Fra projektledelse til undervisningsplanlægning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra projektledelse til undervisningsplanlægning."

Transkript

1 Fra projektledelse til undervisningsplanlægning. Af Andreas Bolding Christensen & Torben Hansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet En af de væsentligste årsager, til at projekter kuldsejler, er manglen på entydige mål. Det er derfor afgørende, at målene er formuleret så præcist, at de kan anvendes til at styre efter (Andersen, Ahrengot, & Olsson, 1999). Andersen et. al. skitserer i ovenstående citat sammenhængen mellem gode mål og succesfulde projekter. Men hvad har projekter at gøre med undervisningsforløb? Det er en række kriterier som er med til at definere hvornår noget er et projekt og disse er; opgaven skal have udviklingskarakter, være unik, indeholder et tværfagligt team, tidsafgrænset og indeholde mål (Lindegaard & Olsson, 2008). Med afsæt i disse kriterier vil vi argumentere for, at undervisningsforløb kan anskues som et projekt specielt når der udvikles nye forløb. Når man udarbejder nye undervisningsforløb indbefatter det et udviklende og unikt element i og med at undervisningsforløbet ikke er blevet afholdt før. Som regel er man flere undervisere med forskellige fagligheder om at planlægge forløbet. Ligeledes er forløbet tidsafgrænset til fx 5 dobbeltlektioner og der er opstillet læringsmål for eleverne i undervisningen. Professor Lars Qvortrup (2012) introducerer i sin bog Den Myndige Lærer begrebet undervisningsledelse. Qvortrup argumenterer for at ledelse af undervisningskommunikation er én af lærerens væsentligste opgaver (Qvortrup, 2012). Ud fra dette synspunkt er man som underviser en leder af undervisningen og i og med, at vi anskuer undervisningsforløb som et projekt, er der i høj grad en kobling mellem projektledelse altså ledelse af projekter og undervisere som ledere af projekt undervisningsforløb. Som det pointeres i citatet ovenfor er mål helt essentielle for succesfuld projektledelse og i den forbindelse er målhierarkiet er et nyttigt værktøj. Hvad er et målhierarki og hvad kan det bidrage med? Målhierarkiet er med til at skabe et overblik og et udgangspunkt, for ens undervisningsforløb. Dette skaber en fælles forståelse i underviserteamet, som sikrer, at man ikke kommer ud af "kurs". (Studerende, Idræt og Biomekanik) I projektledelse er målsætningen fundamentet i et projekt med afsæt i, at man anvender formål og mål til at navigere efter (Andersen et al., 1999; Christensen & Kreiner, 1991; Lindegaard & Olsson, 2008; Systemisk projektledelse, 2012). Når der udarbejdes en målsætning i et projekt er udviklingen af målhierarkiet en ofte anvendt og meget effektiv metode til at undersøge sammenhængen mellem formål og mål og det endelige målhierarki giver et godt visuelt overblik over helheden i et projekt. Endvidere bidrager målhierarkiet til en konkretisering og prioritering af et projekts grundlæggende formål og væsentligste mål (Systemisk projektledelse, 2012). I udviklingsprocessen anbefales det at involvere hele projektgruppen i udarbejdelsen af målhierarkiet, da en gennemarbejdet målsætning øger indsigten i projektet og skaber et helhedssyn (Andersen et al., 1999; Lindegaard & Olsson,

2 2008). Endvidere sandsynliggør dialogen under udviklingsprocessen, at underviserteamet opnår en øget koordineret forståelse af, hvor man vil hen med et undervisningsforløb, hvordan man vil derhen og hvorfor man vil derhen. Målsætningsarbejdet bør ligeledes anvendes inden for uddannelsessektoren, da al pædagogisk arbejde relaterer sig mod mål (Hiim & Hippe, 2003). Derfor kan principperne om målhierarkiet også anvendes til at skabe et visuelt overblik over de læringsmål, som er opstillet for et undervisningsforløb. Som navnet antyder, er målhierarkiet hierarkisk opbygget. I denne artikel har vi ligeledes udviklet et målhierarki, således du visuelt kan se, hvilken læring vi forsøger at stimulere til via din læsning af artiklen. Målhierarkiet består i denne artikel af formål, mål og delmål. Det er væsentligt at pointere, at det ikke er en skabelon til, hvordan et målhierarki skal se ud, da hvert undervisningsforløb vil være forskellig og derfor ikke nødvendigvis har samme opbygning. Formål, mål og delmål er alle formulerede som læringsmål og har i princippet kun detaljeringsgraden til forskel. Formålet er det øverste læringsmålsniveau, undervisningsforløbets pejlemærke og ledestjerne. Formålet rummer som regel et bredt og mere abstrakt perspektiv og opnås vanlig vis i tiden efter et undervisningsforløb er afsluttet. Mål er det midterste læringsmålsniveau og relaterer sig til fagligheden. Det skal her være muligt se, hvilken idrætsfaglighed, der er tale om og hvorvidt der er tale om viden eller færdigheder inden for det tekniske, taktiske, mentale eller sociale. ene er det nederste læringsmålsniveau, og de er med til at specificere og konkretisere de ovenstående mål. Stregerne imellem kasserne illustrerer relationen mellem de forskellige læringsmålsniveauer. 1 Hvordan Formål At læseren kan udvikle og strukturere formålsorienteret undervisningsforløb Hvorfor Mål 1 At læseren opnår forståelse for HVORFOR der er behov for et planlægningsværktøj Mål 2 At læseren opnår viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb 1.1 At læseren opnår viden om de udfordringer som idrætsfaget er stillet over for 1.2 At læseren opnår viden om hvorfor idrætsfaget er et læringsfag og ikke et aktivitetsfag 2.1 At læseren opnår forståelse for sammenhængen mellem projektledelse og undervisningsplanlægning 2.2 At læseren opnår viden om hvad et målhierarki er 2.3 At læseren opnår viden om hvordan man formulerer hensigtsmæssige læringsmål 2.4 At læseren opnår forståelse for hvordan man udvikler et målhierarki 2.5 At læseren opnår forståelse for de udfordringer, der er forbundet med at udarbejde målhierarkier Målhierarkiet er flankeret af to spørgsmål hvordan og hvorfor. Disse spørgsmål har til opgave at sikre en rød tråd i målhierarkiet, således at alt, der foregår, er meningsgivende i relation til formålet. Hvordan anvendes når man bevæger sig nedad i målhierarkiet og dermed konkretiserer et formål til mål og mål til delmål. Hvorfor? anvendes, når man bevæger sig opad i målhierarkiet. Vi kan bruge målhierarkiet for denne artikel til at eksemplificere ud fra. Formålet med artiklen er, at du som læser lærer at udvikle og strukturere en formålsorienteret undervisning. Så kan du spørge dig selv om, hvordan du lærer det og finde 1 1.1, 1.2, 2.3, 2.4 og 2.5 er beskrevet i nogle afsnit som ikke er med i denne version af artiklen, men som på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse.

3 svaret i henholdsvis mål 1 og mål 2. Lad os anvende mål 2 som eksempel på hvordan- spørgsmålet ved at opnå viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb. Igen kan du spørge hvordan til mål 2 og finde svaret i delmålene fx delmål 2.1 ved opnå forståelse for sammenhængen mellem projektledelse og undervisningsplanlægning og delmål 2.2 ved at opnå viden om hvad et målhierarki er. Omvendt kan du spørge dig selv om hvorfor du skal opnå viden om hvordan man formulere hensigtsmæssige læringsmål (delmål 2.3) og så finde svaret i mål 2 nemlig for at opnå viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb. Svarene på hvorfor- og hvordanspørgsmålene skal man finde i henholdsvis niveauet over (hvorfor) eller under (hvordan). Hvis man finder svarene er målhierarkiet hensigtsmæssigt formuleret og der er en rød tråd i forløbet. Det betyder også, at hvis du har formuleret et læringsmål, som ikke giver svar på hvorfor- og hvordanspørgsmålene, skal det enten slettes eller omformuleres. I princippet kan man blive ved med at spørge hvordan og derved konkretisere undervisningsforløbet. Vi anbefaler dog at stoppe ved delmålene og anvende dem som enkelte lektioners formål (se eksempel på et målhierarki over et undervisningsforløb sidst i artiklen). Det betyder, at delmålet er eksplicit i fokus i en eller flere lektioner og dermed også omdrejningspunktet for al undervisningskommunikation og refleksion. Der kan sagtens arbejdes videre med delmålet i de efterfølgende lektioner, men her er der et nyt delmål, som eksplicit er i fokus. (se eksempel på et undervisningsforløb i badminton og didaktik) Hvordan anvender man et målhierarki? Hvis man er på vej ud af en tangent der ikke er en del af det egentlige undervisningsfokus kan man vende tilbage til målhierarkiet for at komme tilbage på rette spor, og det kan bruges hvis man ikke kan huske hvorfor man laver den enkelte øvelse eller undervisningsgang. Fordelene ligger ikke kun for underviseren men også for eleverne, hvis de får dette vist, da det kan skærpe fokus på hvad det er de skal lære. Målhierarkiet har sin primære funktion i forbindelse med udviklingen af et forløb og det er således i udviklingen af lektionsplaner, at målhierarkiet giver overblik over, hvad lektionens læringsfokus. Derved skabes en læringsramme for de aktiviteter, som skal planlægges i lektion. Selvom man har brugt en del tid på et målhierarki er det selvsagt ikke ensbetydende med, at det er svaret på alt. Det er væsentligt at have for at målhierarkiet er et dynamisk værktøj, som kan justeres såfremt der er behov for det. Endvidere er det muligt at anvende målhierarkiet, når man skal gennemgå et undervisningsforløb for sine elever. Målhierarkiet kan hurtigt give overblik over hvad der skal læres. Et bud på læringsmål og taksonomi Der findes utallige taksonomier når man taler om udvikling og læringsmål til undervisningen og vores bud er således kun ét blandt mange og ikke det eneste ene. Inspirationen til læringsmålene har vi fundet hos Lars Qvortrup (1998, 2001, 2004), der har nuanceret læring i tre læringsniveauer; kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. 2 2 Læringsniveauerne er inspireret af Gregory Bateson og videreudviklet af Lars Qvortrup (2001, 2004). Når vi anvender disse to teoretikere som udgangspunkt er det vigtigt at præcisere, at deres læringsbegreber ikke er

4 Læringsniveau Videns- betegnelse Færdigheds- betegnelse Undervisnings- form Kvalifikation Paratviden Isoleret færdighed Deduktivt Kompetence Situativ viden Situativ færdighed Induktiv Kreativitet Systemisk viden Systemiske færdigheder Produktion/ projekt Med afsæt i de tre læringsniveauer har vi skitseret en læringsskematik, som er en systematisering af læringsniveauerne i forhold til; viden, færdigheder og undervisningsformer. Kolonnerne videns- og færdighedsbetegnelse angiver den type af viden og færdighed, der stimuleres på et givet læringsniveau. Kolonnen undervisningsform skitserer de former for undervisning, hvorpå man primært stimulerer og fremmer et givent læringsniveau. Hvis man for eksempel har til formål at fremme kvalifikationer vil deduktiv undervisning være den primære undervisningsform til at udvikle dette læringsniveau. Ønsker man derimod at fremme kreativitet vil en produktionsorienteret undervisningsform med afsæt i fx projektarbejde, hvor eleverne i fællesskab udvikler et produkt være den mest effektive. På trods af den skarpe inddeling i kasser skal det understreges, at de tre læringsniveauer er indbyrdes afhængige og derfor er det nødvendigt at have kvalifikationer og kompetencer, for at opnå kreativitet. Som alle andre modeller og teorier er niveauerne mere flydende i virkeligheden, og processen fra et læringsniveau til et andet foregår ikke så kategorisk, som modellen ovenfor skitserer. I praksis er der tale om en mere eller mindre cirkulær udviklingsproces, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem læringsniveauerne. Man kan godt besidde en færdighed på et givent læringsniveau uden nødvendigvis at have viden omkring denne færdighed. Det betegnes ofte som tavs viden og et eksempel på dette er at man kan slå en kolbøtte, men ikke kan forklare hvordan man gør. Ligeledes kan man også vide om noget uden at kunne udføre det i praksis eksempel kan man måske forklare hvordan man udfører bandespil i fodbold uden at kunne gøre det på banen. Vi finder det hensigtsmæssigt at læringsmålene både indeholder viden og færdigheder. Kvalifikationer Det første læringsniveau, kvalifikationer, deles op i de to underkategorier; paratviden og isolerede færdigheder. Paratviden kan betegnes som viden om faglige termer, regler, færdighedsbetegnelser eller taktiske spilfaser inden for eksempelvis specifikke boldspil eller viden om muskler. Isolerede færdigheder henviser derimod til kropslig dimension i form af bevægelser som er isoleret fra den endelige handling. Det kan eksemplificeres ved at kunne spille bold i den forstand, at man udfører en indersideaflevering, et lay up, et hopskud, et udførligt beskrevne omkring den kropslige viden og færdighedstilegnelse. For os har de imidlertid været givtige til at nuancere læringsbegrebet i boldspil/ idræt fordi vi har kunnet se relevansen af at koble den kognitive læring med den kropslige læring/ viden. Endvidere har vi her undladt at præsentere kultur som læringsniveau idet, det er et kollektivt læringsmål som rækker ud over et enkelt undervisningsforløb.

5 smash etc isoleret fra konteksten. Efter et undervisningsforløb i fodbold ville man sikkert kunne redegøre for, hvad et indersidespark er, men med denne viden alene ville du ikke kunne lære at udføre sparket. Det ville måske give dig en idé om det, men du må ud i haven og øve, og som Qvortrup siger, ved man pludselig, at man kan, og hvad man kan (ibid.: 92). Læring kan i denne forstand siges at handle om referencer til tilstande, for eleven eksempelvis: Jeg kan nu lave et indersidespark, det kunne jeg ikke før. Kompetencer Det andet niveau, kompetence, opdeles ligeså i det vi kan kalde for situativ viden og situativ færdighed. Når man har situativ viden er man i stand til at anvende sin viden hensigtsmæssig i konteksten. Det vil sige, at man kan se et overlap i fodboldkampens komplekse helhed eller at man i et gymnastik spring er i stand til at identificere en gymnasts forskellige typer af rotationer. Med andre ord er man i stand til at anvende sin paratviden til at skelne og nuancere mellem forskellige færdigheder. Situative færdigheder er lidt mere vanskeligt at beskrive, fordi der i idrætsmæssig sammenhæng er stor forskel på færdighedssiden, idet idrætsgrene enten har fokus på åbne eller lukkede færdigheder, og dette har betydning for, hvordan man anvender kompetencebegrebet. Lukkede færdigheder finder man i idrætsgrene, hvor miljøet og omgivelserne er stabilt og hvor man som idrætsudøver kun skal forholde sig til selv. Eksempler på lukkede færdigheder finder vi i svømning, redskabsgymnastik og golf hvor modstanderne kun har ringe indflydelse på de tekniske færdigheder, man anvender i situationen. I idrætsaktiviteter med åbne færdigheder handler det derimod om at kunne forhold sig til forskellige situationer og tage bestik af denne og vælge handling (og teknik) på baggrund af dette. Åbne færdigheder er især fremherskende i kaosboldspil som fodbold, håndbold, basketball og hockey, hvor modstanderne uafbrudt har mulighed for at få indflydelse på de valg, man foretager i spilsituationen. For at kunne begå sig hensigtsmæssig i disse spil er det derfor vigtigt, at eleverne er i stand til at anvende deres kvalifikationer situativt i forhold til spilsituationen. Situative færdigheder kan således være en kompetence om at forholde sig til forskellige relationer enten i spillet på banen eller uden for banen, hvor det i højere grad får en social betydning. Kreativitet Sidste niveau, kreativitet, kan ligeledes opdeles i betegnelserne systemisk viden og systemiske færdigheder. Qvortrups beskrivelse af kreativitet skal ikke forstås på traditionel folkelig vis, hvor kreativitet ofte bliver opfattet som en slags guddommelig evne, som man enten har eller ikke har, og som derfor ikke kan tilegnes (Qvortrup, 2001, p. 116). Qvortrup beskriver kreativitet som evnen til at gå bagom sit udgangspunkt for læring eller en viden hvorfor, det vil sige at man har en viden om sine forudsætninger for viden. Qvortrup taler om den systemiske at man bliver i stand til at omtænke sin viden systematisk og at den afgørende færdighed man tilegner sig inden for kreativiteten er evnen til at omlære. Det handler altså om at gå bag om sin umiddelbare viden og spørge hvorfor er min viden er, som den er, og hvorfor vi løser opgaver på den måde, vi gør?. Pointen er, at det både er vigtigt og nyttigt at kunne besvare sådanne spørgsmål, da denne evne gør det muligt at komme bag ens rutiner og automatiserede handlinger som vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved (længere). Ved at være kreativ, er man således i stand til at sætte sine forudsætninger for kompetencer og kvalifikationer i spil. Dette hænger sammen med at kreativitet indebærer at

6 man skal starte forfra med at lære grundlæggende kvalifikationer og kompetencer. Dette var for eksempel tilfældet for skihop, da Jan Boklöv i slutningen af 1980 erne udviklede den såkaldte V- stil, som indebar at man kunne hoppe længere. V- stilen indebar, at alle skihoppere skulle omlære deres kvalifikationer og kompetencer i forhold til skihoppets grundlæggende teknik. Det sammen gjorde sig også gældende for højdespringerne efter at Fosbury floppet blev introduceret ved OL i Mexico i Lignende eksempler finder man også i boldspil da man i 1990 erne går fra mandsopdækning til zoneopdækning inden for fodbold. Her er det især forsvarsspillernes evne til at læse og vurdere spillet der bliver sat på prøve og derfor skal de udvikle markant andre færdigheder end de hidtil har været vant til. Der er ikke længere behov for en forsvarsspiller der blot forfølgere en modstander. Den moderne forsvarsspiller skal være i stand til at vurdere situationer og hvorvidt man skal dække den ene eller den anden modstander samt kunne deltage i opstillet. Forudsætningen for at udvikle kreativitet hos sine elever er at man som underviser har forståelse og indsigt i idrætsdiscipliners kultur og man med læringsmålene kan tilbyde noget andet end det man tager for givet, og hvordan man arbejder med læreprocesser i forskellige idrætskulturer. En kreativ underviser vil således være den underviser der er i stand til at sætte sit dannelsesideal og pædagogisk grundsyn i spil. Med andre og udfordrer underviseren sin forståelse af læring og syn på mennesker og hvad der relevant læring i forhold til samfundet og revurdere således sit udgangspunktet for undervisningen. Ifølge Qvortrup bliver du i stand til at iagttage elevernes blinde pletter og samtidig være opmærksom på din egen systemiske blindhed (Qvortrup, 2004, p. 87). Når fokus rettes mod kreativitet i undervisningen, er der et særligt forhold, som må fremhæves i forbindelse med kreativitet; at der både kan ligge en vidensgevinst, men også en risiko for videnstab, når der foregår omlæring. Når man skal indgå i en nyt spilsystem i fodbold indebærer det at man også må udvikle sine færdigheder for at kunne bidrage med de nødvendige kompetencer. I den udviklingsproces skal du vide, at du for en periode må acceptere at præstere dårlige, for først senere hen at kunne opnå videns- og færdighedsgevinst. Denne tanke kan overføres til omlæring generelt og er noget man må være særlig opmærksom på, hvis man f.eks. arbejder med personlig udvikling eller lignende i sin idrætsundervisning. Med dette menes, at man skal være varsom når forudsætninger, som hidtil var grundpillen for ens adfærd, ændres. Dette kunne man forestille sig kunne ske, hvis en underviser fjerner tæppet fra elevens sikre viden uden at føre processen af omlæring frem mod et nyt, sikkert fundament, om det så er i relation til taktiske, tekniske, mentale eller sociale aspekter (Qvortrup, 2004, p. 127). Her er netop et argument for, hvorfor kreative processer ind imellem kan opleves som hoved(pine)brydende og frustrerende, når man i aflæringen af ét fundament ikke umiddelbart kan ane det andet og nye fundament af antagelser. Et argument for, hvorfor kreative processer i undervisningen, må understøttes hensigtsmæssige og eksplicitte rammer. Oversigt over læringsmål i relation til læringsskematik Med udgangspunkt i de oven for skitserede læringsniveauer, har vi udformet følgende oversigt, hvor de forskellige læringsniveauer er forsynet med formuleringer der kan understøtte udviklingen af målhierarkiet.

7 Læringsniveau Vidensbetegnelse Færdighedsbetegnelse Kvalifikation Kompetence Kreativitet Paratviden At have kendskab om noget Få en viden om noget Ex: at eleven ved hvad en kolbøtte er, at eleven ved hvad et overlap er Situativ viden At kunne italesætte sine/andres færdigheder. At kunne analysere færdigheder i situationen Ex: at eleven ved hvordan man udfører overlap hensigtsmæssigt i spilsituationer. Systemisk viden At kunne reflektere over egne færdigheder og deres fordele og ulemper i konteksten. At kunne vurdere eget udgangspunkt for praksis. Ex: At eleven bliver bevidst om sin egen idrætskulturelle baggrund og de muligheder og begrænsninger dette indebærer. Isoleret færdighed At kunne udføre en færdighed isoleret fra konteksten. Ex: at eleven kan gribe en bold, at eleven kan slå en kolbøtte Situativ færdighed At kunne udføre i spilsituationer At kunne kombinere forskellige færdigheder Ex: At eleven kan udføre overlap hensigtsmæssigt i spilsituationer Systemiske færdigheder At kunne udvikle nye færdigheder der udfordrer de gængse færdigheder i en kultur. Udformning af gode læringsmål Udvikling af et godt målhierarki indebærer, at det vigtigt at kunne skelne mellem undervisningsmål og læringsmål. I lighed med Hiim (2007) er det vores erfaring, at gode målhierarkier har læringsmål, der fokuserer på elevernes læring og ikke lærerens undervisning. Forskellen mellem disse to er, at undervisningsmål fokuserer på hvad undervisningen skal bidrage med mens læringsmål handler om elevernes læringsresultat (Hiim & Hippe, 2007, p. 191). I den forbindelse kan det være en hjælp at læringsmålsformuleringen begynder med at eleven fx at eleven kan udføre et indersidespark. På den måde sikrer man sig, at det er et læringsmål og ikke et undervisningsmål. Hiim og Hippe opstiller nogle krav til gode læringsmål; relevante, realistiske, meningsfyldte og tydelige (Hiim & Hippe, 2003). Relevante skal i denne sammenhæng forstås som at læringsmålene skal stemme overens med skolens overordnede mål og fælles mål. Læringsmål skal ligeledes være realistiske, men samtidig ambitiøse. Det er en hårfin balance, men hvis man rammer den bliver læringsmålene motiverende. Når læringsmål er meningsfyldte, betyder det, at eleverne forstår dem og har accepteret dem. Det bevirker ligeledes, at undervisningen opleves som værende spændende, hvilket er medskabende til en motiveret elevflok. Sidst med ikke mindst skal læringsmålene være tydelige over for eleverne på to planer. Dels skal læringsmålene i form af målhierarkiet være synligt for eleverne, så de opnår en forståelse af, hvad der forventes af dem og dels skal læringsmålene være specifikt formulerede at de kan bruges til at styre efter jf. det indledende citat i artiklen. Nedenfor ses et eksempel på et målhierarki fra et undervisningsforløb i

8 badminton på Institut for Idræt og Biomekanik. Det er et forløb i boldspil rettet mod studerende på underviser- og formidlingslinjen. Forløbets varighed er 4 lektioner, som hver varer 3 timer. De farvede streger viser hvilke læringsmål, som eksplicit er i fokus i de forskellige lektioner. Ligeledes er der noteret forberedelse til de enkelte lektioner samt centrale spørgsmål, som supplerer læringsmålene. Formål At den studerende tilegner sig kompetencer i at undervise i og formidle badminton Mål At den studerende kan udvælge centrale badmintonfaglige elementer og argumentere herfor Mål At den studerende kan anvende coachende principper til at facilitere læring At den studerende opnår forståelse for det relationelle perspektiv i badminton At den studerende opnår forståelse for tid, rum og spilfaser At den studerende opnår forståelse for parathed At den studerende opnår viden om basale slag og benarbejde At den studerende kan indgå hensigtsmæssigt i badmintonspillet (gennemgående for alle lektioner) At den studerende kan anvende coachingteknikker i praksis At den studerende kan diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af coaching Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Lektion 4 Forberedelse: Halling, A. et al: Bolden i Spil - Net/vægspil Juul, E. - Det konkurrerende perspektiv - idrætsfagets kongedilemma Teng, G.: Kap. 3 i Ballspil over grenser Bolspellens didaktiska nycklar Centrale spørgsmål: Hvordan får man skabt den livgivende kamp i badminton? Forberedelse: Finde viden om basale slag Qvortrup, L. - Det vidende samfund Centrale spørgsmål: Hvilke basale slag bruges typisk i hvilke spilfaser? Hvordan er sammenhængen mellem undervisning og læring? Forberedelse: Henriksen, K. & Hansen, J. - Træneren som coach kap. 3, 4 og 6 Centrale spørgsmål Hvordan adskiller coaching sig fra andre underviserroller? Forberedelse: Henriksen, K. & Hansen, J. - Træneren som coach kap. 10 og 11 Centrale spørgsmål: Hvordan er sammenhængen mellem de forskellige dele af prathedshjulet Hvordan adskiller net/væg- spil sig fra kaosspil herunder badminton fra fodbold? Hvordan kan man udnytte sin forberedelsestid bedst muligt?

9 Litteraturliste Andersen, O. S., Ahrengot, N., & Olsson, J. R. (1999). Aktiv projektledelse: mål, milepæle, mennesker (Vol. 1. udgave). Kbh.: Børsen. Christensen, S. f., & Kreiner, K. (1991). Projektledelse i løst koblede systemer : ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet. Hiim, H., & Hippe, E. (2003). Undervisningsplanlægning for faglærere (2 ed.). Kbh.: Gyldendal. Hiim, H., & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik (Vol. 2.udg.). [Kbh.]: Gyldendal. Lindegaard, M. A., & Olsson, J. R. (2008). Power i projekter og portefølje (2 ed.). Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet. Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund: 14 fortëllinger om informationssamfundet (Vol. 1. udgave). [Kbh.]: Gyldendal. Qvortrup, L. (2001). Det lërende samfund: hyperkompleksitet og viden (Vol. 1. udgave). Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund: mysteriet om viden, lëring og dannelse. Kbh.: Unge Pëdagoger. Qvortrup, L. (2012). Den myndige lærer : Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo. Systemisk projektledelse. (2012). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Torben Christensen

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning

Kropslige kompetencer (idrætspraktisk) Demonstrere grundlæggende færdigheder i idrætten med henblik på en forevisning Niveau 1 Instruktør og Træner en med Instruktør og Træneruddannelsen er, at du opnår de kompetencer, der gør dig i stand til at fungere som Instruktør eller træner for hold eller individuelle udøvere på

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER

PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER PROJEKTLEDERSKAB DEN BEVIDSTE PROJEKTLEDER Projektledelse handler i høj grad om at få resultater i samarbejde med mennesker. Bevidst projektlederskab er en forudsætning for at skabe effektive teams og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger

ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger ÅRSPLAN VALGFAG FODBOLD 30 uger Klassetrin 7.- 8. 9. kl. /udskolingen Lektion Uge Dato Fagområde Fagaktivitet 1. Intro - Sneakers Cup 2. Teknisk Boldkontrol 3. Teknisk Dribling 4. Teknisk Pasninger (inkl.

Læs mere

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk

Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Projektlederens arbejde med sig selv også i netværk Workshop KL s Projektlederkonference, Århus den 11. juni 2012 Julie Becher, Strategi- og sekretariatschef, jube@holb.dk Hvad er det for et landskab,

Læs mere

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management)

Fokus: Få styr på ressourcerne Projektledelse (management) Projektledelse SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen, lpj@es.aau.dk Læringsmål På kort sigt at blive i stand til at afprøve en række redskaber til projektstyring og projektledelse På længere

Læs mere

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille

Den blå tråd. Børnefodbold i Gundsølille Børnefodbold i Gundsølille Indhold Forord... 3 Fokuspunkter fra den sportslige koordinator... 4 De 10 trænerbud (DBU)... 5 Niveauet, mængden, holdet og bolden.... 6 Intro til oversigten... 6 Trænerkvalifikationer...

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere