Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Transkript

1 Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge Ansøgningsfrist den 15. august 2016 kl Side 1 af 11

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Ansøgningspuljens formål Ansøgningspuljens målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Forventede resultater Forventede resultater for de unge Forventede resultater for anbringelsesstederne Baggrund for ansøgningspuljen Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen Krav til projekternes aktiviteter Krav til dokumentation Tildelingskriterier Vurdering af ansøgninger Krav til beskrivelse af projektet Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges til Ansøgningsprocedure Budget Fremtidige og nødvendige udgifter Periodiserede budgetter kr. eller derover Under kr Lønudgifter Enhedspriser Noter til budgettet Moms NemID Regnskabsaflæggelse Faglig afrapportering og erfaringsopsamling Rapport Erfaringsopsamling Side 2 af 11

3 1 Indledning Som led i satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 6,1 mio. kr. til to ansøgningspuljer, der skal støtte projekter, der understøtter tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn, i deres start på voksenlivet. Ansøgningspuljerne udmeldes i henholdsvis 2016 og Ansøgningspuljen for 2016 udmeldes med i alt 3,0 mio. kr. og kan søges af private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner til afholdelse af opfølgende samtaler og netværksskabende aktiviteter med tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn. Det forventes, at ca. 20 projekter kan modtage støtte fra ansøgningspuljen for 2016, og at de projekter, som opnår støtte fra puljen vil omfatte ca. 150 unge. 2 Ansøgningspuljens formål Formålet med ansøgningspuljen er at støtte unge, som tidligere har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Indsatsen retter sig mod unge, der fortsat ønsker kontakt med anbringelsesstedet, efter anbringelsen er afsluttet. Kontakten skal være med en person, som den unge har god tilknytning og tillid til fra det anbringelsessted, hvor den unge har været anbragt. Formålet med kontakten er at sikre, at den unge har en person, som kan komme med gode råd og støtte i forhold til at hjælpe den unge på rette vej i voksentilværelsen. Kontaktpersonen skal tilbyde samtaler og netværksskabende aktiviteter og kunne hjælpe den enkelte unge videre til frivillige organisationer eller kommunen, hvis den unge har yderligere behov for støtte. For opholdsstedet er ansøgningspuljen en mulighed for at følge op på unge, hvis anbringelse er ophørt og som har forladt anbringelsesstedet, og dermed bidrage til at sikre de unges overgang til voksenlivet. Ansøgningspuljen er derudover en mulighed for opholdsstedet til at afprøve en indsats, der senere kan bidrage til den tilbudsvifte, som opholdsstedet kan tilbyde, ligesom opholdsstedet opnår viden om de unges behov og ønsker til opfølgende kontakt efter anbringelsens ophør, samt viden om de unges udfordringer i forhold til overgangen til voksenlivet. Erfaringerne fra ansøgningspuljen skal desuden supplere forløbsundersøgelsen om kommunernes brug af efterværn og andre former for støtte med viden om de unges behov og ønsker til støtte. Forløbsundersøgelsen er iværksat som en del af udmøntningen af satspuljeaftalen for Ansøgningspuljens målgruppe Målgruppen for ansøgningspuljen er unge i alderen år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn efter serviceloven 76 som fx opretholdelse af døgnophold, men som kan have lyst og behov for, at kontakten med anbringelsesstedet opretholdes i en periode efter endt anbringelse. Målgruppen omfatter således ikke unge, der har været anbragt i plejefamilier, på kost- eller efterskoler, skibsprojekter, eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder (efter serviceloven 66 stk. 1, nr. 1-4). Målgruppen omfatter derudover ikke unge, der er eller forventes at komme i fortsat døgnophold (efter serviceloven 76, stk. 3 nr. 1). Målgruppen opfatter heller ikke unge etableret i, eller som forventes at få ophold i, en udslusningsbolig (efter serviceloven 76, stk. 3, nr. 3). 4 Ansøgerkreds Ansøgerkredsen er private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner. Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse hvilke af kommunens døgninstitutioner, der indgår i projektet. Det forventes ligeledes, at kommunen har indgået aftale med institutionen om- Side 3 af 11

4 kring hvilke unge, der forventes at kunne indgå i projektet, hvilke aktiviteter, der forventes iværksat samt øvrige forhold, der er afgørende for beskrivelsen af projektet, se afsnit 8. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. oktober 2016 til 30. september Forventede resultater 6.1 Forventede resultater for de unge Det forventes, at de støttede projekter bidrager til at opnå nedenstående resultater for de unge: At den unge modtager råd, vejledning og støtte til at håndtere udfordringer i forbindelse overgangen til voksenlivet. At den unge præsenteres for forskellige tilbud, som er relevante for den unges støttebehov. Det kan fx være i form af: o Frivillige organisationer, der kan støtte den unge. o Deltagelse i forskellige former for forenings- og fritidsliv. o Tilbud om efterværn efter serviceloven 76 og/eller andre kommunale eller statslige tilbud, der kan fungere som et alternativ eller supplement til efterværn i andre sektorer som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning eller jobcentret. At den unge opbygger et netværk, der kan støtte denne i overgangen til voksenlivet. At den unge får viden om pligter og rettigheder i forbindelse overgangen til voksenlivet. På længere sigt forventes det, at projekterne bidrager til, at den unge sikres en god overgang til voksenlivet med fokus blandt andet på uddannelse, beskæftigelse og egen bolig. 6.2 Forventede resultater for anbringelsesstederne For de deltagende anbringelsessteder forventes det, at deltagelse i projektet bidrager til: At anbringelsesstederne kan følge op på unge, hvis anbringelse er ophørt, og som har forladt anbringelsesstedet. At anbringelsesstederne kan bidrage til at sikre de unges overgang til voksenlivet. At anbringelsesstederne kan afprøve en indsats, der senere kan bidrage til den tilbudsvifte, som opholdsstedet kan tilbyde. At anbringelsesstederne opnår viden om de unges behov og ønsker til støtte efter anbringelsens ophør. At anbringelsesstederne opnår viden om de unges udfordringer i forhold til overgangen til voksenlivet. 7 Baggrund for ansøgningspuljen Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte unge kan være særlig svær. De unge mangler ofte et personligt netværk og må derfor klare mange af de udfordringer, som er forbundet med overgangen til voksenlivet som fx uddannelse og beskæftigelse, økonomi og en tilværelse i egen bolig, på egen hånd. Kommunerne kan i dag give efterværn til de tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, når det anses for at være af væsentlig betydning for den unges støttebehov. Det kan fx være i form af tildeling eller opretholdelse af en fast kontaktperson, ved forlængelse af den unges døgnophold, ved en udslusningsordningen for den unge, eller ved at tilbyde helt andre former for støtte. Der findes ingen officielle opgørelsen af, hvor stor en andel af de tidligere anbragte unge, der modtager efterværn, ligesom der heller ikke er noget klart billede af, hvem inden for målgruppen, der modtager efterværn, og hvem der ikke gør. SFI peger dog i en rapport på en række tendenser på baggrund af forskningen på Side 4 af 11

5 området 1. Af rapporten fremgår det, at en del af de unge vurderes som for ressourcestærke til efterværn, da sagsbehandleren vurderer, at den unge kan klare sig selv uden støtte. Fx hvis den unge er under uddannelse eller har andre støttende relationer. Blandt de unge, som ikke tilbydes efterværn, er også en gruppe af unge, som vurderes som for ressourcesvage, da sagsbehandleren vurderer, at den unge har behov for mere støtte. Fx hvis den unge har psykiske handicap eller svære psykiske diagnoser. For den resterende mellemgruppe af unge er der en tendens til, at de unge, der har relativt flest ressourcer og dermed bedst mulighed for at forhandle sig til efterværn, har største chance for at få efterværn. Rapporten fra SFI peger derudover på, at 5-10 procent af de tidligere anbragte unge, der tilbydes efterværn, vælger at takke nej til støtten. Dette drejer sig ofte om såkaldte foranstaltningstrætte unge. Uanset årsagen til, at nogle unge takker nej til tilbud om efterværn eller slet ikke tilbydes efterværn, så kan de fortsat have et behov for en tæt og opfølgende kontakt med en person, de kender og er trygge ved, efter at anbringelsen ophører. Det er ikke altid, at de unge selv har overskud til at bede om hjælp, og der kan derfor være behov for en opsøgende indsats, der skal kompensere for den voksenkontakt, som mange af disse unge mangler. Det gælder særligt de unge, som har været anbragt på et opholdssted eller i en døgninstitution, som efter anbringelsen ofte ikke har mulighed for kontakt med voksne fx fra anbringelsesstedet efter anbringelsens ophør. 8 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen 8.1 Krav til projekternes aktiviteter Midler fra ansøgningspuljen skal anvendes til samtale eller andre former for netværksskabende aktiviteter med den unge, som kan danne ramme for at give støtte og sparring til den unge det første år efter anbringelsens ophør. De opfølgende samtaler med de unge kan for eksempel foregå på anbringelsesstedet, hjemme hos den unge, eller telefonisk, via skype eller chat. Kontakten med de unge kan også ske som netværksaktiviteter, der foregår i en mere uformel kontekst. Her kan den unge og kontaktpersonen mødes fx på en cafe eller omkring en aktivitet, som giver mulighed for samvær med andre, eksempelvis sport, musikalske- og/eller kreative aktiviteter eventuelt i det frivillige foreningsliv. Alle aktiviteter skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov. De projekter, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, forpligter sig til at give de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter i løbet af projektperioden. Det er opholdsstedet eller døgninstitutionen, som har ansvaret for at rekruttere unge til projektet og for at tage kontakten til den unge. Opholdsstedet har derudover ansvar for, at aktiviteterne og samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den unge fastholdes. Det er en betingelse, at den unge selv ønsker kontakten. Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan projektet vil sikre ovenstående kriterier. Midlerne kan dække udgifter til fx frikøb af medarbejder, der fungerer som kontaktperson for den unge, omkostninger til aktiviteter, forplejning samt transport, eksempelvis hvis anbringelsesstedet ligger langt fra den unges nye bopæl. 8.2 Krav til dokumentation De støttede projekter skal dokumenterer gennemførslen af de planlagte aktiviteter via årlig regnskabs- og rapportaflæggelse til Socialstyrelsen samt gennem opsamlingsaktiviteter i regi af Socialstyrelsen. 1 SFI (2016): Anbragte unges overgang til voksenlivet. Side 5 af 11

6 Der gennemføres en opsamling af projekternes foreløbige erfaringer primo 2017, der vil indgå som et supplement til den forløbsundersøgelse af kommunernes brug af efterværn og andre former for støtte til de unge samt de unges egne ønsker til støtte, som blev iværksat med satspuljeaftalen for Projekterne forpligtiger sig til at deltage i og løbende at levere data hertil for at modtage støtte fra ansøgningspuljen. Socialstyrelsen dækker ikke omkostninger for det enkelte projekt i forbindelse hermed. Det forventes, at det enkelte projekt selv finansierer dette via tilskuddet. Erfaringsopsamlingen vil tage udgangspunkt i et simpelt analysedesign. 8.3 Tildelingskriterier For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende tildelingskriterier: At projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe. At ansøger har minimum to unge i målgruppen, hvis anbringelse på opholdsstedet/institutionen ophører i projektperioden. Det drejer sig dels om, at de unges anbringelse ophører i projektperioden, og dels om at de unge vurderes at have behov for og lyst til at fortsætte kontakten til opholdsstedet. Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse, hvorvidt dette gør sig gældende for de enkelte døgninstitutioner. At ansøger forpligtiger sig til at tilbyde den enkelte unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter. At ansøger har beskrevet, hvordan det sikres, at aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i den unges ønsker og behov. At ansøger har beskrevet, hvordan der tages kontakt til den enkelte unge, og hvordan det sikres, at samværet tilrettelægges på en måde, så kontakten til den unge fastholdes. At ansøger har beskrevet, hvordan der sikres kontinuitet i forløbet for den enkelte unge. Herunder at det er beskrevet, hvordan projektet vil håndtere evt. udskiftning i kontaktperson som følge af fratrædelse eller lignende. 8.4 Vurdering af ansøgninger Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af ovenstående tildelingskriterier. Vurderingen er inddelt i fem områder. Af oversigten nedenfor fremgår sammenhængen mellem tildelingskriterierne og vurderingen af ansøgningerne. Grundlaget for vurderingen uddybes herefter yderligere. Vurdering Tildelingskriterier 1. Relevans: At projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe. 2. Sammenhæng: At der i projektet er beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer. 3. Omfang: At ansøger har minimum to unge i målgruppen, hvis anbringelse på opholdsstedet/institutionen ophører i projektperioden. Det drejer sig dels om, at de unges anbringelse ophører i projektperioden, og dels om at de unge vurderes at have behov for og lyst til at Side 6 af 11

7 fortsætte kontakten til opholdsstedet. Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse, hvorvidt dette gør sig gældende for de enkelte døgninstitutioner. At ansøger forpligtiger sig til at tilbyde den enkelte unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter. 4. Tilrettelæggelse og kontinuitet: At ansøger har beskrevet, hvordan det sikres, at aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i den unges ønsker og behov. At ansøger har beskrevet, hvordan der tages kontakt til den enkelte unge, og hvordan det sikres, at samværet tilrettelægges på en måde, så kontakten til den unge fastholdes. At ansøger har beskrevet, hvordan der sikres kontinuitet i forløbet for den enkelte unge. Herunder at det er beskrevet, hvordan projektet vil håndtere evt. udskiftning i kontaktperson som følge af fratrædelse eller lignende. 5. Budget: At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter. Ad 1) Relevans: På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe. Ad 2) Sammenhæng: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer. Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og præcise mål på borgerniveau. Projektets resultater skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau. Derudover vurderes det, hvorvidt de planlagte aktiviteter er klart beskrevet, og om aktiviteterne hænger sammen med målene på borgerniveau. Ad 3) Omfang: På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, om projektet har et tilstrækkeligt antal unge, hvis anbringelse ophører i projektperioden, og som således vil kunne indgå i projektet. Det vil ligeledes blive vurderet, om ansøger tilbyder de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter. Ad 4): Tilrettelæggelse og kontinuitet: På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, om samtalerne og/eller netværksskabende aktiviteter er tilrettelagt på en måde, så det sikres, at de tager udgangspunkt i den unges ønsker og behov, og at kontakten til den unge fastholdes. Der vil desuden blive vurderet, om aktiviteterne er tilrettelagt på en måde, hvor der sikres kontinuitet i forløbet med den enkelte unge. I den forbindelse lægges der vægt på, at ansøger har beskrevet, hvordan eksempelvis udskiftning i personale håndteres. Ad 5) Budget: På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet. Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 10, 11 og 13). 8.5 Krav til beskrivelse af projektet Ved vurderingen af de enkelte ansøgninger vil der blive lagt vægt på følgende: Side 7 af 11

8 At projektets formål er fyldestgørende beskrevet og understøtter formålet med initiativet om at støtte unge til at finde sig til rette i voksentilværelsen. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Det skal her fremgå, hvem der indgår i målgruppen (deltagernes køn, alder, hvilken foranstaltning de er anbragt under og hvilken relevans projektet har for de unge), samt hvor mange unge der forventes at indgå i projektet. At projektets mål er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, ressourcer og aktiviteter. Sammenhængen mellem mål og formål skal ligeledes fremgå. At det er beskrevet, hvordan målene nås, dvs. hvilke aktiviteter som gennemføres og sammenhængen mellem aktiviteter, anvendelsen af ressourcer samt opnåelse af mål. At der er beskrevet en tidsplan for gennemførelse af projektets aktiviteter. At projektets organisation og ledelse er beskrevet. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgaveog ansvarsfordeling, herunder hvilke og hvor mange medarbejdere der er i projektet, hvem der er projektansvarlig, projektets samarbejdsparter og hvad disse bidrager med. 9 Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming) I skal tydeligt overveje, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn. De anvendte metoder i projektet skal svare til de behov, som mænd og kvinder i målgruppen kan have. I skal overveje om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I skal også overveje, om der er basis for at indrette projektet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af projektet. 10 Tilskudsberettigede udgifter Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet. Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Udgifter til revisor. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 5. Udgifter til offentlig transport. 6. Udgifter til aktiviteter. 7. Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.). 8. Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet. 9. Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse. Relevansen beskrives i en note til budgettet. 11 Der kan ikke søges til Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen: Side 8 af 11

9 1. Uforudsete udgifter. Der må ikke budgetteres med reserve mv. 2. Overhead. Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter. 3. Diverse/øvrige udgifter. Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter. 4. Materialeanskaffelser for over kr. per år. 5. Køb af fast ejendom. 6. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 7. Dækning af underskud eller anden gæld. 8. Støtte til enkeltpersoners underhold. 9. Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side. 10. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan f.eks. være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 12 Ansøgningsprocedure Ansøgningsfristen er den 15. august 2016 kl Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo september Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen. Spørgsmål kan stilles via tlf , mandag fredag mellem kl , eller e- mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen. For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside. Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk 13 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen. Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur. Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel. Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11 og 12). Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse Side 9 af 11

10 13.1 Fremtidige og nødvendige udgifter Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter. Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres. Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud. Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet Periodiserede budgetter kr. eller derover Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes Under kr. Hvis det ansøgte beløb er mindre end kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder. De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter Lønudgifter Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster kr., anføres to enheder á kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt Noter til budgettet Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne f.eks. er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse Moms Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen. Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl. moms NemID Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer. Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur. Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha. en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer. Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen. 14 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Side 10 af 11

11 Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på yderligere poster, som Social- og Indenrigsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på tilskudsportalens forside under vejledninger. 15 Faglig afrapportering og erfaringsopsamling 15.1 Rapport Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet. Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt. Skabelonen for afrapportering vil blive tilgængelig på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal. Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen Erfaringsopsamling Der gennemføres en erfaringsopsamling i 2017, der vil indgå som et supplement til den forløbsundersøgelse af kommunernes brug af efterværn og andre former for støtte til de unge samt de unges egne ønsker til støtte, som blev iværksat med satspuljeaftalen for Projekterne skal deltage i og løbende at levere data hertil for at modtage støtte fra ansøgningspuljen. Side 11 af 11