KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist"

Transkript

1 Sakprosatekst Sakprosatekst KORRESPONDENCE FRA ROM TIL NYHEDSBLADET (Afsløringen af P. A. Munch s Monument) 19de Juni 1865 Enhver Nordboer, som har besøgt Rom, har ganske vist derfra modtaget en blivende Erindring af den lille, fredelige, skyggefulde, indhegnede Cypreslund, længst nede i Stadens sydligste Hjørne, tæt indenfor Porta Paula og lige ved Siden af Cestius s Pyramide. Denne lille Plads tilhører egentlig det preussiske Gesandtskab, men benyttes til fælles Kirkegaard for Protestanter fra alle Lande. Mod Syd indesluttes den af Stadens gamle Muur med maleriske Ruiner og Partier af gamle Taarne, og strækker sig i en Skraaning nedover til Sletten, som mod Vest begrændses af Tiberen og Monte Testaccio. Der er en ubeskrivelig Fred og Hvile udbredt over dette Sted, og der er vist ikke faa fremmede Besøgere, som har havt en mere eller mindre bevidst Følelse af, at her maatte det være godt at lægges ned, faa en liden Steen sat over Tuen og over det Hele lidt Skygge af de store, prægtige Cypresser, der minder om vore nordiske Grantræer og derved maaskee bidrager til for Normænd at give Stedet et saa hjemligt Præg. Tilhøire for Indgangsporten, oppe under Stadsmuren, ligger P. A. Munch begraven, og forrige Mandag, den 12te Juni, afsløredes det smukke Monument, som nogle af den Afdødes hjemmeværende Venner har overdraget til Billedhugger Fladager at udføre. Kl. 6 om Aftenen samledes de herværende Nordboer, Damer og Herrer, hvoriblandt vor Konsul, Hr. Bravo, og Biskop Annerstedt fra Sverige, foruden nogle Italienere, og begav sig i sluttet Følge fra Kapellet op til Graven, hvor Støtten afsløredes, og Henrik Ibsen talte Følgende: «Mine Damer og Herrer! Man har anmodet mig om at sige et Par Ord i Anledning af det Monument, som i disse Dage her er reist paa min afdøde Landsmands Grav. Saavidt jeg kan see, er omtrent samtlige Svenske og Danske, der fortiden opholde sig i Rom, her tilstede. Dette var ikke mere, end jeg havde ventet mig; thi er det i nogen Kjendsgjerning, at den skandinaviske Broderaand til Dato har aabenbaret sig som levende og som virkelig existerende, da er det i en altid usvækket Redebonhed til at feire hverandres Fester. Men Opholdet i Rom har forlængesiden betaget mig den, rigtignok tilgivelige Fordom, at skandinavisk Eenhedssind er utænkeligt, undtagen i Sammenhæng med internationale Festligheder. Dog, det forstaar sig, hernede pines vi ikke af det daglige Livs Trivialiteter, som sløver og slapper, og heller ikke trues vi af de store Afgjørelsens Øieblikke, om hvilke Historien vidner, at de i fordums Dage løftede og staalsatte Folkene saavelsom Individerne, men som nutildags har en anden Virkning. Hvorom Alting er, saa takker jeg Eder paa mine Landsmænds og egne Vegne, fordi I her er mødt frem, og fordi jeg med Vished veed, at Eders Tilstedeværelse er mere end en Høflighedsform. Enhver af Jer har kjendt den Afdøde, ialfald af Navn; hans Værker findes iblandt Jer, de findes ialfald i vort Bibliotheks Reoler; flere af Eder have levet en Deel af sit romerske Liv sammen med ham, og jeg tror, man vanskelig skulde gaa ud af en saadan Berøring uden at faa ham kjær. Mine Landsmænd omfatte naturligviis hans Minde med al den Agtelse, som deles af enhver norsk Mand. Svenskerne, som selv have en stor og rig og glimrende Literatur over sin ligesaa store og rige og glimrende Fortidshistorie, veed og paaskjønne, hvad Norge har eiet og hvad det har tabt i Munch. Men med Danskerne forholder det sig derimod noget anderledes. Munch s Navn nævnes ialmindelighed ikke med Kjærlighed i Danmark. Jeg har selv erfaret det, erfaret det ofte, og det har gjort mig ondt. Jeg tror imidlertid, at det her, som saa ofte, mere er Eftersnakkeriet, end en klar og levende Erkjendelse af Spørgsmaalets sande Væsen, der strør Opinionen ud iblandt Mængden. Naar jeg har spurgt Danskerne: Hvad er det da egentlig, som I have imod Munch? saa har jeg næsten altid faaet til Svar: Jo, vi have imod ham først hans Indvandringstheori, ifølge hvilken Danskerne skulde være af et andet oprindeligt Udspring, end det øvrige Skandinaviens Beboere, og dernæst have vi imod ham hans Raad til Danmark at blive Tydsklands Admiralstat. 1

2 Sakprosatekst Sakprosatekst Om det første Punkt vil jeg kun sige: Lad vore Lærde beholde det for sig selv; hos dem er det i de bedste Hænder; det har allerede affødt megen Skarpsindighed og vil vel afføde mere endnu, forinden den Tid kommer, da der ikke kan siges mere for eller imod. Men eet vil jeg i den Anledning sige jer Danske, og jeg skulde for vores alles Skyld ønske, jeg kunde sige det saaledes, at det hørtes over Eders hele Folk: Ryd ud med Ord og med aandelig Daad, ryd ud gjennem jer Kunst og jer Literatur, ryd ud, ved hele eders Maade at leve og tænke og være paa, det Parti i eders Land, som med saa forunderlig sympathetiske Baand føler sig draget nedover imod Syd, det Parti i eders Land, som gjør al sin Idræt med Øinene rettede derned, som om det der havde sit Frændeland, sit Stammeland, og som for en Lægmand næsten afgiver etslags Vidnesbyrd om, at, hvad ialfald nogle af Jer angaaer, turde der dog være noget Sandt i Munch s Theori. Dette vilde være den værdigste Maade at protestere paa; og kunde vor afdøde Historikers Paastand bidrage sin Skjærv til at ægge Jer hertil, da turde endnu maaskee den Tid komme, da I, som vi, takkede Gud for, at han kastede Theorien ud, om den saa end ti Gange viste sig at være en Vildfarelse. At hans Raad med Hensyn til den Stilling, eders Land burde indtage i Europa, har forarget Jer, kan jeg begribe; men det er inkonsekvent herfor at lægge ham for Had, aldenstund I fremdeles, med den Godmodighed, som er eders Nation egen, vedblive at have aabne Arme og fulde Hjerter for de mange blandt Broderlandenes saakaldte korrekte Skandinaver, der visselig aldrig vilde give Jer et Raad, haardt og stødende i sin Form, som Munch gav det, men som, ved at svigte der, hvor det gjaldt, ved at blive borte der, hvor man i den fælles Fares Øieblik skulde ventet at finde dem, faktisk have bidraget til at drive Jer saa sørgeligt langt indover mod den Vei, hvilken I optog det saa ilde, at Munch paapegede som den, der var Jer tjenligst. Hvad Munch har udtalt, var hans Overbeviisning i Udtalelsens Øieblik, det er jeg overtydet om, og det burde lægge Mildhed over eders Stemning. Lad det, jeg siger dette til jer Svenske, Danske og Norske, dog endelig eengang komme saa vidt, at Sandheden faar Magt i vort fælles Samliv; vi have seet, hvor Flosklerne bære hen. Vi have hidtil i vore nationale Berøringer gaaet mellem hverandre som Diplomater, vi have vexlet Høflighedsnoter, vi have været delikate som en Parfume, og det var først, da den alvorlige Deel af Festen skulde begynde, at vi fik aabne Sandser til at erkjende, hvad det hele Væsen hidtil havde været, en Duft, hverken mere eller mindre. Folk hjemme i Norge have brugt at sige om Munch, at han var inkonsekvent, og i Udlandet har man sagt dem det efter. Men med den Sag er det nu, som man tager det. En Statsmand, eller idetheletaget en Mand, som har en heel, utvivlsom, uafviselig Gjerning at gjøre, kan sige, at ingen Storm skal drive ham fra hans Vei, og er Manden saa stærk som hans Ord, saa driver heller ikke Stormen ham fra hans Vei. Men saaledes hverken kan eller skal den videnskabelige Forsker tale. Han har ikke Veien afpælet foran sig; han maa bryde den gjennem Tykning og Uføre, maa mangen Gang vende om og begynde fra et nyt Udgangspunkt, for at vinde frem til Maalet, som han ikke paa Forhaand vilkaarligt kan sætte, men som netop gjennem Forskningen møisommeligt skal opdages. I denne Forstand har Munch været inkonsekvent, det skal siges til Ære for ham her paa hans Grav. Jeg tænker saaledes, jeg tør tro, at vi dog igrunden Alle ere her forsamlede i fælles Kjærlighed til og Agtelse for den Afdødes Minde. Den Steen, som her er reist, har ikke hans Nation sat over ham; den hidrører fra en liden Kreds af hans Venner. Men jeg vil haabe, at Staten kommer efter. Jeg vil haabe, at den hjemme iblandt os reiser ham et synligt Mindesmærke, paa sin Viis ligesaa værdigt, som det, hvormed hans Grav her er betegnet. Jeg veed, at der hjemme er Mange, som mener, at der i Munch s levende Live blev fra Statens Side gjort saa overordentlig Meget for ham og for hans videnskabelige Gjerning. Dette er en Misforstaaelse, som her skal protesteres imod. Staten har gjort sin Pligt, ikke videre. Men Misforstaaelsen skriver sig fra, at Staten i de fleste Tilfælde af samme Beskaffenhed gjør meget mindre end sin Pligt. Dette forrykker Maalestokken for, hvad der med Rette kan fordres. Saalænge Statsmagterne kun ansee sig kaldede til at skjøtte Statssamfundets Trivsel, og ikke sætter Udviklingen af Nationens Liv i samme Række, saalænge have de kun løst den ene og det neppe den 2

3 Sakprosatekst Sakprosatekst væsentligste Halvdeel af Opgaven. Stater, som vore, kan ikke værge sig ved sin materielle Velstand, men Nationer, som vore, kan, dersom de gjøre deres Gjerning i Kulturens, i Videnskabens, i Kunstens, i Literaturens Tjeneste, erhverve sig en Ret til at bestaae, en Ret, som Historien viser, at Vold og Magt udenfra altid har været varsom med at angribe. Den private Mand hjemme har, saavidt hans Evne rækker, baade Hjerte og Hjælp for den Virksomhed, der sigter til at støtte og løfte vort indre, nationale Liv; dette maa jeg af egen Erfaring og med Taknemmelighed erkjende, og jeg tænker, at flere af mine Landsmænd her kan for sit Vedkommende gjøre det Samme. Men Staten, som saadan, seer endnu hos os i den frie Videnskabelighed, i Kunsten og i Literaturen kun Prydelserne, ikke Støtterne og Bjælkerne til Bygningen. Denne ydmygende Stilling maatte det vel nu være Tiden at see en Ende paa. Den Mand, der gjør den aandelige Gjerning i en Nation, har Ret til at bære sit Hoved høit; han har Ret til at protestere, naar der for hans Opgave kun tilbydes en Deel af det Overskud, som Tilfredsstillelsen af de materielle Statsbehov levner, og det endda kun forsaavidt disse Behov levne noget Overskud. Saaledes kan det ikke vedblive. Jeg vil haabe, at de sidste Tiders alvorlige og sørgelige Begivenheder have aabnet Øinene for, at det er Nationens og ikke Statens Kraft, som frelser, hvis der kan frelses, og heri ligger et Fingerpeg for ethvert Statssamfund, som vil sin egen Bestaaen, og som ikke har Overmagten at støtte sig til. Jeg vil derfor ogsaa haabe, at vore Statsmagter, som eet blandt de mange Punkter, der skal komme til at vidne om et mere løftet Program for Fremtiden, vil i Hjemmet sætte Munch et Minde, der er hans Land, ham selv og hans Gjerning værdigt.» Monumentet, der, baade hvad Størrelse og fornemmelig hvad Smagfuldhed angaar, hører til de meest fremtrædende paa den protestantiske Kirkegaard hersteds, bestaar af en poleret Obelisk af blaaligt Marmor, hvilende paa en Sokkel med flere Afsatser. Paa Obeliskens forreste Flade findes en Medaillon med Munch s Portrait i hvidt Marmor. Billedet er smukt og træffende ligt, fiint detailleret og dog med den Storslagenhed i Charakteren, som dets monumentale Hensigt paabyder. Nedenunder er anbragt en latinsk Indskrift med Munch s Navn samt Angivelse af hans Fødsels# samt Dødsaar og Datum. Omkring Graven er plantet en Kreds af Rosentræer samt ved dens Hjørner fire Grædepile. For Tilfældet var Monumentet smykket med Blomster og med en af vor Konsul anskaffet særdeles rig Laurbærkrands, der var henlagt foran paa Fodstykket. En paatænkt Sang maatte vi give Slip paa, da vor velbekjendte skandinaviske Maestro, Hr. Ravnkilde, havde tiltraadt en Sommerreise til Sorrent. Derimod tilbragte vi senere hen paa Aftenen nogle hyggelige Timer under de gamle Morbærtræer undenfor Osteriet ved Monte Testaccio, hvor ligeledes vor Konsul sørgede for, at vi ved et Glas Viin kunde erindre vore Hjemlande og vore Kjære i Hjemmet, ligesom især Professor Munch s Familie og alle dem, der havde bidraget til Monumentets Anskaffelse. Biskop Annerstedt, hvem vi Alle, under hans korte Ophold i Rom, have faaet ualmindelig kjær, holdt blandt Andet en længere Skaaltale i varm skandinavisk Aand. O. 3

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3

Side 1 Tittelbladet. Christiania. Trykt hos Jacob Lehmann. Side 2 [Referanse: Nasjonalbiblioteket, Oslo] Side 3 Bøyesen, Ulrik Frederik: Taler på den anordnede høitidelige Bededag, Holdne i Leirdals Hovdekirke, den 18de Marts 1814. Jacob lehmann, Christiania. Transkripsjon: Fylkesarkivet i Sogn og Fjordane. Side

Læs mere

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG.

Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. Folkesagn fra Thy og Mors i Svend Grundtvigs Samlinger. VED DR. PHIL. INGER M. BOBERG. EN af Dansk Folkemindesamlings største Skatte er Sv. Grundtvigs store Samling af Folkeminder fra alle Landets Egne,

Læs mere

Stortinget. Stemmerett for kvinner

Stortinget. Stemmerett for kvinner Utsnitt av lovforslag, komite-innstillinger og debatter i Stortinget om Stemmerett for kvinner 17. mai 1814-11. juni 1913 AlS O. FREDR. ARNESEN BOK- OG AKCIDENSTRYKKERI Takk I 1963 er det 50 år sidan

Læs mere

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859.

JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. 188 JENS ANDREAS KROQH JENS ANDREAS KROGH, Søn af Biskop Krogh, deponerede frå T.hjems Skole 1803 og var sidst Sognepræst til Melhus, hvor han døde 1859. BISKOP MATHIAS BONSACH KROGH, fød 1754 paa Vadsø.

Læs mere

1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^ Itl Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/detrussiskefyrstoofrii K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS

Læs mere

H. C. Andersen. KUN EN SPILLEMAND Roman

H. C. Andersen. KUN EN SPILLEMAND Roman H. C. Andersen KUN EN SPILLEMAND Roman SFA-89 2014 H. C. ANDERSEN KUN EN SPILLEMAND ORIGINAL ROMAN I TO DELE KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1901 FØRSTE DEEL. Unter den,

Læs mere

Andreas Hansens tid 1906-23

Andreas Hansens tid 1906-23 Kapitel 13 Det første møde med Bornholm Andreas Hansens tid 1906-23 Efter Krebs Langes opsigelse af sin stilling måtte bestyrelsen igen til at se sig om efter en ny forstander. Efter annoncering i Højskolebladet

Læs mere

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen Indholdsfortegnelse Indledningen...2

Læs mere

Beskrivelse over Thye

Beskrivelse over Thye Physisk, oeconomisk og topografisk Beskrivelse over Thye beliggende i Thisted Amt, Aalborg Stift et Forsøg af Knud Aagaard Sognepræst til Skjoldborg og Kallerup Menigheder Viborg, 1802 Trykt hos P. S.

Læs mere

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat.

P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. P.A. MUNCH SAMLEDE AFHANDLINGER II 1849-1851 CHRISTIANIA 1874. -274- Om Finmarkens politisk-commercielle Forhold til den norske Stat. 1 Finmarken regnedes i Oldtiden til Norge, ansaaes dog ikke som et

Læs mere

Den»lollandske feber«. Af C. A. Hansen.

Den»lollandske feber«. Af C. A. Hansen. Den efterfølgende tekst stammer fra Lolland-Falsters historiske Samfunds Aarbog nr. 1 fra 1913. Forfatteren til denne tekst, Carl Adam Hansen (1847-1927) var læge fra 1875 og byrådsmedlem i Nysted, og

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

På sporet af den tabte tid

På sporet af den tabte tid På sporet af den tabte tid Vores mindste begær, skønt enestående som en musikalsk akkord, bærer i sig de grundlæggende toner, som hele vores liv er bygget på. Marcel Proust Det er min skole sådan har E.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN.

EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. EN FOLKEFIENDE. SKUESPIL I FEM AKTER AF HENRIK IBSEN. Henrik Ibsen: En Folkefiende 1 PERSONERNE: Doktor Tomas Stockmann, badelæge. Fru Stockmann, hans hustru. Petra, deres datter, lærerinde. Ejlif og Morten

Læs mere

Leo Tolstoj. Fædrelandskærlighed. På Dansk. ved. André Lütken 1. København. Andr. Schous Forlag 2

Leo Tolstoj. Fædrelandskærlighed. På Dansk. ved. André Lütken 1. København. Andr. Schous Forlag 2 Leo Tolstoj Fædrelandskærlighed På Dansk ved André Lütken 1 København Andr. Schous Forlag 2 1894 Udgiverens forord Andreas Schous forlag udgav i årene efter 1888 en række af den verdensberømte russiske

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE

DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE DANSKE STUDIEE UDGIVNE AF MARIUS KRISTENSEN 06 AXEL OLRIK 1906 FOR UNIVERSITETS.)UBILÆETS DANSKE SAMFUND KØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG H. H. THIKI.KS BOGTRYK KKR I INDHOLD MARIUS KRISTENSEN, Takt og

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK De Seks Paramitaer Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller af dele af den, må kun ske med udgiverens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad.

Foder=Aar være aftagen, hvortil ogsaa flere fugtige Efteraar have bidraget, der stundom har svækket Faarernes Sundheds=Grad. # # # Under 9de Decbr 1840 har Amtet tilskrevet undertegnede Formandskab en Anmodning om at erholde forskiellige Oplysninger, dette Formandskabs Distrikts vedkommende, hvilken Opfordring den herved pligtskyldigen

Læs mere

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969

JON ESPERSEN. Logik og argumenter. En hjælp til kritisk tænkning KØBENHAVN 1969 JON ESPERSEN Logik og argumenter En hjælp til kritisk tænkning HANS REITZEL KØBENHAVN 1969 Logik og argumenter Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må reproduceres uden forlagets tilladelse,

Læs mere

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark

baptist.dk FAQ om baptister Særnummer Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark baptist.dk Nummer 7 2010 157. årgang Udgivet af Baptistkirken i Danmark Særnummer FAQ om baptister Det begynder og ender med Jesus Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende, når man taler om den kristne

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere