Seniorer ønsker sig fleksible rammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seniorer ønsker sig fleksible rammer"

Transkript

1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Stivnet jobmarked bremser innovation Den økonomiske krise har næsten halveret antallet af jobskift mellem offentlig og privat sektor. Dermed går virksomhederne glip af vigtige nye kompetencer og viden. s. 01 Jobskift giver stor lønbonus Offentligt ansatte, der får nyt job i den private sektor, henter en betydelig lønstigning. Det er især mænd, der tager det spring. s. 04 Seniorer ønsker sig fleksible rammer De ældre medarbejdere er allerede indstillet på at arbejde langt ind i 60 erne. Skal de blive endnu længere, kræver det kortere og mere fleksibel arbejdstid, viser en ny undersøgelse. s. 05 Det offentlige overser seniorer Arbejdspladserne i den offentlige sektor gør mindre end de private arbejdspladser for at fastholde ældre medarbejdere. Samtidig efterspørger de offentligt ansatte bedre ledelse. s. 06 Hver tredje frygter fyring pga. alder Stadig flere over 60 år har et arbejde. Alligevel er de ældre bange for, at fødselsdatoen vil koste dem jobbet. Det skyldes, at ledighed er svær at komme ud af for seniorer, siger Ældre Sagen. s. 07 Djøf mener s. 08 Stivnet jobmarked bremser innovation Den økonomiske krise har næsten halveret antallet af jobskift mellem offentlig og privat sektor. Dermed går virksomhederne glip af vigtige nye kompetencer og viden. Af Mikkel Arre, mia@djoef.dk Siden starten af 1980 erne er det blevet mere og mere almindeligt at veksle et job i den offentlige sektor til et privat eller vice versa. De såkaldte sektorskift er med andre ord blevet stadig hyppigere og har dermed øget udvekslingen af viden og kvalifikationer på tværs af sektorerne. Den tendens er imidlertid vendt på hovedet, efter at den økonomiske krise indtog Danmark. Siden da er antallet af sektorskift omtrent blevet halveret. Da højkonjunkturen nåede sit toppunkt i 2008, forlod næsten ansatte i løbet af året den offentlige sektor til fordel for den private. Blot to år senere var samme tal knap , og i 2012 lå det lidt lavere endnu. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf har udført sammen. Undersøgelsen kortlægger jobskiftene mellem sektorer i en række år før og efter krisen, og det bratte fald efter 2008 afspejler den mere generelle stilstand i økonomien. Konjunkturerne er meget tydelige i tallene. Frem til 2008 var der mange jobåbninger, og det fik mobiliteten til at stige. Det har ændret sig efter krisen, siger Per Vejrup-Hansen, der er lektor ved CBS, hvor han beskæftiger sig med bl.a. jobmobilitet og personaleøkonomi. Sektorskift giver nye input Det er svært at sige noget helt entydigt om, hvilken betydning det store fald i jobskift har for virksomhederne. Som Per Vejrup-Hansen betoner over for DeFacto, er en høj grad af mobilitet f.eks. ikke ubetinget positiv, fordi det kan skabe ustabilitet, hvis der er stor udskiftning i medarbejderskaren. Men dykket i sektorskift gør under alle omstændigheder, at der bliver længere imellem, at arbejdspladserne får nye input og kompetencer fra den modsatte sektor. En højere mobilitet giver alt andet lige arbejdsgiverne et større rekrutteringsgrundlag. Det styrker sandsynligheden for, at man som virksomhed kan blive ved med at have medarbejdere med relevante kvalifikationer og i sidste ende gavner det dermed evnen til at fastholde og forbedre produktiviteten. > Oplysningerne i artiklen bygger på en analyse foretaget i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf på baggrund af data fra Danmarks Statistik. dokumentation og yderligere analyseresultater.

2 Stivnet jobmarked bremser innovation > Det er selvfølgelig forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad sektorskiftende medarbejdere kan bidrage med. Men helt basalt medbringer nyansatte fra en anden sektor nye ideer og indsigt. Som et konkret eksempel peger Per Vejrup- Hansen på de personer, der skifter fra forskellige lag i den offentlige administration til interesseorganisationer. De bringer viden med sig, som man ikke kan erhverve sig i et privat job. Her vil man få en medarbejder, der ikke bare kender lovgivningen på området, men også kender systemet indefra. På den måde har han nogle særlige kvalifikationer takket være sine erfaringer. Per Vejrup-Hansen, lektor CBS Tilbage på normalt niveau? Selvom analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf altså viser, at sektormobiliteten er faldet kraftigt de seneste år, mener professor i økonomi Anders Frederiksen, at der er grund til at tro, at udviklingen vender igen. I sin forskning ved Aarhus Universitet har han og en kollega analyseret jobskiftene mellem den offentlige og private sektor fra 1980 til Der er en støt stigning gennem den periode, vi har undersøgt. Når vi ser på 2008, var det et exceptionelt år med meget stor medarbejdermobilitet. På det tidspunkt var virksomhederne bekymrede, når medarbejderne rejste, fordi det var svært at få nye. Efter det boom, der var frem til 2008, har sektorskiftene tilsyneladende nu lagt sig på et nogenlunde normalt niveau. Det kunne tyde på, at vi er ved at komme tilbage til den hidtidige trend, siger Anders Frederiksen. Måske er græsset grønnere Den historiske tendens til flere sektorskift har Anders Frederiksen ikke nogen sikker forklaring på. Men et bud er, at sektorerne er blevet mere ens, fordi ledelsesformer fra den private sektor har fundet vej til det offentlige. Vi har gennem mange år hørt, at den offentlige sektor skulle være blevet præget af New Public Management. Hvis det er tilfældet, kan man sige, at man nu spiller på de samme tangenter i begge sektorer. Ud fra det kan man forvente, at det vil være lettere for medarbejderne at flytte sig fra den ene sektor til den anden, og den forventning falder vores resultater fint i hak med, siger Anders Frederiksen og understreger, at andre teser ikke kan udelukkes. Eksempelvis har udliciteringer betydet, at en del ansatte fra den offentlige sektor er blevet tvunget over i private job. Samtidig har øget samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder gjort, at flere har fået indblik i, hvilke jobmuligheder de kunne have i den anden sektor. Berøringsfladen mellem sektorerne er blevet større. Og hvis du som medarbejder finder ud af, hvordan græsset er på den anden side, kan det være, at det faktisk viser sig at være grønnere derovre. Anders Frederiksen, professor, Aarhus Universitet Spørgsmål kan rettes til Jens Qvesel, forvaltningspolitisk chef i Djøf, på jqv@djoef.dk. Figur. Sektorskift står i stampe Fra privat til offentlig Fra offentlig til privat Index s. 2

3 Sektormobilitet og lønudvikling Stivnet jobmarked bremser innovation Lønudvikling Her ses lønudviklingen ved at skifte mellem den offentlige og den private sektor. skifte til privat sektor 12,1% Offentlig LØN Privat -3,2% skifte til offentlig sektor Hvem skifter? Opdelt på uddannelse 3,4% Ufaglærte 8,9% Andel som skifter til offentlig sektor 1,4% 1,3% Faglærte KVU 4,3% 4,3% Andel som skifter til privat sektor 4,3% MVU 2,2% 3,2% LVU 3,9% Opdelt på 3,9% geografi København 6,3% 2,7% Østjylland 4,4% Mobilitet i alt* Fra privat til offentlig: 2,5% *I procent af dem, der var i sektoren året før Alle tal er fra ,2% 2,2% Sjælland Jylland og Fyn 4,1% 3,8% Mobilitet i alt* Fra offentlig til privat: 4,3% /ritzau grafik/ s. 3

4 Jobskift giver stor lønbonus Jobskift giver stor lønbonus Offentligt ansatte, der får nyt job i den private sektor, henter en betydelig lønstigning. Det er især mænd, der tager det spring. Det kan let blive til flere tusinde kroner ekstra i lønningsposen hver måned, når man skifter job fra den offentlige til den private sektor. Lønnen tager nemlig et mærkbart hop opad. Mere præcist vokser timelønnen i snit med 12,1 procent, når man går fra et offentligt til et privat job. For folk med en faglært uddannelse i rygsækken er der endda tale om en stigning på hele 13,7 procent pr. time. Det viser en analyse af lønudviklingen for de personer, der i 2012 byttede deres offentlige ansættelse ud med en privat, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Figur. Sektorskift giver gevinst Vækst i timeløn fra 2011 til 2012 (i %) % Skifte til privat sektor 10,4 13,7 8,7 8,9 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Privat sektor fører an Professor Anders Frederiksen fra Aarhus Universitet har studeret sammenhængen mellem jobskift og løn, og 2012-tallene følger samme mønster, der tegner sig i hans forskning. Der er klare gevinster på lønnen ved at gå fra offentlig til privat sektor. Det ligger også helt i tråd med det, som Lønkommissionen nåede frem til. Anders Frederiksen, professor, Aarhus Universitet 5,6 Går man fra et privat til et offentligt job, falder timelønnen med gennemsnitligt 3,2 procent. Med til det billede hører en anden af Lønkommissionens pointer nemlig at arbejdstiden i den offentlige sektor er lavere, ligesom en række andre vilkår for bl.a. fravær ved børns sygdom er mere gunstige. Mænd flytter sig mest Ser man på, hvem der tager det lønmæssigt favorable spring fra offentlig til privat sektor, er det især mænd. I 2012 skiftede knap 6 procent af de offentligt ansatte mænd sektor, mens det samme gjaldt for 3,7 procent af kvinderne. Det skyldes til dels det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor en del traditionelle kvindefag er placeret i den offentlige sektor. Men det afspejler også, at der er en kønsforskel, når det kommer til jobskift. Mænd har tendens til oftere at bevæge sig til et nyt job. I og med at man typisk får ekstra i løn, når man flytter sig, sakker kvinderne bagud, fordi de ikke skifter job lige så ofte, siger Anders Frederiksen. Figur. Så mange skiftede fra offentlig til privat sektor i 2012 Kvinder % Mænd 3,7 % Kvinder 5,9 % Mænd Analysens lønbegreb er smalfortjeneste, eksklusive pension og personalegoder. Der er lavet beregninger, så forskelle i sammensætningen mellem dem, der er skiftet, og dem, der ikke skifter, har mindre betydning (standardberegninger). Den forskellige løn- og vilkårsstruktur i den offentlige og den private sektor kan have betydning. Men analyser viser, at der ikke er den store procentuelle forskel på pension og målbare personalegoder mellem offentlig og privat sektor. Der er dog stadig forskelle, fx om man har betalt frokost, barselsvilkår mm. dokumentation og yderligere analyseresultater. s. 4

5 Seniorer ønsker sig fleksible rammer Seniorer ønsker sig fleksible rammer De ældre medarbejdere er allerede indstillet på at arbejde langt ind i 60 erne. Skal de blive endnu længere, kræver det kortere og mere fleksibel arbejdstid, viser en ny undersøgelse. De mest rutinerede i arbejdsstyrken har ikke travlt med at begynde at nyde deres otium. Tværtimod vil hovedparten af seniorerne gerne arbejde, indtil de er mindst 65 år. Ja, faktisk er de klar til at fortsætte længere endnu. Det kræver dog, at der bliver taget hensyn til dem, viser en undersøgelse, som Epinion har gennemført for DeFacto. Spørger man beskæftigede på 55 år og derover, hvad der skal til for at få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de ellers har planlagt, peger hver anden på nedsat arbejdstid. Mere specifikt ønsker seniorerne sig i snit en arbejdsuge på 26 timer. Derudover peger hver tredje på fleksibel arbejdstid som en faktor, der kan fastholde dem længere. Det ligger helt i tråd med de undersøgelser, som seniorforsker Mona Larsen fra SFI har foretaget. Vil man som arbejdsplads gerne holde på de ældre medarbejdere, er der ingen standardløsninger. At man er oppe i årene, er ikke nogen garanti for, at man har behov for noget særligt. Ledelsen skal derimod have fingeren på pulsen og lave individuelle tilpasninger ud fra, hvad den enkelte medarbejder har brug for. Det indre fængsel Lovgivningen gør det muligt at arbejde videre, efter at man er gået på efterløn eller pension. På den måde kan man forlade arbejdslivet flydende. Ikke desto mindre er det fortsat mest normalt, at seniorer arbejder videre med nærmest uændret arbejdstid og ansvar, indtil de fra den ene dag til den anden oplever det frie fald, som professor i Human Resource Management ved CBS Henrik Holt Larsen formulerer det. Den væsentligste barriere er nok, at vi er lukket inde i et indre fængsel. Vores mindset forbyder os at forestille os eller i praksis opleve en gradvis aftrapning. Det er barokt, for helt tilbage i 1970 erne blev der i Danmark lavet en undersøgelse blandt ca ledere, som viste, at det foretrukne fratrædelsesmønster netop var en gradvis aftrapning. Når det kommer til stykket, svarer praksis bare ikke til dét, som folk ønsker, siger han. Politikerne kan gøre det lettere at nedtrappe arbejdslivet, vurderer han. Men det er især ude på de enkelte arbejdspladser, at ændringerne skal ske. Det er i samspillet mellem den enkelte medarbejder og lederen, at man kan have øjenkontakt, være åben, diskutere gensidige forventninger og ønsker og ud fra dét lave en fratrædelsesplan, som tilgodeser virksomhedens og medarbejderens behov, siger Henrik Holt Larsen. Mona Larsen, seniorforsker SFI Figur. Hvad skal der til for, at du kan/vil blive på arbejdsmarkedet længere end til din forventede tilbagetrækningsalder? Nedsat arbejdstid / gradvis nedtrapning af arbejdstid Fleksibilitet (orlov, mere fleksible arbejdstider) Bedre ledelse Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 16% 15% % 47% Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i juni Der er beskæftigede fra 50 år og opefter, der har besvaret undersøgelsen. Enkelte af spørgsmålene dækker dog alene gruppen fra 55 år og opefter. dokumentation. Spørgsmål kan rettes til Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på lmu@djoef.dk. s. 5

6 Det offentlige overser seniorer Det offentlige overser seniorer Arbejdspladserne i den offentlige sektor gør mindre end de private arbejdspladser for at fastholde ældre medarbejdere. Samtidig efterspørger de offentligt ansatte bedre ledelse. Vil man gerne holde seniorer længere på arbejdspladsen, er det centralt at værdsætte deres indsats og vise dem, at man gerne vil have, de bliver. Skorter det på anerkendelse fra ledelsen, er seniorerne nemlig mere tilbøjelige til at afslutte arbejdslivet tidligt, fremgår det af et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. En ny undersøgelse viser imidlertid, at der er ganske store forskelle på dette område fra sektor til sektor. Således mener 46 procent af medarbejderne i den offentlige sektor og 40 procent af deres chefer, at deres arbejdsgiver kun i lav grad eller slet ikke gør en aktiv indsats for at fastholde dem. I de private virksomheder er samme andel 36 procent blandt medarbejderne og blot 21 procent blandt cheferne. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har udført for DeFacto blandt beskæftigede på 50 år eller derover. Figur. I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? I høj eller nogen grad I mindre grad eller slet ikke 61% 40% Offentlig ansat 79% Privat ansat Leder (med og uden personaleansvar) 21% 54% 46% Offentlig ansat 64% Medarbejder 36% Privat ansat Tre ud af fire er passive Samme billede tegner sig, når man spørger arbejdsgiverne selv. Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet har spurgt personaleansvarlige hos mere end 500 virksomheder, om de rent faktisk aktivt har bedt en ældre medarbejder om at blive mindst et år længere på arbejdspladsen. Det var der kun 28 procent, der havde, og de offentlige arbejdspladser var underrepræsenterede i forhold til private produktionsvirksomheder. Undersøgelsen viste desuden, at indsatsen for at holde på seniorerne er meget afhængig af virksomhedens opfattelse af seniorers lyst til at blive ved med at tilegne sig nye kompetencer. Det er en helt afgørende faktor, om arbejdsgiverne tror på, at ældre kan og vil lære nyt. Når de personaleansvarlige gør det, stiger sandsynligheden for, at de også handler aktivt for at holde fast på de ældre medarbejdere. Per H. Jensen, professor, Aalborg Universitet Ønsker sig bedre ledelse Aalborg-forskerens resultater indebærer altså, at de offentlige ledere har mindre tillid til seniorernes lyst til at lære. I DeFactos undersøgelse ser man, at medarbejdernes tillid til cheferne heller ikke er ubetinget. Hver femte af de offentligt ansatte seniorer mener, at bedre ledelse er en forudsætning for at strække karrieren længere ind i 60 erne. Der er god grund til at gøre en indsats på netop ledelsesområdet, hvis man vil fastholde seniorerne, påpeger SFI-seniorforsker Mona Larsen. Hendes forskning viser nemlig, at utilfredshed med ledelsen kraftigt tilskynder seniorer til at forlade jobbet. Når folk er nået op i 60 erne, orker de ikke den slags mere. Hvis de ellers har et fornuftigt økonomisk alternativ til at arbejde, gider de ikke bruge livet på at arbejde under en dårlig leder, siger hun. Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i juni Der er beskæftigede fra 50 år og opefter, der har besvaret undersøgelsen. Enkelte af spørgsmålene dækker dog alene gruppen fra 55 år og opefter. dokumentation. Spørgsmål kan rettes til Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på lmu@djoef.dk. s. 6

7 Tre ud af fire tror på opsving Hver tredje frygter fyring pga. alder Stadig flere over 60 år har et arbejde. Alligevel er de ældre bange for, at fødselsdatoen vil koste dem jobbet. Det skyldes, at ledighed er svær at komme ud af for seniorer, siger Ældre Sagen. Siden slutningen af 2012 er den generelle beskæftigelsesvækst især sket blandt personer over 50 år. Og arbejdsløsheden for årige er helt på niveau med gruppen, der er ti år yngre. Ikke desto mindre frygter hver tredje privat ansatte over 50 år i høj eller nogen grad, at de vil blive fyret pga. deres alder. De offentligt ansatte føler sig lidt mere sikre, men her er der dog fortsat 26 procent, der ængstes for, at fødselsdatoen forårsager en fyreseddel. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har udført for DeFacto blandt beskæftigede på 50+. Afskedigelser gør indtryk Når seniorerne på arbejdsmarkedet øjensynligt ikke lader sig betrygge af ledighedstallene og den stigende beskæftigelse, hænger det formentlig sammen med, at andre statistikker fortæller en anden og mindre lovende historie, mener seniorkonsulent Peter Halkjær fra Ældre Sagen. Der er imidlertid en væsentlig forskel på at fastholde sit nuværende job og at skaffe sig et nyt, pointerer Peter Halkjær. At der er sket en kraftig stigning i antallet, der er over 60 år, i arbejdsstyrken, viser tydeligt, at så længe du er i job og har mulighed for at fortsætte i det ja, så er du i god gænge. Problemet opstår, hvis du bliver ramt af ledighed. Mange ledige ældre oplever, at deres alder er en ulempe i forhold til at finde job. Og er du over 55 år, skal du skrive langt flere ansøgninger for at blive indkaldt til jobsamtale, end hvis du var ti år yngre. Peter Halkjær, seniorkonsulent i Ældre Sagen Figur. I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? Offentligt ansat Privat ansat 74% 67% Der er en overrepræsentation af langtidsledige blandt ældre. Samtidig gør det indtryk, når det kommer frem, at ældre har større risiko for at blive afskediget, siger han og henviser til undersøgelser, der tidligere i 2014 dokumenterede, at statens sparerunder har kostet uforholdsmæssigt mange seniorer jobbet. Statistik fra Ligebehandlingsnævnet viser desuden, at antallet af sager om aldersdiskrimination er steget betragteligt i årene efter krisen. Det fremgår dog også, at der i 2013 kun blev givet medhold i ti sager. I 2011 var det 37. Svært at få nyt job Efter finanskrisen er det blevet stadig mere almindeligt, at seniorer fortsætter med at arbejde et godt stykke ind i 60 erne. Det viser, at en del arbejdsgivere er interesserede i, at de ældre bliver på arbejdspladsen. 26% 33% I høj eller nogen grad I mindre eller slet ikke Oplysningerne i artiklen bygger på resultaterne fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i juni Der er beskæftigede fra 50 år og opefter, der har besvaret undersøgelsen. Enkelte af spørgsmålene dækker dog alene gruppen fra 55 år og opefter. dokumentation. Spørgsmål kan rettes til Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, på lmu@djoef.dk. s. 7

8 Djøf mener: Mobilitet mellem den offentlige og den private sektor er ekstremt vigtig. For mig handler det også om øget sammenhængskraft i samfundet. Den private sektor leverer finansieringsgrundlaget til den offentlige sektor. Omvendt skal den offentlige sektor sikre kvalificeret regulering og gode rammebetingelser for den private sektor. Mobilitet styrker dette gensidige perspektiv. Hvis flere krydser grænsen, kan vi lære af hinanden til gavn for hele samfundsøkonomien. Hertil kommer typisk en løngevinst ved skifte fra offentlig til privat ansættelse. Derfor er jeg glad for, at Djøf i OK15 arbejder for at fremme mobiliteten. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening. // Stivnet jobmarked bremser innovation, s. 01 Kvinder og mænd i den offentlige sektor har gode vilkår for barselsorlov og bedre muligheder for sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv, end man typisk har i den private sektor. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at prioritere bedre barselsmuligheder til fædre, så mænd i den private sektor får bedre betingelser for at være sammen med deres små børn. Vi kan givet øge mobiliteten mellem offentlig og privat sektor, hvis der også i den private sektor bliver taget højde for, at både mænd og kvinder har familieansvar. Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Jobskifte giver stor lønbonus, s. 04 Mange bliver gerne på arbejdsmarkedet til alder og skelsår er passeret, hvis arbejdsmarkedet også tager hensyn til dem. Mere fleksibel arbejdstid, flere fleksible stillingstyper, mulighed for gradvis tilbagetrækning og anerkendende ledelse. Krav og forventninger skal modsvare hinanden på et moderne arbejdsmarked. Arbejdsgiverne kan fastholde kompetente medarbejdere og et større arbejdsudbud i længere tid. Det er meningsfuldt og giver social identitet for medarbejderne, der bidrager dermed mere til samfundskagen. Derfor tages problemstillingen op ved OK 15. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening // Seniorer ønsker sig fleksible rammer, s. 05 For mig at se er det en vigtig del af ledelse, at man har øje for chefer og medarbejderes forskellige behov i arbejdslivets faser. Ellers risikerer arbejdspladsen, at seniorerne kvitter jobbet i utide. Seniorerne er typisk en stabil arbejdskraft med lavt sygefravær. Men når de organisatoriske forandringers vinde blæser, og de unge er på vej til næste job i karrieren, er det også vigtigt, at seniorerne kan være med til at sikre sagshukommelse og bære kulturen. Jeg tror, det er et stort problem for kvaliteten i sagsbehandlingen og for den faglige hukommelse og sagshistorik, hvis der ikke dæmmes op for det videntab, der sker, hvis seniorerne trækker sig tilbage før tid. Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer i Djøf // Det offentlige overser seniorer, s. 06 Undersøgelser viser, at seniorerne er en stabil, pligtopfyldende og ansvarlig arbejdskraft. De er fleksible og udviklingsorienterede og er mindre syge. De er stærkt optaget af et højt fagligt niveau og er samtidig bærere af virksomhedernes kulturværdier. De er dygtige til selv at tilrettelægge arbejdet og er faktisk billigere end deres rygte. Det er derfor stærkt bekymrende, at så mange frygter at miste jobbet pga. deres alder. Desværre er frygten ikke ubegrundet. Det er dokumenteret, at der afskediges uforholdsmæssigt mange ældre medarbejdere og chefer i den offentlige sektor. Det er usagligt, uholdbart og i direkte modstrid med regeringens mål om, at vi alle skal blive længere på arbejdsmarkedet. Vi mener, at tiden er inde til at give ældre en særlig beskyttelse ved afsked, så vi kan få vendt den kedelige udvikling. Det stiller Djøf derfor krav om i de kommende overenskomstforhandlinger. Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf // Hver tredje frygter fyring pga. alder, s. 07 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Allan Andreasen. Redaktionen: Mikkel Arre (journalist), Kathrine Marie Skou Brandt (redaktør og analyse), Kirstine Nærvig Petersen (redaktør og analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion). I redaktionen af dette nummer har derudover deltaget: Jens Qvesel og Lars Munck. Alle artikler i dette nummer er skrevet af Mikkel Arre. ISSN: Kontakt redaktionen: defacto@djoef.dk og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Design/layout: Kommunikationsbureauet København

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Det talte ord på samrådet gælder

Det talte ord på samrådet gælder Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Overenskomstresultatet skal nu til urafstemning blandt medlemmerne, før det endeligt er godkendt og kan træde i kraft.

Overenskomstresultatet skal nu til urafstemning blandt medlemmerne, før det endeligt er godkendt og kan træde i kraft. Kære medlem Finansministeren og de faglige organisationer i staten (CFU) er blevet enige om et overenskomstresultat for de næste tre år. I pjecen her kan du læse om resultatet. Overenskomstresultatet skal

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012

Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Tale til høring om akademikere som iværksættere den 26. september 2012 Jeg vil gerne byde alle velkommen til denne høring, hvor vi har fokus på akademikere som iværksættere. Vi er glade for at se, at dette

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet

Vi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet "> ± */ - SSZ> s Samtlige kommunalbestyrelser Samtlige jobcentre Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregionerne Beskæftigelsesrådet De regionale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Flere børn gør pædagoger mere syge

Flere børn gør pædagoger mere syge Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analse og Forskning Om KORA Nt og presse Vi tilbder Arrangementer Kontakt Søg o Udgivelser Nøgletal Medarbejdere Projekter i gang a Arbejdsmarked og uddannelse

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største

Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største 6. oktober 2011 ARTIKEL Af David Elmer Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største Rekordmange inspektører og kontrolbesøg samt et budget, der er steget med over 40 procent siden 2004, det er virkeligheden

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads

Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA Kampagne og Analyse Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om brugen af vikarer på deres arbejdsplads FOA har i perioden 29. april- 11. maj 2011 gennemført en undersøgelse om brugen af vikarer via forbundets

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere 11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017

Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen Finanskrisen rammer fortsat hverdagen Finanskrise. Hver tredje borger i borgerpanelet oplever fortsat tegn på finanskrisen i form af f.eks. bekymringer over at miste job og have færre penge. Ganske få

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd

Læs mere

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen

Udviklingssamtaler. Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Udviklingssamtaler Rollespil 1: Afdelingsleder Anton Hansen Du skal have den årlige medarbejdersamtale med en af dine medarbejdere, Rita Ravn. Rita er pligtopfyldende og dygtig, og hun udgør i høj grad

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Titusindevis af nye job på vej

Titusindevis af nye job på vej Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011 VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Den økonomiske udvikling og nyorientering på arbejdsmarkedet -udfordringer og perspektiver for arbejdsmarkedspolitikken Michael Rosholm Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Produktionsfald både i Danmark

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 25. februar 2013 Notat om de danske og tyske arbejdsmarkedsreformer

Læs mere

OK-2011 Social- og sundhedshjælpere

OK-2011 Social- og sundhedshjælpere Du Kommune Regionen arbejder i: Staten Selvejende 216 95,6% Privat institution 4 1,3% Er firma 3 0,0% I alt ledig 2260 100,0% 1,8% 1,3% 0,0% Du Kvinde Mand er: Respondenter 221 Procent I alt 2265 100,0%

Læs mere

Folkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden

Folkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen Oktober 2011 FOA har i perioden 22. august 3. oktober 2011 gennemført en undersøgelse blandt dagplejere om medicinadministration

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet

Læs mere

Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015

Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015 Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015 Der tales i landbrugskredse meget om, at landmændene skal være mere stolte af deres erhverv. Angiv på denne 10-punksskala

Læs mere

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn

Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1

A-KASSE. Brug dine muligheder. Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 A-KASSE Brug dine muligheder Brug ledighedsperioden aktivt fra første dag OKTOBER 2015 BRUG DINE MULIGHEDER FOA 1 Indhold Forord 3 Tag uddannelse 4 Uddannelsesmuligheder under ledighed 6 Sig ja til jobrotation

Læs mere

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte

1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte 1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER

SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt SURVEY BLANDT FLEKSJOB- AMBASSADØRER Projekt Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser Kunde

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere