Krig, krise og håb? Rolf Holmboe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krig, krise og håb? Rolf Holmboe"

Transkript

1 Krig, krise og håb? Rolf Holmboe Rolf Holmboe har været Danmarks repræsentant i de palæstinensiske selvstyreområder siden Her fortæller han om sine oplevelser i et område af verden, hvor det altid kan blive værre udenrigs var et håbets år for fred i Mellemøsten. Yassir Arafat, der var blevet en hæmsko for en løsning af konflikten, døde under stadig uklarlagte omstændigheder i november Hamas gik samme efterår i det store og hele bort fra selvmordsbomber og engagerede sig i de palæstinensiske politiske processer. Den Anden Intifada også kaldet selvmordsbombe-intifadaen ebbede langsomt ud i Den moderate Mahmoud Abbas kom til samme år og håbet om demokrati, fred og en palæstinensisk stat steg. Israel gennemførte i august 2005 en ensidig tilbagetrækning fra Gaza den første fra det territorium, som blev besat i juni Jeg ankom til området samme dag, som tilbagetræk - ningen fandt sted udsendt af Udenrigsministeriet for at lede Danmarks lille repræsentationskontor i de palæstinensiske områder. Konflikten var ved at ebbe ud, demokratiet var for opadgående og perspektiverne for fred syntes forbedret. For håbningerne var store. I begyndelsen af 2006 ændrede alt dette sig. Én begivenhed kom mere end noget andet til at kendetegne min tid på Vestbredden og i Gaza: parlamentsvalget i januar Det parlamentsvalg, der skulle have gjort det palæstinensiske selvstyre til én af de mest demokratiske regeringer styrer i Mellemøsten, satte med det samme demokratiet på prøve. Uventet, men alligevel ikke, vandt Hamas en jordskredssejr. En islamistisk bevægelse havde gennem de demokratiske processer opnået magten i et område af Mellemøsten, og det fyldte alle med usikkerhed. Det er den dag i dag efterdønningerne af det parlamentsvalg, der fastlåser situationen og som der arbejdes på at komme ud af. Tre væsentlige processer voksede 73

2 ROLF HOLMBOE frem som en funktion af parla ments - valget. Konflikten mellem Fatah og Hamas, og i en bredere sammenhæng mellem det sekulære og det islamistiske, der har ført til en borgerkrig i Gaza i 2007 og til en fastlåst politisk skyttegravskrig siden. Konflikten mellem Israel og Hamas, som foreløbig har ført til en negativ spiral af sanktioner, økonomisk krise og to krige i Gaza i 2006 og Det tredje og eneste mere lovende element er den fornyede fredsproces, der startede i Annapolis i november 2007, men som undermineres af manglende fremskridt i den daglige situation. Gaza Hamas højborg blev i bogstaveligste forstand til ground zero for disse grundlæggende spændingsforhold og til en væsentlig hæmsko for fredsprocessen. Den negative spirals simple statistik er ikke lovende: siden 2006 har der været én krig i Gaza hvert år. Og det simple spørgs - mål er nu hvornår kommer den næste krig, og hvor bred bliver den, eller kan vi komme ud af denne negative spiral og komme tilbage på fredssporet? Fatah og Hamas i konfrontation Kort efter Hamas-regeringens tiltræden i marts 2006 voksede der en stigende spænding frem mellem Fatah, den gamle, regerende bevægelse, og Hamas, den nye, unge og dynamiske bevægelse, der havde vundet folkets gunst ved valget i januar samme år. De Fatah-kontrollerede sikkerhedsstyrker nægtede at modtage ordrer fra Hamas-regeringen. I maj 2006 dannede Hamas en ny væbnet gruppe den såkaldte Executive Force og sendte den på gaden i Gaza. Fra dag ét stod det klart, at denne styrke var noget mere veltrænet og disciplineret end de fleste af de 12 officielle sikkerhedsstyrker, som var upopulære i befolkningen og med et dårligt ry for overgreb på dissidenter. Et tilfældigt møde med én af disse grupper efter først at være blevet beskudt af dem viste, at den kommanderende officer oprindeligt var træ - net i den østtyske hær. Fra oktober 2006 til maj 2007 var der fem korte perioder med intense kampe mellem disse to grupperinger. Hamasstyrkerne blev bedre gang for gang, Fatah-styrkerne trak sig mere og mere ind bag murene under det stadig stigende pres på trods af en væsentlig overlegenhed i antal og våben. Det sidste af disse sammen - stød, i juni 2007, eskalerede til en egentlig borgerkrig. Efter en periode med oprustning og forsøg på styrkelse af Fatah-styrkerne og i lyset af de stadig mere intense sammenstød tog Hamas en konkret beslutning om at iværksætte en forudlagt plan med henblik på at overtage kontrollen med Gaza. To dage senere faldt den sidste Fatahbastion. Fatahs fald i Gaza var den foreløbige kulmination på en dyb krise i 74 udenrigs

3 Krig, krise og håb? udenrigs Fatah, som er en stærkt medvirkende årsag til Hamas vækst. Fatah har ikke haft valg til sine ledende organer siden Gennemsnitsalderen i Fatahs ledende organer er om - kring 65, hvilket står i skærende kon - trast til et samfund med knap 50 pct. af befolkningen under 15. De successive Fatah-regeringer er blandt almindelige mennesker kendt for sine skyhøje lønninger og udbredte korruption. Den gamle garde i Fatah hæger om sine privilegier og adgang til statens pengekasser. Fatahs mere dynamiske unge garde bliver effektivt holdt fra magten. Den person, der kunne redde Fatah, Marwan Barghouti fra den unge garde, og som ifølge meningsmålingerne står til at vinde et kommende præsidentvalg stort, holdes væk fra indflydelse af den gamle garde. Den gamle garde saboterer samtidig afholdelsen af den 6. partikongres i en kølig kalkule for at undgå nyvalg til Fatahs ledende organer for derved at kunne forblive ved magten på trods af upopularitet. Derved holdes den unge garde som den eneste levedygtige konkurrent til Hamas effektivt ude af det politiske spil. Hamas behøver ikke engang føre valgkamp for at vinde ved næste valg; de kan blot læne sig tilbage og se det sekulære, nationalistiske parti Fatah begå politisk selvmord. Kampen mellem Fatah og Hamas har en bredere betydning. Den afspejler også et regionalt modsætningsforhold mellem de udslukte sekulære og nationalistiske grupper, og de nye, dynamiske islamiske grupper. Mange i regionen vurderer det nationalistiske projekt i Mellemøsten som fejlslagent. Hvad der skulle være socialisme for folket blev til små eliters autokratiske centralisering af magt og rigdom, som bringer dem i stadig større afstand og modsætningsforhold til de brede masser, hvis socioøkonomiske situation ikke er forbedret. Politisk Islam Den første opposition mod disse autokratiske styrer kom fra andre sekulære eliter og blev mange steder slået ned med hård hånd. Den sekulære oppositions manglende resultater var derved i sig selv med til at underminere sekulær politik. Den anden opposition kommer fra de islamiske grupper, som på grund af den religiøse basis er meget sværere for de autokratiske styrer at slå ned på. Det har ført til stigende spændinger mellem de regerende eliter og de brede islamiske bevægelser, som for eksempel de Muslimske Brødre, der står meget stærkt i Egypten, Jordan og Syrien og som Hamas er en del af. Politisk Islam er derfor en betegnelse, der på mange måder dækker over den fremvoksende islamiske opposition mod de autokratiske styrer. Hamas valgsejr i 2006 var én af de første gange en islamisk bevægelse kom til magten på demokratisk 75

4 ROLF HOLMBOE vis, og det satte nye aspirationer i gang i regionen. Hamas magtovertagelse i Gaza i 2007 var første gang siden Iran 1979, at en islamisk bevægelse tog magten ved en revolution. Også det satte aspirationer i gang. Hizballahs og Hamas relative succes i den væbnede kamp mod Israel i sommerkrigen i 2006 og Gazakrigen i ved at undgå et egentligt militært nederlag og ved at komme styrket ud af begge krige gav disse aspirationer ny dynamik. Der er forsoningsforhandlinger i gang i Cairo mellem Fatah og Hamas, men de er i skrivende stund ikke mundet ud i nogen aftale, men i marts indgav Fayyad-regeringen i Ramallah sin afskedsbegæring i forventning om, at den kommer. Det positive er, at begge parter har brug for forsoning for at overleve og for at komme ud af dødvandet. Det er derimod mere usikkert, om alle er villige til at bakke ned fra de maksimalpositioner, der tidligere har bremset forsoning. Det er også usikkert, om parterne kan nå til et resultat, der vil være acceptabelt for det internationale samfund også her vil det kræve en pragmatisk tilgang fra alles side. Mere end nogensinde afhænger udviklingen af situationen i Fatah. En reel fornyelse og udskiftning af Fatahs ledende organer kan ændre situationen. Frigivelse af den mest populære Fatah-leder, den nævnte Marwan Barghouti, der sidder i et israelsk fængsel, og hans indsættelse som ny leder af par - tiet kan give Fatah mulighed for tage initiativet tilbage og igen udgøre en levedygtig politisk pol. Hvis den gamle garde fortsætter sine forsøg på at sabotere genera - tionsskiftet er situationen mere forudsigelig et sammenbrud i Fatah og en cementering af Hamas politiske dominans. Og modsætningsforholdet mellem Fatah og Hamas, mellem det sekulære og det islamiske, har på mange måder en foregangsrolle og kan derfor inspirere udviklingen i den bredere region. Også i dette lys er der tale om et afgørende vadested. Israel og Hamas i åben krig Allerede i marts 2006, da Hamas dannede regering, steg spændingen mellem Israel og Hamas. Den såkaldte Mellemøst-kvartet bestående af USA, EU, Rusland og FN definerede tre principper, som den nye Hamas-regering skulle efterleve for at blive anerkendt af det internationale samfund: afsværgelse af voldsanvendelse, anerkendelse af Israel og respekt for PLO s tidligere indgåede aftaler. Det nægtede Hamas, og den blev med det samme underlagt israelske og internationale sanktioner. Under dette pres fraveg Hamas igen den politiske kurs, som bevægelsen var slået ind på i 2004, og svarede igen med et væbnet angreb i juni 2006 på en israelsk militærpost ud for Gaza. Her blev soldaten Gilad 76 udenrigs

5 Krig, krise og håb? Shalit fanget, og om noget er han blevet symbolet for konflikten. Ak - tionen førte til den første Gaza-krig i juni 2006, der to uger senere trak den anden Libanon-krig med sig. En spiral af en stadig strammere blokade af Gaza og en stadig mere intens raketbeskydning fra Gaza mod Israel eskalerede konflikten i Det kulminerede foreløbigt i den anden, meget voldsommere og blodigere Gaza-krig i december Det israelske pres fokuserede på sanktioner, der blev til en fuldstændig blokade i juni 2007, da Hamas tog magten i Gaza. Overgangene fra Israel til Gaza Gazas livlinje blev lukket ned for andet end de mest rudimentære humanitære forsyninger. Blokaden havde til gengæld ikke en væsentlig effekt på Hamas en blomstrende og dynamisk tunnel-industri voksede frem ved græn - sen mellem Gaza og Egypten, og Hamas var og er i stand til at styrke både sit sociale og politiske styre og væsentligt forbedre sin militære kapacitet. Taberne er de almindelige mennesker og de positive kræfter i Gaza, ikke mindst den dynamiske privatsektor. Hvor under 10 pct. af Gazas befolkning før var afhængig af fødevarehjælp, nåede dette tal helt unødvendigt op på over 90 pct. efter den seneste Gaza-krig. Og det er det internationale samfund, der betaler dén regning. Af knap 4000 velfungerende produktive virksomheder i Gaza er der stort set ingen tilbage, udenrigs alt er lukket ned. Gazas økonomi centrerer nu om små forretninger, der sælger mad og de mest nødvendige ting, og en blomstrende uformel økonomi med benzin og cigaretter og selv dyr til Gazas zoologiske have, der finansieres af enorme solidaritetsbidrag fra den arabiske verden. Hamas pres fokuserede på kontinuerlige raketangreb med Qassamraketter mod civile mål i Israel (der er tale om primitive, hjemmelavede raketter med en relativ kort rækkevidde og en begrænset sprængladning). Krigens konsekvenser Raketangrebene var ikke et mål i sig selv, men et middel i en politisk strategi for at tvinge både Israel og Fatah til en aftale, der kunne bringe Hamas tilbage på den politiske scene uden sanktioner. Da blokaden strammede til efter juni 2007, intensiverede Hamas raketkrigen. I vinteren 2008 var der en række stadig dybere og større israelske militæroperationer i Gaza for at standse raketterne; hver gang svarede Hamas igen med en kort, men intens raketkampagne, hvor antallet af raketter og granater mod Israel kom op på om dagen. De væbnede sammenstød kunne ikke fortsætte uden at eskalere til en krig, og Israel og Hamas indgik da også med Egypten som mellemmand en våbenhvileaftale i juni

6 ROLF HOLMBOE Våbenhvilen kunne ikke holde på længere sigt, fordi overgangene til Gaza ikke blev åbnet, ingen social og økonomisk normalisering fandt sted, og fordi der ikke var nogen forbedring i modsætningsforholdet mellem Israel og Hamas. Den 4. november 2008 den dag Obama blev valgt til ny amerikansk præsident brød våbenhvilen sammen efter den første større israelske militæroperation, hvorunder seks Hamas-militante blev dræbt. Angrebet førte til en ny voldsspiral, og den 28. december kom det ventede angreb med de mest intense krigshandlinger i Gaza siden Seksdages-krigen i Krigen blev afsluttet den 18. januar to dage før Obama trådte til som ny præsident. Effekterne af krigen var markante. På det regionale plan har Gaza-krigen svækket Vestens status: der var afgrundsdybe forskelle i synet på krigen mellem Vesten og den arabiske verden og ikke mindst i de to verdeners medier, hvilket har fremmet en folkelig opfattelse i Mellemøsten af et Clash of Civilizations. Gaza-krigen har svækket de moderate arabiske regimer og har uddybet den intraarabiske splittelse mellem dem og ekstremisterne (særligt Syrien, Qatar og Iran). Mere bekymrende er, at den har gjort afstanden mellem de arabiske regimer og deres befolkninger endnu større. Samlet er det derfor de moderate arabiske regimer, der er blandt de største tabere. På det palæstinensiske plan har Gaza-krigen væsentligt styrket Hamas og svækket Fatah og PA. Som en politisk iagttager anførte det om Israels kamp i Gaza de skød sikkert mod Gaza, men de ramte Ramallah. Hamas overlevede med fuld kontrol over Gaza og med sine militære styrker minimalt ramt. Hamas blev set på den arabiske gade som sejrherre i krigen, og Hamas status blev styrket. Endelig har Gazakrigen skabt en ny disillusion og usikkerhedssituation og medvirker til at fjerne tiltroen og opbakningen til fredsprocessen. Alt afhænger af opfølgningen på krigen og af, hvordan Hamas engageres i den proces bliver der tale om en bæredygtig start på en politisk proces, eller fortsætter konflikten med nye sammenstød og krige på den umiddelbare horisont? I skrivende stund er der ikke kommet nogen bæredygtig afslutning på krigen der er ikke indgået en våbenhvile og fangeudvekslingsaftale mellem Israel og Hamas. Det positive er, at Gaza-krigen synes at have fremmet opbakningen til parterne til at komme ud af konflikten, men spørgsmålet er, om de har viljen til at arbejde sig ned fra tidligere maksimalpositioner. Hvis Gaza-krigen fører til et paradigmeskift, der bryder de sidste 2½ års negative spiral med blokade og raketter, kan situationen muligvis vendes til noget mere positivt i forhold til afspænding, fredsproces og stabilise- 78 udenrigs

7 Krig, krise og håb? ring. På positivsiden kan Gaza-krigen siges at have skabt et nyt grundlag herfor, men det kræver vilje til nytænkning fra alle parters side. Skrøbelig fredsproces Åbningen for en ny fredsproces opstod, da Hamas tog magten i Gaza i juni 2007 og en ny regering blev indsat i Ramallah under den moderate politiker Salam Fayyad. En ambitiøs proces blev fastlagt. Fayyad-regeringen udviklede på rekordtid en tre-årig reform- og udviklingsplan (PRDP), der skulle opbygge kernen i en kommende palæstinensisk stat. Med stærk amerikansk støtte blev en ny fredsproces stablet på benene, som blev lanceret i Annapolis i november EU tog teten i statsopbygningsprojektet, og i december blev den nye PRDP fremlagt på en stor donorkonference i Paris. Den nødvendige støtte til statsopbygningsprojektet blev i hvert fald i teorien sikret. Banen var hermed kridtet op til at starte en ny, positiv proces, der kunne bringe situationen ud af dødvandet. Strategien blev kendt som den såkaldte West Bank First -tilgang: skab markante forbedringer på Vestbredden og opnå en samlet fredsløs - ning, så et mere radikalt styre i Gaza på sigt må bryde sammen, fordi folk vil ud af dødvandet og nyde godt af den nye fred og fremgang. Af flere årsager var strategien fra starten urealistisk og kom ikke til at virke. udenrigs De egentlige fredsforhandlinger blev forsinket og startede i foråret Forhandlingsholdene blev på den palæstinensiske side ledet af Ahmad Qureia, den tidligere Fatahpremierminister, og på den israelske side af udenrigsminister Tzipi Livni. De centrale såkaldte final statusspørgsmål i de alt 14 komiteer i forhandlingerne er grænsedragning, Jerusalems status, flygtninge/retten til at vende tilbage, bosættelser og sikkerhed. Parallelt forhandlede den israelske forsvarsminister Ehud Barak med Fayyad om implementering af den såkaldte Køreplan for Fred fra 2002, der har til hensigt at skabe en sådan situation på Vestbredden, at en fredsaftale kan implementeres frem mod to stater, der lever side om side i fred og sikkerhed. På spørgsmålet om grænsedragning forhandlede parterne om justeringer til 1967-grænsen med såkaldte land swaps, hvorved palæstinen - serne kompenseres for den jord, som et minimumsareal omkring de største israelske bosættelsesblokke optager til gengæld for at de kan forblive israelske. Problemet er, hvilke bosættelser og hvor meget land omkring dem det har nemlig betydning for sammenhængen i en palæstinensisk stat. En særlig udfordring er den såkaldte E1-blok omkring den største bosættelse, Ma ale Adumim øst for Jerusalem, fordi den i realiteten skæ - rer Vestbredden i to dele og derved hindrer et nyt Palæstinas territoriel- 79

8 ROLF HOLMBOE le sammenhæng. Der blev øjensynligt forhandlet om løsninger, der vil muliggøre, at Østjerusalem bliver hovedstad i en palæstinensisk stat, men uden en ny opdeling af Jerusalem og med en særordning for Jerusalems gamle by. På samme måde blev der forhandlet om en løsning på det palæstinensiske flygtningespørgsmål, der muliggør anerkendelse af flygtningesituationen sammenholdt med en begrænset tilbagevenden, men som for størstedelen er en kompensationsmekanisme for det tab, der er lidt. Det er en væsentlig udfordring, at fremskridt i fredsprocessen ikke blev registreret, før forhandlingerne måtte indstilles. Kernen i forhandlingerne er, at parterne har aftalt, at intet er aftalt, før alt er aftalt. Problemet er, at parterne ikke nåede dertil i november 2008, før det amerikanske præsidentvalg stækkede den amerikanske rolle, og før en pludseligt opstået korruptionssag tvang israelske premierminister Olmert til at udskrive valg. Det eneste, som Mellemøstkvaretten og FN s Sikkerhedsråd kunne konkludere i slutningen af 2008, var, at Annapolis-processen er en irreversibel vej frem mod tostats-løsningen. Og så kom Gaza-krigen. Dystre udsigter Fredsprocessen gik i dvale, men måske mere end det. Spørgsmålet er, om den nye amerikanske administration kan få processen til at starte på samme sted, når en ny tostatsskeptisk israelsk regering under Bibi Netanyahu og en palæstinensisk forsoningsregering med eller uden Hamas træder til. Problemet er selvfølgelig, at det langtfra er sikkert, at de to parter kan tilslutte sig selv det en tostats-løsning som mål for en fredsproces. Det stiller det interna - tionale samfund og særligt Mellem - østkvartetten over for en stor udfordring. Kvartetten vil have et troværdighedsproblem, hvis ikke parterne kan fastholdes på tostats-løsningen og Annapolis-processens resultater. Det er en anden væsentlig, om ikke afgørende udfordring, at Køreplanen for Fred ikke fuldt implementeres. Den centrale palæstinen - siske opgave under Køreplanen er at skabe sikkerhed på Vestbredden. Fayyad-regeringen har lagt stor vægt på at fjerne de palæstinensiske militser og våben fra gaden og genetablere ro og orden i de palæstinensiske byområder. Siden november 2007 har PA gennemført en række sikkerhedsoperationer med stor effekt de tidligere urocentre såsom Nablus og Jenin er blevet til fredelige byer, hvor politiets autoritet ikke længere udfordres. Det er en proces, der støttes både af EU s EUPOL COPPS-mission med henblik på udvikling af en effektiv og demokratisk civil politistyrke, og den amerikanske generalløjtnant Keith Daytons mission, der gennemfører træning af de palæsti- 80 udenrigs

9 Krig, krise og håb? nensiske nationale sikkerhedsstyrker. Selv om der er skabt større sikkerhed er det klart, at de forskellige militser ikke er fuldt afvæbnet og alle militante indsluset i civile aktiviteter; der er snarere tale om, at militserne for indeværende ikke selv er indstillet på at gennemføre mili - tante operationer eller terroraktioner. Men det erkendes, at Fayyad-regeringen har arbejdet med at fjerne den militante infrastruktur og helt særligt terror-infrastrukturen, det vil sige de grupper, som har eller kunne tænkes at stå bag ny terror i form af selvmordsbomber eller raketaffyringer. De første grupper, der blev opløst var Fatahs egne al Aqsa-martyrbrigader. Senere er presset på Hamas og Islamisk Jihad på Vestbredden steget støt i Men i erkendelse af, at det vil være umuligt at gennemføre en decideret afvæbning af militserne, er hovedstrategien snarere at skabe en situation, hvor denne kapacitet ikke bruges. I både EU s og de amerikanske institutioner, der støtter opbygningen af en effektiv palæstinensisk sikkerhedssektor, erkendes det, at den eneste rigtige motiverende faktor for at fastholde denne udvikling er udsigten til en palæstinensisk stat. Problemet er, at Israel ikke opfylder alle sine forpligtelser under køreplanen, og det underminerer i meget væsentlig grad både mulighederne for fredsprocessen og den palæstinensiske folkelige opbakning til udenrigs fredsprocessen. For den almindelige palæstinenser står situationen på jorden i skærende kontrast til fredsudmeldingerne i pressen. Israels militær gennemfører stadig et stort antal aktioner inden for de palæstinensiske områder, hvor de palæstinensiske sikkerhedsstyrker har ansvaret. FN-organisationen OCHA monitorerer, hvor mange barrierer, der befinder sig på Vestbredden, som for eksempel checkpoints eller vejspærringer. De nu i alt 630 barrierer er 50 flere end i forhold til den dag, Annapolis-processen startede i 2007 (og næsten 100 mere end da Hamas-regeringen havde magten på Vestbredden). Det betyder væsentlige forsinkelser for den enkelte palæstinenser ikke for at komme ind i Israel, men alene for at bevæge sig rundt på Vestbredden. Over 80 pct. af disse barrierer beskytter de mange bosættelser rundt omkring på Vestbredden. For at komme fra Jenin i nord til Ramallah på den centrale Vestbred skal en palæstinenser passere op til 12 checkpoints. Det betyder også, at økonomien på Vestbredden stækkes. På trods af store investeringer i økonomisk genopretning blev den palæstinensiske økonomiske vækst på Vestbredden i 2008 kun knap 2 pct., hvilket svarer til en per capita-stagnation på 1 pct. i lyset af befolkningstilvæksten på 3 pct.. Barriere-systemet på Vestbredden og de handelsbarrierer, det medfører, udlægges af blandt andet Ver- 81

10 ROLF HOLMBOE densbanken som de væsentligste årsager til fortsat stagnation i den palæstinensiske økonomi. Andre meget synlige brud på køreplanen er den fortsatte udbygning af de israelske bosættelser og den fortsatte ned - rivning af palæstinensiske huse på Vestbredden, særligt i Østjerusalem, under påskud af, at de mangler den byggetilladelse, som de i de fleste tilfælde ikke har en chance for at op - nå. Fra 2007 til 2008 var der en stigning i nybyggede bosættelsesenheder på 60 pct. og i nye byggeudbud på over 1500 pct.. I de første måneder er antallet af husnedrivninger også accelereret. Både udbygningen og nedrivningerne er intensiveret siden fredsprocessen startede og igen efter Gazakrigen. Mange palæstinensere ser simpelthen den fortsat negative udvikling i situationen på jorden som en indikation på, at Israel ikke mener det alvorligt med fredsprocessen. Håb, krise eller krig? Det bedste, der derved kan håbes på i begyndelsen af 2009, er at komme tilbage til situationen i begyndelsen af Det er ikke det største eftermæle, men kan efterlade sig efter fire års indsats midt i denne situa - tion af krig, krise og lidt håb. Men situationen skal ud af det dødvande, der blev skabt af processerne efter parlamentsvalget i 2006, og der er stadig tinder, der skal bestiges for de tre centrale parter Israel, Fatah og Hamas, før vi kommer derhen. Alle ved, der skal en ny politik til, men ingen ved rigtig hvilken. Forsoningen mellem Fatah og Hamas skal tilvejebringes på en sådan måde, at en ny palæstinensisk regering er en partner for fred og to - stats-løsningen. Våbenhvilen og fangeudvekslingsaftalen mellem Israel og Hamas skal skabe en bæredygtig udvej ud af den lange Gazakrise og føre til en normalisering af det sociale og økonomiske liv i Gaza. Køreplansforpligtelserne skal implementeres fuldt ud ellers er der simpelthen ikke noget grundlag for tostatsløsningen eller for fred i Mellemøsten. Endelig skal parterne holdes fast på at føre fredsprocessen til ende med samme tostats-løsning. Det kræver, at de internationale parter især USA og EU finder nye og mere sofistikerede instrumenter til at fastholde parterne på deres forpligtelser, sommetider med en stok, og konkret træde til og hjælpe dem dér, hvor de ikke selv evner at løse opgaven. Håbet er der, men desværre også perspektivet til fortsat krise og krig! Rolf Holmboe er diplomat og med hovedbase i Ramallah igennem de sidste knap fire år Danmarks repræsentant til det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden og i Gaza. 82 udenrigs

Maltakonferencen 2014

Maltakonferencen 2014 Maltakonferencen 2014 De nærmere detaljer i din identitet er hemmelig for ALLE, også de øvrige medlemmer i din gruppe, så lad være med at vise dette dokument til andre eller lade det ligge, hvor andre

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014.

Hermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om fredsprocessen i Mellemøsten som vedtaget af Rådet den 17. november 2014. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2014 (OR. en) 15542/14 COMEP 21 COMAG 104 PESC 1179 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 17. november 2014 Tidl. dok. nr.: 15518/14 COMEP

Læs mere

Israelsk ekspansion [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand

Israelsk ekspansion [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand 23.03.2017 [... ] Israelsk kontrol og palæstinensisk modstand I løbet af totusind-tallet forværres situationen gradvis. Palæstinenserne var skuffet over, at staten som de var blevet lovet i Oslo-aftalen

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0117/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

ELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

Gaza - tur retur. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer

Gaza - tur retur. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Fakultet for Strategi og Militære Operationer Gaza - tur retur af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk Gaza -

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0346/2017 15.5.2017 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten (2015/2685(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0318 EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2015 om EU's rolle i fredsprocessen i Mellemøsten

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3513 udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-6 Center for Europa og Nordamerika Den 4. januar 2017 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16.

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu

Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu ANALYSE November 2008 Tzipi Livni eller Benjamin Netanyahu Jakob Egholm Feldt Som i de fleste moderne demokratier spiller kandidaternes personligheder også en stor rolle i israelsk politik. Israelerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326. 21 DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 12. og 13. december 2002 23 I BUDGETMÆSSIGE OG FINANSIELLE SPØRGSMÅL EU tilslutter sig resultatet af de forhandlinger, hvor det er blevet

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 10.12.2014 B8-0357/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. august 2014

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. august 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3332 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Udenrigsministeriet Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Kopi: UPN Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

LÆRERVEJLEDNING Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved LÆRERVEJLEDNING 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD MISSION: Military Operations 3 Historie 3 Resume 3 Brug af spillet 4 Lærerens rolle 5 Arbejde med individuelle opgaver 5

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN

INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Punkt 1. Rådsmøde nr (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017

Punkt 1. Rådsmøde nr (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 394 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: fredag den 13. januar Tidspunkt: kl. 10 Sted: vær. 2-133 Til stede: Erik Christensen (S), formand,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Tirsdag den 20. januar 2009 Tidspunkt: Kl. 15.45 Sted: 2-133 Til stede: Desuden deltog:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA VERDENS STØRSTE FÆNGSEL Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft kontrol over Gazas luftrum og farvand, over landområder, al ud- og indrejse samt

Læs mere

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen

Fra palæstinensisk selvstyre til Al Aqsa-intifadaen. Skrevet af: Michael Irving Jensen Side 1 af 1 Kilde: www.palaestina-info.dk/side/6/m/4/s/ Skrevet af: Michael Irving Jensen Palæstinensisk indenrigspolitisk udvikling 1993-2000 Efter to års fredsforhandlinger inden for rammen af den såkaldte

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Program Next Stop Israel-Palæstina Efterårsferien 2014 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem. Israel- Palæstina rummer en lang og konfliktfyldt historie. I medierne er der løbende historier om situationen

Læs mere

ISRAELSKE BOSÆTTELSER

ISRAELSKE BOSÆTTELSER ISRAELSKE BOSÆTTELSER Dansk Palæstinensisk Venskabsforening ISRAELSKE BOSÆTTELSER i de besatte palæstinensiske områder I seksdageskrigen i 1967 besatte Israel de palæstinensiske områder Vestbredden, Gaza

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen 9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;

Læs mere

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006

Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2017 (OR. fr)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2017 (OR. fr) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. marts 2017 (OR. fr) 6641/17 LIMITE PUBLIC COAFR 78 CFSP/PESC 173 RELEX 169 COHOM 25 COHAFA 10 NOTE fra: til: Vedr.: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 10.12.2014 B8-0309/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Punkt 1. Rådsmøde nr (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den januar 2008

Punkt 1. Rådsmøde nr (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den januar 2008 Europaudvalget 2007-08 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 136 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: 25. januar 2008 Tidspunkt: Kl. 11.00 Sted: 2-133 Til stede: Desuden deltog: Svend

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen 5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V

GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Dansk Palæstinensisk V GAZA Dansk Palæstinensisk Venskabsforening gaza Verdens største fængsel Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft fuld kontrol over Gazas luftrum og farvand. De har haft kontrollen over landområder,

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0113/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

6791/17 aan/jb/hsm 1 DG C 1

6791/17 aan/jb/hsm 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. fr) 6791/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 6. marts 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 6647/17

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 15.7.2014 B8-0072/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Idol. I dette arbejdsark findes: Foto: Angel Films

Idol. I dette arbejdsark findes: Foto: Angel Films Idol Foto: Angel Films Sprog: Arabisk med danske undertekster Censur: Ej fastsat af medierådet Originaltitel: Ya Tayr El-Tayer, Holland, Palæstina, Qatar, UK, UAE, 2015 Genre: Drama Instruktion: Hany Abu-Assad

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Israel & Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Israel & Palæstina Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Israel & Palæstina Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) 1) Diagnose: En forudsigelse blev desværre til virkelighed

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for

Læs mere

Next Stop Israel-Palæstina

Next Stop Israel-Palæstina Next Stop Israel-Palæstina Påskeferien 2015 Next Stop deltagere ved muren i Bethlehem, april 2014 Tag med på Next Stop turen til Israel og Palæstina og få en anderledes oplevelse af og indblik i, hvordan

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten

color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: Center for Europa og Nordamerika Den 7. marts Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18.

UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: Center for Europa og Nordamerika Den 7. marts Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 18. Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3681 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2019-368 Center for Europa og Nordamerika Den 7. marts 2019 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025

Latinamerika vil udrydde fattigdom i 2025 Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0090/2018 5.2.2018 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Den Demokratiske Republik Congo, som Rådet vedtog på sin samling den 11. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. fr) 15633/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Fredsforslag til ISRAEL & PALÆSTINA Af fredsprofessor Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den mest

Læs mere

DEN MELLEMØSTLIGE FREDSPROCES FASE 1

DEN MELLEMØSTLIGE FREDSPROCES FASE 1 Uddrag fra Udenrigsministeriets TEMA: Fredsprocessen i Mellemøsten DEN MELLEMØSTLIGE FREDSPROCES FASE 1 I dette teme-hæfte er Fredsprocessen i Mellemøsten og især drøftelserne mellem Israel og palæstinenserne

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1

Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Historie: Israel-Palæstina-konflikten Side 1 af 1 Kilde : http://www.palaestina-info.dk/side/7/m/23/s/ Irak og Palæstina Skrevet af: Michael Irving Jensen Introduktion I midten af januar 2003 gjorde den

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1

B8-0225/2019 } B8-0227/2019 } B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 B8-0229/2019 } RC1/Am. 1 1 Betragtning A a (ny) Aa. der henviser til, at EU fortsat er overbevist om, at en fredelig og demokratisk politisk løsning er den eneste holdbare vej ud af krisen; der henviser

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk bi-national stat?

Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk bi-national stat? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 36 Palæstina-spørgsmålet i lyset af krigen i Irak: Nyt liv til ideen om en demokratisk

Læs mere

2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts Betænkning.

2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts Betænkning. 2013/1 BTL 127 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 18. marts 2014 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Kronologi til Mellemøsten

Kronologi til Mellemøsten Noter til Palæstina-konflikten Side 1 Kronologi til Mellemøsten 1900 f.kr I flg. Det gamle Testamente leder Abraham de jødiske stammer til Kanaanens land Sønnen Isak jødernes stamfader Sønnen Ismal arabernes

Læs mere

Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred.

Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. 1 Som nogle måske har bemærket, har vi et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt: Uden Sandhed Ingen Fred. Sandheden er, at vi bliver løjet for så det driver. De fleste krige er startet på en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Til orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget

Til orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 134, URU Alm.del - Bilag 125 Offentligt Udenrigsnote Til orientering af Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget En ny rolle

Læs mere

88. møde. Tirsdag den 3. maj 2016 (D) 1

88. møde. Tirsdag den 3. maj 2016 (D) 1 Tirsdag den 3. maj 2016 (D) 1 88. møde Tirsdag den 3. maj 2016 kl. 21.56 Dagsorden 1) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 185: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Nordgruppen Den 2. juni Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den juni Supplerende samlenotat

Nordgruppen Den 2. juni Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den juni Supplerende samlenotat Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, Europaudvalget 2006 UPN Alm.del Bilag 113, FOU Alm.del Bilag 162, URU Alm.del Bilag 195, 2736+2737 - almindelige anl Offentligt UDENRIGSMINISTERIET

Læs mere