AT-eksamen foråret 2009 på Nakskov Gymnasium og HF

Transkript

1 AT-eksamen foråret 2009 på Nakskov Gymnasium og HF 14. januar 30. januar: Valg af emne, problemstillinger og bærende fag. Onsdag d. 14. januar, , i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev får cd-rom med opgaveformulering og ressourcerum januar. Eleverne orienterer sig i det udleverede materiale, gør sig de første overvejelser om emne og fag og begynder eventuelt også at lede efter yderligere materiale. Mandag d. 19. januar, lektion: første vejledningsrunde. Eleverne arbejder med opgaven under vejledning af ca. 12 lærere, der repræsenterer alle klasser og hovedparten af fagene. Med start kl , og tilbyder faglærerne gruppevis korte oplæg med efterfølgende dialog om ressourcerummets muligheder for eleverne, som cirkulerer. Lærer- og lokalefordeling på opslagstavlen i afsnit 3. Tirsdag d. 20. fredag d. 23. januar. Eleverne arbejder, gerne gruppevis, videre med ideerne fra d. 19. januar eller andre ideer. I stikordsform på en af skolen udleveret blanket formulerer de skriftligt, hvilket emne, hvilke fag, problemstillinger og materialer, de gerne vil arbejde med. Fredag d. 23. januar. Eleverne afleverer umiddelbart efter 2. lektion klassevis ved en repræsentant blanketterne på skolens kontor, som derefter sætter foreløbige vejledere på. Tirsdag d. 27. januar, lektion: anden vejledningsrunde. Eleverne får respons på deres oplæg af de foreløbige vejledere, som eleverne konsulterer efter venteværelsesprincip. Lokalefordeling på opslagstavlen i afsnit 3. Torsdag d. 29. januar. Eleverne returnerer umiddelbart efter 2. lektion klassevis ved en repræsentant blanketterne med endeligt valg af fagkombination på skolens kontor, som derefter laver fordeling af vejledere. Februar: Eleverne udarbejder synopsis, gerne gruppevis. Tirsdag d. 3., lekt. 3-7, og onsdag d. 4., lekt Møde mellem eleverne og deres vejledere. Målsætning med dagene: Eleverne præsenterer vejlederne for udkast til problemformulering samt for et antal problemstillinger, der efter planen skal indgå. Vejlederne giver kritisk respons under overskriften: Egner dette sig til eksamination ved den mundtlige prøve åbner dette mulighed for at evaluere de faglige mål? Mandag d. 23., lekt. 3-9, og tirsdag d. 24., lekt Møde mellem eleverne og deres vejledere. De to dage indledes i auditoriet mandag i 3. lektion, hvor skolens ledelse m.fl. informerer og rådgiver om den mundtlige eksamen i AT. Målsætning med dagene: Eleverne sammenfatter deres materiale i en synopsis. De præsenterer vejlederne for nogle af de valg, de har truffet, med hensyn til: - hvilke problemstillinger og konklusioner der hovedsageligt udfoldes i synopsen - hvilke der hovedsageligt reserveres til den mundtlige fremlæggelse, - og hvilke ideer der er til samtaledelen. Mandag d. 2. marts I dagens første fællesfagstime afleveres synopsen i 3 eksemplarer med underskrift på sidste ark til læreren. På forsiden påfører eleven fagene med niveau og tilhørsforhold til hovedområderne. Som bilag til de 3 eksemplarer af synopsen vedlægges studierapporten, inkluderende både grundforløb og studieretningsforløb, ligeledes med underskrift på sidste ark. Læreren afleverer i det efterfølgende frikvarter synopserne med tilhørende studierapporter på skolens kontor. Marts maj/juni: I forberedelsen til den mundtlige eksamen genlæser eleven på ny sin synopsis med henblik på at planlægge den mundtlige fremlæggelse og dialog. Eleven laver en disposition eller et talepapir som hjælp til at holde den røde tråd. Dette talepapir bør være udformet, så det støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Talepapiret bør kunne rummes på én A4-side. Tidsrammen for den mundtlige eksamen betyder, at elevens fremlæggelse ikke bør overstige ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 14 minutter eller mere til dialogen. Fremlæggelsen og dialogen behøver ikke at være klart adskilte, men det er eleven, som har udspillet. Eleven medbringer selv sin studierapport til eksamen! I øvrigt returnerer eleven ved eksamen den udleverede cd-rom, som er ophavsretsligt beskyttet , OS 1

2 Bilag 9 almen studieforberedelse Stx, juni 2008 Almen studieforberedelse ( ) 2.1 Faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. ( ) 4.3 Afsluttende prøve Medio januar i 3.g udmelder Undervisnings-ministeriet emne(r), overordnede problem-stillinger og rammer for fagkombinationer, som det pågældende år skal danne udgangs-punkt for den afsluttende prøve. Samtidig hermed offentliggør ministeriet et elektronisk ressourcerum med materiale, der kan fungere som udgangspunkt for arbejdet med emnet. Eksaminanden vælger en fagkombination med to bærende fag. Eleven kan kun vælge blandt de fag, eleven har haft, og hvert fag skal indgå på det højeste niveau, eleven har haft faget på. Skolen udpeger vejleder(e) for den enkelte eksaminand. Eksaminanden udarbejder en synopsis med udgangspunkt i emnet og inden for den valgte fagkombination. Senest 1. marts afleveres en synopsis af et omfang på 3-5 sider. Synopsen sendes til censor. Synopsen skal indeholde: titel på emnet og angivelse af fagkombi-nation problemformulering præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination. 4.4 Bedømmelseskriterier Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof. 2

3 Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De tre dele kan betragtes som tre forskellige redskaber til at vise resultatet af din undersøgelse. Synopsen præciserer i kort form, hvad din undersøgelse går ud på, og hvad du er nået frem til. Din eksaminator og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af emne og materialer, din måde at behandle stoffet på, din viden om de to bærende fag og din evne til at anvende de to fag til at opnå viden. I det mundtlige oplæg fremlægger og uddyber du resultater, konklusioner og perspektiver af din undersøgelse. Eftersom eksaminator og censor har læst din synopsis på forhånd, skal du især tænke på at fremføre synopsens hovedtanker og udfolde dens pointer med konkrete eksempler. På baggrund af synopsen skal du derfor til den mundtlige prøve udarbejde et talepapir, som kan hjælpe dig med at holde den røde tråd og i punktform støtte en fri præsentation uden oplæsning. Dialogen med eksaminator og censor viser omfanget af din viden. Vær opmærksom på tidsrammen: ca. 10 minutter til fremlæggelsen og 14 minutter til dialogen. Karakteren i AT gives for den mundtlige prøve. Du får ikke karakter for udfærdigelsen af synopsen, men for brugen af den. Selvstændige pointer bør derfor især udfoldes ved den mundtlige prøve. Skriftlig synopsis Synopsis Synopsen skal indeholde nedenstående punkter. Se den udbyggede disposition på side 2. Forside Problemformulering Problemstillinger (underspørgsmål) Redegørelse for og diskussion af valg af materialer, teorier og metoder Konklusion på underspørgsmål Den overordnede konklusion Litteraturliste Perspektivering til studierapporten Brug synopsen som optakt til den mundtlige fremlæggelse. Synopsen skal ikke indeholde hele din undersøgelse. Uddyb det mest interessante og selvstændige i den mundtlige del, og skriv i synopsen, hvilke elementer der uddybes mundtligt. Mundtlig fremlæggelse Talepapir Talepapiret er en disposition for din mundtlige fremlæggelse. Brug din synopsis som springbræt for det mundtlige. Forslag til indholdet af dit talepapir: Kort indledning med afsæt i synopsen De fagligt vigtigste og mest selvstændige resultater af undersøgelsen præsenteres først. Selvstændige pointer, som er skitseret i synopsen, uddybes her i dit mundtlige oplæg. Fremlæg og uddyb din faglige dokumentation, fx grafer, tabeller og tekstanalyse. Forklaring på fremgangsmåden. (valg af empiri/materialer, teori, metode) og refleksioner over det faglige samspil Undersøgelsen set i forhold til studierapporten. Evt. en revideret konklusion på baggrund af nye viden og nye overvejelser. Emner, du synes skal indgå i dialogen med eksaminator og censor, f.eks. metodeproblemer, perspektiver og nye vinkler vedr. undersøgelsen. Dialog Diskussion og spørgsmål Dialogen med eksaminator og censor egner sig til at vise omfanget af din viden, dels gennem spørgsmål fra eksaminator og censor, og dels ved inddragelse af din studierapport. Brug fremlæggelsen som optakt til dialogen Skab sammenhæng mellem synopsis, oplæg og dialog Vær opmærksom på tidsrammen: ca. 10 minutter til fremlæggelsen og 14 minutter til dialogen. 3

4 Synopsen i AT skal have et omfang på 3-5 sider. Synopsen skrives i 2 fag, som repræsenterer to faglige hovedområder. Den indeholder: Bekendtgørelsens krav Forslag til opbygning af synopsen ca. s. Titel på emnet og angivelse af fagkombination Problemformulering Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger En sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse Litteraturliste Perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten På synopsens forside informeres om: gymnasium, navn, klasse, vejledere, emne og fagkombination. Fagene anføres med angivelse af niveau og tilhørsforhold til hovedområderne. Du kan vælge at indlede med at præsentere læseren for det emne, du skriver om, og skitsere baggrunden for din problemformulering. Selve problemformuleringen er en sprogligt kortfattet udformning af undersøgelsens fokus. Problemformuleringer udformes forskelligt fra fag til fag og kan fx bestå af 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål, 2) sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere, eller 3) en påstand, du vil argumentere for. Det er vigtigt, at problemformuleringen involverer begge de to indgående fag og så vidt muligt er formuleret med faglige begreber fra de to fag. Her folder du problemformuleringen ud, så det er klart for læseren hvilke problemstillinger, dvs. underspørgsmål, der er nødvendige at undersøge for at besvare problemformuleringen. Arbejdet med disse underspørgsmål finder sted på basis af de involverede fag. Du befinder dig her I FAGENE. I dette afsnit redegør du for valg af materialer, f.eks. værker, personer, begivenheder eller eksperimenter og statistisk materiale. Du reflekterer ligeledes over fagenes teorier og metoder og giver bud på, hvordan de forskellige faglige tilgange kan eller bør anvendes, så de supplerer hinanden og producerer omfattende viden om dit emne. I dine overvejelser formulerer du dig ikke i fagene, men OM FAGENE. Du konkluderer på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din problemformulering. Det vil være naturligt her kort at trække tråde til dine refleksioner om teori og metode. Den overordnede konklusion sammenfatter resultatet af din samlede undersøgelse og svarer på problemformuleringens hovedspørgsmål. Herudover forventes, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne udbygges. Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale. Ligesom ved studieretningsprojektet skal informationerne være så præcise og omfattende, at læseren kan tjekke din brug af materialer. Her perspektiverer du til problemstillinger fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk. Husk at medbringe din studierapport vedr. alle 3 gymnasieår. ca.½-1 ca.1 ca. 1 ca.1 ca.½ ca. ½ NB: I venstre spalte anføres de elementer, der ifølge bekendtgørelsen SKAL med i din synopse. Spalterne til højre er FORSLAG til at indfri kravene, men synopsen kan struktureres anderledes. Det er op til dig. Fx behøver refleksioner over metode og teori ikke nødvendigvis at optræde i et selvstændigt afsnit, men kan integreres i uddybelsen af problemstillingerne. 4

5 Talepapiret: Hvad gør man? A4-papir eller papkort? Støtte, ikke oplæsning Hellere stikord end lange sætninger Tydeliggør taleren Tydeliggør overgangen Én pointe udfoldet pr. talekort Eksempel på talekort Overgang, der leder over fra sidste kort Pointe / centralt udsagn (kun én pr. kort) Uddybning af pointen: -argumenter, -eksempler, -statistik osv. Slutteligt: opsamling af pointen igen Kort nr. Bevismateriale / eksempler i form af: -lydklip, -filmklip, -OHP osv. -Henvisning 1 2 (Ovenstående bygger på oplæg fra Roskilde Katedralskole og Rungsted Gymnasium, EMU under AT, 2008) Fra: Undervisningsvejledningen til almen studieforberedelse, juli Om talepapiret I forberedelsen til den mundtlige eksamen forventes det, at eleven genlæser og gentænker sin synopsis med henblik på at planlægge den mundtlige fremlæggelse og dialog. Eksempel: Disposition / talepapir Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis, og synopsis vil sjældent kunne anvendes som en god disposition for en kort og koncentreret fremlæggelse. En disposition eller et talepapir kan tjene til at holde den røde tråd og bør være udformet, så den støtter en fri præsentation uden egentlig oplæsning. Dispositionen eller talepapiret bør kunne rummes på én A4-side, og kan indeholde: En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. En punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Eleven bør undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev skrevet En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give En udvidet perspektivering eller en revideret konklusion på baggrund af evt. nyt stof En kobling til elementer fra studierapporten Undervejs kan der gives forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver. I udarbejdelsen af talepapiret bør det samtidig overvejes, hvordan og med hvilke hjælpemidler det skal præsenteres. Tidsrammen for den mundtlige prøve betyder, at elevens fremlæggelse samlet ikke bør overstige ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 14 minutter eller mere til dialogen. Fremlæggelsen og dialogen behøver ikke at være klart adskilte, men det er eleven, som har udspillet. 5

6 Om at komme i gang Når opgaven og ressourcerummet er offentliggjort, kan skolen opfordre eleverne til at orientere sig i ressourcerummets artikler og grundigt læse det, som de finder særligt interessant, og som måske allerede inspirerer til, hvilket emne de selv vil arbejde med. Men hvordan kommer de så i gang? Eksempel: Hvordan kommer eleven i gang? For at være sikker på, at valget af emne kan danne basis for en undersøgelse, kan eleven og/eller dennes vejleder i den indledende arbejdsfase stille følgende spørgsmål: Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant? Hvad er undersøgelsens faglige formål?) Hvilket materiale undersøges? (Empiri? Data? Fænomener? Artikler? Bøger?) Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil? Hvilke områder af fagene? Hvilke faglige metoder?) Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Har du en arbejdsplan og første rå disposition til synopsis?) Om problemformulering og problemstillinger En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den kan bestå af en eller flere sammenhængende spørgsmål en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn, eleven ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere en påstand, eleven vil argumentere for. Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål. Eksempel: Gode og mindre gode problemformuleringer Jo mere præcis og afgrænset en problemformulering er, jo lettere vil eleven kunne holde fokus under hele processen fra udarbejdelsen af synopsis til fremlæggelsen og dialogen ved eksamen. En præcis og afgrænset problemformulering giver samtidig bedre muligheder for at opfylde kravet til synopsis om, at der gives en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen. Vejen til en præcis problemformulering kan starte med et elev-udkast først i februar, som vejlederne reagerer på, og som efterfølgende skærpes i løbet af skriveprocessen. Eksempel på en for bred og uspecifik problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehistorisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-perspektiv. Eksempel på en mere præcis problemformulering: Ungdomshuset Jagtvej 69. Hvilken rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forløbet og udgangen af konflikten? (Opgave i filosofi og samfundsfag) For at kunne besvare sin problemformulering stiller eleven en række underspørgsmål. De benævnes i læreplanen problemstillinger. Ved delkonklusioner forstås besvarelsen af underspørgsmål. 6

7 Om materialer, teorier og metoder Med materiale (eller empiri) forstås data og materiale, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen. Metode defineres som en systematisk måde at behandle materiale og data på. Begrebet teori bruges her til at betegne et system af læresætninger, antagelser, begreber eller modeller. Eksempler på materialer, metoder og teorier Materialer, teorier og metoder afspejler den faglige og videnskabelige proces, der gør det muligt at undersøge og skaffe sig sikker viden om et problem eller fænomen. Det første skridt i processen er at skaffe sig pålidelige oplysninger om problemet/fænomenet. Det andet er at behandle oplysningerne korrekt for at opnå et resultat, og det tredje er at benytte sig af intellektuelle redskaber til at beskrive og forklare resultatet. 1. Materialer kan fx bestå af statistikker, kildetekster, arkæologiske fund, eksperimenter og iagttagelser. Materialet kan også være sproglige eller kunstneriske udtryksformer som billedkunst, teater, musik og skønlitteratur. 2. Kvantitative og kvalitative undersøgelser inden for samfundsfag er eksempler på metoder. Tekstanalyse og fortolkning på nykritisk eller psykoanalytisk grundlag er eksempler på metoder inden for litteraturfag som dansk og sprogfag. Eksperimenter og opstilling af matematiske modeller er metoder, der benyttes hyppigt i naturvidenskabelige fag. Kontrollerede kliniske undersøgelser med brug af statistiske test er metoder, der anvendes inden for medicinsk forskning. Kildekritik er en metode inden for historiefaget. 3. Proteinsyntesen, teorien for radioaktive stoffers henfald, lineær programmering, ligevægtsloven for homogene og heterogene ligevægte og klimamodeller er eksempler på naturvidenskabelige teorier. Inden for litteratur-forskning er den nykritiske metodes opfattelse af, hvad et litterært værk er, en teori, og aktantmodellen er et eksempel på et element fra den strukturalistiske teori om en tekst. Monetarisme er en teori i den del af samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med økonomi; i sociologien anvendes fx argumentations- og effektteorier. Ødipuskomplekset er en teori inden for psykologien. Materiale, metode og teori er en opdeling af den arbejdsproces, der skal til for at producere viden. I arbejdsprocessen griber de tre led ind i hinanden, og ofte kan leddene ikke helt adskilles fra hinanden. Man kan sige, at metoden er binde-leddet mellem teori og empiri. ( ) I diskussionen af materialer, teorier og metoder, der er relevante i arbejdet med problemstillingerne, forventes det, at eleven redegør for og diskuterer de indgående fags metoder og/eller teorier, som de afspejles i det valgte materiale og i elevens egen måde at arbejde med materialet og emnet på. Det vigtigste er ikke, at eleven kan sætte en etiket på metoder, som fx hermeneutik, men at han/hun kan reflektere over metoder og teori i materialet og i egen fremgangsmåde. I mange tilfælde vil en stillingtagen til en videnskabelig teori være for vanskelig på gymnasieniveau, og det vil alene være teoriens metodiske konsekvenser, der fokuseres på. OS,