagnostiske undersøgelser indebærer unødvendigt tidsforbrug, evt. ubehag og smerter samt evt. økonomiske udgifter. Hertil kommer angsten for at få sygdommen på et senere tidspunkt, en angst der kan blive så stærk, at det kan betyde fortræng- Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 27 Screening ning af evt. senere sygdomssymptomer. Der kan også være risiko forbundet med den supplerende diagnostiske undersøgelse. Et gode ved det falsk positive resultat kan være den sygdomsoplysning og information, der formodes at følge med den diagnostiske undersøgelse. Når den enkelte deltager i screeningen får en negativ test, er det ikke til at sige, om denne test er sand eller falsk negativ, da der ikke her og nu foretages yderligere undersøgelse. Hvis det er en screeningstest for en sjælden sygdom, som vides at have en meget høj sensitivitet, så kan personen føle sig rimeligt sikker på at være rask. For mange screeningstest er sensitiviteten dog noget lavere end de anbefalede %, og her skal man sikre, at en negativ screeningstest ikke fører til falsk tryghed. Der er særlige etiske problemer knyttet til screening af gravide, hvor et positivt testresultat efterfølges af abort. Her er fordelen knyttet til forældrenes situation og til samfundets udgifter til børn med svære handicaps (9). Oversigt over screeningstilbud i Danmark I det følgende gennemgås udvalgte eksempler på screeningsundersøgelser inden for tre forskellige emneområder: kræftscreening, prænatal screening og forebyggende helbredsundersøgelser. Figur viser en oversigt over screeningstilbud. Kræftscreening Kun tre kræftscreeningsmetoder opfylder i øjenblikket kriteriet om, at dødeligheden af den pågældende kræftsygdom er faldet i den screenede befolkning. Det er mammografiscreening for brystkræft blandt årige kvinder, Smear-testen for celleforandringer i livmoderhalsen for de årige samt test for blod i afføringen som screening for tyktarms- og endetarmskræft for årige. Opsummering af fordele og ulemper ved screening Fordele og ulemper ved screening kan opsummeres på følgende måde (11): Fordele: Forbedret prognose for nogle af de fundne tilfælde. Mindre radikal behandling, der kan helbrede nogle af de tidligste tilfælde. Økonomiske besparelser ved tidlig behandlingsindsats. Beroligelse af personer med negative testresultater. Ulemper: Tidlig opsporing af sygdom hos patienter med dårlig prognose kan betyde længere periode med erkendt sygdom. Risiko for overbehandling. Økonomiske udgifter til undersøgelse, personale og evt. efterfølgende behandling. Risiko for fejlagtig beroligelse af patienter med falsk negativt testresultat. Risiko for bekymring og evt. sygelighed blandt personer med falsk positive resultater. Eventuel risiko ved screeningstesten. Screening for brystkræft Mammografi er den bedst undersøgte screeningsmetode. Der er gennemført en række randomiserede undersøgelser i Sverige og flere andre lande. De svenske undersøgelser viser alle en lavere dødelighed af brystkræft i screeningsgruppen end i kontrolgruppen (dog kun signifikant for én af undersøgelserne). De svenske resultater understøttes af nogle og modsiges af andre undersøgelser (tabel 27.2). Mammografi har været tilbudt årige kvinder siden 1991 i Københavns Kommune, siden 1994 i Frederiksberg Kommune og siden 1993 i Fyns Amt. I 1999 blev det ved lov pålagt amtskommunerne at etablere mammografiscreeninger til kvinder i års alderen dog uden at der blev fastlagt et tidspunkt for, hvornår screeningen skulle træde i kraft. Iværksættelsen af mammografiscreeningen blev i 2005 fremskyndet, således at tilbuddet skal være landsdækkende inden udgangen af Alle kommende regioner arbejdede i 2006 målrettet med planer for etablering af tilbud om mammografiscreening (12). 359 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Screening Kapitel 27 Figur Oversigt over screeningstilbud. Graviditet og fødsel Screening for: Baseret på kliniske test: Downs syndrom Ved hjælp af: Nakkefoldsscanning 360 Børn Voksne Andre kromosomsygdomme. Svære misdannelser (tripletest) Misdannelser Baseret på brede kliniske undersøgelser: Blodprøve (double- eller tripletest) Misdannelsesscanning Forebyggende graviditetsundersøgelse ved læge eller jordemoder, herunder screening for: - blodtypeuforligelighed mellem mor og barn Blodprøve for rhesus-antistof - leverbetændelse Blodprøve for hepatitis B antigen - forhøjet blodtryk Blodtryksmåling - svangerskabsforgiftning Urinprøve for æggehvide, blodtryksmåling, vurdering af ødemer. - graviditetssukkersyge Urinprøve for sukker - fostertilvækst Vurdering af størrelse, ultralydsscanning ved behov Baseret på kliniske test: Stofskiftesygdomme (Føllingssygdom, Kongenit hypothyreose) Medfødt hørelidelse Baseret på brede kliniske undersøgelser: Behov for behandling umiddelbart efter fødsel Medfødt hofteskred Blodprøve (i hæl) for phenylalanin, tyrosin og thyreodeastimulerende hormon Elektronisk høreundersøgelse af nyfødte (Oto Akustiske Emissioner OAE) Apgar score Jordemoder- og lægeundersøgelse Forebyggende børneundersøgelse hos læge eller sundhedsplejerske, herunder screening for: - vækstproblemer Vejning og måling af højde - nedsat syn Syn målt ved synstavle - nedsat hørelse Undersøgelse af hørelse, audiometri Ind- og udskolingsundersøgelser hos læge eller sundhedsplejerske, herunder screening for: - vækstproblemer Vejning og måling af højde - nedsat syn Syn målt ved synstavle - nedsat hørelse Undersøgelse af hørelse, audiometri Tand- og tandstillingsproblemer Baseret på kliniske test: Livmoderhalskræft Brystkræft Baseret på brede kliniske undersøgelser: Forebyggende hjemmebesøg hos ældre Forebyggende undersøgelser i almen praksis Administrative og andre screeningslignende tilbud: Kørekortundersøgelser Livsforsikringsundersøgelser Sessionsundersøgelser Tandlægekontroller Celleprøve fra livmoderhals Mammografi Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 27 Screening Tabel Randomiserede, kontrollerede undersøgelser af effekten af mammografiscreening på dødeligheden af brystkræft. Sted: Startår Alder ved indgang Antal follow-up år Relativ risiko, dødelighed af brystkræft 95 % konfidensinterval USA; New York, Health Insurance Plan ,78-0,82 2 0,61-1,00 3 Sverige; Malmø I ,2 0,81 0,66-1,00 Sverige; Malmø II ,1 0,65 0,39-1,08 Sverige; Kopparberg ,59 0,47-0,75 Sverige; Östergötland ,4 0,89 0,72-1,09 Sverige; Stockholm ,9 0,90 0,63-1,28 Sverige; Göteborg ,3 0,78 0,57-1,07 Storbritannien; Edinburgh ,79-0,87 2 0,60-1,02 4 Canada ,97 0,74-1,27 Canada ,02 0,78-1,33 Finland ,76 0,53-1,09 Storbritannien ,83 0,66-1,04 Noter: 1) Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet i interventionsgruppen. 2) Intervallet afspejler resultat af forskellige beregningsmetoder. 3) For 0,78. 4) For 0,79. 5) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet før randomiseringen. Mammografi, klinisk undersøgelse af brystet og selvundersøgelse af brystet i interventionsgruppen. 6) Klinisk undersøgelse af brystet og instruktion i selvundersøgelse af brystet før randomiseringen. Mammografi og klinisk undersøgelse af brystet årligt i interventionsgruppen, og klinisk undersøgelse af brystet årligt i kontrolgruppen. 361 Screening for livmoderhalskræft Dette er den eneste kræftform, der screenes systematisk for i Danmark. Effekten af screeningen er dog aldrig blevet afprøvet ved randomiserede forsøg. De første screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft blev iværksat i 1962 i Frederiksberg Kommune, men først i 1986 udsendte Sundhedsstyrelsen retningslinier for screeningen. Disse retningslinier er fortsat gældende og anbefaler, at screening i form af Smear-test skal tilbydes årige kvinder hvert tredje år hos den alment praktiserende læge. Det blev endvidere anbefalet, at der blev etableret et centralt edb-system til registrering af smearprøverne (13). Gennemførelsen af retningslinierne har været sendrægtig, og først pr. 1. januar 2007 er retningslinierne fuldt gennemført i Danmark, og alle smearprøver registreres nu i Patobanken. I en teknologivurdering fra 2005 sammenlignes to forskellige teknikker til gennemførelsen af testen, den konventionelle udstrygningsteknik og en nyudviklet væskebaseret teknik. Det konkluderes, at der hverken er forskel på den kliniske eller den sundhedsøkonomiske effektivitet af de to teknikker (14). Derimod påpeges det, at der bør fokuseres på øgning af dækningsgraden, udvidelse af aldersintervallet i screeningsprogrammerne samt større national ensartethed i håndteringen af screeningsaktiviteterne. I Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft anbefales det, at målgruppen udvides til årige kvinder, at de årige fortsat screenes hvert tredje år, og at de årige kvinder screenes hvert femte år (15). Opgørelser fra de nordiske lande viser et fald i både incidens og dødelighed af livmoderhalskræft. Udviklingen peger på en klar effekt af screeningen over en godt 60-årig periode (figur 27.3). I slutningen af 1960 erne havde Finland og Sverige landsdækkende organiserede screeningsprogrammer. Også flere amter i Danmark havde organiserede programmer, mens det kun var tilfældet i et enkelt amt i Norge. I begyndelsen af 1970 erne faldt antallet af nye til- Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Screening Kapitel 27 Figur Incidens af livmoderhalskræft i Danmark, Norge, Sverige og Finland Aldersstandardiseret rate pr med brug af verdensstandardbefolkningen (WSP). Rate pr Danmark Norge Sverige Finland Screening for tyk- og endetarmskræft Blod i afføringen som screeningsmetode for tyk- og endetarmskræft er undersøgt ved randomiserede forsøg (tabel 27.3), der viser en nedsættelse af dødeligheden på %. Metaanalyse af alle undersøgelser viser en reduktion på 19 % i dødeligheden. Dog er der i alle undersøgelser relativ lav deltagelse (53-67 %). Den nationale kræftplan (17) og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering (18) anbefaler, at der tilbydes screening hvert andet eller hvert år af befolkningsgruppen mellem 50 og 74 år med afføringsundersøgelse for blod og med tilbud om opfølgende kikkertundersøgelse (koloskopi) af alle, der får påvist blod i afføringen. I første omgang skal screeningen gennemføres i to amter for at undersøge, om det er muligt at opnå tilstrækkelig deltagelse (over 60 %) og at finde % af tilfældene af tarmkræft i et tidligt stadium (18). I 2005 påbegyndtes forsøg med screening for tyk- og endetamskræft i Region Hovedstaden og i Vejle Amt. Foreløbige resultater tyder dog på meget lav deltagelse. Kilde: Lynge, Ugeskrift for Læger 2002: Prænatal screening fælde (incidensen) af livmoderhalskræft i Sverige, Finland og Danmark. Derimod steg incidensen i Norge, bl.a. fordi, der var et omfattende uorganiseret brug af smear-prøver. Faldet begyndte først 10 år senere i Norge. I 1995 fik Norge et landsdækkende screeningsprogram (16). I dette afsnit omtales alene screening for Downs syndrom. De øvrige screeningsindsatser overfor gravide og børn fremgår af figur Siden 1978 er prænatal screening for Downs syndrom (mongolisme) blevet tilbudt gravide, som har øget risiko for kromosomanomali. Gennem mange år blev øget risiko de- Tabel Resultater af randomiserede, kontrollerede undersøgelser af effekten af screening for blod i afføringen på dødeligheden af tyk- og endetarmskræft. Sted for undersøgelsen Startår for randomisering Alder ved randomisering Antal follow-up år Relativ risiko for dødelighed pga. tarmkræft USA; Minnesota ,0 0,67-0,79 * Sverige; Göteborg ,3 0,88 England; Nottingham ,8 0,85-0,88 ** Danmark; Fyn ,3 0,79-0,82 ** * intervallet angiver resultatet for henholdsvis årlig screening (0,67) og screening hvert andet år (0,79). ** Intervallet angiver resultater af forskellige beregningsmetoder. Kilde: Lynge, Ugeskrift for Læger 2002: Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

9 Kapitel 27 Screening fineret som alder på 35 år eller derover, og disse kvinder blev først tilbudt fostervandsprøve, siden moderkageprøve. Baggrunden for denne definition af risiko er den kendte sammenhæng mellem stigende alder hos moderen og prævalens (forekomst) af Downs syndrom. Imidlertid faldt antallet af børn, der fødtes med Downs syndrom ikke (figur 27.4), bl.a. fordi mødrenes alder ved fødslen generelt steg. Desuden faldt tilslutningen til tilbuddet fra ca. 70 % i starten af 1980 erne til ca. 50 % i Figur Antal børn født med Downs syndrom Antal syndrom i den individuelle graviditet. Sundhedsstyrelsen forventer, at 90 % af tilfældene af Downs syndrom påvises ved denne metode, og at maximalt 5 % af screeningerne resulterer i et testresultat, der kræver nærmere udredning. Med retningslinierne fra Sundhedsstyrelsen i 2004 var Danmark det første land i verden til at introducere et generelt tilbud til alle gravide om en risikoberegning for Downs syndrom (21). Alle 15 amter besluttede at følge disse retningslinjer, som blev gennemført på mindre end to år (fra september 2004 til juni 2006). Alle gravide kvinder tilbydes nu første trimester risiko vurdering for Downs syndrom samt en ultralydscanning med henblik på at finde misdannelser hos fosteret i uge Alle gynækologisk-obstetriske afdelinger anvender samme software til risikoberegning, og fra 2007 er alle afdelinger blevet enige om at anvende det samme cut-off for henvisning til moderkageprøve eller fostervandsprøve, nemlig en risiko på 1:300 eller højere. I 2005 påvistes 81 % af alle tilfælde af Downs syndrom ved den prænatale screening, og antallet af børn, hvor diagnosen først blev stillet efter fødslen, var nede på 30 (figur 27.5). Det vil blive interessant at følge udviklingen, når screeningen nu udføres på 24 afdelinger over hele Danmark Kilde: Dansk Cytogenetisk Centralregister. Figur Antal tilfælde af Downs syndrom diagnosticeret præ- og postnatalt i Danmark Prænatal Postnatal Samtidig blev en ny screeningsmetode, første trimester risikovurdering, beskrevet såvel internationalt som nationalt (19). Risikovurderingen består af en nakkefoldsskanning og en blodprøve: ved nakkefoldsskanningen måles tykkelsen af fostrets nakkefold i graviditetsuge 11-13, idet det er vist, at jo tykkere nakkefold jo større risiko for Downs syndrom samt andre alvorlige kromosomfejl. I blodprøven måles Pregnancy-Associated Plasma Protein A (PAPP-A) og den frie del af ß-Human Choriogonadotropin (HCG), kaldet double testen, der kan tages i uge Koncentrationen af PAPP-A er vist at være lav i graviditeter med Downs syndrom og koncentrationen af HCG høj (20). Ved at kombinere de nu tre kendte risikomarkører, moderens alder, nakkefoldstykkelse og double test, beregnes risikoen for Downs Antal Kilde: Dansk Cytogenetisk Centralregister. Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

10 Screening Kapitel Figur Antal fostervands- og moderkageprøver udført i Danmark Antal Fostervandsprøve Moderkageprøve Det ses også, at konsekvensen af indførsel af de nye retningslinjer er et stort fald i antallet af fostervands- og moderkageprøver (figur 27.6). Faktisk er antallet halveret fra 2000, hvor 12,6 % af de gravide fik lavet en såkaldt invasiv undersøgelse til 2005, hvor andelen nu er 5,4 %. Antallet af påviste misdannelser (detektionsraten) ved screening for medfødte misdannelser i uge afhænger dels af typen af misdannelse, dels af den gravides Body Mass Indeks (BMI) samt af den person, der foretager undersøgelsen. Tilbuddet om misdannelsesscanning er først blevet landsdækkende i 2006, og det må forventes, at med stigende erfaring øges detektionsraten. Denne er for moderate og svære misdannelser 40 % men med stor variation i forskellige opgørelser. Første trimester screening for Downs syndrom er ikke en misdannelsesscreening, men nogle af de mest alvorlige misdannelser vil blive påvist i forbindelse med screeningen. Det er for tidligt endnu at sige, hvor meget dette vil påvirke hyppigheden af misdannelser på tidspunktet for misdannelsesscanning i uge Forebyggende helbredsundersøgelser Sundhedsprojekt Ebeltoft er et randomiseret studie, som har haft til formål at undersøge effekten af generelle helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis (22,23). I 1991 blev tilfældigt udvalgte årige mænd og kvinder inviteret til at deltage i undersøgelsen og anmodet om at besvare et kort spørgeskema om bl.a. selvvurderet helbred og demografiske forhold. I alt (75 %) accepterede at deltage og blev randomiseret til en af tre grupper: interventionsgruppe med tilbud om to generelle helbredsundersøgelser og opfølgende helbredssamtaler, interventionsgruppe kun med tilbud om to generelle helbredsundersøgelser og en kontrolgruppe. De generelle helbredsundersøgelser havde karakter af multifasisk screening og omfattede risikoscore for udvikling af blodprop i hjertet (AMI), elektrokardiogram (EKG), lungefunktionsmåling, leverfunktion, nyrefunktion, endokrin dysfunktion, hofte-talje ratio, CO i expirationsluft, kondition, syn, hørelse samt tilbud om HIV-test. Deltagerne fik skriftlig tilbagemelding om resultatet samt opfordring til en efterfølgende almindelig konsultation i tilfælde af mistanke om sygdom eller forhøjede risikofaktorer. Deltagerne i interventionsgruppen med helbredssamtaler fik tilbudt den første i forbindelse med resultatet af helbredsundersøgelsen og opfordret til selv at bestille tid til samtalen hos egen læge. Deltagerne skulle ligeledes selv tage initiativ til anden helbredssamtale (tre måneder efter) og til de efterfølgende årlige helbredssamtaler. Det overordnede formål med helbredssamtalerne var at motivere den enkelte deltager til at sætte mål for en sund livsstil. Hvad angår de patientmæssige konsekvenser af forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler er hovedkonklusionen, at de ikke er forbundet med længerevarende forringelse af helbredsopfattelsen eller psykisk velbefindende. På den anden side medvirker de heller ikke til forbedring af disse aspekter (23). Hvad angår de sundhedsøkonomiske konsekvenser konkluderes det, at forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til årige mænd og kvinder i almen praksis giver signifikante helbredseffekter i form af vundne leveår sammenlignet med kontrolgruppen. Samtidig er tilbuddet om helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til interventionsgruppen ikke signifikant dyrere, opgjort over en 6-årig periode, end tilbuddet til kontrolgruppen. Dog Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

11 Kapitel 27 Screening vurderes effekten på vundne leveår at være overvurderet, idet den er beregnet på livslang effekt af interventionen, hvilket formentlig betyder, at levetidsgevinsten overvurderes. Omvendt inkluderer de beregnede omkostninger ikke det forventede mindre forbrug i interventionsgruppen (24). Ebeltoftprojektet har i særlig grad fokuseret på hjertekar-sygdom. Her er hovedkonklusionen, at helbredsundersøgelserne over en 5-årig periode generelt reducerede risikoscoren for udvikling af blodprop i hjertet (AMI) i interventionsgrupperne, og at reduktionen var betydelig større blandt personer med høj risikoscore ved base-line (25). Den fundne reduktion i hjerte risikoscore var identisk i de to interventionsgrupper (helbredsundersøgelse +/- helbredssamtale). De positive resultater fra Ebeltoftprojektet understøttes af udenlandske erfaringer (26). Litteraturliste Sundhedsstyrelsens udvalg vedr. tidlig opsporing og undersøgelse af lidelser i brystet. Brystkræft - tidlig opsporing og undersøgelse. København: Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen, Wilson JMG, Jungner G. The principles and practice of screening for disease. Public health papers, 34. Geneva: World Health Organization, Sundhedsstyrelsen. Screening. Hvorfor, Hvornår, Hvordan? Forebyggelse og hygiejne Østergaard L, Andersen B, Møller JK, Olesen F. Screening for Klamydia med hjemmetest - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2002;2(4). Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Gray JA. New concepts in screening. Br J Gen Pract 2004;54(501): Madsen M, Olesen F, Lynge E. Cancerscreening. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1990;68: Brodersen J, Lunde IM. Konsekvenser af usikkerheder og overdiagnosticering ved screening. Ugeskrift for Læger 2002;164: Olsen J. Screening - hvilken dokumentation må man forlange? Ugeskrift for Læger 2002;164(2): Det Etiske Råd. Screening - En redegørelse. København: Det Etiske Råd, Holland WW, Stewart S, Masseria C. Policy brief. Screening in Europe. European Observatory on Health Systems and Policies, Bilde L, Rasmussen SR. Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening. DSI, Institut for Sundhedsvæsen, Lynge E. Screening mod livmoderhalskræft. Ugeskrift for Læger 2002;164: Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

12 Screening Kapitel Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Væskebaseret teknik og udstrygningsteknik anvendt til screening for livmoderhalskræft i Danmark - en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen; Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. Screening for livmoderhalskræft. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Høringsudkast 6. juni Lynge E. Screening for kræftsygdomme. International viden og dansk praksis. Ugeskrift for Læger 2002;164: National kræftplan. Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for fosterdiagnostik - Prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København: Sundhedsstyrelsen, Lauritzen T, Leboeuf-Yde C, Lunde IM, Nielsen KD. Ebeltoft project: baseline data from a five-year randomized, controlled, prospective health promotion study in a Danish population. Br J Gen Pract 1995;45: Larsen EL, Thomsen JL, Lauritzen T, Engberg M. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En analyse af patientperspektivet. En analyse med særligt fokus på Sundhedsprojektet Ebeltoft og andre randomiserede studier. Medicinsk teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6(7). København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Kræft i tyktarm og endetarm, Diagnostik og screening. Medicinsk Teknologivurdering 2001;3(1) Snijders RJ, Noble P, Sebire N, Souka A, Nicolaides KH. UK multicentre project on assessment of risk of trisomy 21 by maternal age and fetal nuchal-translucency thickness at weeks of gestation. Fetal Medicine Foundation First Trimester Screening Group. Lancet 1998;352: Spencer K, Souter V, Tul N, Snijders R, Nicolaides KH. A screening program for trisomy 21 at weeks using fetal nuchal translucency, maternal serum free beta-human chorionic gonadotropin and pregnancyassociated plasma protein-a. Ultrasound Obstet Gynecol 1999;13(4): Rasmussen SR, Kilsmark J, Hvenegaard A, Thomsen JL, Engberg M, Lauritzen T et al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis. En sundhedsøkonomisk analyse af Sundhedsprojekt Ebeltoft. Medicinsk Teknologivurdering - Puljeprojekter 2006;6(7). København: Sundhedsstyrelsen; Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Engberg M, Christensen B, Karlsmose B, Lous J, Lauritzen T. General health screenings to improve cardiovascular risk profiles: a randomized controlled trial in general practice with 5-year follow-up. J Fam Pract 2002;51(6): Boulware LE, Marinopoulos S, Phillips KA, Hwang CW, Maynor K, Merenstein D et al. Systematic review: the value of the periodic health evaluation. Ann Intern Med 2007;146(4): Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation.

Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation. Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation. (2304) +(0106) - Et mindre litteraturstudie af baggrunden for implementering

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kræft i tyktarm og endetarm

Kræft i tyktarm og endetarm Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm og endetarm Diagnostik og screening Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering 2001; 3 (1) Kræft i tyktarm

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK. - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik RETNINGSLINJER FOR FOSTERDIAGNOSTIK - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik 2004 Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere