Der vedlægges tillige to notater om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning.

Transkript

1 Til a-kasserne Orientering til a-kasserne om kommende nye administrative regler om opgørelse af beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode og nye administrative regler om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere Ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 vedtog folketinget regler om anvendelse af oplysninger fra indkomstregistret om bl.a. løntimetal og indtægt til brug for administrationen af reglerne om beskæftigelseskrav og beregning af dagpenge- og efterlønssats i arbejdsløshedsforsikringsloven. Loven er ændret ved lov nr af 21. december 2010 som følge af en række lovændringer efter februar Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax ams@ams.dk CVR nr januar 2011 Vores sag Bilag 6 Der vedlægges korrektur til ny bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode og korrektur til ny bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med tilhørende vejledninger. Der vedlægges tillige to notater om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning. Bekendtgørelserne og vejledningerne har været behandlet i en teknisk arbejdsgruppe nedsat af Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg med deltagelse af repræsentanter for lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne. Materialet har endvidere været i høring i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, og blev behandlet på udvalgets møde den 19. januar Efterfølgende har parterne afgivet skriftlige høringssvar. Det fremgår af bekendtgørelserne, at reglerne skal træde i kraft den 1. maj Regelsættene fremsendes allerede nu til samtlige a-kasser således, at a-kasserne så hurtigt som muligt kan gå i gang med at tilrettelægge deres administrative procedurer og tilpasse deres og it-systemer. Senere vil de fremsendte regler blive offentliggjort i overensstemmelse med reglerne herfor. Fremgangsmåden er aftalt med AK-Samvirke. Det er en forudsætning for ikrafttrædelsestidspunktet, at alle a-kasser er i stand til at administrere på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret. Det vil ikke være muligt at opretholde en administration, der baseres på såvel gældende regler som de nu foreslåede. Udover ovenstående er der behov for at tilrette en række andre bekendtgørelser med henblik på anvendelse af oplysninger fra indkomstregisteret i administrationen. Dis-

2 se vil i hovedsagen alene have karakter af konsekvensændringer i forhold til ovennævnte to bekendtgørelser. Disse bekendtgørelser forventes at følge ovennævnte tidsplan for udstedelse. Der vil senere og efter drøftelse med AK-Samvirke blive etableret et forum for opsamling af spørgsmål og udeståender, som de nye regler måtte give anledning til. Med venlig hilsen Henrik Loop Specialkonsulent, 1. kontor Tlf hen@ams.dk 2

3 20/01-11 Bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode I medfør af 52, 53, stk. 9, 55, stk. 5, 74 d, stk. 2, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 118 af 17. februar 2009, lov 703 af 25. juni 2010, lov nr. 912 af 13. juli og lov nr af 21. december 2011 fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet: Kapitel 1 Område og begreber 1. Denne bekendtgørelse fastsætter de krav til beskæftigelse for lønmodtagere, som et medlem skal opfylde for at få ret til dagpenge, jf. lovens 53, samt længden af den periode, hvori der er ret til dagpenge, jf. lovens Beskæftigelseskravet er det krav til beskæftigelsens omfang, der skal være opfyldt for at få ret til dagpenge som lønmodtager. Stk. 2. Ved løntimer forstås timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige lønog arbejdsvilkår (lønarbejde). Stk. 3. Optjeningsperioden er den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Stk. 4. Dagpengeperioden er den periode, hvori der er ret til dagpenge mv. Dagpengeperioden består af en ydelsesperiode, jf. stk. 5, og en referenceperiode, jf. stk. 6. Stk. 5. Ydelsesperioden er den periode, hvori medlemmet sammenlagt kan modtage dagpenge mv. Stk. 6. Referenceperioden er den periode, inden for hvilken medlemmet længst kan modtage dagpenge mv. Stk. 7. Indplaceringstidspunktet er det tidspunkt, hvor et medlem begynder at bruge af dagpengeperioden. Stk. 8. Ved indberetningsperiode forstås den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører, jf. denne lovs 4. Kapitel 2 Opfyldelse af beskæftigelseskravet 3. Indplacering i dagpengeperioden er betinget af, at medlemmet i optjeningsperioden, jf. 4, 1) som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer, eller 2) som deltidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer. Stk. 2. Et medlem, der er i en dagpengeperiode, får ret til at påbegynde en ny dagpengeperiode, når medlemmet i optjeningsperioden, jf. 4, 1 Lov nr. 912 af 13. juli 2010 handler om harmonisering af optjening og genoptjening af beskæftigelseskrav på 52 uger inden for de seneste 3 år. Lovændringen træder i kraft den 2. juli 2012 og er derfor ikke indarbejdet i nærværende bekendtgørelse.

4 1) som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer, eller 2) som deltidsforsikret har fået indberettet mindst løntimer. Stk. 3. Opgørelse efter stk. 2 skal ske løbende. Der skal dog ikke ske opgørelse i forbindelse med, at et medlem får udbetalt feriedagpenge. Stk. 4. Et medlem, der har opbrugt sin dagpengeret efter 10, kan begynde i en ny dagpengeperiode, når medlemmet i optjeningsperioden, jf. 4, 1) som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 962 løntimer, eller 2) som deltidsforsikret har fået indberettet mindst 629 løntimer. Stk. 5. Indberettede løntimer, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en opgørelse efter stk. 1-4, jf. dog stk. 6, 2. pkt. Stk. 6. Et medlem, som har meldt sig ud af arbejdsløshedskassen, som er slettet på grund af svig eller kontingentrestance, eller hvis medlemskab er annulleret, kan efter genoptagelse i en arbejdsløshedskasse indplaceres i dagpengeperioden, hvis medlemmet opfylder kravet i stk. 1. Løntimer i en medlemsperiode, der ligger forud for udmeldelsen eller slettelsen, herunder løntimer, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan indgå i opgørelsen. 4. Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for indplaceringstidspunktet, jf. 11, jf. dog 5, stk. 7 og 8. Stk. 2. Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, 2) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob, 4) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, 5) perioder med støtte til pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, 6) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service, 7) perioder med orlov, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, 8) perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller 9) perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov. Stk. 3. Optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år, jf. stk. 2, nr. 4, med den del af en periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, der overstiger 2 år. Stk. 4. Optjeningsperioden kan forlænges, hvis der under ophold i et andet EØS-land eller Schweiz forekommer forhold som nævnt i stk. 2 og 3 efter tilsvarende regler som de danske. Forlængelsen kan højst svare til de perioder, som de i stk. 2 og 3 nævnte forhold giver ret til. Stk. 5. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode. Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer

5 5. Opgørelse af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af indberettede løntimer, jf. 2, stk. 2, i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2-5, 3, stk. 5, og 7-9. Stk. 2. Arbejdstiden anses som kontrollabel, når der foreligger oplysning fra arbejdsgiveren om antallet af timer, for hvilke der ydes løn (løntimer) i beskæftigelsesforholdet, jf. stk. 1. Ved vurderingen lægges oplysningerne om løntimer i indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, til grund. Stk. 3. Foreligger der ikke oplysninger om løntimer, jf. stk. 2, eller er beskæftigelsesforholdet af en sådan karakter, at lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Stk. 4. I tilfælde, hvor arbejdstiden er ukontrollabel, jf. stk. 3, beregnes et timetal ved at omregne indtægten fra arbejde, jf. 7 i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, med den til enhver tid gældende omregningssats. Dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fratrækkes indtægten før beregning af skat, trækkes fra. Det beregnede timetal lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelsen. Stk. 5 Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcenteret skal indberette til arbejdsløshedskassen og efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet. Stk. 6. Perioder, hvor beskæftigelsen er midlertidigt afbrudt på grund af perioder med orlov til børnepasning efter lov om børnepasningsorlov, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet, selvom arbejdsgiveren udbetaler løn under orloven. Stk. 7. Der kan kun medregnes indberettede løntimer, der ligger i en medlemsperiode. Løntimer i en indberetningsperiode, som ligger delvist inden for en medlemsperiode, kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i måneden. Det samme gør sig gældende, hvis der foreligger andre forhold, som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. 7-9, og hvor det ikke kan fastslås, på hvilke dage beskæftigelsen mv. er udført. Stk. 8. Der kan kun medregnes løntimer, der er indberettet på tidspunktet for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis timerne har betydning for opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. 3. I disse tilfælde kan der tidligst ske indplacering fra første ledighedsdag efter seneste arbejdsforhold i seneste indberetningsperiode, som det er nødvendigt at medregne for at opfylde beskæftigelseskravet. Stk. 9. Et medlem, der arbejder på nedsat tid eller går ned i tid, og hvor dagpengeretten indtræder i en indberetningsperiode, kan medregne løntimer i indberetningsperioden forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i måneden. Der kan tidligst ske indplacering fra første ledighedsdag, efter at beskæftigelseskravet er opfyldt. Slettet: 6. Perioder, hvor der ifølge overenskomst arbejdes mindre end det for faget gældende normaltimetal, men hvor der udbetales fuld normal løn, opgøres som 37 løntimer pr. uge. Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af andre forhold Beskæftigelse i udlandet 7 Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter 3, hvis medlemmet fremlægger dokumentation herfor, fx lønsedler. Beskæftigelsen skal være udført på sædvanlige lønog arbejdsvilkår i ansættelseslandet. Stk. 2. Det er tidspunktet for beskæftigelsens udførelse, der er afgørende for, om beskæftigelsen kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet efter 3.

6 Andre forhold 8. Til beskæftigelseskravet kan uanset 5, stk. 1, medregnes: 1) Beskæftigelse, der udføres af ulandsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens 12, stk. 3. 2) Beskæftigelse, som ikke kan anses for selvstændig virksomhed, jf. 2 4 i bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed og for hvilken, der ikke er indberettet oplysninger om indtægt og løntimer til indkomstregistret, jf. 3 i lov om et indkomstregister, Det er en betingelse, at indtægten indgår i medlemmets årsopgørelse. 3) Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til 8 i ferieloven, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. 4) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. 5) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. 6) Timer, hvor der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. 7) Perioder med forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. 8) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn. Stk. 2. Fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. stk. 1, nr. 8, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Stk. 3. Det en betingelse for medregning af forhold omfattet af stk. 1 og 2, at medlemmet fremlægger den fornødne dokumentation. Stk. 4. Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 3-5, sker efter reglerne om belægning for egen optjent ferie i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Uddannelse i beskæftigelsesforhold 9. Uddannelse kan i sin helhed medregnes til beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelsesforløbet er ansat af en arbejdsgiver og får udbetalt overenskomstmæssig løn. Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan den del af en uddannelse, der anses som praktik, medregnes til beskæftigelseskravet, hvis der under praktikken udbetales overenskomstmæssig løn. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor 1) uddannelsen indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) der til uddannelsen, jf. stk. 1, er bevilliget voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller uddannelsesydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 9 b, 3) praktikken, jf. stk. 2, indgår i en uddannelse, hvortil der er bevilliget voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller uddannelsesydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 9 b, eller 4) jobcenteret har indberettet til arbejdsløshedskassen, at der ydes offentligt tilskud til lønnen, jf. 5, stk. 5. Slettet: 1) Slettet: 2) Kapitel 2

7 Dagpengeperioden 10. Dagpengeperioden er den periode på sammenlagt 104 uger (ydelsesperiode) inden for 156 uger (referenceperiode), hvor et medlem kan modtage dagpenge i henhold til lovens 55, stk. 1. Indplacering i dagpengeperioden 11. Indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet 1) har ret til og får udbetalt dagpenge, 2) har ret til og får udbetalt dagpenge i henhold til artikel 64 i Forordning (EF) nr. 883/04 (PD U2), 3) har ret til og får udbetalt uddannelsesydelse efter lovens kapitel 9 b, eller 4) deltager i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Et medlem, der er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, jf. stk. 1, hvis medlemmet ikke havde været udelukket fra ret til dagpenge. Stk. 3. Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for sin overgang til efterløn. Hvis medlemmet ikke er indplaceret i en dagpengeperiode forud for sin overgang til efterløn, indplaceres medlemmet med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet er overgået til efterløn. Stk. 4. Et medlem, der opsiger eller tager orlov fra sit job, fordi pågældende følger en udsendt ægtefælle eller samlever til udlandet, kan indplaceres i dagpengeperioden med virkning fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i det opsagte job er ophørt, eller hvor orloven begynder. Det er en betingelse for indplacering, 1) at ophøret i det opsagte job eller orlovens start ligger i perioden fra og med 25. juli 2009 til og med 1. august 2013, 2) at medlemmets ægtefælle eller samlever er udsendt eller udstationeret af sin arbejdsgiver, 3) at medlemmets ægtefælle eller samlever har en egentlig forflyttelsespligt, som fremgår af vedkommendes ansættelsesaftale, 4) at medlemmets ægtefælle eller samlever er omfattet af reglerne om skattepligt for udsendte og deres samlevende ægtefæller i Danmark, 5) at medlemmet over for a-kassen dokumenterer, at ønsket om indplacering skyldes ægtefællens eller samleverens udsendelse, og at betingelserne i nr. 1-4 er opfyldt, fx i form af en udsendelsesaftale mellem arbejdsgiver og medarbejder samt ansættelsesaftalen, 6) at medlemmet opfylder betingelserne i 1 og i lovens 53, stk. 1, for ret til dagpenge, og 7) at medlemmet har helbred til at klare et arbejde på fuld tid som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret. Stk. 5. A-kassen skal særskilt registrere medlemmer, der indplaceres i henhold til stk. 4. Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne 12. Indplacering af en person, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne i henhold til reglerne herom, sker efter 11, stk. 1. Stk. 2. Indplacering efter stk. 1 sker med en ledighedsanciennitet svarende til forskellen mellem den periode i EØS-landet, Schweiz eller på Færøerne, som ligger til grund for beregningen af beskæftigelseskravet, og medlemmets beskæftigelse i den pågældende periode. Hvis medlemmet fremlægger dokumentation fra den kompetente myndighed i EØS-landet, Schweiz eller på Færøerne

8 for, at der kun er udbetalt arbejdsløshedsydelser for en mindre del af den periode, hvor beskæftigelseskravet er optjent, lægges denne dokumentation til grund ved indplaceringen. Stk. 3. Reglen i stk. 2 finder anvendelse på personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne, og som ikke er indplaceret i en dagpengeperiode. Forbrug af ydelsesperioderne 13. Ved opgørelse af ydelsesperioden, jf. 10, indgår 1) perioder, hvor der er udbetalt dagpenge, herunder dagpenge i henhold til artikel 64 i Forordning (EF) nr. 883/04 (PD U2), 2) perioder, hvor der er udbetalt feriedagpenge, medmindre medlemmet på tidspunktet for afholdelse af ferie med feriedagpenge ikke var indplaceret i en dagpengeperiode, og medlemmet efterfølgende har optjent beskæftigelseskravet, jf. 3, 3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre medlemmet deltager i tilbuddet efter reglerne for personer, der modtager sygedagpenge, eller medlemmet er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven, 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget aktiveringsydelse under deltagelse i tilbud efter kapitel l0-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) perioder, hvor medlemmet får udbetalt uddannelsesydelse efter lovens kapitel 9 b, 6) perioder, hvor medlemmet har fået voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i henhold til den før 1. august 2009 gældende lov om statens voksenuddannelsesstøtte, 7) perioder, hvor medlemmet har fået godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne for ledige i henhold til den før 1. august 2009 gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, 8) perioder, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder deltager i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter reglerne for personer, der modtager sygedagpenge, med den del af perioden, der er på 6 uger eller derunder, jf. dog stk. 3, 9) perioder, hvor medlemmet helt eller delvist er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, 10) perioder, hvor medlemmet har modtaget efterløn, 11) perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter kapitel 3, kapitel 5-10 eller kapitel 11 a i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, medmindre medlemmet var syg eller på barsel, og der blev udbetalt fuld løn under sygdommen eller barselorloven, jf. dog nr. 12, 12) perioder, hvor unge har deltaget i tilbud om uddannelse efter kapitel 11 a i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelse under uddannelsen, 13) perioder, hvor medlemmet har deltaget i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, efter den før 1. januar 2003 gældende 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, 14) perioder, hvor et ledigt og dagpengeberettiget medlem har fået godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter den før 1. januar 2001 gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser, 15) perioder med orlov til sabbat efter tidligere gældende lov om orlov,

9 16) perioder, hvor et medlem har haft orlov til uddannelse efter reglerne for ledige i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov, 17) perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter det før 1. januar 1998 gældende kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller i tilbud efter det før 1. januar 2000 gældende kapitel 9 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, 18) perioder, hvor medlemmet har modtaget aktivitetsydelse efter den før 1. januar 1998 gældende 97 g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og 19) perioder, hvor der er udbetalt ydelser i henhold til lovens før 1. januar 1996 gældende 55, stk. 6, eller i henhold til lovens før 1. april 1995 gældende 55, stk. 3. Stk. 2. Uger med ydelser efter stk. 1, som er udbetalt med urette, men som ikke skal tilbagebetales af medlemmet, indgår i de i 10 nævnte ydelsesperioder. Stk. 3. Følgende forbruger ikke af ydelsesperioderne: 1) Perioder med sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som ikke er under ledighed. 2) Perioder, hvor et medlem under ledighed modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 3) Perioder med sygedagpenge efter afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. 4) Sygdomsperioder, der er påbegyndt senest den 31. december Ved opgørelse af ydelsesperioden, jf. 10, indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen har modtaget ydelser fra arbejdsløshedskassen eller sygedagpenge, har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne mm., jf. 13. Stk. 2. For medlemmer ansat i servicejob, jf. den før 1. april 2002 gældende lov om servicejob, opgøres perioder med nedsatte dagpenge forud for den 1. januar 2001 dog i timer, der omregnes til uger. Forlængelse af referenceperioden 15. Referenceperioden, jf. 10, forlænges, hvis der i perioden forekommer følgende forhold, og der ikke udbetales løn: 1) Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder deltager i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter reglerne for personer, der modtager sygedagpenge. For perioder før 1. januar 2006 dog kun hvis der er perioder under ledighed. 2) Sygdomsperioder, der er påbegyndt senest den 31. december ) Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 4) Perioder med dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 5) Perioder med sygedagpenge efter afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om sygdom eller fødsel. 6) Perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov om social service. 7) Perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service. Stk. 2. Referenceperioden forlænges endvidere, hvis der forekommer følgende forhold:

10 1) Perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i henhold til den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov. 2) Perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. 3) Perioder, hvor der modtages voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. 4) Perioder med orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov eller efter lov om børnepasningsorlov. 5) Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven. 6) Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 5 eller 7 i den før 1. juli 2003 gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselorloven. 7) Perioder, hvor et medlem efter eget valg deltager i studie- eller kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og som ligger forud for, at medlemmet fylder 25 år, jf. dog stk. 4. 8) Perioder, hvor et medlem på baggrund af et udannelsespålæg deltager i studie- eller kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, og som ligger forud for, at medlemmet fylder 30 år, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Referenceperioden forlænges også med perioder som nævnt i stk. 1 og 2 efter tilsvarende regler som de danske i et andet EØS-land eller Schweiz. Stk. 4. Det er en betingelse for at forlænge referenceperioden i henhold til stk. 2, nr. 7 og 8, at medlemmet har været studieaktiv under uddannelsen. Perioder af uddannelsen, hvor medlemmet har modtaget dagpenge, uddannelsesydelse eller andre forsørgelsesydelser fra a-kassen, eller som er givet som tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke forlænge referenceperioden. Stk. 5. Forlængelse af referenceperioden sker med hele uger. Stk. 6. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode. Kapitel 3 Medlemmer, der er år 16. Et medlem, som senest den 31. december 2006 er fyldt 54 år, og som ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, kan bevare retten til dagpenge til det fyldte 60. år, hvis medlemmet ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år, jf. 6, stk. 1, i lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

11 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj og finder anvendelse på opgørelse af indberetningsperioder fra 1. januar Stk. 2. I tilfælde, hvor der i perioden, jf. stk. 1, ikke foreligger tilstrækkelig beskæftigelse, og pågældende kan medregne beskæftigelse fra før 1. januar 2008, som følge af forlængelse af referenceperioden, jf. 4, opgøres denne beskæftigelse efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Ved opgørelsen af beskæftigelse efter stk. 2, kan beskæftigelse kun medregnes én gang efter henholdsvis opgørelse på grundlag af indberetning til indkomstregistret eller opgørelse efter hidtil gældende regler. Stk. 4. Ved afgørelsen af, om arbejdstiden i perioden før bekendtgørelsens ikrafttrædelse er ukontrollabel, finder de før 1. maj 2011 gældende regler i 3 i bekendtgørelse nr. 566 af 19. juni 2008 om supplerende dagpenge, anvendelse. Stk. 5. Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode ophæves. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/ Medlemmer, som er fyldt 60 år inden den 1. januar 2007, som er indplaceret inden den 1. januar 2007, jf. 7 eller 12 i de før 1. januar 2007 gældende regler, og som ikke har mistet retten til dagpenge senest den 31. december 2006, er fra den 1. januar 2007 omfattet af dagpengeperioden, jf. 10. Stk. 2. Medlemmer, der er omfattet af stk. 1, anses pr. 1. januar 2007 for at have haft et forbrug af dagpengeperioden, jf. 10, der svarer til det forbrug, som medlemmet havde forud for den 1. januar 2007 efter de dagældende regler. Stk. 3. For medlemmer, der er omfattet af stk. 1, anses referenceperioden, jf. 10, for at løbe fra tidspunktet fra den seneste indplacering forud for den 1. januar Referenceperioden kan forlænges efter reglerne i 11, herunder med perioder, der ligger forud for den 1. januar Stk. 4. Nærværende 18 bortfalder med udgangen af , stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter 42 i lov om social service. 20. For personer, der er indplaceret i en dagpengeperiode før den 1. juli 2010, og hvis resterende ydelsesperiode bliver begrænset, jf. 2, stk. 2, i lov nr. 703 af 25. juni 2010 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til sammenlagt højst 104 uger efter 1. juli 2010, medregnes perioden fra den 28. juni 2010 til og med den 4. juli 2010 ikke i opgørelsen af forbruget af ydelsesperioden efter lovens ikrafttræden den 1. juli Det samme gælder for personer, der er indplaceret i en dagpengeperiode den 1. eller den 2. juli Slettet: s Arbejdsmarkedsstyrelsen, den Marie Hansen /Vibeke Dalbro 2 Der udarbejdes en vejleding til bekendtgørelsen.

12

13 Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode Indledning Reglerne om forudgående beskæftigelse eller uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode og om længde og forbrug af dagpengeperioden findes i 53 og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. xx af xx 2011 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer. Ved administrationen af opgørelsen af beskæftigelseskravet skal oplysninger om løntimer og indtægt fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, lægges til grund. I visse situationer kan det imidlertid være nødvendigt, at a-kassen foretager en egentlig vurdering af de indberettede oplysninger. Der henvises til vejledningsteksten til 5. Til 2 Løntimer Løntimer kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis timerne stammer fra et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Lønarbejde Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde. Kendetegn for lønarbejde Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand. Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder. Af yderligere momenter, der - uden hver for sig at være afgørende - taler for, at der foreligger lønarbejde, er de vigtigste: 1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse. 2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt. 3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at a) arbejdsgiver indberetter løn til indkomstregisteret b) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP, c) medlemmet er omfattet af ferieloven, d) medlemmet er omfattet af funktionærloven, e) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven,

14 f) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs. For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom. Det er en betingelse, at der er indberettet løntimer til indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens 5, eller at indtægten i øvrigt indgår i medlemmets årsopgørelse, jf. bekendtgørelsens 8, stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal ikke automatisk undersøge, om indtægten fremgår af årsopgørelsen. Afgrænsning over for selvstændig virksomhed Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde. Hvis medlemmet arbejder på freelancebasis eller som musiker eller artist, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal anses for til lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises herom til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. Indberetningsperiode I følge 4 i lov om et indkomstregister skal mindre virksomheder foretage indberetning senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører. For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister. Til 3 Til 3, stk.1 Opfyldelse af beskæftigelseskravet Ret til påbegyndelse af en dagpengeperiode (indplacering), jf. bekendtgørelsens 11, er betinget af, at et medlem har haft sammenlagt 1924 (fuldtidsforsikrede) eller 1258 (deltidsforsikrede) løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år. Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden. Lønarbejde, der udføres sideløbende med selvstændig virksomhed Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge perioder med lønarbejde med perioder med drift af selvstændig virksomhed. Det er dog en betingelse, at lønarbejdet ligger i en periode, hvor der ikke har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det er endvidere en 2

15 forudsætning for at medregne selvstændig virksomhed, at den har været udøvet i væsentligt omfang, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed. For den enkelte periode kan der således kun medregnes enten løntimer eller drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det skyldes, at medlemmer, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, højst kan medregne 37 timer pr. uge til beskæftigelseskravet, og at udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i sig selv medregnes med 37 timer pr. uge. Selvstændig virksomhed, der er udøvet af et kombinationsforsikret medlem, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge, hvis der i samme uge er udført lønarbejde. Der henvises til bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med en del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. Det er en forudsætning for at medregne uddannelsen, at medlemmet er dimitteret på grundlag af uddannelsen, jf. lovens 41, stk. 1, nr. 3, litra b. Til 3, stk. 2 og 3 Ret til ny dagpengeperiode Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode, når der efter seneste indplacering i dagpengeperioden foreligger mindst 1924 henholdsvis 1258 løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år Opgørelsen af, om medlemmet har opfyldt kravet jf. bekendtgørelsens 3, stk. 3, sker løbende i forbindelse med, at medlemmet anmoder om dagpenge eller modtager andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden. Der skal ikke ske opgørelse af et medlems løntimer i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet, jf. bekendtgørelsens 11 og 13, stk. 2. Forhold vedrørende overgang mellem fuldtids- og deltidsforsikring mm. Der skal ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens 53, stk. 2. Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens 53, stk. 2, litra b, for at få ret til en ny dagpengeperiode. Starttidspunkt for en ny dagpengeperiode Den nye dagpengeperiode løber fra og med 1. ledige dag med forbrug af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens 13, stk. 1 og 2, efter udløbet af sidste indberetningsperiode. Opgørelsen sker på baggrund af indberettede løntimer til indkomstregisteret. Da det ikke ud fra oplysningerne om løn i indkomstregisteret er muligt at beregne den nøjagtige dato, hvor medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på ny, sker indplacering efter udløbet af sidste indberetningsperiode, hvori der er løntimer, der medgår til opfyldelse af beskæftigelseskravet. 3

16 Dette forudsætter dog, at medlemmet ikke har opbrugt sin dagpengeret, inden der kan ske en ny indplacering. Det betyder, at hvis medlemmet forud for det tidspunkt, hvor pågældende skal indplaceres i en ny dagpengeperiode, ikke har ret til dagpenge, fordi dagpengeperioden, jf. 10 er udløbet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor indplacering i en ny dagpengeperiode kan finde sted, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet, uanset løntimerne ikke er indberettet til indkomstregisteret. Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken indplaceringen kan ske. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra 1. dag i den nye dagpengeperiode, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt. Der henvises til 5, stk. 8 og 9. Til 3, stk. 4 Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, hvis dagpengeret er udløbet Et medlem, der ved udløb af dagpengeperioden er ledig og har fået indberettet mindst 962 (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 629 (deltidsforsikrede) løntimer, men mindre end 1924 henholdsvis 1258 løntimer, inden for de seneste 3 år, opfylder betingelserne for generhvervelse af dagpengeretten, jf. lovens 53, stk. 6. Det samme gælder for personer, der har ret til forlængede dagpenge, jf. overgangsbestemmelsen i 6 i lov nr af 20. december Den ny dagpengeperiode starter første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter den tidligere dagpengeperiodes udløb. For medlemmer, der først efter udløbet af dagpengeperioden opfylder generhvervelseskravet, løber den nye dagpengeperiode fra første ledige dag med arbejdsløshedsdagpenge eller andet, der forbruger af ydelsesperioden, efter sidste dag i optjeningsperioden. Til brug for opfyldelse af generhvervelseskravet kan der bruges beskæftigelse, der ligger forud for udløbet af dagpengeperioden. Der skal dog ikke ske indplacering af et medlem i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet. Til 3, stk. 5 Løntimer, der ligger forud for en tidligere indplacering, kan ikke indgå i en senere opgørelse. Dette gælder dog ikke for medlemmer, som skal indplaceres første gang efter genoptagelse, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 6. Til 3, stk. 6 Beskæftigelse, der udføres i perioder, hvor pågældende på grund af slettelse ikke er arbejdsløshedsforsikret, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse i en tidligere medlemsperiode, f.eks forud for en slettelse, kan derimod medregnes. Til 4 Optjeningsperioden 4

17 Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor medlemmet skal indplaceres i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelsens 11. Til 4, stk. 2. Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge optjeningsperioden, kan kun forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år. Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge den periode forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har fået indberettet 1924 henholdsvis 1258 timers beskæftigelse. Eksempel: ledig arbejde Fri for egen regning barsel arbejde orlov med SVU arbejde Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt de seneste 3 år forud for ledighedsdagen, dvs. fra den 1. marts 2008 til den 1. marts Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2007 til den 1. marts Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode har haft 4 måneders orlov med SVU, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2006 til den 1. marts Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge. Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer: 37 = antal uger). Hvis der herefter er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan optjeningsperioden forlænges med det antal uger og dage, timerne er omregnet til. Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer:37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Optjeningsperioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til. Til 4, stk. 3 Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år passer handicappede eller alvorligt syge børn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter 42 i lov om social service. 5

18 For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over den 2-års-grænse, der gælder efter 4, stk. 2. Optjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet. Det er dog kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over den 2-års-grænse, der gælder efter 4, stk. 2, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 2. Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter bekendtgørelsens 4, stk. 2, og herefter med yderligere 3 år efter bekendtgørelsens 4, stk. 3. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, f.eks. sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter bekendtgørelsens 4, stk. 2, kan forlænge optjeningsperioden. Hvis et medlem f.eks. har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år). Bekendtgørelsens 4, stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven, jf. bekendtgørelsens 20. Hvis et medlem f.eks. har fået tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2010, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for den 1. august Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Et medlem, som forud for den 1. august 2007 har modtaget, men ikke længere modtager tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år, jf. bekendtgørelsens 4, stk. 2. Til 4, stk. 4 Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet f.eks. afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højst kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. F.eks. kan barselorlov i et andet EØS-land højest forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark. Til 5 Generelt om oplysninger om indberettede timer i indkomstregisteret m.v. 6

19 Arbejdsgivere indberetter oplysninger om løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Hvis det f.eks. i forbindelse med arbejdsløshedskassens sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er arbejdsløshedskassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet. jf. 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang arbejdsløshedskassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan arbejdsløshedskassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Arbejdsløshedskassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende reglerne herom. Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen jf. bekendtgørelsens 7. Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst er opfyldt. Der henvises i øvrigt til Pensionsstyrelsens bekendtgørelse om dokumentation ved udbetaling af.. Indberettede løntimer Timer, for hvilke der udbetales løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Kommentar [SI1]: Afventer endelig titel Der kan f.eks. medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge, som er indberettet i optjeningsperioden. Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden. Til 5, stk. 2-4 Ukontrollabel arbejdstid, omregning Som et nyt element fremgår reglerne om kontrollabel/ukontrollabel arbejdstid nu af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Reglerne har tidligere stået i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Reglerne er endvidere ændret således, at de i videst muligt omfang kan administreres på grundlag af oplysninger i indkomstregistret. Det betyder bl.a., at beskæftigelsesforhold, der tidligere blev betragtet som kontrollable, kan skifte til at være ukontrollable og omvendt. 7

20 Det fremgår af stk. 2, at der ved vurderingen af, om arbejdstiden er kontrollabel eller ukontrollabel, tages udgangspunkt i arbejdsgiverens indberetning af løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det indberettede løntimetal lægges til grund. Løntimer indberettes i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse og opgøres som timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomst eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indberetningspligten vedrørende løntimer er nærmere beskrevet i SKAT`s generelle vejledning Begreber i eindkomst, type nr (løntimefeltet). Heraf fremgår bl.a., at indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A- indkomst for modtageren. Det er også nærmere anført, hvorledes der skal indberettes timer for personer ansat med en normtid, jf. også nedenfor. Der indberettes ikke løntimeoplysninger i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt, jf. stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører. Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid typisk 160,33 timer pr. måned som kontrollabel arbejdstid. Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv. Det samme gælder, hvis der foreligger oplysninger om antal løntimer, men hvor der herudover ydes et supplerende tillæg, som dækker over et uspecificeret merarbejde. Beløbet vil typisk være indberettet som A-indkomst. I disse situationer omregnes tillægget til timer efter reglerne om ukontrollabelt arbejde. Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt (uden fradrag for bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag), med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet. Til 5, stk. 5 Støttet arbejde Løntilskudsordninger med opkvalificering som primært formål I beskæftigelsesministeriets lovgivning findes en række muligheder for at etablere job med løntilskud. Fælles for disse ordninger er blandt andet, at løntilskuddet er betinget af, at der ansættes en person med en vis forudgående ledighed. Muligheden for at give løntilskud i disse tilfælde skal ses på baggrund af et ønske om at sikre, at ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå ansættelse på ordinære arbejdspladser med det formål at opkvalificere dem. Der kan ikke optjenes ret til arbejdsløshedsdagpenge ved disse former for ansættelse med løntilskud. 8