Det gode kulturmøde: Børn KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det gode kulturmøde: Børn KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde"

Transkript

1 Det gode kulturmøde: Børn KULTURPROFILEN Det gode kulturmøde Danmark er blevet et mere kulturelt mangfoldigt samfund. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder. De landspolitiske diskussioner og mediedebatter om indvandring og integration kan være ubehagelige i tonen. Men realiteten er heldigvis, at de, der står med de konkrete opgaver, som regel finder løsninger på dem. Arbejdet med disse pjecer om gode kulturmøder tog udgangspunkt i, at der rundt omkring i Danmarks lokalsamfund findes mange erfaringer med at skabe givende møder mellem såkaldt "nye" og "gamle" danskere. Erfaringer, som fortjener at blive samlet og offentliggjort. De tre pjecer viser, at antagelsen var rigtig. Her er en samling eksempler, som illustrerer, at selvfølgelig skaber møder mellem mennesker med forskellige kulturer undertiden problemer. Men de kan også forløbe konstruktivt og blive berigende for begge parter. Mødet med det anderledes kan føre til, at vi bliver klogere på os selv, på hinanden og på verden. Pjecerne rummer mange gode og afprøvede ideer fra lokalsamfund og deres boligområder, foreninger, børnehaver, skoler, arbejdspladser osv. Ideer som er lige til at overtage og genbruge. Jeg håber, at de bliver anvendt og inspirerer til gode kulturmøder andre steder. Vi, der nu lever i Danmark, har den fælles opgave at finde ud af, hvordan vore traditioner for samtale, ligeværd, demokrati og menneskerettigheder kan fastholdes og udvikles i et mere kulturelt mangfoldigt samfund. Jeg både håber og tror, at det lykkes. Tak til alle, der har bidraget til pjecerne med deres viden og erfaringer. Elsebeth Gerner Nielsen kulturminister 1

2 Man sår et kulturfrø... Det positive kulturmøde skal hjælpes på vej. I Viborg Kommune spiller skoler, børnehaver og biblioteker en aktiv rolle. Da et forlag bad om min biografi, satte jeg mig ned for at finde mig selv med et par ord, som det hed. Og jeg prøvede: Først kaldte jeg mig TYRK og TYRKISK KURDER, og så DANSK KURDER, men da jeg fandt ud af at jeg ikke var en af dem, rev jeg siden i stykker og besluttede mig til at drikke et glas raki og et glas Ålborg, og spise en mundfuld af den populære kurdiske ret Lachmacun. Og jeg kunne lide dem alle tre. Dette er et citat af et digt på et A4-ark, der hænger på en opslagstavle ved indgangen til Viborg Centralbibliotek. Digtet er fra digtsamlingen Vesten Udstiller af Adil Erdem og siger meget om hans indstilling til mødet mellem kulturer. Adil Erdem deltog, som led i Integrationsprojektet Kultur som bor mellem kulturer, i en debataften på centralbiblioteket. Projektet varetages af kultur- og fritidsforvaltningen i Viborg Kommune. Siden 1998 har Viborg Kommune været modelkommune på børnekulturområdet. Kulturens Børn har med Viborg som samarbejdspartner ønsket at udvikle modeller, der ud fra et helhedssyn skal medvirke til at styrke og udvikle vilkårene for børn og unge. De mange aktiviteter skal være til glæde for alle i aldersgruppen 0 til 16 år i Viborg, men også andre kommuner kan lade sig inspirere af måden, arbejdet er blevet grebet an på, på tværs af politiske udvalg og forvaltninger, og med inddragelse af både børn og unge, danskere og etniske minoriteter. Et af forsøgene handler om det positive kulturmøde. I Viborg kender borgerne forsøget under navnet Kulturfrø. Og mange børn har allerede mødt frøen via initiativer og arrangementer i børnehaver, skoler og biblioteker, fortæller Birgit Krøijer, ledende børnebibliotekar og formand for projektets koordinationsgruppe. Biblioteket har blandt andet indledt et samarbejde med kommunens tale- og hørekonsulenter og børneinstitutioner om en særlig indsats over for 3-5-årige tosprogede børn. Et af projekterne handler om at indlære sproget med alle sanser - ikke kun med øre og mund. F.eks. kan en børnehave låne en frugtemnekasse på børnebiblioteket. I kassen kan der så være bøger, sange på cd, spil og legetøj om frugt, så børnene kan se, lugte, føle og smage. Denne arbejdsmetode skulle lette indlæringen af ord hos tosprogede børn. Birgit Krøijer fortæller, at biblioteket også ofte inviterer etniske minoritetsmødre med deres børn for at oplyse dem om tilbud og muligheder i børnebiblioteket. Det giver samtidig mulighed for at lære hinanden at kende. Biblioteket er et rum for information, kulturelle oplevelser og uforpligtende omgang på lige fod med andre mennesker - børn og voksne på neutralt område. Vi ser dagligt mange børn fra etniske minoriteter bruge biblioteket som en forlænget dagligstue, hvor de hygger sig og låner videoer, cd er, bøger til fritidslæsning eller opgaver i dansk. Mange bruger også biblioteket til at komme på internettet, for at spille og chatte, forklarer Birgit Krøijer. Hun oplever, at børnene bruger biblioteket meget, i stedet for fritidstilbud, klub eller sport, fordi biblioteket er gratis. Biblioteket bliver nogle gange brugt som varmestue, derfor stiller vi krav til alle om passende adfærd i rummet, for at undgå sammenstød med andre besøgende, når de f.eks. laver enklaver og blokerer gangene i biblioteket, siger Birgit Krøijer. Vi har valgt at fordele pc er med internetadgang rundt om i biblioteket og opstille nogle pc er udelukkende for børn og nogle for voksne. På den måde fortæller vi både voksne og børn, at de er lige vigtige, og ligestillede, når det drejer sig om pc-brug, fortæller Birgit Krøijer. Adskillige biblioteker rundt om i landet oplever konflikter med unge, fordi de bruger biblioteket som varmestue, og bl.a. samles rundt om pc erne og skaber enklaver. Viborg Centralbibliotek har valgt at sprede pc erne rundt i biblioteket, og dermed undgå koncentrationer af bestemte grupper. 2

3 Kulturfrø er Et andet projekt under kulturfrø har fået titlen Den Flyvende Kuffert. Det er en vandresamling bestående af forskellige kufferter med legetøj og dragter fra fem nationaliteter i Viborg. Samlingen rummer desuden oplysninger om de vilkår, børnene lever under i de respektive lande; hvad de spiser, hvad de leger (med), hvordan deres tøj ser ud osv. Samlingen cirkulerer mellem børnehaver og indskolingsklasser. PC som Kulturmødested Jeg bruger nettet til at chatte med andre, både her i biblioteket på de andre pc er og på chatwebsteder i Danmark, siger den 12-årige Mohammed, der har travlt med musen. Det er nemt at komme i kontakt med andre, når man er på nettet. Nemmere end når man leger sammen eller mødes i skolen, tilføjer han og fortsætter med at skrive sine chattekster. Han har ikke tid til yderligere forklaringer, fordi der er andre, der venter på deres tur til at bruge pc - de har bestilt tid. Basket League Viborg er et tredje projekt, som tager udgangspunkt i mange unges store interesse: basketball. To lærere, som på ungdomsskolen møder unge på tværs af lokalområderne, har taget initiativ til at samle hold med både danske børn og børn og unge fra etniske minoriteteter fra forskellige steder i byen. Holdene spiller mod hinanden i skolernes idrætshaller, og udstyr og andre udgifter i forbindelse med turneringerne afholdes af Kulturfrø. INGEN INTEGRATION UDEN FORÆLDRE Karin Gaardsted er fritidskonsulent for børn og unge i Viborg Kommune. Hun mener, at integrationsprocessen kunne ske nemmere, hvis også forældrene i en skoleklasse påtog sig en del af det arbejde, det er at integrere de fremmede børn i klassen. Men også klasselæreren bør være opmærksom på, at de første skridt mod integrationen foregår allerede fra skolestart. Man skal invitere alle de etniske minoritetsfamilier til store legedag, skolekoncert og alt det andet, som foregår i skolen, men invitationen bør være mundtlig, og ikke bare på en seddel til familierne i børnenes skoletasker, understreger hun. Det er vigtigt, at børnene har de samme oplevelser som danske børn. Der er alt for mange, der aldrig har været hos en dansk familie for at spise eller sove, selv om danske børn sover hos hinanden næsten hver weekend, fortæller Karin Gaardsted. AKTIVITETSRUM Bibliotekets ønske er at styrke det hele barn, hvorfor man oprettede aktivitetsrummet. Her foregår aktiviteter som syning, maling, klippe/klistre, perler m.m. Derudover har biblioteket bestemte temaer, som børnene følger. Et spændende og succesfuldt projekt var temaet Middelalder i Mellemøsten, hvor aktivitetsrummet lavede små kikkasser med forskellige emner og temaer. Derudover arrangeres stjerneskudskonkurrence, hvor pigerne agerer forskellige popgrupper - dette er et tilbagevendende ønske fra pigerne. Det er personalets indtryk, at indvandrerpigerne er meget glade for at kunne tale deres eget sprog, uden at andre tror, at de bagtaler nogen. Det har også været vigtigt for pigerne, at de på biblioteket kan følge op på nogle af de ting, de lærer i skolen, hvadenten de har behov for at vise noget frem, de har lavet i formning eller håndarbejde, eller diskutere forskellige emner. Målgruppen er børn mellem 6 og 14 år. Avedøre Bibliotek, tlf Veninden er et spejl Sanna og Samereh mødte hinanden i en pigeklub i København. Pigerne bor dør om dør og lever på mange måder det samme liv i dag. Men måske tegner fremtiden forskelligt. Der er ikke rigtig pænt i kvarteret på Amager i København, hvor Sanna og Samereh bor. Her er for meget graffiti, og nogle smider bare deres affald på gaden, siger Sanna, 15 år. Veninden Samereh, der er 13, kunne ikke være mere enig. Ingen af dem ville have noget imod at flytte fra kvarteret. Jeg drømmer om at bo i en stor villa ved vandet - et sted, hvor der er grønt, siger Samereh. 3

4 Hendes forældre, der er flygtninge fra Iran, har skrevet familien op til en lejlighed i Lyngby, så måske bliver omgivelserne snart lidt grønnere. De to piger bor næsten dør om dør i samme ejendom, men de fik først ordentligt øje på hinanden, da de mødtes i kvarterets pigeklub. Vi laver sjove ting og tager på mange ture. Og så er der gode veninder, man kan snakke med, fortæller Sanna. Begge har i mange år haft et nært forhold til deres mødre og har snakket med dem om det meste af det, de gik og tænkte på. Men med årene bliver det lidt sværere at være fortrolig med sin mor, mener de. Nu fortæller jeg hende mest om skolen og om, hvordan dagen har været. Drenge og den slags vil jeg hellere snakke med veninder om, forklarer Sanna. MAN SPEJLER SIG I VENINDERNE Der er også ting, Samereh ikke snakker om derhjemme længere. For eksempel synes mine forældre, at jeg skal giftes med en iraner. Men det er svært at bestemme på forhånd, synes jeg, og hvad nu hvis jeg blev forelsket i en helt anden? spørger Samereh. Det vigtigste må være, hvordan manden er, mener hun. Og så er det også vigtigt, at man kan lide hans familie, og at de kan lide én, for de bliver jo også del af ens liv, når man bliver gift, tilføjer hun. Veninder bruger man blandt andet til at spejle sig i. Hvem er man selv? Må man de samme ting? Har man samme frihed som veninderne, eller er det på tide at forhandle sig til mere med forældrene? Jeg må godtnok ikke have kærester, det synes min mor er for tidligt, og det skal helst være ægte kærlighed første gang, mener hun. Men jeg må for eksempel gerne sminke mig og gå i smart tøj. Og skal jeg ud at spise med andre piger, er det i orden, hvis bare jeg er hjemme kl. 21, fortæller Samereh. De to mødes hjemme hos hinanden eller tager måske en tur ind til byen for at kigge på forretninger. De store diskoteker inde i København frister ingen af dem. Vi går til fest på skolen eller hos vores venner, og ingen af os drikker. Jeg synes ikke, at der er grund til at drikke endnu, siger Sanna, der også har faste - næsten rimelige - tider for, hvornår hun skal være hjemme. Der er stor forskel på, hvad man kan bruge drenge- og pigevenner til, mener begge. Jeg har én god drengeven, nemlig ham jeg går til dans med. Med drenge kan man snakke om, hvad man har lavet og den slags. Det er kun med veninder, man snakker om kærester og om, hvordan man har det, siger Sanna. Samereh mener også, at fortrolighed hører veninder til. Men hun kender desuden en del drenge. Mange af dem laver ballade, nogle er kriminelle. Jeg snakker med dem om, hvad det er de laver, og om, at de skal holde op med at lave gaderøverier og den slags. De forstår det godt, men de hører alligevel ikke altid efter, fortæller hun. Sanna bor sammen med sin mor og lillebror og hjælper ligesom veninden lidt til derhjemme. De rydder op, gør rent, vasker og laver en gang imellem mad. Det er fair nok, når forældrene skal passe deres arbejde, mener de. DANMARK ELLER IRAN Pigerne selv har ikke arbejde efter skoletid. Tiden går derfor med blandt andet Pigeklubben og lektier. Til næste år skal Sanna formentlig i gymnasiet. Men derefter er det ikke en helt traditionel levevej, hun drømmer om. Jeg vil gerne være skuespiller. Jeg har både haft en rolle i den danske børnefilm Mirakel og i julekalenderen med Pyrus, der blev vist på TV 2 i december, og det har været virkelig spændende, fortæller hun. Mens Sanna lige nu ikke forestiller sig andre steder for sin fremtid end Danmark, lever Samereh i bevidstheden om, at familien måske engang vender hjem til Iran. Vi vil gerne tilbage, hvis det kan lade sig gøre. Blandt andet har vi familie i Iran, som vi ikke har set i 15 år. Men måske bliver det vanskeligt at vende tilbage til Iran - mine forældre måtte jo flygte, og selv er jeg født i Danmark og har aldrig været der, forklarer Samereh. Rejsen til Iran kan i alle tilfælde have lange udsigter, så lige nu gælder det en fremtid i Danmark. Jeg vil gerne have min egen forretning, måske som frisør eller kosmetolog. Men det kan måske godt blive svært at få arbejde som udlænding i Danmark. Da mine forældre overtog deres blomsterforretning, var de gamle kunder i kvarteret ikke så glade for, at det var udlændinge, der solgte blomster, men jeg tror, at de har vænnet sig til det, siger Samereh og tilføjer: Jeg bliver enormt glad, når jeg kommer ind i en forretning, hvor der arbejder udlændinge. Så kan man se, at det godt kan lade sig gøre. 4

5 Den bedst mulige skole Vi viser respekt og går efter at give eleverne succesoplevelser, siger inspektøren på Humlehaveskolen. Her har forældredialog afløst konfrontationer, og tøseklasser og fodboldtimer erstattet specialundervisning og skolepsykolog. Tidligere tog Humlehaveskolen i Vollsmose i Odense konfrontationen med muslimske traditioner. Tørklæder var alt andet end velsete. Alle elever skulle med til gymnastik, og naturligvis var der ikke behov for, at nogen skærmede sig bag badeforhæng på en dansk skole. Der var et rend på mit kontor. Først af vrede forældre, og så snart de var ude af døren, kom lærerne ophidsede ind. Det var ikke til at holde ud, husker Olav Rabølle Nielsen, skolens inspektør gennem næsten 15 år. Med inspiration fra oplægsholdere udefra startede skolens lærere og ledelse en debat om de særlige ressourcer, børn og forældre med anden kulturel baggrund besidder. Herefter lagde skolen en strategi om dialog med børn og familier, og nu respekterer skolen forældrenes valg. Må børnene ikke deltage i kristendomsundervisning, får de i stedet ekstra dansktimer. Og må pigerne ikke overnatte på lejrskole, foreslår vi forældrene, at de kører døtrene derop hver morgen. Når faren så ser, at drenge og piger vitterlig sover hver for sig, får datteren som regel lov at blive efter et par dage, fortæller Olav Nielsen. VIL RUMME ALLE BØRN I dag har blot ti procent af skolens elever dansk baggrund. I takt med, at de fleste velfungerende familier, både danske og udenlandske, er flyttet, har vi i stedet koncentreret os om at lave den bedst mulige skole for de elever, vi nu engang har, siger Olav Nielsen. Og det kræver en særlig indsats. Mange af skolens elever lider under, at de ikke taler tilstrækkeligt dansk, når de starter i skolen. Fra starten er de omkring to år bagud i forhold til jævnaldrende. Og så er det klart, at de får problemer og laver ballade, når de ikke forstår, hvad der foregår. Heldigvis ser vi nu, at blandt andre tredjegenerations tyrkiske familier målrettet sender børnene i børnehave og taler dansk derhjemme, så børnene er parate til at starte i skolen, siger Olav Nielsen. I 1999 indførte skolen såkaldte årgangsteam, så eleverne i perioder får undervisning på tværs af de normale klasser sammen med elever, de fagligt ligger på niveau med. Vi har arbejdet med differentieret undervisning, længe før det blev et krav i folkeskoleloven. Mens den ene lærer underviser ved tavlen, kan den anden tage sig af en mindre gruppe elever og forklare, hvad ham ved tavlen egentlig mener, fortæller lærer Claus Hvidtved. Humlehaveskolen forsøger at rumme alle børn i Vollsmose ved hele tiden at udvikle nye tilbud, når det er nødvendigt. Mange af familierne har ingen tillid til den danske specialundervisning, skolepsykologer og andre specialtilbud. Deres børn skal gå i en almindelig skole. Derfor bliver det vores opgave at udvikle miniprojekter som vores tøseklasse, fodboldskole eller en særlig sproggruppe for en håndfuld arabiske drenge, der forstyrrer undervisningen for andre elever, siger Olav Nielsen. UTRADITIONELT SKOLESKEMA Nogle har ikke nået at lære nok til, at de kan følge med i deres almindelige klasse. Nogle har store problemer i familien derhjemme. Nogle er blevet smidt ud af andre skoler. Alle pigerne giver nu skolen en chance til i Humlehaveskolens pigeklasse, kaldet Humletøserne. Tre lærere og en psykolog er tilknyttet klassen, der består af knap 10 piger i alderen 13 og 18 år. Også drengene får tilbudt en alternativ skoledag. Godt 100 elever er tilmeldt den fodboldskole, Humlehaveskolen har etableret i samarbejde med den lokale klub B1909. Dagen starter med almindelig undervisning på Humlehaveskolen, men om eftermiddagen er idræt og andre valgfag erstattet af fodboldtræning. Drengene får brugt deres fysik, lærer team-spirit og får ofte også mere mod på lektierne. I DIALOG MED FORÆLDRENE Information, dialog og respekt for familiens valg er i dag nøgleord for Humlehaveskolens samarbejde med elever og forældre. 5

6 * Forskellige traditioner respekteres. F.eks. har skolen sat badeforhæng op i omklædningsrummene. * Skolen informerer grundigt om indholdet i f.eks. lejrskoler og kristendomsundervisning. Herefter vælger mange muslimske forældre, at deres børn skal deltage. * Det respekteres, hvis piger ikke må overnatte på lejrskoler. Men forældre bliver opfordret til at køre barnet ud til lejrskolen hver morgen. Når de ser med egne øjne, at piger og drenge sover adskilt, får pigen ofte lov at blive. * Skolen har ansat en medarbejder med arabisk baggrund, der skal fungere som kulturformidler. * Kulturformidleren skal bl.a. starte en dialog om seksualundervisning i det muslimske miljø. BØRN MED TO SPROG Tosprogede børn er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først lærer dansk i eksempelvis børnehaven eller skolen. Hvis børnene ikke er tilstrækkeligt gode til dansk, når de starter i skolen, har de mulighed for at få særlig danskundervisning, enten i (modtagelses)klasser, på særlige hold eller som støtteundervisning i tilknytning til den almindelige klasseundervisning. Tosprogede elever har også mulighed for at få undervisning i deres modersmål (modersmålsundervisning). Der gælder særlige regler for denne undervisning, bl.a. med hensyn til antallet af elever, der melder sig. Ud over modersmålet omfatter undervisningen hjemlandets historie, geografi og samfundsforhold m.v. Undervisningen er normalt på 3-5 timer om ugen og gives uden for den almindelige undervisning. Der har længe været forskellige syn på, hvorvidt det var en styrke eller en svaghed at være to- eller flersproget. I de seneste år er forskerne blevet mere og mere opmærksomme på de styrker, der kan ligge i at være flersproget, og nogle skoler arbejder nu meget bevidst med flersprogethed som en særlig kompetence i et flerkulturelt samfund. SÅ FORSKELLIGE SKOLER Der lever familier i Danmark, der kommer fra lande, hvor skolebørn har uniform på. Måske har et barn tidligere gået i en klasse med 40 elever, hvor streng disciplin var normen. Så er mødet med den danske skoletradition en stor omvæltning. Her er både lejrskoler, ekskursioner, gruppearbejde og lærere, der ikke skælder ud, hvis en opgave ikke bliver afleveret. Flere og flere danske skoler, der modtager tosprogede børn, søger derfor at informere nye forældre med udenlandsk baggrund langt bedre end tidligere om, hvad skolen står for. Nogle tager på hjemmebesøg i familien. Andre etablerer forældregrupper, så eksempelvis tyrkisksprogede forældre kan informere andre tyrkisksprogede. Og nogle skoler lægger vægt på, at tosprogede forældre deltager i det formelle samarbejde i skolebestyrelsen. GRØN PROFIL SÆLGER Enghave Plads Skole på Vesterbro har vendt en uheldig udvikling. Tidligere faldt andelen af danske børn med stor hast, men nu står danske forældre i kø for at skrive deres børn ind i skolen. Vi besluttede at handle hurtigt. I den lokale presse solgte vi os selv på, at vi var en grøn skole, og vores grønne profil gik rent ind hos danske Vesterbro-forældre, konstaterer skoleinspektør Hanne Reppien. Titlen af grøn skole indebærer blandt andet, at natur og miljø tænkes ind i den almindelige undervisning i stort set alle fag, og at skolen overholder en række miljøkrav. I dag er antallet af danske elever for hastigt opadgående. Næste udfordring bliver at få fat i flere tosprogede børn, fastslår Hanne Reppien. LÅN EN GÆSTELÆRER Dansk Flygtningehjælp tog i 1999 initiativ til, at flygtninge fra forskellige lande blev kvalificeret til at gæsteundervise i både folkeskoler og på andre uddannelsesinstitutioner. Gæstelærerne lånes ud via Amtscentralen i Ringkøbing Amt. Flygtningene har gennemgået et kursus på VUC i Herning, hvor de har fået øget kendskab til blandt andet danske skoleformer og uddannelsestradition, normer og ungdomskultur i Danmark. Desuden har de besøgt institutioner og været i en kort praktik på forskellige skoler. Deltagerne fungerer nu som kulturformidlere, dels når de er ude som gæstelærere, dels i dagligdagen, hvor de formidler deres nye viden til andre flygtninge. Uddannelsesforløbet Projekt Samværd blev sat i værk som et pilotprojekt. Det blev finansieret af Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet. Dansk Flygtningehjælp i Vestjylland søger nu at sprede ideen om at uddanne flygtninge som gæstelærere til andre amter i landet. Dansk Flygtningehjælp:www.drc.dk 6

7 JAGTEN PÅ DEN ENESTE ENE Har man rødder i Nordeuropa, synes tanken fremmed, at forældre og andre slægtninge skulle være med til at vælge ens ægtefælle. Men på globalt plan er det faktisk det almindeligste, at ægteskabet er et anliggende for hele familien. Da skoleklasser med tosprogede elever besøgte Nationalmuseets undervisningsudstilling om forskellige ægteskabstraditioner, blussede diskussionen hurtigt op: Hvad er det for egenskaber hos en ung mand eller kvinde, der lægges vægt på, når forældrene skal finde en passende ægtefælle til deres søn eller datter? Har muslimske kvinder lige så meget at sige som europæiske kvinder, når det handler om deres eget liv? Og hvorfor ender halvdelen af de danske ægteskaber med skilsmisse? Den eneste ene har været et af flere tilbud på Nationalmuseet, der kredser om kulturmødet og det flerkulturelle: I Børnemuseet er der med hjælp fra herboende pakistanere opsat en ny udstilling, der hedder På besøg hos Haddas bedstefar i Pakistan. Her er både en pakistansk butik og et pakistansk hjem, som børnene kan gå ind i. Nationalmuseet: KULØR PÅ HVERDAGEN Skoler over hele landet har arbejdet med bedre integration af dansk- og tosprogede børn og forældre. Stenvadskolen i Farum inviterede professionelle nydanske kunstnere til at medvirke i undervisningen. Eleverne oplevede, at mennesker fra andre kulturer lærte dem noget, og at de selv har noget at give i mødet med andre kulturer. For skolens tosprogede elever gav det større selvværd at møde voksne med anden etnisk baggrund som dygtige instruktører. De mindste klasser byggede eventyrhule og arbejdede med billedkunst, tekstil og sløjd. Ældre elever deltog i en Poetry Slam Workshop og et medieprojekt. Lindevangsskolen på Frederiksberg ønskede et tættere samarbejde med de tosprogede forældre om børnenes skolegang. Skolen holdt åbent en lang række weekender, hvor lærere, forældre og børn mødtes om aktiviteter som fastelavn, skolehaver og dyrskue med egne kæledyr. Mødet uden for den almindelige hverdag startede en dialog om skolens pædagogiske overvejelser, undervisning og aktiviteter. Flere og flere forældre fik lyst at deltage i arrangementerne og få mere at vide om skolens dagligdag. Kilde: Tosprogede børn og unge - 4 års integrationsprojekter. Katalog over 80 integrationsprojekter, Undervisningsministeriet, 1999 BILLEDSPROG TIL FÆLLLES Børn kan udtrykke ting i billeder, som de ikke kan sige med ord, og uanset hvor de har deres rødder, har de i tegninger et fælles sprog. Det arbejder Billedskolen i Ryesgade bevidst ud fra. Skolen, der hører under Københavns Kommune, har både faste eftermiddagshold og tilbyder klasseprojekter over nogle dage til kommunens folkeskoler. Flere projekter er målrettet klasser med mange tosprogede børn. Her arbejdes bevidst med både forskelligheden og det fælles menneskelige i og imellem forskellige kulturer. KIRKE, MOSKE OG SYNAGOGE Folkekirkens Skoletjeneste i København og på Frederiksberg er en af de organisationer, der beskæftiger sig med religiøse forskelle i Danmark og i folkeskolen. Skoletjenesten har i samarbejde med dels Mosaisk Troessamfund, dels med Islamisk-kristent Studiecenter fokuseret på både ligheder og forskelle mellem religionerne. Elever har besøgt kirker og moskeer og har hørt både præster og imamer fortælle om tro og traditioner. I forbindelse med påske har børnene hørt om jødiske traditioner for højtiden og derefter om den kristne nadver. Læs mere om Skoletjenestens arbejde på Verdenseventyr og nyheder på 16 sprog Indvandrere i Århusområdet kan som nogle af de eneste i Europa se udsendelser på en multikulturel tvkanal. Rendez-Vous, Århus Verdensnyheder, Simsalabim, Panorama, Urbania. Sådan lyder navnene på de programmer, befolkningen i Århus og omegn kan modtage via TvDanmark Østjyllands Indvandrer TV (ITV). Indvandrer TV gik i luften i 1997, og Rendez-Vous var det første program, som blev produceret. Redaktionerne består i dag af 12 personer med forskellig etnisk baggrund. De er ansat i jobtræning eller 7

8 aktivering hos Indvandrer TV og Århus Filmværksted, der er samarbejdspartner og fungerer som produktionsselskab, blandt andet for Indvandrer TV. Ud over de 12 er der yderligere flere end 30 frivillige med i produktionen af Århus Verdensnyheder, som er Danmarks, ja, måske endda Europas, eneste etniske tv-avis. Avisen sender en gang om måneden fra hver af de 16 etniske redaktioner: adserbaijansk, afrikansk (engelsk), arabisk, fransk, iransk, kinesisk, kurdisk, latinamerikansk (spansk), multikulturel (dansk), palæstinensisk, polsk, portugisisk, russisk, somalisk, tamilsk og tyrkisk. Rui Monteiro er daglig leder og initiativtager til programmer på Indvandrer TV. Han er født og opvokset i Portugal, er uddannet teaterinstruktør, og har boet i Holland og Tyskland. Monteiro mener, at nydanske børn får en daglig overdosis af børneprogrammer, hvor de skal lære den danske kultur at kende, mens danske børn kun sjældent skal lære noget om de andre børns kultur. Derfor laver man på ITV børneprogrammer, der blander det danske og udenlandske, alle med danske undertekster, hvis dansk ikke er sproget i programmet. MULTIKULTURELT BØRN TV Når børnene på tv kan se, at de medvirkende i programmerne også ligner dem, har samme farve og samme accent, er vi med til at give dem større selvtillid, mener Rui Montero Ellers er etniske minoriteter jo kun synlige i mediebilledet, når det drejer sig om kriminalitet, integrationsproblemer eller asylansøgere. De optræder mest som interviewofre, og kun i debatprogrammer om integrationspolitik, men aldrig i programmer om miljø, medicinpriser, førtidspension osv. Simsalabim er et multikulturelt børneprogram, hvor man kan opleve den sydamerikanske Paco Bananas, en talende banan, og en dansk prinsesse, som fører børnene gennem programmerne og finder nogle underlige frugter i sin tryllekuffert. I det første Simsalabim-program prøver hun at smage på cacaobønner, men de er bitre, og Paco fortæller, hvordan cacaobønnerne kommer til Europa, og hvordan de forarbejdes på fabrikkerne. En anden god oplevelse får man med indslagene Verdenseventyr, hvor mennesker med forskellig etnisk oprindelse fortæller eventyr fra hver deres land. Eventyrene bliver fortalt på dansk. Blandt eventyrene kan man se Skrubtudsen, et dansk folkeeventyr, Den Store Ånd fra Venezuela, Kragevisen, som er en nordisk folkesang, og Den Kloge Musehjørt fra Malaysia. ITV har opnået økonomisk støtte fra Kulturministeriet. Nu, hvor vi har vist, hvad vi kan kvalitetsmæssigt, kan vi forhåbentligt opnå den nødvendige støtte og midler til at fortsætte. Det er et stort potentiale her, som jeg gerne vil være med til at videreudvikle, siger Rui Monteiro. Vi håber at kunne blive en modvægt til den kommercielle børnekultur-industri, og vi mener, det er vigtigt at arbejde for at slå bro mellem alle folkeslag i Danmark. Globalisering og multikulturalisme er jo kommet for at blive, fastslår han. MEDIEHUSET Indvandrer TV har sine lokaler på Århus Filmværksted. Det er en del af Mediehuset, som er et kreativt samlingspunkt i Århus. Mediehuset er både åbent for visionære og idérige amatører og for erfarne brugere og producenter inden for radio, film og tv. Alle kan deltage som frivillige i de eksisterende produktioner eller søge støtte til egen produktion og få kyndig vejledning af professionelle folk. Foruden ITV og Århus Filmværksted rummer Mediehuset også Det Åbne Båndværksted, Medieskolen, Mediehusets TV station, ANTV og Intercultural Media Network. To familier i Danmark Danske familien Hansen og familien Aydemir, der er indvandrere fra Tyrkiet, har børn i samme børnehave, men de har også andre ting til fælles. Når børnene skal forkæles, kræver det tid og samvær af forældrene. Familiens ve og vel betyder også meget for både Hansen og Aydemir. Andre ting ser de forskelligt på. I det ene hjem falder der en sjælden gang en endefuld, når drengen er 8

9 uartig. I den anden familie er holdningen, at man ikke må slå børn. Her fortæller mødrene blandt andet om familieliv og om, hvad de forventer af børnehaven. Om drømme, de har for deres børn. Og om, hvorfor der er masser af legetøj i det ene hjem og ikke så meget i det andet. Familien Hansen Vibeke Hansen, 40 år, klubassistent i Hedeboparkens Fritidscenter Michael Gøghler Hansen, 39 år, bygningssnedker André Gøghler Hansen, 5 år, Flagermusstuen, Sct. Georg Gårdens Børnehave Magnus Gøghler Hansen, 0 år Familien Aydemir Tilmize Aydemir, 29 år, sygeplejerske på lukket retspsykiatrisk afdeling ved Skt. Hans Hospital, formand for børnehavens bestyrelse Yalcin Aydemir, 30 år, tidligere buschauffør, for tiden sygemeldt Firdevs Aydemir, 5 år, Flagermusstuen, Sct. Georg Gårdens Børnehave Ismet Aydemir, 3 år, Månestuen, Sct. Georg Gårdens Børnehave Sct. Georg Gårdens børnehave i Roskilde 66 børn i alderen 3-6 år Knap halvdelen af børnene er tosprogede, flertallet har rødder i Tyrkiet BØRN SKAL BLIVE BESKIDTE OG SOCIALE Hvad skal dine børn have ud af at gå i børnehave? "Ismet og Firdevs skal lege og udforske verden. De skal ud i naturen, løbe og blive beskidte. Og de skal på nogle af de ture, min mand og jeg ikke selv når at lave med dem til daglig", mener Tilmize Aydemir. "André skal blandt andet lære at tage hensyn til andre. Han skal vide, at han ikke er den eneste guldklump på jorden - han skal lære at være social", siger Vibeke Hansen. André og Ismet leger godt sammen i børnehaven, hvorfor tror I? "André siger, at Ismet er smaddersød, og at han taler godt dansk, så de kan snakke godt sammen. Det, tror jeg, betyder meget for André. Han har sværere ved at lege med nogle af de andre børn, der ikke taler så godt dansk". "Ismet kan godt lide at lege med de lidt større drenge, fordi det udfordrer ham. De leger blandt andet Tarzan, fortæller han. Det går lidt vildere for sig, end når han leger med sine jævnaldrende. I de situationer oplever han selv, at han er en stor dreng, og det vil man gerne være, når man er tre år", smiler Tilmize Aydemir. VI SNAKKER IKKE SAMMEN I beklager begge, at de danske forældre og forældrene med udenlandsk baggrund stort set ikke snakker sammen i børnehaven. Hvordan oplever I det, og gør I noget for, at det skal blive anderledes? "Jeg synes, det er svært at komme i kontakt med de tyrkiske mødre, fordi de tit står i grupper og taler sammen på tyrkisk. Til juleklip og andre arrangementer sætter man sig hver for sig. Men vores børn får det anderledes end os, tror jeg - de vokser op med mennesker fra alle mulige kulturer, og for dem bliver det mere naturligt at blande sig", mener Vibeke Hansen. "Efter jeg er blevet formand for forældrebestyrelsen, snakker jeg med de fleste forældre nu og da og faktisk mest med danske forældre, der også er aktive i forældrearbejdet. Men generelt synes jeg ikke, kontakten er god mellem de to grupper - man hilser dårligt nok på hinanden. Nu har vi nedsat en integrationsgruppe blandt forældrene, som skal komme med ideer til, hvordan kontakten kan forbedres", siger Tilmize Aydemir. Hvad forventer I af det initiativ - vil I selv bakke det op? "Jeg håber, at gruppen kan komme med nogle ideer til aktiviteter, der kan få de voksne til at se hinanden som ligeværdige. Det er vigtigt, at man blander sig lidt med hinanden i stedet for at fantasere om de andre. Og selvfølgelig vil jeg bakke initiativet op", siger Tilmize Aydemir. "Det er en god idé med integrationsgruppen, men jeg tror, de kommer på en vanskelig opgave. Hvordan skal man gribe det an? Vi har holdt nogle små fester, hvor alle er kommet med forskellig mad, og det kan vi selvfølgelig gøre igen, men jeg ved ikke, om det ændrer så meget. Men jeg vil da komme - jeg vil gerne lære de tyrkiske forældre lidt bedre at kende", siger Vibeke Hansen. 9

10 LEG MED PIND OG TID TIL FORKÆLELSE Der er ufatteligt meget legetøj på Andrés værelse i forhold til hos Ismet og Firdevs. Kan André overhovedet finde ud af at lege med en pind? "Det kan han og gør det meget gerne, hvis vi for eksempel er i skoven. Fantasien fejler intet. Jeg undrer mig nogle gange over, hvor meget legetøj vi køber til ham, og jeg kan tænke, om vi mon ødelægger ham. Men André elsker stadig at have fødselsdag og glæder sig også til de gaver, der følger med dagen. Det beroliger mig", siger Vibeke Hansen. "Jeg synes, børnene har masser af legetøj, men sammenlignet med danske familier er det ikke så meget. Danske børneværelser ligner tit et helt udstillingslokale, synes jeg. Noget af favoritlegetøjet herhjemme for tiden er Playstation og Babyborn-dukken. Jeg lægger nok ikke så meget vægt på at give børnene legetøj, det er vigtigere for mig bare at være sammen med dem", siger Tilmize Aydemir. Hvad gør I, når I vil forkæle jeres børn? "Giver mig god tid til at læse for ham eller til at spille et spil. Har vi lyst til at læse eller spille fodbold, bliver han lykkelig", fortæller Vibeke Hansen. "En fridag fra børnehaven, som de selv kan være med til at planlægge, er tit sagen for både Firdevs og Ismet. Måske går vi i skoven, måske på biblioteket. Det vigtigste er, at de er med til at bestemme, hvad vi skal lave", forklarer Tilmize Aydemir. EN SJÆLDEN ENDEFULD GØR INGEN SKADE Hvad gør jeres børn, når de er uartige? "Ismet og Firdevs ved udmærket, hvad de ikke må, og det er præcis de grænser, de engang imellem overskrider for at få opmærksomhed. For eksempel ved hele tiden at tale højt ved bordet uden at lytte til os andre eller ved at ryge i totterne på hinanden over en bagatel, uden at forsøge at få en af os voksne til at hjælpe med at løse konflikten. I de situationer går min grænse", fortæller Tilmize Aydemir. "Lige så sød André er, ligeså trodsig og utroligt provokerende kan han være. Han kan sige nej til alt, mens han lægger armene over kors og finder citronansigtet frem. Det har jeg svært ved at tage", siger Vibeke Hansen. Må forældre slå deres børn? "Bestemt nej! Jeg plejer at kunne snakke dem til orden, og selv kender jeg ikke til at føle afmagt over for børnene. Måske skyldes det, at jeg gennem mit arbejde på en lukket retspsykiatrisk afdeling er vant til at have antennerne ude. Der lærer man at læse, når der er en konflikt under opsejling!", ler Tilmize Aydemir. "André får en sjælden gang en endefuld, og det mener jeg ikke, børn tager skade af. Det sker i afmagt, når han simpelthen ikke vil høre efter. Selv har jeg det utroligt skidt over det bagefter", tilføjer Vibeke Hansen. BEDSTEMOR FLYTTEDE IND Hvad betyder familie for jer? "Den betyder alt. Det er vigtigt at se dem tit og vide, at alle har det godt. Da jeg fødte Magnus i efteråret, flyttede min mor ind hos os en uges tid for at hjælpe lidt til. Det var utroligt dejligt, at hun kom, for det betyder meget at kunne snakke med hende, når der sker så store ting i ens liv", fortæller Vibeke Hansen. "Vi tager tit ud til mine forældre og ordner også ting for dem. Mange af mine danske venner forstår det ikke rigtig. "De har vel arme og ben", siger de. Men familiesammenholdet - den gensidige afhængighed - er en af de ting, jeg sætter højt ved vores kultur", siger Tilmize Aydemir. DRØMME OM TRYGHED OG MULIGHEDER Hvilke drømme har I på jeres børns vegne? "Jeg ønsker selvfølgelig, at mine børn ikke kommer ud i noget møg. Desuden håber jeg, at de klarer sig godt i skolen og får den uddannelse, de ønsker sig. Og når den tid kommer, at de må få nogle dejlige koner og børn", siger Vibeke Hansen. "Jeg håber, de vokser trygge og glade op, og at de får mulighed for at bruge deres ressourcer. Jeg ønsker for dem, at de får mulighed for at skabe det liv, de gerne vil. At de finder ud af at komme videre, selv om de måske oplever, at de ikke med det samme bliver accepteret. Jeg synes, at jeg som indvandrer har oplevet, at jeg måtte kæmpe hårdt for at få de samme muligheder som alle andre. Mine børn må gerne få det lidt lettere", siger Tilmize Aydemir. FESTLIGE HØJTIDER I mange daginstitutioner er årets højtider en kærkommen lejlighed til særlige aktiviteter. Alle kulturer 10

11 markerer årets gang ved at fejre religiøse og årstidsbestemte fester, såsom jul eller den muslimske fastemåned ramadan, helgenfester eller midsommer- og høstfester. Mange muslimer i Danmark faster f.eks. under ramadanen fra solopgang til solnedgang, som det er foreskrevet i Koranen. Det kan komme bag på lærere, når en elev første gang gennemfører fastemåneden og derfor ikke er så energisk, som han plejer. Både jødedom og kristendom har tilsvarende fasteperioder. I den kristne religion er det de 40 dage mellem fastelavn og påske, hvor man i den katolske kirke oprindeligt fastede. Fejringen af fester og højtider giver mulighed for at fortælle om hinandens religion og traditioner. Der findes forskellige helligdagskalendre med oversigter over, hvornår man fejrer de forskellige højtider inden for de enkelte religioner, f.eks. "Helligdagskalenderen for forskellige trosretninger", Omep (1987) eller "Festkalenderen", Mette Sylvest (red.) (1990). RAMADAN Ramadan er navnet på den niende måned i den islamiske kalender, og den er ifølge Koranen afsat som fastemåned. I henhold til Koranen skal en muslim kunne se nymånen helt klart, og det skal bevidnes af to personer, før han kan påbegynde fasten (er månen overskyet, kan der komme forskydninger i datoen for fastens påbegyndelse). Ramadan er en månemåned og flytter derfor 11 dage baglæns hvert år, således at fasten efterhånden falder på alle årstider. Alle troende muslimer skal holde sig fra at spise, drikke, dyrke sex og ryge fra gry, når man kan skelne en hvid uldtråd fra en sort, dvs. 11/2 time før solopgang, til solnedgang. Undtaget fra fasten er børn under 12 år, gravide kvinder, kvinder, der ammer deres børn eller menstruerer samt gamle og syge mennesker. Efter fasten fejres Eid Ul Fitr. Sønnen får en ny chance For tyrkiske Sefer og Zeynep er drømmene for tilværelsen i Danmark ikke helt gået i opfyldelse. De glæder sig over, at sønnen Oguzhan får bedre muligheder end dem selv. Udsigten fra balkonen på 7. sal hos den tyrkiske familie Anik giver næsten åndenød. Midt i maj strutter alt, øjnene fanger, af frodighed. "Den udsigt er en stor del af grunden til, at vi er blevet boende i Værebroparken. Selv om vi har boet her i otte år, kender vi kun få af de andre i opgangen. Man hilser lige på de par stykker, man kender af udseende, og møder jeg nogle af de ældre, der har besvær med at gå, hjælper jeg dem ind i dagcentret. Ellers har man desværre ikke rigtig kontakt med hinanden", fortæller faderen Sefer. "For få år siden var der ofte en slåskamp i gang her nede om aftenen. Og man kunne tit se en brand ovre på skolen og et mindre bål dér", peger sønnen Oguzhan, der er 15 år. Han ryster lidt på hovedet på spørgsmålet om, hvorfor han ikke selv var en af kvarterets ballademagere med hang til bål eller slagsmål. "De var noget ældre end jeg, og de fleste af dem, der laver ballade, giver alle indvandrere et dårligt ry. Jeg kunne ikke være del af det", lyder svaret lidt genert. Oguzhan har en del kammerater i Værebroparken. Nogle har danske forældre, mens andre har forældre med kurdiske, pakistanske eller jugoslaviske rødder. Sammen med vennerne spiller han fodbold og computerspil eller tager i ungdomsklub for at høre musik og danse. "Der sælger de ikke øl, så man kan komme ind, selv om man kun er 15 år, det kan man ikke på diskotekerne inde i byen. Jeg går helst til fest med andre muslimer, der heller ikke drikker. Da jeg var på lejrskole med klassen i Prag, drak de andre shots og blev meget fulde. Jeg forklarede, at jeg hellere ville være alene og gik ind på værelset for mig selv", fortæller Oguzhan. UDDANNELSE GLIPPEDE Det var forældrene, der overtalte Oguzhan til at tage med på klasseturen til Prag. Sønnen skal deltage i den slags arrangementer, har de altid ment. Da han som lille fik problemer på den lokale folkeskole, valgte de til sidst at flytte ham til den private Bernadotteskolen i Hellerup. "Jeg talte både med læreren og inspektøren på Værebroskolen om problemerne. Selv om Oguzhan altid har været stor af sin alder og i de mindre klasser slog fra sig, når det kneb med det danske sprog, kunne det ikke passe, at det altid var ham, der startede med at slås, sagde jeg. Men de holdt fast, og så flyttede vi ham", forklarer faderen. Det med at slås er et overstået kapitel, og Oguzhan kan ikke rigtig huske tiden på Værebroskolen, men han er tilfreds med Bernadotteskolen, hvor han går i 9. klasse. 11

12 "Det er en meget god skole, og jeg kan lide de fleste lærere. Men jeg ser ikke klassekammeraterne efter skole. De er lidt anderledes. Flere har forældre, som er diplomater", fortæller han. Forældrene kom til Danmark i 1980 erne fra Konya. Sefer tog studentereksamen, inden han rejste op til sine forældre og søskende, der allerede havde bosat sig i Danmark. Zeynep giftede sig med barndomsvennen Sefer, inden hun var færdig med gymnasiet. Hun afbrød skolegangen og sluttede sig til ham. De har fået tre børn, de to yngste sønner blev begge født med handicap og har boet på døgninstitution størstedelen af deres liv. Begge forældre ville gerne have taget en uddannelse, men har i stedet arbejdet ufaglært. "Jeg ville gerne være pædagog. Jeg er meget glad for at være tilkaldevikar i en børnehave, hvor jeg laver mad til 60 børn, og jeg har søgt flere stillinger som pædagogmedhjælper, men har ikke været heldig endnu", fortæller Zeynep, der arbejder fast som maskinoperatør på Maersk Medical i Nordsjælland. Sefer har arbejdet som automekaniker, som støtteperson for familier i vanskeligheder og har drevet en købmandsforretning. Han sælger nu forsikringsordninger og søger desuden andet arbejde. SVÆRE FORVENTNINGER "Jeg startede på forkurser til maskiningeniøruddannelsen, selv om jeg hellere ville læse til bygningsingeniør. Jeg prøvede at opfylde de forventninger, andre havde til mig, men stoppede til sidst. Man skal vælge noget, man selv vil", siger Sefer. Det ønsker forældrene, at Oguzhan gør. "Jeg håber virkelig, at han får en uddannelse. For nogle år siden, hvor jeg gjorde rent, tog jeg ham med, så han kunne se, hvad jeg lavede. Jeg fortalte Oguzhan, at han kan gøre det samme, hvis han ikke tager en uddannelse. Han kunne ikke lide lugten af rengøringsmidlerne", ler Zeynep tilfreds. En gang imellem kan det være lidt vanskeligt med forældres forventninger til en, mener Oguzhan. "Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg selv forventer endnu, men jeg vil nok gerne noget med handel og med at rejse - måske noget med IT. Først skal jeg i 10. klasse og blandt andet have spansk, tysk og latin, derefter nok læse hhx". Sefer er vred over en annonce i en af dagens aviser, hvor Arbejdsformidlingen sammen med et stort rengøringsfirma direkte søger mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. "Det er diskriminerende! Hvorfor tilbyder man ikke et IT-kursus - det er der fremtid i", siger Sefer, der selv for nylig fik afslag hos Arbejdsformidlingen på et web-design kursus, han ønskede. Forældrene tvivler ikke på, at Oguzhan nok skal klare sig. Han har en god ballast hjemmefra. "Vi var selv voksne, da vi kom til Danmark, og vi kom ikke med få års skolegang fra en tyrkisk landsby. Det var ikke noget stort chok for os at flytte til Danmark, som det har været for andre indvandrere. Vi har holdt fast i det, vi kom fra, og samtidig ikke været bange for at møde nyt", forklarer Sefer. ENSOMME DANSKERE I Farum, hvor familien tidligere boede, var Sefer medlem af kommunens indvandrerudvalg og aktiv i den lokale fodboldklub. De involverede sig med andre familier i integrationsarbejde og deltog blandt andet i en ordning, hvor danske familier og indvandrerfamilier besøgte hinanden. "Jeg synes, der er mange ensomme ældre mennesker i Danmark. Selv kender jeg en dame, der ikke har set sin datter i otte år, fordi hun bor i USA. Men det er ikke en undskyldning for ikke at tage sig af sin mor", fastslår Zeynep. Omsorgen og respekten for hinanden er vigtig for familien Anik, understreger Sefer. "Beder jeg Oguzhan hente et glas vand, fordi jeg har fået noget galt i halsen, skal han selvfølgelig gøre det med det samme. Har han ikke tid, bliver jeg måske kvalt". Når den tid kommer, bestemmer Oguzhan selv, hvem han vil gifte sig med. Forældrene kan dårligt forestille sig, at det bliver med en pige, der er vokset op i Tyrkiet - deres erfaringer og holdninger til mange ting vil være for forskellige, tror forældrene. "Måske finder han en pige, der har tyrkisk baggrund, men er født i Danmark. Måske møder han en dansk pige og gifter sig i en kirke uden at fortælle det på forhånd. Vi håber selvfølgelig, at han bliver lykkelig, men det er der ingen garanti for, uanset om ægtefællen har samme eller en anden nationalitet", mener Zeynep. Hendes mand vil dog ærgre sig, hvis sønnen gifter sig uden deres vidende. "Jeg vil gerne holde et stort tyrkisk bryllup over flere dage for min søn. Vi kan sætte telte op hernede og invitere flere hundrede mennesker", smiler Sefer og slår ud med armen mod de frodige omgivelser neden for balkonen. 12

13 Relevante links til indvandrerområdet Ministerier - organisationer - fonde - puljer m.m.m. En lang række ministerier, humanitære og andre organisationer har ekspertise på indvandrerområdet og vil kunne rådgive i forbindelse med aktiviteter, der sigter på gode kulturmøder. Nedenstående liste omfatter nogle af de vigtigste. Spredt ud over landet findes desuden lokale foreninger, som man kan finde med hjælp fra det lokale bibliotek og kommunen. Arbejdsministeriet Siden indeholder bl.a. oversigt over puljer under Arbejdsministeriet, herunder særlige tiltag på indvandrerområdet: Nedbrydning af barrierer for beskæftigelse af indvandrere og flygtninge Pulje til særlige projekter for svage grupper af ledige, herunder etniske minoriteter Projekt Rummeligt arbejdsmarked Integration af flygtninge og indvandrere på danske landbrugsbedrifter Etniske konsulenter i AF Lovforslag Publikationer Links til institutioner i relation til ministeriet. Holmens Kanal København K tlf fax: e-post: By- og Boligministeriet Administrerer byudvalgsmidlerne, herunder Bypuljen, som bl.a. giver støtte til boligområder med omfattende integrationsproblemer. Bypuljen skal fremme lokale, bæredygtige samarbejdsprojekter om byudvikling. Projekterne kan omfatte kommunale parter, beboere, erhvervsliv, kulturliv, interesseorganisationer m.v. Under Bypuljen kan man også finde oplysninger om, hvilke projekter der har opnået støtte. Slotsholmsgade 1, 3. sal, 1216 København K tlf fax: e-post: Dansk Flygtningehjælp DF er en privat humanitær organisation, der bistår flygtninge, asylansøgere, frivillige organisationer og myndigheder i forbindelse med nationalt og internationalt flygtningearbejde. Sammen med sine 22 medlemsorganisationer arbejder DF med integration, sprogundervisning, asyl, repatriering og internationale projekter bl.a. i Østeuropa, på Balkan, i Afrika og Asien. DF udgiver fakta- og undervisningsmaterialer om flygtningespørgsmål og understøtter frivilligt arbejde med flygtninge i lokalsamfund i hele landet. Dokumenter om danske og internationale forhold. Statistik. Dansk Flygtningehjælps årsberetning i fuldtekst samt pjecer, kataloger og bøger i fuldtekst, som relaterer til emnet. Adgang til bibliotekets onlinekatalog. Borgergade 10, 3. Postboks København. K. tlf fax: e-post: 13

14 FINFO. Informationsnetværk for etniske minoriteter i Danmark/ Meget omfattende samling links, der henvender sig til etniske minoriteter i Danmark. Der er, som noget unikt inden for hjemmesider, information på 11 sprog: albansk, arabisk, bosnisk/ kroatisk/serbisk, dansk, engelsk, fransk, kurmanji, persisk, somali, tyrkisk og vietnamesisk. Senere tilføjes: sorani, urdu og tamil. Siden indeholder almen information om Danmark og enkelte kommuner samt grundinformation om nye borgeres muligheder, rettigheder og pligter i Danmark. Der er syv hovedindgange: Ny i Danmark Social service Arbejde Kultur Uddannelse Samfund Organisationer. Den globale del af siden indeholder international information i form af en global internetguide med links til hjemlandets aviser, tidsskrifter, kulturinstitutioner mv. Indenrigministeriet På Indenrigsministeriets hjemmeside under Udlændingeområdet kan man få oplysninger om: Publikationer Regeringens initiativer over for utilpassede unge Regeringens handlingsplan for en samlet integration Puljer til økonomisk støtte på udlændingeområdet Regeringens udlændingeudspil Nyhedsbreve Love, bekendtgørelser og vejledninger mv. Slotsholmsgade 6, 1216 København K tlf , fax: e-post: - Udlændingeområdet Kommunernes Landsforening På integrationskontorets sider kan man finde forskellige information om kommunal integration af flygtninge og indvandrere. Indeholder nyhedsbrev, links og oversigt over EU-støttemuligheder inden for integrationsområdet. Gyldenløvesgade København V tlf fax: e-post: Kulturministeriet Kulturministeriets hjemmeside indeholder bl.a. oplysninger om: Facts om Kulturministeriets områder Liste over gældende love og bekendtgørelser inden for ministeriets områder Liste over institutioner, råd og nævn under Kulturministeriet Publikationer, mange i fuld tekst Links til andre relevante kultur www-servere Fyldig oversigt over kulturstøtteordninger (der også omfatter idræt), herunder link til Tilskudssekretariatet, hvor man finder Kulturministeriets Udviklingsfond, der bl.a. yder tilskud til den tværkulturelle kunst. Nybrogade 2 14

15 Postboks København K. tlf.: , fax: , e-post: Mellemfolkeligt Samvirke(MS) - Minoritetsbiblioteket Minoritetsbiblioteket er et specialbibliotek med litteratur om forholdene for etniske minoriteter, indvandrere og flygtninge - med hovedvægt på forholdene i Danmark. Her kan man finde al relevant dansksproget litteratur, som indgår i biblioteket - bøger, rapporter fra stat, amter, kommuner og organisationer, projekt- og konferencerapporter, rapporter fra studerende og forskere, statistik, lovstof, undervisningsmaterialer m.m. Desuden findes nøglelitteratur på andre sprog, specielt om forholdene i Norge, Sverige og EU-området. Minoritetsbiblioteket rummer omkring titler og abonnerer på ca. 90 danske og udenlandske tidsskrifter. På siden etniske minoriteter er der indgang til Nyhedsbrev om Etniske Minoriteter, der bl.a. indeholder en kalender over diverse arrangementer, publikationer, pressemeddelelser m.m. og til Ungerådgivning - en lang liste med adresseoplysninger på mange rådgivningsinstanser for unge landet over. Borgergade København K tlf , fax: e-post: Nydansker Meget omfattende webside, der har til formål at være en central nyhedsformidler om og til et bredt felt af aktører i integrationsarbejdet - professionelle som frivillige. NetGuiden vil bidrage til at synliggøre det integrationsfaglige, det undervisnings- og uddannelsesmæssige, det arbejdsmarkedsorienterede, det folkeoplysende og det politiske minoritetsarbejde i Danmark. Henvender sig til alle der arbejder med integration af flygtninge og indvandrere. Siden dækker hele integrationsområdet lige fra tolketjeneste til litteratur om fremmedsprogspædagogik og al relevant lovgivning. Der er links indenfor emneområderne: Organisationer & Institutioner Publikationer Uddannelse & Job Personer Andet: Adressedatabaser, Fonde & puljer, Folketinget & Politiske partier, Presse & medier, Folkeoplysning. Langelinie Holstebro tlf Socialministeriet Hjemmesiden indeholder bl.a. indgange til: Dansk socialpolitik EU-samarbejde Lovgivning Sociale projekter, herunder puljer, fonde og projektdatabase Konferencer Publikationer Links. Projektdatabasen indeholder beskrivelse af de projekter, der har fået støtte fra Socialministeriets forskellige puljer og fonde. Puljeoversigten indeholder puljer på det sociale område, herunder en forsøgsordning med brobygning for personer med anden etnisk baggrund end dansk. Under 15

16 fondsdatabasen, der indeholder fonde, råd m.v. på det sociale og tilgrænsende områder, findes følgende støtteordninger for indvandrere: Forsøg med brobyggerordning for personer med anden etnisk baggrund Mellemfolkelig Samvirkes Kultur- og Oplysningsbevilling Den Multikulturelle Støttepulje Dansk Flygtningehjælps Kulturbevilling Indenrigsministeriets pulje til forsøgsvirksomhed vedrørende indvandrere og flygtninge Indenrigsministeriets pulje til driftstilskud til indvandrerforeninger Indenrigsministeriets bevilling til kulturelle og oplysningsmæssige aktiviteter for og om indvandrere og flygtninge Flygtninge- og indvandrerpuljen i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Holmens Kanal København K tlf fax: e-post: Tips- og Lottobasen I Tips- og Lottodatabasen kan man søge oplysninger om, hvad tipsmidlerne bliver anvendt til, hvilke formål der kan ydes støtte til, og hvor man kan søge om støtte. Databasen indeholder reglerne for at få andel i midlerne, samt oplysninger om bevilget støtte fra 1998 og frem. Databasen opdateres normalt kvartalsvis/årligt afhængig af pulje. Der er oversigt og beskrivelser af de i alt 19 puljer. 16

17 Kolofon Udgivet juni 2001 af: Kulturministeriet Postboks 2140 Nybrogade København K Tlf.: Fax: E-post: Pjecen er udarbejdet af: Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning tlf / Citat med kildeangivelse tilladt. Tekst: Redaktør Osama Al-Habahbeh Journalist Karen Brygmann Redaktion: Anne Gitte Munck (ansv.) Forside: Jerry Bergman Fotos: Jerry Bergman, Søren Holm / Chilli, Tommy Nøddebo Mortensgaard, Kirsten Fich Pedersen Layout, sats og tryk: Phønix-Trykkeriet A/S Distribution: Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning - gennem kommuner og biblioteker, til lokale institutioner og organisationer. Pjecen udleveres gratis fra bibliotekerne (begrænset oplag) I samme serie er desuden udgivet: Det gode kulturmøde: Unge Det gode kulturmøde: Medborgeren Oplag: ISBN: Elektronisk udgave: ISBN:

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde

Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN. Det gode kulturmøde Det gode kulturmøde - Unge KULTURPROFILEN Det gode kulturmøde Danmark er blevet et mere kulturelt mangfoldigt samfund. Det giver både nye udfordringer og nye muligheder. De landspolitiske diskussioner

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK

DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK DINE BØRN. DERES MULIGHEDER EN GUIDE TIL FORÆLDRE OM UNGES LIV I DANMARK 1 2 Khadija Y. H. Abdi er social- og sundhedshjælper og mor til tre. Hun er født i Somalia og kom til Danmark som 35-årig. Khadija

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER BILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER BILAG

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 2012 1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen 01-04-2012 Studerendes navn: Malene Dyhrman Flou Nielsen Studienummer: PS09727 E-mail.: malene1989@hotmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Integrationsrådet REFERAT

Integrationsrådet REFERAT REFERAT Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 20-02-2007 Mødested: Kløvervænget 26 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Maryam Hosseinzadeh, Anita Sadegh, Ahmed Dualleh og Said El Naiiar.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Efterårsprogram 2015

Efterårsprogram 2015 Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Der er altid nogen, der elsker dig

Der er altid nogen, der elsker dig Der er altid nogen, der elsker dig Hvis der er folk, der siger, du er dum, mærkelig eller anderledes, skal du tænke på, at der altid er nogen, der elsker dig, siger 20årige Mads. Mads blev selv mobbet

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere