Fra projektledelse til undervisningsplanlægning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra projektledelse til undervisningsplanlægning."

Transkript

1 Fra projektledelse til undervisningsplanlægning. Af Andreas Bolding Christensen & Torben Hansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet En af de væsentligste årsager, til at projekter kuldsejler, er manglen på entydige mål. Det er derfor afgørende, at målene er formuleret så præcist, at de kan anvendes til at styre efter (Andersen, Ahrengot, & Olsson, 1999). Andersen et. al. skitserer i ovenstående citat sammenhængen mellem gode mål og succesfulde projekter. Men hvad har projekter at gøre med undervisningsforløb? Det er en række kriterier som er med til at definere hvornår noget er et projekt og disse er; opgaven skal have udviklingskarakter, være unik, indeholder et tværfagligt team, tidsafgrænset og indeholde mål (Lindegaard & Olsson, 2008). Med afsæt i disse kriterier vil vi argumentere for, at undervisningsforløb kan anskues som et projekt specielt når der udvikles nye forløb. Når man udarbejder nye undervisningsforløb indbefatter det et udviklende og unikt element i og med at undervisningsforløbet ikke er blevet afholdt før. Som regel er man flere undervisere med forskellige fagligheder om at planlægge forløbet. Ligeledes er forløbet tidsafgrænset til fx 5 dobbeltlektioner og der er opstillet læringsmål for eleverne i undervisningen. Professor Lars Qvortrup (2012) introducerer i sin bog Den Myndige Lærer begrebet undervisningsledelse. Qvortrup argumenterer for at ledelse af undervisningskommunikation er én af lærerens væsentligste opgaver (Qvortrup, 2012). Ud fra dette synspunkt er man som underviser en leder af undervisningen og i og med, at vi anskuer undervisningsforløb som et projekt, er der i høj grad en kobling mellem projektledelse altså ledelse af projekter og undervisere som ledere af projekt undervisningsforløb. Som det pointeres i citatet ovenfor er mål helt essentielle for succesfuld projektledelse og i den forbindelse er målhierarkiet er et nyttigt værktøj. Hvad er et målhierarki og hvad kan det bidrage med? Målhierarkiet er med til at skabe et overblik og et udgangspunkt, for ens undervisningsforløb. Dette skaber en fælles forståelse i underviserteamet, som sikrer, at man ikke kommer ud af "kurs". (Studerende, Idræt og Biomekanik) I projektledelse er målsætningen fundamentet i et projekt med afsæt i, at man anvender formål og mål til at navigere efter (Andersen et al., 1999; Christensen & Kreiner, 1991; Lindegaard & Olsson, 2008; Systemisk projektledelse, 2012). Når der udarbejdes en målsætning i et projekt er udviklingen af målhierarkiet en ofte anvendt og meget effektiv metode til at undersøge sammenhængen mellem formål og mål og det endelige målhierarki giver et godt visuelt overblik over helheden i et projekt. Endvidere bidrager målhierarkiet til en konkretisering og prioritering af et projekts grundlæggende formål og væsentligste mål (Systemisk projektledelse, 2012). I udviklingsprocessen anbefales det at involvere hele projektgruppen i udarbejdelsen af målhierarkiet, da en gennemarbejdet målsætning øger indsigten i projektet og skaber et helhedssyn (Andersen et al., 1999; Lindegaard & Olsson,

2 2008). Endvidere sandsynliggør dialogen under udviklingsprocessen, at underviserteamet opnår en øget koordineret forståelse af, hvor man vil hen med et undervisningsforløb, hvordan man vil derhen og hvorfor man vil derhen. Målsætningsarbejdet bør ligeledes anvendes inden for uddannelsessektoren, da al pædagogisk arbejde relaterer sig mod mål (Hiim & Hippe, 2003). Derfor kan principperne om målhierarkiet også anvendes til at skabe et visuelt overblik over de læringsmål, som er opstillet for et undervisningsforløb. Som navnet antyder, er målhierarkiet hierarkisk opbygget. I denne artikel har vi ligeledes udviklet et målhierarki, således du visuelt kan se, hvilken læring vi forsøger at stimulere til via din læsning af artiklen. Målhierarkiet består i denne artikel af formål, mål og delmål. Det er væsentligt at pointere, at det ikke er en skabelon til, hvordan et målhierarki skal se ud, da hvert undervisningsforløb vil være forskellig og derfor ikke nødvendigvis har samme opbygning. Formål, mål og delmål er alle formulerede som læringsmål og har i princippet kun detaljeringsgraden til forskel. Formålet er det øverste læringsmålsniveau, undervisningsforløbets pejlemærke og ledestjerne. Formålet rummer som regel et bredt og mere abstrakt perspektiv og opnås vanlig vis i tiden efter et undervisningsforløb er afsluttet. Mål er det midterste læringsmålsniveau og relaterer sig til fagligheden. Det skal her være muligt se, hvilken idrætsfaglighed, der er tale om og hvorvidt der er tale om viden eller færdigheder inden for det tekniske, taktiske, mentale eller sociale. ene er det nederste læringsmålsniveau, og de er med til at specificere og konkretisere de ovenstående mål. Stregerne imellem kasserne illustrerer relationen mellem de forskellige læringsmålsniveauer. 1 Hvordan Formål At læseren kan udvikle og strukturere formålsorienteret undervisningsforløb Hvorfor Mål 1 At læseren opnår forståelse for HVORFOR der er behov for et planlægningsværktøj Mål 2 At læseren opnår viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb 1.1 At læseren opnår viden om de udfordringer som idrætsfaget er stillet over for 1.2 At læseren opnår viden om hvorfor idrætsfaget er et læringsfag og ikke et aktivitetsfag 2.1 At læseren opnår forståelse for sammenhængen mellem projektledelse og undervisningsplanlægning 2.2 At læseren opnår viden om hvad et målhierarki er 2.3 At læseren opnår viden om hvordan man formulerer hensigtsmæssige læringsmål 2.4 At læseren opnår forståelse for hvordan man udvikler et målhierarki 2.5 At læseren opnår forståelse for de udfordringer, der er forbundet med at udarbejde målhierarkier Målhierarkiet er flankeret af to spørgsmål hvordan og hvorfor. Disse spørgsmål har til opgave at sikre en rød tråd i målhierarkiet, således at alt, der foregår, er meningsgivende i relation til formålet. Hvordan anvendes når man bevæger sig nedad i målhierarkiet og dermed konkretiserer et formål til mål og mål til delmål. Hvorfor? anvendes, når man bevæger sig opad i målhierarkiet. Vi kan bruge målhierarkiet for denne artikel til at eksemplificere ud fra. Formålet med artiklen er, at du som læser lærer at udvikle og strukturere en formålsorienteret undervisning. Så kan du spørge dig selv om, hvordan du lærer det og finde 1 1.1, 1.2, 2.3, 2.4 og 2.5 er beskrevet i nogle afsnit som ikke er med i denne version af artiklen, men som på nuværende tidspunkt er under udarbejdelse.

3 svaret i henholdsvis mål 1 og mål 2. Lad os anvende mål 2 som eksempel på hvordan- spørgsmålet ved at opnå viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb. Igen kan du spørge hvordan til mål 2 og finde svaret i delmålene fx delmål 2.1 ved opnå forståelse for sammenhængen mellem projektledelse og undervisningsplanlægning og delmål 2.2 ved at opnå viden om hvad et målhierarki er. Omvendt kan du spørge dig selv om hvorfor du skal opnå viden om hvordan man formulere hensigtsmæssige læringsmål (delmål 2.3) og så finde svaret i mål 2 nemlig for at opnå viden om hvordan målhierarkier kan anvendes som et didaktisk værktøj til planlægning af undervisningsforløb. Svarene på hvorfor- og hvordanspørgsmålene skal man finde i henholdsvis niveauet over (hvorfor) eller under (hvordan). Hvis man finder svarene er målhierarkiet hensigtsmæssigt formuleret og der er en rød tråd i forløbet. Det betyder også, at hvis du har formuleret et læringsmål, som ikke giver svar på hvorfor- og hvordanspørgsmålene, skal det enten slettes eller omformuleres. I princippet kan man blive ved med at spørge hvordan og derved konkretisere undervisningsforløbet. Vi anbefaler dog at stoppe ved delmålene og anvende dem som enkelte lektioners formål (se eksempel på et målhierarki over et undervisningsforløb sidst i artiklen). Det betyder, at delmålet er eksplicit i fokus i en eller flere lektioner og dermed også omdrejningspunktet for al undervisningskommunikation og refleksion. Der kan sagtens arbejdes videre med delmålet i de efterfølgende lektioner, men her er der et nyt delmål, som eksplicit er i fokus. (se eksempel på et undervisningsforløb i badminton og didaktik) Hvordan anvender man et målhierarki? Hvis man er på vej ud af en tangent der ikke er en del af det egentlige undervisningsfokus kan man vende tilbage til målhierarkiet for at komme tilbage på rette spor, og det kan bruges hvis man ikke kan huske hvorfor man laver den enkelte øvelse eller undervisningsgang. Fordelene ligger ikke kun for underviseren men også for eleverne, hvis de får dette vist, da det kan skærpe fokus på hvad det er de skal lære. Målhierarkiet har sin primære funktion i forbindelse med udviklingen af et forløb og det er således i udviklingen af lektionsplaner, at målhierarkiet giver overblik over, hvad lektionens læringsfokus. Derved skabes en læringsramme for de aktiviteter, som skal planlægges i lektion. Selvom man har brugt en del tid på et målhierarki er det selvsagt ikke ensbetydende med, at det er svaret på alt. Det er væsentligt at have for at målhierarkiet er et dynamisk værktøj, som kan justeres såfremt der er behov for det. Endvidere er det muligt at anvende målhierarkiet, når man skal gennemgå et undervisningsforløb for sine elever. Målhierarkiet kan hurtigt give overblik over hvad der skal læres. Et bud på læringsmål og taksonomi Der findes utallige taksonomier når man taler om udvikling og læringsmål til undervisningen og vores bud er således kun ét blandt mange og ikke det eneste ene. Inspirationen til læringsmålene har vi fundet hos Lars Qvortrup (1998, 2001, 2004), der har nuanceret læring i tre læringsniveauer; kvalifikationer, kompetencer og kreativitet. 2 2 Læringsniveauerne er inspireret af Gregory Bateson og videreudviklet af Lars Qvortrup (2001, 2004). Når vi anvender disse to teoretikere som udgangspunkt er det vigtigt at præcisere, at deres læringsbegreber ikke er

4 Læringsniveau Videns- betegnelse Færdigheds- betegnelse Undervisnings- form Kvalifikation Paratviden Isoleret færdighed Deduktivt Kompetence Situativ viden Situativ færdighed Induktiv Kreativitet Systemisk viden Systemiske færdigheder Produktion/ projekt Med afsæt i de tre læringsniveauer har vi skitseret en læringsskematik, som er en systematisering af læringsniveauerne i forhold til; viden, færdigheder og undervisningsformer. Kolonnerne videns- og færdighedsbetegnelse angiver den type af viden og færdighed, der stimuleres på et givet læringsniveau. Kolonnen undervisningsform skitserer de former for undervisning, hvorpå man primært stimulerer og fremmer et givent læringsniveau. Hvis man for eksempel har til formål at fremme kvalifikationer vil deduktiv undervisning være den primære undervisningsform til at udvikle dette læringsniveau. Ønsker man derimod at fremme kreativitet vil en produktionsorienteret undervisningsform med afsæt i fx projektarbejde, hvor eleverne i fællesskab udvikler et produkt være den mest effektive. På trods af den skarpe inddeling i kasser skal det understreges, at de tre læringsniveauer er indbyrdes afhængige og derfor er det nødvendigt at have kvalifikationer og kompetencer, for at opnå kreativitet. Som alle andre modeller og teorier er niveauerne mere flydende i virkeligheden, og processen fra et læringsniveau til et andet foregår ikke så kategorisk, som modellen ovenfor skitserer. I praksis er der tale om en mere eller mindre cirkulær udviklingsproces, hvor man bevæger sig frem og tilbage mellem læringsniveauerne. Man kan godt besidde en færdighed på et givent læringsniveau uden nødvendigvis at have viden omkring denne færdighed. Det betegnes ofte som tavs viden og et eksempel på dette er at man kan slå en kolbøtte, men ikke kan forklare hvordan man gør. Ligeledes kan man også vide om noget uden at kunne udføre det i praksis eksempel kan man måske forklare hvordan man udfører bandespil i fodbold uden at kunne gøre det på banen. Vi finder det hensigtsmæssigt at læringsmålene både indeholder viden og færdigheder. Kvalifikationer Det første læringsniveau, kvalifikationer, deles op i de to underkategorier; paratviden og isolerede færdigheder. Paratviden kan betegnes som viden om faglige termer, regler, færdighedsbetegnelser eller taktiske spilfaser inden for eksempelvis specifikke boldspil eller viden om muskler. Isolerede færdigheder henviser derimod til kropslig dimension i form af bevægelser som er isoleret fra den endelige handling. Det kan eksemplificeres ved at kunne spille bold i den forstand, at man udfører en indersideaflevering, et lay up, et hopskud, et udførligt beskrevne omkring den kropslige viden og færdighedstilegnelse. For os har de imidlertid været givtige til at nuancere læringsbegrebet i boldspil/ idræt fordi vi har kunnet se relevansen af at koble den kognitive læring med den kropslige læring/ viden. Endvidere har vi her undladt at præsentere kultur som læringsniveau idet, det er et kollektivt læringsmål som rækker ud over et enkelt undervisningsforløb.

5 smash etc isoleret fra konteksten. Efter et undervisningsforløb i fodbold ville man sikkert kunne redegøre for, hvad et indersidespark er, men med denne viden alene ville du ikke kunne lære at udføre sparket. Det ville måske give dig en idé om det, men du må ud i haven og øve, og som Qvortrup siger, ved man pludselig, at man kan, og hvad man kan (ibid.: 92). Læring kan i denne forstand siges at handle om referencer til tilstande, for eleven eksempelvis: Jeg kan nu lave et indersidespark, det kunne jeg ikke før. Kompetencer Det andet niveau, kompetence, opdeles ligeså i det vi kan kalde for situativ viden og situativ færdighed. Når man har situativ viden er man i stand til at anvende sin viden hensigtsmæssig i konteksten. Det vil sige, at man kan se et overlap i fodboldkampens komplekse helhed eller at man i et gymnastik spring er i stand til at identificere en gymnasts forskellige typer af rotationer. Med andre ord er man i stand til at anvende sin paratviden til at skelne og nuancere mellem forskellige færdigheder. Situative færdigheder er lidt mere vanskeligt at beskrive, fordi der i idrætsmæssig sammenhæng er stor forskel på færdighedssiden, idet idrætsgrene enten har fokus på åbne eller lukkede færdigheder, og dette har betydning for, hvordan man anvender kompetencebegrebet. Lukkede færdigheder finder man i idrætsgrene, hvor miljøet og omgivelserne er stabilt og hvor man som idrætsudøver kun skal forholde sig til selv. Eksempler på lukkede færdigheder finder vi i svømning, redskabsgymnastik og golf hvor modstanderne kun har ringe indflydelse på de tekniske færdigheder, man anvender i situationen. I idrætsaktiviteter med åbne færdigheder handler det derimod om at kunne forhold sig til forskellige situationer og tage bestik af denne og vælge handling (og teknik) på baggrund af dette. Åbne færdigheder er især fremherskende i kaosboldspil som fodbold, håndbold, basketball og hockey, hvor modstanderne uafbrudt har mulighed for at få indflydelse på de valg, man foretager i spilsituationen. For at kunne begå sig hensigtsmæssig i disse spil er det derfor vigtigt, at eleverne er i stand til at anvende deres kvalifikationer situativt i forhold til spilsituationen. Situative færdigheder kan således være en kompetence om at forholde sig til forskellige relationer enten i spillet på banen eller uden for banen, hvor det i højere grad får en social betydning. Kreativitet Sidste niveau, kreativitet, kan ligeledes opdeles i betegnelserne systemisk viden og systemiske færdigheder. Qvortrups beskrivelse af kreativitet skal ikke forstås på traditionel folkelig vis, hvor kreativitet ofte bliver opfattet som en slags guddommelig evne, som man enten har eller ikke har, og som derfor ikke kan tilegnes (Qvortrup, 2001, p. 116). Qvortrup beskriver kreativitet som evnen til at gå bagom sit udgangspunkt for læring eller en viden hvorfor, det vil sige at man har en viden om sine forudsætninger for viden. Qvortrup taler om den systemiske at man bliver i stand til at omtænke sin viden systematisk og at den afgørende færdighed man tilegner sig inden for kreativiteten er evnen til at omlære. Det handler altså om at gå bag om sin umiddelbare viden og spørge hvorfor er min viden er, som den er, og hvorfor vi løser opgaver på den måde, vi gør?. Pointen er, at det både er vigtigt og nyttigt at kunne besvare sådanne spørgsmål, da denne evne gør det muligt at komme bag ens rutiner og automatiserede handlinger som vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved (længere). Ved at være kreativ, er man således i stand til at sætte sine forudsætninger for kompetencer og kvalifikationer i spil. Dette hænger sammen med at kreativitet indebærer at

6 man skal starte forfra med at lære grundlæggende kvalifikationer og kompetencer. Dette var for eksempel tilfældet for skihop, da Jan Boklöv i slutningen af 1980 erne udviklede den såkaldte V- stil, som indebar at man kunne hoppe længere. V- stilen indebar, at alle skihoppere skulle omlære deres kvalifikationer og kompetencer i forhold til skihoppets grundlæggende teknik. Det sammen gjorde sig også gældende for højdespringerne efter at Fosbury floppet blev introduceret ved OL i Mexico i Lignende eksempler finder man også i boldspil da man i 1990 erne går fra mandsopdækning til zoneopdækning inden for fodbold. Her er det især forsvarsspillernes evne til at læse og vurdere spillet der bliver sat på prøve og derfor skal de udvikle markant andre færdigheder end de hidtil har været vant til. Der er ikke længere behov for en forsvarsspiller der blot forfølgere en modstander. Den moderne forsvarsspiller skal være i stand til at vurdere situationer og hvorvidt man skal dække den ene eller den anden modstander samt kunne deltage i opstillet. Forudsætningen for at udvikle kreativitet hos sine elever er at man som underviser har forståelse og indsigt i idrætsdiscipliners kultur og man med læringsmålene kan tilbyde noget andet end det man tager for givet, og hvordan man arbejder med læreprocesser i forskellige idrætskulturer. En kreativ underviser vil således være den underviser der er i stand til at sætte sit dannelsesideal og pædagogisk grundsyn i spil. Med andre og udfordrer underviseren sin forståelse af læring og syn på mennesker og hvad der relevant læring i forhold til samfundet og revurdere således sit udgangspunktet for undervisningen. Ifølge Qvortrup bliver du i stand til at iagttage elevernes blinde pletter og samtidig være opmærksom på din egen systemiske blindhed (Qvortrup, 2004, p. 87). Når fokus rettes mod kreativitet i undervisningen, er der et særligt forhold, som må fremhæves i forbindelse med kreativitet; at der både kan ligge en vidensgevinst, men også en risiko for videnstab, når der foregår omlæring. Når man skal indgå i en nyt spilsystem i fodbold indebærer det at man også må udvikle sine færdigheder for at kunne bidrage med de nødvendige kompetencer. I den udviklingsproces skal du vide, at du for en periode må acceptere at præstere dårlige, for først senere hen at kunne opnå videns- og færdighedsgevinst. Denne tanke kan overføres til omlæring generelt og er noget man må være særlig opmærksom på, hvis man f.eks. arbejder med personlig udvikling eller lignende i sin idrætsundervisning. Med dette menes, at man skal være varsom når forudsætninger, som hidtil var grundpillen for ens adfærd, ændres. Dette kunne man forestille sig kunne ske, hvis en underviser fjerner tæppet fra elevens sikre viden uden at føre processen af omlæring frem mod et nyt, sikkert fundament, om det så er i relation til taktiske, tekniske, mentale eller sociale aspekter (Qvortrup, 2004, p. 127). Her er netop et argument for, hvorfor kreative processer ind imellem kan opleves som hoved(pine)brydende og frustrerende, når man i aflæringen af ét fundament ikke umiddelbart kan ane det andet og nye fundament af antagelser. Et argument for, hvorfor kreative processer i undervisningen, må understøttes hensigtsmæssige og eksplicitte rammer. Oversigt over læringsmål i relation til læringsskematik Med udgangspunkt i de oven for skitserede læringsniveauer, har vi udformet følgende oversigt, hvor de forskellige læringsniveauer er forsynet med formuleringer der kan understøtte udviklingen af målhierarkiet.

7 Læringsniveau Vidensbetegnelse Færdighedsbetegnelse Kvalifikation Kompetence Kreativitet Paratviden At have kendskab om noget Få en viden om noget Ex: at eleven ved hvad en kolbøtte er, at eleven ved hvad et overlap er Situativ viden At kunne italesætte sine/andres færdigheder. At kunne analysere færdigheder i situationen Ex: at eleven ved hvordan man udfører overlap hensigtsmæssigt i spilsituationer. Systemisk viden At kunne reflektere over egne færdigheder og deres fordele og ulemper i konteksten. At kunne vurdere eget udgangspunkt for praksis. Ex: At eleven bliver bevidst om sin egen idrætskulturelle baggrund og de muligheder og begrænsninger dette indebærer. Isoleret færdighed At kunne udføre en færdighed isoleret fra konteksten. Ex: at eleven kan gribe en bold, at eleven kan slå en kolbøtte Situativ færdighed At kunne udføre i spilsituationer At kunne kombinere forskellige færdigheder Ex: At eleven kan udføre overlap hensigtsmæssigt i spilsituationer Systemiske færdigheder At kunne udvikle nye færdigheder der udfordrer de gængse færdigheder i en kultur. Udformning af gode læringsmål Udvikling af et godt målhierarki indebærer, at det vigtigt at kunne skelne mellem undervisningsmål og læringsmål. I lighed med Hiim (2007) er det vores erfaring, at gode målhierarkier har læringsmål, der fokuserer på elevernes læring og ikke lærerens undervisning. Forskellen mellem disse to er, at undervisningsmål fokuserer på hvad undervisningen skal bidrage med mens læringsmål handler om elevernes læringsresultat (Hiim & Hippe, 2007, p. 191). I den forbindelse kan det være en hjælp at læringsmålsformuleringen begynder med at eleven fx at eleven kan udføre et indersidespark. På den måde sikrer man sig, at det er et læringsmål og ikke et undervisningsmål. Hiim og Hippe opstiller nogle krav til gode læringsmål; relevante, realistiske, meningsfyldte og tydelige (Hiim & Hippe, 2003). Relevante skal i denne sammenhæng forstås som at læringsmålene skal stemme overens med skolens overordnede mål og fælles mål. Læringsmål skal ligeledes være realistiske, men samtidig ambitiøse. Det er en hårfin balance, men hvis man rammer den bliver læringsmålene motiverende. Når læringsmål er meningsfyldte, betyder det, at eleverne forstår dem og har accepteret dem. Det bevirker ligeledes, at undervisningen opleves som værende spændende, hvilket er medskabende til en motiveret elevflok. Sidst med ikke mindst skal læringsmålene være tydelige over for eleverne på to planer. Dels skal læringsmålene i form af målhierarkiet være synligt for eleverne, så de opnår en forståelse af, hvad der forventes af dem og dels skal læringsmålene være specifikt formulerede at de kan bruges til at styre efter jf. det indledende citat i artiklen. Nedenfor ses et eksempel på et målhierarki fra et undervisningsforløb i

8 badminton på Institut for Idræt og Biomekanik. Det er et forløb i boldspil rettet mod studerende på underviser- og formidlingslinjen. Forløbets varighed er 4 lektioner, som hver varer 3 timer. De farvede streger viser hvilke læringsmål, som eksplicit er i fokus i de forskellige lektioner. Ligeledes er der noteret forberedelse til de enkelte lektioner samt centrale spørgsmål, som supplerer læringsmålene. Formål At den studerende tilegner sig kompetencer i at undervise i og formidle badminton Mål At den studerende kan udvælge centrale badmintonfaglige elementer og argumentere herfor Mål At den studerende kan anvende coachende principper til at facilitere læring At den studerende opnår forståelse for det relationelle perspektiv i badminton At den studerende opnår forståelse for tid, rum og spilfaser At den studerende opnår forståelse for parathed At den studerende opnår viden om basale slag og benarbejde At den studerende kan indgå hensigtsmæssigt i badmintonspillet (gennemgående for alle lektioner) At den studerende kan anvende coachingteknikker i praksis At den studerende kan diskutere fordele og ulemper ved anvendelsen af coaching Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Lektion 4 Forberedelse: Halling, A. et al: Bolden i Spil - Net/vægspil Juul, E. - Det konkurrerende perspektiv - idrætsfagets kongedilemma Teng, G.: Kap. 3 i Ballspil over grenser Bolspellens didaktiska nycklar Centrale spørgsmål: Hvordan får man skabt den livgivende kamp i badminton? Forberedelse: Finde viden om basale slag Qvortrup, L. - Det vidende samfund Centrale spørgsmål: Hvilke basale slag bruges typisk i hvilke spilfaser? Hvordan er sammenhængen mellem undervisning og læring? Forberedelse: Henriksen, K. & Hansen, J. - Træneren som coach kap. 3, 4 og 6 Centrale spørgsmål Hvordan adskiller coaching sig fra andre underviserroller? Forberedelse: Henriksen, K. & Hansen, J. - Træneren som coach kap. 10 og 11 Centrale spørgsmål: Hvordan er sammenhængen mellem de forskellige dele af prathedshjulet Hvordan adskiller net/væg- spil sig fra kaosspil herunder badminton fra fodbold? Hvordan kan man udnytte sin forberedelsestid bedst muligt?

9 Litteraturliste Andersen, O. S., Ahrengot, N., & Olsson, J. R. (1999). Aktiv projektledelse: mål, milepæle, mennesker (Vol. 1. udgave). Kbh.: Børsen. Christensen, S. f., & Kreiner, K. (1991). Projektledelse i løst koblede systemer : ledelse og læring i en ufuldkommen verden. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet. Hiim, H., & Hippe, E. (2003). Undervisningsplanlægning for faglærere (2 ed.). Kbh.: Gyldendal. Hiim, H., & Hippe, E. (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik (Vol. 2.udg.). [Kbh.]: Gyldendal. Lindegaard, M. A., & Olsson, J. R. (2008). Power i projekter og portefølje (2 ed.). Kbh.: Jurist- og Økonomforbundet. Qvortrup, L. (1998). Det hyperkomplekse samfund: 14 fortëllinger om informationssamfundet (Vol. 1. udgave). [Kbh.]: Gyldendal. Qvortrup, L. (2001). Det lërende samfund: hyperkompleksitet og viden (Vol. 1. udgave). Kbh.: Gyldendal. Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund: mysteriet om viden, lëring og dannelse. Kbh.: Unge Pëdagoger. Qvortrup, L. (2012). Den myndige lærer : Niklas Luhmanns blik på uddannelse og pædagogik. Frederikshavn: Dafolo. Systemisk projektledelse. (2012). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen Hvad har jeg med i bagagen? 3 spørgsmål vi altid gerne vil have besvaret, er det muligt? Hvilke personlige egenskaber

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Teambold Idrætsundervisning Teambold Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Boldbasis 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 4 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 4 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag

Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Evaluering af undervisningen i Praktisk Musiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 17 14,5% I nogen grad 52 44,4% I mindre grad 32 27,4% Slet ikke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Hf Fag og niveau Idræt 0-B Lærer(e) Hold Lasse Teisner

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

Fodbold kurser for. Fleksibilitet i forening. Begynderen - Den erfarne - Det specifikke

Fodbold kurser for. Fleksibilitet i forening. Begynderen - Den erfarne - Det specifikke Fleksibilitet i forening er omdrejningspunktet i DGIs fodboldkursus række. Kurserne er lavet fleksibelt, sådan at du, din forening og DGI kan strikke både det enkelte kursus samt et længerevarende forløb

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec-Jan, 14/15 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds

Didaktisk innovation: Afsluttende artikel, Susanne Minds Afsluttende artikel Jeg har gennem foråret deltaget i forløbet Didaktisk innovatorium. I denne afsluttende artikel om forløbet tager jeg afsæt i at besvare nedenstående 3 spørgsmål: 1. Hvilke erfaringer

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte. 8. Årgang Aktiviteter Mål Evaluering - Succeskriterier Opvarmning og leg deltage aktivt i lege med faste og sværere regler Forslag til indhold Fangelege Fantasilege Reaktionslege Gymnastik i og med redskaber

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Træningsprojekt på Frb. VUF

Træningsprojekt på Frb. VUF 2012 Træningsprojekt på Frb. VUF Af Thorbjørn Jensen Frederiksberg VUF Idræt 0-B Formalia På Hf og stx s B-niveau er der krav om udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprojekt af 8-10 ugers varighed.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C Mads Schulz Nyholm

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere