Introduktion til en Madhab
|
|
- Marianne Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til en Madhab Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer idéen om en madhab fra? En anden vinkel Hvorfor følger man så en madhab? Hvorfor er der lige præcis 4 Madhabs? Opsumering Kilder... 8
2 Bismillahi al-rahmani al-raheem. Al lovprisning er til Allah, og må fred og velsignelser være over vores Profet. Dette er en kort gennem af begrebet madhab. 1 Hvor kommer idéen om en madhab fra? Overordnet set kan man sige, at: en madhab er en veludviklet metode til at gribe en islamisk problemstilling an på. Der findes så forskellige metoder, og afhængig af hvilken metode man bruger, vil man få forskellige resultater på sin problemstilling. Man siger tit, at en madhab er en lovskole. Det kan lyde ret kompliceret, men det der menes med "en lovskole" er: "at det er en bestemt metode at forholde sig til Quran og Sunna på". Det er en "skole" i den forstand, at man "uddanner sig" og "arbejder" indenfor bestemte rammer. Disse rammer kaldes så for en madhab eller en lovskole. Lovskole = en bestemt metode at arbejde på = madhab. Islam har et svar til alle problemer, og da Profeten levede, var det nemt nok, for havde man et problem, så gik man bare hen til Ham og fik en løsning. Men da Profeten ikke var iblandt os længere, så stod muslimerne pludselig overfor en helt ny situation, for tiden står jo ikke stille, og muslimerne stødte på nye ting, nye opdagelser, nye problemer, nye kulturer osv. Så hvad gør man så, når man pludselig står overfor noget, som Profeten ikke direkte har sagt noget om, og man ikke længere kan spørge Ham? Ja, man ved jo, at Islam er komplet, så svaret må søges i Quran og Sunna. Muslimerne måtte altså begynde at analysere, fortolke, sammenligne og forstå de måtte gøre hvad de kunne for at forstå teksterne bedst muligt og dermed finde svaret. Efter Profeten er det Sahaba, der fører Islam videre og heldigvis for os, så havde Profeten lært Sahaba, hvordan de skulle gribe sådanne situationer an. Men når det kommer til at fortolke og analysere, så er det noget, der er baseret på individer, og enhver persons natur og forståelse er forskellig, og derfor kan de komme frem til forskellige resultater. F.eks. kan man sige, at blandt Sahaba så ville: 1. Abu Bakr holde sig meget strengt til, hvad Profeten sagde og gjorde. 2. Umar ibn al-khattab være hård og striks i det. 3. Ali ibn Abi Talib være praktisk anlagt. 4. Uthman ibn Affan ville være tilgivende. Side 1
3 Der er altså ikke to Sahaba, der er ens, og deres forskelligheder vil naturligvis afspejle sig i, hvad de hver især ville sige om en islamisk problemstilling. Så når Sahaba skulle løse en problemstilling, ville de alle gøre det ud fra hver deres forståelse og hver deres indgangsvinkel. Man kan måske sige, at Abu Bakr ville fokusere mere på at opfylde Sunna uden at tænke på hvorfor, mens Ali ville fokusere mere på at forstå, hvorfor Profeten gjorde, som han gjorde. Så Sahaba havde forskellige indgangsvinkler eller metoder til at forstå og fortolke Quran og Sunna på. Dem gav Sahaba så videre til Tabaeen (generationen efter Sahaba ), som så igen gav det videre til den næste generation osv. På denne måde fik man formet generationerne i bestemte retninger alt efter hvilke Sahaba, der gav deres viden til dem. For efterhånden som Islam spredtes, flyttede Sahaba ud til de nye områder for at undervise og lære fra sig. Feks. fik man i Irak-området formet folk i forhold til de Sahaba, der var dominerende der (Abdullah ibn Masud, Ali ibn Abi Talib ), og det resultat man fik, blev med tiden til Hanafi Madhab. Mens man i Hijaz (området ved Makka og Madina) fik formet folk i forhold til de Sahaba, der var dominerende der (Zaid ibn Thabit, Aisha ), og det resultat man fik, blev med tiden til Maliki Madhab. Så med tiden fik hvert område sit eget lille særpræg, i form af den indgangsvinkel man havde til at forstå Quran og Sunna på. Denne indgangsvinkel kunne spores tilbage til de Sahaba, der havde undervist dem, og Sahabas viden kan jo så spores tilbage til Profeten. Med andre ord så er en madhab faktisk en metode, som hvert område har nedarvet Islam på i forhold til de Sahaba, der levede i det område. Men med tiden er det færre og færre, der har viden nok til at kunne fortolke og forstå teksterne godt nok. Så der opstår et behov for at standardisere tingene og samle dem som en slags reference, som nemt kan bruges, præcis på samme måde som man gjorde med Koranen, der først blev skrevet ned og samlet i én ensrettet bog kaldet Mushaf, under Uthman ibn Affan ca. 20 år efter Profetens bortgang. Så fra ca sker der en samling af de her metoder, der præciseres og skrives systematisk ned, og man kan sige, at hver enkel metode man får samlet og skrevet ned er en madhab. Man snakker almindeligvis om, at der i dag findes 4 madhabs (flertal af madhab): 1. Madhab Hanafi. Opkaldt efter Abu Hanifa , der levede det meste af sit liv i Kufa, Irak. Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Irak som f.eks. Abdullah ibn Masud og Ali ibn Abi Talib. I dag er hanafi madhab mest udbredt i Syrien, Tyrkiet, Balkan, de gamle Sovjet-republikker, Irak, Afghanistan samt Indien Pakistan og Kina. 2. Madhab Maliki. Opkaldt efter Malik ibn Anas , som levede hele sit liv i Madina i Hijaz-området (området ved Makka og Madina). Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Madina som f.eks. Zaid ibn Thabit og Aisha. I dag er maliki madhab mest udbredt i Nord og Vestafrika, samt Emiraterne og Kuwait. Side 2
4 3. Madhab Shafi. Opkaldt efter Muhammad ibn Idris as-shafi i , der levede i Hijaz, Yemen, Baghdad og Egypten. Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Makka og Egypten som f.eks. Abdullah ibn Abbas og Abdullah ibn Zubair. I dag er Shafi madhab mest udbredt i Palæstina, Jordan, Syrien, Irak, Yemen, Øst og Central-afrika, samt Malaysia og Indonesien. 4. Madhab Hanbali Opkaldt efter Ahmad ibn Hanbal , som levede det meste af sit liv i Baghdad og rejste en del til Yemen og Hijaz. Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Irak og Hijaz som f.eks. Abdullah ibn Masud og og Abdullah ibn Abbas. I dag er Hanbali madhab mest udbredt i Saudi-Arabien. Når en madhab er opkaldt efter en person, så betyder det bare, at måden at fortolke Quran og Sunna på er forklaret systematisk til os af denne person, og derfor bliver det opkaldt efter ham. For i virkeligheden følger Abu Hanifa f.eks. bare, hvad han lærte i sit område i forhold til de Sahaba, der var dominerende der, og det samme gælder for Malik, Shafi og Ahmad ibn Hanbal. Så når man følger en madhab, så følger man i virkeligheden Sahabas måde at forholde sig til Islam på, men bevaret i form af hvordan Abu Hanifa, Malik, Shafi eller Ahmad ibn Hanbal forklarede det til os. Side 3
5 2 En anden vinkel Las os prøve at se det fra en anden vinkel. Forestil dig en dansktime, hvor man skal analysere en tekst. Læreren har gennem undervisningen givet sine elever en masse værktøjer, der kan bruges til at analysere teksten. Samtidig har læreren gjort, hvad han kan for at forklare eleverne, hvordan de skal bruge disse værktøjer. Men betyder det, at alle elever vil fortolke på den samme måde og dermed komme frem til det samme resultat? Vil de bruge alle værktøjerne lige meget og på samme måde? Vil de lægge mærke til de samme ting i teksten? Og er alle elevernes fortolkninger lige gode og lige velformulerede? Enhver, der har siddet i en dansktime er ikke i tvivl om, at faktorer som disse altid spiller ind og betyder, at resultatet er forskelligt. Så selvom læreren er den samme, og alle har fået den samme undervisning, så vil resultatet ikke være det samme. Og det er præcis det samme, der sker i Islam. Vores lærer er Profeten, han lærte Sahaba, men resultatet er ikke, at alle skal gøre på samme måde. Nej, Sahaba var forskellige, og de gjorde tingene forskelligt og forstod tingene forskelligt, og derfor bliver resultatet også forskelligt. Præcis ligesom to elever i en dansktime ikke vil aflevere samme analyse af teksten. Hvis nu man som elev har læst en roman og skal lave en fortolkning af den, så er der mange måder at gøre det på. Nogle vægter temaerne i teksten højt og fokuserer meget på dem. Andre vægter beskrivelserne af personer og forhold i teksten. Andre vil lægge mærke til skrivestilen og fokusere på den. Andre vægter de enkelte ords betydning og selve strukturen i teksten. Andre vil fremhæve gentagelser i teksten eller symbolsk sprogbrug osv. osv. der vil være et utal af måder. Pointen ligger i, at hver person har sin måde at gribe en tekst an på. F.eks. vil nogle altid analysere en tekst sådan her: 1. Personkarakteristikker 2. Sproget 3. Temaerne 4. Perspektivering 5. Supplerende litteratur Men andre vil måske analysere sådan her: 1. Temaerne 2. Personkarakteristikker 3. Perspektivering 4. Sproget Og det er lige netop denne her forskellighed i metodebrug, der ligger til grund for en madhab. En madhab er i bund og grund en bestemt metode, der fortæller, hvordan man skal analysere de islamiske tekster, og hvordan man skal gribe de islamiske problemstillinger an. Når man derfor snakker om Madhab Hanafi, så betyder det rent faktisk, at Abu Hanifa har forklaret os en bestemt måde at fortolke islamiske tekster på og dermed en bestemt måde at analysere sig frem til en lov på. Og det har han gjort, i forhold til hvad hans lærere lærte ham. På samme måde er det med de andre madhabs ; så Madhab Shafi har en anden måde at gribe tingene an på, Madhab Maliki har en tredje måde og Madhab Hanbali en fjerde måde. Side 4
6 Og deres lærere havde deres viden fra Sahaba. Så rent faktisk kan forskellighederne i de enkelte madhabs spores tilbage til forskelligheder blandt Sahaba. 3 Hvorfor følger man så en madhab? Årsagen til at man følger en madhab er, at det ikke er alle og enhver, der har talent for at fortolke en tekst eller kan lave en god analyse -ja faktisk er det ret få. Hvis vi bare tænker på vores dansk-timer, så er det typisk ret få i en klasse, der oprigtigt er aktive i dansk-timerne. Det er faktisk ret få, som kan lide at læse teksterne og har forstand på forfattere og plejer at gå op i analyser og sprogbrug, symbolske betydninger, temaer osv. Hvor tit er det, at hele klassen får 12 i deres stil? Eller bare to fra klassen får det? Eller én? Så hvis man ikke selv er god til at fortolke, så må man læne sig op af dem, der er det. Hvis nu Zaid har lyst til at fortolke en tekst, men han er ikke så god til det, og han kommer hen til dig og siger: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lave min analyse, hjælp mig lige Hvad gør du så? Du tager fat i de værktøjer, som din egen lærer har lært dig, og så hjælper du Zaid, så godt du kan. Men du vil præge ham ud fra din egen måde at analysere på, og du vil dermed få ham drejet i retning af, hvordan du selv gør, ligesom din egen lærer gjorde det med dig. Det i bund og grund det, der sker hver gang man spørger en om hjælp, man gør som han eller hun siger, for "de ved jo bedre". Næste gang Zaid skal analysere en tekst, så kan han komme hen til dig og få hjælp igen, men hvad nu hvis du ikke er til stede? Jamen, så tager Zaid jo bare den metode, du har givet ham og bruger den som skabelon for fremtiden. Så hver gang Zaid nu skal analysere, så vil han straks tænke, at det var sådan og sådan, du sagde, at man burde gøre.. Når der så en dag kommer én og spørger Zaid om hjælp, hvad gør Zaid så? Zaid giver bare den metode videre, som du gav ham. Og på denne måde videregives "din metode" til flere og flere. Og efterhånden som der er flere og flere, der får brugt den, så kan de komme med forbedringer til den. De tager altså alle udgangspunkt i den metode, du startede med, men dem der bruger den bygger lige så stille videre på den. Og i bund og grund er det sådan, det kører videre. Metoden bliver med tiden forbedret af alle de andre personer, der gør brug af den, de evaluerer den, kritiserer den og forbedrer den -kort og godt så ender man med tiden med en rigtig rigtig god metode, fordi der er så mange mennesker, der "har løbet den igennem". Og det er lige præcis det, der er sket med de 4 madhabs. F.eks. Hanafi Madhab, der tager udgangspunkt i, hvad Abu Hanifa forklarede, så er den blevet givet videre til flere og flere mennesker, og med tiden har de alle sammen hjulpet til med at kritisere og forbedre den, sådan så vi i dag efter 1400 år sidder med en meget vel-etableret og gennemarbejdet metode at forstå islamiske tekster på. Og det samme er sket med alle de andre madhabs. Side 5
7 Så en madhab betyder ikke, at man kun følger Abu Hanifa. For når man følger en madhab følger man over 1000 års ulama, der har arbejdet indenfor rammerne af en madhab. Man følger således en gennemarbejdet og veletableret metode, der har overlevet over 1000 års kritik, analyse og viderearbejdning. Med andre ord så står man på et meget solidt fundament fremfor noget moderne ijtihad, hvor folk begynder at starte forfra med at fortolke Quran og Sunna. Samtidigt skal man huske, at en madhab har overlevet tidens udfordringer og er blevet videreudviklet gennem tiden af de tusinde andre ulama (muslimske lærde), der har fulgt en madhab. Og hvad ville du foretrække, at stå på en bro bygget i massivt stål eller en bro bygget op af vådt pap? 4 Hvorfor er der lige præcis 4 Madhabs? Det er der heller ingen der har sagt, at der skal være og det ikke noget magisk tal. Grunden til, at der kun er 4 skyldes den udvikling, der har været blandt muslimerne i de sidste 1400 år. Der har faktisk været mange flere Madhabs, end dem vi kender i dag bl.a. Madhab Laithi. Opkaldt efter Laith ibn Sa ad , der levede i Egypten. Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Egypten som f.eks. Abdullah ibn Amr al-aas. Madhab Auza i. Opkaldt efter Imam Awza i , der levede i Syrien. Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Syrien som f.eks. Muadh ibn Jabal og Abdurrahman al-ashari. Madhab al-batti Opkaldt efter Uthman al-batti d. 761, som levede i Basra i det sydlige Irak.Hans madhab bygger på de Sahaba, der var i Basra som f.eks. Abdullah ibn al-mughaffal. Og flere end dem, men i dag findes de ikke længere. Dette skyldes forskellige ting; f.eks: 1. Ringe udspredelse Madhab Laithi var meget stærk i Egypten, mens Imam Laith ibn Sa ad selv levede, men hans egne elever var ikke gode til at sprede hans lære. Så da Imam Shafi kom til Egypten døde Madhab Laithi ret hurtigt ud. 2. Afløst stille og roligt af en anden madhab F.eks. blev Madhab Awzai, der var meget udbredt i områderne omkring Syrien, over en periode på et par hundrede år gradvist afløst af Hanafi og Shafi madhab. 3. Den vigtigste grund er dog, at kæden er gået tabt Dvs. der har ikke været nogen til at levere de nu tabte madhabs videre. Så selv om man har viden om, hvordan de uddøde madhabs har fungeret, så er der på et eller andet tidspunkt i historien sket et brud, sådan at der ikke har været nogen personer til at videregive denne viden. For det er altså ikke nok bare at kunne læse det fra en bog, der skal være nogen til at kunne forklare og vise det gennem en uafbrudt kæde tilbage til den madhaben tilskrives og derfra videre tilbage til Side 6
8 Sahaba. For at tage et ekstremt eksempel på det, så hvis samtlige Hanafi lærde døde i morgen, så vil Hanafi madhab være uddød, for der vil ikke længere være nogen til at kunne give hanafi -viden videre. Så at vi i dag sidder med 4 madhabs skyldes den historiske udvikling, og ikke noget en eller anden person har valgt. 5 Opsumering En madhab er en bestemt metode til at forholde sig Quran og Sunna på, videregivet af Sahaba og nedarvet fra dem i forhold til, hvor de levede. Forskellighederne i de enkelte madhabs kan spores tilbage til forskelligheder blandt Sahaba. Når man følger en madhab, følger man en kollektiv metode, der har overlevet mere end 1000 års kritik, og som muslimerne har haft tillid til i al den tid. At der kun er 4 madhabs i dag skyldes den historiske udvikling, der har været blandt muslimerne. Skrevet af Waseem Hussain, 21 oktober 2009, Amman, Jordan Side 7
9 6 Kilder Abdul-Fattah al-yafei, Al-Tamadhhub, Muassasa al-risala Ahmad Fahmi Abu al-sunna, Al-Urf wa al-aada fi Ray al-fuqaha, Dar al-basair Muhammad Abu Zahra, Tareekh al-madhahib al-islamiyya, Dar al-fikr Muhammad Awwama, Adab al-ikhtilaf fi Masail al-ilm wa al-deen, Dar al-basair Muhammad Awwama, Athr al-hadith al-sharif fi Ikhtilaf al-aimma al-fuqaha, Dar al-basair Muhammad Zahid al-kawthari, Maqalat al-kawthari, Dar al-salam Mustafa al-khinn, Athr al-ikhtilaf fi al-qawaid al-usuliyya fi Ikhtilaf al-fuqaha, Muassasa al-risala Salah Muhammad Abu al-haaj, Al-Madkhal ila al-fiqh al-islami, al-maktaba al-wataniyya Sha rani, Al-Mizan al-kubra, Dar al-fikr Taqi Uthmani, Usul al-ifta, findes i note-form, ikke udgivet. Shurunbulali, al-aqd al-fareed,dar al-kutub al-ilmiyya 2007 Side 8
Introduktion til Fiqh
Introduktion til Fiqh Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer Fiqh fra?... 1 2 Islamiske love... 1 3 Hvad vi skal vide af Fiqh... 2 4 Den praktiske tilgang
Læs mereOversigt over Hanafi-madhab
Oversigt over Hanafi-madhab Indholdsfortegnelse 1 Hanafi-madhab... 1 2 Den historiske udvikling af Hanafi-madhab... 2 3 Den praktiske udvikling af Hanafi-madhab... 3 4 Vigtige tekster i Hanafi-madhab...
Læs mereIntroduktion til Koranen
Introduktion til Koranen Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvad er Koranen?... 1 2 Hvordan Koranen er blevet bevaret... 1 3 Recitationer af Koranen... 3 4 Koranen
Læs mereKategorier af Islamiske regler
Kategorier af Islamiske regler Fard, Wajib, Sunna, Makruh og Haram Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer de forskellige regler fra?... 1 2 De enkelte kategorier... 3 2.1 Oversigt... 3 2.2 Uddybning af hver
Læs mereGuds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mere8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651
1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereIntroduktion til Hadith
Introduktion til Hadith Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvad er Hadith?... 1 2 Hvor kommer Hadith fra?... 1 3 Forskellige typer af Hadith... 4 4 Bevarelsen
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereHvor får din viden fra?
Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid
Læs merePinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298
Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs mereSujoodus-Sahw Forglemmelsens Prostration
سجود السهو Sujoodus-Sahw Forglemmelsens Prostration Sheikh Muhammad Al-Sâleh Al-Utaimîn Indholdsfortegnelse Indledning Az-Ziyaadah Tasalim før bønnen er slut An-Naqs Undladelse af forpligtelser (Waajibaat)
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereBilag 5. Newell s projektøkologi. Opgaveafhængighed: Firstline 1: Firstline 2: Mellemleder 1:
Bilag 5 Newell s projektøkologi Opgaveafhængighed: Jeg tror det bunder lidt i, at de ikke prioriterer det højt, de prioriterer ikke, at de synes det er vigtigt og jeg tror også, at det skyldes at de ser
Læs mereTraditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,
Vi skrev i første nummer af Fællesnyt, at vi ville udkomme én gang i kvartalet. Det bryder vi allerede her i andet nummer, hvor I kan læse om konfirmationsforberedelse i 7. klasse, en sjov bemærkning og
Læs mereTranskribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds.. Sådan, hvad skal vi overhovedet bruge uddannelse til, og hvad
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereK: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?
Bilag 1 A=Anders K=Kristian S=Simone Optagelsen starter efter Simone er kommet ind i lokalet, og Kristian er igang med at forklare hvad der skal ske. K: Interviewet er i forhold til vores andet semesters
Læs merePrædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til pinsedag 2014 kl. 10.00 290 I al sin glans 288 Drag ind af disse porte 285 Hør himmelsus 292 Kærligheds og sandheds ånd 439 O, du Guds lam 294 v. 3 af Talsmand som på jorderige 291 Du som
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs meretre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. april 2016 Kirkedag: 1.s.e.påske/B Tekst: Joh 21,15-19 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 212 * 249 * 199,5 * 218 LL: 403 * 7 * 249 * 199,5 * 218 Der står
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereproyectos@fundacionfana.org
Rejsebrev 1 Studerendes navn: Christian Camilo Nielsen Studienummer: E-mail.: Chri40@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktik Praktik fra til: dd.mm.år: 1/14-2014 6/1-2015 Institutionens navn: Institutionens
Læs mereHvordan får vi borgerne involveret i at forbygge skader fra ekstremt vejr?
Hvordan får vi borgerne involveret i at forbygge skader fra ekstremt vejr? Danskernes adfærd i forbindelse med ekstreme hændelser Adjunkt Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Agenda Intro til forskningsprojekt
Læs mere8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, 22-29. Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!
8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, 22-29 Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den! AMEN De tre første evangelister fortæller om Jesus, hans undere, helbredelser,
Læs mereBilag 4 Interview m. Gertrud
1 Bilag 4 Interview m. Gertrud Helene = H Troels = T Gertrud = G H: Sådan der. Så skulle den gerne være i gang. Så lægger vi den der. H: Mon ikke der er passende. Så snakker vi lidt højt jeg snakker i
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereHVEM ER DU? Vælg dit faneblad og se om du har sikret din fremtid i boligforeningen
Denne folder kan du også finde på vores hjemmeside www.bovia.dk sammen med andre nyttige oplysninger. HVEM ER DU? Vælg dit faneblad og se om du har sikret din fremtid i boligforeningen ImageConsult Hvorfor
Læs mereI Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:
Læs mereIslams principper DIN OG SHARIA
----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten
Læs mereInterviewudskrift passion Erik Jespersen:
Interviewudskrift passion Erik Jespersen: Spørgsmål er i kursiv Svarene er med normal skrift Analyse af de enkelte spørgsmål og svar er med fed skrift Jeg vil gerne starte med at høre lidt om, hvem er
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereRespondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%
Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereTekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37
Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Salmer: Vejby 9.00: 749 I østen stiger 493 Gud Herren så 164 Øjne, I var lykkelige (Mel. Egmose) 518 På Guds nåde Lihme 10.30: 749 I østen stiger
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mere2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675
1 2.søndag efter II. Sct. Pauls kirke 10. april 2016 kl. 10.00. Salmer: 2/434/219/482//662/439/458/675 Åbningshilsen Kl. 11.30 er der kirkefrokost og kl. 12.15 fortsætter denne kirkedag. Vi skal markere
Læs mereJob i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.
Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereInterview med O, bilag 1
1 Interview med O, bilag 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Øhm PP første spørgsmål er O: mmm hvor længe har du benyttet second life O: ja hvad var det PP det var ikke længe efter att at du kom og interviewede P eller
Læs mereGennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereBogstavregning. Formler... 46 Reduktion... 47 Ligninger... 48. Bogstavregning Side 45
Bogstavregning Formler... 6 Reduktion... 7 Ligninger... 8 Bogstavregning Side I bogstavregning skal du kunne regne med bogstaver og skifte bogstaver ud med tal. Formler En formel er en slags regne-opskrift,
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereBilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Læs mereAlf og Alfabetet. - lær bogstaver, ord og begreber. Vejledning
Alf og Alfabetet - lær bogstaver, ord og begreber Vejledning Indholdsfortegnelse Forord 3 Sådan navigerer du rundt i Alf og Alfabetet 4 A - Lær bogstaverne 4 L - Stav ordet 5 F - Skriv ordet 5 E - Kombiner
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereAfstand fra et punkt til en linje
Afstand fra et punkt til en linje Frank Villa 6. oktober 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereDelmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereEt hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere. Årgang 13. Nr. 6/10. Canis vi forandrer hundeverden! www.canis.dk
Et hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere Nr. 6/10 Årgang 13 Canis vi forandrer hundeverden! www.canis.dk Adfærd & læring FRIVILLIGE STARTER FRA UDGANGSSTILLING Tekst: Cecilie Køste & Morten Egtvedt
Læs mere- og hold dyr. www.atelier.dk. Jens Otto Hansen Flyt på landet. Se alle dyrebøgerne på:
Se alle dyrebøgerne på: www.atelier.dk ISBN-978-87-7857-645-3 ISBN 87-7857-645-8 9 788778 576453 Jens Otto Hansen Flyt på landet På landet er du nærmere natur, planter og dyr. Men vælger du at holde dyr,
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mere18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11
Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige
Læs mereUdviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen
Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad
Læs mereStrukturerede tekstsamtaler
Strukturerede tekstsamtaler Udkast til evalueringsmateriale Indhold Tekst til førtest... 2 Tiger og ged jager bytte - sammen... 2 Tekst til eftertest... 3 Pas på der kommer tog!... 3 Læserollemetoden -
Læs merePosterne på løbet til Agitationskampagnen:
Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Pigerne: de nye piger på besøg Pigespejderne: de gamle piger Eventyrverdenen omkring posterne For at redde pigespejderne og perlerne skal pigerne igennem otte
Læs mere