TID TIL HANDLING. Brasiliens Præsident

Transkript

1 bae redygtig udvikling TID TIL HANDLING indkomst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse. udvikling i vor tid. Vores vision er klar: En bæredygtig opnåelsen at 2015-målene gennem øget grøn økonomi, som beskytter miljøet og fremmer Rio+20 er et af de vigtigste globale møder om bæredygtig - Ban Ki-moon FN s Generalsekretær Empowered Lives. Resilient Nations. På mødet i Rio skal vi fokusere på de vigtige miljø og klimaproblemer. Samtidig skal der tages fat på en langt bredere og mere af- gørende dagsorden: En ny model for udvikling bestående af tre dimensioner - den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Fra nu af skal ordet udvikling altid associeres med ordet bæredygtig. Brasiliens Præsident dér den hører hjemme, snarere end i en miljøsilo på afstand Verdens ledere skal bruge Rio+20 topmødet i juni til at sætte bæredygtig den måde kan vi iværksætte aktioner af det udvikling højt på den globale økonomiske dagsorden. Det er af de centrale økonomiske beslutninger. Kun på nøvendige fart. nødvendige omfang og med den - Connie Hedegaard EU Kommissær RIO+20 FN s konference om Bæredygtig Udvikling populært kaldet Rio+20 afholdes den juni 2012 i Rio de Janeiro i Brasilien. Dagsordenen sætter fokus på omstilling til grøn økonomi med vægt på fattigdomsbekæmpelse, adgang til effektiv og vedvarende energi for alle, beskyttelse af vores vandressourcer og økosystemer samt fødevaresikkerhed. Konferencen vil også se på forbedring af det internationale samarbejde for bæredygtig udvikling, og hvordan rige lande kan støtte udviklingslandene i at opnå bæredygtig udvikling.

2 BÆREDYGTIG UDVIKLING...mere end miljø Udvikling handler om forandring, og bæredygtig udvikling handler om holdbare forandringer. Målet er at skabe en fremtid for alle; en verden hvor alle mennesker på jorden nulevende og fremtidige generationer - kan leve i tryghed fri fra sult, nød og fattigdom. En verden i balance med naturen og med ansvarlig udnyttelse af dens ressourcer. En verden med mulighed for, og frihed til, at udfylde ens menneskelige potentiale og til at øve indflydelse på de beslutninger, der vedrører ens liv. En sådan verden er mulig. Men det kræver, at vi ændrer vores tilgang til udvikling. Det kræver handling og politisk VILJE. Begrebet bæredygtig udvikling blev introduceret med Brundtland rapporten i Den definerede det som at opfylde menneskers behov i dag uden at kompromittere fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov. Det blev startskuddet til den første Rio konference (FN Konferencen om Miljø og Udvikling), der fandt sted i Rio de Janeiro i Nu, 20 år senere afholdes en opfølgende FN Konference om Bæredygtig Udvikling populært kaldet Rio+20. Målet er det samme, nemlig at fremme bæredygtig menneskelig udvikling i verden ved at nå til enighed om tiltag, der kan reducere fattigdom og samtidig sikre en holdbar og retfærdig udnyttelse af vores naturressourcer. Men verden er forandret siden På den ene side er der sket store fremskridt på en række områder gennem de sidste 20 år. Samlet set er verdens befolkning sundere, rigere og bedre uddannet end før. Men der er også blevet flere af os og de globale udfordringer er blevet endnu større og mere presserende end nogensinde; miljøødelæggelser og klimaforandringer er overhængende og rammer de fattigste hårdest. Presset på verdens naturressourcer og behovet for fødevaresikkerhed er stigende i takt med befolkningstilvæksten. Fattigdommen er faldende, men uligheden er stigende både globalt og nationalt. Samtidig oplever verden et voksende krav om større retfærdighed og inddragelse. Der er i dag en højere grad af forståelse for, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundet, og at det er nødvendigt at fokusere på disse i sammenhæng på både globalt såvel som nationalt og lokalt plan. Post-2015 med bæredygtighed i centrum 2015-målene har bidraget til at opnå store udviklingsresultater gennem de sidste ti år. De har sat menneskelig udvikling i centrum og skabt en fælles global udviklingsdagsorden, der gensidigt forpligter både rige og fattige lande. Som vi nærmer os 2015, er der behov for at accelerere vores indsats for at nå målene. Samtidig skal vi rette blikket fremad. Vi skal bygge på succeserne fra 2015-målene, men med øje for at styrke dagsordenen for bæredygtighed i en ny udviklingsramme frem til Det er helt afgørende, at denne ramme kommer til at favne både den sociale, den økonomiske og den miljømæssige dimension af udvikling for at sikre bæredygtighed målene Halvere fattigdom og udrydde sult Sikre grundskoleuddannelse til alle Fremme ligestilling Reducere børnedødeligheden Reducere mødredødeligheden Bekæmpe udbredelsen af HIV/AIDS, TB og malaria Fremme miljømæssig bæredygtig udvikling Opbygge et globalt partnerskab for udvikling UNDP er FN s største udviklingsorganisation med et bredt mandat til at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Vi arbejder med fattigdomsbekæmpelse, ansvarlig regeringsførelse, kriseforebyggelse og genopbygning, miljøbeskyttelse og ligestilling. Dette søges opnået gennem integrerede programmer, national kapacitetsopbygning, teknisk rådgivning samt partnerskaber med nationale og internationale aktører. UNDP s globale vidensnetværk og engagement strækker sig over mere end 170 lande, hvor vi arbejder i tæt samarbejde med regeringer, folkelige organisationer, privatsektoren og andre FN-organisationer. UNDP spiller en central rolle i at sikre et mere sammenhængende og dynamisk FN. Som formand for FN s Udviklingsgruppe i New York og som koordinator for FN på landeniveau, arbejder UNDP på at styrke samarbejdet mellem FN organisationerne, heriblandt FN s Miljøprogram, UNEP, som med sin forskningsbaserede og normative rolle komplementerer og understøtter UNDP s praktiske implementering af bæredygtig udvikling i de lande vi arbejder i. Empowered Lives. Resilient Nations. FN s foreslåede mål for adgang til energi for alle: 1. Universel adgang til energi for alle 2. Fordobling af energieffektiviteten inden Fordobling af andelen af vedvarende energi i den globale energisammensætning inden

3 TID TIL AT TEGNE EN fremtidfor alle Holdbare udviklingsresultater er ikke en afvejning mellem økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Disse mål er gensidigt forbundne og løses bedst i sammenhæng. - Helen Clark, chef for UNDP Rio+20 konferencen er en historisk mulighed for at kalibrere vores tilgang til og forståelse af menneskelig udvikling og velfærd. En chance for at gøre bæredygtighed til det grundlæggende princip for den måde vi arbejder, tænker og støtter udvikling i det 21. århundrede. FN s Udviklingsprogram, UNDP, arbejder for at fremme bæredygtig menneskelig udvikling. Gennem vores brede mandat støtter vi regeringer og civilsamfund med at forbinde brikkerne mellem ansvarlig regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig forvaltning af økosystemer, klimaforandringer, kriseforebyggelse, vand, fødevaresikkerhed og kvinders rettigheder. Baseret på årtiers erfaringer og vidensopsamling anbefaler UNDP, at der stilles skarpt på en række centrale områder i forhandlingerne op til Rio+20 og de efterfølgende forhandlinger omkring post dagsordenen: 3Adgang til effektiv og vedvarende energi er afgørende for at bekæmpe fattigdom, skabe økonomisk vækst og bevare miljøet. 1,4 mia mennesker har i dag ikke adgang til moderne energiformer. Det fastholder folk i fattigdom, indebærer alvorlige sundhedsricisi, begrænser økonomisk vækst, og bidrager til at ødelægge miljøet. Vi har mulighed for at bryde energifattigdomscirklen ved at investere i ren og billig energi til alle. 4 Bæredygtig 5Ny måling Adgang til effektiv og bæredygtig energi for alle Partnerskaber er vejen frem udvikling kræver nye og flere partnerskaber. Vi skal tænke nyt og lave flere tværgående samarbejder mellem den private og den offentlige sektor, med forsknings- og tekniske institutioner og med folkelige- og faglige organisationer. Der er brug for at udvikle nye teknologier samt finde nye finansierings- og investeringsmodeller, der kan være med til at nedbringe fattigdommen, skabe økonomisk vækst og miljøforbedringer på samme tid. for bæredygtig udvikling Hvad der ikke kan måles, kan ikke administreres. Sådan skriver FN s bæredygtighedspanel. Bæredygtig menneskelig udvikling kan ikke måles alene ud fra bruttonationalproduktet (BNP). Det er tid til at finde et bedre værktøj. UNDP har siden 1990 arbejdet ud fra et Human Development Index, der måler udvikling ud fra BNP samt en række sociale dimensioner som levealder, uddannelsesniveau, ligestilling og fordeling af samfundets ressourcer. Det er på tide at nå til enighed om en ny form for måling af udvikling, der afspejler alle dimensioner af bæredygtig menneskelig udvikling herunder både økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer. Figur 1: De tre dimensioner af bæredygtig udvikling 1 Lighed og inddragelse skal i højsæde Udviklingsresultater er kun bæredygtige, hvis de er med til at øge ligheden i samfundet og inddrage alle samfundsgrupper. I en verden med 7 milliarder mennesker er det nødvendigt at fremme en økonomisk vækst, der er miljømæssig forsvarlig og som samtidig målrettet skaber jobs og er med til at forbedre levevilkårene for kvinder, de fattige og de sårbare. Den traditionelle økonomiske vækstmodel kan føre til yderligere miljøforringelser, forværret sundhedstilstand, øget ulighed og konflikter i modstrid med bæredygtig udvikling. 2Samtænkning af udvikling er nødvendig Fortsat økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og beskyttelse af vores planet hænger uløseligt sammen og kræver en fælles løsning. Der er brug for at politik og tiltag på det sociale, økonomiske og miljømæssige område samtænkes på alle beslutningsniveauer for at sikre bæredygtighed. Udviklings-, handels- og miljøpolitikker skal arbejde i samme retning. Det gør de ikke altid i dag.

4 Integreret tilgang FREMMERBæredygtighed -med tredobbelt udviklingsgevinst NIGER I et af verdens fattigste lande, hårdt ramt af tørke i 2010 og 2012, arbejder man i dag målrettet for at tilpasse sig de ødelæggende klimaforandringer og samtidig skabe nye indkomst-muligheder. Lokale bønder bliver uddannet i at plante og pleje træer og hermed standse ørkenspredning. Projektet er arbejdsintensivt, men trækker næsten udelukkende på arbejdskraft fra lokalsamfundene (heraf en stor del kvinder) og deres egen viden om egnens træer og planter. Projektet anslås at have genskabt 5 mio. hektar skov i Niger (svarende til 4% af landets areal), og forbedret fødevaresikkerhed og livsvilkår for 2,5 mio. mennesker. BRASILIEN Siden mødet i Rio i 1992 har skiftende regeringer arbejdet med at kombinere programmer med fokus på økonomisk vækst, sociale tiltag og miljøbeskyttelse. Dette har krævet koordination på tværs af regeringsområder og samarbejde med den private sektor og civilsamfundsorganisationer. Bolsa Verde programmet kombinerer sociale ydelser til den fattige Amazon-befolkning med uddannelse i bæredygtigt skovbrug, hvilket har bidraget til, at både skovrydning og ekstrem fattigdom i området er på retur. Det landsdækkende Bolsa Familia program sikrer familier sociale ydelser på betingelse af, at børnene møder i skole. Programmet kostede i 2009 kun 0,35% af landets BNP, men har været ansvarlig for en sjettedel af faldet i fattigdom og ulighed i perioden SYDAFRIKA Sydafrika s working for water initiativ skaber arbejde til mennesker om året. De ansatte fjerner invasive plantearter, der forhindrer optimal udnyttelse af regnvand. Siden 1995 har programmet på denne måde frigivet 50 kubik millioner vand årligt, som udnyttes til vanding og dermed bidrager til at forbedre den lokale fødevaresikkerhed. Programmet ansætter hovedsaglig folk fra særligt udsatte og marginalisede grupper, heraf mindst 60% kvinder, 20% unge, og 5% handicappet. KROATIEN Målt i forhold til BNP er Kroatiens energiforbrug 12% højere end EUgennemsnittet. Kroatien har derfor iværksat et eftersyn af offentlige bygningers energieffektivitet. Foreløbig er over halvdelen af alle offentlige bygninger gennemgået, hvilket allerede efter 3 år har resulteret i besparelser på 100 mio. kr. og en reduktion på ton CO2. Samtidig har investeringer i energieffektivisering skabt hundredevis af nye job i den private sektor. BHUTAN Åbningen af den bhutanesiske økonomi har i løbet af de sidste årtier betydet en tredobling af landets BNP per capita. Den hastigt voksende økonomi har øget behovet for at frede miljøet. Miljøbeskyttelse er nu skrevet ind i Bhutans grundlov, og landets regering arbejder ud fra en bred socio-økonomisk velfærdsmodel - Gross National Happiness - som mål for udvikling. Resultatet er bl.a. at Bhutans skovdækkede areal er vokset. Regeringen kunne desuden love ved COP15 mødet i København i 2010, at Bhutan vil forblive et CO2-neutralt land. NEPAL Nepals landbefolkning er afhængig af traditionelt biobrændsel til opvarmning og madlavning. Denne form for energi er en alvorlig trussel mod miljøet og befolkningens sundhed. Et stort projekt arbejder derfor med udbredelse af vedvarende energikilder til landbefolkningen, særligt gennem små vandkraftværker og solvarmeanlæg. Dette har indtil nu givet 1 mio. nepalesere adgang til elektricitet fra vedvarende energi med flere positive effekter, som bl.a. lavere elpriser, voksende indkomster og oprettelse af gennemsnitligt 40 små virksomheder for hvert nyt mikro-vandkraftværk.

5 Tankevækkende tal 900 millioner mennesker har ikke adgang til rent vand og 3 milliarder har ikke adgang til moderne sanitetsforhold. Globalt går en tredjedel af alle fødevarer til menneskeligt forbrug til spilde. Det svarer til 1,3 mia. tons om året. Samtidig sulter 16% af jordens befolkning! Kun fem lande lever op til det internationale mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand - Sverige (1,02%), Norge (1%), Luxembourg (0,99%), Danmark (0,86%) og Nederlandene (0,75%). UNDP har sikret mere end 10 mio. mennesker, hovedsageligt folk fra fattige landistrikter, adgang til moderne energiformer. I 1992 var vi 5.5 mia. mennesker på jorden. I dag er vi 7 mia. og det anslåes vi vil være 9 mia. i Verdens rigeste 1% ejer 43% af verdens samlede rigdom, mens de fattigste 50% ejer under 2%. 75% af verdens fattigste lever i dag i mellemindkomstlande. Verden bruger sammenlagt 1 billion USD på subsidier, der er miljøskadelige inkl. til fossile brændstoffer og kun 66 milliarder USD på investeringer i vedvarende energi. Hvert 5. menneske i verden er fattig og lever for mindre end 1,25 USD om dagen. Indbyggere i de højst udviklede lande udleder i gennemsnit 30 gange så meget CO2 som i de lavest udviklede lande. 1,4 milliarder mennesker har ikke adgang til moderne energiformer. HVIS DU VIL VIDE MERE... United Nations Conference on Sustainable Development 2012: United Nations Development Programme: Sustainable Energy for All: UNDP Nordic Office United Nations Environment Programme: International Institute for Sustainable Development: Overseas Development Institute: 92-gruppen: