Haptisk kommunikation Adgang til info er tilgængeligheden i orden i DK? Kontaktpersoner i uddannelse December

Transkript

1 Haptisk kommunikation Adgang til info er tilgængeligheden i orden i DK? Kontaktpersoner i uddannelse 2006 December 4

2 ISSN: årgang udgives af FDDB fire gange årligt og udsendes til politiske partier, sociale myndigheder, institutioner i stat, amt og kommune, plejecentre, øjen- og ørelæger, pressens sociale medarbejdere samt FDDBs medlemmer. Udgaver Føl med udkommer som trykt blad, i en storskrift-udgave, på punkt og som lydbånd. Redaktion Gerd Nielsen (ansvh.) Ole Mejndor Pia Hesse Jakob H. Kowalski FDDB forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg. Tilrettelæggelse og produktion Niels Holst Grafisk Værksted Søborg. Foreningen af Danske DøvBlinde synshørehæmmede er en privat interesseorganisation, som arbejder for at bedre døvblindes levevilkår. Vi samarbejder med Sekretariat og ekspedition FDDB Kløverprisvej 10 B 2650 Hvidovre Telefon: Teksttlf: Fax: Mail: fddb@fddb.dk Web: Giro: Bank: Nordea Tilgængelighed forudsætningen for ligeværd Af Gerd Nielsen, redaktør Spørgsmålet om inklusion af handicappede i samfundet hænger i høj grad sammen med spørgsmålet om tilgængelighed. Hvor nemt er det for synshæmmede at finde rundt i det offentlige bibliotek eller på museer? Kan gangbesværede komme op på øverste etage i indkøbscenteret, og kan den talehandicappede få sit budskab igennem på skattekontoret? Som døvblind er man i høj grad nødt til at stole på gengivelsen af virkeligheden fra omgivelserne fra andre personer eller hjælpemidler. Og kvaliteten af gengivelsen bliver altafgørende for ens livskvalitet. Dette gælder både den information, man får fra tolke og kontaktpersoner, og de hjælpemidler, man er afhængig af til at modtage information. Tilgængelighed er en forudsætning for et værdigt og aktivt liv for handicappede. Det er et samfundsansvar og en forpligtigelse, der skal tages alvorligt på allerhøjeste niveau. Derfor kan det undre, at Danmark er så dårligt placeret som det er tilfældet, når det handler om tilgængelighed på fx offentlige hjemmesider. Når den økonomiske ulighed i samfundet stiger sammen med den generelle velstand, er det vigtigere end nogensinde før at holde vore ledere fast på deres løfter om at øge tilgængeligheden og dermed ligeværdet for handicappede. Vi har aldrig haft bedre råd. Læs mere om tilgængelighed og kvalitet i dette nummer af Føl med. God læselyst Ny info-medarbejder Jakob H. Kowalski er ansat som informationsmedarbejder og fundraiser på FDDB. Jakob er cand.mag. i dansk og filosofi og har arbejdet som selvstændig i konsulentbranchen som tekstforfatter og rådgiver for offentlige og private virksomheder i kommunikation på internettet, blandt andet Videnskabsministeriet. Vi byder Jakob velkommen! Projekt Støtte & Opsporing FDDB har over de næste fire år fået bevilget 2,4 mio kr. til et nyt projekt: Støtte & Opsporing. Det overordnede formål med projektet er opsporing af de mange døvblinde i Danmark, der udgør en stor usynlig del af især den ældre del af befolkningen, men også at fremme døvblindes livskvalitet, levevilje og leve-evne. Husk sidste frist for deltagelse i FDDB s kunstkonkurrence 31.december. Forsidefoto: Et rødt æble bliver gengivet gennem et CCTV. Billedet på skærmen er langt større end det virkelige æble, men samtidig er nederste halvdel af skærmen sort. Fotos: Pia Hesse og Jakob H. Kowalski Foto: Ann Thestrup Vi har denne gang spurgt næstformand Lex Grandia, i FDDB, Kirsten Malmbak: præsident for Verdens DøvBlinde Forbund: Hvad synes du... om FN s nye handicap-konvention Hvad er det for en handicap-konvention, der arbejdes på i FN lige nu? Handicap-konventionen er en aftale mellem de 191 medlemslande i FN, som bliver juridisk bindende for alle lande, der underskriver konventionen. I konventionen er der regler om, hvad offentligheden skal og ikke må. Handicappede må ikke diskrimineres. Landene forpligter sig til at give handicappede ret til og mulighed for god levestandard, uddannelse, familieliv, adgang til medicinsk behandling, rehabilitering, job, juridisk bistand, tilgængelig information, kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter og deltagelse i politik. Der er beskyttelsesregler mod alle former for misbrug, straf og umenneskelig behandling på grund af handicappet. Hvilken rolle spiller Danmark i forhandlingerne om konventionen? Danmark yder indflydelse gennem EU. EU taler sædvanligvis med én stemme, nemlig formandslandets. Der var en stærk dansk delegation, bl.a. var landsdommer Holger Kallehauge fra DSI meget aktiv, også i det handicapforum som fulgte forhandlingerne. Vi var meget glade for hans store juridiske erfaring.? Hvilken effekt vil konventionen få for handicappede i hele verden og for os herhjemme? Det vigtigste er at vi, døvblinde og andre handicappede, takket være konventionen bliver betragtet som myndige personer med samme rettigheder til at tage vore egne beslutninger, eje, købe og sælge. Den store forandring er, at landene har erkendt, at samfundets indretning gør funktionsnedsættelser til handicap. For at deltage på lige fod med alle andre skal vi bruge tolke, kontaktpersoner, hjælpemidler, adgang til information på tegnsprog, punktskrift eller andre formater. Den gode vilje er ikke nok, nu er det samfundets pligt. 2 3

3 Dialog, empati og stresshåndtering første skridt på vejen mod en uddannelse for kontaktpersoner vi har brug for, og hvordan vi bliver bedre til at bruge frem for at misbruge os selv. Nu retter vi ryggen! Den faglige stolthed er med i rygsækken.«flere af deltagerne gav udtryk for, at de godt kan føle sig lidt alene i dagligdagen, og at de nød denne chance for at dele oplevelser og faglighed med deres kolleger. Af Jakob H. Kowalski, informationsmedarbejder En uddannelse ikke bare et kursusbevis Ifølge kontaktpersonerne var den største mangel på kurset tid.»vi kan jo ikke få en uddannelse på en uge«, som én sagde. På spørgsmålet om kursisterne kunne tænke sig et opfølgende kursus, svarede alle som med en mund, at et enkelt opfølgende kursus slet ikke er nok. De forestiller sig en struktur, hvor man kan komme på kursus, når det er relevant, måske en gang om året. Kurset har givet deltagerne mere selvrespekt, både personligt og fagligt og på trods af for lidt tid og et stramt program, var alle enige:»vi har fået en uddannelse ikke bare et kursusbevis. Mange tak.«kontaktpersonerne tog selv initiativ til at holde kontakten og luftede tanker om at indføre kollegial supervision. Kursus-beviserne er de første kompetencegivende beviser, der er udstedt til kontaktpersoner i Danmark. Det siger sort på hvidt, at deltageren har bestået kursets formål. FDDB og Foreningen for Kontaktpersoner har længe ønsket sig en uddannelse, der skal klæde døvblindes kontaktpersoner bedre på til det menneskeligt krævende arbejde. Det første skridt blev taget i september på Social- og Sundhedsskolen i Odense, hvor 17 kontaktpersoner var på skolebænken. Føl med dumpede ind i den sidste del af undervisningen. Emnet var stresshåndtering og konfliktløsning, og snakken gik tæt. Begge dele er meget relevante for døvblindes kontaktpersoner, der risikerer at skulle forholde sig til såvel konflikter som efterfølgende stress som en del af deres arbejde. Vi talte med deltagerne om deres udbytte af kurset. Grundholdningen var meget positiv, og alle var interesserede i opfølgende kurser. Opfyldte forventninger Kursisterne satte stor pris på de mange konkrete eksempler, der blev gennemgået, og de nød at være sammen med deres kolleger og opbygge et fagligt fællesskab. Derudover var kursets fokus på kontaktpersonernes faglighed og personlige engagement i arbejdet også vigtigt:»i tidligere sammenhænge har det handlet om vores brugere og om samarbejdet mellem os og brugerne, men denne her gang har det handlet primært om os. Baggrund FDDB og Foreningen for Kontaktpersoner har længe haft planer om at oprette en uddannelse for kontaktpersoner. Et pilotprojekt med 1 uges kursus blev gennemført af FDDB i 2004 med støtte fra Uddannelsesstyrelsen. I 2005 gav styrelsen afslag på støtte til et nyt kursus, men pegede på AMU-centret i Odense som en mulig samarbejdspartner. Samme løsning nåede Kontaktpersonforeningen frem til i samråd med Socialpædagogernes Landsforbund. Det første 5-dages kursus er nu gennemført. Håbet er, at det vil føre til flere. Vi har været helt høje!«, forklarede en af kontaktpersonerne. Selvrespekt og faglig stolthed Underviseren var Lisbeth Nielsen, pædagog med PD i psykologi. På spørgsmålet om, hvad det allerbedste ved kurset var, sagde en kontaktperson:»vi er blevet taget alvorligt. Lisbeth har forstået, hvad det er, Aha-oplevelser Underviseren, Lisbeth Nielsen, var meget overrasket over kontaktpersonernes empati og engagement og forundret over de tilsyneladende få muligheder for uddannelse og organisering på arbejdsområdet. Hun mærkede hurtigt et behov for at omstrukturere kursets indhold, så der blev lagt mere vægt på erfaringsudvekslingen mellem kontaktpersonerne. Den mulighed har deltagerne sukket efter længe.»det var vigtigt ikke bare at præsentere en masse ny viden, men også at give deltagerne mulighed for at tale om deres oplevelser som kontaktpersoner.«hun gav derfor plads til at inddrage konkrete eksempler fra kontaktpersonernes hverdag, og det gav både hende og deltagerne mange ahaoplevelser i løbet af ugen. Astrid Odgaard, talebruger. Har arbejdet 7 år som kontaktperson. Hvad var det bedste ved kurset? Det bedste var at bruge så meget tid sammen med sine kolleger. Det var dejligt at udveksle erfaringer og have det fællesskab, jeg savner i det daglige. Det var også dejligt at blive undervist af en rigtig dygtig lærer med professionelle forudsætninger. Det var også et stort plus, at Lisbeth ikke var forudindtaget i forhold til døvblindeverdenen. Var der noget du savnede på kurset? Jeg savnede mere tid til behandling af de vigtige ting, som kom frem i løbet af kurset. Forhåbentlig kan vi arbejde videre med dem på et nyt kursus. Er du blevet en bedre kontaktperson? Ja! Når jeg sætter undervisningen i relation til mig selv og mit daglige arbejde med mine brugere, bliver jeg bedre i stand til at løfte min opgave som kontaktperson. Angelo Bianci, tegnsprogs-bruger. Har arbejdet 9 år som kontaktperson. Heraf 5 år i Italien og 4 år i Danmark. Hvad var det bedste ved kurset? Psykologien! Men alle fem dage var bare pragtfulde! Der var så utrolig mange ting, men især de psykologiske emner var spændende. Var der noget du savnede på kurset? Jeg bor i køreafstand til Sundhedsskolen. Derfor kunne jeg ikke få dækket udgifterne til at overnatte og spise med de andre om aftenen. Jeg kunne godt savne det ekstra fællesskab. Er du blevet en bedre kontaktperson? Ja, jeg tror, jeg allerede er blevet en meget bedre kontaktperson. Især fordi jeg har fået en masse ny information og nye holdninger til mit arbejde, jeg kan tage med hjem herfra. Et godt eksempel er viden om stress, som jeg har oplevet, men ikke været bevidst om. Jeg vil arbejde målrettet for at få stress ud af mit liv og nyde mit arbejde og min familie. Kurset skal bare fortsætte, jeg håber, der kommer flere moduler! 4 5

4 Adgang til info er tilgængeligheden i orden i DK? Af Jakob H. Kowalski, informationsmedarbejder 13. september var Føl med til HIT-messe på Hotel Nyborg Strand. Her så vi nye teknologiske produkter, der øger handicappedes muligheder for at tage del i leg, læring og kommunikation. Der var nok at blive inspireret af, bl.a. nyheder inden for talegenkendelse og tekstoplæsning. Fællesnævneren for alle produkterne er, at de er med til at øge tilgængeligheden for døvblinde i forhold til det omgivende samfund. Tilgængelighed i alle former For at døvblinde kan deltage aktivt i samfundslivet på lige fod med alle andre, skal tilgængeligheden til omverdenen gøres bedre. Der er tale om tilgængelighed af vidt forskellig slags. For eksempel er det vigtigt, at der er prikker på perronerne på landets togstationer og lyd ved fodgængerfelterne, så man ikke bliver kørt over, blot fordi man ikke ser eller hører så godt. Ligeledes bør der være blindskrift på alle dagligvarer, så man ved, om det er skummet- eller sødmælk, inden man skænker sig et glas. HIT-messen fokuserede primært på højteknologiske hjælpemidler samt pc ere og internet. Føl med talte med Lars Ballieu Christensen fra firmaet Sensus, der holdt et oplæg om tilgængelighed på hjemmesider. Tilgængelighed og hjemmesider Tilgængelighed på internet handler ifølge Lars Ballieu Christensen om at skabe adgang til sidens indhold for flest muligt mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browsere. Det er derfor ikke kun handicappede, der kan have gavn af øget tilgængelighed. Mennesker med almindeligt syn kan også have problemer med uhensigtsmæssigt design eller en ulogisk opsætning af en tekst. Man kan også forestille sig, at en hjemmeside kun kan bruges med en bestemt browser, hvilket udelukker de brugere, der anvender et alternativ.»alt i alt vil det være en hjælp for alle brugere, hvis standarderne for tilgængelighed overholdes. Det øger overskueligheden, og derved sparer man både tid og penge«, forklarede Lars Ballieu Christensen. Når graden af tilgængelighed er lav, som den er nu, udelukkes en væsentlig andel af befolkningen fra indholdet. Lars Ballieu anslår, at andelen af handicappede eller ældre brugere, der totalt forhindres i at anvende hjemmesider på grund af manglende tilgængelighed, udgør omkring 15% af den samlede befolkning. Ingen forskel på offentlige og private De offentlige danske institutioner er ikke synderligt meget bedre end de private til at gøre deres hjemmesider tilgængelige. Under 3% af de offentlige hjemmesider overholder standarderne for tilgængelighed. Dette er ifølge Lars Ballieu Christensen ekstra uheldigt:»der er ofte et sammenfald mellem mennesker, der har særlige behov for tilgængelighed, og en høj grad af kontakt med det offentlige«. Der findes endnu ingen lovgivning på området. Det anbefaler Lars Ballieu Christensen, at der hurtigst muligt rådes bod på:»generelt efterleves påbudet om tilgængelighed mest i de lande hvor der er lovgivet.«opfordringen er hermed givet videre. HIT HIT er en forkortelse for Hjælpemiddelinstituttets Teknologimesse. Messen afholdes en gang om året. Her finder man det nyeste indenfor teknologiske hjælpemidler til handicappede. En europæisk undersøgelse fra 2005 viser, at kun omkring 3% af alle hjemmesider overholder retningslinjerne for tilgængeligt web-design. Lars Ballieu Christensen fra firmaet Sensus vurderer, at det står endnu sløjere til i Danmark. Lad os begynde med et tænkt eksempel Du er døvblind oplægsholder og fortæller løs til en stor forsamling om dét at leve med et fremadskridende handicap. Du har brug for at vide, om folk ser interesserede ud, om de griner og ikke mindst hvor mange minutter, du har tilbage af din taletid. Alle disse informationer får du haptisk af din tolk eller din kontaktperson. Da du står op, er det nemmest at give dig signalerne på ryggen, men de kunne lige så godt være placeret på låret, overarmen eller hvor det nu passer ind, så du bedst modtager beskeden. Enkle beskeder, som er guld værd for alle som holder oplæg, fordi du kan tilpasse dit oplæg efter de reaktioner du får. Du er døvblind deltager på et kursus og vil gerne følge med i, hvad der sker omkring dig. En medkursist forlader rummet, eller pludselig markerer fem personer på én gang. Igen får du disse vigtige beskeder udført på din krop ved enkle signaler, så du ved det i samme øjeblik. Ikke så udbredt i Danmark Eksemplerne er en del af dét, vi kalder haptisk kommunikation. I Danmark er der for alvor ved at komme gang i brugen af haptisk kommunikation blandt døvblinde, men området er aldrig blevet beskrevet herhjemme på samme måde, som vi ser det i Norge og Finland. Riita Lahtinnen og Russ Palmer, døvblind, fra Finland har i mange år brugt og fortalt andre om deres brug af haptisk kommunikation. Inden længe færdiggør Riita en ph.d. om emnet på engelsk. I Norge har Trine Ness, døvblind, i år udgivet en bog med titlen»å fange omgivelsene«(dansk: At indfange omgivelserne). Heri beskriver hun haptisk kommunikation, bl.a. hvordan hun selv anvender det samt giver konkrete bud på brugbare signaler. I forbindelse med udgivelsen af bogen arrangerede KC, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, den 19. maj i år en temadag, hvor Trine var i København og præsentere emnet for alle interesserede. Udviklingen er lige om hjørnet Efterfølgende har Delprojekt 3 i oktober holdt en erfaringsudvekslingsdag hvor døvblinde, tolke, kontaktpersoner, døvblindekonsulenter, KC samt Videnscentret for Døvblindblevne mødtes for at sætte skub i den danske udvikling af området. Her kom mange spændende udmeldinger fra deltagerne. KC tilbød at holde kurser i haptisk kommunikation for døvblinde, tolke og kontaktpersoner. Videnscentret vil arbejde for at indsamle, bearbejde samt formidle viden om emnet og gerne også holde en konference eller temadag i Delprojekt 3 vil planlægge en workshop i 2007, hvor døvblinde, tolke og kontaktpersoner skal afprøve haptisk kommunikation i praksis samt diskutere, hvad der virker og ikke virker. Det er vigtigt, at vi også i Danmark får udviklet, udbredt og undervist både døvblinde, kontaktpersoner, tolke og pårørende i brugen af haptisk kommunikation. Lad os så komme i gang! Af Ilse Bellamy, projektleder i Delprojekt 3 under Det Sociale Tolkeprojekt Dorte Eriksen (med ryggen til) er døvblind og taler med Eva Olesen også døvblind. [glad mund tegnes] Sammen med sin kontaktperson har Dorte udviklet og afprøvet haptisk kommunikation. De bruger fast 20 forskellige signaler. [ trommer med fingrene] Når der tegnes signaler på Dortes ryg, føler hun det næsten som kunne hun se og høre. [ kradser op og ned ] Haptisk kommunikation bruges både i større forsamlinger og ved kommunikation på to-mandshånd. [ to lodrette striber] 6 7

5 Returneres ved varig adresseændring Afs: Foreningen af Danske DøvBlinde Kløverpris 10B 2650 Hvidovre Magasinpost ID nr V/ Gert Hansen Bogøvej Esbjerg V. Tlf Mail. gh-service@esenet.dk