INDHOLD: Newsletter nr NOV 2005 DETCO VAGTSKIFTE FRISKE KRÆFTER, FRISK FLYVER..TROEDE VI.. MINI - MULTINATIONALT SAMARBEJDE

Transkript

1 Newsletter nr NOV 2005 INDHOLD: DETCO VAGTSKIFTE FRISKE KRÆFTER, FRISK FLYVER..TROEDE VI.. MINI - MULTINATIONALT SAMARBEJDE COMMUNICATION INFORMATION SYSTEM (CIS) - HOLD2 COMBINED AIR TERMINAL OPE- RATION SKIFTER RAMADANEN ER OVERSTÅET VEL ANKOMMET SIDSTE INPUT FRA LÆGESTUEN JVK ENDELIG TILBAGE PRESSEBESØG

2 REJSEFEBER Mange spørgsmål rejser sig hos den enkelte, når man får at vide, at man skal udsendes: Er det farligt? Kan jeg undvære familien? Hvordan er forholdene og de andre på holdet og mange, mange flere spørgsmål i samme dur. Kort sagt rejsefeber. Jeg er sikker på, at denne spænding også har kunnet mærkes derhjemme. Når dette nyhedsbrev når jer, er det derfor en fornøjelse for mig at kunne fortælle, at spændingen er udløst på bedst tænkelige vis. Vi er på alle måder kommet rigtigt godt på plads i Kabul. Turen herned med overnatning i Tyrkiet gik fint, og vores overdragelse fra Hold 1 var veltilrettelagt, så vi hurtigt kunne finde vores ben hernede. Nu er det op til os gøre det lige så godt som vores forgængere. I den trods alt korte periode, hvor vi har været os selv, har jeg oplevet så meget gå på mod, initiativ, hjælpsomhed og operativt samarbejde, at jeg er fuldstændig sikker på, at vi som hold vil få en rigtig god tid hernede både professionelt og socialt. Der vil givet være udfordringer hele vejen, men håndteret rigtigt er de netop med til at udvikle den enkelte og fasttømre sammenholdet. Det er sådan, det har været indtil nu, hvad enten det gælder om at tage en tørn med rengøringen i vores bygning, eller at få Hercules en gjort klar til flyvning. Jeg håber meget, at denne positive stemning kan fornemmes, når I læser denne første udgave af nyhedsbrevet igennem. God fornøjelse. Med venlig hilsen HUA 2

3 af PIO Thomas Reimann En flot eftermiddag i de sidste timers sol, blev skuepladsen for kommandooverdragelsen fra Hold 1 til Hold 2. Stille og roligt sivede de danske soldater fra flyvevåbnet ud mod flyfeltet, hvor B-537 stod, flankeret af DARIS radaren Jutlandia og en K-loader fra CATO. VAGTSKIFTE Præcis kl blev styrken rettet op og chefen for den militære del af lufthavnen, oberst Ruivo fra Portugal, ankom i selskab med Commander Air Task Force, ISAF, brigadegeneral Lusnia, Polen. Efter de var kommet på plads, gik selve ceremonien i gang. Hold 1 fik besked på at stille på den ene side af Hercules en og Hold 2 på den anden. LAN, chef for hold 1 modtog paraden, hvorefter han holdt en kort tale. I den blev følgende bl.a. sagt: The combined detachment of the C-130J, the DARIS system and the CATO team has made a difference in the support of ISAF missions and the rebuilding of the Afghanistan society Smilene og de glade ansigter vidner om nogle soldater, som ser frem til afløsningen og turen hjem til Danmark og de pårørende dagen efter. 3

4 Herefter blev fanen kaldt frem, så selve overdragelsen kunne foregå. På billedet nedenunder modtager HUA, chef for hold 2, fanen fra LAN. Da fanen er ført på plads holder HUA sin tale, hvori han blandt andet siger: my congratulations to Team 1 for a job extremely well done. It has been a pleasure to watch from a far your effectiveness, flexibility and ability to get the operational job done og fortsatte On behalf of Team 2, I accept the challenge of continuing your high standards.. HOLD 2 RDAF ISAF DET Efter talen aftrædes alle og derefter serveres lagkage på terrassen ved boligerne. Efter aftensmaden går snakken og hold 1 fortæller de sidste røverhistorier, godt hjulpet på vej med nogle hotdogs. Næste dag tager hold 1 hjem og har nu været hjemme i over en uge. Med håbet om en god jul og godt nytår til jer og jeres familier, så siger vi på hold 2 tillykke med en brav indsats og et godt resultat. 4

5 FRISKE KRÆFTER, FRISK FLYVER TROEDE VI.. Af Leder Maintenance, Jens Jensen Efter en god tur til Kabul, har Hold 2 nu overtaget opgaverne fra Hold 1, som nu har været hjemme i Danmark i over en uge. De fleste af os i C-130J Detachementet glædede os over, at vi ikke skulle have problembarnet B-537 hernede. B-536 gjorde det jo godt, da den var hernede sidst, så vi satsede på, at lykken ville stå os bi. Glæden varede kort, for mens B-537 fortsatte med problemer, lykkedes det at få smittet B- 536 med dårligdomme i form af røg inde i flyet. Det skete på dens anden tur, hvor piloterne måtte returnere efter 11 minutters flyvning. Da delene var isat, var det ud og afprøve motorerne. Det var her B-536 skulle vise, at hun nu var klar til at flyve igen. Nu er problemer jo til for at blive løst og selv om M-teamet gik til arbejdet med krum hals, måtte vi erfare, at man skal kende årsagen til problemet, før det kan løses. Dokken og Kvali-Kim er kommet med mange gode forslag, og det er nu forhåbentlig lykkedes at finde årsagen til problemet. De stumper, der skulle skiftes, blev i al hast bragt fra Danmark til Bagram, som ligger ca. 50 km fra Kabul. Sent mandag aften blev den sidste nødvendige del afhentet i Bagram med stor hjælp fra Hæren, som velvilligt har stillet køretøjer og kørere til rådighed for at kunne afhente reservedelene. 5

6 Det var en glad besætning, der kunne konstatere at vores lille flyver var klar til at tage på tur igen. Efter afprøvning var der en kort debriefing, hvorefter flyet kunne meldes klar til nye togter i det afghanske luftrum. Tirsdag var det så tid til første tur efter reparationerne. Derfor var der ekstra mange personer ude ved flyfeltet, da B-536 skulle startes op. Og nervøsiteten var stor. Ville hun starte og klare turen uden problemer? B-536 taxier ud til startba- Herefter var der bare at vente til take-off. Og krydse fingre for at der ikke ville opstå problemer med motorerne igen. Omkring kl blev omdrejningerne sat i vejret og præcis slap hun jorden og brølede forbi det danske detachement. Smilene var store hos alle og et lettelsens suk kom ud. Nu var hun og dermed den danske flyvende kapacitet operationsklar igen. Turen gik fint og siden da har vores herlige maskine fløjet videre. Problemerne har været lærerige for os alle, og det har skabt en del kontakter til udenlandske enheder, der i større eller mindre grad været behjælpelige med at løse problemerne, og jeg kan med sikkerhed sige, at vi ikke selv kunne have løst problemerne på så forholdsvis kort tid. Den største ros skal dog gå til vores flymekanikere og avionicteknikere, som har været særdeles idérige igennem hele forløbet. GODT GÅET! Det var ikke kun piloterne, der var spændte. På billedet ovenfor ses alt jordpersonellet kigge efter B-536, da alle hendes motorer er tændt. 6

7 Af PIO A.-C. Salquist Mini multinationalt samarbejde Første tur med B-536 gik rigtig godt. Hun så ud til ingen nykker at have og viste kun god opførsel fra start til landing, men på andendagen gik det galt. Hun havde lige sat af og efter mindre end fem minutter, fløj hun som en vingeskudt fugl. 11 minutter efter take off stod hun igen på jorden og så rigtig fornærmet ud. Hun var åbenbart ikke tilfreds med støvet, vi har i Afghanistan og en fejl, som end ikke Rolls Royce, der laver motorerne kender, gjorde at hun blev stående og ikke ville røre sig før, vi havde skaffet nye dele til hende. Men hvad gør man, når der er godt og vel 5000 kilometer mellem Aalborg og Kabul, og den del, der mangler ligger i Aalborg? Det er næsten altid efter fyraften eller fredag eftermiddag, at Hercules C-130J får nykker. Det er som om, de ved, at folk er gået på weekend, og det sidste fly er fløjet, men selvom der ikke går direkte fly fra Aalborg til Kabul, kan ting lykkes. Grundet den lange rute mod nord, allierede flyvevåbnet sig med hæren for at køre til Bagram og hente reservedelene. Så DANCON* stillede to chauffører, to vognkommandører og to pansrede Toyotaer til rådighed for, at vi kunne få reservedelene hentet i Bagram. Den er i skrivende stund ved at blive sat på flyet. Så selvom vi er langt fra Danmark og langt fra en infrastruktur, der virker optimalt, kan ting lade sig gøre! Det lader sig gøre, fordi alle er indstillet på at få tingene til at virke og ikke ser begrænsninger, men kæmper for at skabe mulighederne i et land som Afghanistan - Og det er uafhængigt at nationalitet, værn og rang. Så tak for hjælpen og samarbejdet! Som yderligere tak for hjælpen sendte HUA et Letter of appreciation til Master Sergeant Robinson fra US Air Force. *: DANish CONtigent i Camp Warehouse Så med held og stor arbejdsindsats fra såvel Aalborg, hærens MOVCON er (se tekst under billedet) samt en amerikansk seniorsergent, der brugte mere end 8 timer i telefon på at ringe rundt og finde den rigtige mand, der kunne få flyvevåbnets del med et af de amerikanske C-17 fly fra Ramstein til Bagram, fandt vi en løsning. Fredag aften blev reservedelene læsset på en bil i Aalborg og to mand kørte til Ramstein for at aflevere den til amerikanerne, der hver dag har en C-17, der flyver fra Ramstein over Kuwait til Bagram. Rasmus fra hærens MOVement CONtrol (MOVCON) taler i telefon med Ålborg og amerikanerne på Ramstein i Tyskland på samme tid. 7

8 COMMUNICATION INFORMATION SYSTEM (CIS) HOLD 2 Af OS J.S. Grauert, Efter en lang tur fra Jylland via Kastrup Køln Termez (Uzbekistan) landede vi i høj sol i Kabul lørdag d. 29. oktober. Det var en flok glade Communication Information System (CIS) folk, der tog imod os ved flyveren. Glade for at deres afløsere endelig var kommet, og stolte af at kunne vise hvad de havde bedrevet gennem de sidste 4 måneder. For Jesper og Kasper var det et gensyn med det de var med til at bygge op på sommerens Enabling Team, og for Hans var det et møde med noget helt nyt. En hurtig tur rundt på lufthavnen (KAIA), og så i gang med det der var årsagen til at vi skulle af sted lidt før hovedstyrken, nemlig overlevering. Vi er glade for at man hjemmefra kunne se nødvendigheden i, at nogle områder skal bruge lidt længere tid på overlevering end andre. Vi tør slet ikke tænke på hvordan vi skulle have klaret overleveringen på kun et døgn, samtidig med at skulle udlevere, checke og opdatere udstyr for hovedstyrken. En stor tak for vel planlagt og udført overlevering skal lyde til CIS Team hold 1. CIS i gang med dagens opgaver Kasper og Hans fikser dansk tv til de danske brandfolk En af de gode ting ved at arbejde ved CIS, er at se alle de bekymrede miner der sidder i folks ansigter, når de kommer ind til os, for derefter at forlade os glade, klar til at koble sig på bl.a. Internettet. Denne uges succeshistorie må være, at vi har skaffet vore ensomme brandmænd adgang til internettet samt dansk fjernsyn. Måske ikke den bedste kvalitet, men de kan nu følge med i nyhederne hjemmefra. Vi ser frem til de kommende uger med, forhåbentlig, masser af arbejde og oplevelser sammen med vore kolleger herude. Til sidst en hilsen til alle vore kolleger hjemme og andre steder i verden og ikke mindst en hilsen til vore familier vi savner jer. Jesper Hans - Kasper Endnu en CIS opgave. Hans og Jesper sørger for flaghejsning Starten på missionen har været travl og spændende, vi har rigeligt at lave, så endnu har vi ikke haft tid til at deltage i eftermiddagskaffe på terrassen. 8

9 COMBINED AIR TERMINAL OPERATIONS SKIFTER Af SSG Michael N. Nielsen Den 27. okt. rejste vi 5 personer fra Combined Air Terminal Operations (CATO) til Kabul via Køln i Tyskland og Termes i Usbekistan. En tur, der samlet tog tre dage. Vi ankom trætte og udkørte, da vi ikke havde fået mere end et par timers søvn i Termes. Efter alle de obligatoriske tilmeldinger og briefinger, og trods de trætte øjne og uro i kroppen, gik vi straks i gang med overdragelsen. Hold 1 havde haft tre svære uger efter at de havde overtaget efter det tidligere hold, og de gjorde, hvad de kunne, for at vi ikke skulle have samme oplevelse. Jeg kan nu efter den første uge sige, at vi ikke har haft samme oplevelse, men er allerede fuldt operative. Så en STOR tak til Hold 1 for deres fine arbejde. Så var vi alene, og gik i gang med at få hele systemet til at fungere, vi har da også lavet nogle fejl. Men kun små fejl, herunder at vi i CATO ledelsen havde misforstået vagtsystemet, således at vi fik det forkerte vagthold sendt på arbejde kl Dette skaber aldrig den store tilfredshed, men folkene tog det med et smil, og blev derefter på arbejde i tolv timer. Vores mål er, at vores kunder, som er alle de andre nationer, der sender gods til og fra Kabul ikke kan mærke at vi har rotation, og som jeg har forhørt mig rundt omkring, er rotationen bare flydt stille forbi uden de har opdaget det. Den 2. nov. kom så selve hovedstyrken, og efter de havde fået afleveret deres håndbagage, og fået lidt mad i skrutten, gik vi straks i gang med omskoling og overdragelse. Den sidste mand fra hold 1 forlod CATO kontoret 2 timer før, han steg på flyet til Danmark, så når jeg siger de gav sig fuldt ud for os på hold 2, så mener jeg det! Jeg vil ikke gå i dybden med, hvor meget gods og hvor mange passagerer der ryger i gennem CATO, men et gennemsnit på ca. 100 tons gods og godt og vel 300 passagerer i døgnet er nok ikke helt forkert. En ting man altid gør når man er ude, er at sammenligne sig selv med de andre nationers enheder, og her er det ganske interessant, at vi gør det lige så godt, og nogle gange bedre end de andre nationers enheder. Når vi kigger på uddannelse og erfaring er de andre bedre uddannet og har langt større erfaring. 9

10 Nogle af de andre nationers enheder laver ikke andet i deres hjemlande, og vi kan fuldt ud måle os med dem, trods det, at det meste af vor personel ikke har anden erfaring indenfor arbejdsområdet end et 1-uges kursus i Karup. Så kodeordet for det danske CATO element må være: IMPROVISE, ADAPT AND OVERCOME. (Improviser, tilpas og overvind) Jeg kan for eksempel lige nævne en enkelt episode, som ikke har så meget med fly at gøre. Et amerikansk firma skal have flyttet 2 tomme kontorcontainere, en 20 fods og en stor 40 fods fra den ene ende af lufthavnen til den anden. De blev meget overrasket over at vi flyttede dem uden brug af kran, men kun ved hjælp af gaffeltruck, da containerne skulle løftes hen over noget hegn. Desuden skulle de placeres meget præcist, derfor havde de med spraymaling lavet nogle markeringer hvor hjørnerne skulle sættes. Vi spurgte dem endvidere hvorvidt de ville have den placeret direkte på jorden, således at de slap for at få et trin op i containeren. Det ville de meget gerne, men var overbevist om at det ikke kunne lade sig gøre, indtil vi satte den direkte på jorden præcist på deres markeringer. 10

11 Vi er nu efter en lille uge alene på posten fuldt ud tilfreds med arbejdet, og på det velfærdsmæssige er tingene også i orden. RAMADANEN ER OVERSTÅET Når ramadanen er overstået, er der, i forbindelse med højtiden Eid Al-Fitr, tradition for at give gaver. Også arbejdsgiveren giver normalt gaver til de ansatte. Gaverne består mest af penge, så derfor iværksatte hold 2 en indsamling til vores to ansatte rengøringsfolk, så det var muligt for os at respektere denne tradition, som jo minder lidt om vores juleaften. Ved hjælp af en tolk fra hæren, fik HUA overrakt vores to medarbejdere, Noor-Ul-Lah og Mami Jan, de indsamlede midler. Begge var meget stolte over at modtage gaver fra os, så det er vel personelpleje, så det batter. Det danske kommunikationselement. som sørger for vores telefoner, tv og internet, ligger vandret for at få TV2 og internet til alle. Så alt i alt er vi kommet godt i gang, humøret er højt og samarbejdet med de øvrige danskere hernede virker bare. En hilsen til vores familier i Danmark. Vi har det godt, og vi vil gøre alt for at passe på hinanden. Dagen efter kom Mami Jan stolt ned til vores udlånte tolk og fortalte, at pengene han havde modtaget, blev brugt til vintertøj til hans børn. 11

12 VEL ANKOMMET af Martin M. Degn, Leder DARIS DARIS og CIS hold 2 og nøglepersonel fra AMCE hold 2, ankom til Kabul et par dage før hovedstyrken. Vores tur var derfor en anelse anderledes end den de øvrige var på. Vi måtte en tur forbi Köln med overnatning på et fint lille hotel, hvor det sidste civile bad blev nydt til fulde. Derefter gik turen med en Airbus fra det tyske Luftwaffe til Termez i Uzbekistan, hvor der ventede et par timer på feltseng i et stort telt. Alt dette blev selvfølgelig krydret med tysk grundighed og meget ventetid. Den sidste del af rejsen var med, ja man tror det næppe, en svensk C-130. Denne del af rejsen var for meget for meget for vores ene radarteknikker, så han faldt i søvn op ad en stor tysk bamse. Da DARIS er opfundet til lejligheden og der kun findes dette ene komplette system, som vi har i Kabul, var der brug for en grundig overdragelse fra Hold 1 og de havde derfor lagt et stramt program, hvor vi allerede samme eftermiddag som vi ankom, skulle bytte radar, lave systemchecks mm. Herefter gik dagene sammen med hold 1 hurtigt, for der skulle vaskes, vises, optælles og meget mere, så vi var nogenlunde klar til at klare os på egen hånd da de tog hjem. Efter afsked med hold 1 har vi brugt tiden på at finde os selv, som det så flot hedder. Vi har mødt forskellige samarbejdspartnere fra blandt andet kontroltårnet og den hangar vores reserveradar står i. Sidstnævnte er nogle meget flinke italienere, der ikke er specielt skrappe til engelsk, men til gengæld laver de en forrygende god kaffe. Derudover har vi sat nye KAIA-mærker på bilen, lavet vedligeholdelse på vores reserveradar med tilhørende lastbil og meget meget mere. (Vi skal jo også have noget at skrive om næste gang) Selv om det bliver svært håber vi selvfølgelig, at vi kan levere mindst lige så meget operativ tid som hold 1. FAKTABOKS: Da der formodentlig er kommet nye læsere til i dette nyhedsbrev, tilbyder vi som en lille service en oversigt over forkortelser anvendt i dette indlæg: DARIS Danish Radar and Information System CIS Communication Information System AMCE/ Air Movement Control Element/ CATO Combined Air Terminal Operations C-130 Transportfly med 4 velfungerende motorer KAIA Kabul International Airport 12

13 SIDSTE INPUT FRA LÆGESTUEN - NU MED GODE RÅD OM LIVET I KABUL - af Ulrik Edelmann, læge En uge er gået og hold 2 er på plads. Efter en lang flyvetur er det specielt at lande i 1800 m højde med alt hvad det indebærer. Jetlag, som altid er værst når man flyver mod øst, tør luft og støv i massevis kan give problemer i starten. Heldigvis ser det ud til at være i orden igen. Man kan godt gå rundt og være lidt snurrende i et par dage til man finder ind i rytmen. Til frokost og aftensmad er der suppe, 2 varme retter, masser af tilbehør og sandwiches til dem, der har lyst til det, dessert eller frugt samt kaffe og te. Der er al mulig grund til at passe lidt på med indtagelsen, og spise efter hvad maven siger og ikke hvad øjnene synes der skal til. Der er allerede nogen der er ved at gå i hold 1 s fodspor og vil tabe sig. Hold 1 tabte jo næsten et par mand! Dvs. holdet som helhed tabte over 100 kg. Her er flere muligheder for at holde sig i form. Der er en nyrenoveret gymnastiksal udstyret med alt hvad et moderne fitness center bør have. Mange løber rundt i lejren, men støvet generer. Heldigvis regnede det forleden dag så støvet blev bundet lidt. Solen er højt på himlen om dagen og varmer godt igennem. Til gengæld er aftenerne og nætterne ved at være kolde. Det varer ikke længe, inden det bliver nødvendigt at finde de grønne uniformer frem i stedet for ørken-ditto. På grund af det tørre klima skal der drikkes meget vand hver dag, og det, og solen, gør at mange har haft problemer med læberne, der sprækker og kun langsomt heler op. Men det er et tilvænningsspørgsmål, som nok snart er ovre. I næste uge kommer et nyt hold på infirmeriet, idet både DOC og sygepasser bliver afløst. Hold 1 var flinke til at vise rundt og overdrage opgaver og fif til det ene og det andet. KAIA er en myretue af forskellige nationaliteter, og lige meget hvor man arbejder, er der samarbejdspartnere fra andre lande. Man får lært at bruge gloser fra andre sprog og lærer nye mennesker at kende. Om morgenen skal man bare gå op til spisesalen, hvor man kan få næsten hvad man har lyst til. 13

14 NYT PERSONEL VED JVK* Af oversergent B. Nielsen, LD LOG. I forbindelse med udskiftning af hold 1 til hold 2 er der også skiftet personel ved JVK, det er dog det tredje hold jordudstyrsmekaniker og automekaniker der gør tjeneste på KAIA, vi siger tak for et godt samarbejde til Hardy og Søren. Tolken, som hedder Ahmed, er 39 år, gift og har fire børn i alderen 13 til 20 år. Familien bor i Østjylland, og har gjort det de seneste 10 år. Det nye personel som vi siger velkommen til, er Søren og Svend. Vi håber, at I får en god tid her på KAIA. Søren og Svend skal være her indtil den 21. december, hvor de skal hjem og fejre jul med familien. *(JVK: JordudstyrsVærKstedet) ENDELIG TILBAGE af PIO Thomas Reimann Den sidste uges tid har vi haft en ekstra gæst i vores lille lejr. Det er en af hærens tolke, som er strandet på sin vej til Feyzabad. Her skal han være tolk for de danske Provincial Reconstructions Teams. Ahmed er født og opvokset i Kabul. De boede i nærheden af Kabuls universitet. Hans far var ingeniør, moderen husmor. Ahmed var eneste dreng blandt fire børn. De tilhørte mellemklassen og klarede sig fint. Ahmed får mulighed for at komme på universitet i Ukraine i 1989 og efterlader sin familie i Kabul, som han stiftede i Mens han læser i Ukraine, trækker Sovjetunionen sig ud af Afghanistan og det kommunistiske styre falder. I 1991 er han sammen med familien for sidste gang, da er han lige blevet far for fjerde gang. Efter han vender tilbage til universitet i Ukraine, starter de hårde kampe i Kabul og hans familie flygter til Pakistan. Her taber Ahmed forbindelsen med sin familie. En forbindelse der først genoprettes i Familien i Pakistan, klarer sig nogenlunde, ved hjælp af andre familiemedlemmers indsats. I mellemtiden bliver Ahmed færdig med sin uddannelse i Ukraine og rejser til Moskva. 14

15 Han kan ikke vende tilbage til Afhanistan, da han frygter for sit liv, idet han arbejdede for den kommunistiske ungdomsorganisation, før han rejste til Ukraine. Han har ingen opholdstilladelse i Moskva og kan derfor ikke få et permanent arbejde. Han klarer sig til dagen og vejen som løsarbejder, eller som sælger på et stort marked. Men grundet sin manglende opholdstilladelse, bliver Ahmed tit arresteret af politiet I 1995 kommer Ahmeds familie til Danmark, hvor de hurtigt bliver integreret i den kommune, hvor de stadig bor. Samtidig begynder Ahmed at lede efter sin familie, og sidst i 1996 lykkedes det endelig at få kontakt til familien. Han kontakter en menneskesmugler, som skaffer ham til Danmark. Turen tager 1½ måned og koster mange penge. Han kommer til Danmark i januar 1997 og bliver genforenet med sin familie for første gang siden måneder senere får han opholdstilladelse og har siden uddannet sig til tolk, hvor han har tolket for sygehuse, kommuner og senere politiet og retsvæsenet. Han er nu tilbage i Afghanistan som tolk for det danske forsvar. Havde han ikke fået jobbet som tolk, var han selv rejst herned for at se sin faders grav i Kabul. Han har lovet sin ældste datter at rejse til Afghanistan med hende, så hun har mulighed for at se sit hjemland igen. Her er Ahmed foran sit hus i Kabul. For første gang siden 1991 kan han se sit hjem igen. Huset er nu beboet af tre familier, som er kommet til Kabul fra landet. Ahmed blev inviteret indenfor af en af familierne, som var tydeligt nervøse over, hvilken betydning det ville få, at huset retsmæssige ejer nu er tilbage. Ahmed forsøgte at berolige dem, idet hans familie ikke har til hensigt at vende tilbage til Afghanistan. Desuden mødte Ahmed en tidligere nabo, der kort kunne fortælle ham om andre familiers og venners skæbne under den lange borgerkrig og det efterfølgende Taliban-styre. Efter den korte samtale vendte Ahmed tilbage til KAIA, hvor han i skrivende stund er på vej til Feyzabad. Herfra skal lyde GOD TUR og et held og lykke med fremtiden. 15

16 PRESSEBESØG af PIO Thomas Reimann Blandt de mange spændte mennesker, der skulle møde på flyvestation Ålborg mandag den 31. august, var to fotografer fra Forsvarets Mediecenter og tre journalister. Disse fulgte hold 2 hele vejen til Afghanistan i Hercules B-536. Det var journalist fra DR1 Peter Skautrup, meteorolog Michael Jarnvig, TV2 samt Katja Hansen, freelance, som skulle skrive nogle artikler til Femina og Familiejournalen. Den ene fotograf fra Forsvarets Mediecenter skulle hjælpe Michael Jarnvig med optagelserne, mens den anden skulle filme og interviewe mandskabet hernede omkring deres dagligdag. Begge fotografer rejser rundt til alle danske missionsområder, og er derfor kendt med vilkårene, når de er ude i områder som vores. Journalisterne havde kun 2 døgn i området, så der var travlt. Programmet var på forhånd aftalt med forrige presseofficer, Ann- Christina. Men ting har det med at ændre sig, og det skete også her. Journalisterne vil gerne nogle andre ting, og fleksible som vi er, prøvede vi at nå disse ting. Michael Jarnvig skulle lave mellem 5-10 optagelser omhandlende klimaet i Afghanistan. Derfor startede han tidligt onsdag morgen med sine optagelser ude ved landingsbanen. Men grundet den megen trafik, tog det et par timer før tre indsalg var i kassen. Herefter var det op i lufthavnens tårn og lave et interview med en dansk flyveleder med øge-navnet Carlos, omkring vejret i Kabul lufthavn. 16

17 Efter interviewet i tårnet, skulle Michael Jarnvig interviewe nogle fra flyets besætning, for at høre om vejret og den tynde luft har indflydelse på flyets performance. For Peter Skautrup var opgaven at følge et besætningsmedlem på Hercules en. Det blev til loadmaster Claus, der havde sin sidste tur inden afrejsen til DK. Dette skulle gerne blive til et indslag på DR1 nyheder, men tidspunkt kendes endnu ikke. Senere tog han ud i området omkring Kabul for at filme de sidste optagelser. 17 Katja Hansen fokuserede på vore kvindelige udsendte kollegaer og vil skrive en artikel om det. Desværre blev hendes interview med en kvindelig afghansk politiker aflyst, men alt i alt fik hun nok til sine artikler. På afrejsedagen blev de alle kørt op til TVhill som er en bjergtop, hvor sendemasterne præger billedet. Her fik de mulighed for at filme eller tage billeder af den afghanske solopgang over Kabul,før det var tid til check-ind inden rejsen tilbage til DK Tilbagemeldingerne fra journalisterne var meget positive og fleksibiliteten blev rost. Godt forarbejde af Ann-Christina, den tidligere presseofficer, som rejste hjem i tirsdags. Well Done!